EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik 1. juni 2001 FORELØBIG 1997/2181(COS) UDKAST TIL BETÆNKNING om Sloveniens ansøgning om medlemsskab af Den Europæiske Union og status over forhandlingerne (KOM(2000) 712 C5-0612/ /2181(COS)) Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Ordfører: Demetrio Volcic PR\ doc PE

2 PE /10 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE PR\ doc 3/10 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 13. november 2000 fremsendte Kommissionen sin periodiske rapport om Sloveniens fremskridt mod tiltrædelse (KOM(2000) /2181(COS)) til Parlamentet. På mødet den 30. april 2001 meddelte Parlamentets formand, at denne periodiske rapport var henvist til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik som korresponderende udvalg og til alle interesserede udvalg som rådgivende udvalg (C5-0612/2000). På mødet den 7. november 2000 havde Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik valgt Demetrio Volcic til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget forslaget til beslutning og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelsen fra... er vedføjet denne betænkning/vedtog den ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den. PE /10 PR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Sloveniens ansøgning om medlemsskab af Den Europæiske Union og status over forhandlingerne (KOM(2000) 712 C5-0612/ /2181(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til Sloveniens ansøgning om medlemsskab af EU indgivet den 10. juni 1996, jf. EU-traktatens artikel 49, der henviser til Kommissionens statusdokument 2000 om Sloveniens fremskridt mod tiltrædelse (KOM(2000) 712 C5-0612/2000) 1, der henviser til Kommissionens dokument om udvidelsesstrategien (2000) om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i optagelsesforberedelserne (KOM(2000) 700) 2, der især henviser til de afgørelser, der blev truffet af Det Europæiske Råd i København ( juni 1993), Luxembourg ( december 1997), Helsinki ( december 1999) og Göteborg ( juni 2001), der henviser til partnerskab 2000 for Sloveniens tiltrædelse, der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2000 om Sloveniens ansøgning om medlemsskab af Den Europæiske Union og status over forhandlingerne 3, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0000/2001), A. der henviser til, at de slovenske myndigheder har fastslået, at deres land er parat til at blive medlem af EU den 1. januar 2003, og at Fællesskabets regelværk vil være gennemført inden udgangen af første halvdel af 2002, B. der henviser til, at Slovenien håber at kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004, og at en forsinkelse i tiltrædelsen vil kunne få den slovenske offentlighed til at miste interessen for EU, C. der tager højde for, at Slovenien er ved at forberede forfatningsændringer, der vil bringe den slovenske institutionelle opbygning i overensstemmelse med EU s medlemsstaters, og som vil træde i kraft ved tiltrædelsen af EU, PR\ doc 5/10 PE

6 D. der bemærker, at ifølge Kommissionens periodiske rapport for 2000 er der i Slovenien stadig respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, og at det, eftersom Slovenien har tiltrådt alle de vigtigste internationale konventioner om forfatningsrettigheder, kan fastslås, at disse rettigheder respekteres fuldt ud, E. der tager højde for forbedringen i forholdet til alle minoriteterne i Sloveniens grænseområder, og som især bemærker den kulturaftale, der er indgået med Østrig, afspændingen i forholdet til Italien efter godkendelsen af loven om beskyttelse af mindretal i Slovenien, det gode samarbejde vedrørende den italiensk-slovenske grænse, det aktive samarbejde langs hele den italiensk-slovenske grænse samt løsningen af visse problemer i forholdet til Kroatien, F. der henviser til, at Slovenien, der i begyndelsen nærede modvilje mod indblanding i stridighederne på Balkan, nu arbejder aktivt for stabilisering af det sydøstlige Europa via de internationale programmer og gennem udsendelse af væbnet mandskab til de urolige områder, G. der bemærker, at Slovenien gerne vil bistå EU og det internationale samfund med sit politiske og økonomiske kendskab til regionen og en historisk erhvervet knowhow og allerede nu gør en stor indsats i denne retning, H. der understreger, at den makroøkonomiske situation vurderes som særdeles god med et stigende BNP (4-5%), og at den kan blive endnu bedre, I. der bemærker, at arbejdsløsheden (7%) er lavere end det europæiske gennemsnit, og at udvandringen er minimal, J. der tager højde for Sloveniens ønske om at undgå enhver overgangsperiode på området fri bevægelighed for personer, K. der bemærker, at der allerede er blevet vedtaget en række love og bestemmelser vedrørende regeringen, offentlige kontorer, forvaltningen, offentlig kontrol og tjenestemænd med henblik på at sikre kontinuitet i de offentlige tjenester med et apolitisk og fast personale i stil med de engelske civil servants, L. der henviser til, at Slovenien som det første blandt ansøgerlandene har afsluttet forhandlingerne om det komplekse og dyre miljøkapitel; der desuden bemærker, at også kapitlet vedrørende fri bevægelighed for kapital overraskende er afsluttet efter en heftig intern debat, der skyldtes de sædvanlige bekymringer i et lille land, som står over for store og rige økonomier, M. der henviser til, at bekymringerne med hensyn til kernekraftværket i Krsko både hvad angår de strukturelle og de seismologiske forhold er manet i jorden, N. der bemærker, at Slovenien forbereder sig til at træde ind i Schengen-samarbejdet og i den forbindelse er ved at forberede seks checkpoints ved EU s kommende ydergrænser; der glæder sig over de gode resultater, der er opnået med de blandede italiensk-slovenske patruljer, der arbejder ved grænsen mellem de to lande for at standse indvandrere fra tredjelande, der illegalt krydser grænsen, PE /10 PR\ doc

7 1. bemærker, at Slovenien har forpligtet sig til at lukke de toldfrie butikker, der ligger ved grænserne til visse nabolande; 2. opfordrer den slovenske regering til at fremskynde privatiseringen af de største banker i Ljubljana og Maribor og glæder sig over, at der er blevet udpeget personer, der skal lede projektet og hurtigst muligt opstille klare og holdbare regler; 3. opfordrer den slovenske regering til at sætte skub i reformen af den finansielle sektor for at fremme konkurrencen, til at fremskynde omstruktureringen af virksomhederne og til at øge arbejdskraftens fleksibilitet, hvilket vil fremme virksomhedernes udvikling og forbedre markedets effektivitet; 4. opfordrer de slovenske myndigheder til at skabe åbenhed omkring de regler, der regulerer de udenlandske investeringer, der er blandt de laveste i ansøgerlandene med et beløb på under 200 millioner dollars, hvoraf en stor del skyldes geninvestering fra de foregående år; 5. konstaterer, at de slovenske bekymringer for en alt for stor indflydelse fra udenlandsk kapital på ejendomsmarkedet må formodes at være blevet slået på flugt, idet der i perioden fra februar 1999 til 10. marts 1999 kun blev indgivet 73 købsanmodninger; 6. håber, at uoverensstemmelserne vedrørende privatiseringerne og navnlig de uoverensstemmelser, der er affødt af gennemførelsen af EU s regelværk, løses; minder om, at Slovenien ved tiltrædelsen skal overholde hele EU s lovgivning; 7. opfordrer de politiske partier til at indgå en fælles aftale om en regional opdeling af det slovenske territorium; 8. bemærker de slovenske myndigheders betydelige indsats for at nedbringe den store sagsophobning i den offentlige og retslige administration; understreger, at der i sidstnævnte sektor stadig er uafgjorte civile sager; glæder sig over, at der inden for rammerne af Herkules-programmet vil blive sendt en ad hoc-gruppe bestående af dommere til de distriktsdomstole, der har flest uafgjorte sager, og over, at der er blevet ansat specialiseret personale ved flere distriktsdomstole; glæder sig desuden over, at der er ved at blive udviklet et edb-program for den slovenske matrikel, hvilket er sket i samarbejde med Verdensbanken; 9. håber, at der hurtigt og eventuelt via en international voldgiftssag findes en løsning på problemet med hensyn til den frie adgang fra havnen i Koper til de internationale farvande, som skyldes, at kroatiske og italienske territorialfarvande støder direkte op til hinanden, og at Kroatien nødigt vil miste denne fordel; 10. finder det glædeligt, at den slovenske regering har udarbejdet en plan for opstillingen af et nationalt udviklingsprogram, der skal bringe den aktuelle situation i overensstemmelse med programmerne PHARE, SAPARD og ISPA; 11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemslandenes parlamenter og Sloveniens regering og parlament. PR\ doc 7/10 PE

8 BEGRUNDELSE 1. Slovenien på vej mod medlemsskab af EU Slovenien vil gerne være blandt de første til at indtræde i EU i begyndelsen af 2003 og håber at kunne opfylde EU s regelværk nogle måneder forinden. Kommissæren for udvidelse, Verheugen, har advaret mod en for stor optimisme ikke så meget på grund af de enkelte landes forberedelse, men mere på grund af de indre modsætninger i EU. Ikke desto mindre håber Slovenien, at der ved stats- og regeringschefernes konference i slutningen af 2003 vil blive truffet nogle beslutninger, der vil tillade Slovenien at deltage i valget til Europa- Parlamentet i Den offentlige mening og partierne, der står sammen i deres holdning til EU, vil få svært ved at udholde endnu fire år i venteværelset. Slovenien lader sin egen offentlighed og EU vide, at landet ikke ser uoverkommelige forhindringer for at opfylde hele regelværket. Med hensyn til forbindelserne til nabolandene er i grunden det eneste, der endnu ikke er fundet et passende svar på, spørgsmålet om fri adgang fra havnen i Koper/Capodistria til de internationale farvande, idet de kroatiske og italienske territorialfarvande støder op til hinanden, og Kroatien helst ikke vil miste denne fordel. En international voldgiftssag om striden er ikke udelukket. Som alle ansøgerlande udtaler Slovenien sig positivt om Det Europæiske Råds møde i Nice, hvor der til trods for vanskelighederne med uddybningen af EU stort set var enighed om udvidelsen. En af grundene til, at Slovenien håber på at indtræde blandt de første, er muligheden for at få sin egen kommissær, hvilket er muligt så længe EU har højst 20 medlemmer, som det blev besluttet på mødet i Nice, og at nyde fordelene ved at være blandt de første, hvorved man også kan undgå eventuelle krav i sidste øjeblik, mens man er i færd med at afslutte tilpasningen til regelværket. For et nyt land kan det være svært at skabe forståelse i offentligheden for nødvendigheden af at give afkald på en del af landets suverænitet, selv om man måske nok forstår, at EU ikke kan eksistere uden sin egen suverænitet, og at denne må have forrang over de enkelte landes forfatninger og rettigheder. Heraf udspringer også debatten om den slovenske forfatning og om, hvordan den kan bringes i overensstemmelse med regelværket. 2. Forhandlingssituationen og visse uløste problemer Blandt de spørgsmål, som stadig mangler at blive løst, er retsvæsenet for eksempel et område, hvor der er behov for at fremskynde indsatsen, hvorimod fri bevægelighed for personer er et principspørgsmål. Til gengæld er en gruppe specialister ved at tage fat på de vanskelige problemkomplekser i tilknytning til landbrug, budget og regionalpolitik. Slovenien var det første ansøgerland, der færdiggjorde det komplekse og dyre miljøkapitel. Det er stadig muligt, at der vil indgå nye ansøgninger. Det kan ikke overraske, at mængden og dermed værdien af de mål, der skal privatiseres, er steget i de seneste seks måneder. I PE /10 PR\ doc

9 begyndelsen af marts 2001, hvorfra de seneste disponible data stammer, var der truffet afgørelse om 58% af ansøgningerne. Ikke blot forhandlerne, men også de slovenske eksperter anser denne proces for alt for langsom. På denne baggrund er en række ministerier blevet anmodet om at udarbejde et program og en tidsplan, således at tilbageleveringen af ejendom kan afsluttes i første halvdel af Problemerne hænger sammen med retssystemets langsommelighed. Det kan som eksempel nævnes, at der ved domstolene i Slovenien verserer straffesager og civile sager. Kommissionen beklager i sin beretning for 2000 langsommeligheden i det administrative system, der undergår alt for mange ændringer. Lovforslagene vedrørende regeringen, offentlige myndigheder, forvaltningen, offentlig kontrol og tjenestemænd befinder sig på forskellige stadier i lovbehandlingen, og nogle er allerede vedtaget. Det er svært at være mere præcis, eftersom et lovforslag i det slovenske parlament skal gennem tre behandlinger, før det kan vedtages. 3. Sloveniens foranstaltninger med henblik på overtagelse af EU s regelværk Slovenien er blevet klar over, at hvis det vil ind i EU, skal det indhente en stor del af forsinkelserne og fremskynde indsatsen. Til dette formål er der iværksat tre instrumenter: Herkules-projektet samler en ad hoc-gruppe bestående af dommere, der for en periode på et halvt til et helt år sendes ud til de domstole, hvor der er særlige problemer med sagsophobning. Der er iværksat et projekt finansieret af Verdensbanken med henblik på udarbejdelse af et edb-program for den slovenske matrikel, som vil stå færdigt om få år, således at man undgår stridigheder om fast ejendom. Der er arrangeret kurser for at forbedre domstolspersonalets uddannelse, og der er ansat 36 dommere. Forbindelserne til nabolandene er blevet bedre. Slovenien har undertegnet en kulturaftale med Østrig. Godkendelsen af loven om beskyttelse af mindretal i Italien bidrager til en mere afslappet stemning i grænseområderne. Forbindelserne til Kroatien er i bedring. Bekymringerne med hensyn til kernekraftcentralen i Krsko er blevet bragt af vejen af internationale eksperter, der har påvist, at der ned til en dybde på meter ikke findes tegn på jordskælvsaktivitet i området. Desuden overvåger seks arbejdsgrupper befolkningens og afgrødernes sikkerhed i området. Der er udnævnt to kuratorer for bankprivatiseringsprocessen. For Nova Kreditna Banka Maribor (hvoraf 90% ejes af staten) overvejer man to strategier: Den første går ud på at udbyde værdipapirer for 56,1% af bankens værdi på én gang, mens den anden løsning indebærer to faser, hvor 40% af bankens værdi hver gang udbydes til salg. For Nova Ljubljanska Bankas vedkommende planlægges der én enkelt operation, hvor der vil blive adgang for strategiske investorer, men her mangler stadig grundlæggende detaljer. Slovenien er klar over, at åbningen af grænserne har medført fordele for alle regioner på PR\ doc 9/10 PE

10 begge sider af grænsen, og man håber på at undgå en lang overgangsperiode for fri bevægelighed for personer, hvilket Tyskland og Østrig har krævet. Blandt EU s krav er en lov om regulering af telekommunikationssektoren samt en tidsplan og bestemmelser for privatisering af stålindustrien. En af de foranstaltninger, som Slovenien har truffet med henblik på sin indtrædelse i EU, er den forebyggende tilpasning af de ydre grænser til kriterierne i Schengen-aftalen. I forbindelse med bilag 13 til EU s associeringsaftale med Slovenien, der kræver liberalisering af det slovenske marked fire år efter, at associeringsaftalen er blevet ratificeret, og europæiske borgeres ret til at købe fast ejendom, hvis de har boet tre år i Republikken Slovenien, har Slovenien overrasket EU ved at afslutte forhandlingerne om fri bevægelighed for kapital allerede for nogle uger siden. At Slovenien indtil videre allerede er tiltrådt den fri bevægelighed for kapital, åbenbart uden at kræve nogen overgangsperiode, er endnu et bevis på den iver, landet lægger i at opfylde regelværket. Slovenien foretrak at afslutte kapitlet med det samme uden at stille betingelser, selv om det tidligere er lykkedes Danmark at forhindre salg af fritidshuse ved kysterne til udlændinge. Ængstelsen er mindsket af en statistisk faktor. Siden det blev muligt at indgive ansøgninger (februar 1999) og frem til 10. marts 2001 har Justitsministeriet modtaget 73 ansøgninger fra unionsborgere: 42 fra Tyskland, 17 fra Østrig, 11 fra Italien, 2 fra Holland, og 1 fra Grækenland. For de 37 ansøgningers vedkommende, der er blevet behandlet indtil videre, manglede der enten elementer, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse, eller sagen er blevet lukket på grund af formelle fejl. 4. Konklusion Da det slovenske civile samfund har rødder tilbage i det østrig-ungarske kejserrige, finder man i Ljubljana nemt synspunkter, der er i samklang med de europæiske ideer, ligesom det ikke er svært at støde på forskellige fortolkninger af et begreb. Med den udtalte politiske vilje til at søge en sikkerhedsgaranti i EU som løsning på sin problematiske geografiske beliggenhed ved Europas korsvej har Slovenien om end med visse psykologiske betænkeligheder reageret rationelt på kravene i forbindelse med regelværket. Europa-Parlamentet bør naturligvis sammen med de andre EU-institutioner overvåge udviklingen, men dette gælder også for de øvrige ansøgerlande. PE /10 PR\ doc