DET SYSTEMISKE : RISIKORÅD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET SYSTEMISKE : RISIKORÅD"

Transkript

1 -e;~ ~ ~ DET SYSTEMISKE : RISIKORÅD Diskussionspapir om finansielle initiativer målrettet ejendomsmarkedet Det Systemiske Risikoråd inviterer hermed til bidrag og synspunkter i forhold til Rådets arbejde med initiativer og pejlemærker i forhold til det danske ejendomsmarked. Til det formål er vedlagt et diskussionspapir, hvor Rådet rejser konkrete spørgsmål, som besvarelserne kan - men ikke skal - svare på. Den 21. september 2016 Det Systemiske Risikoråd Besvarelserne vil indgå i Rådets arbejde med at undersøge, hvilke initiativer på det finansielle område - såkaldte makroprudentielle initiativer - der kan være relevante, hvis prisstigningerne på dele af ejendomsmarkedet varer ved, og hvornår initiativerne i givet fald bør iværksættes. Rådets mandat omfatter ikke den generelle økonomiske politik, fx finans-, skatte- og pengepolitik. Alle bidrag og synspunkter er velkomne. De bedes fremsendt senest tirsdag 22. november 2016 til De vil blive offentliggjort på Rådets hjemmeside efter Rådets møde 13. december Eventuelle spørgsmål vedrørende diskussionspapiret bedes rettet på Med venlig hilsen Nationalbankdirektør Lars Rohde Formand for Det Systemiske Risikoråd Side 1

2

3 Diskussionspapir 21. september 2016 Initiativer og pejlemærker i forhold til ejendomsmarkedet 1. Indledning Det Systemiske Risikoråd, Rådet, vil undersøge, hvilke initiativer der kan være relevante, hvis prisstigningerne på dele af ejendomsmarkedet varer ved, og hvornår initiativerne i givet fald bør iværksættes. 1 En kraftig stigning i ejendomspriserne øger risikoen for et efterfølgende betydeligt fald med mulige systemiske konsekvenser til følge. En væsentlig lære fra finanskrisen er, at store fald i ejendomspriserne kan have alvorlige konsekvenser for det finansielle system og den realøkonomiske udvikling. En række lande har efter finanskrisen i '08 suppleret den økonomiske politik med initiativer som målrettede kapitalkrav over for kreditinstitutter og minimumskrav til kreditinstitutternes lånevilkår over for husholdninger og erhverv, se annex B. Initiativerne er indført for at fremme, at det finansielle system i fremtiden bidrager til en stabil prisudvikling på ejendomsmarkedet. Initiativerne kan ikke i sig selv sikre en stabil udvikling i priserne, som også påvirkes af en række andre politikker, som lejelovgivning, skattepolitik og byggeregulering. Det er politikområder, der rækker udover Rådets mandat. Formålet med diskussionspapiret er at indsamle synspunkter i forhold til nye initiativer, der kan imødegå systemiske konsekvenser af udviklingen på ejendomsmarkedet. Priserne på boligmarkedet i de større byer og på større beboelsesejendomme er steget de seneste år, og de reale ejerlejlighedspriser er tæt på toppunktet i Finanstilsynet har på det seneste indført initiativer som krav om udbetaling ved boligkøb og om positiv likviditet ved belåning af erhvervsejendomme. Kravene skal fremme forsigtighed ved kreditgivning i forbindelse med køb af bolig og erhvervsejendomme. Det er for tidligt at vurdere, hvilken betydning det har for prisudviklingen og risikotagningen fremadrettet. Rådets arbejde skal afdække, om og hvornår der bør tages yderligere initiativer, og hvordan det i givet fald gøres mest hensigtsmæssigt. Den ønskede effekt af initiativerne er en lavere sandsynlighed for, at en systemisk krise indtræffer eller at omkostningerne forbundet med en krise er mindre. Prisen er, at nogle husholdninger og virksomheder fx begrænses i at optage særlig høj gæld. 2. Systemiske risici forbundet med høje ejendomspriser Store fald i ejendomspriserne kan have alvorlige konsekvenser for det finansielle system og den realøkonomiske udvikling. Et stort ejendomsprisfald kan opstå selv uden en forudgående "prisboble", fx ved en kraftig rentestigning. Et prisfald kan få systemiske konsekvenser, hvis faldet vedrører en væsentlig del af markedet, og hvis der er ydet betydelige lån mod sikkerhed i en stor del af ejendommene. Et eventuelt fremtidigt fald i ejendomspriserne kan udvikle sig væsentlig anderledes end de historiske erfaringer, men erfaringerne kan belyse mulige konsekvenser. Fx led danske pengeinstitutter store tab på især erhvervsejendomme, da ejendomspriserne faldt kraftigt i 2008 og årene derefter. 2 1 Se 2 Finanstilsynet (2014). Side 1 af 16

4 Samtidig kan den forudgående kraftige stigning i husholdningernes gældsætning have forstærket det økonomiske tilbageslag som følge af husholdningernes konsolidering i lyset af faldende boligformue. Analyser viser, at danske husholdninger med kraftig stigning i gælden efterfølgende reducerer deres forbrugsudgifter mere sammenlignet med andre husholdninger. 3 Herudover kan virksomheders investeringer blive begrænset, da ejendomsværdierne, der kan lægges som sikkerhed for lån til investeringer, falder. 4 Tvivl om robustheden af det finansielle system kan endvidere gøre det dyrere og vanskeligere at låne og dermed forstærke en nedgang. Under krisen fik mange faktorer danske såvel som internationale betydning for udviklingen, og staten trådte til med overtagelse og afvikling af nødlidende pengeinstitutter, garantier over for sektoren, kapitalindskud og ekstraordinære likviditetstiltag for at mindske konsekvenserne. I Rådets terminologi er det primært systemiske risici forbundet med overdreven kreditvækst og gearing, som er relevante i forhold til udviklingen på ejendomsmarkedet. 5 I anneks A er beskrevet, hvordan et kraftigt ejendomsprisfald kan få systemiske konsekvenser for det finansielle system og den økonomiske udvikling. Når ejendomspriserne stiger og når de falder kan det finansielle system have en uhensigtsmæssig selvforstærkende effekt på prisudviklingen. I opgangstider ses ofte øget optimisme om den fremtidige udvikling. Det kan blive et systemisk problem, hvis det udvikler sig til risikoillusion eller overdrevet risikovillighed. Der kan opstå en kollektiv undervurdering af risiko, fordi hukommelsen er kort, og finansielle kriser sjældent forekommer. 6 Endvidere kan skarp konkurrence og pres fra aktionærer øge sandsynligheden for overdrevet risikovillighed blandt kreditinstitutter. Dette kan medføre lempelser i kreditvilkårene udover det, konjunktursituationen tilsiger. I Danmark steg andelen af boligkøbere, der fik bevilget store lån i forhold til deres indkomst i forbindelse med boligkøb i årene inden krisen, se figur 1. Nogle boligkøbere gældsætter sig højt i ønsket om at nå at "hoppe med på toget". Samtidig forøges eksisterende boligejeres købekraft i form af øget friværdi, når boligpriserne stiger. Dermed øges deres mulighed for at byde priserne op, og nogle erhverver ejendomme i forventning om yderligere værdigevinster. Når prisudviklingen vender, kan ekstra forsigtighed fra långivere, boligkøbere og ejendomsinvestorer omvendt være med til at forstærke en nedgang udover det, de økonomiske forhold tilsiger. Det er de selvforstærkende effekter, som finansielle initiativer målrettet ejendomsmarkedet skal søge at afbøde. Enkelte risikable lån udgør ikke en trussel for den finansielle stabilitet i sin helhed. Det er først, når de risikable lån bliver mere udbredt, at det kan få systemiske konsekvenser. 3 Se Andersen, A. L. m.fl. (2016). 4 I Storbritannien vurderes et prisfald på 10 pct. på erhvervsejendomme at føre til et fald i investeringerne på 1 pct., da mulighederne for at optage lån mod sikkerhed til investeringer indsnævres. Se Bank of England (2016). 5 Andre relevante udløsere af systemiske risici, som fx overdrevet løbetidstransformation og store eksponeringskoncentrationer behandles ikke her. For en beskrivelse af sådanne forskellige mekanismer, se Det Systemiske Risikoråd (2014). 6 Se ESRB (2013). Side 2 af 16

5 En større del af boligkøberne fik bevilget store lån i forhold til indkomsten i årene inden krisen. Figur 1 Boligkøbere med gæld over 400 pct. af indkomsten i forhold til alle boligkøbere Pct. af boligkøbere i området København og omegn, Nord- og Østsjælland Andre landsdele Note: Kilde: Boligkøbere er defineret som alle familier, der i løbet af et givet år er flyttet og fortsat har realkreditgæld. Familiens samlede gæld er sat i forhold til bruttoindkomsten i det efterfølgende år. Seneste observation i 2014 er baseret på en fremskrivning. Danmarks Nationalbank (2016). 3. Mulige initiativer adresserer forskellige ejendomsrelaterede risici Relevante initiativer på det finansielle område omfatter kapitalkrav og krav til lånevilkår. Der findes en række forskellige initiativer på det finansielle område, som kan anvendes til at adressere systemiske risici. 7 Heriblandt kan kapitalkrav og krav til lånevilkår målrettes de systemiske risici forbundet med ejendomsmarkedet, som er beskrevet i afsnit 2. Andre initiativer som begrænsninger på løbetidsmisforhold og på store eksponeringer kan dog også have betydning for opbygningen af systemiske risici forbundet med ejendomsmarkedet. Initiativerne kan indføres, når det vurderes, at systemiske risici er under opbygning eller som permanente rammebetingelser. Overvejelser om, hvad der kan vejlede vurderingen af behov for initiativer, er uddybet i afsnit 4. Initiativerne påvirker alene den finansielle sektors indvirkning på prisudviklingen på ejendomsdomsmarkedet. En række andre politikker som lejelovgivning, skattepolitik og byggeregulering har også betydning for en stabil udvikling på ejendomsmarkedet. Initiativer på det finansielle område skal altså sikre, at den finansielle sektor bidrager til en stabil udvikling på ejendomsmarkedet. Initiativerne kan ikke forventes at kunne styre prisudviklingen. 3.1 Kapitalkrav øger kreditinstitutters stødpuder over for tab Specifikke kapitalkrav Kapitalkrav til kreditinstitutterne kan målrettes ejendomseksponeringer for at hindre, at uventede store tab på eksponeringerne hæmmer det finansielle systems kapacitet til at tilbyde lån. Supplerende kapitalkrav kan stilles, så de alene gælder for kreditinstitutternes ejendomseksponeringer. Det kan være relevant, hvis risikoen for tab på disse eksponeringer undervurderes. Jo bedre polstret mod tab, jo mindre er risikoen for, at et fald i ejendomspriser- 7 Se Det Systemiske Risikoråd (2016a) for en oversigt over initiativer på det finansielle område. Side 3 af 16

6 ne udløser en decideret kreditklemme. En kreditklemme kan opstå, hvis kreditinstitutternes udlånskapacitet over en bred kam begrænses af lav kapitalisering og dermed forstærker et tilbageslag. Forskellige varianter af specifikke kapitalkrav i forhold til boligudlån er blevet indført i Sverige, Norge, Finland, Belgien og Schweiz. 8 Derudover har Sverige, Norge og Irland indført specifikke kapitalkrav målrettet erhvervsejendomsrelaterede udlån. Der er forskel på, hvordan boligmarkedet og markedet for erhvervsejendomme indebærer potentielle risici for det finansielle system. Kreditinstitutternes boligudlån til husholdninger er dobbelt så stort som udlån relateret til erhvervsejendomme mia. kr. mod 800 mia. kr. Men fx er værdiansættelsen af erhvervsejendomme vanskeligere, da ejendommene er langt mere heterogene. 9 Målrettede kapitalkrav kan fastlægges ud fra tabshistorik suppleret med vurderinger af, hvordan fx ændrede låneforhold kan få betydning for den fremadrettede udvikling. Specifikke krav kan indføres ved at stille krav til kreditinstitutternes opgørelse af risikoen på eksponeringerne, altså risikovægtene på eksponeringerne. 10 Risikovægtene skal afspejle de risici, som institutterne står over for. Tabshistorik er et informativt udgangspunkt. Det må dog suppleres med vurderinger af, hvordan tab kan udvikle sig fremadrettet, fx i forhold til hvad tabene vil være ved et uheldigt sammenfald af begivenheder. I Danmark har pengeinstitutterne historisk oplevet betydelige tab på eksponeringer over for erhvervsejendomme. Tab på boliglån har været lavere, men det er imidlertid ingen garanti for, at det også vil være tilfældet fremadrettet. 11 I en helheldsvurdering må låntagernes gældsniveau, udbredelse af afdragsfrihed og andre relevante faktorer også indgå. Generelle kapitalkrav Et generelt kapitalkrav kan modvirke risikoen for, at et kraftigt økonomisk tilbageslag foranlediget af et ejendomsprisfald begrænser kreditinstitutternes udlånskapacitet som følge af store tab. Et generelt kapitalkrav gælder for kreditinstituttets eksponeringer over en bred kam, ikke blot dem der relaterer sig til ejendomme. Det kan være velegnet, hvis det finansielle system skal polstres bedre til at modstå en forstærket nedgang i økonomien, fx som følge af udviklingen på ejendomsmarkedet. Et eksempel på et generelt kapitalkrav er den kontracykliske kapitalbuffer. Den er aktuelt indført i Norge og Sverige. Rådet har indtil nu anbefalet, at den kontracykliske buffer i Danmark fastsættes til 0 pct. ud fra en vurdering af de danske forhold Krav til lånevilkår forankrer kreditstandarderne Udbetalingskrav Et udbetalingskrav nedbringer låntagers og långivers sårbarhed over for fremtidige ejendomsprisfald og dermed risikoen for, at lavere efterspørgsel og udlånskapacitet forstærker et tilbageslag. I 2015 indførte Finanstilsynet et udbetalingskrav, der i udgangspunktet skal være 5 pct. af købesummen. Det betyder, at boligkøbere selv skal stille med 5 pct. af købesummen ved køb af bolig. Der er ikke et tilsvarende krav for erhvervsejendomme. Generelt gælder, at der skal et større boligprisfald til for, at boligkøberen risikerer at blive teknisk insolvent, jo større udbetalingen er. Udbetalingen nedbringer samtidig långivers tab i tilfælde af, at boliglånet bliver nødlidende. En udbetaling af en vis størrelse kan altså reducere risikoen for, at et tilbageslag forstærkes som følge af bl.a. hushold- 8 Se ESRB (2016). 9 For en udførlig beskrivelse af udfordringer med erhvervsejendomsmarkedet, se ESRB (2015b). 10 I EU-forordningen, CRR, findes forskellige muligheder til at ændre risikovægte eller de underliggende parametre i beregningen af risikovægte. En oversigt over mulighederne fremgår i Finanstilsynet (2014). 11 I Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) lægges vægt på, at lave renter og nye låneformer har medvirket til at begrænse nedskrivningerne på boligrelaterede udlån i kriseperioden Rådets aktuelle anbefaling fremgår af seneste pressemeddelelse fra Rådet. Rådets metode til at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark er beskrevet i Det Systemiske Risikoråd (2016b). Side 4 af 16

7 ningernes konsolidering. Et strammere udbetalingskrav vil betyde, at nogle husholdninger må efterspørge boliger til en lavere værdi eller udskyde købsbeslutningen. I tillæg til at reducere boligejerens og det finansielle systems sårbarhed over for boligprisfald, kan et udbetalingskrav altså lægge en dæmper på boligefterspørgslen eller øge efterspørgslen efter billigere boliger i det omfang låntagers opsparing ikke er tilstrækkelig til det ønskede boligkøb. Det gælder især i områder, hvor boligpriserne er høje. For eksisterende boligejere vil et udbetalingskrav dog få begrænset betydning i tider med stigende boligpriser, da den forøgede friværdi vil kunne bruges til udbetalingen ved et nyt boligkøb. Gældende praksis for udbetalingskrav kan være et nyttigt startpunkt, men det tager ikke nødvendigvis højde for de systemiske virkninger. Ifølge Finanstilsynet har en udbetaling på 5 pct. været gængs praksis blandt pengeinstitutterne. Det svarer i runde tal til de omkostninger, der vil være forbundet med et salg af boligen. Men gængs praksis kan skride i konkurrenceøjemed, særligt når optimisme bliver mere udbredt. Derudover kan sandsynligheden for et større prisfald forventes at være større, jo større ejendomsprisstigninger, der er gået forud. IMF har anbefalet, at udbetalingskravet i Danmark hæves til 10 pct. En udbetaling på 10 pct. svarer til niveauet i Finland og det anbefalede niveau i Holland, mens kravet er 15 pct. i Sverige og Norge. 13 Der er lempeligere krav til udlån til førstegangskøbere i Irland og Finland, dog kun op til en vis værdi af boligen i Irland. I New Zealand har udbetalingskravet for ejendomsinvestorer været større i hovedstaden end i resten af landet. Kravet er nu ensrettet for hele landet på et skærpet niveau. Fleksibilitet i udmøntningen kan opnås ved fx at fastsætte en grænse for, hvor stor andel af nye udlån, som må fravige kravene. Der kan i praksis være behov for et vist rum for fravigelser fra krav til lånevilkår. Fx kan nogle låntagere med en robust økonomi i øvrigt have velbegrundede udsigter til en betydelig indkomststigning i nær fremtid, så engagementet hurtigt vil overholde sådanne krav, selv om det ikke er tilfældet i udgangspunktet. Det bliver i stigende grad udbredt i andre lande at give kreditinstitutterne mulighed for at fravige kravene for en vis andel af nyudlån. 14 Det gælder fx i Norge, Storbritannien, Irland og Estland. Det minder i princippet om Finanstilsynets pejlemærke for begrænsning af afdragsfrihed i tilsynsdiamanten. Krav til tilbagebetalingsevne Krav til tilbagebetalingsevnen kan i særlig grad lægge en dæmper på de selvforstærkende effekter på ejendomspriserne i opgangstider. I Danmark har Finanstilsynet udsendt en vejledning til kreditinstitutterne om størrelsen af husholdningers øvrige formue, hvis lånet overstiger 400 pct. af indkomsten ved belåning af boliger i København og omegn samt Aarhus. Endvidere bør belåning af erhvervsejendomme generere positiv likviditet, jf. ledelsesbekendtgørelsen. Generelt er krav til låntagers tilbagebetalingsevne forankret i låntagernes indkomster. Det kan være en grænse for lånets størrelse i forhold til indkomsten eller gældsserviceringsbyrden, jf. boks 1. Da indkomster typisk udvikler sig mere stabilt end ejendomspriserne aggregeret set, kan krav til tilbagebetalingsevne være effektive til at sikre, at den finansielle sektor ikke bidrager til en ustabil udvikling i ejendomspriserne. Derudover begrænses låntagers og långivers sårbarhed over for ændringer i låntagers tilbagebetalingsevne og dermed risikoen for, at engagementet bliver nødlidende. Krav til tilbagebetalingsevnen kan betyde, at nogle husholdninger må efterspørge boliger til en lavere værdi eller udskyde købsbeslutningen. 13 Udbetalingskravet kan skærpes med 10 procentpoint i Finland. I Holland er et udbetalingskrav under gradvis indfasning. Den hollandske pendant til et systemisk risikoråd har anbefalet, at det skærpes til 10 pct. på sigt. 14 Se ESRB (2015a). Side 5 af 16

8 Kompleksitet Individualitet Hvad er den mest hensigtsmæssige forankring af låntagers tilbagebetalingsevne? Boks 1 Jo mere simpelt mål for tilbagebetalingsevnen, jo mere skæres alle over en kam. Maksimal lån i forhold til indkomst = Grænse * indkomst Maksimal gældsservicering (rente-, afdrags- og bidragsbetalinger) = Maksimal Grænse * indkomst Minimum tilbagebetalingsevne = Indkomst (efter skat) samlet gældsservicering - faste og variable udgifter Et simpelt mål som lånets eller gældens størrelse i forhold til indkomsten er lettest at beregne. Det er indført i bl.a. Storbritannien og Irland. Til gengæld tager det ikke umiddelbart hensyn til, at renten og dermed gældsserviceringsbyrden ændrer sig over tid. I en gældsserviceringsgrænse kan der tages hensyn til rente- og afdragsprofil på lånet. Kravet kan udformes, så det for variabelt forrentede lån sikres, at låntager kan betale de løbende ydelser på gælden og opretholde en rimelig levestandard, selv i tilfælde af en større rentestigning. Hvis grænsen vedrører al gæld, og ikke blot det konkrete lån, skal der indhentes information om rente- og afdragsbetingelserne for alle gældsforpligtelser. Det er låntagers samlede gæld, som er bestemmende for, hvad der er tilbage i rådighedsbeløb, men det kan være vanskeligt at indhente alle gældsoplysninger. Individualiserede beregninger af tilbagebetalingsevnen kan tage hensyn til store forskelle i de enkelte husholdningers behov for rådighedsbeløb, såvel som i deres sårbarhed over for renteændringer. Til gengæld stiller det langt større krav til personlige oplysninger om forbrugsvaner og har et større rum for skøn, med mindre der fastlægges minimumskrav til rådighedsbeløbet. Krav til tilbagebetalingsevnen anvendes i bl.a. Norge, Storbritannien og Danmark. 1 1 Kilde: I Danmark er der ikke fastlagt et minimumskrav til rådighedsbeløbet. Det fremgår af det danske finanstilsyns vejledende principper, at det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person eller en familie har brug for, og at udgangspunktet er, at pengeinstituttet skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt. ESRB (2015a) og Finanstilsynet. Krav til tilbagebetalingsevnen skal afspejle, hvad der rimeligvis må forventes at være behov for af rådighedsbeløb til at opretholde vanlig levestandard. Behovet for rådighedsbeløb er meget individuelt og afhænger af familiesammensætning, forbrugsvaner mv. Ikke desto mindre vil der være et vist niveau, hvor gældsserviceringsbyrden på et lån er så stor, at risikoen for misligholdelse er forholdsvis stor. Jo dyrere boligen er, i jo højere grad vil køber være tilbøjelig til at gældsætte sig højt. Det afspejler sig i den geografiske fordeling af gældsætningen, idet høj gældsætning i forhold til indkomst er mest udbredt omkring de største byer, hvor boligpriserne er højst. Fleksibilitet i forhold til kravene kan fx sikres ved at fastsætte en grænse for, hvor stor andel af nye udlån, som må fravige kravene. I Storbritannien må 15 pct. af nye lån overstige lånegrænsen. Grænsen er fastsat, så kravet ikke vil være bindende, hvis boligpriserne udvikler sig nogenlunde stabilt i forhold til indkomsterne. Men hvis boligmarkedet tager for meget fart, forventer myndighederne, at der vil være større tilbøjelighed til at bevilge større lån i forhold til indkomsten. I den situation bliver kravet bindende. Afdragskrav Krav til afdrag på den yderste del af lånet har effekter, der minder om både udbetalings- og tilbagebetalingskrav. Den lavere sårbarhed over for boligprisfald, som et udbetalingskrav kan sikre, opnås over en årrække, hvis der løbende afdrages på lånet. Afdragskrav kan samtidig lægge en dæmper på, hvor meget låntagers råderum bliver klemt for at servicere gælden, da råderummet ikke blot begrænses af rente- men også afdragsbetalinger. Dermed kan det ligesom krav til udbetaling og tilbagebetalingsevne lægge en dæmper på boligefterspørgslen og dermed risikoen for opbygning af systemiske risici. I Sverige og Norge kan man som udgangspunkt kun optage lån op til lånegrænsen på 85 pct., hvis der årligt afbetales 2 pct. henholdsvis 2,5 pct. af lånets hovedstol, indtil lånet er nedbragt til 70 pct. af boligværdien. Side 6 af 16

9 3.3 Initiativerne skal reducere sandsynligheden for en krise Flere forskellige initiativer kan være nødvendige, da ingen af initiativerne i sig selv kan favne alle risici. Ejendomspriserne vil kunne falde med systemiske konsekvenser til følge, selv hvis et krav til tilbagebetalingsevne formår at dæmpe et opadgående prispres fra overoptimistisk gældsfinansiering. Derfor kan det være relevant at supplere med et udbetalingskrav og højere kapitalkrav, der på forskellig vis reducerer sårbarheden i det finansielle system over for et tilbageslag. Tilsvarende kan det være nødvendigt at supplere et udbetalingskrav med krav til tilbagebetalingsevne for at sikre, at for optimistisk kreditgivning i forhold til tilbagebetalingsevnen ikke bliver for udbredt blandt hverken førstegangskøbere eller eksisterende boligejere. Formålet er ikke at hindre gældsætning generelt, men at reducere den mest risikable del og/eller følgerne deraf. En kombination af initiativer er reglen snarere end undtagelsen i andre lande. 15 Det ses fx i Sverige, Norge, Finland, Irland og Storbritannien. Det er vigtigt at følge eventuel uhensigtsmæssig omgåelse af reglerne. Hvis alle kreditudbydere ikke er underlagt samme spilleregler fx pantebrevsselskaber eller danske filialer af bankkoncerner i andre lande kan låntager i stedet søge derhen. 16 Det aflaster umiddelbart danske kreditinstitutter for tab på de konkrete engagementer. Men nogle af de tilsigtede effekter af kravene kan blive reduceret. Det gælder fx målet om at reducere et kreditfinansiereret ejendomsprispres. Derfor er det vigtigt at holde et vågent øje med udviklingen på fx pantebrevsmarkedet og indgå i tæt dialog med udenlandske tilsynsmyndigheder, så initiativerne får de tilsigtede konsekvenser. Den foreløbige evidens peger på, at krav til lånevilkår opnår at begrænse udbredelsen af høj gældsætning. Den ønskede effekt af initiativerne er en lavere sandsynlighed for, at en systemisk krise indtræffer eller at omkostningerne forbundet med en krise er mindre. Prisen er, at nogle husholdninger og virksomheder fx begrænses i at optage særlig høj gæld. Eller at kreditinstitutterne får beskedne meromkostninger, da de i højere grad skal finansiere sig med egenkapital. 17 Det er vanskeligt at måle, om den ønskede effekt opnås. Dertil kommer, at initiativerne først er indført de senere år i de fleste sammenlignelige lande. Men den foreløbige evidens i Norge, Storbritannien og New Zealand peger på, at krav til lånevilkår faktisk nedbringer udbredelsen af høj gældsætning. 18 Det vurderes også, at initiativerne som ønsket har reduceret væksten i den samlede kreditgivning og/eller aktiviteten på ejendomsmarkedet. Spørgsmål Rådet søger synspunkter i forhold til, hvordan initiativer til at imødegå systemiske konsekvenser af udviklingen på ejendomsmarkedet mest hensigtsmæssigt gribes an. Synspunkterne kan fx omhandle: 1. Hvilke initiativer eller kombination af initiativer på det finansielle område er bedst egnede til at forebygge, at udviklingen på ejendomsmarkedet får betydelige negative effekter for det finansielle system, boligkøbere og realøkonomien? 2. Er der særlige forhold, der bør tages højde for i en dansk kontekst? 3. Er der væsentlige operationelle udfordringer ved nogle af initiativerne? Hvordan sikres balancen mellem fleksibilitet og målet med reguleringen bedst? Hvad er de væsentligste argumenter for og imod at differentiere krav ud fra fx geografi eller prisleje? 4. Hvordan kan eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser imødegås? 15 Se ESRB (2015a). 16 Risikoen for dette må formodes at afhænge af, i hvor høj grad en overdrevet kreditgivning er drevet af kreditinstitutternes kreditudbud i konkurrence om engagementerne eller af låntagernes kreditefterspørgsel som følge af optimistiske forventninger til fremtiden. 17 I Danmarks Nationalbank (2016) vurderes meromkostningerne for pengeinstitutterne at være 0,01-0,05 procentpoint - målt ved de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger for hvert procentpoint andelen af værdien af egenkapitalen øges i forhold til værdien af egenkapital og andre passiver. 18 Se Danmarks Nationalbank (2014). I Kuttner og Shim (2013) findes et af de mest udførlige studier af effekter på tværs af lande. Her evalueres imidlertid alene effekten på aggregerede kreditmål og boligprisudviklingen, men effekten på selve gældsætningen ikke er en del af analysen. Side 7 af 16

10 4. Behovet for initiativer kan guides af pejlemærker Jo tidligere et initiativ tages, jo mindre begrænsende vil det opleves. Krav til lånevilkår skal begrænse den mest risikable kreditgivning. Indføres sådanne krav tidligt, vil der formentlig være få låntagere, der vil opleve kravene som en begrænsning. Det skyldes, at de fleste låntagere og långivere som regel selv udøver en fornuftig kreditpolitik. Derimod kan der ske et skred i kreditstandarderne, hvis overoptimisme eller risikovillighed bliver udbredt, som beskrevet i afsnit 2. Opbygning af ekstra kapital til at øge modstandskraften er også noget, der bør ske i god tid, inden risici materialiserer sig. For kreditinstitutterne må tilgængeligheden af kapital alt andet lige forventes at være større og prisen dermed lavere inden systemiske risici er åbenlyse. Tidsforskydning, fra behovet opstår til initiativer får effekt, stiller krav til pejlemærkerne. Initiativer som krav til lånevilkår skal tages tilstrækkelig tidligt til, at de kan virke forebyggende. I praksis vil der være en væsentlig tidsforskydning fra de første indikationer på opbygning af risici til eventuelle initiativer får effekt, som illustreret i figur 2. I begyndelsen vil der formentlig kun være få tegn på, at overoptimisme og risikovillighed bliver udbredt. Alligevel kan det være en overvejelse at handle frem for at vente på, at der ses tydelige tendenser i mange pejlemærker. Det skyldes, at meget statistik er tilgængelig med flere måneders forsinkelse. Dertil skal lægges tiden, der går med beslutningsproces og implementering i kreditinstitutterne. Beslutninger truffet ud fra tidlige tegn indebærer en risiko for at indføre et initiativ på et tidspunkt, hvor udviklingen ikke nødvendigvis indebærer systemiske risici. Det kan derfor overvejes at indfase initiativer gradvist. Omvendt må denne risiko holdes op imod risikoen for at skride til handling for sent. Der kan gå lang tid fra behovet for initiativer opstår til initiativerne er implementeret Figur 2 Anekdotiske tegn Markedsbevægelser Underbyggende statistik Tydelige tendenser Analyser Beslutningsproces for initiativer Beslutning Høring Ikrafttræden Implementering i markedet Indarbejdelse i forretningsgange og forventningsdannelse Udviklingen i ejendomspriserne og kreditgivningen er væsentlige pejlemærker for behovet for initiativer. IMF peger på, at stigningen i kreditgivningen til husholdninger og virksomheder samt udviklingen i bolig- og erhvervsejendomspriserne internationalt har vist sig at være et godt udgangspunkt for at træffe beslutninger om behovet for makroprudentielle initiativer. 19 Den geografiske udvikling og udbredelsen af særligt risikable låneengagementer må også inddrages for at opfange eventuelle tegn på overoptimisme og mere udbredt risikotagning. IMF understreger dog behovet for at inddrage al relevant information i en samlet vurdering. Tekniske metoder kan inddrages som pejlemærker. Pejlemærkernes evne til at vise, om en systemisk finansiel krise kan være under opbygning, kan vurderes ved brug af forskellige statistiske metoder. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, har præsenteret en række metoder, der kan benyttes. 20 Et input til sådanne analyser kan fx være statistiske modeller, der belyser, om boligpriserne udvikler sig i en retning, der kan tyde på en boligprisboble. 21 Sådanne modeller kan dog næppe stå alene, da et stort ejendomsprisfald godt kan opstå uden en forudgående "prisboble". Alternativt kan minimumskrav til lånevilkår indføres som permanente rammebetingelser. Hvis kravene indføres som permanente rammebetingelser, 19 IMF (2014). 20 Se ESRB (2015c). 21 Et dansk eksempel er beskrevet i Klein m.fl. (2016). Side 8 af 16

11 løser det udfordringen med at finde det rette tidspunkt at iværksætte initiativer fremadrettet. Desuden aflaster det de finansielle virksomheder fra løbende at skulle ændre praksis, når minimumskravene først er indarbejdet. Endvidere kan det have en normdannende effekt på låntageres forudgående opsparing til køb af fast ejendom. 22 I Sverige, Finland, Holland, Estland og Irland er krav til lånevilkår indført som permanente rammebetingelser. Finland har derudover indarbejdet muligheden for at skærpe udbetalingskravet. Kravene kan fastlægges, så de kun strammer i perioder med særlig fart på ejendomsmarkedet, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Den tilgang er anvendt i bl.a. England og Estland. I tilfælde af et tilbageslag kan markedskravene være de bindende. Der kan være en bekymring for, at minimumskravene bliver unødigt bindende, når en markedskorrektion finder sted. De finansielle markeder fastlægger dog ofte af sig selv krav, som er skrappere end de regulatoriske i forbindelse med et tilbageslag. Et eksempel er implementering af nye og skrappere kapitalkrav i CRR/CRD4, som blev vedtaget under finanskrisen. På det tidspunkt havde de finansielle markeder allerede skærpet kravene til kreditinstitutters kapitalisering krav som ofte overgik de nye regulatoriske krav. Et andet eksempel er handel med fast ejendom. Hvor der forud for finanskrisen var en del, der købte ny bolig, før den gamle var solgt, strammede kreditinstitutterne under finanskrisen af sig selv op på praksis, således at det typisk ikke længere var muligt for kunder at opnå finansiering til at købe ny bolig, før den gamle var solgt. 23 Muligheden for at udvikle pejlemærker vil blive markant forbedret de kommende år. Noget relevant data er ikke aktuelt tilgængelig. Det gælder fx oplysninger om udbredelsen af høj gældsætning mod pant i fast ejendom. Etableringen af et kreditregister vil være et vigtigt bidrag til at kunne belyse kreditgivning relateret til ejendomsmarkedet. Data herfra forventes at kunne anvendes i Markedet for erhvervsejendomme er imidlertid særligt udfordrende at belyse statistisk. Der gennemføres langt færre handler, og de handlede ejendomme er meget forskelligartede. Det gør det vanskeligt at værdiansætte ejendommene. Enkelte lande har opstillet pejlemærker for, hvornår initiativer bør iværksættes, men de lægger vægt på behovet for en situationsafhængig vurdering. Det sæt af pejlemærker, som Storbritanniens systemiske risikoråd, Financial Policy Committee, har valgt, svarer i store træk til de pejlemærker, som IMF peger på. Pejlemærkerne sammenholdes typisk med deres historiske gennemsnit. Komiteen udtaler, at nogle pejlemærker vil være vigtigere end andre i en konkret situation. Men komitéen vil være mere tilbøjelig til at indføre eller stramme lånevilkårene for boligmarkedet, jo større afvigelser fra historiske benchmarks, eller jo flere pejlemærker, der peger i samme retning, eller hvis pejlemærkerne underbygges af anekdotisk information. New Zealand har også udvalgt et sæt af pejlemærker, men ikke opstillet konkrete tærskelværdier som fx det historiske gennemsnit. I andre lande er initiativerne blevet indført på baggrund af udviklingen i det generelle risikobillede eller som permanente rammebetingelser. Spørgsmål Rådet søger synspunkter i forhold til, hvornår eventuelt yderligere initiativer bør iværksættes. Synspunkterne kan fx omhandle: 5. Hvilke pejlemærker er bedst egnede til at fremme, at initiativer på det finansielle område tages i tide? 6. Er der aktuelt behov for at tage yderligere initiativer i Danmark? Hvorfor? Hvorfor ikke? 7. Hvordan kan udviklingen på erhvervsejendomsmarkedet bedst følges, givet et begrænset statistisk datagrundlag? 8. Er nogle initiativer bedst egnede som blivende stabile rammebetingelser, eller bør de indføres/strammes og afskaffes/lempes med udviklingen på ejendomsmarkedet og kreditgivningen? 22 For en gennemgang af fordele og ulemper ved at indføre kravene som permanente rammebetingelser, se ESRB (2015a). 23 Se Finanstilsynet (2014). Side 9 af 16

12 5. Litteratur Andersen, A. L. m.fl. (2016), Household debt and spending during the financial crisis: Evidence from Danish micro data, European Economic Review, Vol. 89, Bank of England (2016), Financial Stability Report, July. Danmarks Nationalbank (2016), Finansiel Stabilitet, 1. halvår. Danmarks Nationalbank (2015), Finansiel stabilitet, 2. halvår. Det Systemiske Risikoråd (2015), Lave renter og opbygning af systemiske risici, Observation af 27. marts. Danmarks Nationalbank (2014), Finansiel stabilitet, 2. halvår. Det Systemiske Risikoråd (2014), Overvågning af systemiske risici, 18. december. Det Systemiske Risikoråd (2016a), Rådets arbejde. Det Systemiske Risikoråd (2016b), Den kontracykliske kapitalbuffer. Erhvervs- og Vækstministeriet (2013), Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring. ESRB (2013), Recommendation on intermediate objectives and instruments of macro-prudential policy, April 2013, ESRB/2013/1. ESRB (2015a), Report on residential real estate and financial stability in the EU. ESRB (2015b), Report on commercial real estate and financial stability in the EU. ESRB (2015c), Identifying early warning indicators for real estate-related banking crisis, Occasional Paper nr. 8, august. ESRB (2016), Updated overview of measures of macroprudential interest, 17. august. Financial Policy Committee (2015), The Financial Policy Committee's powers over housing tools, Bank of England, juli. Finanstilsynet (2014), Rapport om modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet via finansiel regulering. IMF (2014), Staff guidance note on macroprudential policy Detailed guidance on instruments, November. Klein, Asbjørn, Simon Juul Hviid, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Erik Haller Pedersen (2016), Boligpriser og boligbeskatning, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigten, 3. kvartal. Kuttner og Shim (2013), Can non-interest rate policies stabilize housing markeds? Evidence from a panel of 57 economies, BIS working paper nr Side 10 af 16

13 6. Annex A Muligt systemisk gennemslag af et kraftigt ejendomsprisfald En negativ udvikling på ejendomsmarkedet kan få betydning for det finansielle system og den økonomiske udvikling på mindst tre måder. Kreditinstitutternes kapacitet til at tilbyde lån kan blive reduceret som følge af højere kreditrisiko og tab på eksisterende udlån. Når værdien af boliger og andre ejendomme falder og dermed lånenes sikkerheder øges kreditrisikoen med større tab til følge for nødlidende lån. Tab kan opstå på ejendomsrelaterede udlån og -garantier, men også på fx udlån til konjunkturfølsomme erhverv som bygge- og anlægsbranchen. Et lavere kreditudbud som følge af øget kreditrisiko kan forstærke et økonomisk tilbageslag. Øget forsigtighed blandt husholdninger, virksomheder og kreditinstitutter kan føre til lavere efterspørgsel og udlånsvillighed. Usikkerhed om fremtiden og lavere formue kan nedbringe forbrugs- og investeringsaktiviteter. Den lavere efterspørgsel i økonomien øger kreditinstitutternes risiko for tab på udlån til husholdninger og erhverv. Tilsvarende kan en ændret risikoopfattelse i kreditinstitutterne føre til en strammere kreditpolitik og dermed vanskeligere låneadgang, som kan forstærke en sammentrækning af økonomien. Svækket markedstillid kan gøre det sværere at finansiere udlån og investeringer. Et kraftigt prisfald på ejendomme kan svække markedets tillid til kreditinstitutter og dermed vanskeliggøre videreudlån, såvel som det kan være vanskeligt at finansiere ejendomsinvesteringer. Det kan forstærke en nedgang på ejendomsmarkedet. Det kan give selvforstærkende effekter på ejendomsmarkedet, den økonomiske udvikling og det finansielle system, når mange ændrer adfærd på samme tid, selvom det for den enkelte låntager, långiver eller investor kan give god mening at være mere tilbageholdende. Stiliseret illustration: Transmission af et kraftigt boligprisfald Figur A.1 MARKEDSUSIKKERHED KREDITTAB ADFÆRD Kraftigt boligprisfald Investorusikkerhed stiger Fald i ejendomsrelaterede investeringer Fald i boligformue og værdi af sikkerheder Usikkerhed om fremtid øges Finansieringsomk. stiger Kreditspænd udvides Højere kreditrisiko på udlån (husholdninger og erhverv) Tab på obligationsbeholdninger Tab i kreditinstitutter stiger Risikovægtede eksponeringer øges Øget forsigtighed hos låntager Lavere indtjening Fald i kapitalprocent Lavere efterspørgsel Udlånsrente stiger Lavere kreditvækst Mere forsigtighed i kreditinstituts kreditpolitik Lavere BNP-vækst Yderligere boligprisfald Note: Figuren er en stiliseret illustration af mulige makrofinansielle sammenhænge, der kan tænkes at opstå efter et kraftigt boligprisfald. Diagrammet er ikke en fuldstændig dækning af samtlige sammenhænge mellem det finansielle system og realøkonomien. Side 11 af 16

14 7. Annex B Oversigt over nylige finansielle initiativer i EU-lande Specifikke kapitalkrav Tabel 1 Country Year of initiative Type of measure Description of measure Measure becomes active on Belgium Art risk weights for RRE and CRE 5 percentage point add-on to the risk weights applied by banks that use the IRB approach to mortgage loans to Belgian residents covered by residential real estate in Belgium. Continuation of a measure (but now under the CRD/CRR framework) that was already applicable from 8 December 2013 onwards Belgium Art risk weights for RRE and CRE Extension of the stricter national measure under article 458 CRR for residential mortgage loans by one year Croatia Art Risk weights on RRE Stricter definition of residential property for preferential risk weighting (e.g. owner cannot have more than 2 residential properties, exclusion of holiday homes, need for occupation by owner or tenant) Ireland Art Risk weights on CRE Stricter criteria for preferential weighting residential mortgage loans: the property needs to be owner-occupied and the LTV must not exceed 75%. Minimum risk weight on commercial property lending increased from 50% to 100%. These are a continuation of previous policies in place since Luxembourg Risk weights (other) Institutions using the standardised approach for credit risk need to apply a risk weight of 75% to the part of the mortgage loan exceeding 80% of the value of the real estate object Norway Art LGD for retail exposures on RRE Increase minimum EAD weighted average LGDs for retail exposures secured by residential real estate in Norway from 10% to 20% Norway Risk weights (other) Tighter requirements for residential mortgage lending models. Finanstilsynet estimates that the requirements for PD models, in combination with the LGD floor, will increase risk weights assigned to residential mortgage portfolios to around per cent compared with previous levels of per cent Norway Art Risk weights on CRE Higher risk weights (100%) and stricter criteria than in CRR for commercial real estate exposures of SA banks. Romania Art Risk weights on CRE Higher risk weights (100%) and stricter criteria than in CRR for commercial real estate exposures of SA banks. The measure has been introduced in the national legislation starting 1/1/2007 and has been maintained by exercising the national option under CRR. Compulsory reciprocation under Art. 124(5) CRR Slovenia Art Risk weights on RRE Applying stricter criteria than those set out in Article 125(2) CRR on exposures fully and completely secured by mortgages on residential property: for the purpose of Article 125(2d), the LTV ratio is set at 60%. Continuation of an existing measure, Sweden Pillar II A risk weight floor of 25% (previously 15%) for Swedish mortgage loans by IRB banks Sweden Art Risk weights on CRE Continuation of practice since 2007 to apply a risk weight of 100% for exposures secured by mortgages on commercial immovable property United Kingdom.2014 Art Risk weights on CRE Application of stricter criteria for the eligibility of the 50% risk weight exposures fully and completely secured by mortgages on commercial real estate. The stricter criterion requires firms to determine whether the annual average loss rates for lending secured by mortgage on commercial real estate in the UK did not exceed 0.5% over a representative period Note: Artikelnumre henviser til artikler i kapitalkravsdirektivet CRD IV. Kilde: ESRB (2016). Side 12 af 16

15 Udbetalingskrav eller maksimal belåningsgrad (loan to value, LTV) Tabel 2 Country Year initiative Description of measure Measure becomes active on Cyprus First version: 24 November LTV ratio (as amended in 2013) shall not exceed: (a) 80% in case the credit facility is granted for financing the primary permanent residence of the borrower. (b) 70% for all other property financing cases. (on 18 March 2016, the provisions on the LTV ratio were transferred from the CBC directive on loan origination to a CBC circular to banks, without any changes) Czech Republic Recommendation to have residential mortgage loans with an LTV > 90% for not more than 10% of the total amount of such loans in any given quarter. No residential mortgage loans with LTV > 100%. Denmark Home buyers are generally required to make at least a 5 percent down payment (own financing) when purchasing a home. Estonia All credit institutions operating in Estonia are subject to a LTV limit of 85% (90% if guaranteed by KredEx) for new housing loans. Up to 15% of the amount of new housing loans issued in a quarter are allowed to breach the limit(s). Finland LTV of 90% (95% for first-time house buyers) by law. Cap can be tightened by 10 percentage points by Finanssivalvonta. Hungary LTV limits for new mortgage loans, limits range from 35% to 80%. LTV limits for new vehicle loans, limits range from 30% to 75%. Limits are differentiated according to currency of loan (HUF, EUR, other currencies). (32/2014. (IX. 10.) MNB Decree). Ireland Proportionate LTV limits of: 80% for non-first time buyers (FTBs); 90% for FTBs of properties up to 220,000; a sliding LTV limit based on property value for FTBs over 220,000. To be exceed by no more than 15% of the value of new lending for primary home Latvia LTV cap of 90% for residential mortgage lending. The LTV requirement is set in the Law on Consumers Rights' Protection, but Latvijas Banka can issue a recommendation on the appropriate LTV level. Latvia LTV cap of 95% for loans supported by a state guarantee under the Law on Assistance in Resolution of Dwelling Issues. Lithuania LTV of new housing loans cannot be more than 85% Netherlands LTV limit for new mortgage loans decreases stepwise 1 percentage point per annum from 106% in 2012 to 100% in Norway Regulation based on supervisory guidelines. LTV for residential mortgage loans is capped at 85% % of the volume of a lender's approved loans per quarter are allowed not to meet the regulatory requirements. Poland LTV limits: Residential real estate: % % % or 90% if the part above 85% is insured or collateralized with funds on bank account, government or NBP securities >=2017 (target levels) - 80% or 90% if the part above 80% is insured or collateralized with funds on bank account, government or NBP securities Commercial real estate: since : 75% or 80% if the part above 75% is insured or collateralized with funds on bank account, government or NBP securities. Romania In case of housing loans, limits on the LTV ratio were imposed: 85% for local currency denominated loans, 80% to FX loans granted to hedged borrowers, 75% for EUR denominated loans granted to unhedged borrowers, and 60% for other FX loans granted to unhedged borrowers. In case of consumer loans, maximum LTV is 75%. LTV limits for loans granted through the governmental program Prima Casă are 95% irrespective the currency. The measure is applied to both banks and non-bank financial institutions. Slovakia Recommendation: LTV of new loans should not be more than 100% The share of loans with an LTV ratio of between 90% and 100% should not exceed: a) 25%, until 30 June 2015; b) 20%, from 1 July 2015 to 31 March 2016; c) 15%, from 1 April 2016 to 31 December 20 16; d) 10%,from 1 January2017. Sweden LTV of new loans should not be more than 85% Kilde: ESRB (2016). Side 13 af 16

16 Krav til tilbagebetalingsevne, herunder gæld(sservicering) i forhold til indkomst Tabel 3 Country Year of initiative Type of measure Description of measure Measure becomes active on Cyprus Stress test / sensitivity test Credit institutions should carry out scenario analysis in order to assess the impact on debt servicing in case of increases in the loan instalment due to increases in the interest rate or any other cause. Scenarios shall also be applied to future reduction in the cash flow generating capacity of the borrower. As a minimum scenario, credit institutions shall assume that interest rates move towards their long term average level and that the cash generating capacity of the borrower is reduced by 20% Cyprus Amendment of previous DSTI measure. The debt servicing amount shall be limited to 80% of the borrower's "net disposable income" In case of loan in foreign currency, the total debt servicing amount should be limited to 65% of the "net disposable income". Estonia All credit institutions operating in Estonia are subject to a DSTI limit of not more than 50% of borrower's net income for new housing loans. The DSTI ratio is calculated using either the interest rate in the loan contract (base rate plus margin) plus 2 percentage points, or an annual rate of 6%, whichever is higher. Up to 15% of the amount of new housing loans issued in a quarter are allowed to breach the limit(s) Hungary PTI (Payment-to-income) limits, going from 10% to 60% covering all types of credit and loan operations. The limits are differentiated according to the currency of the loan (HUF, EUR, other currencies) and the net income of the borrower (<=, > HUF 400,000). De minimis exception for very small loans. (32/2014. (IX. 10.) MNB Decree) Hungary Amendment of the requirements related to payment-to-income (PTI) and loanto-value (LTV) ratios. Raising the de minimis line on no debt-cap small loans from HUF 200,000 to HUF 300,000. Allow lenders to apply one credit line increase per year without checking PTI ratios, subject to limits on the size of the increase. Differential treatment of mortgages with interest fixation periods of at least five years: monthly debt service of such loans has a lower weight when calculating the PTI ratios for borrowers. Lastly, various technical amendments Ireland Stress test / sensitivity test Lenders must assess whether borrowers can still afford their mortgage loans on the basis of a minimum 2% interest rate increase above the offered rate Ireland Loan-to-income (LTI) Proportionate LTI limit: new housing loans with LTI greater than 3.5 should not be more than 20% of aggregate value new housing loans Lithuania DSTI of not more than 40% of borrower's net income Lithuania DSTI of not more than 40% of borrower's net income. A credit institution can apply a DSTI of more than 40% of the borrower's income, but overall capped at 60%, for the amount of housing loans that is not higher than 5% of the total value of new housing loans granted by that credit institution during the calendar year. (amendment of previously introduced measure) Norway Stress test / sensitivity test Regulation based on supervisory guidelines. When assessing a borrower's debt-servicing ability, the lender needs to make allowance for an interest rate increase of 5 percentage points. 10% of the volume of a lender's approved loans per quarter are allowed not to meet the regulatory requirements Poland Removal of strict DSTI levels, for creditworthiness assessment bank should take into consideration broad set of indicators and set their internal DSTI limits. Applies to all loans to households Poland Removal of strict DSTI levels, for creditworthiness assessment bank should take into consideration broad set of indicators and set their internal DSTI limits. The PFSA can challenge these limits. Banks should pay particular attention to loans for which DSTI ratios exceed 40% (for borrowers with incomes below the average salary in the region) and 50% (for other borrowers). In such cases the client should be informed about heightened risk of such a transaction. Applies to newly originated housing loans Romania In the case of consumer loans, when establishing the maximum level of DSTI, the credit institutions have to take into account the foreign currency risk, interest rate risk and income risk. The values for these risk factors are explicitly specified in the regulation: a) for foreign currency risk, the depreciation scenarios of the local currency to be incorporated are: 35.5% for EUR denominated loans, 52.6% for CHF denominated loans and 40.9% for USD denominated loans, b) for interest rate risk: 0.6 percentage points increase in interest rate and c) for income risk: 6% reduction in income. The measure is applied to both banks and non-bank financial institutions Side 14 af 16

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -5-8 -8-5 2 2 2 2 3 3 3 5 5 5 6 4 3 3 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5 4 4

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser David Lando Institut for Finansiering Copenhagen Business School CFIR 7. september, 2011 Kvantificering af kreditrisiko Fallitrisiko er et centralt

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarkedet

Dansk økonomi og boligmarkedet Dansk økonomi og boligmarkedet Kilde: The Economist Jan Størup Nielsen, Odense, 3. oktober 213 Samspil mellem boligmarkedet og resten af økonomien Formue, tillid, byggeaktivitet, geografisk mobilitet,

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 192 Offentligt ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne 24. februar 2016 Trust me I am a banker 2 Agenda

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Dansk standard DS/EN 15221-2 2. udgave 2008-06-30 Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Facility Management Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management

Læs mere

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009 DANMARKS NATIONALBANK Finansiel statistik TABELTILLÆG Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. 2009 Danmarks Nationalbank's lending survey, 3rd 2009 12. oktober 2009 Tabel Side 1. Erhverv 1: Ændring i kreditpolitik

Læs mere

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel

Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Dansk standard DS/EN ISO 14895 1. udgave 2003-04-11 Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Small craft Liquid-fuelled galley stoves DS/EN ISO 14895 København DS projekt: 47074 ICS: 47.080 Deskriptorer:

Læs mere

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger

Læs mere

Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger

Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger Dansk standard DS/EN ISO 11957 2. udgave 2009-09-22 Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger Acoustics Determination of sound insulation performance of cabins Laboratory and in situ

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A41 (elektronisk) 1. udgave 2010-06-24 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Likviditeten i det danske obligationsmarked

Likviditeten i det danske obligationsmarked Likviditeten i det danske obligationsmarked Jens Dick Nielsen Copenhagen Business School 1 Baggrundslitteratur Liquidity in Government versus Covered Bond Markets, 2012, Dick Nielsen, Gyntelberg and Sangill,

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Tøbrud Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Amerikansk økonomi i klar bedring Stigende boligpriser og færre boliger til salg Lempeligere kreditvilkår og stigende efterspørgsel efter nye lån

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type

Læs mere

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Dansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave

Dansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave Dansk standard DS/EN 31010 1. udgave 2010-05-20 Risikoledelse Teknikker til risikovurdering Risk management Risk assessment techniques DS/EN 31010 København DS projekt: M231261 ICS: 03.100.01 Første del

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Dansk standard Tillæg DS/EN 1997-1/A1 1. udgave 2014-02-03 Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Eurocode 7: Geotechnical design Part 1: General rules DS/EN 1997-1/A1 København DS projekt: M267839

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Trust me I am a banker 2 Disposition Arbejdsdelingen i den danske finansielle sektor Afkast- og

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Låneudviklingen i landdistrikterne

Låneudviklingen i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere