Fra kultursyn til ekspressiv logik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kultursyn til ekspressiv logik"

Transkript

1 Fra kultursyn til ekspressiv logik En kulturpolitisk models rejse gennem tre årtier Casper Hvenegaard Rasmussen Som kollegaer har Dorte og jeg rejst en del sammen gennem de seneste næsten 20 år. Tilbage i 2002 var vi på den internationale kulturpolitiske konference i Wellington, New Zealand. Selvom formålet med sådanne rejser er arbejdsrelaterede, får man talt en del sammen under hyggelige former. En aften sad vi på en restaurant ved havet, hvor Dorte levende og længe fortalte om en rejse, hun havde haft med mand og børn tilbage i 1970'erne. Af den fremadskridende fortælling forstod man, at rejsen ikke havde været uden problemer. Men efter hendes udlægning af familieferien, sagde Dorte noget, jeg ofte har tænkt på siden. Nemlig at en historie altid kan fortælles på flere måder. Underforstået: Nu havde hun overvejende fortalt en negativ version, men hun kunne også have valgt en mere positiv udlægning, og den ville også have været sandfærdig. Casper Hvenegaard Rasmussen, lektor, ph.d. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, På samme måde kan man fortælle forskellige historier om Dortes forskning gennem årene. På den ene side kan man lægge vægt på, at Dortes forskning har berørt mange forskelligartede emner. Et hurtigt kig i Københavns Universitets forskningsregistreringssystem Curis bekræfter dette. Her er der blandt andet publikationer om: Børnekultur, skoleelevers erhvervs arbejde, folkekultur, kulturpolitik, kulturhuse, video på bibliotekerne, amatørteater, evaluering, civilsamfund, børnekulturkonsulenter, kulturel mangfoldighed, oplevelsesøkonomi, museumsformidling, biblioteker i byudviklingen, digital formidling og franske kunst- og kulturarenaer. Der er altså nærmest tale om emner til et helt kulturinstituts forskning. Men man kan også fortælle en anden historie om Dortes forskning, der vægter det gentagelige og det sammenhængende. Det er netop den historie, jeg vil fortælle i det følgende. Det er historien om én model, der nok tager farve af tidens strømninger, men som grundlæggende er den samme model fra 1976 til I dag vil de fleste kende modellen som de kulturpolitiske rationaler (1999), men den findes også i andre aftapninger under navne som: De tre kultursyn (1976), De tre typer kulturpolitik (1984) og The four E s (2005 og 2006). I indledningen til Dortes magisterkonferens, hvor modellen præsenteres første gang, skriver hun, at formålet med modellen er, at den skal skabe overblik og bruges som analysereskab (1976, s. 1). Selvom der ikke er videnskabelig dokumentation for, at modellen har virket efter hensigten, så tør jeg med en vis sikkerhed hævde, at modellen har haft en stor betydning i såvel forskning som undervisning. Af Google Scholar fremgår det, at alene artiklen Kultur til tiden - strategier i den lokale kulturpolitik fra 1999 er citeret 47 gange. Det er rimelig godt gået af en dansksproget artikel. Derudover viser en hurtig søgning, ligeledes i Google, at artiklen stadigvæk står på utallige lektionsplaner rundt om på skandinaviske uddannelsesinstitutioner. Jeg har heller ikke selv holdt mig tilbage fra at bruge modellen Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 5, nr. 2,

2 i undervisningen. Den er på pensum hvert år, og studerende bruger modellen flittigt. Nogle gange er det måske næsten for meget. Jeg husker en eksamensdag på et valg- og projektfag, hvor 10 studerende i streg brugte Dortes model i deres fremlæggelse til eksamen. Selvom censor er en god ven af Dorte, så vedkommende noget træt ud til sidst, når de kulturpolitiske rationaler nok engang blev trukket frem. Biblioteksskolens røde lejesvend Det at følge modellen gennem tre årtier er sammenligneligt med at se fotos af en person over tid. Når vi ser billeder af en person gennem forskellige årtier, er vi ikke i tvivl om, at det er den pågældende person, der er afbilledet, men vi hæfter os ved tidstypiske kendetegn som frisure og påklædning. For eksempel 1970'ernes kassebukser og 1980'ernes store briller og farverige sweatshirts. På samme måde er det med Dortes kulturelle modelbygning, hvor forskellige strømninger i tiden også kan aflæses. I den første model fra 1976 skelner Dorte mellem 3 forskellige kultursyn: Det elitære, det demokratiske og det socialistiske. Det elitære kultursyn ser kultur som et synonym for den sublime kunst i lighed med den britiske digter fra viktoriatiden, Matthew Arnold. Men til forskel fra Arnold, der ville bruge kunsten til at opdrage masserne, er det elitære kultursyn kendetegnet ved et fravær af formidling. Kulturen er et "åndeligt kastemærke" (s. 20) for eliten, der ikke skal spredes til øvrige dele af befolkningen. Det er derimod strategien i det demokratiske kultursyn. I dag ville vi kalde strategien for demokratiseringen af kulturen, det at den gode kultur skal spredes til alle dele af landet og alle dele af befolkning. Men ifølge Dortes udlægning fra 1976 er målet med det demokratiske kultursyn ikke en øget individuel erkendelse, kulturspredningen skal derimod understøtte en samfundstilpasning. Dorte skriver: "Kulturen får en trivselsfunktion i et samfund, der ellers er baseret på alt andet end trivsel" (Skot-Hansen, 1976, s. 31). Kulturens kritiske potentiale er derimod tildelt det socialistiske kultursyn, som Dorte klart tilslutter sig: "Jeg mener, at det socialistiske er både det politisk og videnskabeligt mest holdbare synspunkt, og det eneste man kan forklare kulturens sammenhæng med de økonomiske og politiske forhold i samfundet ud fra - og dette er af helt fundamental betydning for begrebet "kultursyn" overhovedet". (Skot- Hansen, 1976, s. 2) Siden har Dorte ved flere lejligheder fremhævet, at det politiske engagement mere var et udefrakommende krav end en indre fordring. Derfor var Dorte også meget tilfreds, da Kristeligt Dagblad engang i 1970'erne beskrev hende som "Biblioteksskolens røde lejesvend". Nu kunne hendes medstuderende fra kultursociologi se, hvor rød hun i virkeligheden var. Når Dorte meldte sig under de røde faner, handlede det ikke kun om en særskilt interesse i at bevidstgøre arbejderklassen eller en forkærlighed for teoretiske marxistiske skoleridt. Den venstreorienterede tendens i tiden har også betydet noget, men jeg tror, at det socialistiske kultursyns fokusering på sammenhængen mellem kunst/kultur og samfund, er det, der for alvor vækker Dortes interesse. Hun er uddannet kultursociolog. Et fag, der både kan anskue kultur som et perspektiv og som et studieobjekt. Når kultur ses som et perspektiv, handler det om meningsdannelse i relation til det valgte emne for forskningen - for eksempel forbrugskultur, mens det kulturelle studieobjekter relaterer sig til kulturministeriets ressortområde. I en kultursociologisk optik er det ikke nok at have kultursektoren som objekt, der skal tillige være et kulturelt perspektiv på studieobjektet (Larsen, 2015, s. 11). Det er netop hvad det socialistiske kultursyn har. Her er der fokus på sammenhængen, eller dialektikken, mellem kunst og samfund. For Dorte er essensen af kultursociologi Det elitære Det demokratiske Det socialistiske Klassebaggrund Feudal Borgerlig Proletarisk Kulturskaberens status Geni Kulturspecialist Arbejder Publikum Overklassen (eliten) Middelklassen ("folket") Arbejderklassen Målsætning Individorienteret og æstetisk Samfundstilpassende og underholdende/opdragende Samfundsforandrende Kulturpolitisk strategi Afskærmning Formidling og pluralisme Klassekamp Model 1. Skematisk oversigt over de tre kultursyn. (Skot-Hansen, 1976, s. 3) 40

3 sammenhængen mellem det brede og det smalle kulturbegreb. Hvordan kunst og kultur på den ene side er et produkt af det samfund, som det skabes i, og på den anden side hvordan den kulturelle baggrund har betydning for individets præferencer og forbrug af kunst og kultur. Fra arbejderkultur til folkekultur I 1984 foretager Dortes kulturmodel det første hamskifte. Det sker i bogen Kulturpolitik og folkekultur - En kultursociologisk undersøgelse af folkekulturens stilling i lokalsamfundet og i kulturpolitikken. Her bliver det elitære kultursyn skiftet ud med den kommercielle kultur. Umiddelbart kan man mene, at det elitære og det kommercielle er hinandens modsætninger. Det mener i hvert fald den afdøde franske sociolog Pierre Bourdieu, som Dorte har fremhævet som den vigtigste inspirationskilde for hendes forskning i et særnummer af International Journal of Cultural Policy, hvor fremtrædende kulturpolitiske forskere var blevet bedt om at skrive om deres faglige forbilleder (Skot-Hansen, 2010, s ). Men når det kommercielle erstatter det elitære skydes det måske to ting. For det første har de to tilgange det til fælles, at den offentlige kulturstøtte er minimal. For det andet var det ikke det elitære kultursyn, men massekulturen, der var "hovedfjenden" i den tids kulturpolitik. Derudover er det demokratiske kultursyn blevet til en dannelseskulturel kulturpolitik. Bortset fra navneskiftet er indholdet i vid udstrækning det samme. Men man fornemmer en større velvillighed overfor finkulturen. Målet med at støtte dannelseskulturen er ikke længere opdragelse og tilpasning, men oplysning, der skal understøtte ny erkendelse og myndige borgere. Men den væsentligste forskel i den nye model er, at det socialistiske kultursyn er erstattet af folkekulturen. Denne er lokalt forankret, udspringer folkets egne behov, sker i fællesskab og er til glæde for andre. På mange måder ligner folkekulturen et af nutidens buzz-words indenfor kulturlivet: brugerinddragelse. Men hvor den offentligt støttede brugerinddragelse i dag praktiseres i kulturinstitutionelt regi, var folkekulturen i 1984 primært bundet til lokale kulturhuse og foreningslivet. Derudover er der store overlap mellem folkekulturen og det kulturelle demokrati; det at enhver kulturform bør have mulighed for at trives og udvikle sig på lige fod med dannelseskulturen. I lighed med det kulturelle demokrati er støtte til folkekulturen en støtte til kulturel deltagelse og mangfoldighed. Ifølge Dorte er folkekulturen den kulturform: "som i højeste grad fremmer aktive, bevidste og selvstændige mennesker og som derved danner det bedste bolværk mod industrikulturens fordummelse, et bolværk som dannelseskulturen ikke indtil nu har kunnet rejse". (Skot-Hansen, 1984, s. 46). De kulturpolitiske rationaler I 1999 gennemgår modellen sit andet hamskifte. Det sker i artiklen Kultur til tiden - Strategier i den lokale kulturpolitik. Oprindeligt skulle artiklen være udkommet i en jubilæums-antologi fra Center for Kulturstudier på Odense Universitet, som Danmarks Biblioteksskole havde indgået et samarbejde med, og hvor Dorte spillede en central rolle. Men antologien blev ikke til noget, og derfor sendte Dorte artiklen til Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift. Det har været et held for Dorte, da modellen sandsynligvis ville have levet et mere afskærmet liv i en jubilæumsbog. Så var Dorte måske ikke blevet til "hende med ratio- Kommerciel Dannelseskulturel Folkekulturel Kulturform Industrikultur Dannelseskultur Folkekultur Formål: Samfund Forbrug Accept Forandring Formål: Individ Underholdning Oplevelse/Oplysning Deltagelse/Handling Niveau International National Lokal Sted Forretning Institution "Huse" Styring Kapital Stat/Amt/Kommune Selvforvaltning Strategi Markedsføring Formidling Selvaktivitet Støtteformer Ingen offentlig støtte til kultur Støtte til produktion og formidling af kultur Støtte til rammer og aktiviteter Model 2. Model af tre typer kulturpolitik. (Skot-Hansen, 1984, s. 45) 41

4 nalerne". I artiklen benævnes de tre typer af kulturpolitik nemlig nu rationaler. Der er tre forskellige: Det humanistiske, det sociologiske og det instrumentelle. Det humanistiske rationale er her eksplicit lig med demokratiseringen af kulturen. I modellen fremgår det ligeledes eksplicit, at dannelseskulturens funktion er erkendelse, og hverken tilpasning eller opdragelse som tidligere. Her har kultursociologen accepteret kunstfilosofiens hovedkonklusion, at den sublime kunst indeholder et potentiale for erkendelse. Det sociologiske rationale er lig med det kulturelle demokrati, hvorunder folkekulturen i dag lever sit eget stille liv udenfor kulturpolitikkens rampelys. Det instrumentelle rationale er derimod udtryk for en distinkt ny måde at tænke kulturpolitik på, der spirer frem i 1980érne. Dorte skriver: "1980'erne var præget af neo-konservatisme og neo-liberalisme, som afspejler sig i både den statslige og den lokale kulturpolitik. Kulturpolitikken blev op gennem firserne i stigende grad instrumentel i den forstand, at den nu skulle vurderes som et middel til at opnå især økonomisk udvikling, og graden af synliggørelse bliver et parameter for succes". (Skot-Hansen, 1999, s. 14) Hvor den kommercielle kultur tidligere er blevet set som entydigt skadelig, bliver den fra 1990'erne og frem i højere grad set som et kreativt potentiale for økonomisk vækst, der skal medtænkes i den offentlige kulturpolitik. Tidens mere positive valorisering af den kommercielle kultur kan også aflæses i Dortes tekst om de kulturpolitiske rationaler. Beskrivelsen af instrumentelle tiltag i det lokale kulturliv er ikke ukritisk, men til forskel fra de tidligere idealtyper er rationalerne mindre normative. Det fremgår tydeligst ved, at der ikke fremhæves ét rationale som mere "holdbart" eller "støtteværdigt". De fire E'er I 2003 blev Dorte del af en videnskabelig komité i EU-regi, der skulle følge og analysere kulturpolitikken i 19 større europæiske byer, et projekt der blev benævnt Eurocult21. Et af Dortes bidrag til dette arbejde var udviklingen af modellen: The Four E's - Rationales in Urban Cultural Policy, der blev brugt som en overordnet ramme til at analysere kulturpolitikken i de udvalgte byer (Skot-Hansen 2005). Denne model kan ses som en opsummering af de tre foregående modeller, da den samler hovedkonklusionerne fra de forrige modeller. Det første E, Enlightenment, er demokratiseringen af kulturen, mens det andet E, Empowerment er det kulturelle demokrati. Det tredje E, Entertainment, fokuser på det legende og underholdende i de offentligt støttede kulturelle aktiviteter. Som Dorte fremhæver, kan det diskuteres hvorvidt underholdning skal støttes med offentlige midler, men underholdende kulturelle aktiviteter har længe været en uomtvistelig del af den kulturpolitiske praksis. Således er det underholdende allerede repræsenteret i Dortes første model af de tre kultursyn. Det fjerde E, Economic impact, er det økonomisk instrumentelle rationale. Her er kulturpolitisk kvalitet lig med at tiltrække turister, virksomheder og velbeslåede skatteborgere til lokalområdet ved hjælp af kulturelle tiltag. I forhold til de forrige modeller udtrykker de 4 E'er en klarere erkendelse af, at al kulturpolitik er instrumentel. Uanset om kulturpolitikken skal understøtte oplysning, social sammenhængskraft eller økonomisk vækst, er der tale om, at kulturen bruges som et instrument til at opnå mål, der ligger udover den kunstneriske oplevelse. Humanistisk Sociologisk Instrumentel Mål Dannelse Frigørelse Synliggørelse Baggrund Stat Civilsamfund Marked Forankring National Lokal International Strategi Demokratisering af kulturen Kulturelt demokrati Kulturalisering Publikum Hele befolkningen Grupper Segmenter/Livsstil Ramme Kulturinstitution Rammer Flagskibe Funktion Erkendelse Bekræftelse Underholdning Formidler Kulturformidler Animateur Kaospilot Model 3. Kulturpolitikken tre rationaler (Skot-Hansen, 1999, s. 12) 42

5 Avangardist eller kamæleon? Model 4. The Four E s - Rationales in Urban Cultural Policy. (Skot-Hansen, 2005, s. 33) Den ekspressive logik - Det femte E I artiklen med de 4 E'er beskriver Dorte, hvordan deltagerne i Eurocult21 diskuterede, hvorvidt kulturpolitikken med tiden er blevet "overinstrumentaliseret" (Skot-Hansen, 2005, s. 37). Det at offentligt støttede kulturelle tiltag i stigende grad skal legitimeres med, at de også understøtter sundhed, byudvikling, integration, klima etc, samtidig med at det ofte er umuligt at dokumentere de positive afledte effekter af den førte kulturpolitik. Derfor lancerer modellen afslutningsvis et femte E, Experience. Dette relateres ikke til oplevelsesøkonomien, som elles var del af den kulturpolitiske trylleformular på dette tidspunkt (Skot-Hansen, 2007; Skot-Hansen 2008). Derimod handler den ekspressive logik om kunsten og kulturens betydning i form af meningsfulde æstetiske oplevelser. Disse kan principielt være tilstede i alle former for æstetiske udtryk - Picassos malerier, den amerikanske serie på Netflix eller kunstnerisk amatørvirksomhed. Den æstetiske meningsfulde oplevelse er noget værdifuldt i sig selv, da den er med til at give vores liv dybde og intensitet. Dette mener Dorte, at fremtidens kulturpolitik bør have et bedre blik for: "Frem for at fokusere på om investeringerne i kulturen har en effekt, der kan måles og evalueres, skal kulturpolitikken i højere grad fokusere på, at borgerne har adgang til rige, komplekse og mangfoldige oplevelser". (Skot-Hansen: 2006, s. 35) Dortes argumentation for den ekspressive logik er et radikalt nybrud på to måder. For det første er det femte E et opgør med de tidligere rationaler, kulturtyper og -syn, der alle er instrumentelle. Det er eksempelvis tilfældet for Dortes tidligere fortrukne idealtyper som det socialistiske kultursyn og folkekulturen, der henholdsvis skulle tjene klassekampen og kitte lokalsamfundet sammen. Men med den ekspressive logik er kulturpolitikken forsøgsvist blevet befriet fra en tiltagende instrumentalisering. Dette er for det andet et særstandpunkt i en kulturpolitisk debat, der i kampen om opmærksomhed er blevet overinstrumentaliseret. Når kulturpolitikkens nyere historie skal skrives i fremtiden, bliver Dorte måske beskrevet som en del af den kulturpolitiske avantgarde, der var fortrop for kulturens befrielseskamp. Men ligesom Dorte fremhæver, at de fleste hændelser i vores liv både kan udlægges positivt og negativt, på lignende vis kan også argumenterer for, at Dorte selv er en kamæleon i tidens kulturpolitiske landskab. I 1970érne er hun bannerfører for et socialistisk kultursyn, i 1980'erne banker hjertet for folkekulturen, mens Dorte i flere forskellige sammenhænge efter årtusindeskiftet undersøger relationen mellem det offentligt støttede kulturliv og oplevelsesøkonomien (fx. 2007; 2008). Man kan altså både argumentere for, at Dorte går med og i mod tidsånden. Derimod kan det ikke diskuteres, at Dorte har været en produktiv og indflydelsesrig kulturpolitisk forsker. Det er et faktum. Referencer Larsen, H (2015). Hva er kultursociologisk forskning? I: Larsen, H. (Red.). Kultursociologisk forskning. Oslo: Universitetsforlaget. Skot-Hansen, D (1976). En analyse af tre kultursyn. København: Danmarks Biblioteksskole. Skot-Hansen, D (1984). Kulturpolitik og folkekultur - En kultursociologisk undersøgelse af folkekulturens stilling i lokalsamfundet og i kulturpolitikken. København: Akademisk Forlag. Skot-Hansen, D (1999). Kultur til tiden - Strategier i den lokale kulturpolitik. I: Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift, Nr. 1, s

6 Skot-Hansen, D (2005). Why Urban Cultural Policy? In: Anderson, Jill (Ed.). Eurocult21 - Integrated Repport. Helsinki: Lasipalatsi Media Center, s Skot-Hansen, D (2006). Biblioteket i kulturpolitikken - Mellem instrumentel og ekspressiv logik. I: Emerek, Leif, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen (Red.). Folkebiblioteket som forvandlingsrum - Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. København: Danmarks Biblioteksforening. Skot-Hansen, D (2008). Museerne i den danske oplevelsesøkonomi - Når oplysning bliver til en oplevelse. København: Samfundslitteratur. Skot-Hansen, D (2010). Pierre Bourdieu, Alain Darbel and Dominique Schnapper, The love of art: European art museums and their public. In: International Journal of Cultural Policy. Vol. 16, No. 1, s Skot-Hansen, D (2007). Byen som scene - Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. København: Bibliotekarforbundet. 44

Rationaler som retfærdighedsregimer i kulturpolitikken

Rationaler som retfærdighedsregimer i kulturpolitikken Rationaler som retfærdighedsregimer i kulturpolitikken Nanna Kann-Rasmussen "Dortes kulturpolitiske rationaler" Et af Dorte Skot-Hansens væsentligste bidrag til den kulturpolitiske forskning er ideen om

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Rationaler på rejse. Fredelig sameksistens eller forandrende dynamikker? Beth Juncker. Introduktion

Rationaler på rejse. Fredelig sameksistens eller forandrende dynamikker? Beth Juncker. Introduktion Rationaler på rejse Fredelig sameksistens eller forandrende dynamikker? Beth Juncker Afdækningen af de skiftende kulturpolitiske rationaler, der fra midten af det 20. århundrede til i dag har styret kulturpolitikken

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Ny samfundsmæssig kontekst

Ny samfundsmæssig kontekst En ny model for biblioteket i videns og oplevelsessamfundet Dorte Skot Hansen Center for Kulturpolitiske Studier, IVA Halmstadskonferencen d. 19. april 2012 Ny samfundsmæssig kontekst Globalisering Aftraditionalisering

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Museumssociologi. En slags genlæsning af især Dorte Skot-Hansens Museerne i den danske oplevelsesøkonomi (2008) Hans Dam Christensen

Museumssociologi. En slags genlæsning af især Dorte Skot-Hansens Museerne i den danske oplevelsesøkonomi (2008) Hans Dam Christensen Museumssociologi En slags genlæsning af især Dorte Skot-Hansens Museerne i den danske oplevelsesøkonomi (2008) Hans Dam Christensen Blandt Dorte Skot-Hansens publikationer findes mange titler, som eksplicit

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som et ud af 9 projekter underkulturaftalen, der er indgået mellem 26 kommuner

Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som et ud af 9 projekter underkulturaftalen, der er indgået mellem 26 kommuner Hemmelige Stier Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som et ud af 9 projekter underkulturaftalen, der er indgået mellem 26 kommuner og Region Hovedstaden Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

STATUS 2015 KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND ET KULTURELT EKSPERIMENTARIUM

STATUS 2015 KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND ET KULTURELT EKSPERIMENTARIUM STATUS 2015 KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND ET KULTURELT EKSPERIMENTARIUM Kulturministeriet har siden 2008 indgået i et kulturregionalt samarbejde med kommunerne Horsens, Silkeborg og Viborg kaldet Kulturregion

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen

Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen Den Sorte Diamant, d.18. april 2007 Kreative Byer i Hovedstadsområdet Vision

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19 Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER?

KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? Ja, siger den tyske professor Tilman Grammes. Og hvad der er kontroversielt og omstridt i virkeligheden, skal også være det i undervisningen. Han fortæller, hvordan

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

KULTURPILOTER i en dansk forstad

KULTURPILOTER i en dansk forstad KULTURPILOTER i en dansk forstad Nordisk Kulturforum, Oslo den 11. maj 2011 Hvem er jeg? Anne Sophie Madsen Chefkonsulent i Pluss Leadership Cand.scient.pol. Arbejder med evalueringer, processer og projekter

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012 Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kulturkonference 2009

Kulturkonference 2009 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger, folkeoplysningsudvalg samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd, Køge indbyder til Kulturkonference 2009 (Kulturelle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 INDHOLD 3 MISSION VÆRDIER VISION 4 INDSATSOMRÅDER ÅRETS GANG PROJEKTER 5 INDSATSOMRÅDER 2014 BIBLIOTEKET indgangen til det digitale samfund

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Center for Kulturpolitiske Studier 1. juli 2009 Danmarks Biblioteksskole Forskningsprojekt Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Formål Det er dette forskningsprojekts overordnede

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

De levende kulturbyer. Kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd

De levende kulturbyer. Kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd De levende kulturbyer Kulturaftale 2016-2017 mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd EKSPERIMENTARIUM FOR KULTUREL BYUDVIKLING OG UNGEKULTUR Kulturaftale 2016-2017 Kulturministeriet

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig:

Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig: Uge 7 9 Grundfag: IIS - Undervisningsplan F14-4 Læringsmål: Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig: Viden om: begreber

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere