Forslag til Kommunal Politisk Laboratorium om grundskolen i Næstved kommune
|
|
- Patrick Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til Kommunal Politisk Laboratorium om grundskolen i Næstved kommune 1. Baggrund Det har længe været et ønske i Næstved-kredsen at få gang i udmøntningen/udviklingen af alternativets ideer på kommunalpolitiske og lokalt plan. Med udgangspunkt i dette og med specielt udgangspunkt i nødvendigheden af at kunne markere os både forud for valkampen og i selve KV17, har vi udviklet ideen om KommPoLab kommunalpolitiske laboratorier. KommPoLabs formål er dels at engagere borgerne i lokalpolitik, at får tænkt grundigt over forskellige politikområder ud fra et lokalt perspektiv og sidst at udvikle en lokalpolitik for Alternativet i Næstved på forskellige områder, for at kunne engagere os i lokale debatter og for at have et mere præcist program for kandidaterne for KV17. Politikken retter sig imidlertid ikke udelukkende mod politik i byrådet med også mod de andre aktører, som gør at vi sammen kan skabe en god og relevant skole. Der er således to lag i processen: 1) den generelle borgerengagerende og 2) den specifikke Å- lokalpolitikudviklende Det felt vi ønsker at undersøge og udvikle grundskolen dvs. de første 9 10 års skolegang - hvad enten det er i folkeskolen eller privat-, fri- og efterskoler. 2. Den overordnede forløb Det overordnede forløb er som følger: 1. Avisartikel i lokalt blad som argumenterer for nødvendigheden af at involvere borger mere i politik og politikudvikling og so beskriver den en én-dags workshop (PoLab) som vi arrangerer for at stimulere dette. Artiklen indeholder links til en hjemmeside hvor de oplæg til diskussion som vi forlods har beskrevet (se bilag B) samt et detaljeret program (se bilag A) ligger. Vi gør samtidig opmærksom på at vi efter workshoppen kommer med en artikel som præsenterer resultaterne fra workshoppen. Samtidig med avisartiklen indrykkes en annonce og modificerede udgaver af oplægget lægges ud på de sociale medier. Tilmelding starter. 2. Selve workshoppen. Se program i bilag A. 3. Opsamling af resultaterne og produktion af artikler til diverse medier. 4. Bearbejdning af alle inputs fra workshoppen med henblik på at udstikke retninger for en lokal Å- politik på området. Konklusionerne sammenfattes i et lokalpolitisk papir på skoleområdet i samarbejde/konsultation med f.eks. Carolina Magdalene Meier. 5. Produktion af et papir som beskriver ideen og erfaringerne med KommPoLab til brug i Å generelt. Det er planen at få processen dokumenteret på video som en slags KomPoLab inspiration og filmhåndbog (vi leder efter folk som vil lave det) 6. Brug af ideerne i læserbreve, Facebook opslag og senere i KV17 kampagner For flere detaljer, se graf næste side 1
2 2
3 3. Appendikser A. Dagsprogrammet(udkast) Varighed Start/stop Emne/aktivitet 15 min 9:45 10:00 Ankomst, kaffe og kig på plancher 5 min 10:00 10:05 Velkommen 10 min 10:05 10:15 Formål og program 25 min 10:15 10:40 Det store perspektiv og hvor står vi lige nu mht. samfund, skole og børn ved Carolina Magdalene Maier. Hun bestemmer i høj grad selv, men det er en måde at lægge stilen og niveauet på. 10 min 10:40-10:50 Evt. yderligere inspiration: f.eks.: Lille Oscar 6 år i 2016 samfundsbærende i 2050 og diagram med seks vinkler på skolen (bilag C og D). Måske samkøres dette med Carolinas oplæg eller optræder kun som plancher 20 min 10:50 11:10 Emne-brainstorm hvad synes deltagerne er vigtige emner foregår i smågrupper/summe 15 min 11:10 11:25 Præsentation og organisering af emner 15 min 11:25 11:40 Kort præsentation af vores emner. (A og B presentationer) 10 min 11:40 11:50 Deltagerne vælger grupper og de endelige emner bestemmes afhængigt af interesse og antal deltager 45 min 11:50 12:40 Diskussion i ca. 7 grupper 45 min 12:40 13:20 Frokost og snak 45 min 13:20 14:05 Mundtlig præsentation fra grupperne og skrevne inputs til fælles graf på gulvet/væggen 20 min 14:05 14:25 Diskussion 15 min 14:25 14:40 Rating with smiles eller på anden vis hvad synes du er vigtigst og rigtigst? (og kaffehentning) 15 min 14:40 14:55 Carolina sammenfatning og kommentarer 5 min 14:55 15:00 Tak og det videre forløb i Næstved 3
4 B. Diskussionsoplæggene Skolen fremtid Fremtidens skole - hvordan ønsker vi skolernes grunduddannelse (dvs. nulte til tiende klasse) i Næstved skal være? Nedenfor find nogle forslag til emner, som måske kan sætte gang i diskussionerne, som vi mener, er vigtige. Hvert emne består at to eller flere tilgange, som er hinandens modsætninger. Det er selvfølgelig ikke meningen at man blot skal vælge A eller B tilgangen, men at det kan stimulere til en debat, som måske kan producer noget helt tredje. Alligevel ville det være interessant at se, hvorledes folk vægter de forskellige udsagn, og hvorledes de evt. tænker sig dem samspille bedst muligt. Helt nye ideer kan også udspringe af debatterne. Jeg har prøvet mig frem med 8 emner/modsætningspar. Disse forslag er en slags top-up på brainstormen, som skal så indgå i puljen, når vi laver grupper. Deres funktion er at stimulere og styre debatterne en smule. 4
5 1. Åben eller lukket Skolen i skolebygningen eller skolen i virkeligheden hvad skal balancen være? Når vi siger skolen tænker vi på bygningen og når vi siger undervisning tænker vi på noget der foregår i et klasseværelse (fysiklokale/skolekøkken/osv.). A. Skolen og klassen er trygge og rolige steder hvor børn og unge kan koncentrere sig om at tilegne sig den viden og de færdigheder, de får brug for senere i deres uddannelsesforløb og i livet som voksen. I skolen er der lærere med viden om indlæring, og der er de nødvendige undervisningsmaterialer tilpasset de forskellige alderstrin og læseplaner. Klasse er desuden en social enhed, hvor eleverne kan lære de sociale og demokratiske færdselsregler. Skolen med dens bygninger, lærerkræfter, materialer struktur og hverdag er simpelthen skræddersyet til læring. Det er en specialiseret institution lige som hospitaler. B. I Skolen skal børn og unge lære om den virkelighed, de lever i her og nu og den virkelighed, de skal fungere i og være med til at skabe som voksne borgere, ansatte og privatpersoner. Hvis man skal lære om virkeligheden, er der ikke noget så godt som at komme ud i den! Alle undervisningsmidler er andenhåndsviden, som kommer til en gennem f.eks. tekst, tale eller billeder men uden kropssanser, kulde, varme, nærværd og lugt. Det går ikke, og derfor skal skolen ikke forstås, som en bygning, men som en proces hvor børn og unge lære om den lidt indviklede virkelighed, vi lever i og udvikler sig ind i den. Og denne læring må tage udgangspunkt i en oplevelse af virkelighedens mange facetter. Derfor skal skolen tage sit udgangspunkt i verden udenfor skolen, og derfor vil en stor del af grundskolens læring foregå udenfor skolen eller ved, at virkelighedens lokale aktører kommer ind i skolebygningen. Læring om historie er knyttet til oplevet lokalhistorie, læring om geografi er knyttet til direkte oplevet lokalgeografi, læring om demokrati er knyttet til samspil med de lokale demokratier osv. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 5
6 2. Medmennesker eller natur Mennesker og natur hvad er det for en virkelighed børnene skal forholde sig til? Skolen skal naturligvis lære eleverne at klare sig i verden. Med hvad er det for en verden vi snakker om? Er det den verden som består af mennesker, deres organisationer, kulturer, maskiner osv. eller er det den store verden, som vi ofte kalder naturen? A. Den virkelighed der tæller er i forhold til børn og unges fremtid er livet og arbejdet i byerne. Næsten 90% af danskerne bor i byerne, og det er her især unge vil være. Det er her jobbene og caféerne er, og det er her kulturen blomstrer. De fleste job er på kontorer med brug af moderne digitale systemer eller er i servicesektoren, hvor det handler om samspillet med mennesker i f.eks. daginstitutioner, skoler, butikker, konsulentfirmaer osv. I og med at det er børn og unges fremtidige tilværelse skolen skal forberede dem til, er det livet i byer blandt mennesker og computere på godt og ondt skolen skal sigte imod. Samspil, kulturmøde, software, innovation og kreativitet er kodeordene. B. Børn og natur hører sammen. Det er sundt for børnene at være i naturen, de bliver mere rolige af den og har nemmere ved at lære også matematik, hvis de har jævnlig naturkontakt. Desuden er den største fremtidige trussel mod vores civilisation den ødelæggelse af naturgrundlaget, som er det moderne samfunds bagside. Uden natur ingen kultur. Uden en omstilling til bæredygtighed vil meget andet ikke fungere. Derfor skal børn ikke blot lære at forstå naturens komplekse systemer - de skal føle sig forbundne med naturen og derfor ønske at bevare den. Børn skal kort og godt opbygge relationer til naturen, lære den at kende og forstå de dynamikker som skabe stabilitet og bæredygtighed. Derfor må de ud i den! Ud fra det kan de lære, hvorledes vi omstiller vores samfund til både bæredygtighed og livfuldhed i deres fremtidige jobs som ingeniører, sygeplejere, økonomer,. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 6
7 3. Kompetencer eller kultur? Forberedelse til erhvervsuddannelse og arbejdslivet eller til helt menneske dvs. socialt, kulturelt, politisk og professionelt (og spirituelt?) A. Det helt afgørende er at skolen forbereder eleverne til at blive produktive og kreative borgere i vores velfærdssamfund. Arbejdslivet er den helt centrale form for deltagelse i samfundslivet. For den enkelte giver tilfredsstillelse at bidrage arbejdsmæssigt til det fælles samfund, og det er på arbejdspladsen at mange venskaber opstår. Konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård, og derfor må skolen forberede eleverne bedst muligt til de uddannelser, som i sidste ende skal give dem brød på bordet. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det afgørende, at Danmark har en kvalificeret arbejdsstyrke, for uden effektive virksomheder med produktive ansatte, kan vi ikke klare os i den globale konkurrence. Uden arbejdspladser ingen skattekroner og uden skattekroner ingen velfærdsstat. Så hvad enten vi ser det fra den enkeltes eller samfundets synspunkt, så er skolens centrale rolle at kvalificere eleverne til studier og livet på arbejdspladserne gennem at give dem central viden og centrale færdigheder. B. Skolen er et sted hvor børn i vekselvirkning med lærere kan udvikle sig til modne mennesker, som kan overtage, deltage i og videreføre og forbedre vores samfund som helhed med en demokratiske, mangfoldige og tolerante kultur. Skolen skal stimulere barnets alsidige udvikling og Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (jf. formålsparagraffen). Skolen er således primært dannende og ikke specifikt rettet mod forskellige former for professioner. Gennem en skole hvor børn trives og bliver rigtigt udfordret socialt, fagligt og kreativt, bliver de til stærke, dygtige og sociale individer som kan tage de udfordringer op, som en uvis fremtid bringer. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 7
8 4. Målstyring eller åndsfrihed? Veldefinerede læringsmål eller en frugtbar muld hvori det hele selvstændige menneske kan udvikle sig? A. Skolen er samfundet institution. Det er samfundet der betaler, og derfor skal fællesskabet dvs. folketinger - også sætte mål for hvad eleverne skal lære, således at vi alle kan holde øje med om eleverne lærer det, vi i fællesskab har bestemt at det skal. Derfor er det godt at undervisningsministeriet har udviklet fælles mål for de enkelte fag, som skolen er forpligtiget til at sørge for at eleverne lærer. Uden klart formulerede mål har hverken elever, lærere, forældre og skolestyrelser noget at styre efter. Læringen skal være synlig ikke mindst for eleverne, som elsker at have klare opgaver og elsker at kunne måle sine egne fremskridt. Skolen skal fra tid til anden gennem prøver skaffe sig nøje målinger af hvor langt de enkelte lever er nået, således at den bedst muligt kan hjælpe dem videre fremad i deres læringsforløb. B. I skolen skal de enkelte barns potentialer næres og udvikles. Det kræver en åben atmosfære og plads til mødet mellem barn og voksen elev og lærer. Børn er komplekse væsner og læreren skal have frihed til at give børn de udfordringer og den støtte, som hun med sin viden og erfaring og vurderer er bedst. Derfor skal der være udstrakt metodefrihed i skolen. Stramme mål og ensretning hæmmer børns udvikling, så de ikke kan realisere deres potentialer. De potentialer som eller kunne være til gavn for dem selv, deres medborgere og samfundet som helhed. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 8
9 5. Offentlige folkeskoler eller privat- og friskoler? Mangfoldighed og lokale rødder eller nationalt fællesskab og solidaritet? A. Skolen har traditionel været statens skole. Det var staten som bestemte læseplanerne, skolebygningerne, skoledagens organisering osv. Gedser eller Skagen klasseværelset, læseplanen, lærerne, sproget, tavle, kridtet osv. var det samme. En moderne skole. En rodløs statsskole. Det er på tide at Folkeskolen bliver folkets skole. En skole som er præget af mennesker hvor de bor lokalt, hvad de tænker, den lokale kultur og de lokale virksomheder og samfund generelt. Skolen skal være mangfoldig og rodfæstet. Den skal være integreret i lokalsamfundet og lokale mennesker herunder forældrene skal være engageret i deres skole. Derfor er privat- og friskoler en god, gammel dansk tradition, som vi den grad har brug for i den mangfoldige virkelighed, som vi nu lever i. B. Folkeskolen skal være for alle ellers er det ikke en folkeskole. I Folkeskolen skal børn fra alle lag, kulturer og etniske baggrunde mødes, knytte bånd og blive venner. Danmark er et lille land og vi skal værne om vore fælles kultur herunder ikke mindst den stærke gensidige forståelse, tillid og tolerance, som skaber et samfund med sammenhængskraft. Og denne sammenhængskraft er der i den grad brug for i en verden med store udfordringer. Kun gennem samarbejde kan vi løse de problemer, vi som samfund står over for. Vi har ikke brug for subkulturer af ideologisk eller etnisk tilsnit, som ikke forstår hinanden. Vores samfund er på mange måder individualiseret og opsplittet. Derfor er det vigtigt at vi fastholder Folkeskolen som der hvor vi ALLE mødes. Privat- og friskolerne underminerer dette, og der er en tendens til, at det bliver de børn fra stærke hjem, som samler sig i disse skoler, hvorfor Folkeskolen så får endnu større udfordringer med inklusionen af børn fra svagere hjem. Processen kan let blive selvforstærkende således at privatskolerne bliver for A-holdet og Folkeskolen for B- holdet. Også med hensyn til lærerkræfter. Det er ikke på den måde vi får alle i Danmark med! Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 9
10 6. Store skoler eller små skoler? A. Store skoler. Verden er globaliseret, samfundene er komplekse, konkurrencen skarp og vores danske samfund står overfor store udfordringer i dette århundrede. For at møde disse udfordringer, er det nødvendigt dels at eleverne generelt får en undervisning af høj faglig kvalitet, og at skolen gennem differentiering kan give eleverne de udfordringer, der passer til dem hver især. Store skoler kan ansætte mange faglærere med specielle fagkompetencer, kan tilbyde veludstyrede faglokaler og kan tilbyde undervisning på mange forskellige niveauer. Derfor er de langt bedre end små skoler til dels at give eleverne det, de evner og er motiverede for, og dels sikre at skolen som helhed producerer meget kompetente elever, som kan gå videre i uddannelsessystemerne og komme ud som dygtige og tilfredse borgere. B. Små skoler Små skoler med et overskueligt antal mennesker, som kender hinanden, giver en tryghed og nærhed, som er forudsætningen for at børn kan lære og udvikle sig. Der skal være ro på og menneskelig kontakt. Små skoler ligger i lokalsamfundene og kan lettere integreres i den lokale virkelighed, således at der er sammenhæng mellem skolehverdagen og den virkelighed, som eleverne i øvrigt lever i. Lærer og forældre kender hinanden, og det gør at problemer let kan håndteres. Endelig kan forældrene letter involveres i skolen arbejde fordi de bor rundt omkring skolen. Fagligheden er vigtig, men den tid er forbi, hvor det afhang udelukkende af en vidende lærer. Megen viden findes digitalt, og lærerne kan forholdsvis nemt hjælpe eleverne hen til de steder, hvor de kan hente viden, meninger osv. Desuden skal eleverne jo alligevel lære selv at søge viden osv. Ideen om at store skoler med mange faglokaler er besnærende, men det kan ikke bekræftes videnskabeligt at børn lærer mere i store skoler. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 10
11 7. Én årgang, én klasse, én klasselærer eller valgfrihed, projektarbejde og fleksible grupper A. Én årgang, én klasse, én klasselærer A.1 Èn årgang. I alderen fra 6 til 15 udvikler børn sig hurtigt. Generelt set er denne udvikling knyttet til deres biologiske alder dvs. hjernens og kroppens fysiske udvikling. Der er ganske vist lidt forskel mellem fysisk alder og udviklingstrin, men ikke mere end at de giver god mening at undervisningen i skolen organiseres i klassetrin. Derfor er en skole opdelt i årgange, og hvor man rykker én årgang op om året fornuftig og praktisk. A.2. Én klasse. Lige som andre mennesker så har børn brug for at tilhøre en gruppe, som de kender godt, hvor de har stabile kammeratskaber, hvor de kan finde en rolle og blive anerkendt. Skolen skal give eleverne viden og færdigheder, men det omfatter også sociale færdigheder eller sagt på en anden måde: det er i skolen at børnene bliver socialiseret dvs. lærer at være sociale væsner, med fællesskabstænkning, respekt for andre, forståelse af forskellighed osv. Derfor skal børn have en hjemklasse som basisgruppe. En sådan enhed er også et sikkerhedsnet under de svage elever. A.3. Én klasselærer. Klassen er en social enhed med samspil og konflikter. Klassen har brug for en voksen med nært kendskab både til den enkelte elev og dennes baggrund, og til den sociale dynamik i klassen. Nogen skal kunne spore og tage sig af f.eks. mobning, og det skal være en voksen med indsigt i den enkelte og det sociale. Derfor skal der være en klasselærer. B. Valgfrihed, projektarbejde og fleksible grupper Èn årgang, èn klasse og én klasselærer er en arv fra militæret og industrisamfundet. Børn udvikler sig forskelligt og har forskellige interesser. Der er ingen grund til, at dette skal bestemmes af deres biologiske alder, eller at de er begrænset af at tilhøre én bestemt klasse. Det begrænser mulighederne for såvel det meget lærenemme, som vil løbe stærkt og dem, som har brug for andre udfordringer. Der er heller ingen grund til at børn kun skal være sammen med jævnaldrende. Tvært imod. Dynamikkerne er lang bedre, når der er en aldersspredning, og det giver mulighed for flere roller og hermed for, at eleverne kan udvikle flere side af sig selv. Store elever er ofte bedre til at opdrage og hjælpe dem, der er lidt yngre end dem selv. Alle skal have mulighed for at udvikle deres potentialer. Det forhindrer den traditionelle rigide skolestruktur. Der er brug for en langt mere fleksible, differentieret, projektorienteret og moderne organisationsform, som passer langt bedre til det moderne informationssamfund, som eleverne skal klare sig i som studerende og borgere. Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der Hvad tænker du/i? Det er ikke godt nok at sige jo, jo både og. Prøv måske at lav en liste over hvad der er for og imod begge tilgange og se måske også på spørgsmålet om hvordan du/i ser de to tilgange i forhold til hinanden og hvordan balancen skal være. Prøv at sæt det i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved kommune i dag. Hvad skal der være mere af? Hvad betyder dette i forhold til de forskellige mennesker som skaber skolen: byrådet, kommuneadministrationen, skoleledere, skolestyrelser, lærere, 11
12 forældre og elever? Hvem skal gøre hvad? Overvej evt. også om det kræver flere ressourcer i form af penge, materialer, træning osv. det er jo sparetider i kommunen. 12
13 8. Hvem skal styre skolen kommunen skolelederen - lærerne forældrene - eleverne? A. Kommunen/staten/læseplanerne Skolerne i Danmark er vores skoler. Til at styre og udvikle dem har vi et undervisningsministerium. Det er besat med kompetente mennesker, som kan udtænke læseplaner for, hvad der skal læres. Til deres hjælp har de forskellige forskningsinstitutter, forsøgsskoleordninger, osv. som kan kobles med et kendskab til det danske samfund og hvad fremtiden kræver af de unge. Derfor skal skolerne styres centralt. Og denne styring går fra undervisningsministeriet via kommunes skoleadministrationer ud til de enkelte skoler. B. Skolelederen Skolen er den enhed, som undervisning og læring skal finde sted indenfor. Der er bygninger, lærerkræfter, undervisningsmaterialer, budgetter osv. Alt dette skal i kombination med læseplanerne - gå op i en højere enhed. Det er det, skolelederen skal. Desuden skal han/hun sikre at skolen vision fungerer som inspiration for hele skolens virke. Han/hun er simpelthen en leder, som så mange andre og han/hun udfører naturligvis sit arbejde i samarbejde med lærerne, skoledirektøren, skolebestyrelsen osv. Men i sidste ende er det ham/hende, der samler og giver retning på den enkelte skole. Og stå med ansvaret. C. Lærerne Skolen er ikke en læringsfabrik og læreren er ikke værkføreren, som skal sikre opfyldelsen af de centralt besluttede produktionsmål. Mennesker er komplekse og følsomme og tyve af dem i et lille lokale, gør ikke det hele mindre komplekst. Sagt på en anden måde: lærerens erfaringer med børn, lærerens intuition og lærerens fornemmelse for klassen og de enkelte elever er afgørende for, om skolehverdage i klassen fungere. Hvad der læringsmæssigt fungerer på et tidspunkt i én klasse fungerer ikke nødvendigvis i en anden klasse eller på et andet tidspunkt. Den veluddannede lærer med faglig, pædagogiske og menneskelige kompetencer må have frie rammer til at navigere i denne komplekse virkelighed. Uden denne navigering fungerer hverken læring eller børnenes personlig udvikling. D. Forældrene Forældrene sender deres børn i skole, for at de kan tilegne sig viden og færdigheder, udvikle sig personligt og socialt og med en forventning om, at deres børn trives i skolen. Ingen er mere interesseret i børnenes ve og vel faglig og socialt end netop dem. Børnenes hverdag er i høj grad delt op mellem en hverdag på skolen og en hverdag hjemme. Der skal være sammenhæng i verden set fra børnenes synspunkt. Det er noget de enkelte forældre fornemmer bedre en 13
14 de ofte travle lærere med en klasse på tyve børn. Forældrenes opbakning til skolens arbejde er vigtigt og en sådan hænger ofte sammen med at forældrene får indflydelse på skolen. Derfor er det vigtigt at forældrene har en stemme i den skole, som dels forbereder deres børn til voksenlivet og dels er rammen om deres hverdag. E. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er befolkningens stemme i den enkelte skole. Det er godt nok med kloge læseplaner og dygtige pædagoger og lærere, men nogen skal binde det professionelle sammen med de folkelige. Tingene skal have gang på jorden. Skolebestyrelsen er et vigtigt bindeled mellem lokalsamfund, forældre og skolens ledelse. De er på en måde mere helhedsorienterede og tættere forbundne med virkeligheden i vores samfund. Derfor er deres indflydelse på skolen af afgørende betydning. F. Eleverne Lærerne kan undervise, men det er kun eleverne der kan lære. Læring foregår inde i hovedet eller hvor det nu er men dér har kun den enkelte elev selv adgang. Og elever er forskellige. Derfor skal eleverne have stor indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Elever kan være forvirrede, men hvis vi satser på at kvalificere dem til at tage ansvar for egen læring, så kan de lære det. Og så vil meget foregå meget nemmere i stedet for at læreren og andre udenforstående skal gætte sig til, hvad eleven forstår og er motiveret for. Det er jo i høj grad lysten der driver værket. Især for børn. Hvad tænker du/i Hvordan skal balancen og samspillet være? Hvorledes er den balance og de samspil som du/i synes er optimalt i forhold til således som praksis er i skolerne i Næstved? Hvem skal gøre hvad for at det du/i ønsker skal blive til noget? 14
15 C. Lille Oscar 6 år i dag samfundsbærende i 2050 For at stimulere det langsigtede perspektiv, kunne denne graf præsenteres D. Vinkler på skolen For at stimulere en alsidig diskussion af skolen kunne denne graf præsenteres 15
Workshop: Hvad vil vi med folkeskolen.
Workshop: Hvad vil vi med folkeskolen. A. Dagsprogrammet den 15. januar 2017. Varighed Start/stop Emne/aktivitet 15 min 9:45 10:00 Ankomst, kaffe og kig på plancher 10 min 10:00 10:10 Velkommen fra arrangører
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereLæringsgrundlag. Side 1 af 7
Læringsgrundlag Side 1 af 7 Indledning Roskilde private Realskoles læringsgrundlag har til formål at beskrive rammer og principper for den pædagogiske virksomhed. Læringsgrundlaget sætter fokus på de forhold,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereBUPL s vision for fremtidens skole
BUPL s vision for fremtidens skole 2 / / BUPL s vision for fremtidens skole BUPL s Vision for fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereBørnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole
Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 661016 Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereEn sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK
En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 2 Fællesskaber IND- HOLD 3 Forord 4 Børnene er fremtiden 5 9 Læring og dannelse Det mangfoldige, forpligtende forældresamarbejde 10 Børnenes og de unges
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereTilsynserklæring 2015/2016
Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.
Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereFrie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011
1 Frie Børnehaver og Fritidshjem En selvejende skole En tredje vej.. marts 2011 2 Baggrund Folkeskolen er kommet under pres, fordi flere ressourcestærke familier fravælger den og foretrækker de privatdrevne
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mere