Strategi for den danske beklædningsindustri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for den danske beklædningsindustri"

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING INSTITUT FOR LEDELSE Forfattere: Marianne Bjørn Anne Stilling Johansen Vejleder: Kurt Pedersen Strategi for den danske beklædningsindustri - en analyse af de danske beklædningsvirksomheders konkurrenceevne i dag og i fremtiden Handelshøjskolen i Århus 2005

2 EXECUTIVE SUMMARY The purpose of this dissertation is to analyse: How the Danish apparel industry should act in order to increase their competitiveness for the future. This question has been answered through a test of four hypotheses: H1: No clusters of textile and apparel firms exist in Denmark today. H2: The Danish apparel clusters are not competitive today. H3: Key Success Factors for the Danish apparel firms will not change in the future. H4: The Danish firms in the apparel industry will not be competitive in the future, if they follow status quo. Before testing the hypotheses, the dissertation gives a presentation of the apparel industry, its organisations, and its development, focusing on the period after In addition, different theoretical approaches to clusters were examined and the cluster concept and different cluster definitions were discussed before choosing Porter s cluster definition for the dissertation. It was concluded that the three main characteristics to define a cluster are better performance (P), a high degree of interaction (I) and geographical proximity (G). The relationship between these three variables were explained and modelled and hypothesis 1 was tested by using statistical data. The overall conclusion was a rejection of hypothesis 1 despite the fact, that the analysis pointed out that there is a lack of interaction among the firms within both clusters. It was shown that there are two apparel and textile clusters in Denmark: One located in the county Ringkøbing and another one in Copenhagen. However, the apparel and textile firms in the two clusters are very different. The former consists mainly of large, capital intensive firms who have a long history linked to the region and they generate the main part of the turnover in the industry in Denmark. In contrast the latter has developed within the last five years, and consists mainly of minor SMEs. To examine the differences and similarities of the two clusters further, hypothesis 2 was tested using Porter s Diamond as an analytical framework. It provided a general picture of the competitiveness within the clusters and the Danish apparel industry today and was used to identify the factors that explain the competitiveness of each of the two clusters. Hypothesis 2 was also rejected and it was shown that both clusters are competitive however improvement of the ii

3 educational system is needed since the industry finds that new graduates do not possess the necessary skills and competences. Hypothesis 3 was rejected, since the market conditions for the apparel firms will change in the future. This conclusion was reached after the application of models explaining how forces of globalisation: (1) the information economy, (2) reduced barriers to trade, and (3) the development of the information and communication technology have changed the key success factors for firms, employees and organisations. Hypothesis 4 was confirmed and it was concluded that Danish apparel firms are likely not to remain competitive into the future as they at present are unable to coordinate activities across firms and organisations. Nor are they able to innovate well enough. When confirming the hypothesis, emphasis was put on the fact that competitiveness according to Porter (1993) depends on the ability of industries and clusters to innovate continuously. In order to become more competitive in the future, a strategy was developed and it was argued that the Danish apparel firms will be able to meet the future demands for performing successfully in the market, if they develop from a latent to a working cluster. Furthermore, in order to make specific suggestions as to how the environmental conditions could be developed (hence becoming more favourable), the Danish clusters were compared to the leading international fashion clusters in New York, Milan, and Paris. The benchmark study led to the following suggestions: (1) establish an organisation to facilitate networking and interactions among cluster participants, (2) establish a centre of knowledge in order to enable the apparel firms to access valuable information on how to work with customer-driven innovation (3) allow TEKO to do research (4) increase the interactions between apparel firms and the relevant institutions for higher education, and (5) exert influence on the educational institutions in order to ensure that new graduates possess precisely those skills and competences the apparel firms require. The two mentioned institutions above [See (1) and (2)] should be subsidised by the government and developed in accordance with the cluster members wishes and priorities, and respective cultures. Furthermore, it was suggested to hold a conference in order to discuss the results of this investigation and other reports with the cluster participants, and thereby inform them of the benefits of clustering, as well as to listen to their opinions and suggestions. Moreover, the role of the individual firm, the government and the Federation of Danish Textile & Clothing was discussed and iii

4 defined. Finally, the strengths and weaknesses of the strategy and the possibility of implementing it was discussed, and it was concluded that when the two clusters upgrade and become working clusters and if the suggested strategy is implemented properly, then Danish apparel firms will have enhanced their chances of living up to the industry s future criteria for success. iv

5 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING DISPOSITION AFGRÆNSNING MÅLGRUPPE BEGREBSAFKLARING VIDENSKABSTEORI OG METODEVALG KILDEKRITIK BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV BRANCHENS OPSTÅEN OG UDVIKLING I DANMARK DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING I BRANCHEN ØGET LIBERALISERING OG DANMARKS EU MEDLEMSKAB BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN I ÅR BEKLÆDNINGSVIRKSOMHEDERNES VÆRDIKÆDE OG BRANCHEGLIDNINGER DE GLOBALE OG DANSKE UDFLYTNINGSBØLGER KLYNGETEORI KLYNGER GENNEM TIDEN DANMARKS KLYNGER MARSHALLS TRE POSITIVE EKSTERNALITETER NEW ECONOMIC GEOGRAPHY & NEW INDUSTRIAL GEOGRAPHY VIRKSOMHEDERS VALG AF LOKALISERING KLYNGERS LIVSCYKLUS KLYNGEBEGREBET OG KLYNGEDEFINITIONER VALG AF KLYNGEDEFINITION TEORIVALG BEKLÆDNINGSKLYNGER I DANMARK MODEL FOR SAMMENHÆNGENE MELLEM KLYNGEVARIABLENE GEOGRAFISK TÆTHED G ER GEOGRAFISK KONCENTRATION EN FORUDSÆTNING FOR INTERAKTION? INTERAKTIONER I PRÆSTATIONER P DANSKE TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSKLYNGER VALIDERING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER DIAMANTEN FAKTORBETINGELSER EFTERSPØRGSELSFORHOLD RELATEREDE OG STØTTENDE INDUSTRIER STRATEGI, STRUKTUR OG KONKURRENTER MYNDIGHEDER TILFÆLDIGHEDER SAMMENFATNING ENRIGHTS KLYNGESTRATEGI v

6 6 STRATEGI FOR DEN DANSKE BEKLÆDNINGSKLYNGE FREMTIDSKRAVENE TIL DEN DANSKE BEKLÆDNINGSINDUSTRI AFVISNING AF HYPOTESE TRE KAN DE DANSKE BEKLÆDNINGSVIRKSOMHEDER LEVE OP TIL DE FREMTIDIGE KRAV? FASTHOLDELSE AF HYPOTESE FIRE STRATEGI FOR DE DANSKE BEKLÆDNINGSVIRKSOMHEDER STRATEGIFORSLAG KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER OG ARTIKLER INTERNET KILDER VIDEOER FORELÆSNINGSNOTER SAMTALER / INTERVIEWS BILAG vi

7 BILAGSFORTEGNELSE BILAG 1: TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN FOR EU BILAG 2: KONSEKVENSER AF LIBERALISERINGEN BILAG 3: TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSBRANCHENS HOVEDTAL I PERIODE BILAG 4: FORMER FOR INTERNATIONALE PRODUKTIONSSYSTEMER BILAG 5: NORDAMERIKAS IMPORTREGLER BILAG 6: FEATURES EXPLAINING THE SUCCESS OF THE RURAL INDUSTRIALISATION OF JUTLAND BILAG 7: DE 29 DANSKE KOMPETENCEKLYNGER BILAG 8: SAMMENHÆNG MELLEM VARIABLE BILAG 9: OPDELING PÅ 21 REGIONER BILAG 10: KRAV FOR AT VÆRE EN GAZELLE BILAG 11: TOP-10 GAZELLER BILAG 12: ETABLERINGER AF TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSVIRKSOMHEDER BILAG 13: STRATEGISKE GRUPPER I DEN DANSKE BEKLÆDNINGSINDUSTRI BILAG 14: REFERAT AF INTERVIEW FIGUROVERSIGT FIGUR 2.1: DEN ÆNDREDE ARBEJDSDELING I DEN INDUSTRIELLE PRODUKTION...19 FIGUR 2.2: MODEMARKEDET I ÅR 1998/1999;...21 FIGUR 2.3: VÆRDIKÆDE VED ANVENDELSE AF OPT FIGUR 2.4: VÆRDIKÆDE VED ANVENDELSE AF CMT FIGUR 2.5: VÆRDIKÆDE VED ANVENDELSE AF SOD...25 FIGUR 2.6: SKIFT I DEN GLOBALE BEKLÆDNINGSIMPORT I PERIODEN FIGUR 2.7: SKIFT I BEKLÆDNINGSIMPORT I PERIODEN FIGUR 3.1: EKSTERNALITETER...40 FIGUR 4.1 SAMMENHÆNG MELLEM KLYNGEVARIABLE...60 FIGUR 4.2 NIVEAUER FOR INTERAKTIONER...72 FIGUR 4.3 KENDETEGN FOR GAZELLEVIRKSOMHEDER...80 FIGUR 5.1 DIAMANTEN...90 FIGUR 5.2: KOMPETENCERNES BETYDNING FOR INNOVATION...92 FIGUR 5.3 PORTERS VÆRDIKÆDE FIGUR 5.4 PORTERS FIVE FORCES FIGUR 6.1: TRANSFORMATIONSPRESSET FOR NYE ORGANISATIONER OG LEDELSESFORMER FIGUR 6.2: REGIME SKIFTENE FIGUR 9.1: PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE I DANMARK, ENGLAND, UKRAINE OG KINA FIGUR 9.2: DET GLOBALE IMPORTMARKED FOR BEKLÆDNING FIGUR 9.3 EN INDUSTRI OPSTILLET UD FRA PRODUKT OG KØBER FIGUR 9.4 STRATEGISKE GRUPPER MODEKATEGORIER FIGUR 9.5 SEGMENTER I DEN DANSKE BEKLÆDNINGSINDUSTRI vii

8 TABELOVERSIGT TABEL 4.1 VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ AMTER...64 TABEL 4.2 ARBEJDSSTEDER I TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN FORDEL PÅ AMTER...65 TABEL 4.3 TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN ANDEL AF DEN SAMLEDE INDUSTRI...67 TABEL 4.4 LOKALISERINGSKVOTIENTEN (LK) FOR TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN...69 TABEL 4.5 OPSUMMERING AF VARIABLE FOR G...70 TABEL 4.6 GAZELLEVIRKSOMHEDER FORDELT PÅ AMTER...81 TABEL 4.7 VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ ETABLERINGS ÅR OG AMT...82 TABEL 4.8 BESKÆFTIGELSE INDENFOR TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN...84 TABEL 4.9 OPSUMMERING AF KLYNGEVARIABLE...85 TABEL 5.1 VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ AMTER...96 TABEL 5.2 VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ AMTER OG STADIER...97 viii

9 FORKORTELSER ASB: Handelshøjskolen i Århus ATC: Agreement on Textile and Clothing BPM: Business, Process Management CAD: Computer Aided Design CAM: Computer Aided Manufacturing CBS: Copenhagen Business School CMT: Cut, Make & Trim DDC: Dansk Design Center DKDS: Danmarks Design Skole DHS: Dansk Handel & Service DS: Danmarks Statistik DTB: Dansk Tekstil & Beklædning EBS: Erhvervs- og Boligstyrelsen EFS: Erhvervsfremmestyrelsen ERP: Entreprise Ressource Planning HIH: Handels- og Ingeniørskolen i Herning IFU: Investeringsfonden for udviklingslande KOB: Købmandstandens Oplysningsbureau MFA: Multi-fibre Agreement: Multifiberaftalen NAFTA: North American Free Trade Association OEM: Original equipment manufacturing OBM: Own brand name manufacturing OPT: Outward Processing-Traffic SOD: Sourcing From Own Design TI: Teknologisk Institut WTO: World Trade Organisation ix

10 1 INDLEDNING De senere årtier har der været mange dystre prognoser for den danske tekstil- og beklædningsindustri på grund af den øgede konkurrence fra lande med lavere lønomkostninger. Eksempelvis i forbindelse med Danmarks optagelse og senere Portugal og Spaniens medlemskab af EF samt udløb af MFA s kvotesystem. Den danske tekstil- og beklædningsindustri klarer sig dog stadig godt, og er i dag en vigtig del af den danske økonomi, da den er Danmarks fjerde største eksporterhverv, og dermed er af stor betydning for Danmarks vækst (Jørgensen & Hansen 2005, Heldgaard m.fl. 2002, Vestergaard-Poulsen 2004, Industri Ministeriet 1985). Tekstil- og beklædningsbranchen er desuden interessant, fordi den har været meget omtalt og kritiseret i de danske medier på grund af udflytningen af arbejdskraft-intensive dele af værdikæden siden slutningen af 1980erne samt den deraf følgende nedlæggelse af arbejdspladser i Danmark. Eksempelvis havde EF ifølge Thøgersen (1986: 166) i år 1980 følgende holdning: T&B industrien [har] ikke [ ] nogen fremtid i de højtudviklede lande, og [ ] økonomiernes omstilling hurtigst muligt bør resultere i en afvikling af disse brancher. Den danske tekstil- og beklædningsbranche eksisterer dog stadig i år 2005, og nævnes ofte som et efterfølgelsesværdigt eksempel på, hvordan Danmark kan bevare sin konkurrenceevne og klare sig i den internationale konkurrence ved at være visionære og fremsynede, (Vestergaards-Poulsen 2004:1, 8; DTB 2000: 1) hvilket kan indikere at branchen er mere konkurrencedygtig end forventet. Tekstil- og beklædningsbranchen er imidlertid igen kommet under pres som følge af bortfaldet af WTOs kvotesystem på tekstil- og beklædning den , hvilket har resulteret i en frygt for, at de danske beklædningsvirksomheders hjemmemarked og hovedeksportmarkeder oversvømmes af billige tekstiler og beklædning fra Kina (Dupont-Mersing 2004:1). Det øgede pres på de danske beklædningsvirksomheder har ledt til et ønske om at undersøge, hvorvidt der i dag stadig eksisterer en dansk tekstil- og beklædningsklynge i Herning-Ikast området eller andetsteds i Danmark. Endvidere ønskes det undersøgt, hvorvidt og hvordan eventuelle klynger har betydning for de danske beklædningsvirksomheder, og om den danske branche er i stand til at leve op til de fremtidige krav, og dermed også vil være konkurrencedygtig i fremtiden. 1

11 1.1 PROBLEMFORMULERING Formålet med denne kandidatafhandling er at besvare det overordnede spørgsmål: Hvordan skal den danske beklædningsindustri agere for at blive konkurrencedygtig i fremtiden? For at kunne besvare ovenstående spørgsmål er det nødvendigt at undersøge, om der i dag eksisterer en eller flere klynger i den danske tekstil- og beklædningsindustri, og hvorvidt disse er konkurrencedygtige. Det skal ligeledes undersøges, hvorvidt kravene til de danske beklædningsvirksomheder vil ændre sig, og om disse er i stand til at leve op til de nye krav og dermed være konkurrencedygtige i fremtiden. Dette gøres ved at fastholde eller afvise følgende hypoteser: H1: Der eksisterer ikke tekstil- og beklædningsklynger i Danmark. H2: De danske beklædningsklynger er ikke konkurrencedygtige i dag. H3: Kravene til de danske beklædningsvirksomheder vil ikke ændre sig i fremtiden. H4: De danske beklædningsvirksomheder er ikke konkurrencedygtige i fremtiden. Hypotese 1 og 2 opstilles da det er afgørende for den endelige strategi, hvorvidt der eksisterer tekstil- og beklædningsklynger eller ej, og hvorvidt eksisterende beklædningsklynger allerede er konkurrencedygtige i dag. Såfremt det i hypotese 2 konkluderes, at beklædningsklyngerne er konkurrencedygtige i dag, er det i hypotese 3 væsentligt at undersøge, om kravene til beklædningsvirksomhederne vil ændre sig i fremtiden, ligesom det i hypotese 4 bør vurderes, hvorvidt beklædningsvirksomhederne kan leve op til de fremtidige krav. Det antages, at hvis beklædningsvirksomhederne er i stand til at leve op til de nye krav, vil de også være konkurrencedygtige i fremtiden. Såfremt beklædningsvirksomhederne ikke kan leve op til de nye krav, vil der blive udarbejdet en strategi for, hvordan den danske beklædningsindustri skal agere for at styrke sin konkurrenceevne. For at kunne afvise eller fastholde de fire ovenstående hypoteser og udarbejde en strategi introduceres beklædningsindustrien som branche, og de væsentligste elementer i dens udvikling og opbygning præsenteres. Det vil desuden blive diskuteret, hvad der forstås ved en klynge med henblik på at vælge en klyngedefinition for afhandlingen. En forudsætning for at kunne gøre dette 2

12 er en forståelse for den bagvedliggende klyngeteori, hvilket er grunden til, at klyngeteorien vil blive præsenteret og diskuteret. 1.2 DISPOSITION Afhandlingen er ud fra de ovenstående hypoteser sammensat af seks kapitler: Kapitel 1 indeholder afhandlingens opbygning og formål, herunder motivation samt disposition. Andre nøgleelementer i dette kapitel er fastlæggelse af metodisk tilgang, begrebsafklaring, afgræsning samt kildekritik. Kapitel 2 beskriver branchens historiske udvikling. Der vil hovedsagelig blive lagt vægt på den udvikling, der har fundet sted siden 1973, hvor Danmark blev medlem af EF. Desuden vil liberaliseringen af handlen med tekstil- og beklædning blive gennemgået, herunder en kort beskrivelse af multifiberaftalen (MFA) 1, ATC-aftalen 2, og sikkerhedsklausulerne for at fremhæve de lovgivningsmæssige rammer, som den danske beklædningsindustri agerer indenfor. Derefter diskuteres de brancheglidninger der har fundet sted de seneste år, ligesom den globale og danske udflytningsbølge kort vil blive ridset op for at give et billede af beklædningsindustrien i Danmark og resten af verden. Kapitel 3 har til formål at introducere klyngeteorier ligesom klyngebegrebet og forskellige klyngedefinitioner vil blive diskuteret med henblik på at identificere de vigtigste elementer og komme frem til en klyngedefinition, der kan anvendes i nærværende afhandling. Allerede kendte definitioner på klynger vil blive sammenholdt, og det vurderes, hvorvidt eksisterende definitioner er anvendelige for nærværende afhandling. Udvalgte danske klynger vil blive introduceret, ligesom det vil blive forklaret, hvorfor klynger har opnået stigende opmærksomhed siden 1990erne. Efterfølgende beskrives Marshalls tre positive eksternaliteter, NIG- og NEG-skolen, klyngers livscyklus, teorivalg samt, hvad der er afgørende for virksomheders valg af lokalisering. Kapitel 4 opstiller en model til at fastholde eller afkræfte, om der eksisterer en tekstil- og beklædningsklynge i Danmark. Resultaterne heraf vil blive sammenlignet med andre analyser og publikationer af danske beklædningsklynger, ligesom alternative mål vil blive diskuteret. Til dette formål opstilles tre underhypoteser, der relaterer sig til de tre vigtigste elementer i klyngedefinition- 1 Multi-Fibre Arrangment. 2 Agreement on Textile and Clothing. 3

13 en fra kapitel 3: geografisk tæthed, præstationer og interaktioner. Der opstilles endvidere en model, der redegør for sammenhængene mellem de tre elementer. Kapital 5 har til hensigt at beskrive og analysere de to fremkommende klynger samt at undersøge, hvorvidt de to beklædningsklynger er konkurrencedygtige i dag. Hertil benyttes Porters Diamant, der er et modelapparat til at beskrive klyngers eksterne forhold for at kunne forklare, hvilke faktorer der er afgørende for en industris nuværende konkurrencedygtighed og derved konkludere om klyngerne er konkurrencedygtige. Diamanten benyttes ligeledes til at afdække på hvilke områder den danske beklædningsindustri ikke er konkurrencedygtig. Enrights udviklingsstadier for klynger anvendes til at identificere på hvilket stadie de to klynger befinder sig med henblik på i det efterfølgende kapitel at udarbejde en strategi for, hvorledes beklædningsbranchen kan styrke sin konkurrenceevne og skal agere i fremtiden. Kapital 6 undersøger om globaliseringen, de reducerede handelsbarrierer og den teknologiske udvikling i fremtiden vil medføre ændrede krav til den danske beklædningsindustri. Det vurderes ligeledes, hvorvidt de danske beklædningsvirksomheder kan leve op til førnævnte krav. Med baggrund i de danske beklædningsvirksomheders svagheder og de opstillede krav udarbejdes en strategi, der gør dem i stand til at leve op til disse krav i fremtiden, så de kan forblive konkurrencedygtige. Hertil tages der udgangspunkt i Enright og Porter. Det vurderes ligeledes kort, om det er realistisk at implementere disse tiltag og hvordan samt, hvad der kræves af beklædningsvirksomhederne, myndighederne samt brancheorganisation Dansk Textil & Beklædning (DTB). De danske rammebetingelser og kompetencer sammenlignes i en benchmarking af best practise med forholdene i de førende modeklynger for at kunne komme med konkrete løsningsforslag og vurdere, hvilke rammebetingelser der kan forbedres. Kapitel 7 er afhandlingens konklusion. Her opridses afhandlingens resultater, ligesom der konkluderes på det overordnede spørgsmål. 1.3 AFGRÆNSNING Afhandlingen afgrænses positivt, idet den består af flere dele, der søges afdækket ved anvendelse af forskellige teorier. Det er derfor valgt at benytte en løbende og mere detaljeret afgrænsning i de enkelte dele af afhandlingen. De overordnede afgrænsninger som vurderes at have betydning for flere dele af afhandlingen, vil blive nævnt i det følgende. 4

14 I den historiske gennemgang af den danske tekstil- og beklædningsindustri er fokus primært på branchens omgivelser, da de har stor betydning for branchens udvikling. Formålet med kapitlet 3 om klyngeteori er ikke at gennemgå hele teorien, men blot at give en forståelse for udviklingen i klyngeteorien gennem tiden, hvad en klynge er, de to klyngeskoler og den livscyklus klynger gennemgår, da dette skal danne baggrund for resten af afhandlingen. Det vælges udelukkende at analysere de tekstil- og beklædningsvirksomheder, der producerer tekstil og beklædning, idet det er denne brancher, som har været under pres de seneste år, og som forventes at opleve de største omvæltninger i fremtiden. I afhandlingen er det valgt at fokusere på beklædningsindustrien, da den de følgende år kommer til at undergå størst forandringer og bliver ramt hårdest i forbindelse med den fulde liberalisering. Dette sker til trods for, at beklædningsindustrien allerede har udlagt størstedelen af de arbejdsintensive processer, har oplevet det største fald i beskæftigelsen og har mistet størst markedsandele til udviklingslandene (Stengg 2001: 15; EFS 1994: 5, 16; Thøgersen 1986: 48). Denne fokus resulterer i et fravalg af støttende servicebrancher såsom detailhandel og agentur, da servicefagene påvirkes anderledes af liberaliseringen. Afhandlingen behandler dermed tekstil- og beklædningsindustrien, som er grupperet efter Dansk Branchekode 1993 (DB93), der er baseret på EU s erhvervsgruppering, NACE (Abildgren & Nielsen 2000). Disse branchekoder er: Bemærk dog at ikke alle egentlige tekstil- og beklædningsvirksomheder er med i statistikken, da virksomhederne i forbindelse med etablering selv skal vurdere under hvilken branchekode, de skal registres. De kan derfor eksempelvis være registret som formgivning, design eller en gros handel (Jørgensen & Hansen 2005: 15). I kapitel 4 undersøges, hvorvidt der eksisterer en tekstil- og beklædningsklynge og ikke blot en beklædningsklynge. Det skyldes valget af Porters klyngedefinition i kapitel 3. Denne medtager både relaterede og støttende industrier. De to brancher er desuden så indbyrdes afhængige, at det ikke giver mening at adskille dem i klyngesammenhænge, da forbedringer i tekstilindustriens konkurrenceevne kan få stor betydning for beklædningsvirksomhedernes konkurrenceevne. I kapitel 5 fokuseres dog på beklædningsindustrien, mens tekstilindustrien vil blive beskrevet under determinanten støttende og relaterede industrier i Diamanten. 5

15 Kapitel 6 fokuserer udelukkende på beklædningsindustrien, da det på grund af de store forskelle 3 mellem de to brancher ikke er muligt at lave en samlet strategi, og det overordnede formål er at undersøge, hvordan de danske beklædningsvirksomheder skal agere i fremtiden. Ved udarbejdelsen af en strategi for beklædningsindustrien i kapitel 6 er det ikke hensigten at lave en ufravigelig femårsplan, da dette er urealistisk i en så omskiftelig branche. Det er således i højere grad et spørgsmål om at få identificeret branchens svagheder og søge at udbedre disse for at sikre branchens eksistensberettigelse i fremtiden. Da der tages udgangspunkt i klyngeteorien og udformes en branchestrategi er det derfor ikke hensigtsmæssigt at gå ned på virksomhedsniveau og komme med konkrete forslag til, hvad den enkelte virksomhed skal gøre. 1.4 MÅLGRUPPE Målgruppen for nærværende afhandling er tredelt, og henvender sig således til DTB, de danske myndigheder samt beklædningsvirksomhederne. Disse vil kunne opnå viden om, hvilke fordele der er forbundet med at være del af en klynge. Brancheorganisationen og myndighederne kan desuden opnå indsigt i, hvilke forhold der har indflydelse på skabelsen af succesfulde klynger og på de danske klyngernes styrker, svagheder og karakteristika. De får desuden nogle forslag til, hvad de kan gøre for at forbedre den danske tekstil- og beklædningsindustris rammebetingelser, men skal selv være med til at overføre resultaterne til de danske forhold og implementere strategien. Da det ikke har været muligt at tilgodese alle interessenter og disses forskellige økonomiske og branchespecifikke forkundskaber er afhandlingen hovedsageligt målrettet til Nicolaj Dupont- Mersing, cheføkonom ved DTB. Forfatterne har forsøgt at tilgodese både Nicolaj Dupont-Mersings ønske om gennemarbejdet talmateriale og praktisk anvendelige løsningsforslag, samtidig med at de akademiske krav til en afhandling på cand. merc. International Business opfyldes. Dette kan betyde, at nogle analyser og teorier ikke er kendte af DTBs bredere medlemsskare, men de mange kildehenvisninger muliggør yderlige fordybelse i de enkelte områder. Nicolaj Dupont-Mersing har en uddannelse som cand.merc., hvorfor kendskab til størstedelen af de anvendte teorier og modeller forventes. I de tilfælde, hvor teorierne er mindre kendte opridses hovedpointerne i afhandlingen eller i bilag, ligesom der i enkelte tilfælde er litteraturhenvisninger, der muliggør læserens yderligere fordybelse i områder, som han / hun er særligt interesseret i. 3 Forskellene uddybes i afsnit 1.5 under beklædningsvirksomhed. 6

16 For at kompensere for myndighederne og andre læseres mere begrænsede kendskab til tekstil- og beklædningsbranchen bliver branchens historiske udvikling opridset i kapitel 2. Kapitlet viser endvidere forfatternes forståelse for branchen, hvilket har stor betydning for resten af afhandlingen, og især de endelige strategiforslag i kapital BEGREBSAFKLARING Begrebsafklaringen har til formål at definere de vigtigste begreber, der ligger til grund for problemformuleringen. Hermed sikres at der er klarhed omkring den betydning begreberne tillægges i afhandlingen. Andre specifikke termer forklares i løbet af opgaven. Brugerdreven innovation betyder ifølge Høgenhaven (2005: 9), at virksomhederne hele tiden forsøger at levere et produkt, der giver kunderne en særlig værdi eller oplevelse, som adskiller sig fra konkurrenternes produkter. Der er ifølge Jørgensen & Hansen (2005: 24) tre krav, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan kalde sig brugerdreven: Produktets konkrete udformning og brand skal på synlig måde signalere og forbindes med - en given livsstil. Virksomheden skal have adgang til kompetencer, der kan afkode kundens behov Virksomhederne skal arbejde systematisk med kundebehov og design, og evaluere om behov er opfyldt. Lavtlønslande. Lande hvor lønniveauet udgør mindre end 1/3 af det danske (f.eks. Østeuropa, Latinamerika, Kina, Indien; Sydøstasien) (Dansk Industri 2004: 9). Tekstindustrien (ofte benævnt metervareindustrien) spinder, farver og væver fiber til klæde. Dette anvendes til forbrug (håndklæder, tæpper, gardiner og sengetøj), specialprodukter såsom reb og fiskenet samt andre tekniske 4 / industrielle tekstiler samt som naturlige og syntetiske råstoffer til beklædningsindustrien, der udskærer stoffet og syer det sammen. Cirka 50 % af tekstilproduktionen afsættes til beklædningsindustrien (EFS 1994: 5; Dicken 1999: 285; Stengg 2001: 2, 3). Sourcing. Direkte køb af færdigvarer eller halvfabrikata fra en leverandør i et lavtlønsland, ofte efter eksempelvis den danske købers specifikationer (Scheffers 1994). 4 Eksempelvis til isolation, kunstigt græs, bandager, airbags, sikkerhedsbælter, tasker, faldskærme, parasoller etc. (Stengg 2001: Annex 1). 7

17 Udlægning & udflytning af produktion (outsourcing). Udflytning er ifølge Dansk Industri (2004) defineret som Flytning af arbejdsopgaver fra en virksomhed i Danmark til udlandet, enten til en leverandør eller til virksomhedens eget selskab. I nærværende afhandling menes udflytning eller udlægning til en underleverandør i udlandet, med mindre det modsatte anføres eksplicit. Beklædningsvirksomhed. Beklædningsindustrien er ifølge (EFS 1994: 5) en samlet betegnelse for trikotage- og konfektionsindustrien. Der er meget stor forskel på tekstil- og beklædningsindustrien med hensyn til produktionsbetingelser, omsætning, eksport, import og handelsbalance (EFS 1994: 5). Tekstilindustrien er mere kapitalintensiv og mekaniseret, udvikler sig teknologisk hurtigere, samtidig med at den i stigende grad domineres af få store virksomheder. Beklædningsindustrien er derimod mere arbejds-intensiv, fragmenteret og anvender mindre sofistikeret teknologi (Stengg 2001: 8; Dicken 1999: , 297). Beklædnings- og tekstilbranchen bør ifølge Thøgersen (1986: 30) ikke opfattes som en samlet branche men som to forskellige brancher, selvom de er meget afhængige af hinanden indbyrdes, hvilket betyder at ændring i den ene får konsekvenser for den anden. Eksempelvis er det efterspørgslen for beklædning, der har størst indflydelse på tekstilefterspørgslen (Dicken 1999: 293). 1.6 VIDENSKABSTEORI OG METODEVALG Ved udarbejdelse af afhandlingen vil der blive anvendt såvel teori som empiri, hvorfor der er foretaget nogle valg og fravalg vedrørende teoretisk udgangspunkt samt valg af undersøgelsesdesign for både teori og empiri. Disse valg vil blive introduceret her, det betyder dog ikke, at alle teorier og metoder beskrives, men kun at den valgte teori og metode begrundes. En forudsætning herfor er, at den videnskabsteoretiske indgangsvinkel og den undersøgelsesmæssige tilgang på forhånd er klarlagt, eftersom førnævnte danner grundlag for afhandlingen (Bjørn & Kynde 2001) Videnskabsteoretisk indgangsvinkel og forskningstilgang Dette afsnit har til formål at anskueliggøre den videnskabsteoretiske retning, idet videnskabsteori udgør de bagvedliggende begrundelser for de metodevalg, der er blevet foretaget. Der eksisterer fire dominerende paradigmer, som ubevidst styrer den måde, hvorpå mennesker tænker indenfor videnskabsteorien. Det er derfor vigtigt at anskueliggøre, hvilket paradigme forfatterne er tilhængere af, da dette har betydning for valg af problemer, begreber, hypoteser og metoder (Andersen 1986: 26, Heldbjerg 1997). 8

18 Nærværende afhandling tager udgangspunkt i det neo-positivistiske paradigme, da den ikke kommer frem til en endegyldig løsning på det opstillede hovedspørgsmål, og fordi en besvarelse heraf udspringer af flere faktorer på brancheniveau. Det er derfor på det ontologiske plan ikke muligt at identificere og forstå alle de faktorer, som har betydning for beklædningsbranchen, hvorfor virkeligheden kun kan tilnærmes i denne afhandling. Resultatet heraf er, at det ifølge det epistemologiske niveau er vigtigt, at forfatterne forholder sig kritisk og objektivt til afhandlingens litteraturstudie, således at virkeligheden tilnærmes bedst muligt (Breuning & Christensen 2002). Metodologisk betyder denne kritiske anskuelse, at afhandlingen primært bygger på litteraturstudier, hvor der opstilles teoretiske rammer til at analysere virkeligheden ud fra Metodevalg for afhandlingen Afhandlingens teoriafsnit tager udgangspunkt i den eksisterende klyngelitteratur. For at opnå et nuanceret billede er teoretikere fra forskellige skoler blevet inddraget. Afhandlingens empiri er imidlertid bygget op omkring tidligere undersøgelser samt kvantitative data for at opnå en forståelse for klyngernes historiske baggrund. I det nedenstående vil de metoder, der er anvendt i afhandlingen kort blive beskrevet og gennemgået Forstudie Ethvert videnskabeligt projekt har brug for et undersøgelsesdesign, enten eksplicit eller implicit, for at kunne lede undersøgelsesprocessen i indsamling, analyse og fortolkning af data (Momme 2001). Forstudiet er anvendt til at give klarhed over, hvilke faktorer der har indflydelse på den danske tekstil- og beklædningsindustri, for at kunne identificere de faktorer, der har betydning for, hvorvidt en klynge bliver konkurrencedygtig eller ej. Litteraturstudiet har til hensigt at give indblik i den nuværende teori, mens ekspertinterviewet har til formål at bekræfte teorivalg samt eventuelt fremkomme med yderligere synsvinkler. Anvendelse af ekspertinterviewet har været med til at sikre, at der ikke er blevet udeladt væsentlige faktorer, så det undgås, at der bliver givet et misvisende billede af, hvad der påvirker virksomhederne i tekstil- og beklædningsindustrien. Oprindeligt var udgangspunktet, at der skulle foretages to til tre ekspertinterviews, men det har desværre ikke været muligt at skabe kontakt til alle de ønskede eksperter på grund af tidspunktet for færdiggørelsen af afhandlingen. 9

19 Interviewdelen beror derfor udelukkende på samtaler med Cheføkonomen ved DTB, Nicolaj Dupont-Mersing. Ud fra ekspertinterviewet fremkom ingen modstridende informationer i forhold til litteraturstudiet. Nicolaj Dupont-Mersing påpegede dog, at det ikke var hensigtsmæssigt at foretage en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskemaundersøgelse, idet DTBs egne, Hansen & Jørgensen (2005) samt EBSs undersøgelser har resulteret i meget lav svarprocent til trods for gentagende henvendelser til virksomhederne i branchen, hvorfor denne metode blev frarådet Empiri og litteraturstudie Hensigten med den empiriske del i afhandlingen er at indsamle viden således at de hypoteser, der er opstillet kan analyseres og fortolkes. Der findes flere undersøgelsesformer indenfor de kvalitative metoder, men ikke alle disse anses for at være anvendelig for nærværende afhandling. Det er derfor valgt at anvende litteraturstudie, i form af allerede eksisterende rapporter og data for at besvare afhandlingens overordnede spørgsmål og afvise eller fastholde de fire hypoteser. Indsamling af data er baseret på sekundære kilder i form af teori, offentliggjorte statistikker, forskningsrapporter, aviser og tidsskrifter, der alle bidrager til litteraturstudiet. Disse er med til at give et nutidigt billede af beklædningsindustrien og dens omgivelser. Det er i nærværende afhandling valgt at anvende flere forskellige teorier og modeller som referencerammer. Disse valg af teorier og modeller vil ikke blive diskuteret yderligere her, da en diskussion af disse valg er mere relevant og naturlige i de enkelte kapitler. 1.7 KILDEKRITIK Generelt har det ikke være svært at finde overordnet litteratur omkring den danske tekstil- og beklædningsindustri, idet der i den senere tid har været skrevet meget om branchen i aviser og rapporter. Der udgives ligeledes flere brancheblade, hvor der er opdaterede informationer. Det har været problematisk at få adgang til mere videnskabelige rapporter om den danske branche, da DTB ikke selv har ressourcer til at udgive førnævnte, ligesom flere rapporter først er blevet udgivet i løbet af foråret 2005, hvorfor disse er anvendt til at nuancere samt be- eller afkræfte afhandlingens resultater. Andre rapporter har det ikke være muligt at komme i besiddelse af på grund af begrænsede økonomiske ressourcer. 10

20 Indhentning af specifikke data på virksomhedsniveau i forbindelse med klyngeanalyse har ligeledes været problematisk, da der foreligger et meget begrænset datamateriale i form af offentlig tilgængelig statistik for den danske beklædningsbranche, ligesom der ikke foreligger data på virksomhedsniveau i tilstrækkeligt omfang. Mere specifikke dataudtræk, herunder specialkørsler har kun været tilgængelige mod betaling. Et andet gennemgående problem er, at afhandlingen fokuserer på danske forhold, mens flere datakilder er opgivet på EU-niveau. Dette har besværliggjort visse processer i afhandlingen og sat begrænsninger. Litteraturlisten repræsenterer den selekterede litteratur, der anses for relevant i forhold til afhandlingens problemstilling. Det er løbende forsøgt at validere de opnåede resultater ved at sammenligne med tidligere studier. Forfatterne har endvidere søgt at forholde sig kritisk overfor anvendte kilder for at sikre afhandlingens kvalitet og objektivitet. Dette er specielt væsentligt i forhold til kilder fra private organisationer og institutioner såsom DTB og TEKO, der (u)bevidst kan være positive i fremstilling af egne forhold og derfor ikke vurderes at være objektive. Dette tages der højde for ved benyttelse af disse kilder, ligesom det i nogle tilfælde nævnes direkte, at det er nødvendigt at være opmærksom på, at kilderne ikke er objektive. Rapporter fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (EBS), dens forgænger Erhvervsfremmestyrelsen (EFS) samt FORA 5, herunder (Høgenhaven 2005 samt Hansen & Jørgensen 2005) opfattes som pålidelige og neutrale kilder, da de hører under Erhvervs- og Boligministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, og dermed er statslige organisationer. Det er de samme embedsmænd, der arbejder i ministerierne under forskellige regeringer, hvorfor de forventes at have en upolitisk, neutral og faglig tilgang, ligesom deres anbefalinger søger at udvikle det danske samfund. Det kan dog diskuteres, om de enkelte beskrivelser kan være for positive overfor de enkelte regioners potentiale og muligheder. Disse rapporter er som oftest udarbejdet i samarbejde med anerkendte økonomer og forskere fra danske eller udenlandske universiteter, hvorfor de generelt vurderes at være pålidelige kilder. 5 Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse. 11

21 2 BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN I ET HISTORISK PERSPEKTIV Det er væsentligt at forstå den udvikling, der har fundet sted for at kunne udarbejde en strategi for beklædningsindustrien. Dette er grunden til at dette kapitel introducerer beklædningsindustrien som branche, og præsenterer de væsentligste elementer i dens udvikling og opbygning. Beklædningsindustrien beskrives i dag som en moden industri med mange produktvarianter og virksomheder, hvor tempoet og forandringshastigheden er stor (Nielsen 2003: 108; Dicken 1999: 285, TEKO 2005: 2). Den har gennemgået en betydelig udvikling siden 1970erne, hvilket især skyldes udflytning af produktion samt eksterne faktorer såsom Danmarks indtræden i EF og den øgede liberalisering af handlen med tekstil og beklædning. Dette har resulteret i, at konkurrencen er blevet hårdere, branchen mere global, og at priserne presses i nedadgående retning. Markedet har ændret sig, hvilket ses ved at forbrugerne er blevet mere omskiftelige, uforudsigelige og mindre trofaste overfor de enkelte mærker og butikker. De efterspørger i stigende grad oplevelser og individualiserede produkter, der giver dem mulighed for at sammensætte deres egen stil. Der er ligeledes sket store ændringer i virksomhedernes organisatoriske opbygning, og detaillisterne fokuserer i stigende grad på at øge omsætningshastigheden, og på hurtig genbestilling og levering af succesfulde varer. De er desuden blevet mere afsætningsorienterede frem for indkøbsorienterede som tidligere (Hørbo 2001: 1; Nielsen 2003: 113; EFS 1994: 37 ). 2.1 BRANCHENS OPSTÅEN OG UDVIKLING I DANMARK Gennem historien er beklædning blevet fremstillet i hjemmet som en del af husholdningens arbejde. Beklædningsfremstilling udviklede sig senere til et håndværk, der blev udført på bestilling. I årene var det hovedsagelig syersker, der udførte dette arbejde hjemme, dog var der også enkelte store mere moderne virksomheder. I år 1932 var der dobbelt så mange fabriksarbejdere som hjemmearbejdere, hvorfor størstedelen af produktionen blev foretaget på fabrikker og primært solgt på hjemmemarkedet (Tønsberg 2004: 13; Johansen 1988: 17, 23, 66, , 159). Fra 1960erne blev der lagt større vægt på eksport som følge af handelsliberaliseringerne, ligesom udenlandske producenter fik øget adgang til det danske marked, der siden 1930erne havde været 12

22 beskyttet af told og andre handelsrestriktioner. Som følge af det danske EF medlemskab i 1973 og multifiberaftalen i 1974 blev der dog indført nye restriktioner på beklædning fra Fjernøsten og Sydeuropa, der kunne producere væsentligt billigere end EF landene. Op gennem 70erne og 80erne gik det dårligt for den danske beklædningsbranche, der tabte markedsandele og nedlagde mange arbejdspladser i Danmark, der var dog et lille opsving i starten af 1980erne som følge af international højkonjunktur og stigende dollarkurs (EFS 1994: 6). 2.2 DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING I BRANCHEN Beklædningsindustrien har ikke gennemgået nogen betydelig teknologisk udvikling siden den elektriske symaskines opfindelse. De manglende fremskridt i de sidste 100 år i syningsprocesserne, der er ansvarlig for 80 % af produktionsomkostninger skyldes, at de er svære at mekanisere og automatisere. Syningsprocessen kræver derfor stadig en syerske til at ilægge og føre udskårne tøjstykker gennem maskinerne, hvorfor arbejdskraft stadig er en afgørende faktor i fremstilling af beklædning. Maskinerne er dog blevet elektrisk drevne, produktiviteten er øget, ligesom der er blevet udviklet en række specialiserede hjælpemaskiner til at lette produktionen (Thøgersen 1986: 136). Der er også sket teknologiske fremskridt i andre dele af værdikæden i 1970erne, 1980erne og 1990erne, eksempelvis anvendelse af CAD 6 / CAM 7 anlæg til graduering og optimering af metervareudnyttelsen, herunder optegning og oplægning samt computer kontrolleret tilskæring og klipning af metervarerne. Endvidere anvendes IT i forbindelse med distribution, styresystemer, produktion og produktionsforberedelse samt warehouse management, ligesom produktionens organisering er blevet optimeret. De to sidstnævnte er af stor betydning, da det reducerer time-tomarket (Dicken 1999: 297; Thøgersen 1986: 67ff). På grund af de lave teknologiske forskelle mellem de industrialiserede og udviklingslandene samt de relativt simple opgaver der udføres i forbindelse med syningsprocessen, er det muligt og fordelagtigt at opsplitte de forskellige dele af værdikæden og producere de mest arbejds-intensive dele i lavtlønslandene. Dette er også en af de vigtigste forklaringer på de ny-industrialiserede- og udviklingslandenes komparative fordel i tekstil- og beklædningsproduktion, den tidlige udflytning 6 Computer Aided Design. 7 Computer Aided Manufacturing. 13

23 af produktionen og efterfølgende bølger af udflytning til stadig mere fjerntliggende lande (Dicken 1999: 283; Thøgersen 1986: 3, 147). Dette understøttes af, at eksempelvis store indiske beklædningsvirksomheder har indført CAD, CAM, ERP 8 og anvender videokonferencer til at vise prøver til køberen, så de hurtigt kan blive godkendt og produceret. De har endvidere automatiseret nogle af processerne, anvender computere til at finde fejl i stoffet og søger at øge effektiviteten ved re-engineering og integration af processerne (Uday & Sekhar 2003: 139ff.). 2.3 ØGET LIBERALISERING OG DANMARKS EU MEDLEMSKAB De danske beklædningsvirksomheder er, uanset om de er små designere eller store industrivirksomheder, i dag underlagt både europæisk og international regulering, og har alle fået øget konkurrence. De vigtigste årsager hertil er Danmarks indtræden i EF, udvidelsen af EU samt indgåelsen af multifiberaftalen, der blev afløst af ATC-aftalen, og som i dag er blevet udfaset. Disse gennemgås, ligesom deres betydning vil blive beskrevet og diskuteret kort i det følgende Danmarks indtræden i EF og medlemskab af EU Danmarks indtræden i EF i 1973 ændrede de danske tekstil- og beklædningsvirksomheders konkurrencevilkår, da de pludselig ikke længere kun var afhængige af den danske regerings regler og love, men blev underlagt EFs. Desuden gav medlemskabet øget adgang til de andre EF-landes markeder, hvilket ændrede Danmarks samhandelsmønster, således at en større andel af eksporten blev solgt i EF-landene, ligesom cirka 40 % af importen i årene 1980, 1984, 1988 og 1992 stammede fra EF-landene. Mens de importerede mængder fra Asien var en anelse mindre 9. Konkurrencen på det danske marked blev desuden hårdere, da EF-landene fik øget adgang hertil, og fordi Portugal og Spanien, der kunne producere væsentlig billigere blev medlem af EF i Den faldende dollarkurs skærpede ligeledes nogle af konkurrenternes konkurrenceevne. Alt i alt resulterede Danmarks indmeldelse i EF og den internationale krise i svære forhold for den danske tekstil- og beklædningsbranche, der mistede markedsandele på hjemmemarkedet, og ikke vandt markedsandele på markederne i EF. Dette bevirkede, at de mindst produktive virksomheder 8 Enterprise Ressource Planning. 9 39,3 % i 1980, 41,9 % i 1984, 40,6 % i 1988 og 37,8 % i år 1992 blev importeret fra EF, mens mængderne fra Asien var 35,7 %, 34,5 %, 42,4 % og 36,6 % (EFS 1994: 8). 14

24 blev lukket, mens dem der overlevede valgte at specialisere sig i de produkter, hvor de var mest konkurrencedygtige. De udlagde endvidere syningen til specialiserede løn-systuer i Danmark og udlandet (EFS 1994: 8, 14; Thøgersen 1986: 41, 144, 146, 153). Ikrafttræden af det indre marked den 1. januar 1993 og senere udvidelsen af EU mod øst betød ligeledes nye markedsmuligheder, men også øget konkurrence på det danske hjemmemarked. Udvidelsen kan i fremtiden få stor betydning for de danske producenter, da efterspørgslen på de gamle vestlige markeder er stagneret, mens forbrugerne i de nye Østlande bliver rigere og anvender en større andel af deres disponible indkomst på beklædning end i de rigere vestlige lande. Dette er i overensstemmelse med Engels lov, der forklarer, at der eksisterer et mætningspunkt for forbruget af en vare, og at sammenhængen mellem indkomst (x-aksen) og forbruget (y-aksen) først er konveks og derefter konkav 10 (DTB 2004: 9-10; Thøgersen 1986: ). Medlemskabet af EU er ikke uproblematisk for den danske beklædningsindustri, da EU i internationale sammenhænge skal søge at tale med en samlet stemme, til trods for at landene ikke udgør en homogen gruppe. Landene, der kan deles op i 2 grupper, har forskellige interesser og holdninger til eksempelvis liberaliseringen, udfasningen af ATC-aftalen samt anvendelsen af sikkerhedsklausuler. Den ene gruppe består af de nordlige producenter (Danmark, Tyskland, Sverige, Østrig, Belgien, Holland) og den anden af de sydlige producenter (eksempelvis Spanien, Portugal, Grækenland samt de nye Østlande). Førstnævnte, deriblandt Danmark, har udlagt størstedelen af den arbejds-intensive produktion og fokuserer i dag mere på tekstilproduktion end gennemsnittet i EU 11, hvorfor liberaliseringen, herunder de kinesiske leverandører og andre landes øgede adgang samt de lavere priser ikke får indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Danmark har ifølge Jørgensen & Hansen (2005: 20) også været bedre til at fokusere på vidensintensive jobs og udlægge de mere arbejds-intensive end de lande, som vi normalt sammenligner os 10 Ved lavere indkomst er forbrugskurven konveks, hvorfor forbruget stiger med øget hastighed ved stigende indkomst. Når indkomsten når et bestemt niveau bliver kurven konkav og efterspørgslen stiger derfor med aftagende stigningstakst. Sidstnævnte er aftagende mod nul på grund af antagelsen om aftagende grænseudbytte. Det forklarer, at efterspørgslen efter beklædning på de vestlige markeder er stagneret, mens den stadig stiger i Østeuropa, når deres indkomst stiger. Der kan argumenteres for, at sammenhængene er mere komplicerede, hvilket dog ikke vil blive diskuteret her, da det er udenfor denne afhandlings formål (Thøgersen 1986: 82-83). 11 Ifølge Stengg (2001:12) fokuserer de største tekstil- og beklædningsproducenter Italien, England, Tyskland og Frankrig cirka 60 % på tekstil og 40 % på beklædning ligesom EU gennemsnittet. 15

25 med 12, hvilket betyder, at de danske beklædningsvirksomheder allerede har omstillet sig til fremtidens ændrede globale arbejdsdeling, som vist i Figur 2.1, og hvor det vil blive forklaret yderligere. Danmark er endvidere det vestlige land, hvor tekstil- og beklædningsindustrien har haft lavest beskæftigelsesmæssige betydning, hvilket kan forklare hvorfor Danmark er mere liberal og mindre afhængige af tekstil- og beklædningsindustrien end mange af de andre lande. De Sydeuropæiske og de nye Østeuropæiske lande, som har væsentlig lavere lønomkostninger og som stadig producerer betydelige mængder af beklædning, vil derimod blive ramt hårdt af den øgede markedsadgang med et mærkbart fald i beskæftigelsen til følge. De er derfor mere protektionistiske. I disse lande udgør tekstil- og beklædningsindustrien en meget stor del af landenes totale eksport, hvilket forstærker incitamenterne til at beskytte egen industri og til at presse EU til at gribe ind. Denne gruppe har fået større styrke som følge af EU udvidelsen, hvilket kan forklare, at EU er begyndt at overvåge tekstilimporten fra Kina (IFM & Partners 2004: 25; DTB 2004: 9; Stengg 2001: 13-16; Nielsen 1993: ; Gereffi 2003: 22; Nielsen 1993: , 142). I Bilag 1, forefindes en figur over betydningen af tekstil- og beklædningsindustrien i EU-15 lande, desuden vises beklædnings- og tekstilindustriens andel af landenes BNP, omsætning, beskæftigelse og eksport Multi-fibre Agreement (MFA) Multifiberaftalen (MFA) er en verdensomspændende tekstilhandelsaftale, der oprindeligt blev indgået i Den består af en række bilaterale aftaler mellem importerende industrialiserede lande og eksporterende udviklingslande. MFA er blevet fornyet fire gange fra år , selvom den oprindeligt skulle have været en midlertidig aftale. Da tekstil og beklædning er en vigtig eksportvare for udviklingslandene, men også af stor betydning for de industrialiserede lande, er beskyttelsesniveauet væsentlig højere i denne branche end i andre. Faktisk er det den eneste industri, hvor der eksisterer særlige internationale handelsbegrænsninger. Formålet med MFA var derfor, at mindske handelshindringerne og øge verdenshandelen samt produktionen af tekstil- og beklædning, således at udviklingslandene kunne udnytte deres komparative fordel i tekstil- og beklædningsproduktion. 12 Eksempelvis Holland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og USA (Jørgensen & Hansens 2005: 20). 16

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Om Advanced Manufacturing

Om Advanced Manufacturing 1 2 Om Advanced Manufacturing 1. Hvad er Advanced Manufacturing? 2. Hvad er potentialet ved Advanced Manufacturing? 3. Et økosystem for Advanced Manufacturing 4. Hvad gør MADE? 3 Hvad er Advanced Manufacturing?

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Internationalisering via samarbejdsrelationer på nærmarkeder

Internationalisering via samarbejdsrelationer på nærmarkeder Internationalisering via samarbejdsrelationer på nærmarkeder - En empirisk undersøgelse af danske små og mellemstore virksomheders succes med eksport til Norge Internationalization via partnership relations

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

New Hospital & New Psychiatry Bispebjerg

New Hospital & New Psychiatry Bispebjerg The Bispebjerg Construction Project EUHPN, October 2012 Hospital plan for the Capital Region A major restructuring project of the Danish hospital structure is now taking place. Each of the 5 regions develops

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere