Kortlægning af kulturmiljøer : Et udsnit af Kokkedal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal"

Transkript

1 Kortlægning af kulturmiljøer : Et udsnit af Kokkedal

2 Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet et udsnit af Kokkedal... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 6 Natur/kulturgrundlag... 8 Udviklingshistorie... 8 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk... 9 Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 15

4 Rugvænget Boldbane Blomsterager Holmegårdsparken P-plads Kokkedal Skole Øst Højengen Skovengen Havrevænge Kokkedal Skole Vest Holmegårdsdvej Egedalsvænge Egedalshallen Bygvænget Kulturmiljøafgrænsning 0 0, 25 Km Kortet er ikke målfast IDENTIFIKATION Et udsnit af Kokkedal, velfærdsbyen. Signaturforklaring: Kig, sigtelinje Udsigt, vue Dominerende bygningsværk Rumdannende bygning Enkeltstående træ Trærække, allé, grøn struktur Vej Torv, plads, byrum Bebyggelsesmønster Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune

5 Identifikation Navn: Et udsnit af Kokkedal Tema: Boligbebyggelse, velfærdssamfundet, almene boliger, forstadsudvikling Periode: 1970 erne Fortælling: Udsnittet af Kokkedal fortæller om velfærdssamfundets modernistiske byplanlægning og typiske typer af bebyggelse. Fra området i starten af 1900 tallet stadig blev drevet som landbrug, til den spæde udbygning før første verdenskrig og til den massive udvikling af velfærdssamfundets bystruktur i 1960 erne og 1970 erne. Den udvikling, som kan spores i udsnittet af Kokkedal, kendetegner velfærdssamfundets byplanlægning og udbygning af store dele af de byområder,der findes mange steder i Fredensborg Kommune men også i store dele af Danmark. Den modernistiske byplanlægning byggede i høj grad på opdeling af funktioner og planlægningen af en by, der kunne varetage alle behov hos det moderne menneske. Det ses tydeligt i udsnittet, at der her er en centralt placeret skole, institutioner, sportsaktiviteter, ældrecenter, tankstation og dagligvarehandel. Boliger, arbejdspladser, handel og fritid er placeret hvert sit sted i byen og forbundet af separate trafiksystemer for bilister og bløde trafikanter. Særligt to typer af bebyggelse er et udslag af velfærdssamfundets byudvikling. Parcelhuskvartererne er svaret på efterkrigsårenes enorme efterspørgsel efter selvstændige huse på egen matrikel. Denne type bebyggelse afspejler drømmen om at kunne gå hele vejen rundt om eget hus. Men parcelhuskvarteret er også historien om hvordan typehusene indenfor en økonomisk ramme kunne give almindelige mennesker adgang til deres eget hus. De almene boligområder er en anden type af bebyggelse, som også for alvor tog fart med den modernistiske bybygning. Området har forskellige typer af almene bebyggelser, fra rækkehuse med egen have til etageboliger med store grønne fællesrum. Disse bygningstyper er et andet kendetegn for denne periodes planlægning af velfærdsbyen. Afgrænsning: Områdets afgrænsning beskriver et udsnit af Kokkedal, som omfatter de typiske modernistiske planlægningstræk og bebyggelsestyper. Området omfatter fra vest en del af parcelhuskvarteret Rug-, Havre- og Bygvænget, Kokkedal Skole, Egedalshallen, Højengen, Holmegårdsparken, Skovengen og Egedalsvænge. Der er mulighed for indkøb i det centrale Kokkedal Side 5 af 15

6 Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier: Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende værdier afspejler områdets tilblivelse og centrale funktioner og omfatter: Offentlige funktioner og privat service så som Kokkedal Skole, Egedalshallen, Pleje- og aktivitetscenter Egelunden samt Højengen. Boligbebyggelserne: Parcelhuskvartererne; Rug-, Havre- og Bygvænget samt Blomsterager. Herunder at parcelhuskvarteret er kendetegnet ved en nogenlunde ens taghældning mellem 15 og 35 grader og ét hus på én matrikel. Rækkehusbebyggelsen med egen have; almene boliger, Skovengen. Boligbebyggelse i form af etagebyggeri med centrale grønne rum; Holmegårdsparken og Egedalsvænge. De grønne områder som giver området mulighed for rekreative aktiviteter og sport. Der er mulighed for adgang til de grønne områder gennem lukkede stisystemer for bløde trafikanter. Vejrum og parkeringspladser, som er styrende for hele områdets rumlige hierarki. Stisystemer, som binder hele området sammen for bløde trafikanter og giver adgang i et lukket system til offentlige funktioner og privat service samt rekreative arealer. Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer, som umiddelbart vil være sandsynlige i området og som vil skade de bærende værdier. Overordnet set, er området planlagt ud fra et robust helhedsgreb, hvor offentlige funktioner og privat service er placeret ved Holmegårdsvej og i næste række findes boligbebyggelserne. Det vurderes derfor, at området er robust overfor de ændringer af brugen og bebyggelsen, som fremtiden vil byde på. Det vil være væsentligt, at den letgenkendelige karakter af de enkelte bebyggelser bevares. Dette er ikke nødvendigvis i modstrid med ønsker om renovering og fornyelse. Det nye ældrecenter og boliger i Kokkedal Side 6 af 15

7 Kort (1807) over det udvalgte udsnit at Kokkedal. Kortet viser at her er det alene Holmegård, som findes i området, før udviklingen af Kokkedal tog fart. Kort gældende fra over det udvalgte udsnit at Kokkedal. Kortet viser hvor den første bebyggelse i området er udviklet. Side 7 af 15

8 Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Kokkedal er vokset frem omkring Holmegård, som ikke længere findes i området. Se kort side 7 (1807). Området ligger nordvest for Brønsholmsdal, som også har spillet en væsentlig rolle i områdets udvikling. Se evt. Kortlægning af kulturmiljøer, 2014, Brønsholmsdal og Egedal. Udviklingshistorie Områdets første gård var Holmegård og området blev drevet som landbrug i starten af 1900-tallet. Udbygningen af området tog sin spæde start før første verdenskrig med boligerne længst mod øst i Bygvænget. I 1960 erne og 1970 erne blev områdets parcelhusbebyggelser fuldt etableret. Senere er de almene boligbebyggelser kommet til sammen med de centrale servicefunktioner omkring Holmegårdsvej. Kokkedal Skole er opført i 1973, mens Egedalshallen er bygget i 1981, hvor det offentlige område for alvor blev etableret i Kokkedal. Områdets udbygning med offentlige funktioner blev fuldendt med etableringen af pleje- og aktivitetscentret Egelunden i De almene boliger i Holmegårdsparken er påbegyndt i Egedalsvænge er påbegyndt i 1973 og Skovengen i ca Både Egedalsvænge og Skovengen har frem til nu både fået tilføjet bebyggelse og været igennem renovering i kraft af større helhedsplaner for boligområderne. Kort (1966) over det udvalgte udsnit at Kokkedal. Kortet viser at størstedelen af boligområderne med parcelhuse er udbygget og at Holmegård stadig eksisterer, mens bolige blokke, skole og offentlige funktioner samt muligheden for indkøb endnu ikke er etableret i området. Side 8 af 15

9 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Indkøb og service Det er et centralt træk for udsnittet af Kokkedal, at indkøb og service, herunder servicestation, er centralt placeret sammen med offentlige funktioner jf. billede side 5. Skole, hal og ældrecenter Kokkedal og det udvalgte udsnit er som tidligere beskrevet en planlagt by, som ikke er vokset organisk frem som eksempelvis middelalderbyen. Kokkedal Skole og Egedalshallen er placeret centralt i området med en direkte tilknytning til indkøb og tankstation, således at offentlige funktioner er samlet et sted. Kokkedal Skole Vest. Eksempel på den gennemarbejdede arkitektur fra 1970 erne. Kokkedal Skole Øst Eksempel på arkitekturen fra 1970 erne på Kokkedal Skole. Kokkedal Skole Vest Eksempel på arkitekturen fra 1970 erne på Kokkedal Skole. Side 9 af 15

10 Grønne områder og rekreation De grønne områder afspejler, hvordan planlægningen for de rekreative aktiviteter har været afgørende for områdets udvikling. De grønne områder er både kendetegnet af at være store og åbne, som syd for Kokkedal skole og vest for Egedalshallen, men også, at der findes små grønne lommer som eksempelvis basketbanen syd for Egedalshallen. Basketbane syd for Egedalshallen Fodboldbane nord for Kokkedal Skole Vest. Grøn lomme med nåletræer ved Rugvænget. Grønt område nord for Kokkedal Skole Øst. Grønt område syd for Kokkedal Skole Øst. Side 10 af 15

11 Vejrum og parkeringspladser Holmegårdsvej er den centrale vej i Kokkedal. Det er et bredt vejrum, hvor der er taget hensyn til bløde trafikanter med brede cykel- og gangstier samt tydelige krydsningspunkter for gående. Overalt i området er der planlagte parkeringspladser, så der er mulighed for at parkere tæt ved sin destination uanset om det er en bolig, en offentlig funktion eller indkøb. Stisystemer Området er kendetegnet ved et veludbygget stisystem, der gør der muligt for bløde trafikanter at færdes til og fra skole, indkøb, rekreative arealer og offenlig transport. Stiernes karakter ændres alt efter om det er store brede offentlige stier, som giver adgang til skolen, eller det er stier af mere lokal karakter, der forgrener sig i boligområderne. Holmegårdsvej, kig mod syd. Stisystemet i Skovengen, hvor der i forbindelse med stierne er udlagt grønne lommer. Holmegårdsvej, kig mod nord. Grøn sti mellem Egedalsvænge og Skovengen. Parkeringsplads ved Kokkedal Skole Sti mellem Skovengen og Højengen. Side 11 af 15

12 Stisystem mellem boldbane og Blomsterager. Stisystem mellem Havrevænget og Ryvænget. Stisystem ved Kokkedal Skole Vest og boldbane. Stitunnel under Holmegårdsvej set fra Højengen mod Kokkedal Skole Øst. Stisystem til Rugvænget fra syd. Side 12 af 15

13 Parcelhusene Parcelhusene er de første boliger, der er bygget i området og for mange af husenes vedkomne er de opført som typehuse. Her vises, hvordan parcelhusene på Blomsterager er opført som ens huse til at starte med men alligevel i dag har en meget forskellige karakter, da de er renoveret og vedligeholdt på forskellig vis. Det er dog tydeligt at aflæse, at disse huse har samme placering i forhold til vejen, samme taghældning og at indkørslen er placeret på samme måde i forhold til huset. Blomsterager 610. Blomsterager 607. Blomsterager 611. Blomsterager 608. Blomsterager 612. Blomsterager 609. Side 13 af 15

14 Tæt/lav boliger Områdets tæt/lav boliger er opført som rækkehuse med hver deres individuelle have. Facadeudtrykket på hver enkelt bolig er meget ens i bebyggelsen med små variationer i facadebåndene. Boligerne opnår dog alligevel en individuel karakter igennem deres haver og forskellige indretning af indgangspartier. Skovengen set fra sti syd herfor. Indgang til bolig i den sydlige del af Skovengen. Bolig i den sydlige del af Skovengen. Etageboligerne Etageboligerne er et andet eksempel på typisk byggeri fra perioden. Ønsket var at etablere boliger, hvor der var lys og luft - i modsætning til hvad man eksempelvis kendte fra Københavns brokvarterer - og etablere landskabsrum mellem etageboligerne, som kunne give beboerne direkte adgang til frisk luft, lys og rekreative aktiviteter. Dette er grundtanken, der træder meget tydeligt frem både i Holmegårdsparken og Egedalsvænge. Boligerne er samtidig et typisk eksempel på den industrielle byggeform fra perioden. Holmegårdsparken set fra syd. Bolig i den sydlige del af Skovengen. Side 14 af 15

15 Holmegårdsparken. Egedalsvænge i gang med en større fornyelsesproces, hvor hele boligområdet på registreringstidspunktet er under ombygning og facaderenovering. Altan i Holmegårdsparken. Nye facader i Egedalsvænge. Kilder: Historiske kort på nettet, Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Egedalsvænge set fra nordlig sti. Side 15 af 15

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav Kortlægning af kulturmiljøer 2014 18: Karlebo inkl. ejerlav Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 2 Græstedgård Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 20. september 1978 Ikrafttrædelsesdato: 4. april 1979 zu u GRÆSTEDGÅRD Indledning Dette hæfte indeholder en lokalplan for Græstedgård. Græstedgård

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten Trekanten Profilbillede af området Trekanten Holstebro Kommune 2014 Boligområdet Trekanten Boligområdet Trekanten er et større boligområde 1-2 km nordvest for centrum ved Thorsvej og Døesvej i Holstebro.

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen 2011 SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet,

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN 2 Rute over Egense Rantzausminde over Egense Lokalplanområde Rute over Rantzausminde OVERSIGTSKORT AF SVENDBORG BY OG RANTZAUSMINDE - 1:25000 3 Byggegrunden er afgrænset af

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2008 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). Punkt 19. Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan 4-6-104 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2013-20369. By- og Landskabsudvalget indstiller, at

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus Udbud af Stenløse Rådhusanneks Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus 1 2 sti Ejendom i centrum af byen Ejendom til salg centralt i Stenløse Egedal Kommune udbyder hermed en ejendom til

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Sletten MILJØ OG TEKNIK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 4 Lokalplantillæggets formål og indhold... 4 Lokalplantillæggets

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere