ikke dens handelsprivilegier. Omkring de større byer, især København, opstod der for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ikke dens handelsprivilegier. Omkring de større byer, især København, opstod der for"

Transkript

1 Gøgeungen Esbjerg ny by mellem gamle - af Verner Bruhn Indledning Bymæssige bebyggelser er kendt i vor histo rie helt tilbage til vikingetiden. Byerne havde større indbyggertal og en tættere bebyggelse end de landsbyer, hvor flertallet af befolknin gen boede. Medens landsbyernes erhverv næsten udelukkende var knyttet til landbrug, var der en vis specialisering i byen, koncen treret om handel og håndværk. Mellem by og land var der således en tæt økonomisk for bindelse: Landsbyens overskudsproduktion blev afhændet hos byens købmænd, og bøn derne kunne købe de varer, de ikke selv kun ne fremstille hos købmændene eller få arbej de udført hos håndværkerne. Til byerne blev efterhånden henlagt en række opgaver af ad ministrativ karakter, og fra Valdemarstiden og de næste århundreder udvikledes en ræk ke særlige privilegier for byerne, de såkaldte købstadsprivilegier. De ændrede imidlertid ikke ved den økonomiske sammenhæng, der var mellem en by og dens opland. lidt for enklet sagt fortsatte dette mønster mellem by og opland i hovedtrækkene, indtil industriali seringen i 1800-årene bragte forstyrrelser i billedet Der skete da en befolkningsforskydning i løbet af århundredet, så flere og flere mennesker bosatte sig i byerne, og der kom nye bymæssige bebyggelser til. Omkring jernbanerne opstod nye stationsbyer der hav de mange af byens kendetegn, men f.eks. ikke dens handelsprivilegier. Omkring de større byer, især København, opstod der for stæder som i indbyggertal oversteg mange af de gamle købstæder. I midten af 1800-årene regner man med, at knap 22% af Danmarks befolkning boede i byer, omkring 1900 var tal let steget til godt 40%. I Vestjylland var bydannelsen svag, og i be gyndelsen af 1800-årene boede kun godt 8% af befolkningen i byer dvs. i Varde og Ribe. I løbet af århundredet ændredes denne balan ce fuldstændig: Befolkningsfordeling mellem land og by i Ribe Amt i %: Landbefolkn. 91,5 90,3 90,5 89,4 76,8 Bybefolkning 8,5 9,7 9,5 10,6 23,2 Den eksplosive vækst i bybefolkningen i slutningen af århundredet skyldtes først og fremmest Esbjergs opkomst I 1894 blev Esbjerg udskilt af Jerne Sogn og blev en selvstændig kommune, og i 1899 blev byen købstad. Det er således i disse år hundrede år siden, at en ny by opstod, som kilede sig ind mellem amtets to gamle byer. Der skal i det følgende gives nogle eksempler på, hvordan der hurtigt opstod et konkurren- 19

2 Gøgeungen Esbjerg -ny by mellem gamle Havnebyggeriet i Esbjerg i eftersommeren Til højre ses havnekontoret medflagstang og klokkestabel og ifor grunden den bygning som Vardekøbmænd opførte med marketenderi, skænkestue m.m. Tegning afmaleren Carl Rasmussen, bragt i Illustreret Tidende i marts (Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv) ceforhold mellem Esbjerg og de gamle køb stæder. For Esbjerg gjaldt det om at sikre sig et op land, for Ribe og Varde om at bevare det de fra gammel tid havde været ene om. Esbjerg På sin vis skete etableringen af det nye by samfund lidt overraskende. Regeringen hav de i april 1868 efter mange års diskussioner gennemført et lovforslag om anlæg af en havn»ved Strandby«. I forbindelse hermed blev der også vedtaget en jernbanelov, hvori indgik en tværbane fra Vamdrup til Esbjerg og en vestlig bane fra Esbjerg over Varde til Holstebro. Den nye havn skulle være Dan marks eksporthavn mod England, og jern baneanlæggene var nødvendige for at føre kreaturerne frem til havnen. Indenrigsmini ster J. B. S. Estrup, der var initiativtager til lo- 20

3 Gøgeungen Esbjerg -ny by mellem gamle Indbyggertal : Varde Ribe Esbjerg (29) vene, var overbevist om de store muligheder, der lå i Danmarks vestvendte eksport Love ne om havn og jernbane var udtryk for en stærk tro på, at et havnebyggeri ville betyde en udnyttelse af disse fremtidige muligheder. Det var derimod ikke indgået i overvejelser ne, at der ville opstå et nyt bysamfund. De mange jernbaner, der blev bygget i disse år, blev oftest udført af håndværkere og arbejde re, der rejste efter arbejdet og forlod det, når anlægget var færdigt»jernbanebørster«, blev de kaldt På samme måde forventede man, at»havnebørsterne«ville rejse igen, når havnebyggeriet var afsluttet. Tilbage ville bli ve et mindre antal arbejdere ved havnen og jernbanerne, men de ville let kunne integre res i det gamle landsogn Jerne - mente man. Den del afjerne Sogn, der blev til byen Es bjerg, omfattede Rørkjær, Strandby og Es bjerg. På sidstnævnte lokalitet boede der 29 personer. Udviklingen i indbyggertal var set over en generation forbløffende: boede der 460 mennesker i området, i 1890 godt og i 1901 over Stigningen i ind byggertallet var ikke jævnt fordelt over disse år. Det var slutningen af 1880'erne den store vækst fandt sted. For de to gamle købstæder i amtet Ribe og Varde, var det nye, ekspanderende bysam fund en uventet gæst, nærmest som en gøge unge der ville presse de gamle beboere ud af reden. Et billede af byudviklingen i amtet kan ses af tabellen. Frem til midt i århundredet havde Ribe større vækst end Varde, og den havde endnu i 1870 over indbyggere flere end Varde. På dette tidspunkt spillede Esbjerg ikke no gen rolle. Derefter stagnerede udviklingen i Ribe, og forholdet mellem de to gamle køb stæder var nu, at Varde voksede stærkere end Ribe var de tre byer nogenlunde lige store med hver godt indbyggere, men allerede i 1901 var Esbjerg tre gange så stor, og i 1906 omtrent dobbelt så stor som de to andre tilsammen. Ribe De to gamle købstæders situation var ikke ens, for Ribe blev ramt af en udvikling som 21

4 ikke havde med lokale forhold at gøre, men med nationalpolitiske. Ribe er en ældgammel by, hvor gammel ved vi knap nok, men tilbage i tidlig vikinge tid var byen et centrum for fjernhandel. Med bispesæde og kongeborg havde byen høj sta tus gennem hele middelalderen, og den var en af de få danske byer, der var kendt i udlan det og gengivet på datidens landkort over vig tige byer. Fra midten af 1600-årene begyndte en nedgangsperiode som fortsatte de næste 200 år. Først langt ind i 1800-årene begyndte en ny fremgang, bl.a. fordi Ribe i toldmæssig henseende blev ligestillet med de slesvigske byer. Optimismen kom til udtryk i, at byen i 1857 anlagde en kanal gennem Farup Enge, så skibe lettere kunne sejle op ad åen til Ribes skibbro. I løbet af det næste tiår blev de gyld ne drømme om fremtiden imidlertid effektivt ødelagt. Det skyldtes dels grænsedragningen efter nederlaget i 1864, dels anlægget af Es bjerg Havn. Ved fredsslutningen efter den an den slesvigske krig i 1864 måtte Danmark af stå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I forbindelse med afståelsen af Slesvig blev grænsedragningen kompliceret af spørgsmålet om de såkaldte enklaver de områder som fra senmiddelalderen havde til hørt kongeriget Danmark og ikke hertug dømmet De blev afstået sammen med Sles vig, men ved en otte Danmark skulle have en erstatning regulering af grænsen ved Kongeåen: sogne syd for Kolding, Ærø og nogle mindre områder ved Ribe. Danmark afstod i alt 371 km2 med et indbyggertal på knap og fik til gengæld 335 km2 med ca indbyggere. Grænsen kom til at gå ca. seks km syd for Ribe, ved Vester Vedsted, og otte km østfor. Det 22 betød, at Ribe mistede et opland med over indbyggere og kun modtog ca Fordel af den nye grænse fik Kolding, der med de otte sogne fik et langt større opland end før Tabet af oplandet mod syd og delvis mod øst fik Ribe til at gøre en energisk indsats for at få den nye vestkysthavn anlagt ved Knude dyb, altså ved Ribe, i stedet for ved Grådyb ved Esbjerg. Disse anstrengelser førte ikke til noget, havnen blev anlagt ved Grådyb. Yderligere blev den nye jernbanes forløb et par år senere fastlagt over Bramming til trods for Ribes energiske forsøg på en sydligere linjeføring over Gredstedbro. Med Bram ming fik Ribe endnu en konkurrent i sit redu cerede opland. Både havn og jernbane blev således anlagt til»ribes ruin«, som byens fol ketingsmand udtrykte det i en rigsdagsdebat. Varde Varde fik sine købstadrettigheder i 1442, men langt ældre. Navnet kendes tilbage i 1100strategisk godt for handel, for her krydsede den nord-sydgående vej Varde Å, og åen var dengang besejlet af skibe, der er årene. Den lå kunne omlade deres last ved åens små lade pladser. Varde var fra gammel tid oplandets handelsby, og de gamle vejforløb i Horne Herred pegede da også alle mod Varde. Da havnebyggeriet begyndte i 1869, så købmænd i Varde muligheder i den nye by, hvor der på det tidspunkt ikke fandtes forret ninger af nogen art Vardekøbmænd danne de Det vardensiske Interessentskab, som fik kontrakt med havnebyggeriets ingeniør om at forsyne 200 arbejdere med daglige fornø denheder som mad, tøj, tobak osv. og fik lov til at drive marketenderi på havnen. Interes-

5 Marked på Torvet i Varde i 1905 med det gamle rådhus i baggrunden til venstre og til højre Set. Jacobi kirke. På markedsdage kom mange bønderfra oplandet til byen, og det var dem Esbjerg uden større held prøvede at tiltræk ke. (Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv) sentskabet opførte flere træhuse, hvor arbej derne kunne få kost og logi, og der blev etab leret både høkerudsalg og beværtning. Et af de første huse i Esbjerg blev bygget af Inter essentskabet til bolig for dets forretnings fører. Da der flyttede flere mennesker til Es bjerg, var der adskillige Vardekøbmænd der oprettede filialer i byen. Der var også varden sere blandt de grundspekulanter, der købte jord op i håb om en hurtig gevinst. I løbet af nogle år flyttede unge handelsfolk imidlertid til den nye by, og den fik sine egne forretnin ger. Dermed kølnedes Vardes handelsinteresse for Esbjerg betydeligt. Tinghuset Esbjerg var ikke gammel, før driftige mænd i byen begyndte at interessere sig for oplan det Der var ikke meget at hente mod syd. Ri be havde som omtalt mistet store dele af sit opland i Sønderjylland, og mod øst især til Bramming, der forbavsende hurtigt blev en betydelig stationsby med sit eget opland. Es bjergs interesse blev derfor hurtigt vendt mod nord, så oplandskampen kom til at stå mellem Varde og Esbjerg. Allerede i 1877 forsøgte en komité i Es bjerg at få flyttet herredskontoret og dermed Tinghuset fra Varde til Esbjerg. Det ville be tyde at omegnens bønder, der havde offentli ge ærinder som f.eks. tinglysning, skiftesa ger o.lign. skulle til Esbjerg i stedet for til Var de. Komiteen lokkede amtsrådet med tilbud om at stille en grund gratis til rådighed for byggeri af et tinghus og tilbød et pengebeløb oven i købet Komiteen gjorde også en ihær dig indsats for at få sognene i oplandet til at anbefale planen. En vigtig lokkemad var et løfte om at hjælpe med at få anlagt nye og bedre veje fra sognene til Esbjerg. De fleste 23

6 sogneråd foretrak dog Varde, og planen blev ikke realiseret i første omgang. Både i blev der gjort nye forsøg på at få flyt herredskontoret, og efterhånden som Es bjerg voksede blev planen mere realistisk. Herredsfogeden i Varde, C. Rosenørn Teil mann, var dog indædt modstander af at flytte tinghuset, og alvor blev det først da Teilmann i 1891 ønskede at gå af på grund af sygdom. Der blev dog ikke tale om at nedlægge her redskontoret i Varde, men derimod om at op rette et nyt Skads Herred med hjemsted i Es bjerg. Til det nye tinghus Esbjerg blev de nærmestliggende omegnssogne knyttet, men det lykkedes Varde at ændre på lovforslaget så fire sogne: Vester Nebel, Grimstrup, Årre og Fåborg forblev ved Varde. Det ærgrede godt nok esbjergenserne, men de kunne dog glæde sig over at være blevet hjemby for et herred med et nybygget tinghus på Torvet og tet Andelsslagteriet Et andet slagsmål om at knytte landsognene til byen udspilledes ikke om en offentlig insti tution som tinghuset, men om oprettelse af et andelsslagteri. Det første andelsslagteri var blevet opført i Horsens i 1887, og kort efter blev tanken om et andelsslagteri taget op i Vestjylland. Landmændene på egnen var usikre på, om de skulle knytte sig til forret ningsmanden W. Heymans slagteri i Varde el ler oprette et nyt slagteri på andelsbasis. Den ne mere ideologiske strid blev dog overskyg get af konkurrencen mellem Varde og Es bjerg. I begge byer blev der nedsat»slagte rikomiteer«, og diskussionen om placeringen i enten Varde eller Esbjerg blev hidsig. De lo kale aviser bragte lange indlæg fra de to by ers tilhængere, og der blev holdt møder om 24 slagterisagen i næsten alle omkringliggende sogne. Fra Esbjergs side slog man naturligvis på den lette adgang til eksport, som havnen frembød. Varde argumenterede især med at den fra gammel tid var landboernes by, og spillede på at komiteen i Esbjerg mest bestod af byfolk. Det blev dog Esbjerg, der løb af med sejren, og i marts 1888 blev Esbjerg An delsslagteri oprettet. Derimod lykkedes det ikke Esbjerg at få de store kvægmarkeder el ler amtsdyrskuet, fællesskuet, flyttet. De for blev i Varde. Veje og jernbaner Et opland krævede først og fremmest vejfor bindelser mellem landsognene og byen, og den hårdeste strid mellem de to gamle byer og Esbjerg udspandt sig om trafiklinjerne. De gamle vejforløb pegede mod Ribe og Var de, mens ingen gamle veje af gode grunde førte til Esbjerg. Amtets eneste hovedvej gik fra Ribe til Varde, og fra denne blev der i 1872 anlagt en landevej fra Tudegård ved Korskroen til Esbjerg, den nuværende hovedvej 1. Den nye vej gjorde det mere overkommeligt for sognerådene i sogne som Årre, Fåborg, Grimstrup og Nykirke at anlægge veje til Korskroen. Det var da også typisk disse sog ne, som Esbjerg plejede gode forbindelser til, udover naturligvis de nærmestliggende sog ne som Tjæreborg, Bryndum, Vester Nebel og Guldager. Det var esbjergensere, der fik anlagt Darumvejen i 1898, så området Da rum-tjæreborg-sneum blev vendt mod Es bjerg i stedet for som før mod Ribe. De mange nye veje i de følgende år var dog især et resultat af jernbanernes åbning, og de nye stationsbyer blev hurtigt små centre for landmændene. Især efter andelsbevægelsens

7 gennembrud blev jernbanestationerne af stor betydning, for her kunne bønderne hen te deres forsyninger af kunstgødning og fo derstoffer. Som nævnt havde Ribe uden held forsøgt at få tværbanen lagt længere mod syd af hen til sit reducerede opland. Selv om det ik ke lykkedes, opnåede Ribe dog at der allere de i 1875 blev bygget en bane fra Bramming til Ribe, så byen ikke var sat uden for jernba nenettet Der gik af politiske grunde flere år, før banen blev ført videre til grænsen ved Vedsted. Hvad angår jernbanerne var Es bjergs forhold til Ribe derfor rimelig afslap pet, hvorimod der mellem Varde og Esbjerg de følgende år blev udkæmpet en veritabel jernbanekrig. Esbjergs interesse lå i at få forbindelse til Horne Herred, området nord forvarde Å. Så tidligt som i 1878 havde det været på tale at anlægge en lokalbane fra Varde til Nyminde gab, og planerne blev diskuteret gennem det næste tiår lå der to forslag til banefor løb på Folketingets bord. Det ene gik ud på at anlægge en bane fra Nymindegab over Oks bøl, Billum, Hjerting til Esbjerg, det andet pe gede på et forløb fra Nymindegab over Oks bøl til Varde. Fra Esbjergtilhængernes side blev der peget på, at en bane fra Nymindegab til Esbjerg ville gavne de små fiskerlejer langs kysten, mens Vardebanens tilhængere argu menterede for at den nye bane skulle tjene landbrugets fremgang. Bag begge grupper lå lokale interesser. Esbjerg ville ind nord for Varde, og Varde ville for enhver pris forhin dre Esbjerg i at gå over åen. Debatten blev meget voldsom og var fyldt med personlige angreb. Varde følte at Esbjerg gik på rov i by ens opland, og i den lokale Vardepresse blev syn den planlagte bane konsekvent kaldt for»rov banen«. På Rigsdagen blev der lavet et kompromis med en bane fra Nymindegab til Billum, hvor den skulle dele sig i to - en til Esbjerg og en til Varde. Det løste imidlertid ikke striden mel lem de to byer, og efter yderligere et par års skænderier blev gaffelbanen opgivet I 1900 vedtoges omsider den omstridte bane med et nyt forløb, hvor både Billum-Esbjerglinjen og Nymindegablinjen var skåret fra. Det endeli ge resultat blev Vestbanen Varde-Nr. Nebel, der blev taget i brug i Et af Vardes vigtigste argumenter imod ba nen havde været at det ville blive alt for dyrt at bygge en bro over Varde Å ved Tarphage. Det fik en kreds af esbjergensiske forret ningsmænd til at udarbejde et projekt for en bro over åen, og i 1907 fremsatte de igen for slaget om en bane fra Oksbøl til Esbjerg. Og så denne gang lykkedes det Varde at forhin dre at forslaget blev ført ud i livet Esbjerg fik først held til at passere Varde Å, da Tarphagebroen blev anlagt i Det mislykkedes altså for Esbjerg at træn ge ind i oplandet mod nord, og det gik heller ikke bedre med forsøg på at vinde indpas i det østlige opland. Både et forsøg på at få jernbanen Vejle-Vandel ført videre til Esbjerg og at få banen Silkeborg-Bramming til at have endestation i Esbjerg mislykkedes. Om den sidste prøvede man endnu engang med en gaffelbane, nemlig en sidebane fra Agerbæk til Esbjerg, men heller ikke det lykkedes. Es bjerg måtte konstatere, at jernbanekrigen var tabt og efterhånden blev interessen for lokal banerne mindre. Efter Første Verdenskrig var det de nye muligheder for rutebildrift, der kom til at dominere debatten. For at forstå 25

8 Kort med den omstridte Billum-Esbjerg jernbane indtegnet. Esbjergs argument for jernbanen var, at det skulle kystbane, der kunne give det voksende fiskeri bedre mulighederfor at afsætte deres fangst, men den reelle baggrund var at kunne hente kunderfra området nordfor Varde Å. Kortet er et udsnit af et større kort med jern baner, bragt i Vestkysten 6. maj (Esbjerg Byhistoriske Arkiv). være en Vardes meget intensive kamp for at fastholde sit opland skal det tilføjes, at byens handelskredse i de samme år måtte kæmpe lige kale baner. Varde måtte derfor forsvare sig både mod Esbjerg i syd og Vejle-Kolding i øst så indædt mod Sammenfatning Vejle og til dels Kolding. I åre hedopdyrkning sted, og i Ribe Amt var det især i Slaugs Her red, området omkring Grene-Grindsted, at der blev skabt mange nye brug. Dette midt jyske område med en voksende befolkning forsøgte især Vejle at knytte sig til gennem lo ne 26 efter 1860 fandt den store De ovennævnte eksempler på kampen om oplandet kunne suppleres med langt flere, men de ville ikke nævneværdigt ændre ved konklusionen. Ribe fik med grænsedragningen i 1864 et knæk, fordi byen mistede sit opland netop i

9 Gøgeungen Esbjerg- ny by mellem gamle den periode, hvor industrialiseringen slog igennem, og nye mønstre for den økonomi ske udvikling blev skabt Da grænsen blev flyttet mod syd i 1920, var tiden forpasset, og i det store og hele gik udviklingen uden om Ribe. Den bevarede sin status med domkirke og biskop, katedralskole og stiftamtmand og blev af den grund også sæde for amtsadministrationen ved kommunalreformen. Ribe var og blev administrationens og institutionernes by. Varde bevarede sin position som landboer nes oplandsby og forsvarede med held sin stilling på trods af de ivrige forsøg Esbjerg gjorde på at klemme sig ind i oplandet Også efter kommunalreformen har Varde forstået at klare sig som handelsby, også for mange esbjergensere. Esbjerg blev trods de mange forsøg aldrig oplandets by. Den blev anlagt som eks porthavn og fik siden betydning som im porthavn og fiskerihavn, men den forblev fjernhandelens by. Uanset dette er det klart, at en bydannelse af Esbjergs størrelse måtte få afgørende indflydelse på trafik, vej- og han delsforbindelser i amtet og dermed på hele regionens fysiske og sociale struktur. Sammenhængen mellem land og by fort satte langt ind i vort århundrede, men svæk kedes efterhånden på grund af en større spe cialisering i erhvervslivet og en mere udbyg get trafikstruktur. Først med samfundsæn dringerne i slutningerne af 1950'erne og med kommunalreformen i 1970 blev de gamle bånd mellem land og by helt forandret og for en stor del opløst Verner Bruhn, tidligere seminarielektor, lokalhistoriker. Har udgivet en række bøger om Esbjerg, den seneste er En by bliver til - Esbjerg , i november

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE Esbjerg by befolk fra 20 Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ Befolkning Uddannelse Indkomst 012 mx100m). udviklingen fra centrum. OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE FORORD

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet sområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 01 1 Sammenfatning Som helhed er

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Reduktion i antallet af afstemningssteder.

Reduktion i antallet af afstemningssteder. Reduktion i antallet af afstemningssteder. Indledning Der fremsættes forslag til reduktion af afstemningssteder på grund af dels udviklingen og anvendelsen af digitale valg, dels vanskeligheder med at

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 LOKALPLAN 16.01 Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

NÆM 2008:151 Hammervej

NÆM 2008:151 Hammervej NÆM 2008:151 Hammervej Kampagne: 22-06- KUAS nr. -7.24.02/NÆM-0002 NÆM 2008:151 Hammervej, Hammer Sogn, Hammer Herred, tidl. Præstø Amt. Stednr. 05.04.01. Prøvegravning forud for boligbyggeri på Hammervej

Læs mere

Ønskede cykelstier. Opdateret december 2015

Ønskede cykelstier. Opdateret december 2015 Ønskede cykelstier. Opdateret december 2015 Generelt Overslag Projekt nr. Sags id Lokalitet Stedfæstelse Ansøger Cykelsti Længde km Overslagspris mio. Indkommende ønsker af Cykelstier Beskyttet områder

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Tids-og rækkefølge 2010

Tids-og rækkefølge 2010 Tids-og rækkefølge 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815 DECEMBER 1997 REGULATIV FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere