Forslag til Kommunal Politisk Laboratorium om grundskolen i Næstved kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Kommunal Politisk Laboratorium om grundskolen i Næstved kommune"

Transkript

1 Forslag til Kommunal Politisk Laboratorium om grundskolen i Næstved kommune 1. Baggrund Det har længe været et ønske i Næstved-kredsen at få gang i udmøntningen/udviklingen af alternativets ideer på kommunalpolitiske og lokalt plan. Med udgangspunkt i dette og med specielt udgangspunkt i nødvendigheden af at kunne markere os både forud for valkampen og i selve KV17, har vi udviklet ideen om KommPoLab kommunalpolitiske laboratorier. KommPoLabs formål er dels at engagere borgerne i lokalpolitik, at får tænkt grundigt over forskellige politikområder ud fra et lokalt perspektiv og sidst at udvikle en lokalpolitik for Alternativet i Næstved på forskellige områder, for at kunne engagere os i lokale debatter og for at have et mere præcist program for kandidaterne for KV17. Politikken retter sig imidlertid ikke udelukkende mod politik i byrådet med også mod de andre aktører, som gør at vi sammen kan skabe en god og relevant skole. Der er således to lag i processen: 1) den generelle borgerengagerende og 2) den specifikke Å- lokalpolitikudviklende Det felt vi ønsker at undersøge og udvikle grundskolen dvs. de første 9 10 års skolegang - hvad enten det er i folkeskolen eller privat-, fri- og efterskoler. 2. Den overordnede forløb Det overordnede forløb er som følger: 1. Avisartikel i lokalt blad som argumenterer for nødvendigheden af at involvere borger mere i politik og politikudvikling og so beskriver den en én-dags workshop (PoLab) som vi arrangerer for at stimulere dette. Artiklen indeholder links til en hjemmeside hvor de oplæg til diskussion som vi forlods har beskrevet (se bilag B) samt et detaljeret program (se bilag A) ligger. Vi gør samtidig opmærksom på at vi efter workshoppen kommer med en artikel som præsenterer resultaterne fra workshoppen. Samtidig med avisartiklen indrykkes en annonce og modificerede udgaver af oplægget lægges ud på de sociale medier. Tilmelding starter. 2. Selve workshoppen. Se program i bilag A. 3. Opsamling af resultaterne og produktion af artikler til diverse medier. 4. Bearbejdning af alle inputs fra workshoppen med henblik på at udstikke retninger for en lokal Å- politik på området. Konklusionerne sammenfattes i et lokalpolitisk papir på skoleområdet i samarbejde/konsultation med f.eks. Carolina Magdalene Meier. 5. Produktion af et papir som beskriver ideen og erfaringerne med KommPoLab til brug i Å generelt. Det er planen at få processen dokumenteret på video som en slags KomPoLab inspiration og filmhåndbog (vi leder efter folk som vil lave det) 6. Brug af ideerne i læserbreve, Facebook opslag og senere i KV17 kampagner For flere detaljer, se graf næste side 1

2 2

3 3. Appendikser A. Dagsprogrammet(udkast) Varighed Start/stop Emne/aktivitet 15 min 9:45 10:00 Ankomst, kaffe og kig på plancher 5 min 10:00 10:05 Velkommen 10 min 10:05 10:15 Formål og program 25 min 10:15 10:40 Det store perspektiv og hvor står vi lige nu mht. samfund, skole og børn ved Carolina Magdalene Maier. Hun bestemmer i høj grad selv, men det er en måde at lægge stilen og niveauet på. 10 min 10:40-10:50 Evt. yderligere inspiration: f.eks.: Lille Oscar 6 år i 2016 samfundsbærende i 2050 og diagram med seks vinkler på skolen (bilag C og D). Måske samkøres dette med Carolinas oplæg eller optræder kun som plancher 20 min 10:50 11:10 Emne-brainstorm hvad synes deltagerne er vigtige emner foregår i smågrupper/summe 15 min 11:10 11:25 Præsentation og organisering af emner 15 min 11:25 11:40 Kort præsentation af vores emner. (A og B presentationer) 10 min 11:40 11:50 Deltagerne vælger grupper og de endelige emner bestemmes afhængigt af interesse og antal deltager 45 min 11:50 12:40 Diskussion i ca. 7 grupper 45 min 12:40 13:20 Frokost og snak 45 min 13:20 14:05 Mundtlig præsentation fra grupperne og skrevne inputs til fælles graf på gulvet/væggen 20 min 14:05 14:25 Diskussion 15 min 14:25 14:40 Rating with smiles eller på anden vis hvad synes du er vigtigst og rigtigst? (og kaffehentning) 15 min 14:40 14:55 Carolina sammenfatning og kommentarer 5 min 14:55 15:00 Tak og det videre forløb i Næstved 3

4 B. Diskussionsoplæggene Skolen fremtid Fremtidens skole - hvordan ønsker vi skolernes grunduddannelse (dvs. nulte til tiende klasse) i Næstved skal være? Nedenfor find nogle forslag til emner, som måske kan sætte gang i diskussionerne, som vi mener, er vigtige. Hvert emne består at to eller flere tilgange, som er hinandens modsætninger. Det er selvfølgelig ikke meningen at man blot skal vælge A eller B tilgangen, men at det kan stimulere til en debat, som måske kan producer noget helt tredje. Alligevel ville det være interessant at se, hvorledes folk vægter de forskellige udsagn, og hvorledes de evt. tænker sig dem samspille bedst muligt. Helt nye ideer kan også udspringe af debatterne. Jeg har prøvet mig frem med 8 emner/modsætningspar. Disse forslag er en slags top-up på brainstormen, som skal så indgå i puljen, når vi laver grupper. Deres funktion er at stimulere og styre debatterne en smule. 4

5 1. Åben eller lukket Skolen i skolebygningen eller skolen i virkeligheden hvad skal balancen være? Når vi siger skolen tænker vi på bygningen og når vi siger undervisning tænker vi på noget der foregår i et klasseværelse (fysiklokale/skolekøkken/osv.). A. Skolen og klassen er trygge og rolige steder hvor børn og unge kan koncentrere sig om at tilegne sig den viden og de færdigheder, de får brug for senere i deres uddannelsesforløb og i livet som voksen. I skolen er der lærere med viden om indlæring, og der er de nødvendige undervisningsmaterialer tilpasset de forskellige alderstrin og læseplaner. Klasse er desuden en social enhed, hvor eleverne kan lære de sociale og demokratiske færdselsregler. Skolen med dens bygninger, lærerkræfter, materialer struktur og hverdag er simpelthen skræddersyet til læring. Det er en specialiseret institution lige som hospitaler. B. I Skolen skal børn og unge lære om den virkelighed, de lever i her og nu og den virkelighed, de skal fungere i og være med til at skabe som voksne borgere, ansatte og privatpersoner. Hvis man skal lære om virkeligheden, er der ikke noget så godt som at komme ud i den! Alle undervisningsmidler er andenhåndsviden, som kommer til en gennem f.eks. tekst, tale eller billeder men uden kropssanser, kulde, varme, nærværd og lugt. Det går ikke, og derfor skal skolen ikke forstås, som en bygning, men som en proces hvor børn og unge lære om den lidt indviklede virkelighed, vi lever i og udvikler sig ind i den. Og denne læring må tage udgangspunkt i en oplevelse af virkelighedens mange facetter. Derfor skal skolen tage sit udgangspunkt i verden udenfor skolen, og derfor vil en stor del af grundskolens læring foregå udenfor skolen eller ved, at virkelighedens lokale aktører kommer ind i skolebygningen. Læring om historie er knyttet til oplevet lokalhistorie, læring om geografi er knyttet til direkte oplevet lokalgeografi, læring om demokrati er knyttet til samspil med de lokale demokratier osv. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 5

6 2. Medmennesker eller natur Mennesker og natur hvad er det for en virkelighed børnene skal forholde sig til? Skolen skal naturligvis lære eleverne at klare sig i verden. Med hvad er det for en verden vi snakker om? Er det den verden som består af mennesker, deres organisationer, kulturer, maskiner osv. eller er det den store verden, som vi ofte kalder naturen? A. Den virkelighed der tæller er i forhold til børn og unges fremtid er livet og arbejdet i byerne. Næsten 90% af danskerne bor i byerne, og det er her især unge vil være. Det er her jobbene og caféerne er, og det er her kulturen blomstrer. De fleste job er på kontorer med brug af moderne digitale systemer eller er i servicesektoren, hvor det handler om samspillet med mennesker i f.eks. daginstitutioner, skoler, butikker, konsulentfirmaer osv. I og med at det er børn og unges fremtidige tilværelse skolen skal forberede dem til, er det livet i byer blandt mennesker og computere på godt og ondt skolen skal sigte imod. Samspil, kulturmøde, software, innovation og kreativitet er kodeordene. B. Børn og natur hører sammen. Det er sundt for børnene at være i naturen, de bliver mere rolige af den og har nemmere ved at lære også matematik, hvis de har jævnlig naturkontakt. Desuden er den største fremtidige trussel mod vores civilisation den ødelæggelse af naturgrundlaget, som er det moderne samfunds bagside. Uden natur ingen kultur. Uden en omstilling til bæredygtighed vil meget andet ikke fungere. Derfor skal børn ikke blot lære at forstå naturens komplekse systemer - de skal føle sig forbundne med naturen og derfor ønske at bevare den. Børn skal kort og godt opbygge relationer til naturen, lære den at kende og forstå de dynamikker som skabe stabilitet og bæredygtighed. Derfor må de ud i den! Ud fra det kan de lære, hvorledes vi omstiller vores samfund til både bæredygtighed og livfuldhed i deres fremtidige jobs som ingeniører, sygeplejere, økonomer,. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 6

7 3. Kompetencer eller kultur? Forberedelse til erhvervsuddannelse og arbejdslivet eller til helt menneske dvs. socialt, kulturelt, politisk og professionelt (og spirituelt?) A. Det helt afgørende er at skolen forbereder eleverne til at blive produktive og kreative borgere i vores velfærdssamfund. Arbejdslivet er den helt centrale form for deltagelse i samfundslivet. For den enkelte giver tilfredsstillelse at bidrage arbejdsmæssigt til det fælles samfund, og det er på arbejdspladsen at mange venskaber opstår. Konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård, og derfor må skolen forberede eleverne bedst muligt til de uddannelser, som i sidste ende skal give dem brød på bordet. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det afgørende, at Danmark har en kvalificeret arbejdsstyrke, for uden effektive virksomheder med produktive ansatte, kan vi ikke klare os i den globale konkurrence. Uden arbejdspladser ingen skattekroner og uden skattekroner ingen velfærdsstat. Så hvad enten vi ser det fra den enkeltes eller samfundets synspunkt, så er skolens centrale rolle at kvalificere eleverne til studier og livet på arbejdspladserne gennem at give dem central viden og centrale færdigheder. B. Skolen er et sted hvor børn i vekselvirkning med lærere kan udvikle sig til modne mennesker, som kan overtage, deltage i og videreføre og forbedre vores samfund som helhed med en demokratiske, mangfoldige og tolerante kultur. Skolen skal stimulere barnets alsidige udvikling og Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (jf. formålsparagraffen). Skolen er således primært dannende og ikke specifikt rettet mod forskellige former for professioner. Gennem en skole hvor børn trives og bliver rigtigt udfordret socialt, fagligt og kreativt, bliver de til stærke, dygtige og sociale individer som kan tage de udfordringer op, som en uvis fremtid bringer. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 7

8 4. Målstyring eller åndsfrihed? Veldefinerede læringsmål eller en frugtbar muld hvori det hele selvstændige menneske kan udvikle sig? A. Skolen er samfundet institution. Det er samfundet der betaler, og derfor skal fællesskabet dvs. folketinger - også sætte mål for hvad eleverne skal lære, således at vi alle kan holde øje med om eleverne lærer det, vi i fællesskab har bestemt at det skal. Derfor er det godt at undervisningsministeriet har udviklet fælles mål for de enkelte fag, som skolen er forpligtiget til at sørge for at eleverne lærer. Uden klart formulerede mål har hverken elever, lærere, forældre og skolestyrelser noget at styre efter. Læringen skal være synlig ikke mindst for eleverne, som elsker at have klare opgaver og elsker at kunne måle sine egne fremskridt. Skolen skal fra tid til anden gennem prøver skaffe sig nøje målinger af hvor langt de enkelte lever er nået, således at den bedst muligt kan hjælpe dem videre fremad i deres læringsforløb. B. I skolen skal de enkelte barns potentialer næres og udvikles. Det kræver en åben atmosfære og plads til mødet mellem barn og voksen elev og lærer. Børn er komplekse væsner og læreren skal have frihed til at give børn de udfordringer og den støtte, som hun med sin viden og erfaring og vurderer er bedst. Derfor skal der være udstrakt metodefrihed i skolen. Stramme mål og ensretning hæmmer børns udvikling, så de ikke kan realisere deres potentialer. De potentialer som eller kunne være til gavn for dem selv, deres medborgere og samfundet som helhed. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 8

9 5. Offentlige folkeskoler eller privat- og friskoler? Mangfoldighed og lokale rødder eller nationalt fællesskab og solidaritet? A. Skolen har traditionel været statens skole. Det var staten som bestemte læseplanerne, skolebygningerne, skoledagens organisering osv. Gedser eller Skagen klasseværelset, læseplanen, lærerne, sproget, tavle, kridtet osv. var det samme. En moderne skole. En rodløs statsskole. Det er på tide at Folkeskolen bliver folkets skole. En skole som er præget af mennesker hvor de bor lokalt, hvad de tænker, den lokale kultur og de lokale virksomheder og samfund generelt. Skolen skal være mangfoldig og rodfæstet. Den skal være integreret i lokalsamfundet og lokale mennesker herunder forældrene skal være engageret i deres skole. Derfor er privat- og friskoler en god, gammel dansk tradition, som vi den grad har brug for i den mangfoldige virkelighed, som vi nu lever i. B. Folkeskolen skal være for alle ellers er det ikke en folkeskole. I Folkeskolen skal børn fra alle lag, kulturer og etniske baggrunde mødes, knytte bånd og blive venner. Danmark er et lille land og vi skal værne om vore fælles kultur herunder ikke mindst den stærke gensidige forståelse, tillid og tolerance, som skaber et samfund med sammenhængskraft. Og denne sammenhængskraft er der i den grad brug for i en verden med store udfordringer. Kun gennem samarbejde kan vi løse de problemer, vi som samfund står over for. Vi har ikke brug for subkulturer af ideologisk eller etnisk tilsnit, som ikke forstår hinanden. Vores samfund er på mange måder individualiseret og opsplittet. Derfor er det vigtigt at vi fastholder Folkeskolen som der hvor vi ALLE mødes. Privat- og friskolerne underminerer dette, og der er en tendens til, at det bliver de børn fra stærke hjem, som samler sig i disse skoler, hvorfor Folkeskolen så får endnu større udfordringer med inklusionen af børn fra svagere hjem. Processen kan let blive selvforstærkende således at privatskolerne bliver for A-holdet og Folkeskolen for B- holdet. Også med hensyn til lærerkræfter. Det er ikke på den måde vi får alle i Danmark med! Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 9

10 6. Store skoler eller små skoler? A. Store skoler. Verden er globaliseret, samfundene er komplekse, konkurrencen skarp og vores danske samfund står overfor store udfordringer i dette århundrede. For at møde disse udfordringer, er det nødvendigt dels at eleverne generelt får en undervisning af høj faglig kvalitet, og at skolen gennem differentiering kan give eleverne de udfordringer, der passer til dem hver især. Store skoler kan ansætte mange faglærere med specielle fagkompetencer, kan tilbyde veludstyrede faglokaler og kan tilbyde undervisning på mange forskellige niveauer. Derfor er de langt bedre end små skoler til dels at give eleverne det, de evner og er motiverede for, og dels sikre at skolen som helhed producerer meget kompetente elever, som kan gå videre i uddannelsessystemerne og komme ud som dygtige og tilfredse borgere. B. Små skoler Små skoler med et overskueligt antal mennesker, som kender hinanden, giver en tryghed og nærhed, som er forudsætningen for at børn kan lære og udvikle sig. Der skal være ro på og menneskelig kontakt. Små skoler ligger i lokalsamfundene og kan lettere integreres i den lokale virkelighed, således at der er sammenhæng mellem skolehverdagen og den virkelighed, som eleverne i øvrigt lever i. Lærer og forældre kender hinanden, og det gør at problemer let kan håndteres. Endelig kan forældrene letter involveres i skolen arbejde fordi de bor rundt omkring skolen. Fagligheden er vigtig, men den tid er forbi, hvor det afhang udelukkende af en vidende lærer. Megen viden findes digitalt, og lærerne kan forholdsvis nemt hjælpe eleverne hen til de steder, hvor de kan hente viden, meninger osv. Desuden skal eleverne jo alligevel lære selv at søge viden osv. Ideen om at store skoler med mange faglokaler er besnærende, men det kan ikke bekræftes videnskabeligt at børn lærer mere i store skoler. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 10

11 7. Én årgang, én klasse, én klasselærer eller valgfrihed, projektarbejde og fleksible grupper A. Én årgang, én klasse, én klasselærer A.1 Èn årgang. I alderen fra 6 til 15 udvikler børn sig hurtigt. Generelt set er denne udvikling knyttet til deres biologiske alder dvs. hjernens og kroppens fysiske udvikling. Der er ganske vist lidt forskel mellem fysisk alder og udviklingstrin, men ikke mere end at de giver god mening at undervisningen i skolen organiseres i klassetrin. Derfor er en skole opdelt i årgange, og hvor man rykker én årgang op om året fornuftig og praktisk. A.2. Én klasse. Lige som andre mennesker så har børn brug for at tilhøre en gruppe, som de kender godt, hvor de har stabile kammeratskaber, hvor de kan finde en rolle og blive anerkendt. Skolen skal give eleverne viden og færdigheder, men det omfatter også sociale færdigheder eller sagt på en anden måde: det er i skolen at børnene bliver socialiseret dvs. lærer at være sociale væsner, med fællesskabstænkning, respekt for andre, forståelse af forskellighed osv. Derfor skal børn have en hjemklasse som basisgruppe. En sådan enhed er også et sikkerhedsnet under de svage elever. A.3. Én klasselærer. Klassen er en social enhed med samspil og konflikter. Klassen har brug for en voksen med nært kendskab både til den enkelte elev og dennes baggrund, og til den sociale dynamik i klassen. Nogen skal kunne spore og tage sig af f.eks. mobning, og det skal være en voksen med indsigt i den enkelte og det sociale. Derfor skal der være en klasselærer. B. Valgfrihed, projektarbejde og fleksible grupper Èn årgang, èn klasse og én klasselærer er en arv fra militæret og industrisamfundet. Børn udvikler sig forskelligt og har forskellige interesser. Der er ingen grund til, at dette skal bestemmes af deres biologiske alder, eller at de er begrænset af at tilhøre én bestemt klasse. Det begrænser mulighederne for såvel det meget lærenemme, som vil løbe stærkt og dem, som har brug for andre udfordringer. Der er heller ingen grund til at børn kun skal være sammen med jævnaldrende. Tvært imod. Dynamikkerne er lang bedre, når der er en aldersspredning, og det giver mulighed for flere roller og hermed for, at eleverne kan udvikle flere side af sig selv. Store elever er ofte bedre til at opdrage og hjælpe dem, der er lidt yngre end dem selv. Alle skal have mulighed for at udvikle deres potentialer. Det forhindrer den traditionelle rigide skolestruktur. Der er brug for en langt mere fleksible, differentieret, projektorienteret og moderne organisationsform, som passer langt bedre til det moderne informationssamfund, som eleverne skal klare sig i som studerende og borgere. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, 11

12 forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 12

13 8. Hvem skal styre skolen kommunen skolelederen - lærerne forældrene - eleverne? A. Kommunen/staten/læseplanerne Skolerne i Danmark er vores skoler. Til at styre og udvikle dem har vi et undervisningsministerium. Det er besat med kompetente mennesker, som kan udtænke læseplaner for, hvad der skal læres. Til deres hjælp har de forskellige forskningsinstitutter, forsøgsskoleordninger, osv. som kan kobles med et kendskab til det danske samfund og hvad fremtiden kræver af de unge. Derfor skal skolerne styres centralt. Og denne styring går fra undervisningsministeriet via kommunes skoleadministrationer ud til de enkelte skoler. B. Skolelederen Skolen er den enhed, som undervisning og læring skal finde sted indenfor. Der er bygninger, lærerkræfter, undervisningsmaterialer, budgetter osv. Alt dette skal i kombination med læseplanerne - gå op i en højere enhed. Det er det, skolelederen skal. Desuden skal han/hun sikre at skolen vision fungerer som inspiration for hele skolens virke. Han/hun er simpelthen en leder, som så mange andre og han/hun udfører naturligvis sit arbejde i samarbejde med lærerne, skoledirektøren, skolebestyrelsen osv. Men i sidste ende er det ham/hende, der samler og giver retning på den enkelte skole. Og stå med ansvaret. C. Lærerne Skolen er ikke en læringsfabrik og læreren er ikke værkføreren, som skal sikre opfyldelsen af de centralt besluttede produktionsmål. Mennesker er komplekse og følsomme og tyve af dem i et lille lokale, gør ikke det hele mindre komplekst. Sagt på en anden måde: lærerens erfaringer med børn, lærerens intuition og lærerens fornemmelse for klassen og de enkelte elever er afgørende for, om skolehverdage i klassen fungere. Hvad der læringsmæssigt fungerer på et tidspunkt i én klasse fungerer ikke nødvendigvis i en anden klasse eller på et andet tidspunkt. Den veluddannede lærer med faglig, pædagogiske og menneskelige kompetencer må have frie rammer til at navigere i denne komplekse virkelighed. Uden denne navigering fungerer hverken læring eller børnenes personlig udvikling. D. Forældrene Forældrene sender deres børn i skole, for at de kan tilegne sig viden og færdigheder, udvikle sig personligt og socialt og med en forventning om, at deres børn trives i skolen. Ingen er mere interesseret i børnenes ve og vel faglig og socialt end netop dem. Børnenes hverdag er i høj grad delt op mellem en hverdag på skolen og en hverdag hjemme. Der skal være sammenhæng i verden set fra børnenes synspunkt. Det er noget de enkelte forældre fornemmer bedre en 13

14 de ofte travle lærere med en klasse på tyve børn. Forældrenes opbakning til skolens arbejde er vigtigt og en sådan hænger ofte sammen med at forældrene får indflydelse på skolen. Derfor er det vigtigt at forældrene har en stemme i den skole, som dels forbereder deres børn til voksenlivet og dels er rammen om deres hverdag. E. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er befolkningens stemme i den enkelte skole. Det er godt nok med kloge læseplaner og dygtige pædagoger og lærere, men nogen skal binde det professionelle sammen med de folkelige. Tingene skal have gang på jorden. Skolebestyrelsen er et vigtigt bindeled mellem lokalsamfund, forældre og skolens ledelse. De er på en måde mere helhedsorienterede og tættere forbundne med virkeligheden i vores samfund. Derfor er deres indflydelse på skolen af afgørende betydning. F. Eleverne Lærerne kan undervise, men det er kun eleverne der kan lære. Læring foregår inde i hovedet eller hvor det nu er men dér har kun den enkelte elev selv adgang. Og elever er forskellige. Derfor skal eleverne have stor indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Elever kan være forvirrede, men hvis vi satser på at kvalificere dem til at tage ansvar for egen læring, så kan de lære det. Og så vil meget foregå meget nemmere i stedet for at læreren og andre udenforstående skal gætte sig til, hvad eleven forstår og er motiveret for. Det er jo i høj grad lysten der driver værket. Især for børn. Hvad tænker du/i Hvordan skal balancen og samspillet være? Hvorledes er den balance og de samspil som du/i synes er optimalt i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved? Hvem skal gøre hvad for at det du/i ønsker skal blive til noget? 14

15 C. Lille Oscar 6 år i dag samfundsbærende i 2050 For at stimulere det langsigtede perspektiv, kunne denne graf præsenteres D. Vinkler på skolen For at stimulere en alsidig diskussion af skolen kunne denne graf præsenteres 15

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Lyst Nysgerrighed Glæde

Lyst Nysgerrighed Glæde Tilbagemeldinger fra gruppearbejdet Mandag den 9. februar 2009 Gruppe 1: Vidensdeling: På langs på tværs i og af afdelingerne Interaktive tavler (fx Smartsbord) Rød tråd Sundhed: Fælles kost og bevægelsespolitik

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere