Rekreative områder golfbaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekreative områder golfbaner"

Transkript

1 For hvert indsatsområde udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Indsatsplanen udarbejdes på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen samt geologi, overfladearealernes anvendelse, beregning af nitratbelastningen, kortlægning af andre mulige forureninger og vandforsyningsstrukturen. Indsatsplanen angiver planerne for, hvordan forureningstrusler imødegås, og kan i relation til jordbruget indeholde krav om: Begrænsning af brugen af gødning og pesticider. Tilskud til skovrejsning, braklægning og miljøvenligt jordbrug. Forbud mod etablering af visse forurenende virksomheder og anlæg. Derudover kan en indsatsplan indeholde retningslinjer i tilknytning til VVM-reglerne for etablering/udvidelse af husdyrbrug i indsatsområdet. Indsatsplanerne bliver til i et samarbejde med de berørte parter blandt andet jordbruget, vandværkerne, amtet og kommunerne. 25 naturbeskyttelseslovens regler om naturforvaltning, tilbud om tilskud til særlige miljøvenlige landbrugsdriftsformer samt aftaler og tilskudsordninger efter skovloven. Fredning af et område vil derfor normalt kun komme på tale i de tilfælde, hvor behovet for beskyttelse, pleje, naturgenopretning eller offentlig adgang ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser og virkemidler i lovgivningen. Fredningssager kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening. Der er nedsat et fredningsnævn for Århus Amt, der behandler disse fredningssager. GOLFBANER Rekreative områder golfbaner I Århus Amt er der i alt 15 golfbaner. Ifølge Dansk Golf Union (DGU) har en golfbane med 18 huller typisk en størrelse på 6 ha. Figur 4.11 viser placeringen af de 15 eksisterende golfbaner i amtet. Anslået anvendes ca. 84 ha i Århus Amt til golfbaner, hvilket svarer til godt 17 bedrifter af gennemsnitsstørrelse i amtet. Det forventes, at der fremover ønskes etableret golfbaner i amtet. Landskabsfredninger Fredning er betegnelse for en særlig beskyttelse af værdifulde naturområder, landskaber og fortidsminder. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares. Der kan også fastsættes regler om offentlighedens færdsel i området. Fredning indskrænker juridisk set en lodsejers rettigheder til sin ejendom. Fredningsinstrumentet er karakteristisk ved, at der én gang for alle gøres op med et bestemt geografi sk områdes anvendelsesmuligheder, og at de herved fastsatte rådighedsindskrænkninger gennemføres mod erstatning. Kommunecenter Golfbane Kommunegrænse Silkeborg Them - Salten Fårvang Gjern Fårup Hammel Mariager Randers Langå Galten Hadsten Ry Hørning Skanderborg Hinnerup Odder Århus Allingåbro Auning Hornslet Ryomgård Kolind Rønde Glesborg Ebeltoft Grenaa Der er i lovgivningen i dag en række andre muligheder end fredning til at sikre og genskabe natur, for eksempel erhvervelse og frivillige aftaler efter Figur 4.11 Eksisterende golfbaner Tranebjerg 4. AREALANVENDELSE

2 26 5. JORDBRUGSSTRUKTUREN Strukturudviklingen i landbruget er de seneste årtier gået i retning af færre og større brug, og udviklingen fortsætter mod stadig større bedrifter med en stigende specialiseringsgrad. Tendenserne på landsplan gør sig også gældende for Århus Amt. Landbrugsbedrifter og det dyrkede areal Bedrifter og bedriftsstørrelse Figur 5.1 viser udviklingen i antallet af landbrugs- og gartneribedrifter i Århus Amt. Antallet af bedrifter er i perioden faldet med ca. 53 % fra knap 11. bedrifter i 1982 til knap 5.2 bedrifter i Bedrifter efter ha-størrelse i perioden Figuren viser endvidere fordelingen af bedrifter i forhold til bedriftens ha-størrelse (inkl. tilforpagtet jord), hvor det ses, at antallet af bedrifter med mindre jordtilliggende er faldet. Specielt er andelen af bedrifter mellem 1 og 29,9 ha faldet, mens andelen af bedrifter mellem 1 og 199,9 ha er steget. Udviklingen i antallet af bedrifter i Århus Amt svarer generelt til udviklingen på landsplan. Generelt for hele perioden er, at andelen af bedrifter mellem 5 og 29,9 ha dog har været lidt højere i Århus Amt, mens andelen af bedrifter mellem 3 og 99,9 ha har været lidt mindre end på landsplan. Det ses, at mindre bedrifter med under 3 ha udgør en betragtelig del af det samlede antal bedrifter, men andelen har dog været faldende igennem hele perioden. Ligeledes har andelen af mellemstore bedrifter med mellem 3 og 99,9 ha været faldende i hele perioden. Figur 5.2 viser fordelingen af det dyrkede areal i forhold til bedriftens ha i perioden Det ses, at en stadig større andel af det dyrkede areal hører under bedrifter med større jordtilliggende. Denne udvikling svarer stort set til udviklingen på landsplan. Dog har bedrifter med 3 og 99,9 ha i Århus Amt generelt i perioden dyrket en mindre andel af det dyrkede areal end på landsplan. Modsvarende dyrker bedrifter mellem 1 og 29,9 ha en lidt større andel af jorden i Århus Amt sammenlignet med hele landet. I 23 var gennemsnitsstørrelsen på bedrifter i Århus Amt på 51 ha, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 54,7 ha Figur 5.1 Udviklingen i antallet af bedrifter i Århus Amt efter ha-størrelse. Dyrket areal efter bedriftens ha i perioden , ha og derover 1, - 199,9 ha 3, - 99,9 ha 1, - 29,9 ha 5, - 9,9 ha, - 4,9 ha Figur 5.2 Dyrket areal i Århus Amt fordelt på bedriftsstørrelse (ha) JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

3 27 Figur 5.3 viser, at gennemsnitsstørrelsen varierer væsentligt kommunerne imellem, hvor bedrifterne gennemsnitligt har et større jordtilliggende i den østlige del af amtet. Forpagtet areal Samtidigt med, at antallet af bedrifter er faldet, er det samlede forpagtede areal steget fra ca ha i 1982 til 71.5 ha i 23. Af figur 5.4 fremgår, at antallet af bedrifter med forpagtning er faldet svagt i perioden , mens andelen af bedrifter uden forpagtning er faldet markant. BEDRIFTERNES GENNEMSNITSSTØRRELSE I HA SILKEBORG GJERN PURHUS LANGÅ MARIAGER RANDERS NØRHALD HINNERUP HAMMEL GALTEN ROUGSØ SØNDERHALD MIDTDJURS HADSTEN ROSENHOLM RØNDE ÅRHUS NØRRE DJURS EBELTOFT GRENAA Af figur 5.5 ses, at større bedrifters andel (ha) af det forpagtede areal er steget gennem hele perioden. THEM RY HØRNING SKANDERBORG ODDER SAMSØ Figur 5.3 Bedrifternes gennemsnitsstørrelse i ha opgjort kommunevis, 23. Kilde: DS Figur 5.4 Bedrifter med og uden forpagtning i Århus Amt Bedrifter med eller uden forpagtning i perioden Bedrifter uden forpagtning Bedrifter med forpagtning Figur 5.5 Forpagtet areal i forhold til bedriftens ha i Århus Amt 2, ha og derover 1, - 199,9 ha 3, - 99,9 ha - 29,9 ha Forpagtet areal efter bedriftens ha i perioden JORDBRUGSSTRUKTUREN

4 28 Afgrøder Den vegetabilske produktion omfatter vegetabilske fødevarer, planter og andre nonfood-produkter samt produktion af foder til husdyr. Valg af afgrøde er hovedsagelig afhængig af jordtype og bedriftens husdyrhold. Figur 5.6 viser afgrødesammensætningen i Århus Amt i 23, hvor 41% af arealet blev dyrket med vintersæd, mens godt 2 % blev dyrket med vårsæd. I forhold til afgrødesammensætningen på landsplan for 23 blev en større andel af det dyrkede areal anvendt til kornproduktion i Århus Amt. Tilsvarende var det anvendte areal til græs og grøntfoder i omdriften mindre end andelen på landsplan. Afgrøde Ha % af dyrket areal Vintersæd , Vårsæd ,7 Bælgsæd til modenhed ,9 Rodfrugter , Industrifrø ,1 Frø til udsæd , Græs og grøntfoder i omdrift , Gartneriprodukter 1.833,7 Græsarealer uden for omdriften, samt øvrige ,6 arealer Braklægning med græs ,9 I alt dyrket , Tabel 5.1 Det dyrkede areal fordelt på afgrøder 23 i Århus Amt. Braklægning med græs Græsarealer uden for omdriften, samt øvrige arealer Gartneriprodukter Græs og grøntfoder i omdrift Frø til udsæd Industrif rø Rodfrugter Bælgsæd til modenhed Vårsæd Vintersæd Afgrødesammensætningen pr. dyrket areal (ha) Figur 5.6 Afgrøder pr. dyrket ha i Århus Amt JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

5 88/89 29 Udtagne arealer I 23 var det samlede udtagne areal (braklagt areal med støtte) på ca ha fordelt på knap 3.15 bedrifter. Af dette areal udgjorde udtagne arealer med græs ca. 22. ha og vinter- og vårraps (nonfood) knap 2.7 ha. Udtagne arealer med græs indebærer, at arealet ikke høstes eller anvendes til græsning. De udtagne arealer indgår i det samlede dyrkede areal. Vintergrønne marker Lovkravet om, at vintergrønne marker skulle udgøre mindst 65 % af landbrugs arealet er nu bortfaldet. Formålet med vintergrønne marker var at reducere udvaskningen af næringsstoffer. Kravet er bl.a. bortfaldet, fordi der generelt er en høj andel af markerne, som er dækket af vinterafgrøder, og som følge af øgede krav til efterafgrøder for husdyr intensive brug. Figur 5.8 indikerer, at kravet om vintergrønne marker er blevet overholdt i Århus Amt. Overordnet er andelen af ikke-vintergrønne marker faldet over årene. I 21/22 var godt 84 % af markerne dækket med vinterafgrøder med ca ha med vinterafgrøder og 36. ha uden vinterafgrøder. Bedriftstyper Specialisering Figur 5.9 viser fordelingen af bedriftstyper i perioden opgjort efter anslået fordeling af bedriftens standarddækningsbidrag 1). Mere end 2/ Braklagt areal i ha i perioden Braklægning med græs Non food (vinter-/vårraps) Figur 5.7 Udtagne arealer i Århus Amt Vintergrønne marker (ha) /9 9/91 91/92 92/93 93/94 af standarddækningsbidraget stammer fra den pågældende aktivitet. Øvrige bedrifter er blandt andet bedrifter med planteavl og husdyrhold, hvor der ikke er tale om specialisering, fjærkræbedrifter og andre ikke-specialiserede bedriftsformer. 94/95 95/96 96/97 Ikke-vintergrønne marker Vintergrønne marker Figur 5.8 Vintergrønne og ikke-vintergrønne marker i perioden 1988/ /22 i Århus Amt 12. Bedriftstyper i Århus Amt i perioden /98 98/99 99/ /1 1/2 1) Standarddækningsbidraget er standardproduktionsværdien fraregnet standardstørrelsen af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til aktiviteten. 1. Korn (inkl. andet agerbrug, blandet planteavl) Gartneri (specialiseret, frugt og bær, blandet gartneri) Malkekvæg (specialiseret) Kvæghold (blandet, opdræt/fedning) og grovfoderædende husdyr) Svinebedrifter Blandede husdyrhold Øvrige bedrifter (inkl. fjerkræbedrifter) Figur 5.9 Bedriftstyper i Århus Amt 5. JORDBRUGSSTRUKTUREN

6 3 Øvrige bedrifter (inkl. fjerkræbedrifter) Blandede husdyrhold Svinebedrifter Kvæghold (blandet, opdræt/fedning) og grovfoderædende husdyr) Malkekvæg (specialiseret) Gartneri (specialiseret, frugt og bær, blandet gartneri) Korn (inkl. andet agerbrug, blandet planteavl) Bedriftstyper i Århus Amt i forhold til dyrket areal (ha) i perioden Andelen af ikke-specialiserede bedrifter (blandede husdyrhold og øvrige bedrifter) er sammen lagt faldet med knap 7 % i perioden. Sammenlignet med udviklingen på landsplan er antallet af specialiserede malkekvægsbedrifter i 23 i amtet mindre end andelen på landsplan. Andelen af bedrifter specialiseret i korn mv. er en smule højere i Århus Amt end på landsplan. Af figur 5.1 ses fordelingen af det dyrkede areal i forhold til bedriftstype. Det ses, at svinebedrifternes andel af det dyrkede areal over årene er steget væsentligt fra 1,3 % i 1982 til godt 13 % i 23. Bedrifter specialiseret i korn mv. dyrkede i 1982 ca. 5 % af arealet, hvilket i 23 var faldet til ca. 45 %. Gartnerier I 23 var knap 2 gartneribedrifter placeret i Århus Amt, hvoraf ca. 11 var specialiseret i gartneri, ca. 5 specialiseret i frugt- og bæravl, og godt 4 bedrifter havde blandet gartneri. Figur 5.11 viser gartneribedrifternes dyrkede areal i perioden Mellem 1995 og 1996 blev opgørelsesmetoden for bedrifter med»bedrifter med blandet gartneri«ændret således at kategorien blev tilført en del bedrifter fra»blandet planteavl i øvrigt«i 23 dyrkede gartnerierne godt 3.9 ha i sammenligning med 1982, hvor ca. 42 bedrifter dyrkede knap 2.9 ha Figur 5.1 Bedriftstyper i Århus Amt opgjort pr. ha Gartneribedrifternes dyrkede ha i perioden Bedrifter med blandet gartneri Bedrifter specialiseret i frugt og bær Bedrifter specialiseret i gartneri Figur 5.11 Gartneribedrifternes dyrkede areal i Århus Amt Bedrifter med husdyr Af amtets ca. 5.2 bedrifter i 23 havde ca af bedrifterne husdyr. Husdyrbestanden består overvejende af kvæg og svin, dog udgør fjerkræ en mindre del. Antallet af andre husdyr såsom får, heste og geder er af et mindre omfang Antal kvæg og svin i Århus Amt i perioden Figur 5.12 viser udviklingen i antallet af kvæg og svin i Århus Amt (antal dyr i stald/mark, ikke udtryk for den årlige produktion). Antallet af svin i alt i amtet er steget med knap 44 % i perioden , hvilket i runde tal svarer til en stigning fra ca. 1 mio. til ca. 1,5 mio. svin. På landsplan var Figur 5.12 Antal kvæg og svin i Århus Amt Svin Kvæg JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

7 31 stigningen tilsvarende godt 4 % fra ca. 9,3 mio. svin i 1982 til ca. 13 mio. i 23. I 1982 var antallet af kvæg i amtet ca. 237., hvilket i 23 var faldet til ca kvæg. Dette svarer til et fald på 48 %. På landsplan er kvægbestanden fra 1982 til 23 faldet med godt 4 % fra 2,9 mio. kvæg til 1,7 mio. kvæg. Figur 5.12 og 5.13 viser, at stigningen i antallet af svin i Århus Amt generelt har fulgt udviklingen på landsplan, dog med udsving i perioden Udviklingen i antallet af fjerkræ ses i figur Af figuren fremgår, at Århus Amt i perioden 1982 til 1988 har oplevet en kraftig reduktion i antallet af fjærkræ, og specielt i perioden har antallet af fjærkræ svinget væsentligt. Til sammenligning er der i hele landet sket en svag stigning. Husdyrbedrifternes specialisering opgøres i henhold til bedriftens dyreenheder (DE). En DE svarer til 1 kg udtaget kvælstof i gødningen (ab lager). Figur 5.15 viser antallet af bedriftstyper med husdyr hvor 2/3 af DE på bedriften stammer fra den pågældende husdyrtype. Såfremt der er mindre end ½ DE pr. ha regnes bedriften for en planteavlsbedrift med dyr. Antallet af bedrifter er faldet jævnt i hele perioden inden for alle bedriftstyper. Denne udvikling svarer til udviklingen på landsplan, hvor andelen af kvægbedrifter dog er noget mindre i amtet og andelen af planteavlsbedrifter med dyr højere i Århus Amt sammenlignet med landsplan i hele perioden. Husdyrbedrifternes andel af det dyrkede areal i amtet fremgår af figur Det ses, at arealet tilhørende kvægbedrifter har været svagt faldende, mens arealet til svinebedrifterne har været stigende i hele perioden Indeks for svin og kvæg i hhv. Århus Amt og hele landet Figur 5.13 Indeks for svin og kvæg i Århus Amt og hele landet Indeks for fjerkræ i Århus Amt og hele landet Figur 5.17 viser fordelingen af DE på bedrifter med husdyr i perioden Antallet af dyreenheder i amtet steg i perioden fra ca DE i 1988 til ca. 23. DE i 22. Svin i alt, Århus Amt Svin i alt, hele landet Kvæg i alt, Århus Amt Kvæg i alt, hele landet Figur 5.14 Indeks for fjerkræ i Århus Amt og hele landet Fjerkræ i alt, hele landet Fjerkræ i alt, Århus Amt I år 22 blev husdyrbekendtgørelsen revideret således, at omregningsfaktoren på smågrise og slagtesvin blev ændret. Det betyder, at der nu uden væsentlige ændringer i antallet af husdyr fra år 22 til år 23 er sket et fald i antallet af DE. I 23 er der opgjort en husdyrbestand på 26. DE. Fordelingen af DE på bedriftstyper er ændret således, at de samlede DE fra Bedrifter med husdyr efter bedriftstype i Århus Amt i perioden Planteavlsbedrifter med dyr Andre husdyrbedrifter (inkl. fjerkræ) Svinebedrifter Kvægbedrifter Figur 5.15 Bedrifter med husdyr i Århus Amt 5. JORDBRUGSSTRUKTUREN

8 32 Planteavlsbedrifter med dyr Andre husdyrbedrifter (inkl. fjerkræ) Svinebedrifter Kvægbedrifter Bedrifter med husdyr i forhold til ha i perioden svinebedrifter er steget med 46% fra 1988 til 22, mens DE fra kvægbedrifter er faldet med 26 % i samme periode. Økologiske bedrifter Økologisk jordbrug er en samlet betegnelse for biodynamisk jordbrug og en egentlig økologisk produktion. Disse to jordbrugsformer er som udgangspunkt forskellige, men grundlæggende bygger økologisk jordbrug på en målsætning om, at der skal tages særlige hensyn til blandt andet miljø, natur og husdyrvelfærd. I økologisk planteavl må der ikke gødes med handelsgødning eller anvendes kemiske sprøjte midler. Økologiske husdyr skal have god plads, strøelse at ligge på og alsidigt foder. Det samlede antal økologiske bedrifter i Danmark har generelt været stigende i perioden fra 1989 til 23, dog med en vis variation i antallet af bedrifter over årene. Specielt var der fra 1994 til 1995 en kraftig stigning på 55 % i antallet af økologiske bedrifter. I 23 udgjorde antallet af økologiske jordbrug 6,7 % af samtlige danske jordbrug, og de økologiske bedrifter rådede over 6,2 % af det samlede dyrkede areal. Udviklingen mod større bedrifter gør sig også gældende for økologiske bedrifter. Gennem snitsstørrelsen for økologiske jordbrug er 5,6 ha, hvilket er lidt mindre end gennemsnittet på 54,7 ha for alle bedrifter. I 22 var godt 73 % af de økologiske bedrifter beliggende i Jylland med rådighed over 84% af det samlede økologiske areal. Tilsvarende lå knap 21% af de økologiske bedrifter på Sjælland med knap 13% af det økologiske areal, mens knap 6 % var beliggende på Fyn med knap 3 % af arealet. 1 % af det Figur 5.16 Bedrifter med husdyr opgjort pr. ha Dyreenheder (DE) i Århus Amt opgjort efter husdyrbedrifter i perioden Figur 5.17 Dyreenheder i Århus Amt i perioden samlede økologisk dyrkede areal ligger i Århus Amt. Økologisk besætningstype (CHR 23) I 22 havde knap 44 bedrifter økologisk planteavl i Århus Amt, som dyrkede knap 18. ha (inkl. arealer under omlægning). Det økologiske areal udgjorde således 6,7 % af det dyrkede areal i Århus Amt, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Det er ikke muligt at opgøre den økologiske vegetabilske produktion på amtsniveau. Der er 143 økologiske besætninger i Århus Amt ifølge det Centrale Husdyrregister. Fordelingen af husdyrtyper er angivet i tabel 5.2. Det skal bemærkes, at der kan være flere typer husdyr på samme bedrift. Antal besætninger Høns (dørsalg og konsum) 13 Får (kød- og malkefår) 26 Kødkvæg 49 Malkekvæg 25 Svin 19 Andre (geder, slagteænder, slagtekyllinger, slagtegæs) 11 Tabel 5.2 Økologiske besætninger i Århus Amt. Kilde: CHR 23 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

9 33 Hel- og deltidsbedrifter Opdelingen i hel- og deltidsbedrifter er et økonomisk mål for, hvor mange standardarbejdstim er 2) bedriftens afgrøder og husdyr anslås at kræve. Småbedrifter drives i overvejende grad som deltidsbrug, hvor indtjeningen fra bedriften ikke er altafgørende. Det skal bemærkes, at opdelingen i hel- og deltidsbedrifter skal fortolkes med varsomhed. Hel- og deltidsbedrifter i Århus Amt Deltid Heltid Deltidsbedrifterne i Århus Amt har i perioden udgjort mellem 57 og 61 % af bedrifterne. Deltidsbedrifterne er ikke opgjort for hele landet med denne beregningsmetode. En undersøgelse 3) viser, at andelen af ekstensivt udnyttede arealer bliver større, jo mindre ejendommen er. En relativt stor andel af de mindre bedrifters areal er udlagt til græs, og der er flere småkrat og lignende. Opgjort på bedriftstyper udgør deltidsbedrifterne hele 77 % af planteavlsbedrifterne og knap 48 % af øvrige bedriftstyper. Modsat er det meget få deltidsbrug ved malkekvægsog svinebe drifter, henholdsvis 12 % og knap 6 %. Skovhugst Hugsten for 22 i Århus Amt var på ca m 3 fordelt på 236. m 3 nåletræ og 52. m 3 løvskov. Hugsten har været relativt stabil i perioden , dog væsentligt lavere hugst i 2 og 21 i forlængelse af stormfaldet i Figur 5.18 Hel- og deltidsbedrifter i Århus Amt i perioden Specialudtræk fra Danmarks Statistik for Hel- og deltidsbedrifter i Århus Amt Hel- og deltidsbedrifter Århus Amt 22 I alt Deltid Heltid Korn, andet agerbrug og blandet planteavl Bedrifter specialiseret i gartneri, frugt og bær eller blandet gartneri Bedrifter specialiseret i malkekvæg Bedrifter med blandet kvæghold, kvæg i opdræt/fedning eller grovfoderædende husdyr Svinebedrifter Bedrifter med blandede husdyrhold Øvrige bedrifter (inkl. fjærkræbedrifter) Alle bedrifter NB: På baggrund af bedriftens afgrøder og husdyr beregnes antallet af timer, som disse afgrøder og husdyr antages at kræve. De beregnede timer kaldes standardarbejdstimer. Når en bedrift beregnes til mindst sættes den til heltid, og ellers deltid. Specialudtræk fra Danmarks Statistik for Hel- og deltidsbedrifter i Århus Amt fordelt på bedriftstype 22 Tabel 5.3 Hel- og deltidsbedrifter fordelt på bedriftstype Århus Amt 22 Skovhugst, nåletræ og løvtræ i m 3 2) På baggrund af bedriftens afgrøder og husdyr beregnes antallet af timer, som disse afgrøder og husdyr må antages at kræve. De beregnede timer kaldes standardarbejdstimer. Når en bedrift beregnes til mindst 1.665, sættes den til heltid, og ellers deltid. 3) Grænser i Landskabet, Red, Hels, T, m.fl., i kommission hos Odense Universitetsforlag, Odense Andet løvtræ Eg Bøg Nåletræ i alt Figur 5.19 Skovhugst, nåletræ og løvtræ i m 3 5. JORDBRUGSSTRUKTUREN

10 34 Sammenfatning bedriftsstrukturen i Århus Amt Landbrugsstrukturen i Århus Amt følger generelt strukturudviklingen på landsplan. Der bliver stadig færre bedrifter med stadig større jordtilliggende. Således dyrker store bedrifter en stadig større andel af jordbrugsarealet i amtet. I takt med at bedrifterne bliver større, øges specialiseringen. Andelen af bedrifter med husdyr er faldende, samtidig med at husdyrbedrifterne har større besætninger. Der er således sket en koncentration af dyr på færre bedrifter. Antallet af svin er steget fra ca. 1 mio. i 1988 til ca. 1,5 mio. svin i 23, mens antallet af kvæg er faldet fra ca til ca kvæg i samme periode. Det forpagtede areal i amtet er steget jævnt, mens antallet af bedrifter med forpagtning har været stabilt. Malkekvæg- og svinebedrifter er typisk heltidsbedrifter, mens mere end 3/4 af planteavlsbedrifterne kan betegnes som deltidsbedrifter. Gartneribedrifterne er gennem perioden faldet i antal, men har til gengæld øget størrelsen af det samlede dyrkede areal markant. I Århus Amt var der 143 økologiske besætninger i % af landets samlede økologisk dyrkede areal ligger i Århus Amt. JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

11 35 6. JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ Jordbruget har som arealforvalter af ca. 65% af amtets areal en markant indflydelse på natur og miljø i regionen. Det er især vandmiljø, natur, landskab og luft, som påvirkes af både den vegetabilske og den animalske produktion. I natur- og miljømæssigt perspektiv er der tale om både ønskede og uønskede påvirkninger. Jordbrugets traditionelle driftsform har skabt et varieret landbrugslandskab, som udgør en væsentlig del af det danske kulturlandskab. Græssende husdyr har givet gode betingelser for bestemte arter og har skabt naturtyper som for eksempel overdrev, heder og enge. Uønskede påvirkninger følger af udledning af næringsstoffer, (tilførsel af næringsstoffer til grundvand, søer og kystområder), ammoniakfordampning, pesticidbelastning, en stærkt fragmenteret natur med små isolerede naturområder samt vandstandssænkninger som følge af dræning og vandindvinding til markvanding. Næringsstoffer Jordbrugets udledning af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor har en betydelig påvirk ning af natur- og miljøtilstanden. Næringsstoffer fra husdyrgødning eller handelsgødning tilføres markerne for at forbedre vækstbetingelserne for afgrøderne. Hvis der tilføres en større mængde næringsstoffer end den mængde, der fjernes igen med afgrøderne, kan det medføre tab af næringsstofoverskud til omgivelserne. Fra markerne sker der en større udvaskning af kvælstof og afstrømning af fosfor, end fra ikke-landbrugsarealer. Kvælstofudvaskningen er i størrelsesordenen 1 gange så stor som fra naturarealer og fosforafstrømningen 2-3 gange større. På grundvand dannet under marker måles typisk 1-12 gange så stort et nitratindhold som på grundvand dannet under naturområder. Næringsstoftabet fra landbruget sker også i form af ammoniakfordampning fra stalde, gyllebeholdere mv. og ved udbringningen af husdyrgødningen. Ammoniaktabet giver anledning til ammoniakdeposition, dvs. nedfald eller afsætning af luftbårne stoffer. Kvælstof Planterne optager kvælstof fra rodzonen. Den del af kvælstoffet, som nedbøren tranporterer ud af rodzonen, kan planterne ikke optage. Resultatet er kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Kvælstofudvaskningen fra markerne afhænger af jordtype, jordbehandling, nedbør, sædskifte, og afgrøde samt af, hvornår og hvordan der gødes, mv. Regnvand, som rammer jorden og ikke fordamper, vil enten strømme direkte af til vandløb via jordoverfladen og dræn eller sive ned gennem jordlagene til grundvandsmagasinerne. Der er en sammenhæng mellem udvaskningen af kvælstof og kvælstofoverskuddet på markerne. Kvælstofoverskuddet er forskellen på, hvad der er tilført, hovedsagelig med handels- og husdyrgødning, og fjernet, hovedsagelig med høsten. På gode jorde, hvor der kan høstes et stort udbytte, vil der kunne fjernes mere med høst, og udvaskningen er derfor mindre end på dårligere jorde. På sandjordene vil udvaskningen typisk være større end på lerede jorde. Grundvandet er stadig generelt uforurenet eller kun svagt påvirket af forurening. Imidlertid peger undersøgelser på, at hvis anvendelsen af alle arealer i amtet fortsætter som hidtil vil der i fremtiden blive problemer med at opretholde grundvandets generelt uforurenede tilstand. Under dyrkede arealer findes mange steder et forhøjet indhold af nitrat i grundvandet. En stor nitratudvaskning kan være problematisk i områder, hvor der er drikkevandsinteresser, og hvor grundvandet er dårligt beskyttet. Kvalitetskravet til drikkevand er, at nitratindholdet ikke må overstige 5 mg nitrat/l. Selvom grundvandet overholder de fastsatte krav til drikkevand, kan det give miljøproblemer i overfladevand. Et nitratindhold på 5 mg nitrat/l (= 11,4 mg N/l) er højt i forhold til overfladevand. I vandløb i naturområder vil indholdet typisk være,5-2 mg N/l og i vandløb i landbrugsområder 5-8 mg N/l. Et højt kvælstofindhold i grundvandet kan specielt i områder, hvor grundvandet udgør en stor andel af vandet i vandløbene, spille en ikke uvæsentlig rolle for kvælstofbelastningen til fjorde og kystområder. Den større kvælstofafstrømning fra landbrugsarealerne kan resultere i en for stor tilførsel (eutrofiering) til fjorde, havområder og visse søer. Miljøtilstanden i fjorde og kystnære områder vil ofte være styret af både kvælstof- og fosfortilførslen. En for stor næringsstoftilførsel øger algemængden. Algerne skygger for bundplanterne, der fungerer både som opvækstområder for fiskeyngel og som vigtigt»spisekammer«for fugle. En for stor tilførsel af næringsstoffer vil desuden øge risikoen for, at der kan opstå iltsvind. I søer er det oftest forfortilførslen, som er afgørende for tilstanden, men i visse søer spiller kvælstof også en afgørende rolle. 6. JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ

12 36 I de åbne havområder er det kvælstof, der er styrende for miljøtilstanden. Kvælstof i form af ammoniak (NH 3 ) udgør også en væsentlig problemstilling i kvælstofforure ningen. Ammoniakfordampning og deraf følgende ammoniakdeposition fra staldanlæg og marker kan have stor betydning for nærliggende naturområder og bidrager sammen med andre kilder med atmosfærisk kvælstof over meget store afstande (> 1 km). Dette har betydning for naturen i hele Danmark og i de omkringliggende lande, idet dele af den fordampede ammoniak transporteres langt i luften og bidrager med kvælstoftilledning fra atmosfæren til kystvande. For eksempel udgør det samlede bidrag fra atmosfæren 25 % af kvælstoftilledningen til Kattegat. Den høje deposition af kvælstof har en stor indflydelse på naturarealer, da mange beskyttede naturtyper har tålegrænser for kvælstof, som er under 2 kg N ha -1 år -1. Højmoser, lobeliasøer, ekstremfattigkær, hedemoser, lichenheder mv. har meget lave tålegrænser i intervallet 5-1 kg N ha -1 år -1. Hvis tilførslen af kvælstof til naturligt næringsfattige naturtyper øges, vil plantearter, som er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter. Den for store tilførsel påvirker således også i høj grad naturområder eftersom»over gødskningen«ændrer betingelserne for vegetationen. Resultatet er, at den biologiske mangfoldighed reduceres. Kvælstofspåvirkninger i Århus Amt Risikoen for udvaskning til rodzonen vil være størst på sandede jorde og mindre på mere lerede jorde. Jordbundsforholdene afspejles i rodzonekapaciteten, der er et udtryk for, hvor meget vand jorden kan holde på. Fig. 2.2 på side 8 viser fordelingen af rodzonekapaciteten i Århus Amt. I områderne med den mindste rodzonekapacitet er risikoen for udvaskning størst. KVÆLSTOFFØLSOMME OMRÅDER Mindre sårbart område Sårbart område Større by Hovedvandskel Figur 6.1 Kvælstofølsomme områder i Århus Amt NITRATFØLSOMME VAND- INDVINDINGSOMRÅDER (23) Nitratfølsomme områder Samtolkede nitratfølsomme områder Uafklaret Nitratfølsomme boringer uden for OSD Større by Hovedvandskel Figur 6.2 Nitratfølsomme vandindvindingsområder JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

13 37 Figur 6.1 viser kort over oplande til kvælstoffølsomme områder for overfladevand i Århus Amt. Områder ne er opdelt i mindre sårbare områder og sårbare områder. De mindre sårbare oplande ligger i Gudenåens øvre del, hvor der kan være en væsentlig kvælstoffjernelse i søer m.m. Figur 6.2 giver et billede af de nitratfølsomme vandindvindingsområder. Områderne er udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), dog kan de nitratføl somme boringer ligge uden for OSD. De nitratfølsomme vandindvindingsområder er udpeget, hvor grundvandet vurderes at have et højt eller stigende indhold af nitrat, eller hvor den geologiske beskyttelse mod nitrat vurderes at være dårlig. Figur 6.3 viser alle nitratpåvirkede boringer i amtet. Figuren inkluderer ud over drikkevandsboringer også lukkede boringer og prøveboringer. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 5 mg/l. Hvis indholdet af nitrat i en vandværksboring overskrider 5 mg/l, vil boringen oftest blive lukket og erstattet med en ny og bedre boring. Som et alternativ kan vandværket i en overgangsperiode vælge, at blande vandet fra den påvirkede boring med vand fra andre boringer, som er mindre eller ikke nitratpåvirkede, så det vand, der ledes ud til forbrugerne, overholder grænseværdien. Den gennemsnitlige deposition fra alle kilder af kvælstof fra atmosfæren i amtets kommuner er mellem 16,8 og 22,6 kg N ha -1 år -1. Heraf udgør bidraget fra dansk landbrug ca. 1/3 af depositionen. Den enkelte husdyrbedrift vil kunne påvirke arealerne i nærheden af ejendommen med et yderli gere kvælstofbidrag, så kvælstofdepositionen bliver større end den gennemsnitlige deposition. Fosfor Fosfor kan også tabes til vandmiljøet. Tidligere havde man en forventning om, at al fosfor, som ikke blev optaget af afgrøderne (fosforoverskud det), blev bundet i jorden. Det har imidlertid vist sig, at der er grænser for, hvor meget fosfor jorden kan binde. Når jordens mætningsgrad med fosfor er stigende, er udvaskningen af fosfor ligeledes stigende. Fosfor kan desuden tabes fra markerne ved jorderosion. Regnvand, smeltevand eller vind transporterer fosfor væk sammen med jorden fra marken. Fosfortabet er afhængigt af jordtype, nedbør, dyrkningspraksis og hældning på dyrkningsarealerne. Fosfor, som udvaskes eller tabes ved jorderosion fra landbrugsarealer, vil ofte ende i vandløb, søer og kystvande. Udvaskning kan ske via dræn, men også fra lette ikke-drænede jorde kan der ske en udvaskning. Hvor jordens lerindhold er lavt, har jorden en mindre evne til at binde fosfor. Hvis der sker en større tilførsel af fosfor, end det der fjernes med afgrøderne som det typisk er tilfældet på husdyrbrug vil bindings evnen efterhånden blive mindre. Mange steder har landbrugsjorde i Danmark en kritisk høj mætningsgrad. Dette medfører, at der er risiko for øget tab af fosfor til grundvand og overfladevand, hvilket især påvirker den naturmæssige kvalitet i søer og fjorde. Søernes miljøtilstand er i de fleste tilfælde styret af fosfortilførslen. Ved for stor tilførsel bliver vandet uklart af alger, bundplanter skygges ud, og fiskebestanden vil overvejende bestå af»skidtfisk«. I de fleste søer udgør fosfor fra landbrugsarealer den væsentligste menneskeskabte tilledning. For visse søer påvirkes tilstanden også af ophobet fosfor i sedimentet, som afgives til søen over en årrække. Yderligere tilledning af fosfor til søen indebærer, at der går længere tid før end den ophobede fosfor reduceres. NITRATPÅVIRKEDEDE BORINGER Figur 6.3 Nitratpåvirkede boringer 6. JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ 2-25 mg/l 25-5 mg/l > 5 mg/l Større by Hovedvandskel

14 38 Da rensning af spildevand de fleste steder er gennemført, vil en yderligere forbedring af søernes tilstand kræve et reduceret arealbidrag. Det kan blive tilfældet i forbindelse med gennemførelsen af miljømålsloven. FOSFORFØLSOMME OMRÅDER Balance Balance eller Pt<4 Større by Hovedvandskel Også i fjorde og kystnære områder er miljøtilstanden i stigende grad styret af fosfortilførslen. Marker, som er beriget med fosfor, kan endvidere være problematiske at anvende til skovrejs ning og andre former for naturgenopretning. Dette skyldes, at det høje fosforindhold begunstiger en række næringskrævende planter, mens de planter, der normalt vil høre til naturtypen, vil blive udkonkurreret. Fosforpåvirkninger i Århus Amt Selvom rodzonekortet (se side 8) ikke direkte viser jordens lerindhold, er der en tæt relation mellem rodzonekapacitet og lerindholdet. Rodzonekortet viser således i nogen grad jordens lerindhold og kan dermed give en indikation af jordens oprindelige kapacitet til at binde fosfor. Denne bindingskapacitet kan så i større eller mindre omfang være opbrugt, hvis der har været fosforoverskud gennem længere tid. Figur 6.4 viser de fosforfølsomme områder i Århus Amt. Områderne er opdelt i to kategorier, balance og balance eller fosfortal mindre end 4 (Pt<4) 1). Det overordnede princip er, at der ikke bør ophobes fosfor i jorden (balance), da dette vil øge risikoen for en øget tilførsel til vandmiljøet. I områder med krav til balance eller Pt<4 er der dog mulighed for at have et mindre fosforoverskud, såfremt Pt<4. Hvis Pt kommer over 4, vurderes det dog, at der også her kan være en risiko for en stigning i fosforafstrømningen, hvis der fortsat tilføres et overskud. 1)Fosfortal er udtryk for jordens fosforstatus i forhold til planternes fosforbehov. Fosfortal over 4 angives at være højt. Figur 6.4 Fosforfølsomme områder Oplande i balanceområder afvander til internationale naturbeskyttelsesområder, som omfatter Ramsar-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder, og til fosforfølsomme søer og kystområder. Tilledning af fosfor øger opblomstringen af alger i vandet. Øget entrofiering kan true grundlaget for udpegningen uanset det er fugle, andre arter eller naturtyper. Kystvand N tilledt i alt ton N fra landbrug % Oplande i balanceområder eller Pt<4- områder afvander til specifikt målsatte søer og fjorde, som ikke er internationale naturbeskyttelsesområder, men hvor der i regionplanen stilles skærpede krav til spildevandsrensning. Dette har betydning for udvidelser og ændringer af husdyrbedrifter i balanceområderne, idet udvidelserne/ ændringerne skal være i fosforbalance, hvis projektet ikke skal være VVMpligtigt. Udvidelser og ændringer i balance- eller Pt<4-områderne skal være i fosforbalance på sandjorde, og øvrige jorde skal være i fosforbalance medmindre fosfortallet er under 4, P tilledt i alt ton P fra landbrug % Mariager Fjord * ,4 31 Randers Fjord Hevring Bugt ** Ebeltoft Vig ,2-1 Århus Bugt ,4 13 Norsminde Fjord ,4 3 * Tilledningen til Mariager Fjord inkluderer tilledning fra Nordjyllands Amt ** Tilledningen til Hevring Bugt inkluderer tilledningen til Randers Fjord Tabel 6.1 Tilledning fra land til kystafsnittene. Gennemsnit over perioden Kilde: Århus Amt data JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

15 39 hvis projektet ikke skal vurderes efter VVM-reglerne. Næringsstoftilførsel til kystområder og søer i Århus Amt Århus Amt foretager hvert år en opgørelse af tilførslen af kvælstof og fosfor til kystområder i amtet. Tabel 6.1 viser gennemsnit for 2-23 af tilførslen fra land til en række fjorde og kystafsnit i amtet. I de fleste områder udgør kvælstofbidraget fra landbruget i størrelsesordenen 75-8% af den samlede kvælstofbelastning fra land. For Århus Bugt mindre, da der her også er en vis tilførsel med spildevand. Vandmiljøplanerne og andre reguleringer af landbruget har medført, at landbrugets kvælstofoverskud er reduceret væsentligt fra midten af 8 erne til i dag. Vandmiljøplan IIs mål var en halvering af landbrugets udledning af kvælstof. Danmarks Miljø Undersøgelser har beregnet, at udledningen fra landbrugsarealer på landsplan er reduceret med 48 %. Reduktionen kan dog være svær at måle umiddelbart i vandløbene, da kvælstofafstrømningen er meget afhængig af nedbøren i det enkelte år. Når der korrigeres forskellene over år, der skyldes forskel i nedbør, viser målinger i seks vandløb i Århus Amt, at den korrigerede kvælstofafstrømning i 23/24 i gennemsnit ligger 25 % under niveauet i midten af 8 erne. I de vandløb, hvor oplandene er mest drænede og hvor en stor del af vandet derfor når hurtigt frem fra markerne til vandløbene, er faldet i den korrigerede kvælstofafstrømning i gennemsnit 36 %. Landbrugets andel af den samlede fosfortilførsel er mindre og opgørelsen mere usikker end for kvælstof da opsplitningen mellem landbrugsbidrag og baggrundstab er mindre sikkert bestemt. Landbrugsbidraget vil dog ofte være underestimeret p.g.a. den måde, det måles og opgøres på. Tidligere var udledningen af fosfor med spildevand den største kilde, men siden 1989 er DYREENHEDER FRA SVIN CHR 23 faktor Større by Hovedvandskel Figur 6.5 Bedrifter med svin, hvor cirklen angiver arealbehovet for opfyldelse af harmoni kravet. Kilde: CHR 23 spildevandsudledningen for amtet samlet set reduceret med 9%. I dag er belastningen fra spildevand reduceret så meget, at landbrugsbidraget udgør en større andel af den tilbageværende belastning, og i mange områder den største menneskeskabte andel. For visse søer udgør fosfor tilledningen fra spredt bebyggelse også en væsentlig andel af den samlede tilførsel. For søer, hvor miljøtilstanden stort set er styret af fosfortilførslen, har der siden 198 erne været stillet krav til spildevandsrensning og til reduktion i belastningen fra dambrug. Dette bidrag kan ikke reduceres væsentligt mere til de fleste søer. En bedre miljøtilstand vil for de fleste søer kræve, at bidraget fra landbruget reduceres. Husdyrtæthed Udvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning er normalt højere end fra handelsgødning, fordi en stor del af kvælstoffet i husdyrgødningen er organisk bundet og dermed ikke umiddelbart tilgængelig for planterne. Der tillades derfor udbringning af en større mængde kvælstof, når der gødskes med husdyrgødning, end når der gødskes med handelsgødning. Den større samlede tilførsel af kvælstof på husdyrbrug betyder, at der samlet set er et større kvælstofoverskud på markerne, og dette bevirker at udvaskningen generelt vil være større fra husdyrgødede marker end handelsgødede marker. Figur 6.5 viser bedrifter med svin i Århus Amt. Cirklens størrelse angiver arealbehovet, for at bedriften kan opfylde harmonikravet. Det ses, at der er store forskelle på husdyrtætheden i amtet. (Kilde: Det Centrale Husdyrregister, 23) Figur 6.6 viser bedrifter med kvæg i Århus Amt. Også her angiver cirklens 6. JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ

16 4 Figur 6.6 Bedrifter med kvæg, hvor cirklen angiver arealbehovet for opfyldelse af harmoni kravet. Kilde: CHR 23 størrelse arealbehovet for at bedriften kan opfylde harmonikravet. Også for kvæg er der store forskelle på husdyrtrykket i de enkelte oplande (kilde: Det Centrale Husdyrregister, 23). DYREENHEDER FRA KVÆG CHR 23 faktor Større by Hovedvandskel Afsætning af husdyrgødning kan være et problem i områder med intensiv husdyrproduktion, idet landbrugets strukturregler betyder, at det kan være svært for husdyrbedrifterne at opfylde harmoni kravet. Harmonikravet udtrykker på bedriftsniveau, hvor stort et areal pr. DE der skal være til rådighed til udbringning af husdyrgødning. Husdyrgødningen kan enten udbringes på egne eller forpagtede arealer samt i henhold til gylleaftaler med andre bedrifter. Figur 6.7 viser husdyrbedrifterne opgjort pr. ha fordelt på såkaldte»harmoniske«og»ikke-harmoniske«bedrifter i Århus Amt. Opgørelsen indikerer, hvor mange bedrifter der selv råder over tilstrækkeligt areal til husdyrgødning (harmoniske brug) og hvor mange bedrifter (ikkeharmoniske) der har behov for aftale om afsætning af husdyrgød ning (gylleaftaler). Det ses, at andelen af ikke-harmoniske bedrifter generelt har været stigende i perioden, hvilket indikerer, at behovet for gylleaftaler har været stigende. Dog ser antallet af ikke-harmoniske bedrifter ud til at være stabilt i absolutte tal. 2) Bedrifterne opgøres i forhold til husdyrtætheden på gødningsegnede jorde i procent af harmonikravsbestemmelsernes grænseværdier. Således er bedrifter med en opgørelsesprocent på >1% angivet som ikke-harmoniske. Til- og bortforpagtede arealer er hhv. indregnet og fraregnet de opgjorte gødningsegnede arealer Husdyrbedrifter fordelt på harmoniske og ikke-harmoniske brug Ikke-harmoniske bedrifter Harmoniske bedrifter Figur 6.7 Husdyrbedrifter fordelt på harmoniske og ikke-harmoniske brug Arealoverskud i ha for opfyldelse af harmonikrav for husdyrbedrifter i forhold til alle typer bedrifter i Århus Amt Arealoverskud på alle brug Figur 6.8 Det samlede arealoverskud i forhold til opfyldelse af harmonikrav JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

17 41 Det skal bemærkes, at fra 1998 blev normerne for udbringning af gødning ændret. Det betyder, at tallene før og efter 1998 ikke er direkte sammenlignelige. Normerne er senest ændret i 22. Figur 6.8 viser arealoverskuddet for alle bedrifter (inkl. plantebedrifter med dyr), og dermed hvorvidt der er tilstrækkelig areal til at afsætte den overskydende gylle på amtsniveau. Figuren afspejler, at harmonikravene blev ændret i 1993 og i 1998, således at samme antal dyr kræver mere jord. Generelt er arealoverskuddet faldende. Økologisk husdyrproduktion Den økologiske husdyrproduktion har øgede krav til dyrevelfærden, men øget dyrevelfærd er ikke altid ensbetydende med mindre påvirkning af miljøet. For eksempel er ammoniakfordampningen fra økologiske høns større end fra burhøns, og kvælstoffet i dybstrøelsen fra økologiske høns udnyttes dårligere end gødning fra burhøns. Ligeledes er det økologiske jordbrug ikke garanti mod tab af kvælstof, da der anvendes organisk gødning fra husdyr og fra bælgplanter. Det kan være vanskeligt at udnytte kvælstof fet fuldt ud i sådanne gødninger i forhold til kunstgødning. Økologiske kvægbrug med malkekøer vil dog ofte påvirke miljøet mindre end konventionelle kvægbrug, især da harmonikravet til økologiske kvægbrug er skærpet (max. 1,4 DE/ha) i forhold til konventionelle kvægbrug (max. 2,3 DE/ha). Herved vil der ofte være et mindre kvælstof- og fosforoverskud på økologiske kvægbrug. Pesticider Pesticider er kemiske midler til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. Behandlingshyppighed med pesticider i Danmark 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Behandlingshyppigheden indeholder følgende variable: * det totale dyrkede areal (hektar) i omdrift i Danmark i landbrugets planteavl. * anbefalet dosis pr. dyrket hektar udfra industriens anbefalinger. * generel viden om forbrugsmønstre. * det totale forbrug af pesticider i landbrugets planteavl. Figur 6.9 Behandlingshyppighed med pesticider Levetiden og transporten af pesticider og nedbrydningsprodukter (metabolitter) har betydning for pesticidbelastningen. Generelt har landbrugserhvervet interesse i, at et pesticid har en lang levetid og dermed en langtidseffekt over for skadesvolder. Dog kan der på grund af tilbageholdelsesfrister på produktet også være en interesse i kort og virkningsfuld effekt. Når negative effekter af pesticiderne i miljøet skal undgås, er det ønskeligt, at pesticiderne og nedbrydnings produkterne har en kort levetid og er immobile i miljøet. Undersøgelser de seneste år har vist, at pesticider og nedbrydningsprodukter (pesticidrester) findes i vandløb, søer og grundvand. Behandlingshyppigheden er en indikator for den generelle påvirkning af pesticider på baggrund af den solgte pesticidmængde, sprøjtefrekvens og det dyrkede areal. Udsvinget med den høje behandlingshyppighed på 3,5 i 1995, som var efterfulgt af en lavere behandlingshyp pighed på 1,9 i 1996, skyldes et øget salg i 1995 på grund af en varslet afgiftsstigning fra årsskiftet 1995/1996. Salget i 1996 var derfor lavere end i øvrige år. Landbrugets belastning af natur og miljø med pesticider opdeles i punktbelastning og i fladebelastninger. Forurening fra fladebelastning skyldes udvaskning til vandløb og nedsiv ning til grundvand ved sprøjtning af afgrøder. Punktkildeforureningen forekommer ved spild af sprøjtemidler ved påfyldning og rengøring af sprøjtemateriel eller tidligere deponering af pesticidaf- Antal pesticider Vandhuller (1997 og 21) 19 Vandløb under stor afstrømning (1997) 38 Vandløb ved normal vandføring (1997) 8 Grundvand ved vandværker 21 Ravn Sø 9 Bryrup Langsø (1999 og 21) 17 Kilder (1997) 3 Tabel 6.2 Antal fundne pesticider i forskellige vandområder i Århus Amt. Kilde: Århus Amt data 6. JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ

18 fald, ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser mv. Økologiske jordbrug bidrager ikke til pesticidbelastningen. Pesticider forekommer langt mere udbredt i vandløb og søer sammenlignet med forekomsten i grundvandet. Dette skyldes, at en del af pesticiderne bliver bundet eller nedbrudt på vej gennem jordlagene. Visse pesticider og nedbrydningsprodukter er meget stabile og mobile og kan derfor findes i alle dele af vandmiljøet. Pesticider og deres nedbrydningsprodukter er miljøfremmede og uønskede stoffer i miljøet. Udvaskning og afstrømning af insektmidler kan have en direkte dødelig effekt på insekter og dyr i vandløb og søer og på naturarealer. Ligeledes kan ukrudtmidler mindske antallet af plantearter på naturarealer i umiddelbar nærhed af behandlede marker. Pesticider i Århus Amt I Århus Amt er der fundet pesticider i vandhuller, vandløb og grundvandet (boringer). Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere hvor stor en andel af pesticiderne, der stammer fra landbrugsproduktion. Men da jordbruget anvender hovedparten af pesticiderne, må det forventes, at pesticider i miljøet hovedsagligt findes i områder med intensiv landbrugsdrift. En undersøgelse i Århus Amt fra 21 viser, at pesticider stort set ikke forekommer i vandhuller, der ligger i åbne naturområder, hvor der ikke sprøjtes i umiddelbar nærhed. I vandhuller i dyrkede områder blev der fundet pesticider, som typisk anvendes i landbruget. For pesticiderne isoproturon, glyphosat og AMPA var fundhyppigheden over 8 % af de undersøgte vandhuller. BAM, der er det stof, der oftest findes både i grundvand, søer og vandløb, har dog ikke været anvendt direkte på markerne. BAM stammer fra nedbrydning af pesticidet dichlobenil, aktivstoffet i Prefi x og Casseron. Disse 42 pesticider har i stort omfang været brugt til at fjerne ukrudt på udyrkede arealer som gårdspladser, friarealer ved boligforeninger, indkørsler hos private mv. Derudover har der været en betydelig anvendelse i forbindelse med juletræsplantager. Påvirkninger af vandløb Den naturmæssige kvalitet af vandløb afhænger også af de fysiske forhold, dvs. bund- og strømforhold, vandplanter, dræning, udretning, okkerudfældning mv. Vandløb bliver udrettet og grødeskåret, således at tilstødende marker afvandes, hvilket forbedrer dyrkningssikkerhe den på arealerne. Hårdhændet vedligeholdelse (hovedsagelig grødeskæring og opgravning af sedimenter) resulterer i, at fisk og smådyr mangler egnede levesteder, vegetation består af én eller få arter og at vandløbet får en dårlig selvrensningsevne. Jorderosion fra dyrkede arealer kan give meget store tilførsler af jord og næringsstoffer til vandløb. Sand og jord forringer vandløbenes fysiske forhold, fordi det aflejrede materiale kan ændre bundforholdene og influere på afstrømningen. Næringsstoffer ledes, via vandløbene, til søerne og havet, hvor fosfor i søerne og kvælstof i havet er en medvirkende faktor til øget algevækst. Vandløbene er sårbare over for direkte afstrømning af husdyrgødning, idet husdyrgødningens ammoniak, i selv meget små koncentrationer, dræber smådyr og fisk. En stor terrænhældning ned mod vandløbet øger risikoen for overfladisk afstrømning af husdyrgødning. For at begrænse jorderosion og overfladeafstrømning til vandløbene indeholder vandløbsloven bestemmelser om, at der ikke må dyrkes inden for en afstand af 2 meter fra vandløbene i landzonen. Vandløbene kan også påvirkes af oppumpning af grundvand, herunder til markvanding, idet vandføringen i vandløbet kan formindskes. Dette betyder forringede levevilkår for planter og dyr. Andre påvirkninger Færre naturtyper og øget fragmentering Intensivering af landbruget med øget inddragelse af arealer til planteavl medførte, at en række naturtyper såsom enge, heder, overdrev mv. blev trængte. De sammenhæn gende dyrkningsarealer er blevet større, hvilket betyder, at der er længere afstand mellem naturområderne små-biotoper og spredningsveje er blevet reduceret. Resultatet er et stærkt fragmenteret landskab med små isolerede naturområder, hvilket medfører, at det er sværere for dyr og planter at sprede sig. Med VMP III kan der blive udlagt beskyttelseszoner omkring de mest sårbare naturområder, svarende til 18. ha i hele landet. Inden for disse beskyttelseszoner kan husdyrholdet kun udvides, hvis det ikke øger ammoniakpåvirkningen i de sårbare naturområder. Beskyttelseszonerne giver altså ikke større naturarealer, men medvirker til at sikre kvaliteten af de eksisterende naturarealer. Landskabs- og kulturpåvirkning Danmarks landskab er i høj grad præget af jordbrugserhvervenes virke gennem tiderne. Stort set alt åbent land er kulturlandskab, og ikke mindst landbruget har påvirket de fysiske strukturer. Kludetæppet af marker, de mange læhegn og de fritliggende gårde i landskabet og de store herregårdslandskaber er karakteristiske træk mange steder med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Strukturudviklingen og den teknologiske udvikling har gennem årene medført, at det driftsmæssigt har været JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 24

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET 20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca. 70.000 ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune

Udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune Udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune Tillæg nr. 29 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd December 2006 J. nr. 8-52-6-2-24-05 Forslag til regionplantillæg nr. 29 til Regionplan

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE. DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer.

Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer. Notat Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 27-02-2008 Sagsid.: 09.02.15-P19-39-07

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

Tillæg nr. 35 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd September Udvidelse af kvægproduktion på Ballerumvej 273 og 277 i Thisted Kommune

Tillæg nr. 35 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd September Udvidelse af kvægproduktion på Ballerumvej 273 og 277 i Thisted Kommune Tillæg nr. 35 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd September 2006 Udvidelse af kvægproduktion på Ballerumvej 273 og 277 i Thisted Kommune J. nr. 8-52-6-2-30-05 Regionplantillæg nr. 35 til Regionplan 2005

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hede 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune

Udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hede 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune Udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hede 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune Tillæg nr. 4 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd Oktober 2006 J. nr. 8-52-6-2-2-05 Rregionplantillæg nr. 4 til Regionplan

Læs mere

Tillæg nr. 24 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd Marts Udvidelse af kvægproduktion på Benslehøjvej 1 i Karup Kommune

Tillæg nr. 24 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd Marts Udvidelse af kvægproduktion på Benslehøjvej 1 i Karup Kommune Tillæg nr. 24 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd Marts 2006 Udvidelse af kvægproduktion på Benslehøjvej 1 i Karup Kommune J. nr. 8-52-6-2-16-05 Regionplantillæg nr. 24 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Tillæg nr. 34 til Regionplan 2000-2012 Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Viborg Amtsråd Maj 2001 VIBORG AMT. Miljø og Teknik Sammenlægning af to svineproduktioner ved

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1 Indledning Almindelig markdrift og udbringning af

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en svineproduktion på 105 DE på en ejendom i Otterup Kommune.

Afgørelse i sagen om etablering af en svineproduktion på 105 DE på en ejendom i Otterup Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/420-0280 Jyp/lmp Afgørelse i sagen

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro

Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/800-0393 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Lisbet Ogstrup Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Lisbet Ogstrup Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lisbet Ogstrup Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Dansk Kvæg Kongres 2007 EU rammen Nitratdirektivet Mål Mål for for tab tab fra fra marken Implementeret

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Arealer og oplysninger om arealerne omfattet af dette tillæg fremgår af bilag 1 og bilag 2.

Arealer og oplysninger om arealerne omfattet af dette tillæg fremgår af bilag 1 og bilag 2. GÅRDEJER BJARNE NIELSEN Blenstrupvej 15 8983 Gjerlev J Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151507 www.randers.dk 22-2-2016 / 09.17.22-P19-4-15

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

5. Skovenes beskyttende funktioner

5. Skovenes beskyttende funktioner 5. Skovenes beskyttende funktioner 106 - Beskyttende funktioner 5.0 Indledning I løbet af de sidste 20 år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening med miljøfremmede stoffer

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Søgyden Teknik- og Miljøafdeling Jan Hansen Søgyden 15 5540 Ullerslev Dato: 16-06-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/6805. Miljøtilladelse til ændring

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere