Kvalitetsrapport Holbæk Kommune - skoledel

Transkript

1 Kvalitetsrapport Holbæk Kommune - skoledel Skoleåret 2013/2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen... 5 Rammebetingelser... 6 Resultater... 7 Specialpædagogisk bistand... 7 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand... 8 Dansk som andet sprog... 8 Pædagogiske processer... 8 Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Skolen ved Tuse Næs Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Engskovskolen Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand

3 Dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Kildevangens skole Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Elverdamsskolen Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Tornvedskolen Rammebetingelser Resultater

4 Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Sofielundskolen Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse Isefjordskolen Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter

5 Skolebestyrelsens udtalelse Holbæk ungdomscenter (10. klasse) Rammebetingelser Resultater Specialpædagogisk bistand Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Handleplan/udviklingsaktiviteter Skolebestyrelsens udtalelse

6 Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej Gislinge Daglig leder: Tina Berg Afdeling Kundby Trønningevej Svinninge Konstitueret Daglig leder: Mikkel Kirkegaard Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme 5

7 Rammebetingelser Katrinedalskolen afd. Gislinge afd. Kundby afd. Svinninge Antal klassetrin Antal specialklassetrin Antal spor 1 til til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 18, ,3 19,1 Antal elever pr. lærer 7,3 8,9 5,8 7,3 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 6,9 10,4 8,7 5,4 heraf sygefravær 3,4 5,4 3,4 2,6 heraf lederbevilget fravær 2,4 4,3 3,0 1,8 heraf ulovligt fravær 1,1 0,7 2,3 1,0 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr Udgift pr. elev kr Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr Antal elever pr. nyere pc 3,5 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 390,6 390,6 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 6710,6 6710,6 Antal lærerårsværk 54,2 11,8 9,1 33,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 35, ,5 35,7 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,31 0,31 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 6,33 8,28 3,56 6,45 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 93, ,4 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92, ,2 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 19,6 18,3 32,7 16,5 6

8 Resultater Katrinedalskolen Katrinedalskolen Holbæk kommune Fag 2012/ / /14 Dansk, læsning 5,9 6,3 6,0 Dansk, retskrivning 5,3 6,1 5,5 Dansk, skriftlig 4,7 7,1 6,6 Dansk, mundtlig 6,7 8,2 7,3 Engelsk, mundtlig 7,5 7,2 7,4 Matematik, Færdighedsregning 6,2 5,4 5,7 Matematik, Problemløsning 5,2 4,6 5,2 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 5,7 4,8 6,4 Gennemsnit 5,9 6,2 6,2 Specialpædagogisk bistand På Katrinedalskolen benytter vi ikke længere betegnelsen specialundervisning til den almindelige inklusionsindsats. Inklusionsresurserne benyttes dels til individuel undervisning i og uden for klassen, dels til kursusforløb for mindre hold. Ledelsens mål om, at inklusionslærerne skal understøtte elevernes læring mest muligt inde i klasserne er stort set indfaset, dog vil vi stadig satse på faglige kurser på hold f.eks. læseløft og VAKS-hold. Læsevejlederne har i dette år udarbejdet en læsehandleplan for Katrinedalskolen. Denne implementeres løbende. Læsehandleplanen indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke evalueringsmetoder vi fremover vil anvende. Vi har mange elever, der har fået IT-rygsæk. Disse elever (samt lærerne) bliver særligt superviseret af LæseTeks konsulenter i samarbejde med såvel læsevejledere som IT-vejledere. Der er afsat timer til AKT-indsats (adfærd, kontakt og trivsel). På alle tre afdelinger er der uddannede AKT-vejledere både lærere og pædagoger. AKT-vejledernes arbejde med den enkelte elevs sociale kompetencer er i høj grad i fokus, og det er en nødvendighed i forhold til inklusionsindsatsen. Udover denne indsats arbejder AKT-vejlederne også som aktionslæringsvejledere. I vores I-klasse har vi 24 elever. Vi arbejder bl.a. efter det mål, at eleverne i højere grad skal 7

9 tilknyttes almenklasserne. I dette skoleår er mange af eleverne blevet undervist i almenklasse i et antal lektioner der følger altid en I-klasse medarbejder med. TUF-møder har i dette skoleår ændret sig, så der er blevet plads til temadrøftelser udover ekspeditionssager. Den tværfaglige sammensætning af TUF er berigende og udviklende i forhold til kerneopgaven. KF-møder afholdes kontinuerligt med deltagelse af BKC s proceskonsulenter samt andre relevante fagfolk. KF-møderne sikrer, at personalet kan få hjælp og sparring i forhold til de faglige udfordringer. En enkelt personalegruppe har i samarbejde med BKC afprøvet en gruppesupervisionsform i forhold til de særlige udfordringer, der har været omkring såvel klasser som enkelte elever. Det blev en succes og vil være et tilbud, vi meget gerne vil understøtte fremadrettet. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Helt generelt er det min vurdering, at eleverne har haft stort udbytte af den specialpædagogiske bistand, der er givet. Både ledere, pædagoger og lærere er meget engagerede i, at få børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger til at trives og udvikle sig fagligt. Jeg kan se mange gode udviklingsforløb der har givet et stort udbytte for eleverne. Vores udviklingsmøder (UM-møder) fungere godt. Dansk som andet sprog Vi har ingen elever med dansk som andet sprog. Pædagogiske processer Katrinedalskolen har udarbejdet en overordnet strategiplan for de kommende år. Strategiplanen indeholder fire hovedpunkter, projekt fremtidens folkeskole er selvfølgelig indarbejdet i de fire nedenstående strategifelter: 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet 3. At have et særligt fokus på fagligheden 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger 5. Implementering af udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde har følgende underpunkter: Aktionslæring og klasserumsledelse (CL-kurser for både pædagoger og lærere) Jobswop vidensdeling. Har været udviklende for alle parter (SFO en) 8

10 Kompetenceløft af medarbejdere og ledere (CL kurser for både lærere og pæd.) Pædagogisk ledelse - Walk through (ledelsen kommer på besøg i klasserne) Fastholdelse og udbredelse af viden 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet indeholder følgende underpunkter: AKT samarbejdet på hele skolen I-klassen de ældste I-klasse elever er rykket tættere på alm. Skolen. Den øvrige har fået gavn af I-klassemedarbejdernes kompetencer. Udlægning af specialundervisningsmidlerne Sorg og krise, børnegrupper oprettelse af børnegrupper og individuelle samtaler Særlige forudsætninger Specialundervisningen ind i klasserummet Uddybende punkter vedr. : I-klassen og Inklusion For vores I-klasse (inklusionsklasse) har vi lavet et kommissorium. Målet er: at normalklasserne i et omfang op til fuld til har inkluderet børnene, som bruger tilbuddet. at inklusionens omfang gradvis øges og effektiviseres. Tilbuddet rummer 25 børn. Af dem er foreløbig 5-7 børn blevet inkluderet i større eller mindre omfang. Det er rigtig vigtigt at det foregår i et tempo, som de inkluderede børn kan magte, og som de modtagende lærere og elever også kan kapere. Vi sikrer altid, at personale fra I-klassen følger med i starten af inklusionen. Tilstedeværelsen nedtrappes gradvist. I vores SFO har det givet nogle udfordringer, da I-klassens børn, når de skal i SFO, går fra at være en del af 20 børn til at skulle være en del af op til 150 børn. To pædagoger har den særlige opgave at være tovholde i forhold til børn fra I-klassen. I skoleåret vil der blive inkluderet flere børn. De er ved at være parate. Vi har inklusion på dagsordenen ved fællesmøder og afdelingsmøder. Vores AKT-folk arbejder med både enkeltelevers trivsel og gruppedynamikker i klasserne. Mange enkeltelever har haft stor gavn af individuelle samtaler med AKT-lærer/pæd. I skoleåret har vi i flere omgange oprettet nogle samtalegrupper for børn der i særlig grad er skilsmisseramt. Vi bruger vores særligt uddannede personale fra I-klassen til sparring med det øvrige pædagogiske personale. 3. At have et særligt fokus på fagligheden har følgende underpunkter: Læsepolitik og testpolitik 9

11 Ny udskoling (ny profil, uddannelsesparathed, e-protokol, nye lokaler, linjer) IT-pilotprojektet og IT-projekt udrulning (Google doc) Styrke læringsledelse bla. ansættelse af en afdelingsleder *Vi har haft fokus på samlæsning/undervisningsdifferentiering Bevægelsespolitik DGI certificering af SFO en 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger indeholder følgende underpunkter: Skabe fælles traditioner Samarbejde på tværs af afdelingerne hvert klassetrin skal planlægge en aktivitet, der er fælles. Styrke overgangen fra mellemtrin til udskoling fælles lejrskole for 6. kl. Faciliteterne innovation og optimere arbejdsgange Fortsætte udviklingen af lederteamet 5. Implementering af udlægning af specialundervisningsmidlerne (Samarbejde med Helena Elsass Center og UCSJ ) Det overordnede formål med dette projekt er, at styrke børns lyst til læring og deres læringsmuligheder i skolehverdagen. Der tages udgangspunkt i viden om hjernens neuroplastiske udvikling og sundhedspædagogiske metoder til at støtte inklusion af børn fra specialområdet med læringsvanskeligheder i folkeskolen. Der vil være fokus på, hvordan inklusion og lysten til læring kan styrkes gennem en fokuseret tværprofessionel og tværfaglig pædagogisk indsats i forhold til at støtte det enkelte barns udvikling af selvtillid, trivsel og samspil mellem hjerne, krop og omgivelser. Målene i dette projekt er således, at implementere og udvikle en helhedsorienteret og tværprofessionel pædagogisk indsats indenfor folkeskolens nye rammer med baggrund i nyere hjerneforskning og sundhedspædagogisk ekspertise til gavn for børnenes udvikling, kompetencer, selvtillid og lyst til at lære. Selvstyrende teams På Gislinge og Kundby afdeling har vi igennem flere år arbejdet med en eller anden grad af selvstyrende teams. Kundby er nok den afdeling, der er kommet længst hvad angår fleksible skemaer og vikardækning indenfor teamet. På Svinninge afdeling er vi i gang med selvstyrende teams. Starten er gået godt, men det tager nok flere år at indarbejde en ny kultur og nye vaner. 10

12 Løbende evaluering På Katrinedalskolen har vi endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolens løbende evaluering. Vi har således besluttet, at vi skal have udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolen. Der arbejdes systematisk med evaluering på alle afdelinger på hele skolen. Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering: Skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler. Teamsamtaler. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. De frivillige og de obligatoriske nationale test Der udarbejdes elevplaner UPV og Vokal Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte (2 * årligt). Der gives standpunkts- og årskarakterer Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver klasse testes fra skoleårets start med Sprogvurdering fra Dansk Psykologisk. DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk Samarbejde mellem skole og hjem Fælles retningslinjer for hele skolen udarbejdes i skoleåret Der forventes et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt. Lærerne og pædagogerne inviterer hvert år til forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre arrangementer både med og uden børn. Nogle af afdelingerne benytter sig også af hjemmebesøg i indskolingen. Dette er til stor glæde for børnene, idet de bliver stolte af at vise deres værelse for de voksne. Der er sociale arrangementer på alle afdelinger, hvor klasserådene som oftest spiller en stor rolle. Elevplaner laves 1-2 gange årligt og sendes til forældrene inden skole/hjem samtale. Der er elektronisk kommunikation mellem ansatte og forældre i både skoledelen og SFO-delen. Den formelle, daglige kontakt foregår gennem elevens kontaktbog. 11

13 Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Digitalisering Ledelsen skaber rum for evaluering og samtale om undervisningen, dvs: Vi deltager i projekt synlig læring (Mikkel Kirkegård har det ledelsesmæssige ansvar for dette projekt) Vores aktionslæringsvejledere får jævnlig sparring på deres rolle og opgave (Lars Hansson har det ledelsesmæssige ansvar) Alle ledere er på skolevandring/walk through mindst en gang om ugen Alle ledere er på Observation i klasser mindst en gang om ugen og giver efterfølgende feedback. Vi bruger Lene Heckmanns skemaer om observation og feedback. Lederne deltager ofte på møder med teams, trin og afdelinger. Vi understøtter kompetenceudviklingen via kurser som ICDP og CL. Som ledere deltager vi i nogle af kurserne, når det er muligt. Ledelsen på Katrinedalskolen arbejder som et lærende og udviklende team, dvs: Vi sørger for at alle elever, pædagoger og lærere bruger start.skolen.nu. Ledelsen vil i samarbejde med vores vejledere sørge for, at alle kommer i gang med denne opgave. Vi sørger for, at der er PC er eller cromebooks tæt på eleverne. De skal være tilgængelige på en hurtig og let måde. En af vores lærere (Jakob Fensholm) har som en del af sine arbejdsopgaver, at understøtte brugen af IT i hverdagen. Han understøtter: elevproduktioner, underviser lærere og elever i brugen af IT i hverdagen via elevproduktioner (lyd, billeder, musik m.m.) Tina Berg og Lars Hansson har det ledelsesmæssige ansvar for dette projekt. Vores Heads skal styrke brugen af læringsmidler i hverdagen. De daglige ledere har ansvaret for dette. Vi har oprettet et linjefag (Medie) der skal understøtte elevernes læring og brug af digitale læremidler i og udenfor skolen. Ledelsen tager på observation hos hinanden og giver efterfølgende feedback Ledelsen afholder strategimøder hvor vi bruger diverse værktøjer, der understøtter ledelsen som et lærende team. (f.eks. reflekterende teams) Al kompetenceudvikling drøftes i ledelsen 12

14 Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning 13

15 Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib René Krogh Afdeling Hagested Damvej Holbæk Daglig leder: Jens Peter Jensen Afdeling Tuse Tuse Byvej Holbæk Daglig leder: Kirsten Staxen og Jens Peter Jensen Afdeling Udby Udbyvej Holbæk Daglig leder: Dorthe Kold 14

16 Rammebetingelser Skolen ved Tuse Næs afd. Tuse/ afd. Hagested afd. Udby Antal klassetrin Antal specialklassetrin Antal spor 1 til 4 1 til 4 1 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,5 20,9 19,0 Antal elever pr. lærer 10,7 9,6 8,9 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 8,1 7,1 12 heraf sygefravær 5,0 4,6 7 heraf lederbevilget fravær 2,6 2,1 4,3 heraf ulovligt fravær 0,5 0,4 0,7 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr Udgift pr. elev kr Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Antal lærerårsværk 74,7 46,3 28,4 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 36,5 33,7 39,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,1 0,1 0,1 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 3,67 2,74 3,36 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 90 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 31,24 15

17 Resultater Skolen ved Tuse Næs Skolen ved Tuse Næs Holbæk kommune Fag 2012/ / /14 Dansk, læsning 7 5,5 6,0 Dansk, retskrivning 6,4 5,3 5,5 Dansk, skriftlig 5,6 5,3 6,6 Dansk, mundtlig 7,9 6,9 7,3 Engelsk, mundtlig 7,2 6,8 7,4 Matematik, Færdighedsregning 6,9 5,4 5,7 Matematik, Problemløsning 6,6 4,8 5,2 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,6 6 6,4 Gennemsnit 6,8 5,8 6,2 Specialpædagogisk bistand Iværksættelse af specialundervisning sker blandt andet som følge af testresultater og klassekonferencer på alle årgange i dansk og matematik, hvor behov og særlige tiltag drøftes og aftales med skolens læsevejledere. Undervisningen kan endvidere aftales individuelt med specialundervisningslærerne også med mulighed for udgangspunkt i individuelle test. Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, til børn hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Skolens mål er, at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Halvdelen af specialundervisningen organiseres i klasserne i samarbejde mellem klassens lærere og lærere med specialundervisnings kompetencer. Der afvikles systematisk kursusforløb for udvalgte elever samt for hele klasser, herunder faglige kurser. Endvidere deltager udvalgte elever i forløb i særligt samarbejde med LÆSETEK. Læsebånd med faglig læsning og systematisk styrkelse af læselyst er fast del i alle klasser på alle årgange. 16

18 Der tilbydes læsekurser i form af korte intensive forløb med fokus på læsning og stavning i skolens specialcenter. Der testes før forløbene og evalueres efterfølgende. På skolens afdeling i Udby tilbydes særlig undervisning for elever med sproglige vanskeligheder. Eleverne er placeret i sproggrupper/klasser og i sammenhæng med- og i samarbejde med almen skolen. Eleverne i sprogklasserne modtager særlig tilrettelagt undervisning i klasserne samt individuel sprogundervisning af talepædagoger. Specialundervisning understøttes endvidere af konsultativt forum (FK) og BKC. Det er en vedvarende ambition, at så stor en del som muligt af specialundervisningen gives som støtte i almenklassen som led i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Mange elever profiterer absolut af den tidlige indsats. Flere elever har kun ét forløb på Læsehold, hvorefter de igen er på niveau med de øvrige elever i deres klasse. Evalueringer efter undervisningsforløb på læseholdene viser at hovedparten af eleverne har forbedret sig. Styrket indsats i forhold til børn med dysleksiproblematik, herunder indkøb/udlevering af Itrygsæk, har været til stor gavn for flere elever, der måske tidligere først fik hjælp senere i skoleforløbet. Samlet vurderer jeg, at eleverne har stort udbytte af den ydet specialpædagogiske bistand. Det skal løbende overvejes, om fordelingen af den specialpædagogiske bistand mellem afdelinger og elever, er optimal. Dansk som andet sprog I skoleåret 2013/14 har der på været indskrevet 16 elever med anden etnisk baggrund end dansk ud af skolens samlede elevtal på 831 elever. Det vurderes, at elevernes sproglige niveau ikke har nødvendiggjort en særlig indsats. Der vil dog løbende være opmærksomhed på, om enkelte børn måtte have behov for undervisning i dansk som andet sprog. Ved indskrivning af elever fra kommunens sprogklasse fra Isefjordsskolen aftales eventuelle særlige opmærksomhedspunkter og behov mellem skoleafdelingerne. Der er således ikke for nuværende skønnet behov for yderligere tiltag til særlige funktioner eller foranstaltninger i forhold til undervisning i dansk som andetsprog. 17

19 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Det er vurderingen, at elevernes behov for- og udbytte af dansk som andetsprogsundervisningen, bliver mødt på tilfredsstillende vis. Elevtal og eventuelle behov vurderes løbende/årligt. Pædagogiske processer Der har i skoleåret været særlig fokus på inkluderende læringsmiljøer. Skolen har afsluttet tredje år af implementeringen af LP (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Dette har absolut medvirket som understøttelse til øget inklusion generelt. Systematisk arbejde med denne metode er en del af skolens pædagogiske kultur. Alle nye medarbejdere uddannes løbende og LP-møder er systematiseret samt udvikles fortsat, bl.a. i samarbejde med BKC. Skolen har endvidere haft pædagogiske arrangementer omkring temaet inklusion, herunder i samarbejde med udviklingskonsulent fra Holbæk kommune. Skolen er på tredje år i gang med et udviklings- og uddannelsesforløb i CL (Cooperative Learning) for alle lærere og pædagoger. Det systematiske arbejde med undervisning ved brug af CL, er efterhånden en del skolens kultur. Metoden skal medtænkes i flest mulige undervisningsforløb i alle klasser og alle fag, blandt andet som understøttelse af øget inklusion. Dette arbejde tænkes styrket kommende år. Såkaldte Heads (lærere med særlig indsigt/kendskab til IT og digitale læringsprogrammer og platforme) understøtter skolens lærere i øget anvendelse af It i undervisningen. På Skolen ved Tuse Næs er denne funktion endvidere sammentænkt med aktionlæring. Det er forventningen, at dette samarbejde mellem lærerne vil styrke både det faglig udbytte og elevernes motivation for i læringsprocesserne. Den vedvarende opmærksomhed på anvendelse af relevante faglige test i både dansk og matematik, vurderes at have positiv effekt på styrkelse af faglighed generelt. Den linjeopdelte udskoling har afsluttet sit andet år med stor tilfredshed blandt børn, forældre og lærere. Denne form for opdeling i udvalgte fag og emner har styrket børnenes motivation i flere læringsforløb. Det drøftes løbende hvorledes de forskellige linjer kan medtænkes i endnu større grad flest mulige fag og i endnu større grad. Fra skoleåret 2013/14 arbejder lærere og pædagoger i selvstyrende team med fleksibelt skema. Dette betyder blandt andet, at lærere og pædagog i endnu højere grad kan sammentænke mål for undervisningen i med planlægning af aktiviteter og skema for børn og voksne. 18

20 Skolebestyrelse og forældrebestyrelse for dagtilbud i distrikt 2 har via arbejdsgruppe/sundhedsudvalg besluttet fælles sammenhængende kostpolitik, herunder fast frugt ordning for alle tilmeldte børn. AKT-funktion og AKT- medarbejdere har aftalt videreudvikling af trivselsråd i alle afdelinger. Arbejdet tilstræbes i højere grad være forebyggende og mindre individorienteret. Der er bl.a. besluttet konkrete aktiviteter til styrkelse af store og små fællesskaber på alle afdelinger. Løbende evaluering Den løbende evaluering sker med henblik på at følge den enkelte elevs læringsudvikling og udbytte. På skolen ved Tuse Næs anvendes dels systematiserede testforløb i form af standardiserede diagnostiske test og dels efterfølgende klassekonferencer for alle lærere. Her udover benyttes elevsamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler, ligesom lærernes individuelle vurderinger og teamevalueringer i fagteam, klasseteam og løbende samarbejde, er en del af den løbende evaluering. For elever i Skolens sprogklasser og for elever med enkeltintegrerede støttetildelinger udarbejdes særlige udviklingsplaner, der evalueres løbende. Der afholdes termins- og afgangsprøver og der afgives årligt standpunktskarakter i 8. og 9.kl. Samarbejde mellem skole og hjem Alle klasser afholder årligt 2 forældremøder samt mindst ét socialt arrangement for de enkelte klasser på alle afdelinger. Ved behov aftales yderligere møde(r) eller anden form for samarbejde. Der afholdes skolehjemsamtaler to gange årligt hvor der forud herfor hjemsendes elevplaner. Forældre til elever med enkeltintegreret støtte og elever i sprogklasser indgår ofte, med udgangspunkt i udviklingsark, i et tættere samarbejde med personale og skoleledelse. For forældre på afd. Hagested(3.kl.) og Udby (6.kl.)afholdes informationsmøder med henblik på et styrket samarbejde omkring overgangen til afd. Tuse. På intromøder i januar og maj afholdes møde for forældre til kommende elever i 0.kl. på alle 3 afdelinger, hvor blandt andet forventninger til skolestart og SFO drøftes. Mellem skole og forældre er skoleintra den aftalte anvendte kommunikationsplatform. Ved mere akutte behov tages telefonisk kontakt. 19

21 Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Digitalisering Alle lærere, pædagoger og ledere gennemfører grundkursus i CL CL er fast punkt på alle lærere- og pædagogteammøder, hvor teammedlemmer på skift fortæller om egne erfaringer om anvendelsen af forskellige strukturer. Læringsledere (skolens daglige ledere) giver løbende feedback og feedforward omkring CL til alle medarbejdere. Alle lærere og pædagoger modtager coaching fra ekstern konsulent efter endt grundforløb Et eller flere af skolens fælles temamøder omhandler implementering og udvikling af CL. Skolen uddanner 7 coach/vejledere i skoleåret med henblik på opstart af coaching af lærere og pædagoger fra august Alle lærere og pædagoger deltager i kursusforløb med kommunale konsulenter Skolens Head understøtter øvrige lærere og pædagoger i alle afdelinger i forhold til brug af fælleskommunale digitale abonnementer. Skolens resursepersoner i form af vejledere, Heads, bibliotekarer m.fl. understøtter skolens læringsmål i fagteam og øvrige relevante fora. Skolens ledelse benytter og understøtter ligeledes brugen af start.skolen.nu i flest mulige sammenhænge. Skolens ledelse prioriterer indkøb af PC/Chromebooks i alle afdelinger. Skoleledelse følger i dialog med medarbejdere løbende op på mål og udvikling. Skolebestyrelsens udtalelse På vegne af skolebestyrelsen vil jeg fremhæve den målrettede og konstruktive tilgang, såvel skoleledelse og medarbejdere har udvist i forbindelse med skolens udvikling, herunder ikke mindst implementeringen af skolereform og nye arbejdstidsregler. Morten Olesen, skolebestyrelsens formand 20

22 Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150B 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen Afdeling Undløse Øvej Tølløse Daglig leder: Vibeke Laursen Afdeling Knabstrup Skolevej Mørkøv Daglig leder: Vibeke Larsen 21

23 Rammebetingelser Engskovskolen afd. Jernløse afd. Undløse afd. Knabstrup Antal klassetrin Antal specialklassetrin Antal spor 1 til Antal elever heraf i specialklasser 0 heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 21,2 22,4 20,4 18,3 Antal elever pr. lærer 8,0 7,3 10,8 8,5 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,7 12,5 12,9 14,7 heraf sygefravær 5,9 5,6 6,9 5,8 heraf lederbevilget fravær 4,0 3,7 3,8 5,7 heraf ulovligt fravær 3,0 3,2 2,1 3,1 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr Udgift pr. elev kr Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr Antal elever pr. nyere pc 2,2 2 2,5 2 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 0 Antal lærerårsværk 46,8 29,6 9,7 7,5 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,1 34,9 32,5 31,9 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,3 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 3 4,99 2,3 8,52 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 30 22