Der spilles op til tango i Vrå Tango en livgivende dans
|
|
- David Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 81 Der spilles op til tango i Vrå 2006 Tango en livgivende dans
2 82 Tango meget mere end blot elegante trin»jeg troede bare, jeg skulle gå til dans... sådan én gang om ugen en fritidsinteresse ligesom alle andre.«sådan fortæller Grethe, der er 52 og lærer. Men sådan gik det ikke. Grethe blev fascineret af den argentinske tango. Hun går på sit femte år til tangoundervisning én gang om ugen, og hun tager ofte til dansearrangementer forskellige steder i landet. Tangomusikken strømmer ud af bilens højtalere, når hun kører, dog ind imellem afløst af en CD med undervisning i spansk. Grethe skal nemlig sammen med en lille gruppe fra det lokale tangomiljø på sin jomfrutur til tangoens Mekka Buenos Aires i påsken i år. Tangoen er blevet en uundværlig del af Grethes liv. Mange tangodansere kan berette om deres første møde med tangoen. Ofte beskrives samme lidt tilfældige møde, som Grethe erfarede. Tangoen, den argentinske tango Tango Argentino er anerkendt for sin elegance, sin skønhed og udtryksfuldhed, og som tilskuer til dansen bliver mange tryllebundet og fascineret af tangoens magi. Tango er ikke en ny trend. Men den er inden for de sidste 10 år blevet ekstra populær på lige fod med salsa og andre latinamerikanske danse. I det hele taget er det slående at se den bølge af danseaktiviteter, der ses over hele kloden, både i TV, i reklamerne, i dansestudierne, i foreningerne, på diskotekerne og på internettet. Lokalt kan man foruden de latinamerikanske danse også finde danseformer som breakdance, linedance, mavedans, folkedans, swing m.m. Mere end et århundrede er gået, siden tangoen opstod i storbyen Buenos Aires i Argentina, og den har haft flere popularitets op- og nedture i det forløbne århundrede. Allerede i tyverne havde tango sin første store bølge i Danmark. Det var også i den periode, Jacob Gade komponerede flere tangoer, bl.a. den verdenskendte Tango Jalousi i I dag danses den argentinske tango overalt i verden, især i de større byer. I 1990 erne slog tango rigtig rødder i København og har siden fået solide platforme andre steder i landet, bl.a. på Fyn og i Trekantområdet. Søger man på nettet på det danske begreb argentinsk tango, får man hits. Tangoen handler egentlig ikke om sundhed og da slet ikke om skridtmålinger, kolesteroltal eller lignende. Men videnskabelige undersøgelser peger dog på, at argentinsk tango fremmer sundhed på forskellige områder. Effekten af et kommunebaseret argentinsk tangoprogram med to timers dans to gange om ugen gav en gruppe ældre mellem år bedre balance, større selvtillid og mindre faldtilfælde end en tilsvarende gruppe, der fik gangtræning. Tangogruppen fik også forbedret muskelstyrke og øget ganghastighed set i forhold til ganggruppen (McKinley et al. 2008). Det er ikke nyt, at dans, musik og kulturaktiviteter fremmer sundheden. Musik får patienter med hjerneblødning hurtigere på benene, dans styrker balancen for folk med Parkinson, og korsang kan give kræftpatienter mod på livet. Det er konklusionen i flere internationale forskningsprojekter ( Hensigten med denne artikel om den argentinske tango er at belyse, hvad der kan opstå, når mennesker mødes i forskellige netværk og udfolder en fælles interesse. Og i denne aktivitet handler samværet ikke om sundhed, men om at danse. Men dansens sjæl, form og organisering kan imidlertid»utilsigtet«give bedre sundhed og velvære.
3 Metode Min egen introduktion til dansen skete for sekssyv år siden, hvor jeg sammen med min mand meldte mig til et FOF tangokursus. Jeg havde umiddelbar meget let ved at lære trin og trinkombinationer, men havde meget svært ved at hengive mig til mandens føring, og det var nærmest en terapeutisk proces at skulle afgive den kropslige styring. I dag er tangoen en stabil grundpille i forhold til mit velbefindende. Især er jeg fascineret af den bevægelseskommunikation, der eksisterer kombinationen af krop og kommunikation, krop og intellekt samt krop og netværk. Jeg har deltaget i mange workshops med argentinske undervisere, jeg har fordybet mig i tangokulturen i Buenos Aires og har været aktiv i oprettelse af Trekantområdets tangoforening La Luna, der i dag tilbyder et rigt repetoire af tangoaktiviteter: undervisning, workshops, La Práctica (øvested), Milonga, koncerter m.m. Mange, der er aktive tangodansere, kan berette om en tilsvarende indgang, og om hvordan tangoen har ændret deres livsstil. I denne artikel tager jeg dog en mere neutral position og diskuterer mulige sammenhænge mellem tango og sundhed. Der tages afsæt i Merleau-Pontys fænomenologiske forståelse, der indsætter kroppen og sansningen som menneskets fundamentale adgang til verden. Ud fra denne fænomenologiske position vil jeg forsøge at gå til og beskrive fænomenerne så forudsætningsløst som muligt eller i det mindste være forudsætningsbevidst og søge efter det essentielle, det der holder sig konstant, selv om sammenhængen forandres (Kvale 2009). Artiklen bygger på feltarbejde foretaget over flere år. Feltarbejde er specielt egnet til at undersøge samspillet mellem mennesker og grupper af mennesker (Wadel 1991). I dette tilfælde vil det sige dansen og interaktionen mennesker Af Hanne Pallesen imellem samt dansemiljøet hvordan påvirker og påvirkes den enkelte af det. Jeg har som feltarbejde deltaget i dansen og undervisningen og har så senere samtalet / interviewet en eller flere om det, som foregik, og hvad de oplevede. Feltarbejde som deltagende observatør kræver, at man er i stand til at være»sociolog på sig selv«, og at man under feltarbejdet stadig analyserer sin egen adfærd og sine egne kulturelle værdier (Wadel 1991). Ligesom ordet deltagerobservationer indeholder to dele, således rummer metoden også to adskilte erkendelsesprocesser. Deltagelse indebærer indlevelse i det ukendte. Observationer forudsætter derimod en distancering til det oplevede, det sete og det hørte foruden registrering af en mængde faktuelle forhold (Hastrup & Ramløv 1988; Hammerley & Atkinson 1996). Min egen fascination for dansen og hvad den gjorde ved mig, var det, der satte mig i gang med at reflektere over tangoens væsen. Det var også det, der fik mig til at påbegynde et feltarbejde med fokus på tango og sundhed. At jeg selv har gennemgået»en slags terapeutisk proces«, da jeg startede med at danse tango, har selvfølgelig betydet, at jeg har været nysgerrig efter at se om andre oplevede noget lignende, men det har også betydet, at jeg har været interesseret i at høre andre fortællinger. Jeg har ikke interviewet personer, der er holdt op med 83
4 84 Med et projekt, der har afsæt i andre menneskers oplevelser, kan man ikke være helt sikker på, hvor man bliver ført hen, og hvilke betydningsfulde temaer informanterne bringer op. Dette gør, at man kan få et mere processuelt metodeforløb. Wadel betegner det som en»runddans«mellem teori, metode og data. Men man kan som forsker hjælpe sig selv ved at have gjort sig sine teoretiske perspektiver bevidst (Wadel 1991). Deltagerobservationer og de (20) ustrukturede og (6) strukturede interviews er primært foretaget i Danmark, Australien og Argentina. Den argentinske tango danses på gader og stræder. at danse tango, fordi de mistede fascinationen eller aldrig fik den, netop ud fra en mening om, at det at blive så at sige»indfanget«af tangoen er den argentinske tangos mission, og at denne fascination er netop det interessante at studere i relation til sundhed. Min position i dette feltarbejde blev derfor at fastholde lærlingerollen, både på dansegulvet og i de efterfølgende samtaler. Hermed placerede jeg mig i en position, hvor jeg lærte af informanten og erhvervede mig de kulturelle kundskaber og kompetencer, som informanten gav udtryk for (Wadel 1991). I forbindelse med deltagerobservationerne har jeg skrevet feltnoter, dvs. en slags dagbogsbeskrivelser uden nogen specifik systematik ud over den kronologiske tid (Emerson et al. 1995). Tango som narrativ Tangokulturen har mange fremtoninger, som spiller sammen og påvirker hinanden. Først og fremmest er der dansen en pardans, som stimulerer til kropslig kommunikation og stor indføling over for hinanden. Så er der musikken, der udfolder en variation af grundstemninger, og endelig er der sangen, der fortolker livet som en fortælling. Tango knytter sig til Argentina og er der betydningsfuld for den argentinske selvforståelse, men den er også vigtig i forhold til nationaløkonomien, da tangoturismen især i Buenos Aires ikke er så ubetydelig. En del bøger er også udkommet i Skandinavien om tango (Toxværd 2006; Abadi 2003; Westergård 2009). De fortællinger, der udfolder sig under tangoundervisningen, workshops og i den skandinaviske litteratur, genfortælles i det følgende afsnit om tangoens opståen og genfødsel. Tangoens opståen og genfødsel»jeg skal mindst én, bedst to gange om året til Buenos Aires for at opleve den sande argentinske sjæl«, siger Ian.
5 Han har egen lejlighed i Buenos Aires, som han selv bruger, når han er der, men ellers lejer ud til andre Tango-besøgende. Tangoen kom til verden for mere end 100 år siden i de fattige kvarterer i udkanten af storbyen Buenos Aires i en tid (i slutningen af 1800-tallet), hvor Argentina åbnede sine grænser for fri immigration. Indbyggerantallet i Buenos Aires steg i perioden mellem 1869 og 1914 fra til indbyggere (Archetti 2003). Argentina havde på daværende tidspunkt brug for fremgang. For de liberale og fremtidsorienterede politikere betød det, at man måtte importere arbejdskraft i forventning om, at europæerne ville sætte gang i udviklingen og bringe nye dimensioner til kulturen. Immigranterne var imidlertid ikke veluddannede eller højt kvalificeret arbejdskraft, men derimod fattige landarbejdere uden nogen særlige kundskaber eller skolegang, der lod sig lokke af troen på at få egne jordbesiddelser og finde lykken i det fremmede. De blev imidlertid skuffet. Landet var i forvejen ejet af velhavende og konservative familier, endvidere var de ikke spor velkomne af kreolerne, de spanske efterkommere, der gjorde, hvad de kunne for at gøre livet surt for de nyankomne. Immigranterne organiserede sig i fagforeninger, hvilket medførte store forfølgelser og henrettelser. Mange immigranter vendte hjem igen, mens andre blev og slog sig ned. De danske immigranter slog sig ned omkring byerne Necochea, Tandil og Tres Arroyos, hvor klimaet lignede det danske, og hvor de kunne etablere et liv, de kendte hjemmefra. Men de fleste slog sig ned i nærheden af de store byer, først og fremmest Buenos Aires (Toxværd, 2006). Begrebet arrabal (kvarter i udkanten af byen) møder vi ofte i tangosangene og i beskrivelserne af de forskellige tangostile. I disse kvarterer opstod en egen subkultur med compadres (gudfædre), el compadrito (en fyr, der fører sig lapset frem), og i denne subkultur, der vanskeligt lader sig beskrive med alle disse forskellige nationaliteter og deres musik, dans og traditioner, skabtes tangoen i de underpriviligeredes liv. Mercedes Sanz 3, der er født og opvokset i Argentina, men måtte flygte til Europa under militærjuntaen og senere slog sig ned i Danmark, fortæller:»tangoen er i dag en hel kultur for argentinerne. Den lever i argentinernes hverdag, måden at gå på, måden at udtrykke sig på, i byens gader og veje. Den har sin egen mytologi, skabt af de personer, som er beskrevet i dens digte og legender: el malevo, den ærefulde kriminelle, der gerne duellerer for at forsvare en ven eller en kvinde, el compadrito, den smarte fyr, eller om la milonguita pigen, der forlod det fattige kvarter for at kaste sig ud i kabaretlivet samt hendes skæbne og kvindens forræderi over for en mand, der elskede hende. Tangoens tekster handler i høj grad om livet i el arrabal. Teksterne beskriver dens gader og veje, dens nætter, månen eller gadelygterne, men også de fattiges levevilkår. Der synges om byen Buenos Aires, og om nostalgien fra en tabt fortid. Der synges om selve tangoen. Ud over disse tilbagevendende motiver er der mange tekster, som er direkte sociale protester.«tangoen fødtes som en protest mod de betingelser, som befolkningen i de fattige kvarterer måtte tåle i et samfund i voldsom udvikling omkring 1880 erne. Som resultat af en overvældende indvandring og et stillestående konservativt samfund opstod en rodløshed i det nye land. De nye argentinere havde brug for at genskabe sig en 85
6 identitet, blande sig med hinanden og skabe noget nyt, og det gjorde de gennem skabelsen af en subkultur af en helt ny musik tango og dansen, der gav et fælles sprog og kommunikation (Toxværd, 2006). I nedenstående tango sang, oversat af Mercedes Sanz, udtrykkes vemodet, håbet, længslen, som også er den grundstemning, der karakteriserer tangomusikken. 86 El choclo Musik af Ángel Villoldo. Tekst af Enrique Santos Discepolo. Con este tango que es burlón y compadrito se ató dos allas la ambición de mi suburbio con este tango nació el tango y como un grito salió del sórdido barrial buscando el cielo. [dansk oversættelse] Med denne tango, som er drillende og smart, Fik mit kvarters ambition to vinger Med denne tango fødtes tangoen, og som et skrig for den ud af det lurvede kvarter og søgte mod himlen Conjuro extraño de un amor hecho cadencia Se abrió camino sin más ley que su esperanza Mezcla de rabia, de dolor, de fe, de ausencia Llorando en la inocencia de un ritmo juguetón. Con tu milagro de notas agoreras Nacieron sin pensarlo las paicas y las grelas Luna en los charcos, cayengue en las caderas Y un ansia fiera en la manera de querer. Al evocarte, a tí tango querido Siento que suenan las baldosas de un bailongo Y oigo el rezongo de pasado Hoy que no tengo Más a mi madre Siento que viene en punta e pie para besarme Cuando mi canto nace al son de un bandoneón Mærkelig sammensværgelse af en kærlighed, der blev til takter Og åbnede sig vej uden anden lov end sit håb Blanding af vrede, af smerte, af tro og af savn Grædende i uskylden fra en legende rytme Med dit mirakel af ildevarslende noder Fødtes der uden tanke tøser og kvinder. Der var måne i vandpytterne og rytme i hofterne Og vildt begær i måden at elske på Når jeg mindes dig. Elskede tango Hører jeg lyden af klinkerne i en milonga Og knurren af min fortid I dag, hvor jeg ikke længere har min mor Føler jeg, at hun kommer på tåspids og kysser mig, Når min sang fødes i bandoneonens klang.]
7 Tangosangene og musikken tilhører ikke den argentinske folkemusik. Tangoen er bymusik fra La Plata-flodens bredder, dvs. Buenos Aires og byerne i omegnen og strækker sig op til Montevideo i Uruguay som ligger lige nord for Buenos Aires (Toxværd 2006). Tangomusikken har dog i Argentina karakter af nationalmusik. Tango har sin egen radiokanal og høres i Argentina, som vi i Danmark hører P3 musik. Argentinerne, der drog ud, tog tango med sig, og allerede i 1911 så man i Paris tangoen udfolde sig som Tango thé, tango diner og tango champagne. Det har især været gennem den komplicerede dans, at tangoen erobrede de europæiske sjæle. Europæerne oprettede tangoklubber, dansestudier og andre forskellige tangomiljøer. Der har været en lang tradition for udveksling af musikere, undervisere og dansere hen over Atlanten. Tangoen har haft flere nedture. Det første militærkup i 1955 betød, at mange dansesteder og klubber blev lukket. Ingen politiske kræfter støttede i den periode tango eller anerkendte dens værdi. Tango var som sådan ikke død i 60 erne eller 70 erne, men blot parkeret på svagt lys for igen at opstå i 1980 både i Argentina, USA, Japan og Europa, bl.a. ved præsentation af det legendariske show Tango Argentino med musikere, sangere og dansere. Det blev starten til tangoens genfødsel i Buenos Aires, men dansen blev også vækket af sin tornerosesøvn i Europa og Danmark (Toxværd 2006). Man kan med rette stille kritiske spørgsmål ved ovenstående beretninger, hvis man vil se på fortællingen som autentisk historie. I denne sammenhæng skal denne lidt forførende fortælling dog ses som en narrativ konstruktion i relation til argentinsk tango (musik og dans), vel vidende at den kan have flere intentioner, såsom kommercielle og identitetsmarkerende, ud over at være dansens fortælling. I dag eksisterer der et globalt tangonetværk godt hjulpet af de moderne kommunikationsmidler. Og vi ser en endnu større udveksling af musikere, danse og undervisere hen over den ganske klode. På trods af tangoens op- og nedture i det offentlige rum og på trods af det faktum, at tangoen primært danses i de store byer i Argentina, tilskrives tango på lige fod med fodbold en central betydning for den nationale argentinske selvforståelse. Med udgangspunkt i driblebevægelse, som ses både i fodbold og tangoen, taler man i Argentina om tango-fodbold (på samme måde som en brasilianer identificeres sin med samba-fodbold). Både tango og fodbold er et ritual og et spil, der gør kropslig og symbolsk kommunikation mellem deltagerene mulig (Archetti 2003). FN skrev i 2009 tangoen på listen over verdens kulturarv. Tangoens væsen og form»det kan godt være forvirrende i begyndelsen, at argentinsk tango er så tæt og intens. Mens man danser, opnår man en intimitet, som man ellers kun opnår med sin kæreste. Det er vigtigt, at man gør sig klart, om man er her for at danse eller for at score. Det var det i hvert tilfælde for mig. Det fede ved tangoen er, at kommunikationen med partneren er så vigtig. Man er virkelig nødt til at øve og finpudse figurerne og trinene. Vi arbejder meget med de små detaljer.«torben, 32 år, studerende, har danset tango med en veninde i et år. Tangoen har ingen fast opskrift. Det handler om at kommunikere uden ord. Man kan lære spillereglerne danseretning, figurer, trin-kombinationer etc. Dansen skabes derimod i et samspil mellem de to dansepartnere og musikken. Rollefordelingen er krystalklar. Manden fører, og kvinden følger. Begge er omsorgsfulde og hensynta- 87
8 88 gende. Så enkelt beskriver Carlos Costes, der er danseunderviser i Buenos Aires og flere gange har afholdt workshops i Danmark, tangoen. Omfavnelsen At danse tango er kropslig kommunikation eller rettere bevægelseskommunikation. Uanset om man danser med åben eller tæt omfavnelse. Alt udspringer af omfavnelsen (Abadi 2003). Den er nøglen til at danse, til at nyde at danse, at sikre at ens partner har nydelse og at sørge for, at andre har nydelse ved at se dansen. Omfavnelsen er den teknik, der gør det muligt for manden at kommunikere til kvinden, hvad han foreslår, at der skal ske, altså hvorhen og hvordan han ønsker, at parret bevæger sig (Toxværd 2006). Gennem mine deltagerobservationer oplevede jeg, at gennem omfavnelsen kan kvinden mærke mandens drivkraft og energi, samt hvorvidt og hvordan hun skal støtte manden. F.eks. at danse mere markeret, hvis han har svært ved at følge musikkens puls. Hun registrer, at når manden holder en kort pause i en position, så er det signalet til, at hun kan tage initiativ til ornamenter og små figurer. Noelle fra en tangoklub i Perth beskrev følgende:»der er kun nogle bestemte, der danser med mig Jeg er vist for ballroomagtig. Jeg har jo danset ballroom tidligere, og jeg holder jo mit bryst og nakke sådan tilbage, sådan lidt kontrolleret og distanceret Det tror jeg ikke, mænd kan li. Det er i hvert tilfælde derfor, jeg tror, at nogle bestemte mænd ikke kommer og byder mig op. Brad, som du kender, sagde tak for dansen flere gange efter 1. dans (normalt danser man et sæt på 3-4 danse). Senere fandt jeg ud af, at han gerne ville date mig, men han kunne ikke li min måde at danse på.«når jeg så Noelle danse, virkede det også, som hun kropsligt holdt en vis distance og derfor heller ikke mentalt gav sig selv mulighed for at hengive sig til manden og til dansen. Om hendes erfaringer fra ballroom dans er årsagen til, at hun kun blev budt op af bestemte mænd, er det svært at gisne om, men beskrivelsen vidner noget om, at omfavnelsens karakter er betydningsfuld. Omfavnelsen beskrives af mange undervisere som en vis spænding først og fremmest som en lille pres mellem hænderne i den åbne side af omfavnelsen, der skaber en stabil referenceramme parterne imellem. Men omfavnelsen fremmer også den psykologiske spænding forførelsen, forstået på den måde, at når manden viser hensyn og opmærksomhed over for kvinden, tager initiativet og ansvaret for, at dansen går godt, så kan kvinden hengive sig til dansens karakter og mandens føring. Det giver parret mulighed for ligeværdig udveksling på trods af de forskellige roller, hvor manden har førerrollen, og kvinden følger. Manden fører, og kvinden følger Flere nybegyndere fortalte mig, at rollefordelingen i begyndelsen var en udfordring og kunne opleves kontroversiel og stødende; især for den kvinde, der gerne vil (er vant til at) stå for styringen. Forsøger hun at styre, gør hun manden usikker over for udfordringen til at tage styringen. Mange har også oplevet, at tangodansen godt kan få et element af terapi, hvilket kan være nødvendigt, uden at tangoen dog er terapi. Flere kvinder fortæller om, at manden er»gået fra dem«midt under en dans ofte med et lødigt påskud, men hvor det for kvinderne har været klart, at manden gik, fordi kvinden ikke kunne lade være med at tage føringen. Oplevelsen gjorde ofte kvinderne vrede, men betød også, at de efterfølgende arbejdede på at afgive kontrol-
9 89 Der danses tango i Vrå len. I undervisningsforløb sås også par, der var i krise og ikke kunne få bestemte trin til at lykkes sammen. Ofte byttede de partner for en stund og fandt på den måde frem til at løse problemet, andre søgte råd hos underviserne, og enkelte valgte at få soloundervisning. Kvinderne fortalte også om den udfordring, der ligger i at skulle kunne danse med mange forskellige mænd. Det kræver en særlig tilstand af beredskab og indføling fra kvindens side. Hun skal ikke kun danse med en mand, der sætter dagsordenen, men gerne med mange forskellige mænd, men hver har sine forskellige kropslige udtryk og fortolkning af musikken. Hun skal endvidere danse baglæns og ofte på høje hæle. Hun skal både stole på sin egen kontrol og balance og samtidig stole på, at manden ikke fører hende ind i nogen eller noget. Og for kvinder er der meget på spil, da mænd kan undlade at byde hende op, hvis hun ikke lever op til deres forventninger. Omvendt fortalte mændene om de overvejelser, de gjorde sig, og de frustrationer, de oplevede, når de oplevede, at dansen ikke kunne fungere med en bestemt kvinde. Hvis det så at sige var en»ligegyldig kvinde«, som de ikke forventede at skulle danse med igen, så handlede det om at finde et niveau, som de kunne være fælles om og så ellers få dansen afsluttet på en god måde. Det var mere problematisk, når det dre-
10 90 jede sig om en kvinde, de ville møde igen i deres eget nære dansemiljø, så havde de ingen problemfrie løsninger. Mange havde også oplevet, at en kvinde havde sagt nej tak til en dans. Selv om de godt vidste, at det kunne der være mange forskellige grunde til, så erkendte de også, at det oftest føltes som en afvisning af dem som danser. Fra begynder til ekspert Nybegyndere skal foruden at lære trin, kropskontakt, de uskrevne regler på milongaen også lære tangomiljøet at kende. Hver tangoklub har sin La Práctica, hvor man kan komme for at øve dansen mindst én gang om ugen. Tangoclub Perth, som dækker en stor befolkningsgruppe havde to La Práctica to gang i ugen, foruden en Midmilonga 4 hver onsdag og en Milonga hver anden lørdag. En mindre klub som La Luna i Kolding har La Practica hver søndag og en Milonga en gang om måneden. Både i Perth og i Kolding stiller erfarne dansere på La Práctica sig til rådighed; hjælper nybegynderne både med trin, holdning, sko, og fortæller om deres erfaringer med undervisnig og forskellige dansesteder. Nybegyndere får mulighed for at stille spørgsmål, undre sig og gå i dialog. Den erfarne rådgiver på en måde, så den nye føler sig tryg og accepteret, også på trods af kritiske spørgsmål. Mange danske informanter fortalte også, at de havde et princip om at danse mindst en dans med en nybegynder, især når de var til La Práctica. De fortalte, at de selv kunne huske, hvordan det var at være ny, og hvordan dansen med en erfaren danser kunne få løsrevne trin til at blive en flydende dans, de kunne nyde. Mange kunne også navngive de første erfarne dansere, der havde givet dem en uforglemmelig oplevelse af dansen. Oplæringen i tango har karakter af perifer deltagelse, som beskrevet af Wenger og Lave (Wenger og Lave 1998 og Lave 1999), hvor det tillades, at nybegyndere er nybegyndere i ordets egenlige betydning og får lov til at deltage uden større forpligtelse, men med undren og spørgsmål. Deltagelsen er baseret på situeret forhandling og genforhandling af mening, også når den primært er kropslig. På den måde er forståelse og erfaring altid i konstant interaktion og yderst væsentlig for hinanden. Ifølge Wenger og Lave ophæver begrebet deltagelse således den skarpe adskillelse mellem hjerne og krop; indre betragtninger og engagement; abstraktion og erfaring. Personen, handlinger og verden er inddraget i al tanke, tale, viden og læring. Tegn, koder og ritualer I samspillet parret imellem handler det om at kunne tyde tegn. Disse tegn læres gennem erfaring (Westergård, 2009). Det kan være lidt vanskeligt at beskrive disse tegn og især for en nybegynder at forstå og tolke dem. En del kvinder fortæller, at det handler om at være rolig, afventende og mærke efter mandens tegn, f.eks. at manden flytter sin vægt over på sit venstre ben, kvinden følger med og afventer så signal på, om manden lægger vægten frem eller tilbage og dermed tegn til bevægelsens retning. Når kvinden har lært disse grundsignaler, oplever hun ofte, at bevægelserne kommer af sig selv. Mændene beskriver derimod en slags dialektisk samspil mellem egen intension og kvindens medspil (»hvor vil jeg bevæge mig hen, på hvilken måde, hvor er der plads og følger hun med«). Tangoballet milongaen er også fyldt med tegn og koder, som skaber et rituelt rum for den verden, som dansen og de mange transaktioner finder sted i. Disse regler er uskrevne, men eksi-
11 sterer i nogenlunde samme form, uanset om milongaer er placeret i Kolding, Berlin, Sydney eller Buenos Aires. En milonga er et dansested, hvor der danses argentinsk tango. Rummet er typisk indrettet efter samme princip som en kabaret. Salen har i midten et dansegulv, og rundt om dansegulvet er der borde og stole, og der er en bar. Nogle steder er der også en scene til orkestret. Det første man møder, er garderobe og kassen, hvor man betaler entre, normalt 40 kr. Forskellige materialer og løbesedler om undervisning og kommende arrangementer er lagt frem. Salen er veloplyst, så man kan få øjenkontakt med potentielle dansepartnere, men alligevel indrettet intimt og hyggeligt. Man finder et godt bord, hvor man kan se alle og blive set. De, der kender hinanden, starter dansen. De, der er på milongaen for første gang, er afventende og ser på de dansende. Manden er den, der indleder kontakten, og det gør han på afstand ved at få øjenkontakt med den udvalgte kvinde. Gengælder hun invitationen, rejser han sig og bevæger sig over mod hendes bord. Hun rejser sig, og de begynder at danse. De danser en tanda, det vil sige et sæt med normalt fire danse. Mellem hver tanda kommer der en cortina (»(lyd)tæppe«) på 20 sekunder med noget helt andet musik (f.eks. jazz eller swing), hvor de så går hvert til sit. Er manden usikker på, hvordan kvinden danser, kan han vælge at byde kvinden op efter de første to danse i tandaen, så risikerer han ikke så meget. Disse ritualer om inkliknationer er svære for nybegynderen at forholde sig til. Hvorfor så formelt og besværligt? Ritualerne og de uskrevne regler handler om at skabe tryghed og sikre sig, at ingen føler sig afvist, så ingen bliver kompromitteret og taber ansigt (Abadi 2003; Westergård 2009). Mange antropologer har været optaget af ritualer og deres betydning. Ritualer betragtes som rammer, der kan styre menneskers sociale bevægelse i overgangssituationer fra f.eks. en position og rolle i samfundet til en anden. Allerede i studier fra 1908, beskrevet første gang af Van Gennep i bogen Les Rites de Passage (Van Gennep 1960), præsenteres analyser af, at når der sker brud i et menneskes livsforløb, skaber ritualer overgange, som socialiserer og modner. Disse overgange har ritualer og offentlige ceremonier, der tjener det formål at overføre en person fra én status til en anden, ved at personen deltager i processer, som ofte er meget kropsligt orienteret. I disse overgange til en ny livsfase er personen særligt sårbar og potentielt»farlig«for samfundet, da personens status og rolle i samfundet på dette tidspunkt er uklar. Ritualer kan medvirke til, at personen får mulighed for at udfylde nye, forskellige roller i forskellige livsfaser. Tegn, koder og ritualer indlejret i tangoen kan anskues på samme måde. De skal sikre, at den nye danser trygt kan træde ind i tangoens univers, og med en hensyntagende adfærd accepteres af de øvrige dansere og kan have tæt kropslig kontakt og hengive sig til dansen uden»fare«for at blive misforstået. Læringsprocessen, læringsmiljøet, tangoens organisering og miljøet finder jeg har karakter af en overgangsrite. Milongaen er i sin struktur konservativ og rituel og dermed på én gang tryghedsskabende og udviklende. Undervisningen i tango og La Práctica finder jeg er identitetsskabende. Ritualerne og de uformelle regler er nok konservative, men tangoen får også inspiration gennem andre miljøer, såsom tangomusikmiljøerne, internationale workshops, arrangementer, hvor tangoen er involveret med andre discipliner, såsom kunst og musik, og bliver på den måde bæredygtig fremover. 91
12 92 Hvem danser så tango og hvorfor? I en undersøgelse foretaget i Holland og Tyskland identificerede man (Kreutz 2008), at tangodansere var veluddannede og havde et højt socioøkonomisk niveau. De var optaget af tangoen på alle måder, både kropsligt og følelsesmæssigt, og de var motiveret til at dyrke tango på samme måde, som man havde fundet ved andre undersøgelser, hvor deltagerne hengav sig til sang- og musikaktiviteter. De fleste startede med at danse tango, efter de var fyldt 30 år. Investering i tangoen i forhold til tid og penge påviste, at tango var en særdeles vigtig fritidsaktivitet for deltagerne, og tangoen var deres primære fritidsaktivitet. Som motivation for at fortsætte med at danse tango markerede de fleste»stress reduktion«og»afslapning«som centrale temaer, men også»fornøjelig atmosfære«og»forbedret humør«(improving mood) rangerede højt. Og stereotype temaer, som ofte forbindes med tango, såsom kønslig intimitet og erotisk dans, blev ikke nævnt som vigtig faktor i forhold til at praktisere tango (Ibid.). Der kan argumenteres for, at netop fordi tango er langt mere helhedsorienteret, og at det er et sanseligt kropssyn, der kendetegner dansen, så byder tangoen ind med noget andet end den mere biologiske sundhedsforståelse. Tangofamilien et multikulturelt netværk»tango er en god måde at glemme alt det, som man ellers tænker på. Vi har rejst flere gange: Australien, New Zealand You name it. Det er fantastisk, at man kan danse og lave sjove ting med et fremmed menneske, som man aldrig har snakket med. Vi danser også derhjemme et kvarter hver dag, ellers bliver jeg helt umulig. Det er god terapi. Jeg arbejder i København en del af ugen og har mine tangosko med, så jeg kan danse derovre.«søren, 52 år fra Odense, fysiker, har danset tango med sin kone i syv år. Tangoen er for Søren både rekreativ og et forum, hvor han møder nye mennesker. Den argentinske tango i Danmark er baseret på græsrodsbevægelser og frivillig arbejdskraft. Er man interesseret i at etablere og udvikle et tangomiljø lokalt, er det forholdsvis let at etablere en forening, at låne eller leje billige undervisningslokaler og dansesale. Undervisning kan være privat eller etableret gennem voksenundervisningsorganisationerne FOF, LOF m.m. Og har man så fået La Práctica i gang, så danserne kan samles, så har man allerede et lille netværk. Via moderne kommunikationsmedier som nyheder og facebook er det hurtigt og let at kontakte andre tangonetværk på tværs af bygrænser, regionslinier og landegrænser. Tangomiljøet består både af transnationale aktiviteter og medlemmer og internationale kontakter. Netværket er netbaseret, fysisk baseret på forskellige undervisnings- og dansemiljøer og baseret på den kropslige kommunikation. Danserne i miljøerne inspirerer hinanden og tangomiljøerne på tværs af de forskellige lokale, nationale og internationale grænser. De smitter også gensidigt hinanden og har stor betydning for, at den enkelte danser oplever velvære og vitalitet gennem tangodansen, tilknytning til miljøet og udvikler»en slags tangodanser-identitet«. Netværk og salutogenese Nyere netværksteorier belyser sammenhæng mellem sundhed og netværk 5. Via det amerikanske Framingham Heart Study påvistes det, at venner og netværk var mere
13 nødvendige i forhold til at forudsige, hvem der var i risikogruppen end kolesteroltal eller kromosomer. Det var bedre at vide, hvem der var venner med hvem. Hvis en mand blev tyk, øgedes risikoen for at hans kone også blev tyk med 37 procent. Der er ikke undersøgt for den slags sammenhænge i tangomiljøet, men det er nærliggende at tænke sig samme virkningsmekanisme. Hører man om de positive beretninger om, hvordan tangoen har påvirket ens livsstil, så man nu bevæger sig mere, opsøger dansesteder og nye miljøer og møder nye mennesker, så smittes man formodentligt positivt af det. I denne artikel peges der på, at dansens væsen og form, læringsprocessen, samværet og netværket er centrale temaer for personens udfoldelse. Man kan i dette perspektiv næppe betragte kroppen som alene et biologisk og målrettet redskab for det enkelte menneske. Den er i høj grad underlagt sociale og kulturelle strukturer, historiske forandringer, politiske strømninger, filosofiske, etiske og rituelle rammer. Sundhed er i dette perspektiv ej heller kun et biologisk fænomen. Mere end 20 år er gået, siden den amerikansk-israelske sociolog Aaron Antonovsky præsenterede sin salutogenetiske teori om»sense of coherence«(oplevelse af sammenhæng) som en global orientering mod at anskue verden, begrundet i den måde hvorpå mennesker ser, at deres liv har en positiv betydning for deres helbred (Antonovsky 1979). Han præsenterede en teori, hvor sundhed ikke kun er et spørgsmål om risikofaktorer for sygdom (fedme, for lidt motion, forhøjet blodtryk, rygning mm.) eller fravær af sygdomme, men et spørgsmål om modstandskraft og ressourcer. Antonovsky fandt, at modstandskraft beror på den enkeltes oplevelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterbar. Sundhed er i denne forståelse ikke kun en egenskab ved mennesket, men handler om, hvordan mennesket handler og lever. Det giver mening også at stille andre spørgsmål, når man som enkeltperson forholder sig til egen sundhed: Kan man gennem sin adfærd finde en balance i de biologiske systemer, så man så at sige genskaber sine egne grundbetingelser i forhold til f.eks. kost, motion og hvile? Og kan man gennem sin adfærd overskride disse grundbetingelser på et mentalt og et socialt plan, så man bringer glæde, fascination, nydelse og kreativitet i hverdagen også? Kan man gennem aktiviteter, der kalder på det meningsfulde, følelser og netværk skabe sundhed? Den argentiske tango musikken, sangen og dansen har et sanseligt kropssyn og en livgivende karakter, der vækker glæde og rekreation. Den tillader kropslig nærhed ud fra bestemte rammer og indøver indfølelse over for andre mennesker. Dansen udfolder sig i et læringsmiljø, hvor både nybegynderen og den erfarne har sin betydning, og hvor der kan forhandles meninger. Netværk overskrider lokale, regionale, nationale grænser. Dansen giver også alt efter hvor mange timer man danser om ugen en bedre kondition. Alt sammen gør det dansen til et eksempel på sundhedsfremme, også selvom det ikke er tangoens intension. Og måske er dansens livgivende karakter også forklaringen på, at mange forskellige danseformer er blevet så populære for tiden. Afsluttende Denne artikel argumenterer ikke for, at alle skal danse tango eller gå til humør-dans i DGI- regi. Den opfordrer ej heller til, at man skal overhøre de sundhedsprofessionelles råd. 93
14 94 Sundhedsfremme er en målsætning for mange forskellige faggrupper og professioner, og der er kamp om, hvilke faggrupper og interessenter der har ejerskab til sundhedsarbejdet. Overlæge Bente Klarlund Petersen, der igennem de sidste år har slået til lyd for den biologiske sundhedsforståelse, maner nu til besindighed i forhold»sygeligt fokus på krop og sundhed«(klarlund 2010) og fremfører, at en overdreven sundhedsfiksereret livsstil kan være usund. Hun finder, at den overdrevne fokusering på egen sundhed kan kamme over og give sår på sjælen. Hun finder også, at det er galt, hvis diæter og motion bliver vigtigere end samværet med familien og vennerne. I denne artikel har jeg forsøgt at pege på, at sundhed opstår i mange andre sammenhænge end i de målrettede sundhedsaktiviteter. I denne artikel præsenteres sundhed som et resultat af en fascination for en dans, der er underlagt sociale og kulturelle strukturer, historiske forandringer, politiske strømninger, filosofiske, etiske og rituelle rammer. Og i det perspektiv forstås sundhed ikke kun som en målbar entydig biologisk størrelse, men som flerdimensionel, mangetydig og konfliktfyldt. Litteratur Abadi, S (2003): Milongan-omfamningarnas basar. CKM, Stockholm. Antonovsky, A (1979): Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag. Archetti, E (2003): Playing Football and Dancing Tango: Embodying Argentina in Movement, Style and Identity. I: Sport, Dance and Embodied Identities. Ed Noel Dyck & Eduardo Archetti. Berg, Oxford. Christakis, N & Fowler, J (2009): Connected: The surprising power of our social networks and how they shape our lives by. Little, Brown and Company, New York. Hammersley; M. & Atkinson, P.(1996): Feltmetodikk. Oslo: Ad Notam. Hastrup, Kirsten & Ramløv, Kirsten (1988): Feltarbejde, Akademisk Forlag. Emerson, R.M., R. Fretz & L. Shaw (1995): Writing Etnographic Fieldnotes. Chicago: University of Chicago Press. Kreutz, G (2008): Does partnered dance promote health? The case of tango Argentino. J R Soc Health Mar; 128(2): Klarlund Pedersen, B (2010): Sygeligt fokus på krop og sundhed. Politiken, 2. januar Kvale, S ( 2009) IntervView Introduktion til et håndværk. 2. udgave, Hans Reitzel.
15 Lave, J (1999): Læring, mesterlære, social praksis. I: Nielsen, K. og Kvale, S: Mesterlære som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s Lave, J & Wenger, E (1998): Situeret læring ved legitim perifer deltagelse. I: Hermansen M. (red): Fra læringens horisont en antologi. Århus: KLIM, s McKinley P, Jacobson A, Leroux A, Bednarczyk V, Rossignol M, Fung J. (2008): Effect of a community-based Argentine tango dance program on functional balance and confidence in older adults. J Aging Phys Act Oct; 16(4): Merleau-Ponty, M. (1962/2004): Phenomenology of perception. London and New York: Routledge Classics. Toxværd, O (2006): Tango en dans og en kultur. Rosenkilde. Noter 1. En milonga i Buenos Aires er et dansested, hvor der danses argentinsk tango og hvor der spilles både traditionel og moderne tango musik. Rummet er typisk indrettet efter sammen princip som en kabaret. Salen har i midten et dansegulv og rundt om dansegulvet er der borde og stole og der er en bar. Nogle steder er der også en scene til orkestret. 2. Informant. Hun er fast Tango- DJ på La Parctica og Milongaerne i Kolding 3. Begrebet Midmilonga har jeg kun stødt på i Perth. Klubbens bestyrelse fortalte, at en Midmilonga havde samme status som en almindelig milonga, men da den var placeret på en hverdagsaften sluttede den tidligere (kl. 23), og da den hos dem var placeret på en onsdag, havde de valgt at kalde den Midmilonga. 4. I bogen Connected: The Surprising Power of Our Social Networks and How They Shape Our Lives trækker forfatterne Christakis og Fowler (2009) en række undersøgelser frem, som viser, hvordan personer i forskellige miljøer påvirker hinanden. Et miljø, hvor flere har gode kostvaner, smitter andre i netværket til at spise sundt, mens fedme i visse tilfælde kan spredes til at dække næsten 40 procent af et socialt netværk. 95 Wadel, Cato (1991): Feltarbejde i egen kultur. Flekkefjord: Seek a/s. Van Gennep, A (1908)1965: The Rites of Passage. London: Routledge. Westergård, M (2009): Tango i Buenos Aires koder og passion. Instant Book, Stockholm.
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereTANGOENS INTIMITET af Anette Buur Bangsgaard AUTORISERET PSYKOLOG & IMAGO PARTERAPEUT
TANGOENS INTIMITET af Anette Buur Bangsgaard AUTORISERET PSYKOLOG & IMAGO PARTERAPEUT I tangoen er intimiteten uden ord. Når jeg i det følgende alligevel forsøge at sætte ord på tangoens intimitet, tager
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merefamilieliv Coach dig selv til et
Coach dig selv til et fantastisk familieliv At have børn fylder dit liv med mening og kærlighed men det kan være sin sag at bevare overskuddet og lykkefølelsen midt i en hektisk hverdag med job, alt for
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd
Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereForlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.
Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereFlere venner - mere tid alene
Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereIntroduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats
Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereNaturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis
Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd
Læs mereUng i dag ung i Gentofte
Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs mereGud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter
Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt
Læs mereFrivillighed, ledelse og motivation
Køb bøgerne i dag Frivillighed, ledelse og motivation V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFlamenco og gitanoer
Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til
Læs mere