FORORD INDLEDNING HISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD INDLEDNING HISTORIE"

Transkript

1 FORORD I 1985 var jeg for første gang i New Zealand, hvor jeg boede der i et år sammen med min mor. Min mor har i mange år studeret Maorierne og vi rejste derfor rundt i hele New Zealand for at besøge diverse stammer. På denne måde fik jeg tidligt et personligt indblik i deres kultur. Når jeg ikke fik positiv og lærerig indflydelse fra Maorierne, gik jeg i det new zealandske uddannelsessystem. Når vi var på besøg i stammerne, kunne jeg ikke lade være med at være fascineret af hele deres mentalitet. Der var en af kvinderne der lærte mig nogle af deres danse og tog mig med da de skulle lave nogle kurve af Flax, dette var spændende og lærerigt, så min mor havde ofte vanskelig-heder med at løsrive mig fra det hele, når rejsen fortsatte. Da Maorierne altid har haft en stor indflydelse på mit liv, blev jeg glad da jeg opdagede at min store skriftlige opgave kunne handle om dem. For når folk skriver om indfødte er det hovedsageligt om indianerne i USA eller urbefolkningen i Australien, og det er efter min mening på tide at vi også lærer noget om Maorierne. INDLEDNING På grundlag af problemformuleringen har jeg delt Maoriernes historie, kultur og Mytologi op i afsnit, dette har jeg valgt for bedre at kunne beskrive hvorledes indflydelsen af denne blanding,påvirker Maoriernes levevis. Historiafsnittet er forkortet med de informationer jeg mener er vigtigst for at opnå en forståelse af, hvilken indflydelse de hvide har haft på Maoriernes nuværende kultur. Men for at få den helt rigtige forståelse skal man også kende til deres sagn, religion og kunst. Dette har jeg valgt at samle under Mytologi, da de 3 ting hænger meget sammen i Maoriernes verden. Hvorledes disse 3 ting er med til at påvirke den holistiske levevis Maorierne har, beskriver jeg i et afsnit for sig selv, men man skal stadig være opmærksom på de foregående afsnit. Opgaven skal læses som en stor sammenhæng for at få den rette forståelse for Maoriernes position i dag. HISTORIE Der er lidt uklarheder om, præcist hvor Maorierne stammer fra, men det mest sandsynlige er at de oprindeligt stammer fra det asiatiske kontinent. Maoriernes stamtræer kan føres tilbage til midten af det 11. århundrede, hvor 7-8 Te Whaka (Te Whaka er en stor kano med plads op til 140 personer) ankom til Bay Of Plenty, som ligger på nordøen af New Zealand. De drog ud fra "Hawaiki", hvis geografiske placering ikke er helt fastslået, men forslagene er Cook øerne, Filippinerne, Samoa, Indonesien.. Man er dog enige om, at de er af polynesisk afstamning, da det eneste der adskiller Maoriernes sprog fra andre austronesiske sprog, er dialekter. Medlemmerne i hver Te Whaka var nært beslægtet. Disse slog sig ned i hvert sit territorium, hvor man

2 stadigvæk i dag kan spore deres forfædre fra hver Te Whaka. Det land de kom til var helt dækket af skov, samt en rig bestand af vulkaner og varmekilder. Der fandtes ikke husdyr og det eneste Maorierne havde medbragt, var hunden. Til gengæld var der et rigt fugleliv samt havets goder. Maorierne fik lov til at leve for sig selv i næsten fire århundrede, før deres første møde med Pakeha (Pakeha er Maori-navnet for en person af europæisk afstamning.), dette var den 9. oktober 1769 hvor Captain Cook gik i land ved Poverty Bay og rejste rundt om New Zealands kyst. De mennesker, Captain Cook mødte, var meget venlige. Maorierne var ikke krigs mennesker. Når de drog i krig med andre stammer, var det ikke for at slå ihjel, men for at vinde ære ved at overliste fjenden og udøve nærkamp. Så da Captain Cook medbragte skydevåbnene, skulle det vise sig at blive katastrofalt for Maorierne, der ikke kendte til våbens magt. Før Cook var stammerne nogenlunde lige, mht. magt og fordeling af jord. Opdagelsen af våbnenes magt, resulterede i at de stammer, der havde mulighed for at producerer mange handelsvarer,blev klart overlegne da de kunne bytte disse for våben, og dette ødelagde den tætte balance stammerne imellem. I 1820 var den nye generation af Maorier blevet vant til Pakeha og havde fået en smule respekt for dem. Dette skyldtes ikke, at de var Pakeha men at de kunne stjæle fra dem og handle med dem. Da de stammer, der kunne handle meget, købte våben resulterede det i mange ulige kampe mellem stammerne i hele landet. Under disse kampe var der ca der blev dræbt, og den mestm overlegne hær ført af maorien Hongi Hika fra Ngapuhi stammen tog ca til fange og gjorde dem til slaver. Før Pakeha kom, boede Maorierne på højsletterne hvor der var lyst, varmt og i det hele taget et sundt miljø. Pga. dette var Maorierne sjældent syge og havde ikke oplevet epidemier, som vi havde her i Europa. Da stammerne blev meget interesseret i våben måtte de fremstille noget de kunne handle med. Alt hvad de fremstillede af beklædning blev lavet af Flax, og derfor flyttede de ned til sumpene hvor miljøet var meget sundheds skadeligt for dem. Der var fugtigt, næsten intet lys og koldt, en yngleplads for diverse sygdomme. Pga. deres svækkede immunforsvar overfor Pakehas importerede sygdomme førte alt dette til stor dødelighed. Men det var ikke kun de dårlige ting, som våben og sygdomme, Pakeha medbragte. Pakeha havde husdyr og grøntsager så som kartofler, hvede majs, gulerødder og diverse frugter med, så Maorierne derved fik en mere varieret kost. Kampene fortsatte, primært fordi indvandringen blev større og større og nu handlede de mest, om hvem der skulle eje jorden. Den 6. Februar 1840 underskrev Maorierne Waitangi-traktaten, hvor de overlod alt til Storbritannien og blev derved til en britisk koloni. I Waitangi-traktaten stod der; "full exclusive and undisturbed possession of their Lands and Estates, Forests and Fisheries, and other properties which they may collectively or individually possess, so long as it is their wish and desire to retain the same in their possession". Selvom det lød flot, skulle det ikke gå så nemt. I de 20 år der fulgte, var der uendelige diskussioner om hvem der kunne sælge land og om tidligere handler var lovlige. Endeligt var der nogle Maorier, der var fast besluttede på ikke at sælge til den kvarte million af britiske kolonister, der kom på mindre end 3 årtier. I 1858 var den engelske

3 befolkning på New Zealand, større end Maori befolkningen. Som historien har vist mange andre steder, bl.a. i USA, førte alt dette til at der blev konfiskeret meget af Maoriernes traditionelle landområder. Efter 10 års krig blev der atter sluttet fred i 1871, men nu var Maori befolkningen blevet reduceret til , hvor der i 1800 var omkring Dette var konsekvenserne af alle de fremmede sygdomme og de krige som Pakeha medbragte. Når man kigger på de politiske aspekter, har regeringer prøvet at råde bod på nogle af de synder der blev begået mod Maorierne i fortiden, gennem en række sær ordninger og erstatninger. I dag er kun 4,5% af alle landområder traditionelt stamme land, som stadigvæk kun ejes af Maorier. KULTUR Maorierne levede i en række stammer, hvor de alle var beslægtede. I stammerne var der inddeling i klasser; adel, borgerskab og slaver. Familien var den vigtigste for dem og hver af familiens overhoveder havde en plads i råds forsamlingen, som var den besluttende myndighed for alle sociale anliggender. Man giftede sig normalt indenfor stammen, men det nærmeste slægtskab der blev tolereret, var fælles oldeforældre. Adlerne var der ikke mange af og dem der var, havde en afstamning de kunne være stolte af. Den kunne føres tilbage til navngivne høvdinge fra "Den store flåde". Høvdingene var som regel adlens førstefødte, men denne skulle også leve op til de normer man forbandt denne stilling med. Da Høvdingene var dem som stod guderne nærmest, besad de meget mana, som var en personlig helligkraft, der var meget farlig for andre. Dette var i midlertidlig både et gode og en ulempe for dem der besad det. Man opnåede stor respekt, men hvis man fx. kom til at klø sig i hovedet med en finger blev den tabu og ubrugelig, og så skulle man have den renset ved en særlig ceremoni udført af en Tohunga.Tohunga var præster eller eksperter som tilhørte adlen.der fandtes to ekspert skoler; en der tog sig af undervisningen i religiøse sager, og en der stod for undervisningen i historie, genealogi, kunst, håndværk, krigsførelse etc. Maorierne har ikke et skriftsprog, så al undervisning var mundtligt og eksamerne foregik ved lange recitationer, sange og opremsninger, hvis man dumpede, var det for evigt. Disse skoler fandtes stadigvæk lang inde i det 19. århundrede. Adlen havde ikke nogen magt over borgerne, og kunne ikke beordre dem til noget, kun opfordre og råde, da det var råds forsamlingen, der var den besluttende myndighed. Men når det kom til slaverne, var der et meget stort spring, de havde absolut ingen rettigheder. Så hvis en høvding var blevet taget til fange af en anden stamme, og blev frigivet, kunne han aldrig opnå sin gamle position i sin oprindelige stamme. Men slaver kunne godt gifte sig med sin herres slægtninge og børnene deraf blev anset som alle andre almindelige stammes medlemmer. Maorierne boede i rektangulære gavltagshuse, som blev gravet ca. 30 cm ned i jorden for at isolere. Der var ingen møbler i husene, man sov på gulvene. Husene var meget smukt dekoreret med carvings.

4 På husenes gavlspidser sad der et udskåret hoved med tungen ud af munden, dette skulle holde alle onde magter på lang afstand. Inden i husene fandt man smukke udskæringer af familiens forfædre og sagnfigure, men aldrig af guderne. Marae var det sted hvor alle sociale begivenheder så som undervisning, fester, dans, begravelsescermonier og modtagelse af fine gæster m.v. fandt sted. I dag betegner ordet Marae de lokale forsamlingshuse.maorierne udsmykkede ikke kun deres huse, de udsmykkede også sig selv. For kvindernes vedkommende, var det kun adelsfruer og høvdingekoner, der fik tatoveret hage og læber. Mændenes tatoveringer derimod, dækkede ofte hele ansigtet, ryggen og lårene. Tatoveringen var af stor social betydning, det var ikke blot en hellig ting, den kendetegnede også personen og gav ham værdighed. Mønstrene blev slået ind i huden ved hjælp af en lille tværøkseformet mejsel af ben, og når blodet var visket væk, blev sårene indgnedet i et blåligt pigment. Det kunne godt tage lang tid og var meget smertefuldt. Det var Tohunga der lavede tatoveringerne, da han også kendte til de rituelle sider af sagen. En af deres vigtigste og mest bevarede skikke, er deres begravelsesceremonier.den døde bliver bragt til stammens Marae, hvor man i tre dage sover sammen med den døde, på nogle anbragte madrasser. I gamle dage blev den døde gravet op, når forrådnelsesprocessen var færdig, og hans knogler blev bragt tilbage til landsbyen, hvor ceremonien foregik i stor festlighed. Den døde blev budt velkommen gennem taler og sange. Våben og kapper blev lagt frem, og man rensede og bemalede knoglerne. På denne måde forberedte man den døde til at tage afsted til åndeverdenen, hvor sjælen derefter ville vende tilbage til den menneskelige verden og blive knyttet til en fra den nye generation, som personlig forfædrearv. Men denne skik kan de ikke fuldføre i dag, da det er forbudt at grave de døde op. MYTOLOGI Maorierne har, ligesom deres naboer Aboriginals, ikke een gud de tror på men en skabelseshistorie, som de tror på. De bruger deres "guder" som er deres forfædres ånder, til at mindes deres forhistorie og hele tiden tage vare om naturen. Så for Maorierne er det ikke et spørgsmål om tro, men rammen om hele deres kulturliv. Skabelsen: Rangi (himmelens fader) og Papa (moder jord) lå tæt omslynget, så intet kunne komme imellem dem, ikke engang lyset. Inde mellem Rangi og Papa levede deres 70 børn, som alle var eller blev guder. Tane Mahuta, var gud af skovene og alle levende væsners fader. Børnene der var i mellem Rangi og Papa kunne ikke se noget lys og de måtte kravle rundt på den trange plads. Efter mange forsøg fra børnene, var det Tane Mahuta som skilte sine forældre.siden har Rangi og Papa været adskilt, men Papa s elskovssuk stiger stadig op mod Rangi som tåge, og hans tårer falder på hende som dugdråber. Tane og hans brødre stod og betragtede deres moders tårer. Selvom det var Tane der havde forvoldt dem, elskede han stadig sin moder meget, så han plantede sine børn (træerne) på Papa så hun fik et

5 pragtfuldt klæde. For at der var nogle der kunne passe på hans træerne (børnene), gav han skovene liv i form af et rigt dyreliv. Fuglene og insekternes opgave blev nu at vogte træerne. Tane og de andre guder kendte ikke til de menneskelige elementer, som var kendt som Ira Atua hvilke kun kunne opnås fra det feminine element Uha. Så efter lang tids søgning opsøgte han sin moder Papa, hun fortalte ham at han skulle tage noget af hendes jord som indeholdt de menneskelige frø. Med hjælp fra sine brødre skabte han det første menneske. Det var en kvinde! Hun blev skabt ved, at den ældre broder formede kroppen af jorden fra Papa hvorefter den yngste fyldte kroppen med muskler, fedt, væske og blod. Guden af frugtbarheden lagde sig ovenpå den nyskabte krop og pustede liv i hendes mund, ører og næse.og på denne måde havde de skabt en datter, som fik navnet Hine-I-Tauira. Men de havde stadigvæk ikke fundet døden. Tane var meget glad for at have skabt en datter, og da den eneste kvindelige gud var Papa, giftede han sig med hende. Da Hine-I-Tauira ville vide hvem hendes forældre var, fortalte Tane det efter lang overtalelse og hun blev meget skuffet og vred. Hun rejste fra ham med ordene om, at hun ville være overalt i denne verden, bare ikke sammen med ham. Tane lovede at hans moder altid ville beskytte hende i dybet af hendes skød, da blev vejen til underverdenen oprettet.da hun tog plads i skyggen, skiftede hun navn til Hine-nui-Tepoo. Hun blev dødens gudinde! Menneskerne der levede på Papa havde lys om dagen, men om natten var der helt mørkt, for at de ikke skulle bumle ind i hinanden, satte Tane månen op. Med lysende stykker fra månen dækkede han Rangi, og derved kom stjernerne. Men menneskerne vidste stadigvæk ikke hvordan de skulle bygge huse, tale med hinanden og hvordan de skulle skaffe føde.så Tane tog de tre kurve med "Things-that-are-good" og strøede dem udover Papa. "From the first basket, they will have things-that-are-good-to-know. From the second basket, they will have things-that-are-good-to-do. And in the third basket, they will find things-that-are-goodfrom-the-earth-mother".3 Så nu havde menneskeheden alt hvad de skulle bruge. Som tidligere nævnt, var der 70 himmelfødte guder, men udover det fandtes der et helt hiraki af lavere guder. Man sagde der var 12 himle over hinanden og de lavere guder fungerede så som sendebude mellem dem. De lavere guder var fx. dyrelivet som vågede over naturens rette gang. Under de lavere guder kom så de afdøde høvdinges sjæle, der havde indflydelse på de levendes ve og vel. Maorierne anråber deres guder fra afsides liggende hellige steder, hvilke kun er markerede af en stendynge. Ligesom i andre religioner var der også onde ånder i Maoriernes. Disse kunne besætte et menneske og forudsage sygdomme og smerter. Dette skyldtes ofte at man havde foretaget et tabu brud, som indebar, at man mistede gudernes beskyttelse. Hvis man ikke skulle se den snarlige død i øjene, skulle det onde drives bort hurtigst

6 muligt, ved en Tohunga s indgriben.i deres kunst lavede og laver man billedlige fremstillinger af halvguderne, men ikke de højere guder som Papa og Rangi. Disse bruger man som udsmykning af såvel husene som de enkelte personer. De fleste Maorier bærer en Tiki.Myter og legender er stadig i live i dag, der findes mange af dem, ikke kun Tane s skabelsesberetning, men om alle slags ånder og stammehøvdinger. Legenden om kæmpen Matau er meget populær blandt Maorierne. Det er historien om kæmpen der boede i Central Otago på sydøen, og hvordan han kidnappede en smuk ung pige hvis navn var Mauata. Hendes kæreste Matakauri ledte efter hende og fandt hende på stranden til en flod. Der var hun bundet i garn fra skindet af Matau s 12-hovedede hund, han kunne intet gøre for at hjælpe hende. Hendes tårer løste imidlertid båndene.matakauri gik til døden af natten og fandt ham sovende. Matakauri tændte ild rundt om ham og han vågnede uheldigvis for sent - døde i flammerne fra hans hjerte. Hans døde krop forsvandt i jorden, hvor det efterlod et stort hul. Et stærkt regnvejr fyldte derefter hullet skabte søen Wakatipu, hvilket betyder hullet og dæmonen. Sammefattende findes der altså ingen dyr, planter eller pladser i Aotearoa som ikke har en placering i Maoriernes mytologi. DEN HOLISTISKE LEVEVIS På basis af de foregående afsnit kan man se hvordan Historien, Kulturen og Mytologien har en stor betydning for hvordan Maorierne lever til hverdag. Deres forfædre havde stor indflydelse på hvordan mytologien blev opbygget. Hver gang de skal bruge naturen spørger de altid først guderne om lov. Familien spiller den centrale rolle i deres samfund, men for dem er det hele stammen der er familien og alle passer på hinanden. Maraen er den vigtigste samlingsfaktor, og det er her man lærer at forstå hvordan man skal begå sig for at bevare essensen. Børnene bruger den som en slags børnehave og skole, hvor de ældre i stammen forklarede dem om deres fortid og lærer dem de mest elementære ting. Madlavningen foregik ude foran Maraen hvor alle kvinder hjalp hinanden, her var børnene også med. Fremstillingen af beklædnings genstande, samt processen af tatoveringer, fandt også sted her. I det hele taget foregik alle hverdags-elementerne i og omkring Maraen i en stor harmonistisk gang. I takt med den moderne udvikling faldt Maraens indflydelse, da de unge drog ind til byerne. Der kom mere ikke så mere til hverdag dog stadigvæk til store begivenheder, som begravelser. Dette har man så i en årrække prøvet at gøre op med, ved at indføre arbejdsløshedsprojekter, hvor de unge skal tilbage til Maraen. Mytologien, der kommer af historien, sætter sine spor i alt det, man kan forbinde med Maorierne. Billedlige fremstillinger går igen i deres tatoveringer, Te Whakaer, huse, smykker og beklædning. Det er de samme spiraler, figurer og kurver der kendetegner deres kunst. Hver lille streg har en spirituel betydning, og selve fremstillingen foregår med nøje overholdelse af traditioner som at bede guderne om tilgivelse for at bruge fx. naturen. Fremstillings proceduren for håndværk som ting af Flax og Carvings, er meget speciel. Her er det

7 meget vigtigt at feminine- og maskuline elementer ikke bliver blandet da det er Tapu. Så når mændene skal carve noget træ, sker det i absolut afholdenhed overfor kvinder. De må ikke være i det samme rum som dem eller på nogen måde kommunikere. Sker dette alligevel skal en Tohunga udrense stedet. Sådan er det med hele Maoriernes levevis, alt hvad de foretager har en form for sammenhæng med deres fortid og mytologi. Så hvis nogle elementer mangler skrider hele deres livsgrundlag. DERES POSITION I DAG Mange unge mennesker er flyttet til byområder, hvor kriminaliteten og arbejdsløsheden er stor. De har mistet deres rødder og forstår ikke deres kultur.ministeren for Maori Affairs har derfor udarbejdet nogle arbejdsløshedsprojekter, hvor de unge kan blive trænet og oplært i Maorisprog og kultur. Maraen s gamle hovedformål skal genoptages, så den igen bliver en slags institution hvor børnepasning, undervisning og alle slags håndværk skal integreres. Endvidere skal unge kriminelle også tages fra det New Zealandske retssystem til Maorilovene. Dette medfører at de i stedet for at komme ind i fængslerne, hvor der er lille sandsynlighed for at slippe ud af systemet igen, bliver sendt tilbage til deres oprindelige Marae, hvor de så skal finde deres rødder igen. Maorierne mener, at dette er det eneste, der vil have en positiv indflydelse på unge Maori kriminelle. Ca. 85% af Maorierne har ingen uddannelse eller kvalifikationer, der kan bruges i det moderne samfund, og ca. 75% af kvinderne i fængslerne, er Maorikvinder.Maorierne arbejder i dag mest som sæsonarbejdere, på slagterier og ved fåreklipning.de bygger veje og er jord- og betonarbejdere i de store byer, hvor udviklingen tager til i takt med den vestlige verdens teknologi. Maoriernes misfornøjelse mod de hvide, er vokset i takt med de hvides tiltagende magt. Det var ikke bare deres land de tog. De hvides kultur er dominerende i skoler og på universiteter, og Maorierne forstår ikke deres love. Men fremtidsudsigterne om at Maorisproget skal indføres i det New Zealandske uddannelsessystem, er forholdsvis positive. Dagen for underskrivelsen af Waitangi traktaten, er i dag blevet en protestdag for Maorierne. De protesterer mod den hvide mand, som har ført dem bag lyset.regeringen har prøvet at godtgøre deres forfædres misligholdelser af Waitangi traktaten ved en række erstatninger. Det nyeste er, at de er blevet enige om at 1 mia. N.Z. dollars skal gå til disse stammer, men mange høvdinge synes ikke det er nok og nægter at tage imod dem.maoristammen Waikato, fik sidste år hele deres oprindelige land tilbage og 700 mio. N.Z. dollars i erstatning.men hvornår eller om alle får deres fortjente erstatninger og offentlige undskyldninger, er uvist. KONKLUSION Ud fra det skrevne har Maorierne en særdeles spændende historie, hvor de trods Pakeha s indflydelse har formået at bibeholde deres kultur i et vist omfang. De var tæt på udryddelse, men en blanding af den britiske regerings positive indstilling og Maoriernes livsvilje, har gjort at de efter min mening er, det oprindelige folkefærd, der har klaret indvandrernes påvirkninger bedst. Det er bemærkelsesværdigt hvordan de stadigvæk respekterer og passer på naturen. Deres tro mht. naturen har gjort at Kiwiernes holdninger til naturen også er meget stærke, hvilket er en stor fordel den.

8 Maoriernes forklaringer på liv og død, er for mig mere ligetil og natur venlig, end vores.i vores står der skrevet, at vi skal elske vores næste, men hvor mange er parate til at hjælpe naboen der pludselig bliver syg? Vores forhold til naturen er en skændsel, vi ødsler med de mirakuløse ting den indeholder. Laver atomsprængninger, der vil få katastrofale følger og regner med, at der altid vil være nok træer til at holde os i live. Maorierne derimod ved godt hvilken livsnødvendig betydning naturen har for os, og respekterer den hver dag. Det er først når det virkelig er ved at gå galt, at vi får øjnene op og gør noget ved problemet. Men hvem ved, om det er for sent den dag? Maoriernes livssyn er utroligt imponerende og enkelt, nemlig at man så vidt som muligt skal leve i harmoni med sin familie. Det bånd, der er til familien, er så godt som ubrydeligt. Måden de tager sig af hinanden på, kunne vi her i den vestlige verden lære meget af. Hvis vi var ligeså åbensindede som dem, ville vi håndtere mange ting anderledes, fx. at vi er tilbøjelige til at sige, at vi da godt kan se det frygtelige dilemma flygtningene er i, men hvad kommer det os ved! Vi sender da bare nogle penge og så er alt i den skønneste orden. Vi lever som enkelte individer og andres ve og vel interesserer os ikke. Maorierne lever for hinanden. Denne generation af Kiwier er utroligt stolte af Maoriernes kunst og kultur, og giver mere og mere plads til at den kan udfolde sig. Dette gør de både for deres egen skyld, men også i høj grad for at tiltrække turister. Men heldigvis er de også flove over deres forfædres behandling af Maorierne. Dette prøver de så at gøre godt med div. lappeløsninger som arbejdsløshedsprojekter, socialhjælp og erstatninger. Men ligesom de begynder at indse deres fejl, bliver de nærige og forstår ikke at penge alene ikke kan sætte plaster på såret. For Maorierne drejer det sig ikke så meget om kr. og øre, men om deres rødder. EFTERORD Selvom jeg havde et stort indblik i Maoriernes historie og levevis, har jeg nu fået udvidet min horisont. Jeg har lært meget mere om deres historie gennem de bøger, jeg har læst i sammenhæng med denne opgave. De bøger havde jeg formodentlig ikke læst, hvis det ikke var for opgaven. Men også skabelseshistorien kender jeg mere i detaljer nu. Det, jeg kendte til den, var fra børnebøger, jeg fik oplæst, og fra billederne i de Maraes vi besøgte i New Zealand. Det største problem, jeg havde med opgaven, var at jeg havde alt for meget materiale hvor det var svært at begrænse sig, da det hele er meget vigtigt. Det bedste ved denne opgave, er at Maoriernes indstilling til naturen og de helt elementære ting, har fået mig til at tænke over mange ting. Men om min vestlige medfødte indstilling ikke vil trænge sig igennem, det kan jeg ikke svare på.

HISTORIE Der er lidt uklarheder om, præcist hvor Maorierne stammer fra, men det mest sandsynlige er at de oprindeligt stammer fra det asiatiske

HISTORIE Der er lidt uklarheder om, præcist hvor Maorierne stammer fra, men det mest sandsynlige er at de oprindeligt stammer fra det asiatiske FORORD I 1985 var jeg for første gang i New Zealand, hvor jeg boede der i et år sammen med min mor. Min mor har i mange år studeret Maorierne og vi rejste derfor rundt i hele New Zealand for at besøge

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig

Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig at et sort hul kan være til at overse et solsystem er først ude af balance når solen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere