DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 02:2009 MAJ 3. ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 02:2009 MAJ 3. ÅRGANG WWW.DSR.DK/SYDDANMARK"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 02:2009 MAJ 3. ÅRGANG

2 Indhold Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale. KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen Sygehus Fyn, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen Fredericia Sygehus Helle Mehlsen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Else Bjerg adm. sekretær, DSR Kreds Syddanmark Mette Honoré Poulsen kommunikationsmedarbejder Kreds Syddanmark (på barsel) Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den Produktion: HansenGrafisk Bedre end sit rygte...4 Birgit Flensborg Nissen har brug for både sine faglige og personlige kompetencer som sygeplejerske på en medicinsk afdeling i Fredericia, og hun trives med jobbet. Trepartsmidler - er det penge, som du kan få glæde af?...6 I den seneste overenskomst (OK 08) er der udover de konkrete lønforbedringer en række andre væsentlige elementer, der kan have betydning for dig. INDSTIK: Udpluk fra arbejdstidsaftalen med kommentarer Arbejdstids aftalen er en aftale der er indgået mellem arbejdsgiver og Dansk Sygeplejeråd. KEND SPILLEREGLERNE - TAG UD OG GEM - Man har altid mulighed for at lave lokale forbedringer. Kan man ikke blive enige om andet, så er det arbejdstidsaftalen der gælder. Et godt tilbud til hjemmesygeplejersker...11 Flere gode kræfter har skabt en ny efteruddannelse for hjemmesygeplejersker, hvis arbejdsliv adskiller sig fra de fleste sygeplejerskers. Bedre sent end aldrig...12 Som 64-årig blev Hanne Nissen Hugod med over 40 års ballast som sygeplejerske, leder og underviser valgt til Kreds Syddanmarks bestyrelse, og siden blev hun kredsnæstformand. Hun tøver ikke med at genopstille. Du må vælge fra - for at overleve...14 Sygeplejerskerne i hjemmeplejen i Bov har ofte langt flere opgaver, end de kan nå. Birthe Møller er helsepilot for en gruppe på 21 sygeplejersker, hvoraf mange er påvirket af stress. 2 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

3 Paradokset i sygehusvæsnet Kære medlemmer Nye tal viser, at der i Region Syddanmark lige nu er 504 ledige sygeplejerskestillinger. Hovedparten er i sygehusvæsnet, hvor vore kolleger råber på flere sygeplejersker til at tage sig af opgaverne i et både personalemæssigt og økonomisk udpint område. Imens oplever vi stigende ledighed blandt sygeplejersker, hvad de snart nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg allerede smerteligt har fået at føle. Et foruroligende antal af dem har endnu ikke sikret sig et job inden for et fag, der ellers har hårdt brug for friske kræfter. En af hovedårsagerne er, bl.a at Sygehus Sønderjylland har indført midlertidigt ansættelsesstop. Vi oplever altså, at udsultede offentlige sygehuse med masser af opgaver ikke er i stand til at besætte ledige stillinger, fordi de fattes penge. Imens kæmper de ansatte for at følge med, fordi de mangler kolleger i et hidtil uset omfang. Det er da et paradoks, der vil noget. Rigsrevisionen har i et udkast til en rapport om regionernes køb af behandlinger på private hospitaler konkluderet, at ydelserne i årevis er købt for dyrt og således har udsat det offentlige sygehusvæsen for en urimelig konkurrencesituation. Forinden havde den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, raslet med sablen og bebudet, at taksterne for behandling på private hospitaler skal nedsættes med 20 procent. De politiske vinde blæser altså med det offentlige sygehusvæsen, der behandler 97 procent af patienterne, og som mange sygeplejersker søger tilbage til efter at de har arbejdet i den private sektor. Endelig er tidspunktet inde, hvor der er udsigt til lige konkurrencevilkår mellem den offentlige og private sektor, og så har det offentlige ingen penge at konkurrere for. To ministerier har netop sammen med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, faglige organisationer og flere andre interessenter skudt en ny treårig rekrutteringskampagne, Hvid Zone, i gang for at tiltrække flere unge til fagene: Sygeplejerske, bioanalytiker og radiograf. I vores region er det faktisk lykkedes at fylde holdene op på mange af sygeplejerskeuddannelserne, selv efter et øget antal pladser. LEDEREN Mens der således med bred politisk opbakning udfoldes store bestræbelser på at tiltrække flere til sundhedsuddannelserne, er der i vores syddanske region fortsat midler til at lave kampagner for at rekruttere tyske og østrigske sygeplejersker. Men ikke til den almindelige drift og besættelse af ledige stillinger. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi må sige til de nyuddannede sygeplejersker i Sønderborg og formentlig kommende hold af nyuddannede: Til lykke med uddannelsen. Nu er du færdiguddannet i vores fag, og vi har brug for dig. Der er bare ikke råd til at ansætte dig. I kommunerne er situationen en helt anden. Det vælter ind med ansøgninger til ledige sygeplejerskestillinger, og den ene ansøger er mere kvalificeret end den anden. Flugten fra det overbelastede og fattige offentlige sygehusvæsen er i fuld gang. Det fremmer ikke et sammenhængende patientforløb, og det fremmer ikke samarbejdet på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet. Det må og skal gøres bedre, og det haster. Den ene hånd ved tilsyneladende ikke, hvad den anden gør, når det gælder om at skabe sammenhæng mellem sygehusvæsnet og uddannelsessystemet. Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 Bedre end sit rygte BIRGIT FLENSBORG NISSEN HAR BRUG FOR BÅDE SINE FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCER SOM SYGEPLEJERSKE PÅ EN MEDICINSK AFDELING I FREDERICIA, OG HUN TRIVES MED JOBBET. Opgaverne er ofte komplekse, netop fordi så mange er involveret, og fordi især ældre patienter ofte har flere diagnoser. - Jeg bruger alt det, jeg har lært, både min faglige og personlige viden og erfaring. Samspillet med patienter, der kan være meget dårlige men kan optrænes til selv at klare flere opgaver i dagligdagen, er meget givende. Mange af dem møder vi igen, når de efterfølgende kommer i ambulatorier og benytter lejligheden til at komme op på afdelingen og sige hej. I nogle tilfælde ligner de rene solstråler i forhold til, da de var indlagt. Så kan man se, at ens arbejde nytter, siger Birgit Flensborg. Medicinske afdelinger har ikke noget godt ry blandt sygeplejersker. Overbelægning, stress og manglende muligheder for at udøve ordentlig sygepleje er nogle af de etiketter, der klistres på de heller ikke fagligt særlig prestigefyldte sygehusafdelinger. Men der findes også en forside af den slidte medalje. Birgit Flensborg Nissen har i sine 23 år som sygeplejerske afbrudt af et års ophold i Tanzania udelukkende været på medicinske afdelinger. Først halvandet år på langtidsmedicinsk afdeling i Esbjerg med genoptræning af geriatriske patienter og siden seks år på det daværende Centralsygehuset, nu Sydvestjysk Sygehus, i Esbjerg. Til september har hun været 15 år på M3 på Fredericia Sygehus, hvor hun inden for nefrologi har specialiseret sig i peritonialdialyse, posedialyse, for nyrepatienter. Og hun trives med det. Dagligdagen byder også på nye problemstillinger, man ikke har mødt før, og så må man gå til kolleger og søge råd. Selv om også M3 i Fredericia har været ramt af stor udskiftning i personalet, mens der var masser af job at få i andre sektorer, er der en kerne på 8-10 medarbejdere, som har været der længe heriblandt afdelingssygeplejersken og souschefen. De travle perioder Birgit Flensborg oplever, at afdelingens 33 medarbejdere er gode til at bruge hinanden og til at snakke sammen om at - Jeg sætter megen pris på, at det er det hele menneske og de helt basale ting, du skal have fat i som sygeplejerske. Det er ikke nok at koncentrere sig om blindtarmen, du skal også være opmærksom på, om patienten kan spise selv med henblik på at sikre sit ernæringsbehov, gå på toilet og klare den personlige hygiejne ja, klare hele tilværelsen, siger Birgit Flensborg. Solstråler på besøg Sygeplejerskerne på den medicinske afdeling samarbejder bredt, i første række med social- og sundhedsassistenter, men også med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, laboranter, diætister, hjemmepleje i den primære sektor og pårørende. Sygeplejerske Birgit Flensborg, Fredericia Sygehus 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 Ane Sophie Thomsen og Birgit Flensborg hjælper en patient op med el-talerstolen. fordele dagens opgaver. Afdelingen, der arbejder inden for endokrinologi, nefrologi og almen medicin, har 27 senge, og patienterne er fordelt på tre plejegrupper ledet af en gruppeleder. Da hele 97 procent af patienterne er akutte, undgås overbelægning og travle dage ikke. - Det har aldrig været attraktivt at være ansat på afdelinger som vores. Forestillingen er, at vi altid har travlt på grund af overbelægning, at vi ikke kan nå at gøre vores arbejde godt nok, og at der ikke er tid til det sociale. Hos os prioriterer vi det sociale, så vi får vore spisepauser, men det er ikke dem, vi er her for. Når man er gruppeleder, kan der visse dage også være en del administrativt arbejde, så der går kontorsygeplejerske i den. Men ikke sådan, at det ødelægger arbejdsglæden, siger Birgit Flensborg. De gode perioder En medicinsk afdeling er også stedet, hvor mange dør. Når dødsfald falder sammen med travle perioder med udbrud af influenza og lungebetændelse, kræver det skarpe prioriteringer og menneskelig rummelighed. Dagens øvrige opgaver skal klares samtidig med, at der skal skabes så godt et forløb som muligt for døende patienter og deres pårørende. - Vel er der travlt ind imellem, og man synes ikke, man kan nå det hele. Men det er der også andre sygeplejersker, der oplever. Når man har travlt, skal man huske på de gode perioder, hvor der er tid til at arbejde mere i dybden med sygeplejen. Desuden må man stå sammen og prioritere opgaverne. Det når vi i dag, og resten må vi udsætte til i morgen, siger Birgit Flensborg. Opgaverne på en medicinsk afdeling er meget afvekslende, og det er muligt at specialisere sig, eksempelvis i posedialyse. Hvis man har vagt, kommer der ambulante opkald fra nyrepatienter, der skal have hjælp eller gode råd i forbindelse med deres sygdom. Arbejdsdagenes indhold og forløb er uforudsigelige og spændende. Tid til familien M3 har også gang i adskillige udviklingsprojekter med hver sin arbejdsgruppe. Birgit Flensborg deltager således i en gruppe, der arbejder med medicinering og utilsigtede hændelser, og på det personlige plan har hun sammen med andre erfarne sygeplejersker gået til coaching hos en oversygeplejerske. Akutplanen for Region Syddanmark rummer også et element af uforudsigelighed. Medarbejderne på Fredericia Sygehus ved således ikke, hvornår specialerne skal rykke til det kommende akutsygehus i Kolding. Overordnet er det dog vedtaget, så retningen ligger fast. - Vi tager en dag ad gangen og ser, hvad der sker, siger Birgit Flensborg. Egentlig er det hendes mand, Jes, der er årsag til, at hun flyttede mod øst. Parret har to drenge, Peter, 13 år, og Søren, 12 år, og foråret har budt på konfirmationsforberedelser for den ældste. I det hele taget fylder Folkekirken og kirken i Gårslev mellem Fredericia og Vejle en del i familiens tilværelse. Desuden deltager parret i sønnernes fritidsinteresser for henholdsvis spejderarbejde og fodbold. Et arbejdsliv som sygeplejerske på M3 på Fredericia Sygehus giver også rum til at dyrke andre sider af tilværelsen. FAKTA: Titel og navn: Sygeplejerske Birgit Flensborg Nissen Arbejdssted: Endokrinologisk- og nefrologisk sengeafsnit (M3), Fredericia Sygehus, Sygehus Lillebælt. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Trepartsmidler - er det penge, som du kan få glæde af? I DEN SENESTE OVERENSKOMST (OK 08) ER DER UDOVER DE KONKRETE LØNFORBEDRINGER EN RÆKKE ANDRE VÆSENTLIGE ELEMENTER, DER KAN HAVE BETYDNING FOR DIG. TO AF DISSE OMRÅDER VIL JEG I DET FØLGENDE BESKRIVE NÆRMERE. Udgangspunktet er Medarbejderudviklingssamtalen (MUS), hvorfor det er vigtigt at få disse samtaler i fokus. I Dansk Sygeplejeråd finder vi det væsentligt, at uddannelsesinitiativer er på diplomniveau (evt. et modul i diplomuddannelse), så der sker et kompetenceløft. Der kan søges som enkeltperson og ofte også som gruppe. Det er meget forskelligt, hvor langt forhandlingerne er nået i de forskellige kommuner og i regionen. Og da rammerne aftales lokalt i den enkelte kommune og i regionen, er det væsentligt, at du undersøger proceduren for ansøgningen, herunder for eksempel tidsfrister på din arbejdsplads. Formålet med pengene til de seniorpolitiske initiativer er overordnet fastholdelse af seniorer. Det handler konkret om udmøntningen af trepartsmidler i kommunerne og i regionen. I kommunerne er der afsat midler til kompetenceudvikling og seniorpolitiske initiativer. I regionen er der afsat midler til kompetenceudvikling. Der er nedsat en række forhandlingsudvalg, der konkret drøfter, hvordan pengene skal bruges herunder procedure for ansøgninger dels godkender konkrete ansøgninger. I alle udvalg er Dansk Sygeplejeråd repræsenteret via vores fællesskab i Sundhedskartellet, og mange steder sidder vi fra formandskabet med ved forhandlingsbordet. Pengene både til kompetenceudvikling og seniorområdet skal være brugt medio 2011, og eventuelle ubrugte midler sendes retur til statskassen. Der er ikke tale om mange penge set i forhold til den enkelte. Det vil dog give mange en mulighed for at få et kompetenceløft, og/eller muligheder i seniorlivet, da pengene fra trepartsmidlerne skal lægges oveni de midler, der allerede anvendes lokalt. Formålet med pengene til kompetenceudvikling er at øge kompetenceudviklingen for den enkelte. Udgangspunktet er også her MUS med den særlige vinkel, at man som seniormedarbejder har ret til i god tid at sætte fokus på sine ønsker og forventninger til arbejdslivet. Tilbuddene til seniorerne kan være forskellige fra kommune til kommune, ligesom for eksempel aldersgrænsen for, hvornår man er senior og omfanget varierer. Der kan søges som enkeltperson eller som gruppe. Det er meget forskelligt, hvor langt de enkelte kommuner er nået. Nogle steder er det blandt andet allerede nu muligt at søge. Min opfordring er - kig på de lokale muligheder og brug dem! Det er vigtigt at vise behovet for kompetenceudvikling og seniorordninger også fremadrettet. Ligesom det vil være ærgerligt, hvis pengene ikke bruges på grund af manglende ansøgninger. John Christiansen Kredsnæstformand Hvis du vil læse mere om trepartsmidlerne kan du for eksempel starte på FTF s lokale hjemmeside: 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 KEND SPILLEREGLERNE - TAG UD OG GEM - Udpluk fra arbejdstidsaftalen med kommentarer Selve arbejdstidsaftalen kan læses på: regioner eller kommuner Arbejdstidsaftalen er en aftale, der er indgået mellem arbejdsgiver og Dansk Sygeplejeråd. Man har altid mulighed for at lave lokale forbedringer. Kan man ikke blive enige om andet, er det arbejdstidsaftalen der gælder. Normperiode Regionalt (DR) Er den periode, hvor ens gennemsnitlige ugentlige timetal skal gå op Normperiodens længde aftales lokalt Når normperioden er slut, vil du få udbetalt de timer, du har arbejdet for meget, som overarbejde, som fuldtidsansat Som deltidsansat vil de timer, der ligger over et gennemsnit på 37 timer pr. uge blive udbetalt som overarbejde - timerne fra ansættelsesbrøken op til 37 timer vil være merarbejdstimer Har du i normperioden arbejdet for lidt, kan arbejdsgiver ikke rette fejlen ved at anvende afspadsering eller træk i lønnen Arbejdsplanen skal være kendt 4 uger i forvejen Mødeplan Kommunalt (KL) Arbejdstid planlægges for en periode på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitligt 37 timer pr. uge for fuldtidsansatte For deltidsansatte reduceres arbejdstiden i perioden i overensstemmelse med den aftalte gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode, med mindre andet er aftalt Arbejdsplanen skal være kendt 4 uger i forvejen KEND SPILLEREGLERNE

8 Overarbejde Hvornår har man som deltidsansat overarbejde eller merarbejde? Lokalt på arbejdspladsen skal der aftales, hvor lang en arbejdsdag er. Arbejder du med forskellige længder af den daglige arbejdstid, kan tidspunktet for, hvornår der udføres merarbejde eller overarbejde, veksle Generelt om overarbejde Der kan ikke planlægges med overarbejde, men Arbejdsgiver skal tilrettelægge tjenesten således, at overarbejde undgås Overarbejde skal varsles i arbejdstiden senest dagen før Sygdom før overarbejde/merarbejde Hvis du bliver syg forud for planlagt eller pålagt overarbejde/merarbejde, vil du ikke have ret til at få overarbejdet/merarbejdet honoreret Har du påbegyndt overarbejdet/merarbejdet og bliver syg, honoreres overarbejdet som udført Opskrivelse af ansættelsesbrøk Som deltidsansat har du, hvis der er aftalt merarbejde ud over en kalendermåned, ret til at få ansættelsesbrøken opskrevet. Opskrivelsen af ansættelsesbrøken kan være for en periode af 1 måneds varighed op til flere måneder f.eks. på grund af vakante stillinger på afdelingen Overarbejde honoreres med 1:1,5 som enten udbetales eller afspadseres. Merarbejde honoreres 1:1 som enten udbetales eller afspadseres. For manglende varsel (dagen før i arbejdstiden) af overarbejde ud over 1 time, ydes et tillæg pr. gang på kr. 32,85 (08-nivaeu) Basis/regional ansat Generel lønstigning på 0,86 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned ATP sats forhøjes fra til p.a Leder/regional ansat Generel lønstigning på 0,86 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned Basis/kommunal ansat: Generel lønstigning på 0,68 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned ATP sats forhøjes fra til p.a ATP sats forhøjes fra til p.a Ledere/kommunalt ansat Generel lønstigning på 0,68 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned ATP sats forhøjes fra til p.a KEND SPILLEREGLERNE

9 Fridøgn Der skal gives to ugentlige fridøgn, og disse fridøgn gives så vidt muligt samlet Fridøgnsperioden skal have en varighed af timer. Alternativt to fridøgn med en længde af minimum 35 timer Der er mulighed for lokalt at aftale nedsat hviletid, hvorved det korte fridøgn er på 32 timer Efter 6 døgns arbejde skal der gives et ugentligt fridøgn Inddragelse af fridøgn Både fuldtids- og deltidsansatte skal have overarbejdsbetaling for tilkald til arbejde på et fridøgn mindst 6 timer Hvis fridøgnet bliver inddraget med kortere varsel end 14 dage, gives følgende takst pr gang: KL kr. 554, DR (indtil ) kr. 357, DR (efter ) kr. 463 (alle tillæg opgivet i 08-niveau) Det mistede fridøgn erstattes af anden frihedsperiode Afspadsering Afspadsering skal varsles i arbejdstiden med mindst 4 døgn Arbejdsgiver kan ikke pålægge afspadsering med mindre end 4 døgns varsel, samt kan arbejdsgiver heller ikke meddele afspadsering til en medarbejder, der er hjemme Afspadsering skal som hovedregel ske i hele dage Du må gerne afholde afspadsering af timers varighed eller inden for 4 døgns varslet, men kun hvis du selv ønsker det Afspadsering, der skal sikre overholdelse af hviletidsbestemmelserne, kræver ingen varsling Inddragelse af afspadsering Hvis afspadsering inddrages med mindre end 4 døgns varsel, skal tjenesten honoreres som overarbejde, samtidig med at afspadseringsregnskabet nedskrives. Så reelt vil 8 timers vagt give bonus med 4 timer Få talt med din tillidsrepræsentant om der er særlige forhold på din arbejdsplads, du skal kende Hvor lang er normperioden/mødeperioden Er det tydeligt beskrevet, hvor lang daglig arbejdstid er Er der deltidsansatte, der skal opskrives Udbetales overarbejde, eller skal det afspadseres Har I lokalt aftalt nedsat hviletid Generel lønstigning på 0,37% Lokallønsmidler 0,8 % Årligt tillæg til nyuddannede med indtil 8 års erfaring kr ( 06) p.a. 2 % pension af nogle sær ydelser Inddraget fridøgn stiger fra til 375,82 ( 00) Nattillægget øges fra 30,5% til 32,5% Rådighedsvagt lørdag honoreres ligesom rådighedsvagt søndag Godtgørelse for patientledsagelse hæves fra 105,04 til 145,89 ( 00) Rejseforsikring for ambulancetransport hæves fra 1 mio til 5 mio Mulighed for at indgå individuel aftale om pludstid til maximalt 42 timer Særlig ferie godtgørelse forhøjes fra 1,5% til 2,85% for sygeplejersker indtil 10 års erfaring Særlig ferie godtgørelse forhøjes fra 1,5% til 1,95% for sygeplejersker med mere end 10 års erfaring Generel lønstigning på 0,37 % Lokallønsmidler 1,25 % Særlig ferie godtgørelse hæves fra 1,5 % til 1,95 % Generel lønstigning på 0,5% Lokallønsmidler 1,25% Særlig ferie godtgørelse forhøjes fra 1,5 til 2,3 % Årligt tillæg på kr ( 06) til sygeplejersker og sundhedsplejersker med mindre end 4 års erfaring Generel lønstigning på 0,5 % Lokallønsmidler 1,25 % Særlig ferie godtgørelse hæves fra 1,5 % til 2,3 % Skønnet udmøntning på 0,57 % Skønnet udmøntning på 0,57 % Skønnet udmøntning på 0,57 % Skønnet udmøntning på 0,57 % KEND SPILLEREGLERNE

10 Søgnehelligdage En søgnehelligdag er en helligdag, der ikke falder på en søndag Normperioden/mødeplanen nedskrives, når der forekommer søgnehelligdage i normperioden For ansatte der er ansat til fast nattevagt, reduceres arbejdstiden ikke Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, skal der planlægges med en anden frihedsperiode med en varighed på mindst 35 timer (32 timer) For ansatte i regionen gælder: Frihedsperioden skal afholdes inden for samme normperiode, som søgnehelligdagen ligger For ansatte i en kommune gælder: Nedsættelsen af timer kan ske i den periode, hvor søgnehelligdagen falder eller i en efterfølgende mødeplan, dog senest 3 måneder efter søgnehelligdagen Søgnehelligdagen honoreres med +50%, som enten udbetales eller afspadseres Erstatningsfridøgnet markeres på arbejdsplanen som en søgnehelligdag og skal honoreres som sådan, hvis den inddrages Særlige fridage Regionalt ansatte Særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage dage, der giver ret til frihed i et eller andet omfang - eller ekstra betaling 1. maj, grundlovsdag og 31. december har du ret til frihed i størst muligt omfang mellem kl. 12 og kl. 24 Det betyder, at du holder fri med løn i timerne efter kl. 12 Kan du ikke holde fri fra kl. 12, honoreres tjenesten med søndagstillæg (+ 40% (fra %)) Falder dagene på en arbejdsfri dag, fridøgn eller feriedag, får du ingen erstatningstimer. Tilsvarende gælder, hvis dagen falder på en søgnehelligdag Den 24. december honoreres som en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse - dette betyder, at der sker nedskrivning af normtimerne Særlige fridage Kommunalt ansatte Grundlovsdag og 31. december ligestilles med en søgnehelligdag fra kl. 12 For ansatte i fast dagvagt nedskrives mødeperioden med det antal timer, der ligger efter kl. 12 For ansatte i skiftende vagter nedskrives mødeperioden For faste nattevagter nedskrives mødeperioden ikke Den 24. december ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse Nedsættelsen af timer kan ske i den periode, hvor den særlige fridag falder eller i en efterfølgende mødeplan, dog senest 3 måneder efter den særlige fridag Opmærksomhedspunkter Ved du, hvor meget din normperiode/mødeplan nedskrives for dig? Det er afhængigt af din ansættelsesbrøk Har I lokalaftale om anden honorering eller måde at afholde de særlige fridage på Kort om ferie Husk inden at give besked til din arbejdsgiver, hvis du ønsker 6. ferieuge udbetalt Hovedferie skal være kendt 3 måneder før afholdelse Restferie skal være kendt 1 måned før afholdelse Vær opmærksom på, at din løn under ferie svarer til din sædvanlige løn, dvs. at din løn under ferie skal indeholde aftenvagt/nattevagt/weekendtillæg som hvis du havde været på arbejde. Overarbejde er IKKE en del af sædvanlig løn - læs mere på hjemmesiden: - søg under arbejdstidsaftaler KEND SPILLEREGLERNE

11 Et godt tilbud til hjemmesygeplejersker FLERE GODE KRÆFTER HAR SKABT EN NY EFTERUDDANNELSE FOR HJEMMESYGEPLEJERSKER, HVIS ARBEJDSLIV ADSKILLER SIG FRA DE FLESTE SYGEPLEJERSKERS. DEN UDBYDES SEKS STEDER I REGIONEN FRA EFTERÅRET er helt i pagt med strukturreformens intentioner om mere tværkommunalt samarbejde. Vi har da også allerede fået henvendelser fra både Sjælland og Lolland om enten at udbyde uddannelsen der eller videreformidle konceptet, siger Kim Koldby. Både erfarne og nyuddannede I Region Syddanmark ligger det fast, at hjemmesygeplejersker på hold a 20 kan komme på efteruddannelse seks steder fra efteråret 2009 frem til foråret 2010: Odense, Svendborg, Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Uddannelsen administreres af COK og foregår på UC s lokaliteter i regionen. Hjemmesygeplejersker ser mindre til deres kolleger end de fleste andre sygeplejersker. De har i højere grad deres eget arbejdsliv, hvor de færdes blandt mennesker i et lokalsamfund. En murstensløs organisation, så at sige. For første gang i årevis får hjemmesygeplejersker fra efteråret 2009 et tilbud om efteruddannelse, som er målrettet deres nye opgaver efter strukturreformen i kommunerne. I samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har regionens University Colleges, UC Lillebælt, UC Syd og UC Vest, udviklet et forløb med tre sammenhængende ugers efteruddannelse. - Vi har på forhånd stillet os spørgsmålet, om hjemmesygeplejerskerne overhovedet kan undværes i dagligdagen i deres kommune tre uger i træk. Omvendt er det af stor betydning, at de har mulighed for at gå ud af praksis, møde kolleger og efteruddanne sig, siger Kim Koldby, der er afdelingsleder for de sundhedsfaglige efter- og videreuddannelser i UC Lillebælt. Interesse fra andre regioner UC Lillebælt har i forvejen grunduddannelser for sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer og fra i år også bioanalytikere og udbyder også diplom- og efteruddannelser for disse faggrupper. Kim Koldby erkender dog, at de traditionelle, korterevarende efteruddannelser for sygeplejersker er trængt i baggrunden af de sundhedsfaglige diplomuddannelser. - Vi har nu fået mulighed for at udarbejde en ensartet efteruddannelse for hjemmesygeplejersker i hele Syddanmark, hvilket - Tilbuddet er til både erfarne og nyuddannede hjemmesygeplejersker. Efteruddannelsen tager udgangspunkt i, at det kræver gode kvalifikationer at kunne stå alene og beherske sygepleje på et højt generalistniveau. Hjemmesygeplejersken skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker i netværket omkring den enkelte borger: Egen læge, sygehus, hjemmehjælper, naboer, nærbutikken - og en datter i Canada. Hun skal kunne se sammenhænge og mønstre, kende sit lokalområde, og hvilke sundhedsproblemer der kendetegner bestemte boligområder, siger udviklingskonsulent i COK Martha Højgaard Pedersen. En nøgleperson for borgeren Hun har som medlem af styregruppen samarbejdet med UC erne om at udvikle den nye efteruddannelse, så hjemmesygeplejersker kan rustes endnu bedre til at arbejde med eksempelvis kronisk syge, forebyggelse og at sikre kvaliteten i en tid, hvor borgere udskrives hurtigt fra sygehuse. - Som hjemmesygeplejerske står du alene, og du må gøre dig overvejelser om, hvordan du kan være med til at sikre sammenhæng og kontinuitet i den enkelte borgers tilværelse. Det vil vi gerne give dem flere redskaber til, siger Martha Højgaard Pedersen. Arbejdet med at udvikle et efteruddannelsestilbud målrettet hjemmesygeplejersker gik i gang, før der var vished for, hvordan trepartsmidlerne skulle fordeles. Region Syddanmark har således haft mulighed for at være hurtigt ude af starthullerne med det nye tilbud. Du kan læse mere om uddannelsen på DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 Bedre sent end aldrig SOM 64-ÅRIG BLEV HANNE NISSEN HUGOD MED OVER 40 ÅRS BALLAST SOM SYGEPLEJERSKE, LEDER OG UNDERVISER VALGT TIL KREDS SYDDANMARKS BESTYRELSE, OG SIDEN BLEV HUN KREDSNÆSTFORMAND. HUN TØVER IKKE MED AT GENOPSTILLE. Hanne Nissen Hugod har været vidt omkring inden for sygepleje og undervisning, fra hun begyndte på Randers Amts Sygeplejeskole i 1962, til hun afsluttede sit arbejdsliv som sygeplejelærer på CVU Vest i Esbjerg i slutningen af Men først som 64-årig gik hun ind i fagligt arbejde i Dansk Sygeplejeråd. - Jeg har da også undret mig over, at jeg ikke gjorde det noget før. Nogle af de bedste arbejdskolleger, jeg gennem årene har haft, er dem, der er valgt politisk til poster i Dansk Sygeplejeråd. Med en karriere inden for faget og fire børn derhjemme har jeg nok ikke følt, jeg havde tiden til det faglige arbejde, og med årene er jeg nok også blevet mindre sensibel med, om jeg faktisk kunne blive valgt, siger Hanne Nissen Hugod, 65 år. Hun har altid været fagligt bevidst og har medvirket i flere DSR-fora, blandt andet i Kreds Hovedstadens plejehjemsudvalg, siden primærudvalget, som i sin tid udviklede kurser og temadage for ansatte i primærsektoren. Derfor var tanken om at arbejde organisatorisk ikke fjern, om end den først for alvor ramte hende, da den første bestyrelse i den nydannede Kreds Syddanmark skulle vælges i efteråret Jeg læste opfordringen om at stille op og tænkte: Hvorfor ikke? Det havde jeg jo aldrig prøvet, og jeg ville gerne gøre et stykke arbejde for DSR. Dels ligger det i blodet, og dels har jeg søgt forandring og udvikling hele mit liv. Jeg indtalte mit kandidatur på en telefonsvarer og så var der kampvalg, smiler Hanne Nissen Hugod. 65 år og en novice I en alder af 65 år blev hun valgt til den 35 medlemmer store kredsbestyrelse, og den faglige karriere fik tilføjet et nyt kapitel, da hun i januar i år blev kredsnæstformand. Pludselig så hun sig selv som fuldtidspolitiker med base på kredskontoret i Fredericia. - Det var en stor omvæltning. Men det var meget interessant at komme tæt på beslutningerne og selv være med til at tage dem, at være med til at sætte dagsordnen og få skuden til at bevæge sig i den rigtige retning i relation til både medlemmerne og DSR centralt. Jeg er en novice, hvilket jeg dog tager ret afslappet, idet jeg i mit arbejdsliv mange gange før har prøvet at komme til en ny arbejdsplads og skulle sætte mig ind i meget nyt, siger Hanne Nissen Hugod. Mange nye arbejdsopgaver at sætte sig ind i har der været. Opsamlingen efter konflikten i fjor, lokale lønforhandlinger og udmøntning af trepartsmidler i regioner og kommuner for blot at nævne nogle. Hannes mærkesager En af Hanne Nissen Hugods mærkesager er arbejdsforholdene på de medicinske afdelinger. Hun har tidligere på et overordnet niveau beskæftiget sig med omsorg og kvalitet i plejen, og det ligger hende på sinde, at det forsømte område skal løftes i regionspolitikernes bevidsthed, så det i fremtiden bliver nemmere at rekruttere og fastholde personalet. Ellers ender det med, at det er de yngste og dårligst rustede sygeplejersker, der må tage slæbet på et kerneområde, der ikke kan argumentere med hverken ventelister eller produktionsstatistikker for at vække politikerne. En anden mærkesag er uddannelsesområdet. Det er ikke gået sporløst hen over Hanne Nissen Hugod, at hun har undervist i over 20 år ved blandt andet Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet, Danmarks Sygeplejerskehøjskole og CVU Vest. Hun brænder for, at sundhedsvæsnet tager godt imod nye sygeplejersker, eksempelvis ved mentorordninger i de store områder, mange af dem ansættes i. - Jeg er desuden medlem af uddannelsesrådet ved UC Vest og vil gerne arbejde for, at også sygeplejelærere føler sig godt tilpas, lyttet til og anerkendt i DSR. Ud over deres funktion er de et vigtigt bindeled til de studerende, siger Hanne Nissen Hugod. Tæt på medlemmerne En af de store kvaliteter ved arbejdet i kredsbestyrelsen er, at hun får lejlighed til hele tiden at komme ud til medlemmerne og høre, hvor de er i faget, og i hvilken retning de gerne vil med sig selv og deres organisation. Disse formelle og uformelle kontakter med medlemmer giver samtidig mulighed for at udbrede kendskabet til Dansk Sygeplejeråds overordne- 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Hanne Nissen Hugod, 65 år og kandidat til kredsnæstformandsvalget: End ikke som pensionist kunne jeg få mig selv til at være passivt medlem af Dansk Sygeplejeråd. Kort om Hanne Nissen Hugod 65 år, uddannet fra Randers Amts Sygeplejeskole i 1965 og indtil 1976 ansat som klinisk sygeplejerske på flere sygehuse. Blev derefter sygeplejelærer på Københavns Fagskole for Plejepersonale og fungerede afbrudt af andre ansættelser som underviser i over 20 år. Hanne Nissen Hugod har beklædt ledende poster som souschef, afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske på fortrinsvis københavnske og sjællandske sygehuse samt i den primære sundhedssektor. Hun har desuden været projektleder i Socialministeriets demensprojekt, har drevet selvstændigt konsulentfirma og været ledsagesygeplejerske for Europæiske Rejseforsikring, mens hendes mand i to et halvt år var udstationeret i Indien som projektleder for Danidas sundhedsprojekter. Arbejdslivet blev afrundet med seks år som sygeplejelærer på CVU Vest, nu UC Vest, efter parret flyttede til Esbjerg. de politik. Hanne Nissen Hugod har desuden stor glæde af samarbejdet med det øvrige formandskab og dygtige faglige medarbejdere på kredskontoret i Fredericia. Hun erkender, at det tog tid, inden den store kredsbestyrelse på samme vis foldede sig ud som smukke svaner og lettede i flok. - Nogle af de nye medlemmer, der har været vant til mindre bestyrelser, har oplevet, at det kan være svært at slå igennem. De seneste tilkendegivelser er dog, at vi nu formår at snakke rigtig godt sammen, og at kredsbestyrelsen fungerer. Det kræver, at vi hele tiden disciplinerer os og er i stand til at rumme forskelligheden og uenigheden om nogle emner, siger Hanne Nissen Hugod. Skabt af brave kvinder Hun tøvede ikke med at stille op til en ny toårig periode i en kreds, der har ofret krudt på hende i form af uddannelse - og omvendt. - Bestyrelsen i en stor kreds af Dansk Sygeplejeråd er et godt sted at få afprøvet sine meninger og mærkesager. Vi har et kæmpefag med lige så mange meninger, som der er sygeplejersker, og man skal kunne tåle at være uenige. Fagforeninger er hverken skabt af gud eller fanden, men uden brave kvinders indsats gennem årene ville Dansk Sygeplejeråd ikke være, hvad den er i dag, siger Hanne Nissen Hugod.,Der afholdes valg til kredsbestyrelsen Kreds Syddanmark i efteråret 2009 Der skal ifølge lovene i Dansk Sygeplejeråd afholdes valg til bestyrelsen på ulige år. Der er valg til alle poster i bestyrelsen: Bestyrelsesmedlemmer, næstformænd og formand. Kredsen inviterer mulige interesserede kandidater til at møde repræsentanter fra formandskabet og bestyrelsen. Her vil der være mulighed for at få svar på spørgsmål omkring bestyrelsens arbejde. Tilmelding kan ske til - inden den 1. september Det forventes at møderne arrangeres som fyraftensmøder i ugerne 38 og 39, forskellige steder i kredsen. Interesserede vil få direkte besked om dato og sted, umiddelbart efter den 1. september. Opstillingsfristen for at opstille som kandidat til bestyrelsesposterne er den 30. september kl I år vil valghandlingen foregå fra den 25. oktober til og med den 8. november. Resultatet vil blive offentliggjort den 9. november senest kl DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Du må vælge fra - for at overleve... SYGEPLEJERSKERNE I HJEMMEPLEJEN I BOV HAR OFTE LANGT FLERE OPGAVER, END DE KAN NÅ. BIRTHE MØLLER ER HELSEPILOT FOR EN GRUPPE PÅ 21 SYGEPLEJERSKER, HVORAF MANGE ER PÅVIRKET AF STRESS. Et er at have et for højt BMI, og at konditallet kunne være bedre. Noget andet er at ligge under for sygeplejerskers traditionelle rolle som de perfekte, ærekære og disciplinerede medarbejdere, der påtager sig enhver opgave, næsten uanset hvor håbløse betingelserne er. Det sidste er ifølge sygeplejerske Birthe Møller fra Aabenraa Kommunes Område Syd, den udkørende hjemmepleje i Bovområdet nær grænsen, den største trussel mod kollegernes arbejdsmiljø og trivsel. - Arbejdsmiljøet er præget af, at sygeplejersker er oplært til altid at gøre deres bedste og er tilbøjelige til at løbe stærkere i stedet for at prioritere. I perioder er der meget hektisk, og det kan føre til stress og fysiske skader, fordi man i skyndingen forfalder til dårlige arbejdsstillinger, siger Birthe Møller. Som udløber af et stort, landsdækkende sundhedsprojekt, Rask i Job, er Birthe Møller helsepilot for en gruppe på 21 sygeplejersker i hjemmeplejen i Bov. De er aldersmæssigt fra sidst i 20 erne til 63 år, de fleste arbejder timer om ugen og primært i dagvagt. - Min vurdering er, at omkring halvdelen af gruppen er påvirket af stress. Vi kan især mærke det på dage, hvor det hele koger. Sygeplejersken sætter sig ned og spiser sin mad på fem minutter, inden hun haster videre til næste opgave, og hun kommer ikke af sted herfra, når arbejdstiden ophører. I sig selv er det en stressfaktor ikke at kunne hente børn i institutioner til den aftalte tid, siger Birthe Møller. Det nødvendige valg Birthe Møller laster ikke ledelsen i hjemmeplejen, for den har ikke flere medarbejdere at gøre godt med. De lave normeringer råber på en erkendelse af, at sygeplejerskerne ikke kan nå alle opgaver og er nødt til at prioritere. Det kan ramme eksempelvis omsorgsbesøg og hensynet til, at psykisk syge gerne vil have besøg af den samme hver gang. - Vi kan blive nødt til at undlade at tage udgangspunkt i det hele menneske, hvilket jeg har det rigtig dårligt med, men det er nødvendigt for at overleve i jobbet. Alligevel er jeg generelt glad for at være her, fordi vi er gode til at støtte hinanden og har en god ledelse, siger Birthe Møller. Det ikke målbare er værst Rask i Job-projektet, der sætter fokus på pleje- og omsorgsmedarbejdere og deres sundhed og trivsel, kredser meget om kosten og motionens betydning for et godt helbred. Eksempelvis kan man visiteres til såkaldt gule tiltag, hvis blodsukkeret er over 5,8, konditallet under 30 og blodtrykket over 140/90. Andre kriterier kan være, at man føler sig alment syg, stresset eller ønsker hjælp til at komme ud af et lidt for højt forbrug af stimulanser. Birthe Møller, 54 år og helsepilot, løb også før projektet hver dag. Nu løber hun længere og også i ferier. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Primærsygeplejersker i Aabenraa Kommunes Område Syd. Fra venstre Lene Christiansen, Lis Danielsen, Birthe Møller og Christina Schnucel. Bagest Gitte Hvid og Gitte Nissen. For dem er håndtering af stress og at prioritere opgaverne mere påtrængende end gode råd om kost og motion. - Intentionerne med projektet er rigtig gode, men jeg synes, der er for lidt fokus på stress og de ikke målbare værdier. Jeg er selv begyndt at læse meget om stress og coaching og vil gerne dygtiggøre mig, så jeg får flere redskaber til at håndtere kollegers dårlige trivsel, siger Birthe Møller. I relation til sin egen gruppe mener hun, Rask i Job rammer forkert, idet problemer med forkert kost og for lidt motion snarere findes blandt hjemmehjælpere og plejehjemsansatte. Blandt de udkørende sygeplejersker bør håndtering af stress og redskaber til at prioritere dagligdagen vægtes højere. Retningen er positiv - Det positive er, at vi generelt er blevet mere bevidstgjorte om at passe på os selv, for eksempel at give arbejdsopgaver videre til aftenvagten i stedet for at køre ud og gøre det selv på overtid. Personligt har jeg også oplevet, at når man bliver mere opmærksom på vaner og rutiner, så sker der noget. Jeg spiser ikke længere så meget slik, løber lidt længere ture, og selv om jeg er 182 cm, kan jeg nu passe en størrelse 42, siger Birthe Møller. Sammen med syv kolleger i årsalderen deltager hun hver torsdag i senior hip-hop i Grænsehallerne i Kruså, i øvrigt samme sted hvor 400 medarbejdere fra Aabenraa Kommune sidst i april var til et inspirerende foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald. Tilbuddet var et af de grønne tiltag i Rask i Job-projektet, og i juni følger det næste: En gratis skridttæller, så medarbejderne kan konkurrere om, hvem først når til Paris. Skridtene tilbagelægges ganske vist inden for kommunegrænsen. At gå til kollegial hip-hop kan som led i Rask i Job godskrives som en ekstra arbejdstime, hvis man er visiteret til det. De øvrige deltagere betaler selv og kan glæde sig over, at dansen måske giver lidt mere overskud i en hverdag, hvor døende, psykisk syge, dialysepatienter, yngre misbrugere og nødkald kæmper om sygeplejerskernes knappe tid. Fakta om Rask i Job Et landsdækkende projekt for at fremme trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejdere i ældresektoren. Aabenraa Kommune er blandt 11 kommuner, der deltager i projektet, og med 1300 plejeog omsorgsmedarbejdere af 8000 på landsplan er Aabenraa den største deltager. Alle medarbejdere på plejecentre, køkkener og i hjemmeplejen får tilbud om sundhedsfremme og forebyggende initiativer, og som led i projektet er 28 medarbejdere blevet uddannet til helsepiloter. Rask i Job finansieres af Forebyggelsesfonden med 22 mio. kr. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 BAGSIDEN... Kom med gode idéer til Kredsløbet Hvis du har forslag til spændende emner, modtager redaktionsudvalget gerne dine ideer til inspiration. Skriv et par ord om, hvad du synes, kunne være godt at læse i Kredsløbet. Idéforslag sendes til chefkonsulent Hanne Damgaard på mail adressen: På forhånd tak for din hjælp. Længerevarende sygdom og sygedagpenge I forrige nummer af Kredsløbet havde der sneget sig en fejl ind omkring sygedagpenge i artiklen Den smertelige vej mod et nyt ståsted. Derfor skitserer vi her reglerne omkring længerevarende sygdom og sygedagpenge: Dit medlemskab af DSA og retten til dagpenge kan sikre dig retten til sygedagpenge. Hvis du får løn under længerevarende sygdom, kan din arbejdsgiver få refunderet den andel af din løn, der svarer til sygedagpengene fra kommunen. Hvis du ikke modtager løn under sygdom, udbetales sygedagpenge til dig. Se satserne på DSA supplerer ikke op til fuld løn under længerevarende sygdom, som der stod i artiklen. På DSAs hjemmeside kan du læse mere om den tillægsforsikring, som kan tegnes gennem Bauta og som sikrer mulighed for en ekstra udbetaling oveni dagpengene, hvis man bliver ufrivilligt arbejdsløs eller uarbejdsdygtig. Generalforsamling 2009 Den 28. oktober 2009 holdes der generalforsamling i DSR Kreds Syddanmark. Generalforsamlingen finder sted i Fredericia Messecenter. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med hjemmesiden samt næste nummer af Kredsløbet. Seniorsammenslutningen i Dansk Sygeplejeråd Er du gået på efterløn eller pension? Så er du automatisk gratis medlem af Dansk Sygeplejeråds Seniorsammenslutning. Seniorsammenslutningen i Kreds Syddanmark har fire lokale kontaktudvalg, som hver især arrangerer medlemsmøder. Møderne annonceres i Sygeplejersken og på Seniorsammenslutningens egen hjemmeside, som du finder på: Kontaktudvalgene i Kreds Syddanmarks Seniorsammenslutning: Esbjerg Formand Kjestine Lildholdt, Tlf.nr Odense Formand Ellen Fenger Borgstad, Tlf.nr Vejle (Trekanten) Formand Gudrun Mortensen, Tlf.nr Aabenraa Formand Kirsten Vigen Clausen, Tlf.nr

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det regionale område

Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det regionale område Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det regionale område En brugervenlig omskrivning af arbejdstidsaftalen Danske Regioner. Nedenstående gælder, hvis der ikke er indgået lokale arbejdstidsaftaler

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det kommunale område

Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det kommunale område Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det kommunale område Indhold Tjenesteplan /mødeplan... 2 Den daglige arbejdstid... 2 Pauser... 2 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (normtimer)

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA

VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA 01.04.2016 PRÆSENTATION Faglig sagsbehandler Gitte Rahbek FORVENTNINGER Hvad forventninger har i til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvor gælder aftalen?? Vigtigt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan

Læs mere

Bilag 1 Arbejdstid Indhold

Bilag 1 Arbejdstid Indhold Bilag 1 Arbejdstid Indhold 1 - Tjenesteliste... 2 2 - Ugentlig arbejdstid... 4 3 - Daglig arbejdstid... 5 4 - Pauser... 5 5 Hviletid, fridøgn og anden frihed... 6 6 - Søgnehelligdage og andre særlige fridage...

Læs mere

79.01 O.13 09/2014 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.01 O.13 09/2014 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL FOA - Fag og Arbejde Side 2 Indholdsfortegnelse Side Indledende bemærkninger... 3 Kapitel 1.

Læs mere

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. 1. udgave, januar 2014 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002 1 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002 2 Forord: Denne arbejdstidsaftale er præget af en række forskellige forudsætninger og hensyn: aftalen dækker et område, hvor

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK11

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK11 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE indenfor DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK11 FORORD Arbejdstidsaftalen på Danske Regioners område er præget af forskellige hensyn: aftalen dækker et område, hvor arbejdet skal udføres

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK 11 Forord: Arbejdstidsaftalen på Danske Regioners område er præget af forskellige hensyn: aftalen dækker et område, hvor arbejdet skal

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland 1 Arbejdstidsregler Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland Om de centrale arbejdstidsregler. Indhold: 1. Regelhenvisninger side 3 2. Hvad gælder for grundplanen side 4 3. Særligt

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger...5 Kapitel 1. Afgrænsning...6 1. Hvem er omfattet af aftalen... 6 Elever... 6 Kapitel 2. Arbejdsplanlægning...7

Læs mere

Vikarkorps hjemmeplejen Norddjurs Kommune FOA

Vikarkorps hjemmeplejen Norddjurs Kommune FOA Bilag: Vikarkorps Vikarkorps hjemmeplejen Norddjurs Kommune FOA I Indholdsfortegnelse Lokalaftale... 3 Mål for vikarkorpset:... 3 Bedre service overfor borgerne... 3 Optimere Hjemmeplejen som en attraktiv

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kommenteret overenskomst. mellem. Skodsborg Kurhotel og Spa A/S (Skodsborg Care) Dansk Sygeplejeråd 2012

Kommenteret overenskomst. mellem. Skodsborg Kurhotel og Spa A/S (Skodsborg Care) Dansk Sygeplejeråd 2012 Kommenteret overenskomst mellem Skodsborg Kurhotel og Spa A/S (Skodsborg Care) og Dansk Sygeplejeråd 2012 1 Indhold 1 Overenskomstens område... 3 2 Personafgrænsning... 3 3 Ansættelsesbrev... 3 4 Løn...

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1 af marts 2009 3F-medlemmer i Staten

NYHEDSBREV NR. 1 af marts 2009 3F-medlemmer i Staten NYHEDSBREV NR. 1 af marts 3F-medlemmer i Staten læs i dette nummer Status aftaler og overenskomster Staten lønninger pr. 1. april Særlige ydelser pr. 1. april Nye satserne for jubilæumsgratiale pr. 1.

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 38 Underbilag 4.1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og

Læs mere

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen 1. INDLEDNING...1 2. ARBEJDSTID...1 3. PAUSER...1 4. PÅLAGT OVERARBEJDE...1 5. PÅLAGT MERARBEJDE...1 6.

Læs mere

Arbejdstidsaftale 11. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Arbejdstidsaftale 11. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet Arbejdstidsaftale 11 Kommunernes Landsforening Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet Arbejdstidsaftale 11 - KL Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout:

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere:

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere: Kredsbestyrelsesmøde DSR Kreds Syddanmark Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Ina Kristensen (kommer kl. 11.00), Anne Nissen

Læs mere

indgået i henhold til

indgået i henhold til KOMMUNER LOKAL AFTALE indgået i henhold til Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder - pædagogisk område indgået mellem KL, FOA og Socialpædagogerne. Aftale om hviletid og fridøgn indenfor døgninstitutionsområdet

Læs mere

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79. Søgnehelligdage Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.01) Fællesvejledning 1 Indholdsfortegnelse Hvad er en søgnehelligdag?... 3 Hvilke søgnehelligdage

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Arbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE

Arbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE RLTN Arbejdstidsaftaler for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område 2013 DEN OFFENTLIGE GRUPPE Forord Den offentlige gruppe i 3F har valgt at trykke disse 2

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af arbejdstidsplaner med start-/slut tider.

Vejledning i udfyldelse af arbejdstidsplaner med start-/slut tider. Vejledning i udfyldelse af arbejdstidsplaner med start-/slut tider. 1. Normaltjeneste... 3 2. Delt tjeneste... 3 3. Omlagt normaltjeneste... 4 4. Ekstratimer for deltidsansatte... 5 Manglende varsel...

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. KL BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftalen omfatter jordemødre, som har valgt at indgå i Kendt Jordemoderordningen.

Aftalen omfatter jordemødre, som har valgt at indgå i Kendt Jordemoderordningen. Lokal aftale om løn og arbejdstid indgået i henhold til aftale om lokal løndannelse og aftale om decentrale arbejdstidsaftaler mellem Sygehus Syd, Næstved Sygehus og Jordemoderforeningen. 1 Aftalens dækningsområde

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere 2 Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder - social- og sundhedspersonale

Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder - social- og sundhedspersonale Side 1 Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder - social- og sundhedspersonale KL FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 79.01 Side 2 Forord... 3 Drøftelser om arbejdstid på arbejdspladsen...

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

11.05.11.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.05.11.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FOA FAG OG ARBEJDE HK/KOMMUNAL DL PATIENT ADMINISTRATI- ON KOMMUNIKATION ARBEJDSTIDSAFTALE 2011 **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2008-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde... 3 2. Arbejdstid... 4 3. Løn... 4 4. Grundløn... 4 5. Lønudbetaling...

Læs mere

Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid

Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid KB den 20.6.2016 I nedenstående er kredsformandskabets reviderede retningslinjer samt nye anbefalinger for arbejdstidsområdet. Dokumentet tager afsæt i

Læs mere

SENIORORDNING - KOMMUNALT OG REGIONALT ANSATTE

SENIORORDNING - KOMMUNALT OG REGIONALT ANSATTE FOA NORDSJÆLLAND SENIORORDNING - KOMMUNALT OG REGIONALT ANSATTE 2 Om seniordage Fra 1. januar 2009 blev der indført en seniorordning i kommuner og regioner for ansatte, der er fyldt 60 år (2 seniordage)

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Skabelon til et ansættelsesbevis

Skabelon til et ansættelsesbevis Skabelon til et ansættelsesbevis Dette er et kommenteret eksempel på et ansættelsesbevis. Du kan således godt få et ansættelsesbevis, der ikke nødvendigvis indeholder alle punkter, eller hvor indholdet

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN Indledende bemærkninger Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte specialarbejdere (tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) 2007 Cirkulære af 8.

Læs mere

OK-2011 Social- og sundhedsassistenter

OK-2011 Social- og sundhedsassistenter Du arbejder i: Kommune 134 73,6% Regionen 43 23,6% Staten 0 0,0% Selvejende institution 5 2,7% Privat firma 0 0,0% Er ledig 0 0,0% I alt 182 100,0% Du er: Kvinde 179 98,4% Mand 3 1,6% I alt 182 100,0%

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3.

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. tatmeddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. Om: Regler for over-/merarbejde mv. og honorering herfor Da reglerne om over- og merarbejdsbetaling er forholdsvis komplicerede og ofte giver anledning til mange spørgsmål,

Læs mere

OPLÆG om. Studerendes overenskomst i OK lønnet praktik. 8. maj 2017

OPLÆG om. Studerendes overenskomst i OK lønnet praktik. 8. maj 2017 OPLÆG om Studerendes overenskomst i OK 2018 lønnet praktik Studerende i lønnet praktik 8. maj 2017 Overenskomsten: Er indgået mellem KL og Socialpædagogerne (BUPL) Er en del af Døgnoverenskomsten (og PFF)

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,

Læs mere

Hallo chef Jeg kommer ikke på arbejde i dag.

Hallo chef Jeg kommer ikke på arbejde i dag. Hallo chef Jeg kommer ikke på arbejde i dag. OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus er et af Danmarks fire universitetshospitaler. OUH er det største og mest specialiserede hospital i Region

Læs mere

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN Indledende bemærkninger Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

Forslag. Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7.

Forslag. Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7. Forslag Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7. Vodskov 1. Formål Formålet med decentralarbejdstid er, at kunne tilgodese brugerne

Læs mere

Arbejdstid og merarbejde

Arbejdstid og merarbejde HR OG KOMMUNIKATION Arbejdstid og merarbejde Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL Oktober 2014 Indhold 1. Opgørelse af arbejdstid (AC, CO10 og LC s forhandlingsområde)...3 1.1 Merarbejde

Læs mere

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

OK / OK for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt arbejdstid og koloni KL

OK / OK for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt arbejdstid og koloni KL Afdeling: PMF Fyn, 906 OK 13 61.01-60.11-63.11/1264 - OK for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt arbejdstid og koloni KL Krav til den enkelte overenskomst som afdelingen ønsker rejst. Løn

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.

Læs mere

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2008-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...3 2. Arbejdstid...4 3. Løn...4 4. Grundløn...4 5. Lønudbetaling...4

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid.

Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. Omfatter ikke: AC-ansatte, undervisere og dyrepassere ( Lager & Handel ) er p.t. uafklaret,

Læs mere

OK15 (KL) Tryghed med perspektiv

OK15 (KL) Tryghed med perspektiv OK15 (KL) Tryghed med perspektiv Sikring af reallønnen, KL De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,42% incl. udmøntning fra reguleringsordningen (0,61%) Prisudviklingen skønnes

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere