NYE E CYKLISTER - GIVER MINDRE TRÆNGSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE E CYKLISTER - GIVER MINDRE TRÆNGSEL"

Transkript

1 NYE E CYKLISTER - GIVER MINDRE TRÆNGSEL CYKLISTFORBUNDET Rømersgade 5-7, 1362 København K Tlf: Finansieret af Vejdirektoratets Cykelpulje Tekst Erik Bøllling-Ladegaard, Cyklistforbundet Projektleder Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen, Cyklistforbundet Analyserne er foretaget af IS IT A BIRD. 2

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OM PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE 4 1. DEL: INDIVIDUELLE BARRIERE BARRIERER FOR TRANSPORTVANESKIFT TRANSPORTVANESKIFT I PRAKSIS SAMMENFATNING DEL: ANDRE FAKTORER STRUKTURELLE FORUDSÆTNINGER, BY-LAND PROBLEMTIKKEN AKTØRERNE VI CYKLER TIL ARBEJDE I PRAKSIS SAMMENFATNING DEL: ANBEFALINGER KAMPAGNER OG KOMMUNIKATION COACHING OG KOMMUNIKTION INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKTION 25 FOTOKREDITERING 27 2

3 Projektet blev igangsat for at skabe og formidle ny viden om, hvad der kan få flere til at skifte til cykel som dagligt transportmiddel. Udgangspunktet for projektet har været behovet for større indsigt i nye cyklisters motiver til transportvaneskift og viden om, hvordan man fastholder de nye cyklister. En sådan viden vil kunne være til inspiration for alle, der arbejder med at øge cyklingens andel af den samlede transport. Det gælder både private virksomheder, kommuner eller organisationer, der arbejder med cykelfremme. I samarbejde med det strategiske innovationsbureau IS IT A BIRD blev et undersøgelsesdesign etableret. Respondenterne i projektet har primært været tilknyttet kampagnen Vi cykler til arbejde eller arbejdspladser, der har deltaget i kampagnen. Første større undersøgelse var en indledende spørgeskemaundersøgelse og segmentering af 300 nye cyklister fra Vi cykler til arbejde i 2012 og Dette ledte frem til en undersøgelse af, hvad der driver nye cyklister. Denne blev foretaget i forbindelse med Vi cykler til arbejde i maj 2014, hvor der blev foretaget 51 kvalitative interview samt en spørgeskemaundersøgelse hos samtlige deltagere i kampagnen. I oktober 2014 blev der igangsat en ny undersøgelse om frafald og fastholdelse, hvor der blev gennemført 10 interview på cykel til og fra arbejde samt en spørgeskemaundersøgelse med mere end respondenter. Sideløbende har der været afholdt workshops med relevante aktører på området, hvor resultaterne fra undersøgelserne er blevet udfordret og kvalificeret. Vi har valgt at gennemføre undersøgelserne i forbindelse med Vi cykler til arbejde og har i alt haft omkring respondenter (nogle gengangere må forventes) med i undersøgelsen. Respondenterne har været valgt på tværs af erhverv og geografiske forhold, men kan ikke siges at være repræsentative for den samlede danske befolkning. 3

4 INDLEDNING OM PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Formålet med projektet er at samle viden om, hvad der kan få flere til at bruge cyklen som dagligt transportmiddel. I projektet er der derfor gennemført en undersøgelse af nye cyklisters motiver til transportvaneskift og af, hvilke forhindringer og barrierer, de oplever i forbindelse med et vaneskift. En sådan viden vil kunne inspirere alle, der arbejder med at øge cyklingens andel af den samlede transport. Projektets målgrupper er kommuner, konsulenter og andre, der arbejder med udvikling af cyklismen. I projektet er der indsamlet erfaringer fra nye cyklister, der netop har gennemført et transportvaneskift. Denne viden omsættes til forslag og anbefalinger til, hvad der kan gøres for at skabe nye cyklister og for at skabe en varig ændring af transportvaner. Det overordnede tema er altså at undersøge, hvordan man skaber nye cyklister med fokus på individuelle barrierer og motiver for at vælge cyklen som dagligt transportmiddel. Projektet har desuden to undertemaer: Hvordan fastholdes de nye vaner? Og hvilken rolle spiller de strukturelle forhold, dvs. infrastruktur og afstande? Temaet om fastholdelse behandles med udgangspunkt i de erfaringer, som nye cyklister tilegner sig i overgangsfasen fra et andet transportmiddel til cyklen. De strukturelle forhold og herunder by-land forskelle behandles ud fra en kort gennemgang af cykelinfrastruktur, byernes topografi og tæthed. Der gives desuden eksempler på, hvilke typer indsats, der kan gennemføres uden for de større byer. RESUMÉ Individuelle barrierer drejer sig om de forestillinger, den uøvede cyklist har om vanskeligheder og problemer ved at skifte til daglig cykling. De kan være meget konkrete og mangfoldige. De drejer sig ikke kun om den daglige cykeltur, men også om de afsmittende virkninger, et vaneskift kan have for dagligdagens øvrige rutiner. En opfordring eller kampagne om at cykle mere drejer sig derfor om kommunikation, dvs. hvad kommunikeres og hvordan. Undersøgelser i projektet viser, at omkring 99 % af den danske befolkning opfatter sig som cyklister mange af dem ser sig selv som rutinerede cyklister, uden at de dog cykler dagligt. Samtidig ser de sig også sig selv som bilister, brugere af offentlig transport og som fodgængere. Det betyder, at befolkningen som helhed hverken ser sig selv som begyndere og nye cyklister eller som fanatiske cyklister, der udelukker alle andre transportformer. En kampagne skal derfor være præcis og konkret i forhold til målgruppen og tage udgangspunkt i de tænkte og reelle problemer, 4

5 den valgte målgruppe står overfor. Kommunikationen kan med fordel foregå fra cyklist til cyklist, og den skal være inkluderende ikke ekskluderende. Det sociale aspekt er en væsentlig motivationsfaktor i transportvaneskiftet. At være en del af et hold har i sig selv en stor betydning for at blive en mere aktiv cyklist. Det er også her, man kan hente hjælp til at overvinde de problemer, man forestiller sig og de reelle problemer, der faktisk opstår. Løbende support fra de vante cyklister til de uvante er en central faktor i vaneskiftet. Denne support er samtidig en vej til at fastholde de nye cyklister, idet den italesætter og tydeliggør de nye erfaringer og gevinster. Udover de individuelle barrierer er der også andre faktorer, der spiller ind. Først og fremmest skal cykelinfrastrukturen være i orden. I mange kommuner er særligt de store byer langt fremme med udbygning og forbedring af cykelinfrastrukturen. I de mindre byer og kommuner i landområderne er der længere afstande og færre cyklister, så her må infrastrukturudviklingen foregå på disse præmisser. Til alle kommuner anbefaler Cyklistforbundet et tættere samarbejde mellem alle aktører. Herunder også kommunernes forskellige forvaltninger. I landkommunerne fremhæver vi nogle eksempler på alternative initiativer: 2-1 veje, fokus på korte ture i de enkelte byområder og sammentænkning af alle typer cyklister. Disse eksempler kan være inspirerende for alle kommuner. Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard 5

6 1. DEL INDIVIDUELLE BARRIERER 1.1 BARRIERER FOR TRANSPORTVANESKIFT De interviews, der er gennemført i forbindelse med projektet, viser, at der findes mange barrierer og forhindringer i relation til at skifte transportvaner fra bil og kollektiv transport til cykel. Nogle er forestillinger og fordomme, andre er reelle, praktiske barrierer, der skal håndteres. Barriererne kan opdeles i tre grupper: Identitet, usikkerhed og uoverskuelighed. Identitet drejer sig om, hvordan man ser sig selv og om hvordan man som kampagneudbyder f.eks. henvender sig til dem, man gerne vil have til at cykle mere. Usikkerhed omfatter de problemer, man forestiller sig, og bunder typisk i manglende viden og erfaring. Uoverskuelighed handler om, at alle problemerne opfattes som enkeltstående, og om at vaneændring på ét område påvirker andre af dagligdagens gøremål. Vi benytter os af begrebsparret vant cyklist og uvant cyklist. Uvante cyklister er defineret ved, at de er begyndt at cykle i forbindelse med Vi cykler til arbejde, mens den vante cyklist cyklede inden kampagnen. IDENTITET Eksempler på selvopfattelse: Jeg ser mig selv som både bilist, cyklist og fodgænger. Jeg betragter mig egentlig ikke som værende hverken det ene eller det andet. En rigtig cyklist er en, som har cyklen som primært transportmiddel. Cykling mellem hjem og arbejde de dage, hvor vejret er godt, er ikke tilstrækkeligt til at være en rigtig cyklist. Der skal også være plads til bilen. Der skal kunne vælges forskellige transportmidler til forskellige lejligheder. Stort set alle danskere lærer at cykle som børn. I den forstand er vi alle cyklister. Og dermed ser de fleste sig som cyklister i en eller anden grad. SELVOPFATTELSE Jeg er rutineret cyklist, men cykler sjældent Blandt respondenterne er der ingen, der taler om sig selv som ny cyklist, selvom turen på cykel til arbejde for nogle er ny. Langt de fleste mener, de er rutinerede cyklister faktisk hele 63 %. Selv blandt de uvante cyklister er det den hyppigst benyttede betegnelse Kilde: Denne og de følgende bokse er citater eller lettere omskrevne citater fra respondenterne. Man kan være en vant cyklist, der cykler dagligt eller næsten dagligt. Eller man kan være en uvant cyklist, der sjældent bruger cyklen, men som sagtens kan cykle. Fælles for disse typer er, at de begge opfatter sig som cyklister. Begge ovenstående typer afgrænser sig fra gruppen af motionscyklister og fra de hverdagscyklister, der iklæder sig cykeltøj. Disse inkarnerede cyklister er der ikke mange, der kan identificere sig med. 6

7 De fleste respondenter tager afstand fra begrebet en rigtig cyklist, der opfattes som en frelst og fanatisk pedalatlet. Holdningen er, at der skal være plads til diversitet på transportområdet. De fleste tager afstand fra ideen om, at cyklen er det eneste rigtige transportmiddel. De opfatter både sig selv som bilister og fodgængere og er samtidig cyklister. Når man som kommune eller anden kampagneudbyder henvender sig til den brede befolkning med en opfordring om at cykle, bør man styre uden om frelste budskaber i sine appeller til målgruppen. Balanceakten går i stedet ud på at anerkende målgruppens vaner og selvopfattelse og præsentere cykling som et attraktivt alternativ, der er let og ligetil. Ud fra diskussionen om identitet får vi viden om, under hvilke former og med hvilken terminologi, man skal henvende sig til de cyklister, vi gerne vil have til at ændre transportvaner. Det er vigtigt: At anvende en terminologi, som er genkendelig for målgruppen de er hverken ikke-cyklister eller udelukkende cyklister At være konkret i forhold til de problemer, man som uvant cyklist forestiller sig At fremstille cyklen som ét blandt flere ligestillede transportmidler At skildre cyklisme som en umiddelbar, fleksibel og let transportform. USIKKERHED De spørgsmål, man stiller sig, når man skal til at skifte transportvaner, handler både om praktiske problemer vedrørende selve transporten, om egen fysiske formåen og om, hvordan man får dagen til at hænge sammen på en ny måde. Eksempler på overvejelser: Hvilken rute skal man vælge, og hvor farlig er den? Hvordan bliver vejret, og hvilken påklædning er passende? Er cyklen i orden, og virker lygterne? Hvor lang tid tager det at cykle herfra til arbejdet? Hvordan klarer jeg det, hvis jeg kommer svedig og forpustet på arbejde? Hvad nu, hvis jeg punkterer? Hvordan ser jeg ud med cykelhjelmfrisure? Hvad med alle de andre gøremål før og efter arbejdstid kan de også klares på cykel? Identifikation af disse usikkerheder giver input til, hvilket indhold, der vil være relevant ved henvendelser til de cyklister, der ikke cykler dagligt. Samtidig får man viden om, hvilke former for aktiviteter i form af kampagner eller lignende, der giver den største effekt. ARBEJDSTØJ ER IKKE CYKELTØJ Det er et stort problem for mange, at de ikke ved, hvad de skal tage på, når de skal cykle til arbejde. Når man cykler, er man aktiv og udenfor, mens arbejdet for de fleste er en helt anden setting. En populær løsning er en ren t-shirt i tasken, men de fleste synes, det er underligt at gå i bad på arbejdet. Med transportskiftet skal der tænkes over påklædningen på ny. 7

8 Usikkerheden bunder i manglende viden og manglende erfaring. Usikkerheden står i vejen for, at man erhverver sig den nødvendige viden. Man kaster sig ikke uden videre ud i det tomme rum, der hedder vi cykler til arbejde hver dag. Når man henvender sig til cyklister, der ikke tidligere har praktiseret daglig cykling, er det vigtigt at være meget konkret i relation til de problemstillinger, de oplever som forhindringer. Processen starter med, at man overvejer at cykle, man forestiller sig det værste, man møder de konkrete udfordringer og man begynder at få nye erfaringer og rutiner. I alle faserne vil det derfor være en fordel, at man tager de første skridt sammen med andre, der er i samme situation og især sammen med nogle, der har prøvet det før. NEGATIVE FORESTILLINGER Det der med, at jeg så skulle have cykelhjelm på og jeg havde lige sat hår og hvad nu hvis det regnede ind og mascaraen løb og jeg skulle ud til den der fødselsdag. Men det ville jeg ikke tænke så meget over nu. - Jeanette 49 år Tiden omkring skiftet er præget af negative forestillinger om alt det, der kan og vil gå galt på cyklen. Forestillingerne handler typisk om egen fysiske formåen og om, hvordan hverdagen skal hænge sammen på en cykel. En-kelte episoder og skrækhistorier fylder desværre meget her i den indledende del af vanerejsen. Vi cykler til arbejde er en kampagne, hvor de første erfaringer kan høstes sammen med kollegerne. Forestiller man sig andre kampagner, rettet mod målgrupper uden for arbejdsmarkedet, er det vigtigt også her at finde måder, der sikrer den sociale opbakning. Kombinationen af kampagner og individuel støtte er sandsynligvis det allermest effektive tiltag. Incitamentet for vaneskift er ofte størst i forbindelse med andre ændringer i livssituationen. Denne parathed er nemmest at udnytte i en en-til-en situation. F.eks. mellem holdkaptajn og nye deltagere på de hold, der dannes i forbindelse med kampagnen Vi cykler til arbejde. Den individuelle støtte varierer i forhold til faserne i vaneændringen: opfordring, opmuntring, rådgivning og sparring. Svarende til at komme i gang, imødegå skrækscenarier, tackle konkrete udfordringer og løbende opbakning under dannelse af de nye vaner. 8

9 OPMUNTRING ER VIGTIG Det er vigtigt at kampagner opmuntrer mig til at cykle 70 % Den uvante cyklist 25 % Den vante cyklist Det er vigtigt at kollegaer/ familie/venner opmuntrer mig til at cykle 44 % Den uvante cyklist 18 % Den vante cyklist Det er vigtigt, at kampagner giver viden om cyklisme 35 % Den uvante cyklist 12 % Den vante cyklist Det er vigtigt at spare om cyklen med kollegaer/venner/familie 21 % Den uvante cyklist 11 % Den vante cyklist EKSEMPLER: Daglig cykling opfattes af den uvante cyklist som en lang række enkeltstående udfordringer af både praktisk og tidsmæssig karakter. Rækken af enkelt-problemer hober sig op sammen med forestillingen om, at de skal løses hver for sig. Det får ofte pendleren til at vælge det kendte og afprøvede. De logistiske problemer udspringer af, at en vaneændring på ét område påvirker mange andre af hverdagens rutiner. F.eks. påklædning, morgenrutiner, børneaflevering og -hentning, nye rutevalg og nye motionsrutiner. 9

10 HVERDAGENS KABALE Der kan være en tendens til at italesætte cykling som et samlet koncept, der løser mange problemer og oveni omfatter en lang række fordele - fx bedre kondition og sundhed, mere energi og forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme. Selv om det er en sandhed for de fleste vante cyklister, kan det virke uforståeligt når man står på den anden side af erfaringsgrænsen og kun ser en stor mængde enkeltproblemer, der hver for sig kan være uoverskuelige, og som samlet set forekommer vanskelige at forholde sig til. Erkendelsen af forskellen mellem at stå på den ene side og den anden side af erfaringsskellet bør være styrende for kommunikationen mellem vante og uvante cyklister. Og denne erkendelse bør også være udgangspunktet for, hvordan man bidrager til, at den uvante cyklist får omsat sine nye erfaringer til nye rutiner. 10

11 1.2 TRANSPORTVANESKIFT I PRAKSIS Undersøgelser der tidligere er blevet gennemført i forbindelse med Vi cykler til arbejde, viser at: 85 % af de nye cyklister gerne vil i form eller holde formen ved lige. 64 % betoner det sociale element at det var noget, de gjorde sammen med kolleger. 57 % begrunder det med, at Vi cykler til arbejde er en tradition på deres arbejdsplads. De nye cyklister har været modtagelige over for budskabet om, at hverdagscykling er en nem mulighed for at komme eller holde sig i form. Ligeledes betyder naturlige netværk og sociale relationer meget for deres åbenhed over for at afprøve cyklen som hverdagens transportmiddel. I forbindelse med Københavns Kommunes projekt Indsats målrettet korte bilture, der havde til formål at undersøge potentialet for at overflytte korte ture fra bil til cykel, blev der gennemført en fokusgruppeundersøgelse og et etnografisk brugerstudie. Her blev der anbefalet følgende konkrete tiltag: Selvmonitorering af reel transportadfærd (fx i form af logbøger eller apps) Information om den enkeltes konkrete sundhedsfordel ved cykling i hverdagen Påvirkning gennem venner og socialt netværk Udfordre nødvendigheden af at anskaffe en bil ved livsstilskift (ved nyt arbejde, når man får børn, når børnene flytter hjemmefra) fx ved hjælp af delebilsordninger. INCITAMENT At skabe incitament for transportvaneskift drejer sig helt overordnet om at gøre skiftet attraktivt. Tilskyndelsen skal være større end den modstand, der er opbygget af mageligheden ved kendte rutiner og forestillingerne om alle de problemer, der kan opstå. Generelt kan der være tale om to forskellige måder at overkomme forhindringerne på. Man kan forsøge at sænke overliggeren på de mange enkeltbarrierer, eller man kan bryde gennem murværket af forhindringer med en handlingsrettet aktion. Vi cykler til arbejde tilbyder, at man går lige igennem forhindringerne sammen med andre, der har prøvet det før. Man følger de erfarne og får dermed selv nye erfaringer, der kan være med til at dementere de forudgående bekymringer. Andre former for kampagner eller aktiviteter kan fokusere på de enkelte problemstillinger og forsøge gennem italesættelse, anskueliggørelse og opstilling af forbilleder at tale problemstillingerne ned til noget overskueligt. Første skridt kan være at tematisere de mange bekymringer f.eks. 1) rutevalg og turen, 2) krop og tøj, 3) cyklen og udstyret, og 4) hverdagens logistik. På det individuelle niveau er der et incitament til at skifte transportvaner, når der sker et skift i livssituationen. F.eks. nyt arbejde, flytning, salg af bil, en sygdomsdiagnose eller ny cykel. Disse individuelle forhold kan ikke umiddelbart indarbejdes i ordinære kampagnekoncepter, men vil 11

12 være relevante på det konkrete niveau, f.eks. dialog mellem holdkaptajn og deltager eller på virksomhedskommunikation til nye medarbejdere og lignende. Incitamentet for at ændre transportvaner vil skifte i løbet af livsforløbet. Hver livsfase har sine styrker og sine knappe ressourcer. Som ung er det ofte økonomien, der er den begrænsende faktor. Det betyder, at man ofte vil vælge den billigste transportform. Her står cyklen stærkt. Men det har også betydning, hvor man bor, og hvad vennerne gør. Cyklen passer godt til de unges fleksible hverdag, hvor aftaler opstår spontant i løbet af dagen, og man nemt skal kunne komme rundt. Argumentation for mere cykling i denne gruppe handler om frihed, fleksibilitet og økonomi. Og så at det er smart at cykle. De andre gør det allerede. Når man stifter familie, er tiden den knappe ressource. Halvdelen af de, der fravælger cyklen i dagligdagen, begrunder det med tidsmangel eller transport af børn til og fra institution. Hvis man skal bryde den barriere, er et oplagt argument, at cyklen giver den motion, der ikke er tid til i hverdagen. Et andet argument er, at være et godt eksempel og en rollemodel for børnene. Som senior er det troen på egne ressourcer, der er den begrænsende faktor. For mange kan cykling virke som en risikabel affære, hvis man er uden rutine. Her kan det være en hjælp at genopfriske viden om cyklens indstilling og tilpasse den til de fysiske begrænsninger, kroppen får med aldringen. En el-cykel kan være en stor hjælp på længere strækninger. El-cyklen har stadig et image som et hjælpemiddel, der er forbeholdt syge og svagelige, men når den først er afprøvet, er begejstringen ofte stor. Anbefalingen er, at italesætte aldersgruppens knappe ressourcer som udgangspunkt for en argumentation for at cykle mere. 12

13 OVERGANGSFÆNOMENER OG NYE ERFARINGER Overgangen fra uvant til vant hverdagscyklist foregår gradvist. Gennem de første erfaringer lærer man at tackle problemerne efterhånden, som de opstår. Det betyder, at man ikke skal kunne forholde sig til og håndtere alle mulige problemer samtidig og på forhånd. Erfaringer bliver til nye vaner, og tidsskemaet om morgenen og eftermiddagen begynder at falde ind i nye mønstre. De nye erfaringer giver mod på at fortsætte, og man begynder måske at improvisere man vælger nye ruter, finder ud af hvad cyklen kan transportere og begynder at anvende den i andre og nye sammenhænge. Men der sker også andre ændringer. Gamle vaner og mønstre fremtræder i et nyt lys på baggrund af de nye erfaringer. Hvis man f.eks. cykler med sit barn, oplever mange en helt anden kontakt og nærhed med barnet end på turene i bil, hvor barnet sidder på bagsædet. I løbet af overgangsfasen sker der således en række forandringer, f.eks. kan: bekymring om kroppens fysiske formåen og udseende ændres til fysisk velvære og overskud spekulationer over turen og hvad der kan gå galt viger for turens sanseoplevelser og glæden ved den sociale kontakt de fastlåste rutiner skiftes ud med fleksibilitet og lysten til at improvisere. Disse processer foregår efterhånden som de nye erfaringer gøres. Bestræbelserne på at fastholde de nye hverdagscyklister kan ske ved at italesætte de nye erfaringer, anskueliggøre og perspektivere dem. Det er vigtigt at påvise de ressourceoptimeringer, de nye vaner kan medføre eksempelvis økonomiske fordele eller sundhedsgevinster. I takt med at cyklen vinder indpas, bliver bilen besværlig Jeg prøvede bilen igen i en uges tid, men så kunne jeg konstatere, at jeg var så pissesur, når jeg kom på arbejde. For man kan ikke få parkeringsplads. Så bestemte jeg mig for at cykle, selvom jeg troede at bilen ville være rar. - Karen 53 år Ulemperne ved transportmidler ses først, når man har et alternativ Cyklen giver en ny oplevelse af, hvad transport til arbejde kan være. Det er dog først efter, respondenterne har fået erfaring med cyklen, at de indser det negative ved deres tidligere transportmidler. Steen indser eksempelvis, efter han har oplevet den anderledes tur til arbejde på cykel, at han altid mødte op på arbejde ildrød pga. bilkøer. 13

14 FASTHOLDELSE De nye erfaringer med daglig cykling giver erkendelse af, at eventuelle problemer kan løses undervejs, efterhånden som de opstår man behøver ikke at have forudset alt. Ud fra et tværsnit af respondenternes udsagn, får man følgende opfattelser: Når man lærer cyklen og turen at kende, udfolder der sig nye muligheder. Der opstår en større fleksibilitet i dagligdagen og cykling kan brede sig til andre områder. Man begynder at anvende cyklen ved stadig flere lejligheder, hvor man før havde taget bilen helt uden at overveje alternativer. Man oplever, at man er mere oplagt, når man møder på arbejde, og at denne friskhed holder sig til langt op ad dagen. På hjemturen kan man nå at omstille sig fra tankerne om arbejdet til noget andet. Man får efterhånden en helhedsopfattelse af cykling som et anvendeligt transportmiddel til langt flere formål, end man havde tænkt sig. Cyklen og dens udstyr herunder varierende påklædning bliver en integreret del af den ny hverdags mønstre. Og når cyklens fleksibilitet og smidighed bliver indarbejdet, sker det, at bilen kan opfattes som klodset og besværlig. Luft til hjernen er en af cyklens afgørende kvaliteter Cyklen er et godt sted at tænke. Når kroppen mærker omgivelserne og vejret, påvirkes bevidstheden. Flere beskriver luften i ansigtet som en særlig del af cykeloplevelsen, der får dem til at koble af efter arbejde: Ens krop vænner sig til at skulle have det der luft. Flere fremhæver, at de tidligere blev stressede af at tage bilen til og fra arbejde, hvorimod cykelturen giver dem en særlig ro. Man bliver blæst i gennem, og så flyver tankerne lidt. ERFARINGER BLIVER TIL NYE VANER Jeg cykler også hvis der er en fødselsdag i nærheden. Det gjorde vi ikke før. Nu tænker jeg, om vi også kan cykle til min bror 10 km væk? - Jeanette 49 år Efterhånden som man gør sig sine egne erfaringer med cyklen, giver det selvtillid og lyst til mere. Mange af de indledende forestillinger bliver afkræftede, og løsninger på konkrete udfordringer fundet: jeg behøver ikke at overveje, om jeg cykler, når det regner - det er bare på med regntøj. Det er en modningsproces, hvor man kontinuerligt erfarer, hvad der fungerer på cyklen, og man lærer, at cyklen kan bruges til andet og mere end først antaget. 14

15 1.3 SAMMENFATNING En henvendelse, opfordring eller kampagne om at cykle mere, skal være en kommunikation fra cyklist til cyklist. Den skal være inkluderende, ikke ekskluderende. Målet er, at få flere almindelige cyklister til fortsat at være almindelige cyklister, der cykler mere, jævnligt eller dagligt. Henvendelsen skal italesætte de problemer, der kan opstå, når man ændrer vaner, og de gevinster og fordele, der kan opnås. Konkret og på det personlige niveau. Når man spørger cyklister, der har deltaget i Vi cykler til arbejde, svarer de, at de personlige gevinster er den største motivation til at deltage. Også det sociale aspekt er højt på listen over motivationsfaktorer. At være en del af et hold har i sig selv en stor betydning i processen mod at blive en mere aktiv cyklist. Og det er også her, man kan hente hjælp til at overvinde de problemer, man forestiller sig og de reelle problemer, der faktisk opstår. Løbende support mellem de vante og de uvante cyklister er en væsentlig faktor i vaneskiftet. I Vi cykler til arbejde og andre lignende kampagner kan der gøres meget for at styrke holdfølelsen. F.eks. er det vigtigt, at der gennem hele kampagneforløbet er fællesarrangementer i dagligdagen, og at der løbende er anledninger til at tale om cykling, ture og oplevelser. 15

16 2. DEL ANDRE FAKTORER I det forrige afsnit fokuseres på de individuelle barrierer for at ændre transportvaner. Der er naturligvis andre faktorer end disse, der gør sig gældende for, hvorvidt man kan øge antallet af cyklister i en by eller kommune. Det drejer sig primært om de strukturelle forhold og aktørerne. I dette afsnit belyses også den hidtidige indsats for at skabe nye cyklister, eksemplificeret ved Vi cykler til arbejde STRUKTURELLE FORUDSÆTNINGER, BY-LAND PROBLEMATIKKEN Hvis man vil have flere til at cykle, forudsætter det, at de strukturelle forhold er i orden. De vigtigste faktorer er terrænforhold, afstande og infrastruktur. Terrænforhold drejer sig om topografien. Byer på fladt terræn har en fordel frem for f.eks. de østjyske fjordbyer. Afstande drejer sig om antallet af kilometer mellem de forskellige funktioner og opholdssteder f.eks. bolig og arbejdsplads. Korte afstande mellem de mål, man cykler til, er en fordel frem for lange afstande. Hvis man vil have flere til at cykle, skal der være god infrastruktur, og trafiksikkerheden være i orden, dvs. strækninger med megen biltrafik skal have cykelsti, og krydsene skal sikres for cyklisterne. Der skal være cykelparkering i tilstrækkeligt omfang placeret de rigtige steder. Desuden har byens regionale placering en vis betydning, dvs. byens størrelse og placering inden for regionen. En undersøgelse gennemført på Københavns Universitet for Naturstyrelsen i 2013 viser, at kun få byer er positive på alle parametre. Men at f.eks. byens regionale position og terrænet i nogen grad kan kompensere for hinanden. (Kilde: Skov-Petersen og Olafsson, 2013, Byform og cykling: Hvordan skal cykelbyen se ud?) Generelt fastslås det i undersøgelsen, at hvis to eller flere af de ovenstående forudsætninger er til stede, kan en kampagne for flere cyklister være succesfuld. Hvis der kun er én eller ingen, er det mere op ad bakke at generere flere cyklister. Disse strukturelle forudsætninger er grundtemaet i by-land problematikken. Udgangspunktet for at generere flere cyklister er væsentligt anderledes på landet end i byerne. Landområderne er præget af lange afstande og en infrastruktur, der primært er orienteret mod bilkørsel. 16

17 Hvad gør man så, hvis man ønsker at forøge cyklismen i landkommuner og i de mindre bysamfund? 1) På mindre trafikerede veje mellem byerne, hvor oversigtsforholdene er gode kan man etablere de såkaldte 2-1 veje, hvor bilisternes areal indskrænkes til én kørebane, mens de bløde trafikanter får en bred stiplet bane i hver side. Når to biler mødes, trækker de ud i kantbanerne for at passere hinanden. Udfordringen på disse veje får bilisterne til at sænke farten og øge opmærksomheden. I Holland er antallet af ulykker halveret over ti år ved etablering af denne vejtype. I Silkeborg Kommune er man i gang med at etablere 20 kilometers 2-1 vej. Kommunen forventer at blive show case for alle kommuner i Danmark. 2) I landkommuner med flere bykerner, hvor sikker infrastruktur mellem byerne ikke er en mulighed, kan man forsøge at styrke cykling på de korte afstande inden for byområderne. Det kan f.eks. dreje sig om cykling til indkøb, skole, fritidsinteresser, kulturtilbud. 3) Endelig kan man som Middelfart Kommune vælge at samle indsatsen omkring en særlig rute, der kan anvendes at flere typer af cyklister. Middelfart er en mellemstor by med indbyggere. Her arbejder man målrettet på at få flere til at cykle ved at sammentænke motionscykling, cykelturisme og hverdagscykling, og ved at sammentænke sundhed, miljø og trafik på det kommunale niveau. Middelfart Kommune har qua sin størrelse erkendt, at supercykelstier er urealistiske med de afstande og det antal cyklister, man kan forvente. Derfor arbejder man med billigere løsninger, som man kalder supercykelforbindelser. Og som kan tilgodese de lokale cykelklubbers behov og samtidig kan være til gavn for cykelturisterne og for pendlerne. En af forudsætningerne er, at der i et vist omfang er strækningssammenfald mellem de forskellige anvendelsesformer, altså at de nationale og regionale cykelruter, som turisterne færdes på, er sammenfaldende med pendlerstrækningerne og de træningsruter, som cykelklubberne anvender. Man har som forsøgsprojekt valgt en 45 km lang rundstrækning, som opfylder disse forudsætninger. De redskaber, der tages i brug er trafiksikkerhedsrevision, cykelstiinspektion og dialogbaseret projektudvikling. I praksis betyder det, at problemer bliver registreret gennem stiinspektionen og/eller sikkerhedsrevisionen. De diskuteres med brugerne, og den optimale løsning findes gennem dialog. (Kilder: Hvad gør vi dog med alle de cykelryttere!, Trafik og Veje 11/2014, Super Cykelforbindelser, Middelfart Kommune ) Eksemplet Middelfart viser, at hvis man tænker utraditionelt og tværgående kan man nå langt også i de mindre bysamfund og i landdistrikterne. Har man et terræn og en vis cykelinteresse at bygge videre på, og samler man sine klima- og miljømål omkring trafik og mobilitet, er der også i disse kommuner mulighed for at øge cyklismen. Forudsat at man samler indsatsen omkring de strækninger, der har et klart cykeltrafikalt potentiale. 17

18 Kampagneindsatsen er altså her en integreret del af indsatsen for at skabe en acceptabel infrastruktur. Dialogen med brugerne sikrer, at de kender til kommunens indsats og de konkrete forbedringer og dermed får et vist ejerskab, som understøtter en vedvarende brug af infrastrukturen. Anbefalinger: Alle kommuner kan med succes gennemføre fysiske og kampagnemæssige initiativer til at fremme cyklismen Forudsætningen er, at man vælger de initiativer, der passer til den enkelte kommune Det er også en forudsætning, at arbejdet sker på tværs af forvaltningerne og med tværgående målsætninger AKTØRERNE Når det drejer sig om at skabe gode forudsætninger for cyklister, er der mange aktører i spil. Private og offentlige arbejdspladser, boligforeninger og sports- og idrætsorganisationer kan alle på deres område gøre en indsats for at få flere til at cykle. Kommunerne er de største aktører på området. Dels kan de sætte ind på alle typer af kommunale arbejdspladser på lige fod med de private virksomheder og organisationerne. Dertil har kommunen den planlæggende og udførende myndighed på infrastrukturområdet. Mange kommuner udarbejder en cykelstrategi og en cykelhandlingsplan. Mange monitorerer løbende cykelområdet og udgiver et cykelregnskab, som både belyser cyklisternes tilfredshed og infrastrukturens tilstand samt sætter nye mål for de kommende år. En cykelhandlingsplan skal helst være tværfagligt og tværsektorielt forankret. Ud over cykelstier og andre infrastrukturforbedringer kan den også rumme bløde tiltag som kampagner og indsatser målrettet forskellige borgergrupper. Handlingsplanen giver dermed overblik over indsatserne, ejerskab i de forskellige forvaltninger og synergifordele. Kommunerne kan både gennem planlægning og kommunikation vise, at de værdsætter cyklisterne og bakker op om cyklen som transportmiddel. Det kan være i form af cykelsmutveje, fortrin for cyklister og cykelvenligt byinventar. Det kan være gennem forskellige former for kommunikation i det offentlige rum, der viser, at kommunen påskønner cyklisternes valg af transportmiddel. Når der anlægges eller ombygges cykelinfrastruktur vil et skilt med en klar formidling af formålet med forbedringen gøre, at man som cyklist bærer over med mange besværligheder. Hvis forbedringen er radikal (supercykelstier og lignende), kan bilisten eller brugeren af den offentlige transport måske endda blive fristet til at afprøve cyklen som alternativ til bilkøen og ventetiden på perronen/ busstoppestedet Virksomheder og organisationer kan alle på hvert deres område gøre en indsats for at få flere til at cykle. Man kan opdele indsatsen i fysiske tiltag som f.eks. etablering af cykelparkering, 18

19 badefaciliteter og værksted og på den anden side bløde tiltag, der drejer sig om kampagner, events, kommunikation mv. Gennem Cyklistforbundets arbejde med at skabe cykelvenlige arbejdspladser er det påvist, at bl.a. følgende tiltag virker cykelfremmende på arbejdspladser: Ordentlig cykelparkering Badeforhold og omklædningsfaciliteter Garderobe Cykelværksted Tjenestecykler. På det individuelle plan kan adgang til køreklar cykel og et udvalg af cykler til forskellige formål bidrage til, at cyklen bliver anvendt i arbejdstiden. Cyklistforbundets erfaringer viser endvidere, at kombinationen af flere indsatser gerne både bløde og hårde giver gode resultater. Det samme viser projekterne fra Kræftens Bekæmpelse: Fra bil til cykel og Vi cykler os sundere. Effekten af arbejdspladsernes indsats er naturligvis afhængig af den omkringlæggende cykelinfrastrukturs omfang og kvalitet. I Københavns Kommunes Cykelregnskab 2012 fremhæves det f.eks., at 82 % af bilisterne angiver, at forbedret cykelinfrastruktur er vigtig for at skifte bilen ud med cyklen på de korte ture. Jo flere af de private aktører, der tager et ansvar på sig i arbejdet med at skaffe flere cyklister, des nemmere bliver det for kommunen at gøre sin del af arbejdet. Et samarbejde mellem kommune og private og offentlige arbejdspladser, hvor man koordinerer indsatserne, giver optimale betingelser for cykelfremme VI CYKLER TIL ARBEJDE I PRAKSIS Som beskrevet ovenfor er arbejdspladsen en oplagt aktør på området. Derfor foregik en del af vidensindsamlingen i projektet på fire udvalgte arbejdspladser; Odense Borgerservice, Novo Nordisk (Bagsværd), Dansk Erhverv (København) samt OP Stål (Ringsted). Arbejdspladserne er valgt ud fra et ønske om variation i forhold til branche samt urbanitet. Desuden havde alle arbejdspladser deltagere i Vi cykler til arbejde-kampagnen i På de fire arbejdspladser blev der i alt interviewet 51 medarbejdere. 85 % tidligere deltagere og 15 % førstegangsdeltagere. Erfaringerne fra ovenstående arbejdspladser har givet indsigter om fremtidige og andre kampagneindsatser og om, hvordan Vi cykler til arbejde i endnu højere grad kan bidrage til at få flere til at cykle. 19

20 EJERSKAB Omkring ¼ af deltagerne mener, at det er vigtigt, at arbejdspladserne arrangerer noget ekstra. Det gør ca. hver 8. af de virksomheder, der deltager i VCTA, f.eks. i form af ekstra præmier, cykelværksted eller fælles morgenmad. Udtalelser fra kampagnedeltagerne tyder på, at virksomhedernes engagement og ejerskab har stor betydning for deres deltagelse. For at øge antallet af virksomheder, der tager kampagnen til sig, anbefales det, at det gøres så let som muligt for virksomheder at deltage, og at der udvikles hjælpeværktøjer, som virksomhederne umiddelbart kan anvende. Det skal gøres nemt for virksomheder at udvikle deres eget engagement i kampagnen og at skabe lokale rammer og traditioner for dens gennemførelse. SYNLIGHED OG SPREDNING Synliggørelse af kampagnen på arbejdspladsen er et væsentligt parameter, idet dette kan være med til at skabe et socialt element og en fællesskabsfølelse i forbindelse med transport til og fra arbejde. Større synlighed kan være med til at øge interessen og deltagelsen for kampagnen, der ellers primært spredes fra mund til mund. Over 70 % af deltagerne siger, at de deltager, fordi de er blevet opfordret af en kollega. 98 % siger at de vil anbefale kampagnen videre. Deltagelsen er for mange bundet op på idéen om mere fællesskab. Nogle steder samles man omkring udfyldelse af køreskemaet og taler om turen og ruten og oplevelser undervejs. Mange efterspørger flere fælles aktiviteter på arbejdspladsen og flere muligheder for at mødes med kollegerne om fælles aktiviteter. Det kan styrke holdfølelsen. INITIATIVTAGERE Det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvilke personer der er med til at initiere cykelfremmende initiativer. Holdkaptajnen er den vigtigste, når det gælder Vi cykler til arbejde. 46 % af deltagerne siger, at det var holdkaptajnen, der motiverede dem til at melde sig til. Det gælder både for vante og uvante cyklister. Ligeledes er det ofte enkelte ildsjæle, der er med til at stable opbakning til kampagnen på benene år efter år. Ledelsen spiller også en væsentlig rolle og mange deltagere efterspørger, at ledelsen tydeligt bakker op om cykelfremmende initiativer herunder Vi cykler til arbejde. Mange deltager, fordi det er blevet en tradition på deres arbejdsplads, og dette aspekt gør det ekstra vigtigt med ledelsens engagement, da det er denne, der er ansvarlig for ejerskab og virksomhedens overbygning på kampagnen. DET SOCIALE ASPEKT Mange deltager i forventning om, at det vil styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Næsten 2/3 af både rutinerede og nye deltagere har denne forventning som baggrund for at tilmelde sig. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at dette aspekt med fordel kan styrkes. Mange ønsker sig direkte flere fælles aktiviteter på arbejdspladsen. De interne arrangementer som f. eks. fælles morgenmad og præmier kan styrke det sociale aspekt. Det samme kan den indbyrdes konkurrence mellem holdene på arbejdspladsen. 20

21 KONKURRENCE Ikke mange ser kampagnen som et landsdækkende arrangement, og man konkurrerer normalt ikke med andre arbejdspladser. Hvis der er en konkurrence, er den intern. For de fleste deltagere rækker kampagnen ikke ud over egen arbejdsplads. Man deltager for at være med på holdet. Men mange mener, at holdfølelsen bør kunne styrkes, så den holder sig gennem hele kampagnen. De fleste konkurrerer dog primært med sig selv på tid og antal kilometer og den formforbedring, der kan spores i kampagnens forløb. MOTIVATION 85 % af deltagerne i Vi cykler til arbejde cykler i forvejen til deres arbejdsplads. De fleste fra den gruppe deltagere er med i kampagnen, fordi de jo alligevel cykler. Men det kan også have den modsatte effekt nemlig at man har svært ved at se meningen i at skulle betale for noget, man allerede gør. Der er altså en udfordring i forhold til at motivere en del af dem, der allerede cykler. Hvilket understreger behovet for at styrke holdfølelsen og det sociale aspekt. Den daglige cykeltur til og fra arbejdet bør give den vante cyklist noget ekstra i kampagneperioden. Og henvendelsen til nye cyklister skal nedtones. De vante cyklister føler sig ikke hjemme i en kampagne, der primært er rettet mod uvante cyklister. PERSONLIGE FORDELE Der er god grund til at tydeliggøre de personlige fordele ved at cykle i det hele taget og ved at deltage i en kampagne som Vi cykler til arbejde. De personlige gevinster som motion og et sundere liv er et helt centralt element for mange cyklister. De personlige gevinster drejer sig om motion, fleksibilitet, tid og økonomi samt det break i hverdagen, turen og den friske luft giver. Men føler sig mere veloplagt ved at have cyklet end ved at have siddet i en bilkø. OVERSPRING I forhold til ikke at cykle er der et tydeligt mønster; vi er enige om, hvornår vi ikke behøver at cykle. Specielt er der en bred enighed om, at børn er en legitim årsag til at fravælge cyklen. Ligeledes er dårligt vejr også en godkendt årsag. Der er dog væsentlige forskelle på, hvad der tolkes som værende dårligt vejr. Det er specielt interessant at se på forskellen mellem vante cyklister og uvante cyklister, når talen falder på udfordringerne ved cykling. De uvante cyklister ser med noget større skepsis på regnvejr, afstand, svedighed mv. end de vante. De vante cyklister kan dermed bidrage til at tale nogle af de individuelle barrierer ned. 21

22 OPSUMMERING Overordnet set viste besøgene på arbejdspladserne, at det først og fremmest drejer sig om at skabe sociale begivenheder for medarbejdere med udgangspunkt i cyklisme. Der skal være arrangementer for holdene gennem hele kampagneforløbet og der skal skabes jævnlige anledninger til at tale om cykling, kampagnen og turen. Holdfølelsen skal styrkes, og ledelsen bør gå forrest. Mht. virksomhederne skal det gøres nemt og overskueligt at tage ejerskab på kampagneindsatser og bygge deres egne kampagneelementer ovenpå. På det individuelle niveau er der interesse for at få synliggjort personlige gevinster og holddata samt konkurrencer med sig selv og indbydes på arbejdspladsen. Holdkaptajnerne klædes bedre på både som coaches for de nye og som den, der sammen med ledelsen skaber lejligheder til at tale om kampagnen, cykling og den enkeltes præstationer SAMMENFATNING Generelt er det en god idé at følge infrastrukturforbedringer op med oplysning, kampagner eller events, som gør brugerne opmærksom på forbedringerne. I de områder hvor det er vanskeligt at etablere cykelinfrastruktur pga. lange afstande og få cyklister kan det være en god idé at tænke utraditionelt og tværgående. F.eks. ved at udvælge afgrænsede geografiske områder og ruter eller at samle indsatsen omkring konkrete funktionelle lokaliteter som eksempelvis skolen eller sportsklubben. Endelig kan man arbejde med nye typer af fysiske løsninger, som eksempelvis etablering af de såkaldte 2-1 veje. Aktørerne skal arbejde tættere sammen. Det gælder både de kommunale forvaltninger og områdets foreninger, virksomheder og organisationer. For det første skal alle parter anerkende deres del af opgaven. For det andet skal man holde hinanden orienteret om erkendte behov og planlagte forbedringer. For det tredje kan man bidrage til at forbedre hinandens løsninger med parallelindsatser. 22

23 3. DEL ANBEFALINGER.3.1. KAMPAGNER OG KOMMUNIKATION Opfordringer til at cykle mere i form af kampagner og andre tiltag skal overholde en række spilleregler for at virke. Det drejer sig om, hvordan man henvender sig, og om at være meget konkret i forhold til den målgruppe, man gerne vil nå. På baggrund af de undersøgelser IS IT A BIRD har gennemført, ser det ud til at fællesskabet er vigtigt det virker optimalt, at gøre noget sammen. Det vil sige det sociale, konkurrenceelementet og muligheden for en individuel coaching. Om kommunikationsformen anbefaler IS IT A BIRD, at henvendelsen foregår mellem ligeværdige parter - fra cyklist til cyklist. Målgruppen opfatter sig ikke som nye cyklister. De ER allerede cyklister, der opfatter sig som mere eller mindre rutinerede. Det drejer sig om cyklister, som man gerne vil have til at cykle mere. Tonen i en kampagne eller event skal samtidig være jævnbyrdig og rådgivende. Indholdsmæssigt skal henvendelsen være meget konkret i forhold til de problemer, man forestiller sig kan opstå, når man skal ændre transportvane. Samtidig skal modtagerne vide, at det også er OK at bruge bilen, når det er relevant. Men at det er nemt at cykle og har mange fordele. Cyklistforbundets kampagne Vi cykler til arbejde rummer både mulighed for at gøre noget sammen med andre og for den individuelle coaching. Muligheder for forbedringer ligger i at videreudvikle form og indhold. I forhold til holdkaptajnerne ser det ud til at være en god idé at ruste dem bedre til at kunne coache deltagerne på det individuelle plan. Kampagneudbydernes kommunikation med virksomhederne og kommunerne kan ligeledes forbedres. Mange kommuner og virksomheder vil gerne skabe lokale initiativer og arrangementer oven på Vi cykler til arbejde-konceptet. Det skal gøres nemt at bygge videre på kampagnen. IS IT A BIRD anbefaler få konkrete indholdselementer frem for en lang række forslag. Hvis man vælger at kommunikere til mere afgrænsede målgrupper, unge, familier eller ældre, er det vigtigt at tale ind i de udfordringer, der typisk knytter sig til de forskellige livsfaser (begrænset økonomi, begrænset tid, begrænset fysisk formåen). De tre vigtigste anbefalinger til optimering af kampagneindsatsen: 1. Jævnbyrdighed i kommunikation 2. Fokus på konkrete problemer og personlige gevinster 3. Styrk det sociale aspekt og muligheden for personlig coaching. 23

24 3.2. COACHING OG KOMMUNIKATION Når cykelfremmeaktiviteter foregår som en social aktivitet er det vigtigt, at der er mindst en i gruppen, der kan coache de mere uerfarne. I Vi cykler til arbejde kan det f.eks. dreje sig om at klæde holdkaptajnerne og andre ambassadører godt på til at supporte gennem hele erfarings- og vane(om) dannelsesprocessen. Holdkaptajnerne kan forsynes med viden om, hvilke forestillinger man gør sig, når man skal ændre sine transportvaner. Det drejer sig om ændringer i dagligdagens rutiner, turen og rutevalget, cyklen og dens udstyr samt kroppen, det personlige udseende og påklædningen. Holdkaptajnerne er dem, der skal videreformidle den kollektive erfaring og helst på en måde, der kan støtte cyklisternes egen erfaringsdannelse. Det gøres bedst, ved at rådgivningen tager afsæt i de uvante cyklisters konkrete bekymringer samtidig med, at opbakningen bygger på en bred fælleserfaring. Den støtte, der er påkrævet, kan opdeles i faser, der følger erfaringsdannelsen: opfordring, opmuntring, rådgivning og sparring. Med indgangsbønner som: kom med på holdet! tror du, det bliver hårdt? hvilke problemer oplever du hjælp til udstyr, cykelindstilling og påklædning mv. Undersøgelsen fra IS IT A BIRD viser, at det for en del af de vante cyklister, der evt. har deltaget i kampagnen i en årrække, kan være svært fortsat at finde motivationen. Især hvis det er den enkelte og ikke virksomheden, der skal betale for deltagelsen. Coaching af uvante cyklister kan være det argument, der får de garvede til at fortsætte. En model med en personlig coach pr. uvant cyklist ville måske styrke både deltagelse og fastholdelse. De tre vigtigste anbefalinger: 1. Coachingen skal tilpasses erfaringsdannelsen gennem hele dens forløb 2. Tag bekymringerne alvorligt. De fylder meget, og udgør en reel barriere, selv om de kan virke urealistiske på den erfarne 3. Coachingen skal være rettet mod konkrete problemer: punkteringer, påklædning, vejrskifte, sved mv. 24

25 I IS IT A BIRDs version ser coaching-anbefalingerne således ud: 3.3. INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION Når mulighederne for at cykle er til stede, dvs. når de fysiske og strukturelle forudsætninger er i orden, giver det god mening at iværksætte forskellige former for initiativer og kampagner for at øge antallet af cyklister. Først og fremmest er det vigtigt, at kommunerne gør opmærksom på, at cykelforholdene er i orden. Hvis man har en god og velfungerende cykelinfrastruktur, og der ikke er ret mange, der anvender den, er det forholdsvis nemt at få flere til at cykle ved slet og ret at oplyse om, at forholdene er gode. Kommunerne bør også hver gang, der er blevet foretaget forbedringer i infrastrukturen, skabe opmærksomhed om disse forbedringer. Kommuner, der har ambitioner om at øge antallet af cyklister, starter gerne med at udarbejde en samlet oversigt over alle eksisterende cykelruter og stier og deres tilstand. Derefter en drift- og vedligeholdelsesplan, evt. en kortlægning af eksisterende praksis og en procedure for, hvordan man lærer af sine erfaringer, så man hele tiden bliver bedre til at løse de kommunale vedligeholdelsesopgaver. (Se f.eks. Håndbog i cykelstiinspektion, Cyklistforbundet 2010, Håndbog i cykeltrafik, Celis Konsult 2014 og Cykelfokus, Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter, 2013.) 25

26 De kommuner, der har særligt fokus på cykling, udarbejder en cykelpolitik med kommunens målsætninger og en cykelhandlingsplan, der år for år sikrer, at der afsættes de nødvendige midler til at nå målsætningerne - og at de projekter der bliver gennemført, alle peger i den rigtige retning. Brugerdrevet innovation kan anbefales som en god måde at gennemføre forbedringer samtidig med at de kommunikeres. Tag cyklisterne med på råd, evt. gennem et samarbejde mellem kommunen og Cyklistforbundets lokale afdeling. De tre vigtigste anbefalinger: 1. Skab opmærksomhed om forbedringer 2. Lav en samlet drifts- og udviklingsplan for cykelinfrastrukturen i samarbejde med brugerne 3. Tænk utraditionelt og tværgående både mht. forvaltninger og brugergrupper. 26

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

FRA ASFALT TIL ADFÆRD Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 4-2008

Kampagnemagasin nr. 4-2008 Kampagnemagasin nr. 4-2008 Er din virksomhed cykelvenlig? - Nyt projekt i Dansk Cyklist Forbund Mette Jacobsen siger Ja tak til motionspolitik på arbejdspladsen - Store gevinster at hente for erhvervslivet

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet

AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet Åbent seminar om svage trafikanter, 27. maj 2010 Dorthe Råby Odense Kommune Formål og baggrund Formål fremme sundheden for ældre i EU og reducere energiforbruget

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K 11. april 2013 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende. Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til dvc@regionh.dk

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017 Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland April 2017 1 Udgangspunkt: Cykling er i vækst Antal cyklende turister 22% Antal overnatninger 5% 2 Vækst i perioden 2008-2014, Danmark VISION I 2020 cykler

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere