Kortlægning af kulturmiljøer : Et udsnit af Kokkedal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal"

Transkript

1 Kortlægning af kulturmiljøer : Et udsnit af Kokkedal

2 Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet et udsnit af Kokkedal... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 6 Natur/kulturgrundlag... 8 Udviklingshistorie... 8 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk... 9 Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 15

4 Rugvænget Boldbane Blomsterager Holmegårdsparken P-plads Kokkedal Skole Øst Højengen Skovengen Havrevænge Kokkedal Skole Vest Holmegårdsdvej Egedalsvænge Egedalshallen Bygvænget Kulturmiljøafgrænsning 0 0, 25 Km Kortet er ikke målfast IDENTIFIKATION Et udsnit af Kokkedal, velfærdsbyen. Signaturforklaring: Kig, sigtelinje Udsigt, vue Dominerende bygningsværk Rumdannende bygning Enkeltstående træ Trærække, allé, grøn struktur Vej Torv, plads, byrum Bebyggelsesmønster Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune

5 Identifikation Navn: Et udsnit af Kokkedal Tema: Boligbebyggelse, velfærdssamfundet, almene boliger, forstadsudvikling Periode: 1970 erne Fortælling: Udsnittet af Kokkedal fortæller om velfærdssamfundets modernistiske byplanlægning og typiske typer af bebyggelse. Fra området i starten af 1900 tallet stadig blev drevet som landbrug, til den spæde udbygning før første verdenskrig og til den massive udvikling af velfærdssamfundets bystruktur i 1960 erne og 1970 erne. Den udvikling, som kan spores i udsnittet af Kokkedal, kendetegner velfærdssamfundets byplanlægning og udbygning af store dele af de byområder,der findes mange steder i Fredensborg Kommune men også i store dele af Danmark. Den modernistiske byplanlægning byggede i høj grad på opdeling af funktioner og planlægningen af en by, der kunne varetage alle behov hos det moderne menneske. Det ses tydeligt i udsnittet, at der her er en centralt placeret skole, institutioner, sportsaktiviteter, ældrecenter, tankstation og dagligvarehandel. Boliger, arbejdspladser, handel og fritid er placeret hvert sit sted i byen og forbundet af separate trafiksystemer for bilister og bløde trafikanter. Særligt to typer af bebyggelse er et udslag af velfærdssamfundets byudvikling. Parcelhuskvartererne er svaret på efterkrigsårenes enorme efterspørgsel efter selvstændige huse på egen matrikel. Denne type bebyggelse afspejler drømmen om at kunne gå hele vejen rundt om eget hus. Men parcelhuskvarteret er også historien om hvordan typehusene indenfor en økonomisk ramme kunne give almindelige mennesker adgang til deres eget hus. De almene boligområder er en anden type af bebyggelse, som også for alvor tog fart med den modernistiske bybygning. Området har forskellige typer af almene bebyggelser, fra rækkehuse med egen have til etageboliger med store grønne fællesrum. Disse bygningstyper er et andet kendetegn for denne periodes planlægning af velfærdsbyen. Afgrænsning: Områdets afgrænsning beskriver et udsnit af Kokkedal, som omfatter de typiske modernistiske planlægningstræk og bebyggelsestyper. Området omfatter fra vest en del af parcelhuskvarteret Rug-, Havre- og Bygvænget, Kokkedal Skole, Egedalshallen, Højengen, Holmegårdsparken, Skovengen og Egedalsvænge. Der er mulighed for indkøb i det centrale Kokkedal Side 5 af 15

6 Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier: Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende værdier afspejler områdets tilblivelse og centrale funktioner og omfatter: Offentlige funktioner og privat service så som Kokkedal Skole, Egedalshallen, Pleje- og aktivitetscenter Egelunden samt Højengen. Boligbebyggelserne: Parcelhuskvartererne; Rug-, Havre- og Bygvænget samt Blomsterager. Herunder at parcelhuskvarteret er kendetegnet ved en nogenlunde ens taghældning mellem 15 og 35 grader og ét hus på én matrikel. Rækkehusbebyggelsen med egen have; almene boliger, Skovengen. Boligbebyggelse i form af etagebyggeri med centrale grønne rum; Holmegårdsparken og Egedalsvænge. De grønne områder som giver området mulighed for rekreative aktiviteter og sport. Der er mulighed for adgang til de grønne områder gennem lukkede stisystemer for bløde trafikanter. Vejrum og parkeringspladser, som er styrende for hele områdets rumlige hierarki. Stisystemer, som binder hele området sammen for bløde trafikanter og giver adgang i et lukket system til offentlige funktioner og privat service samt rekreative arealer. Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer, som umiddelbart vil være sandsynlige i området og som vil skade de bærende værdier. Overordnet set, er området planlagt ud fra et robust helhedsgreb, hvor offentlige funktioner og privat service er placeret ved Holmegårdsvej og i næste række findes boligbebyggelserne. Det vurderes derfor, at området er robust overfor de ændringer af brugen og bebyggelsen, som fremtiden vil byde på. Det vil være væsentligt, at den letgenkendelige karakter af de enkelte bebyggelser bevares. Dette er ikke nødvendigvis i modstrid med ønsker om renovering og fornyelse. Det nye ældrecenter og boliger i Kokkedal Side 6 af 15

7 Kort (1807) over det udvalgte udsnit at Kokkedal. Kortet viser at her er det alene Holmegård, som findes i området, før udviklingen af Kokkedal tog fart. Kort gældende fra over det udvalgte udsnit at Kokkedal. Kortet viser hvor den første bebyggelse i området er udviklet. Side 7 af 15

8 Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Kokkedal er vokset frem omkring Holmegård, som ikke længere findes i området. Se kort side 7 (1807). Området ligger nordvest for Brønsholmsdal, som også har spillet en væsentlig rolle i områdets udvikling. Se evt. Kortlægning af kulturmiljøer, 2014, Brønsholmsdal og Egedal. Udviklingshistorie Områdets første gård var Holmegård og området blev drevet som landbrug i starten af 1900-tallet. Udbygningen af området tog sin spæde start før første verdenskrig med boligerne længst mod øst i Bygvænget. I 1960 erne og 1970 erne blev områdets parcelhusbebyggelser fuldt etableret. Senere er de almene boligbebyggelser kommet til sammen med de centrale servicefunktioner omkring Holmegårdsvej. Kokkedal Skole er opført i 1973, mens Egedalshallen er bygget i 1981, hvor det offentlige område for alvor blev etableret i Kokkedal. Områdets udbygning med offentlige funktioner blev fuldendt med etableringen af pleje- og aktivitetscentret Egelunden i De almene boliger i Holmegårdsparken er påbegyndt i Egedalsvænge er påbegyndt i 1973 og Skovengen i ca Både Egedalsvænge og Skovengen har frem til nu både fået tilføjet bebyggelse og været igennem renovering i kraft af større helhedsplaner for boligområderne. Kort (1966) over det udvalgte udsnit at Kokkedal. Kortet viser at størstedelen af boligområderne med parcelhuse er udbygget og at Holmegård stadig eksisterer, mens bolige blokke, skole og offentlige funktioner samt muligheden for indkøb endnu ikke er etableret i området. Side 8 af 15

9 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Indkøb og service Det er et centralt træk for udsnittet af Kokkedal, at indkøb og service, herunder servicestation, er centralt placeret sammen med offentlige funktioner jf. billede side 5. Skole, hal og ældrecenter Kokkedal og det udvalgte udsnit er som tidligere beskrevet en planlagt by, som ikke er vokset organisk frem som eksempelvis middelalderbyen. Kokkedal Skole og Egedalshallen er placeret centralt i området med en direkte tilknytning til indkøb og tankstation, således at offentlige funktioner er samlet et sted. Kokkedal Skole Vest. Eksempel på den gennemarbejdede arkitektur fra 1970 erne. Kokkedal Skole Øst Eksempel på arkitekturen fra 1970 erne på Kokkedal Skole. Kokkedal Skole Vest Eksempel på arkitekturen fra 1970 erne på Kokkedal Skole. Side 9 af 15

10 Grønne områder og rekreation De grønne områder afspejler, hvordan planlægningen for de rekreative aktiviteter har været afgørende for områdets udvikling. De grønne områder er både kendetegnet af at være store og åbne, som syd for Kokkedal skole og vest for Egedalshallen, men også, at der findes små grønne lommer som eksempelvis basketbanen syd for Egedalshallen. Basketbane syd for Egedalshallen Fodboldbane nord for Kokkedal Skole Vest. Grøn lomme med nåletræer ved Rugvænget. Grønt område nord for Kokkedal Skole Øst. Grønt område syd for Kokkedal Skole Øst. Side 10 af 15

11 Vejrum og parkeringspladser Holmegårdsvej er den centrale vej i Kokkedal. Det er et bredt vejrum, hvor der er taget hensyn til bløde trafikanter med brede cykel- og gangstier samt tydelige krydsningspunkter for gående. Overalt i området er der planlagte parkeringspladser, så der er mulighed for at parkere tæt ved sin destination uanset om det er en bolig, en offentlig funktion eller indkøb. Stisystemer Området er kendetegnet ved et veludbygget stisystem, der gør der muligt for bløde trafikanter at færdes til og fra skole, indkøb, rekreative arealer og offenlig transport. Stiernes karakter ændres alt efter om det er store brede offentlige stier, som giver adgang til skolen, eller det er stier af mere lokal karakter, der forgrener sig i boligområderne. Holmegårdsvej, kig mod syd. Stisystemet i Skovengen, hvor der i forbindelse med stierne er udlagt grønne lommer. Holmegårdsvej, kig mod nord. Grøn sti mellem Egedalsvænge og Skovengen. Parkeringsplads ved Kokkedal Skole Sti mellem Skovengen og Højengen. Side 11 af 15

12 Stisystem mellem boldbane og Blomsterager. Stisystem mellem Havrevænget og Ryvænget. Stisystem ved Kokkedal Skole Vest og boldbane. Stitunnel under Holmegårdsvej set fra Højengen mod Kokkedal Skole Øst. Stisystem til Rugvænget fra syd. Side 12 af 15

13 Parcelhusene Parcelhusene er de første boliger, der er bygget i området og for mange af husenes vedkomne er de opført som typehuse. Her vises, hvordan parcelhusene på Blomsterager er opført som ens huse til at starte med men alligevel i dag har en meget forskellige karakter, da de er renoveret og vedligeholdt på forskellig vis. Det er dog tydeligt at aflæse, at disse huse har samme placering i forhold til vejen, samme taghældning og at indkørslen er placeret på samme måde i forhold til huset. Blomsterager 610. Blomsterager 607. Blomsterager 611. Blomsterager 608. Blomsterager 612. Blomsterager 609. Side 13 af 15

14 Tæt/lav boliger Områdets tæt/lav boliger er opført som rækkehuse med hver deres individuelle have. Facadeudtrykket på hver enkelt bolig er meget ens i bebyggelsen med små variationer i facadebåndene. Boligerne opnår dog alligevel en individuel karakter igennem deres haver og forskellige indretning af indgangspartier. Skovengen set fra sti syd herfor. Indgang til bolig i den sydlige del af Skovengen. Bolig i den sydlige del af Skovengen. Etageboligerne Etageboligerne er et andet eksempel på typisk byggeri fra perioden. Ønsket var at etablere boliger, hvor der var lys og luft - i modsætning til hvad man eksempelvis kendte fra Københavns brokvarterer - og etablere landskabsrum mellem etageboligerne, som kunne give beboerne direkte adgang til frisk luft, lys og rekreative aktiviteter. Dette er grundtanken, der træder meget tydeligt frem både i Holmegårdsparken og Egedalsvænge. Boligerne er samtidig et typisk eksempel på den industrielle byggeform fra perioden. Holmegårdsparken set fra syd. Bolig i den sydlige del af Skovengen. Side 14 af 15

15 Holmegårdsparken. Egedalsvænge i gang med en større fornyelsesproces, hvor hele boligområdet på registreringstidspunktet er under ombygning og facaderenovering. Altan i Holmegårdsparken. Nye facader i Egedalsvænge. Kilder: Historiske kort på nettet, Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Egedalsvænge set fra nordlig sti. Side 15 af 15

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav Kortlægning af kulturmiljøer 2014 18: Karlebo inkl. ejerlav Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kulturmiljøer BILAG 1. FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser. HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet. NIVÅ Naturby for den aktive familie

Kulturmiljøer BILAG 1. FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser. HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet. NIVÅ Naturby for den aktive familie BILAG 1 Kulturmiljøer FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet LANDET Et liv på landet med ro og rum NIVÅ Naturby for den aktive familie KOKKEDAL Klimaby tæt på København

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 2 Græstedgård Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 20. september 1978 Ikrafttrædelsesdato: 4. april 1979 zu u GRÆSTEDGÅRD Indledning Dette hæfte indeholder en lokalplan for Græstedgård. Græstedgård

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Investér i fremtidens. AlleTidersRoskilde

Investér i fremtidens. AlleTidersRoskilde Investér i fremtidens AlleTidersRoskilde Kildegården Kraftcenter for kultur, idræt og fritid i Roskilde ved Møllehusvej Attraktivt og levende bymiljø Tæt på bymidte og station Lokalplan udarbejdes i 2018

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes til sidst) Registranter Dato. A. Forundersøgelse* 1. Topografisk beskrivelse

Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes til sidst) Registranter Dato. A. Forundersøgelse* 1. Topografisk beskrivelse Kulturmiljøskema KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion. Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide

Læs mere

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2 Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 5. marts 2019 I høring frem til 30. april 2019

FORSLAG Offentliggjort 5. marts 2019 I høring frem til 30. april 2019 Kommuneplantillæg nr. 3 Boliger ved Korskildevej, Erritsø FORSLAG Offentliggjort 5. marts 2019 I høring frem til 30. april 2019 Februar 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Om kommuneplantillæg

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017 Lokalplaner på vej 08. Maj 2017 1020 Malling syd - Forslag 1060 Idrætsanlæg på Vidtskuevej, Viby - Forslag 1061 Generationernes Hus. Aarhus Ø Forslag 1066 Erhvervsområde ved Søren Frichsvej - Forslag Lokalplan

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009

Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Kunstnerbyen Tidsepoke Ca. 1840 - i dag "Andelstid, industrialisering, m.v.") Nummer 30

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger. Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten Trekanten Profilbillede af området Trekanten Holstebro Kommune 2014 Boligområdet Trekanten Boligområdet Trekanten er et større boligområde 1-2 km nordvest for centrum ved Thorsvej og Døesvej i Holstebro.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen 2011 SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet,

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.

Læs mere

Screening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg

Screening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med

Læs mere

NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018

NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Kulturmiljøskema Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen

Kulturmiljøskema Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen Kulturmiljøskema Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/-sted Kulturmiljøtype (udfyldes

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

30. oktober Sagsnr

30. oktober Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen

Læs mere

Nyt boligområde i Smørumnedre

Nyt boligområde i Smørumnedre Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

SCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND

SCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND SCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER 20 BOLIGTYPEPLANER

Læs mere

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017 SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik

Læs mere

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende

Læs mere

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile

Læs mere

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere