Handling, tekstualisering og tekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handling, tekstualisering og tekst"

Transkript

1 Handling, tekstualisering og tekst Ole Togeby Der argumenteres her for at talehandlinger og tekst hand linger er to for skellige typer af handlinger. En talehandling er situering en af et ud sagn om et sagforhold. En teksthandling er situeringen af helheden af en række forbundne para graf fer (som er degraderede udsagn) som udgør en beskrivelse af sagforhold. Talehandlingens type af hænger af kon fi gu ra tionen af udsagnets realitets værdi, emnetype og om sagns type; tekst hand lingens type desuden af den dominerende type af konneksionsrelationer mellem paragrafferne. 1. Talehandlinger I beskrivelsen af talehandlinger (speech acts, sprog hand linger) kan alle vist blive enige om hvilken type tale hand ling følgende replik hører til: (1) Tusind Tak Det er en taksigelseshandling. Denne handling beskrives af John R. Searle (1969:67) således (H = hearer, S = speaker): (2) thank for p r o p o s i t i o n a l c o n t e n t past act A done by H. p r e pa r at o ry A benefits S and S believes A benefits S. s i n c e r i t y S feels grateful or appreciative for A. e s s e n t i a l c o m m e n t Counts as an expression of gratitude or appreciation. Sincerity and essential rules overlap. Thanking is just expressing gratitude in a way that, e.g., promising is not just expressing an intention. 67

2 Ole Togeby Jeg har to typer af kommentarer til denne beskrivelse: for det første at den ikke er helt præcis, og for det andet at den kan fremstilles i et bedre format. Først skal det nævnes at der findes to former for tak, en der nærmest er en minimalt respons, og som udløses af et værsgo eller det at nærden ene rækker den anden noget, fx at ekspedienten giver byttepengene tilbage, og så det store tak som er en egentlig ytring og dermed en talehandling. Searles beskrivelse af det store tak fore kom mer mig upræcis, for takke gør afsenderen A kun hvis det både er til fældet at A er glad for modtageren Ms foregående handling h (Searles pre paratory rule), og at h er udført af M som en gave, dvs. frivilligt, til glæde for A og uegennyttigt, med tab for M (og det gælder jo ikke byttepengene). Takken må nødvendigvis bestemmes som det andet led i det som nogle kalder et ytringspar (adjacency-pair) der hører sammen ved at åbne og lukke en in ter ak tionsenhed, fx spørge-svare, befale-adlyde, love-modtage løfte. Det er både uhøfligt og meningsbærende ikke at takke for noget som fak tisk er en gave B hvad man kan høre forældre belære deres børn om jule aften. Taksigelse er altså en lukke-tale hand ling i et ytrings par. Der er et skær af gambit over gave-takke-parret: giveren ofrer sin gave for at opnå en mere langsigtet, men også uhåndgribelig fordel, nemlig goodwill fra gavemodtageren. Det er denne goodwill takkeafsenderen står inde for med taksigelsen. Searles beskrivelsesformat er fra 1969, og de forhold som han taler om, har i løbet af de 40 forløbne år fået andre hævdvundne betegnelser. Jeg vil derfor her fore slå et format til beskrivelse af talehandlinger som har følgende poster: 1) s a g f o r h o l d e t, som er det der tales om (= propositional content), 2) de informationer der f o r u d s æ t t e s af formu le ring en af sætningen, dvs. det der ofte kaldes præsuppositionerne (= preparato ry-1), 3) hvil ke informationer der er nye og informative for modtageren i si tua ti onen (= pre pa ratory-2), 4) hvilke motiver, lyster, ønsker og interesser der er u n d e r f o r s t å e d e, og som gør ytringen r e l e va n t for parterne i si tuationen, det som af Grice beskrives som (generaliserede og partikulariserede) konversationelle implikaturer (= preparatory-3), 5) at det er afsenderens æ r l i g e intention at den illokutionære kraft (det som ytringen tæller som) også skal have perlokutionær virkning (= sincerity), 6) hvad en ytring tæller som i den sociale kommuni kations situ ation (= es sen tial). Jeg vil altså foreslå at talehandlinger beskrives i følgende format: 68

3 Handling, tekstualisering og tekst (3) taksigelse (A = afsender, M = modtager, Y = ytring, SF = sagforhold) s a g f o r h o l d (SF) As reaktion på Ms foregående handling h. f o r u d s æ t t e l s e r M har udført handlingen h over for A. h er en gave, dvs. udført frivilligt, til glæde for A, og uden vederlag. i n f o r m at i v i t e t det er ikke givet for M 1) at A har modtaget h, eller 2) at A er glad for h. r e l e va n s f o r M M forventer reaktion fra A på handlingen h. As æ r l i g h e d A er faktisk glad for h. Y t æ l l e r s o m e k s e m p e l Y tæller som As udtryk for taknemmelig over Ms gave, og som kvittering for modtagelsen af den. Tusind Tak. I eksemplet Tusind tak kan formlen udfyldes således: ytringen er en eks pressiv-regulativ talehandling hvormed afsenderen for det første ud tryk ker sin taknemmelighed over for giveren af en gave. Det propo sitionelle indhold af taksigelsen er altså ikke, som Searle ellers skriver, modtagerens tidligere gavegivningshandling (den er for ud sat), men afsend er ens taknemmelighed for den. Som en se kundær kva litet skal taksigelsen også tjene som en kvittering til mod tageren for modtagelse af gaven. Talehandlingen er primært eks pressiv og se kundært også regulativ. Det propositionelle indhold af (1) er så ledes: jeg er glad for det som jeg anerkender at du har gjort for mig. 2. Bestanddelene i en talehandling 2.1 Entiteter af forskellig orden Tale hand lingen består af situering, dvs. angivelse af den illoku ti onæ re kraft (I) for et udsagn, som selv består i udsigelse af rea li tets vær dien (R) af et sagforhold, som selv består af og et omsagn (prædikat) (O) om forholdet mellem de emner (argu menter, sub jekt og objekt) (E) som der henvises til: 69

4 Ole Togeby (4) (I + (R + (O + E))) talehandling udsagn sagforhold situering udsigelse omsigelse henvisning illokutionær kraft: (til pasningsret ning) realitet (nek sus, ord stil. adv.) omsagn (prædikat) sagforhold (med mening om sit) 2 o emner (argumenter) 1 o udsagn (med sandhedsværdi) 3 0 talehandling (med sociale konsekvenser i kommunikationssituationen) 4 o E = emner, O = omsagn (prædikat), R = realitetsmarkør, I = illokutionsmarkør Der kan på denne måde skelnes mellem entiteter af forskellig orden. Em ner er entiteter af 1 o, sagforhold entiteter af 2 o, udsagn af 3 o, og ta lehandlinger entiteter af 4 o (Reichenbach 1966: 49, 53, Lyons 1977:kap 11.3). Emner er den slags som de fleste simple substantiver henviser til, fx Stjernen Aldebaran, Josef, Potifars Hustru, Knappenaal, og som betegner håndgribelige ting, masser, dyr og per soner (Togeby 2003: ). Emner kan have eksistens, men ikke vare ved eller være sande. De kan fungere som rolleled (Togeby 2003: 67-73) for materielle foregange som betegner processer, placering, adfærd og handling (Togeby 2003: ), fx falde ned, række, sætte fast. Sagforhold angives med en at-sætning, fx at jeg hedder Eniolo, at de betragtede ham, og betegner meningsfulde si tuationer med foregange og roller, tid og sted, men uden sand heds vær di. Sagforhold kan foregå på bestemte måder (Togeby 2003: ), fx langsomt, alvorligt, behageligt, og være genstand for men ta le foregange, fx sagde, så, synes, og være årsager til andre sagforhold. Udsagn angives med helsætninger, fx Giovanni, som saa, at de betragtede ham, kom hen til dem, eller Giovanni udtrykte sin Taknemmelighed for den Venlighed, hun havde vist ham, eller nominaliseringer i bestemt form, fx den Venlighed hun havde vist ham. Udsagn kan være genstand for foregange der betegner vur de ring, ytring og regulering, fx Det er en god gammel tanke at... Talehandlinger er historiske begivenheder som kan dokumenteres med tid sted og personer. 70

5 Handling, tekstualisering og tekst Entitetstyper Ent type materiale prædikat der tager E x som argument 1 o emne nominal materielle foregange 2 o sagforhold at-sætning mentale foregange, mådesadverbier 3 o udsagn helsætning modalvb, sandt, muligt, sandsynligt, udsagnsadverbier 4 o talehandling ytring i en situation indikativ, imperativ, optativ, attitudeadverbier Hver af de fire elementer i talehandlingen: illokutionær kraft, rea li tets - værdi, emner, omsagn, har sit paradigmatiske rum. Hand lingens illoku ti o nære kraft kan være konstativ, ekspressiv eller nor ma tiv. Rea litets værdien kan være fremsat, benægtet, spørgende, hypotetisk eller ironisk. Hen visningen til et emne kan være deiktisk, historisk, gene risk eller på skrømt (fiktiv). Omsagnet kan være objektivt, sub jek tivt eller normativt Illokutionær kraft De fleste talehandlingsteoretikere inddeler talehandlingerne efter deres illokutionære kraft, dvs. efter hvad ytringen tæller som i in ter ak tionen med andre sprogbrugere, om afsenderen står inde for 1) at sag for holdet i sætningen svarer til virkeligheden, 2) at virke lig hed en svarer til sagforholdet, eller 3) ingen af delene (direction of fit, Searle 1976). Ytringen af sætninger (med objektive omsagn) som af senderen står inde for sandheden af, kaldes k o n s tat i v e ta l e h a n d l i n g e r. Ytringen af sætninger (med normative, omsagn) som afsenderen står inde for retmæssigheden af, kaldes r e g u l at i v e ta l e h a n d l i n g e r. Ytringer af sætninger (med subjektive omsagn) som af send er en står inde for ærligheden af, kaldes ekspressive ta l e h a n d l i n g e r. Talehand lings ty per ne kan underinddeles på følgende måde (Arndt 2007, Habermas 2001, Searle 1969, Searle 1976): 1. Ko n s tat i v e, sagforholdet skal passe til verden: a. oplyse (relevans): Hun er kommet b. hævde (sandhed): Jordens temperatur har været stigende i de sidste 10 år c. antage (troværdighed): Hun kommer nok tilbage, for hendes taske står her 71

6 Ole Togeby 2. Ekspressive, udsagnet åbenbarer As ønsker, hensigter, følelser, vurderinger og tilbøjeligheder: a. estimeringer: Det er koldere end i køleskabet b. evalueringer: Det er hundekoldt c. emotiver (intransitive vb): Jeg fryser 3. Re g u l at i v e, verden skal passe til sag for holdet, retmæs sig hed: a. direktiver (Ms handling): Kom herhen! b. kommissiver (As handling): Jeg lover at komme med det samme. c. aftaler (gensidige handlinger): Vi mødes kl. 16 d. regler (generelle): Man må ikke slå på en der er mindre end en selv e. erklæringer (skaber og ændrer sociale insti tu ti oner): Jeg erklærer hermed konferencen for åben Realitetsværdi Realitetsværdi er noget som udsigelsen om et sagforhold kan have, og angiver om sag for holdet svarer til virkeligheden og er sandt, eller ikke svarer til vir keligheden og er falsk. Men realitetsværdien af det sagforhold som en sætning er om, kan også være spurgt om, hypotetisk, kontra fak tisk eller ironisk. Realitetsværdien signaleres af afsenderen hovedsageligt ved gram matiske midler, dvs. ordstilling i neksusforbindelsen, udsagns ad ver bi er, konjunktioner, tempusendelser og pronominer. Paradigmet for realitetsværdi ser således ud: fremsat (sandt): Hun er kommet b e n æ g t e t (falsk): Hun er ikke kommet s p ø r g e n d e: Kommer hun? h y p o t e t i s k: Hvis hun kommer, går jeg k o n t r a fa k t i s k: Hvis hun kom, ville jeg gå i r o n i s k: Alle får ligeløn og månen er lavet af en grøn ost Emneforankring Sagforholdet, som er omsagnet om emnerne i den omtalte situation, har ikke i sig selv nogen realitetsværdi i kommunikationssituationen, men er netop kun omtalt. Den omtalte situation er den opfattede me ning med udsagnene som er fælles for parterne, det som begge parters tanker er om, det fælles fænomenologiske indhold. Kom munikation ved hjælp 72

7 Handling, tekstualisering og tekst af sprog kommer i stand ved at afsenderen henviser modtagerne til elementer i den omtalte situation, som derved forankres til kommunikationssituationens virkelighed. (Mit ord henvisning er en dansk betegnelse for det der de fleste steder kaldes reference. Jeg bruger ikke ordet reference fordi det er systematisk flertydigt på flere dimensioner, og derfor vil give en masse sprog for bi string. Til gengæld vil jeg nu definere begrebet henvisning om hyg geligt.) Denne henvisning kan ske på en af fire forskellige måder: De i k t i s k (afsenderrelativ) henvisning: Den omtalte situation er identisk med kommunikationssitua ti o nen; afsenderen konstituerer og regulerer sociale relationer mel lem afsender og modtagere ved endocentrisk henvisning, dvs. hen visning relativt til et definerende ele ment (j e g, d u, h e r, h e r m e d ) i kom muni kationssituationen, fx Gå din vej! eller Jeg lover hermed at betale pengene tilbage i morgen. Herunder hører de ytringer som kaldes performativer, dem hvor man gør noget ved hjælp af ord. h i s t o r i s k (absolut) henvisning: Den omtalte situation og kommunikationssituationen er adskilt i tid eller rum; og ved at henvise a b s o l u t (dvs. i forhold til eksterne kendsgerninger om tidsregning og geografi som antages kendte og givne for parterne) til et ele ment (x) i den omtalte situation forankrer afsenderen den til kom mu ni kationssituationen, fx Michelle Obamas tip tip ol de mor var slave i Sydstaterne og 475 dollar værd (Politiken søndag 11. oktober 2009:I,9). fiktiv henvisning: Den omtalte situation er adskilt fra kommuni kations si tu a tionen uden at være forankret til den; den omtalte situation er en metafor for den virkelighed som kommuni ka tions situa tionen er en del af; eventuelle henvisninger og forankringer sker på s k r ø m t, fx Der stod et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte arrede Hoved ovenud af Skyerne, ved dets Fod voksede der Palmer; det var i de varme Aartusinder med endnu evig Sommer før Istiden (Johannes V. Jensen 1938: Gunnung Api, Den lange Rejse). generisk henvisning: Fremstillingen i tegnet er på grund af generelle henvisninger en beskrivelse af lovmæssigheder i virkeligheden og omfatter som sådan også kommunikationssituationen, fx Silkehalen lever mest af kødbær og rønnebær. Den har aldrig ynglet i Danmark. Sil ke halen kan rejse hovedtoppen lige i vejret eller læg ge den næsten helt ned, 73

8 Ole Togeby som det passer fuglen bedst. (Hans Hvass 1954: Fugle i farver. Politikens Forlag:144) (5) 2.5. Typer af omsagn På tværs af realitetsværdien i udsigelsen af sagforholdet kan omsagn inddeles i ob jek ti ve, sub jek tive og normative typer. Et o b j e k t i v t o m s a g n er et udsagn hvor af sender en taler om 3. per sonsforhold, dvs. elementer i den om tal te situation (af hvad art den end er) under forudsætning af at hun eller han ved eller med overbevisning an tager noget om den, og så med udsagnet orienterer eller oplyser modtagerne om den. Et objektivt omsagn kan kendes på at man ikke efter det kan tilføje et: synes jeg; det lyder ikke rigtigt at sige *Silkehalen lever af rønne bær, synes jeg. Adjektiver der ikke kan gradbøjes angiver som regel noget objektivt, fx kommunal, femkantet, elektrisk. Objektive omsagn hand ler om hvilke kategorier personer, genstande, foregange og forhold 74

9 Handling, tekstualisering og tekst hører til, og om handlinger og begivenheder finder sted, og de kan være sande, falske eller sandsynlige. Et s u b j e k t i v t o m s a g n er et hvor afsenderen ud fra et 1. per sons perspek tiv synes noget om noget og giver udtryk for det, dvs. forholder sig til, ta ger stilling til, estimerer, vurderer, evaluerer noget, som i øvrigt for ud sæt tes kendt af modtagerne. Subjektive udsagn er observa tør afhæng ig e (de er afhængige af hvem der er observatøren af sagforholdet), og to observatører behøver ikke at være enige; den ene kan synes at der er varmt, den anden at der er koldt. Subjektive omsagn kan derfor ikke være sande og falske som de objektive; de udtrykker blot af sender ens subjektive stilling tagen; de kan kun være ærlige og oprigtige eller forstilte og hykleriske. Subjektive omsagn kan kendes på at man efter dem godt kan sætte et synes jeg, fx... det er komisk, synes jeg. Subjektivitet udtrykkes ofte ved adjektiver (og deraf afledte adverbier) der kan gradbøjes, fx dyr, almindelig, god, gammel, ved deres fulde fem, ved vurderende substantiver som fx en taber, idiot, klovn, guttermand, ved yt rings ad verbier der markerer vurdering: beklageligvis, desværre, sjovt nok. Et n o r m at i v t o m s a g n er et der fokuserer på det sociale forhold mellem 1. og 2. person, og udsteder en norm for det (og eventuelt også for andre mennesker). Et normativt omsagn handler om hvad parterne vil og ønsker, og hvad de kan, skal, må og bør. Normative omsagn kan ikke være sande eller falske som de objektive, og ikke oprigtige eller hykleriske som de subjektive, men retmæssige og gyldige eller uretmæssige og ugyldige. Et normativt omsagn kan kendes på imperativform af verbet, eller på modalverberne skulle, måtte, kunne, ville, burde. Konklusionen i argumentation opfatter jeg her som normativ fordi meningen med konklusionen er over for modtagerne at sige: det bør I acceptere som rigtigt. I logik er der en tradition for at skelne mellem deskriptive og normative omsagn; det er blot en mere grov inddeling end den her foreslåede, hvor alle objektive omsagn er deskriptive, alle normative omsagn normative, og subjektive omsagn opfattes som normative der forudsætter et objektivt omsagn om samme emne. Det er et vigtigt skel i logikken fordi man ikke kan slutte fra noget deskriptivt, til noget normativt, ikke fra hvordan ting er, til hvordan de bør være (undtagen det der beskrives er en talehandling). 75

10 3. Teksthandlinger Den der har sagt replikken (1), afsenderen, er i dette eksempel Po tifars hustru, hende fra 1. Mosebog 39, og modtageren er Josef, Jakobs søn. Og som man videre kan se, er alle betingelserne opfyldt og talehand lingen vel lyk ket. Ytringer kan kun tælle som illokutionære talehand linger i k o m m u n i k at i o n s si t u a t i o n e r, med specifikke a f s e n d e r, m o d ta g e r e. Talehandlinger kan derfor kun beskrives som begiven heder af en historiker eller observatør til k o m m u n i k at i o n s s i t u a t i o n e n. Sagforholdet (As taknemmelighed til M) er i modsætning hertil en o m ta lt s i t u at i o n. I takkeeksemplet er den omtalte situation så den samme som kommunikationssituationen, udsagnet handler om kommunikationssituationens personer og deres aktuelle tid, men det er ikke altid tilfældet, fx ikke i Hun sagde tak. (1) er imidlertid en del af en større tekst: (6) da Stjernen Aldebaran faldt ned fra sin Bane paa Himlen, tog 1\ [jeg] den op og rakte Dem den. 2\ De satte den fast i Deres Fichu med en Knappenaal og sagde: 3\»Tusind Tak, Joseph.«Sætningsemnet Tusind Tak er altså ikke en virkelig takke tale handling, men emne i et udsagn i anden ytring (en tekst) med omvendte interaktionsroller (Josef er afsender og Potifars hustru modtager, og en fichu er et tørklæde). 2\ De satte den fast i Deres Fichu med en Knappenaal og sagde:»tusind Tak, Joseph.«, er en konstativ talehandling med fremsat realitetsværdi som Searle beskriver således: (7) Assert, state (that), affirm Ole Togeby p r o p o s i t i o n a l c o n t e n t any proposition p. p r e pa r at o ry S has evidence (reasons, etc.) for the truth of p. It is not obvious to both S and H that H knows (does not need to be reminded of, etc.) p. s i n c e r i t y S believes p. e s s e n t i a l c o m m e n t Counts as an undertaking to the effect that p represents an actual state of affairs. Unlike argue theese do not seem to be essentially tied to attempting to convince. Thus I am simply stating that p and not attempting to convince you is acceptable, but I am arguing that p and not attempting to convince you. sounds inconsistent. 76

11 Og som jeg vil beskrive den: (8) Handling, tekstualisering og tekst rapportere, meddele, oplyse, angive (A = afsender, M = modtager, U = udsagn, Y = ytring) s a g f o r h o l d f o r u d s æ t t e l s e r i n f o r m at i v i t e t et eller andet sagforhold SF. at SF er en kendsgerning. det er ikke givet for M at SF er tilfældet. r e l e va n s f o r M Kendskabet til SF er brugbar og nyttig for M. As æ r l i g h e d Y t æ l l e r s o m e k s e m p e l A antager og har evidens for at U er sandt. Y tæller som at A påtager sig ansvaret for relevansen af kendsgerningen om SF. De (...) sagde:»tusind Tak, Joseph.«Jeg har her valgt en anden essentiel betingelse end Searle, således at talehandling at oplyse ikke tæller som en forpligtelse for afsenderen på sandheden, men en forpligtelse på relevansen af det sagforhold som afsenderen nemlig forudsætter er sandt. Tale hand lingen hævde, påstå er omvendt en hvor afsenderen forpligter sig på at fremlægge evidenser for at sagforholdet er sandt, mens relevansen er sekundær og blot forudsættes. Oplyse og hævde er således to underafdelinger af konstative talehandlinger. Sætning 2\ i (6) er integreret i en tekst der først beskriver Josefs gave til Potifars hustru og dernæst hendes tak for gaven. Man ser altså at betingelserne for hendes takkehandling er til stede i dens egen kommunikationssituation, den som beskrives i tekst (6). De tre sætninger må som helhed beskrives som tekstualiserede, dvs. forbundet med konneksionsangivelser og dermed integreret med hinanden til en helhed der henviser til det samme sagforhold, nem lig en replikudveksling i den samme omtalte situation med de samme personer. Det er ikke tre talehandlinger der i kom munika tions si tu a ti onen er stillet efter hinanden med det logiske konnektiv og imellem, men tre sagforhold som i den omtalte situation er forbundet med bestemte relationer. 1\ og 2\ er forbundet med en derefter:-relation (signaleret ved sætningernes rækkefølge), og det er klart at sagforholdet i 2\ forudsætter sagforholdet i 1\, og at de derfor må høre til samme handling og 77

12 Ole Togeby have samme realitets vær di, samme emneforankring, men kun forskellige omsagnstyper. Sag for holdene i de to sætninger er f u s i o n e r e t med hinanden til et sag for hold, som to klumper modellervoks der æltes sammen til én. Sætning 2\ og 3\ er forbundet med en at:-konneksion som er signaleret med kolon og anførselstegn. Denne konneksion gør at 3\ mister sin illokutionære kraft og sin realitetsværdi; pro no mi nerne, som også kan kaldes skiftere, skifter betydning, så 1. per son i 3\ er Potifars hustru, mens 1. person i 1\-2\ er Josef. at:-kon nek sionen mellem 2\ og 3\ betyder også at der ikke kan tilskrives il lo kutionær kraft, realitetsværdi og emnestatus til 3\ uafhængigt af 2\. Realitetsstatus tilskrives ikke takkehandlingen, men rap por ten om takkehandlingen. at:-konneksionen degraderer takke hand lingen 3\ til et emne i den omtalte situation. Den form for integration der sker mellem meningen med sætningerne 3\ og 2\, kan bedst beskrives som i n k o r p o r e r i n g, sådan som en lille babushkadukke er lukket inde i den større dukke, og ikke selv kan ses mere. Det skyldes at omsagnet i 2\ sagde er et anførende prædikat som angiver logiske typer, dvs. at det ene prædikat er metaudsagn om det andet. Realitetsværdien for sætning 1\ og 2\ kan det være svært at bestemme; hvordan kan en stjerne falde ned fra himlen, og hvordan kan Josef derefter samle den op? Det tyder på at den ikke er fremsat som sand, men det er ikke signaleret, og derfor må henvisningerne i (4) opfat tes som fiktive; henvisningen til stjernen Aldebaran sker med andre ord på skrømt. Sær lig underligt er det at denne fiktion handler om kommuni ka tions situationens parter, men i fortid. Når 3\ er inkorporeret i 2\ (som en babushkadukke) og 1\ og 2\ er fusioneret med hinanden (som modellervoks) så de udgør ét sagforhold, må man sige at (6) ikke udgør en tale hand ling, men en t e k s t h a n d l i n g fordi de tre sætninger gennem tekstualisering ved hjælp af konneksioner er blevet integreret i hinanden. Men også denne teksthandling er et del af noget større: (9) Madame, (...) der var, for længe siden, en Tid i mit Liv, da 1\ 2\ jeg var i Fængsel. 3\ Der kunde jeg ikke se Stjernerne, 4\ men jeg drømte om dem. 5\ Jeg drømte, at 6\ fordi jeg ikke var der til at holde Øje med dem, løb de uden Orden hid og did paa Himlen, saa at Faare hyr der ne foer vild med deres Hjorder paa Bjergene, og Kameldriverne i Ør kenen. 7\ Jeg drømte endogsaa om Dem, 8\ Madame, og at 9\ jeg, da Stjer nen Aldebaran faldt ned fra sin Bane paa 78

13 Handling, tekstualisering og tekst Him len, tog den op og rakte Dem den. 10\ De satte den fast i Deres Fichu med en Knap pe naal og sagde: 11\»Tusind Tak, Joseph.«12\ Det glæder mig af Hjertet, at min Drøm nu paa en Maade gaar i Op fyldelse. 13\ Den Orden, som De ønsker for Deres Svigersøn, er al le rede bevilget ham. Det viser sig i tekst (9) at tekst (6) = (9) 9-11\ er en refereret drøm, og således ganske rig tigt en form for fiktion. Men denne drøm 6-11\ er blot en der bliver genfortalt af Jo sef til Potifars hustru som be grund else for at han bevilger en orden til hendes svigersøn, 13\. He le (9) kan beskrives som én tekst hand ling med budskabet 13\, som er den regulative talehandling en bevilling. Konneksionsrelationen mel lem 12\ og 13\ er argumentationskonneksion som kan noteres e r g o:; Josef giver ordenen til svigersønnen fordi den gamle drøm der ved går i opfyldelse. Og konneksionen mellem 1-11\ og de inte gre rede 12-13\ er en inkorporering. e r g o:-konneksionen mellem 12\ og 13\ er hverken en fusion mellem to sagforhold eller en inkorporering af det ene sagforhold i det andet, men en k o m p o s i t i o n af to udsagn (ikke blot deres sag forhold), hvor gyldigheden af konklusionen i 13\ er afhængig af sand heden og relevansen af 12\. Dette er som at bygge et højt tårn af klodser; den øver ste klods kan kun være hvor den er, på grund af til stedeværelsen og placeringen af de andre klodser. Det er rationalet i argumentation: gyldigheden af konklusionen er afhængig af ek si stens en og placeringen af argumenterne. Som beskrevet består beretningen om og beskrivelsen af drømmen af o mtalte verdener inkorporeret i hinanden; den inderste dukke er Tusind Tak, og det er netop det der er kernen i ar gu men ta ti onen, Josef bevilger ordenen fordi Potifars hustru i drømmen sagde tak. 4. Teksthandlingers bestanddele 4.1. Simple og sammensatte ytringer Te k s t h a n d l i n g e r (med egne meddelelser), som består af flere sæt ninger sat efter hinanden med angivelse af konneksions relatio ner ne mellem dem, kan ikke siges at bestå af flere talehandlinger. Når det der kunne være flere talehandlinger, sættes sammen til en tekst, må nog le af udsagnene degraderes til at være under ord ne de hjælpeudsagn i for hold til andre udsagn som i modsætning hertil meddeler hele tekstens bud skab. Michail Bachtin (2009) har udkastet ideen til en teori om simp le og sammensatte talegenrer: 79

14 (10) Særlig vigtigt er det at rette opmærksomheden mod en meget væsentlig forskel mellem de primære (simple) og sekundære (sammensatte) talegenrer (...) Under kry stal lise rings pro cessen indoptager og bearbejder de sekundære genrer for skel lige primære (simple) genrer, som har formet sig under det umid delbare verbale samvær. Disse primære genrer trans for me res og ændrer karakter, når de indgår i korpusset af sam men sat te genrer. Jeg vil her prøve at konkretisere Bachtins ide således at simple talehandlinger degraderes til paragraffer når de indgår i de komplekse teksthandlinger. (11) Ole Togeby En teksthandling kan således beskrives som bestående af den illokutionære situering af en tekst, som er rækken af tekstu a li se re de paragraffer (som hver især er degraderede udsagn) der består af realitetsmarkerede sagforhold, som består af omsagn om emner. 80

15 Handling, tekstualisering og tekst (12) tekathandling (I + tekst (K + paragraffer (R + sagforhold (O + E)))) situering tekstuering udsigelse omsigelse henvisning Illoku ti o nær kraft Konneksioner (konnektiver og adver bi er) Realitet Omsagn Emne sagforhold paragraf (degraderet udsagn ) tekst teksthandling E = emner, O = omsagn, R = realitetsmarkør, I = illokutionsmarkør, K = kon nek tor. Det er i dette eksempel klart at det hele er en replik i en situation med en samtale mellem Josef og Potifars hustru: (13)»Prins,«sagde hun,»dengang da Joseph var Premierminister i Ægypten, og Potiphars Hustru en gammel Dame, søgte hun Audiens hos ham for at bede om den høje ægyptiske Orden,»Paradisets Stjerne«, til sin Svigersøn.»Jeg vil overmaade nødig synes paatrængende,«sagde hun,»men det er jo nu saa længe siden, jeg sidste Gang bad Deres Excellence om noget. Maaske vil De denne Gang laane mig et venligt Øre.Madame,«svarede Premierministeren hende,»der var, for længe siden, en Tid i mit Liv, da jeg var i Fængsel. Der kunde jeg ikke se Stjernerne, men jeg drømte om dem. Jeg drømte, at fordi jeg ikke var der til at holde Øje med dem, løb de uden Orden hid og did paa Himlen, saa at Faarehyrderne foer vild med deres Hjorder paa Bjergene, og Kameldriverne i Ørkenen. Jeg drømte endogsaa om Dem, Madame, og at jeg, da Stjernen Aldebaran faldt ned fra sin Bane paa Himlen, tog den op og rakte Dem den. De satte den fast i Deres Fichu med en Knappenaal og sagde:»tusind Tak, Joseph.«Det glæder mig af Hjertet, at min Drøm nu paa en Maade gaar i Opfyldelse. Den Orden, som De ønsker for Deres Svigersøn, er allerede bevilget ham.««81

16 Ole Togeby 4.2. Karen Blixens fortælling Den hun som fortæller denne historie, er Agnese della Gherardesca, og den prins som hun fortæller historien, er Giovanni Gastone (Nino). Sæt ningen sagde hun, røber at også dette er rapporterede be gi ven heder som fortælles fra den særlige synsvinkel som grev Augustus von Schim mel mann har (at synsvinklen er hans røbes af at Agnese an detsteds, når han tror at hun er en mand, omtales med ordet han, men med hun da han finder ud af at hun er en kvinde). De er alle sam men per - soner i Karen Blixens novelle Vejene omkring Pisa, som igen er den før ste fortælling i hendes Syv fantastiske fortællinger fra Kommu nikationssituationen har altså Karen Blixen som af sender, og det litte rære danske publikum, herunder os, som modtagere. Takketalehandlingen indgår altså som den inderste dukke i en russisk Babushkadukke med én stammoder og døtre i 5 generationer. (14) Karen Blixens første fortælling i Syv Fantastiske Fortællinger, 1935 [Augustusfarvet fortælling af begivenhederne [Agneses fortælling til Giovanni (prins Nino) [Josefs fortælling til Potifars hustru [Josefs drøm [Potifars hustrus tak]]]]] Men hvad er da funktionen af denne inderste babushka, (1), i for hold til stammoderen, Karen Blixen og den litterære offentlighed? Hvad skal vi læsere af Karen Blixens novelle med oplysningen om denne takkehandling? Vi skal bruge den for at forstå den næste babushka, som vi skal forstå for at forstå den næste osv. Det der i sig selv er en taksigelseshandling, bliver i det øjeblik det bliver inkorporeret i en større tekst (6) De satte den fast i Deres Fichu med en Knappenaal og sagde:»tusind Tak, Joseph.«til komplementet til en sætning der tæller som en oplysning om hvad De gjorde i drømmen. Og her er det som argumentet for at han giver ordenen til hendes svigersøn. Hvad er da budskabet i Josefs fortælling til Potifars hustru? Det er at de to har gennemført ytringsparret gave-taksigelse. I situationen har hun ansøgt om noget og han bevilger hende det, åbenbart fordi han har drømt at hun takker. Josef fortæller om sin drøm for at begrunde at han giver ordenen til hendes svigersøn, selv om det nu er saa længe siden, jeg sidste Gang bad Deres Excellence om noget. Maaske vil De denne Gang laane mig et venligt Øre. 82

17 Handling, tekstualisering og tekst Læg mærke til at det med ordene sidste gang er forudsat information at hun har spurgt om noget en gang før, og med ordene denne gang at han den gang ikke gav hende hvad hun bad om. Det kan man kun forstå hvis man kender fortællingen i Første Mosebog 39, hvor Potifars hustru siger: Kom og lig hos mig! og Josef nægter. Hvad er nu relevansen af at Agnese fortæller Nino historien om Josef og Potifars hustru? Det er jo ikke at man skal tro på Gud fordi han er almægtig (som vel i sidste ende er pointen i bibelen og koranen hvor elementer af historien også fortælles). Agnese fortæller historien til Nino for at begrunde at hun netop har indvilget i at være hans sekundant i en duel (Nino tror at hun er en mand fordi hun siger det og går i herretøj). Det fremgår af følgende ramme for historien: (15) [Agnese siger til Augustus]»Signore,«sagde hun langsomt og alvorligt,»jeg vil gerne gøre Deres Ven, Prins Giovanni, en Tjeneste og med stor Glæde være Sekundant ved denne Duel. Vore Familier har ikke staaet paa nogen god Fod med hinanden, men i en Æressag er det jo vor Pligt at glemme gammelt Nag. Vær saa god at sige Prins Giovanni, at jeg hedder Eniolo della Gherardesci og er hans ærbødige Tjener.«Giovanni, som saa, at de betragtede ham, kom hen til dem, og da Augustus forestillede dem, hilste de to unge Mennesker paa hinanden med den mest udsøgte Artighed. Hun stod med Ryggen til Scenen, og Rampelyset dannede en Glorie omkring hendes Hoved, saa at hun lignede en ung Engel, der for en Gangs Skyld optræder i en Rolle som Kavaler. Tilskuerne, der havde været ved at bryde op, genkendte Prinsen og stod stille for at se paa ham, idet de dog holdt sig i nogen Afstand fra den lille Gruppe. Giovanni udtrykte sin Taknemlighed for den Venlighed, hun havde vist ham.»prins,«sagde hun,»dengang da Joseph var Premierminister i Ægypten, og Potiphars Hustru en gammel Dame, søgte hun Audiens (...) Relevansen af Agneses historie er at der er parallelitet mellem den si tua tion Agnese og Nino er i, og den situation henholdsvis Josef og Po ti fars hustru er i. Agnese leverer den ydelse at være sekundant for Ni no, lige som Josef gav Potifars hustru medaljen til hendes svigersøn. Ag nese skal altså identificeres med Josef, og følgelig skal Nino iden tificere 83

18 Ole Togeby sig med Potifars hustru (men har ikke forstået at det er det han skal). Og Nino takker da også, lige som Potifars hustru gør i historien: Giovanni udtrykte sin Taknemlighed for den Venlighed, hun havde vist ham. Dermed kan vi læsere ved parallelforskydning indse at Nino må have bedt Agnese om noget tidligere, og at hun har sagt nej. Og det er net op relevansen for os læsere af hele historien om Josef og Potifars hu stru, at vi skal forstå noget om Nino og Ag nese noget som Au gus tus ikke forstår, selv om han hører (og vide re formidler) selv samme hi storie. Det vi kan regne ud, er at Nino, da han første gang mødte hende i en kirke den gang da hun blev kon firmeret, til Agnese har sagt noget i retning af det Potifars hustru sag de til Josef første gang, nem lig mutatis mutandis: Må jeg komme og ligge hos dig? Og det er en meget væsentlig oplysning, for he le hi sto rien handler om forholdet mellem manden som gæst og kvinden som værtinde og diskuterer om det er rigtigt hvad Agnese hæv der, nem lig at En værtinde vil takkes. Med replikken anerkender Ag nese så ledes at Nino nu har takket hvad han ikke gjorde da be given heden fandt sted. Karen Blixens tekst er på denne må de både struktureret på babushkamaner og som en Man del brot fraktal, dvs. således at det er næsten det samme mønster man finder hele vejen ned. Det kaldes i den litterære kritik mise en abîme, sat i uudgrundelighed. Det er lige præcis svaret på denne diskussion der er en del af den mening der kan findes i Karen Blixens Fortælling. Vi virkelige læsere af Karen Blixens historie, kan (ved parallelforskydning) identificere os med personerne i historien og derved opleve, glædes og lide som om vi var personer i historien og således komme rensede i sjælen ud af læsningen, det som kaldes katharsis. Den nærmere sam men hæng i Karen Blixens historie kan ikke udredes her, men interesserede læsere henvises til Sørensen og Togeby (2001). 5. Tekstkomposition 5.1. Kompositionsdiagram Tekstualisering består i at afsenderen ved at sætte udsagnene i rækkefølge, og ved sproglige signaler angiver hvilke konneksions for bindel ser (Togeby 2003: ) der skal op fattes mellem dem. Det kræver at modtagerne har kendskab til hvilke konneksionsmuligheder der overhovedet kan komme på tale i den givne teksttype. Her skal der efter demonstrationen af en mulig tolk ning af en kortere tekst, opstilles et inventar af mulige konneksioner. 84

19 (16) Hvem må slå hvem? 1\ Du må ikke slå på én der er mindre end dig selv. Det er en god 2\ 3\ gammel tanke. 4\ Hvis nu alle fulgte den, så havde man altid ret til at tæve dem der var større end en selv ( 5\ de må jo ikke slå igen). 6\ Det ville være komisk, 7\ men foreløbig har ingen set det realiseret, skønt alle børn har fået at vide at de ikke må slå på nogen der er mindre end dem selv. 8\ Sætningen modsvares naturligvis af den sunde virkelighedssans som selv et barn hurtigt udvikler: 9\ Det kan ikke betale sig at slå på én der er større end en selv, 10\ for så får man bare tæv. 11\ Man kunne også have ud viklet følgende mundheld: Du må ikke slå på nogensomhelst! Men det ville jo nok være 12\ 13\ at gå for vidt at lære børn den slags. Ole Grünbaum 1967: Provokér. Lærestykker om den alminde lige uorden. København: Hans Reitzels Forlag:30 Du må ikke slå på én der er mindre end dig selv må isoleret op fat tes 2\ som en regulativ talehandling af generel karakter, det som man kunne kalde en regel. Jeg går ud fra at Du som i de 10 bud skal op fattes i betydningen man, således at reglen ikke kun gælder den til talte, men alle. (17) Handling, tekstualisering og tekst forbudsregel s a g f o r h o l d (A = afsender, M = modtager, U = udsagn, Y = ytring) en fremtidig handling h f o r u d s æ t t e l s e r enhver kan udføre h, i n f o r m at i v i t e t r e l e va n s f o r M As ærlighed Y t æ l l e r s o m e k s e m p e l det er ikke givet at M ikke ønsker udføre h sanktioner for h er uønskelige for M A misbilliger h Y tæller som at A påtager sig ansvaret for sank ti o ner mod h Du må ikke slå på én der er mindre end dig selv. 2\ Denne regel er tekstualiseret ind i teksten som emne for prædikatet god gammel tanke ved hjælp af anførselskonneksionen s a g t a f: (signaleret ved ordet Det) og er dermed på babushkamaner en del af en talehandling som kan parafraseres: Det er en god gammel tanke at du ikke må slå på én der er mindre end dig selv, og det er en ekspressiv talehandling af evaluativ type med afsenderen som evaluatøren. 85

20 Ole Togeby Der er imidlertid flere andre konneksioner på spil i denne tekst end anførselskonneksionen. Relationen mellem 4\ og 5\ er en argumentativ konneksion f o r:. Forbindelsen mellem 2\-6\ og 7\ er en m e n:- konneksion, og forbindelsen mellem 2\-7\ og 8\-10 er (vel) årsagsrelationen f o r d i:; eksistensen af virkelighedssansen (det kan ikke betale sig at slå på én der er større end en selv) er årsagen til at ingen har set reglen i 2\ realiseret. Og endelig er forbindelsen mellem 2\-8\ og 11\-12\ en e r g o:-konneksion. Det hele kan anskueliggøres i et diagram således: (18) Hvem må slå hvem? 1\ 1\ NEMLIG: * Du må ikke slå på én 2\ * 2\ der er mindre end dig selv. M: * * SAGT AF: * 3\ * Det er en god gammel tanke. 3\ * * 3\ MEN: * * Hvis nu alle fulgte den, * 4\ * 4\ så havde man altid ret til at 4\ * * * tæve dem der var større * * M: * * end en selv * *SAGT AF: * * FOR: * 4\ * 6\ * (de må jo ikke slå igen). 5\ * * * 5\ * * * Det ville være komisk, 6\ * * 6\ MEN: * 7\ * men foreløbig har ingen set * * * 7\ det realiseret, skønt alle børn 7\ * * har fået at vide at de ikke må * * slå på nogen der er mindre * * end dem selv. * * FORDI: * 7\ * Sætningen modsvares naturligvis * * * 8\ af den sunde virkelighedssans * * * som selv et barn hurtigt udvikler: 8\ * * * AT: * 8\ * * * Det kan ikke betale sig at slå på 9\ * * * * 9\ én der er større end en selv, * 8\ * * FOR: * * * for så får man bare tæv. 10\ * * 10\ ERGO: * 11\ * Man kunne også have udviklet * * * 11\ følgende mundheld: 11\ * * * AT: * 11\ * * Du må ikke slå på nogensomhelst! 12\ * * 12\ MEN: * 13\ Men det ville jo nok være at gå SAGT AF: * 13\ for vidt at lære børn den slags. 13\ 86

21 Handling, tekstualisering og tekst Som tekst er (18), i modsætning til (Vejene omkring Pisa), domineret af argumentative konneksioner (f o r: og e r g o:) og har en argumentativ tekststruktur. Det som teksten argumenterer for, er ikke at en af de fire nævnte regler om hvem man må slå (nemlig: 2\ man må ikke slå på en der er mindre, 4\ man må gerne slå på en der er større, 9\ det kan ikke betale sig at slå på en der er større og 12\ man må slet ikke slå) er bedre end de andre, men at 2\ er det som børn får at vide, 4\ er komisk og urealistisk, 9\ er den børn følger, og 12\ er mulig, men at det ville være at gå for langt. Tekstens budskab i 13\ kan altså parafraseres: Det ville være at gå for langt at lære børn at man ikke må slå, og det er det der argumenteres for. Der er dog træk der tyder på at 13\ er et semicitat fra andre og derfor ironisk, således at meningen med hele teksthandlingen i sidste ende er at vi lever i et samfund med korrupte etiske regler Konneksioner Det ser ud til (som der også kun findes et begrænset antal under ord ningskonjunktioner) at der i vores tekstkultur kun findes et be grænset an tal konneksions for bind elser mellem udsagn. Læg mærke til at be gre bet k o n n e k s i o n er en indholdskategori som kan være ud trykt eks plicit ved hjælp af k o n n e k t o r e r (især konjunktioner og adverbier) eller im plicit ved hjælp af rækkefølge, relationerne mel lem semantiske mor femer i teksten, genresignaler som tær skel tekster og signaler i situ a ti onen. Konneksionsforbindelserne kan være generelle, anførende, narra tive, ar gu mentative eller informationelle. Universelle konnek sioner som o g:, e l l e r:, m e n:, l i g e s o m:, e n d o g: kan findes i alle tekstu ali serings former og kan indbyrdes for binde både informationer om kommu ni kationssituationen og informationer om sag for holdet i den omtalte si tuation. Anførsels konneksionerne at:, s a g t a f: er også universelle, men er særlige ved at forbinde logiske typer af forskellig orden; de indkorporerer sæt ninger som er potentielle entiteter af 4 o (tale hand linger), og degraderer dem til entiteter af 1 o (emner), således at de ikke længere indgår som enhed i tekstu aliseringen. Narrative konneksioner kan deles op i konneksioner om tid: så:, m e n s:, e f t e r at:, årsag: f o r d i:, d e r f o r:, hensigt: f o r at:, v h j a:, og de struk turerer teksten alene efter relationerne i sagforholdet i den om talte situation. Narrative konneksioner dominerer i beretninger og for tællinger. Argumentative konneksioner som e r g o:, f o r: er sammen med det generelle m e n: dominerende i argumentative tekstualiseringer (de bat ter, 87

22 bedømmelser, begrund elser) og strukturerer teksten efter hvilke ud sagn der som be grund elser i kommunikationssituationen kan overbevise modtagerne om sand heden af konklusionen. Informationelle konneksioner som n e m l i g :, d v s:. a lt s å:, k o r t:, f x:, m u l i g g ø r: (M:), f o r u d s at: er domi ne ren de i ekspositive tekstu a li sering er (oversigter, forklaringer, nyhedsartikler) og struk tu rerer teksten efter hvilke informationer der for modtagerne er givne og hvilke nye (efter det generelle princip at givet skal før nyt, det væsentlige før det uvæsentlige). Inventaret på konneksioner kan stilles op således: (19) Ole Togeby t y p e k o n n e k s i o n s - r e l at i o n e r k o n n e k t o r e r (konjunktioner og adverbier): Ge n e r e l l e l o g i s k e (1 o ) m e ta k o m- m u n i k at i v e, a n f ø- r e n d e o g:, e l l e r:, m e n: l i g e s o m:, e n d o g: at:, s a g t a f: og, samt, også, eller, men, alligevel, imidlertid, ikke desto mindre, på trods heraf, imens, er, er det samme som, på samme måde, i lighed hermed, også, endog (2 o ) n a r- r at i v e o m ta lt si t u a- t i o n t i d så:, m e n s:, e f t e r at: så, derpå, dernæst, da (adv), i det samme, samtidig, x tid tidligere, førhen,:... (ko lon og anførselstegn) å r s a g h e n s i g t f o r d i:, d e r f o r: for at: thi, for, derfor, af den grund (3 o ) a r g u m e n t at i v e r g o:, f o r: ergo, følgelig, altså, derfor, for, thi (4 o ) i n f o r m at i o- nel le (kommunikat i o n s s i t u at i o n) n e m l i g :, d v s:. a lt s å:, k o r t:, f x: m u l i g g ø r: (M:), f o r u d s at: nemlig, altså, dvs., altså, kort sagt, fx, forudsat 1. Hos nogle for fat te re har konneksionerne betegnelser som additiv, alternativ, konse ku tiv, men her no te res de med et kort ord der angiver typen, fx o g:, d e r f o r: eller m e n s:. Læg mærke til at subjunk tionaler, underordningskonjunktioner, bruges som nota tion (i u n d e r s t r e g e d e k u r s i v e k a p i t æ l e r) for konneksionsrelationer, fx m e n s:, f o r d i:, selv om de ikke som subjunktioner kan være udtryk for denne relation i teksten, da der kun findes konneksioner mellem helsætninger. 88

23 5.3. Tekstualiseringsformer Tekstualisering består i en integrering af meningen med sætninger der af afsenderen er sat efter hinanden. Denne integrering af sætninger sker på forskellig måde ved forskellige kon nek si ons typer. De sætninger der i interaktion kunne tælle som selv stændige med delelser (4 o -entiteter), de gra deres ved tekstu a lisering med anførende kon neksi oner til emner (1 o ), ved nar rative kon nek si oner til sagforhold (2 o ), ved argu men ta tive konneksioner til udsagn (3 o ), og ved informationelle (eks po ne rende) konneksioner til med delelser (4 o ). Ved hjælp af dette forhold kan man skelne mellem 4 forskellige former for tekstualisering, nemlig ink o r p o r e r i n g (som babushkadukkerne) med an førende konnek si o ner, fu s i o n (som to klumper modellervoks) med narrative kon nek sioner, k o m p o s i t i o n (som en konstruktion af lego klodser) med argu men tative kon neksioner, og analyse (som Man del brot fraktalerne) af infor ma ti o nel le konneksioner. (20) Tekstualiseringsformer Handling, tekstualisering og tekst i n t e g r e r i n g s t y p e k o n n e k s i o n s t y p e e k s e m p e l inkorporering (dukker) anførende 1 0 hun sagde: + Tusind tak. fusion (modellervoks) narrative 2 o hun vågnede + og sagde... komposition (klodser) argumentative 3 o Hun må være her + for hendes parfume analyse (fraktaler ) informationelle 4 o Jordskælv. + Haiti blev i går ramt af... Af de fire kontekstualiseringsformer har inkorporering (med anførende kon neksioner) og fusion (med dominerende narrative konnek si o ner) været eksemplificeret ved (10 og 8 Vejene omkring Pisa), mens kom position (med dominerende argumentative konneksioner)har været ek semplificeret ved (13 Hvem må slå hvem?). Her følger så et ek sem pel på analytisk tekstualisering som er domineret af de informationelle kon neksioner nemlig:, dvs:. altså:, kort:, fx:, mulig gør:, (M:), for udsat: der som en Mandelbrotfraktal har det samme mønster af n e m l i g :-relationer lige gyldigt hvormeget man zoomer ind. (21) Dong tabte britisk udbudsrunde 1\ 2\ v i n d m ø l l e r. Dong Energy endte som taber i en stor britisk udbudsrunde af havvindmølleparker. 4\ 3\ Trods stor erfaring på området fik Dong ikke en af de udbudte zoner. 5\ Det kommer som en stor 89

24 Ole Togeby overraskelse for os, 6\ for vi er de mest erfarne på dette område, 7\ siger Andreas Krog, pressetalsmand hos Dong Energy. 8\ Han peger på, at Dong er involveret i halvdelen af de store projekter på dette felt. 9\ Tidligere har Dong været med også i nogle af de britiske projekter, der er blevet udbudt. Ritzau 10\ Politiken 9. januar 2010:I, 12 1\ som er mærkværdig ved at have objektet i ikke-bestemt form, er som overskrift klart en meddelelse, som står i den informationelle kon neksion n e m l i g : i forbindelse med selve teksten 2\-9\. 2\ er en slags ru brik, der står i samme konneksionsforbindelse med resten 3\-9\. 4\ er en specifikation af rollepladserne i udbudsrunde. 5\ og 6\ er forbundet med f o r:, og kon neksionen mellem 5-6\ og 7\ er en s a g t a f:-kon nek sion; 8\ er en n e m lig:-specifikation af de mest erfarne. Status af 9\ er tve tydig; er det dæk ket direkte tale således at det er noget Andreas Krog siger, eller er det en n e m lig:-specifikation som afsenderen laver? I alle tilfælde er denne lille ny hedsnotits på ingen måde struktureret efter den omtalte situation med narrative konneksioner, men efter den informative relevans for mod tagerne i kommunikationssituationen med informationelle konneksi o ner. Og alle udsagn (1\, 2\, 3\, 4\, 5-7\, 8\, 9\) er på denne måde meddelt Sammenfatning Der argumenteres her for at talehandlinger og teksthandlinger er to forskellige typer af handlinger. En talehandling er situering af et ud sagn (proposition), som selv er udsigelse af et sagforhold (prædi ka tion), som er omsagn (prædikat) om emner (nominale argumenter). En teksthandling er situering af en tekst, som er tekstualisering af en række paragraffer, der (som degrade rede udsagn) er beskrivelser (ikke udsigelser) af sagforhold, som er omsagn om emner. Situering sker ved angivelse af handlingens illokutionære kraft; tekstu aliseringen sker ved integrering af rækker af para graf fer på grund lag af konneksionsforbindelserne mellem dem; udsigelse sker ved angivelse af sagforholdenes realitetsværdi; og omsigelse sker ved den grammatiske strukturering af ord til en sætning med subjekt og prædikat) Den illokutionære kraft kan være konstativ, ekspressiv eller re gula tiv. Integreringen af paragraffer til en tekst kan ske ved uni ver sel le, anførende, narrative, argumentative eller informationelle konnek si o ner. Realitetsværdien kan være fremsat, benægtet, spørgende, hy po te tisk, 90

25 Handling, tekstualisering og tekst kontrafaktisk eller ironisk. Omsagn kan være objektive, sub jek tive eller normative, og henvisningen til et emne kan være deik tisk, hi sto risk, generisk eller fiktiv. En talehandlings type afhænger af kon fi gu ra tionen af realitetsværdi, emnetype og omsagnstype; tekst hand lingens type desuden af den dominerende konneksionstype. Ved universelle konneksioner kan udsagn blive degraderet til hvad som helst. Ved anførende konneksioner degraderes udsagn til emner (entiteter af 1 o ). Ved narrative konneksioner degraderes udsagn til sag forhold (2 o ). Ved argumentative konneksioner transformeres ud sagn til forbundne udsagn (3 o ) og ved informationelle konneksioner opgraderes udsagn til at blive meddelelseshandlinger (4 o ). (22) Tekstualisering Si t u e r i n g t e k s t u a l i s e r i n g u d s i g e l s e i l l o k u t i o n e r konstativ fordring på sandhed ekspressiv fordring på ærlighed regulativ fordring på retmæssighed k o n n e k s i o n e r universelle: o g, m e n, e l l e r, l i g e s o m, e n d o g, an førende: at:, s a g ta f: inkor porering: babush ka narrative: så, m e n s, e f t e r at, f o r d i, d e r f o r, f o r at, v h j a fusion: modellervoks argumenta tive: m e n, e r g o, f o r, komposition: klodser informationelle: n e m l i g, dvs, kort altså, fx, muligg ø r, f o r u d s at analyse: fraktaler r e a l i- t e t v æ r d i Fremsat benægtet spørgende hypotetisk kontrafaktisk ironisk omsagn om sagforhold e m n e deiktisk: p. historisk 3. p generisk 3. p fiktiv p. deiktisk: 1. person 1. p: løfte tilbud 2. p: påbud, bøn er upersonlig: klæring gensidig: aftale generisk: lov regel, o m s objektiv subjektiv normativ 91

Talehandling. Emne omsagn = prædikat SITUERING FORANKRING OMSIGELSE UDSIGELSE

Talehandling. Emne omsagn = prædikat SITUERING FORANKRING OMSIGELSE UDSIGELSE Tekstteoriens grundantagelser Ole Togeby (Aahus Universitet) Tekstteori hviler på en række antagelser om hvad tekster er, hvilke dele de består af, og hvilke sider, processer og elementer teksttolkning

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Billedet af kongen på den hvide hest

Billedet af kongen på den hvide hest Billedet af kongen på den hvide hest Om hvad billeder og ord gør Ole Togeby Vi har alle hørt at kong Christian X ved genforeningen 1920 red over den gamle grænse på en hvid hest. Og her er et af de mange

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

- måneden hvor der bruges mest el i hjemmene. - måneden hvor flest mænd mentalt tjekker ud

- måneden hvor der bruges mest el i hjemmene. - måneden hvor flest mænd mentalt tjekker ud Vi er blevet til kollektive advents- og juleofre 1. søndag i advent den 1. december 2013. Vi nærmer os advent - måneden hvor vi tæller ned til julen - måneden hvor der bruges mest el i hjemmene - måneden

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der FUAM på Facebook FUAM fyl der 30 Er om sorg til for hand ling? Al der dom mens rej ser? Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 29. år gang Au gust 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900 Skriv og skriv om gam les liv For fat ter ve jen Livs historie er at for tæl le til sig selv Tin ge ne for tæl ler livs histori er Fa mi li e fred med di ne voks ne børn Ind kal del se til Gen eral for

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Li vet

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Bla

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Da Ældrestyr ken slog til for al vor Når ar bejds li vet slut ter Re ferat af gen eral for sam ling Fri vil ligt ar bej de Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 33. år gang Juni

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Skal 2012 bli ve et ældre ven lig he dens år? Fin des der ældre ven lig hed? Kan der være ældre ven lig hed i en by? Tan ker om ro i al der dom men Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 33. år

Læs mere

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Min bed ste mors historie

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Hans Lud vig Lar sen i tusch il lu stra tio ner for FU AM gen nem 12 år Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 30. år gang Marts 2010 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 5. januar 2012 til en journalist

Statsforvaltningens brev af 5. januar 2012 til en journalist Statsforvaltningens brev af 5. januar 2012 til en journalist 05-01- 2 0 1 2 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E I R E G I O N S Y D D A N M A R K Statsforvaltningen har via e -post modtaget din henvendelse

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

BW 24 BW 35. Instruktionsbok... 15-20

BW 24 BW 35. Instruktionsbok... 15-20 BW 24 BW 35 01-03-2005 DA NO SV FI EN DE FR NL Instruktionsbog... 3-8 Instruksjonsbok... 9-14 Instruktionsbok... 15-20 Käyttöohje... 21-26 Instruction manual... 27-32 Betriebsanweisung... 33-38 Manuel

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Æl dre har er farin

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips

Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips 1 Februar 2004 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re tær) 8617 9065 Søren-Peter Pe der sen (kas

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Vi min des In ger Ny gård Li vets blan de de bol scher For æl dre til voks ne børn Nyt om AgeForce Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 30. år gang August 2010 Bestyrelse Knud Ra

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere