DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 02:2009 MAJ 3. ÅRGANG

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 02:2009 MAJ 3. ÅRGANG

2 Indhold Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale. KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen Sygehus Fyn, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen Fredericia Sygehus Helle Mehlsen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Else Bjerg adm. sekretær, DSR Kreds Syddanmark Mette Honoré Poulsen kommunikationsmedarbejder Kreds Syddanmark (på barsel) Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den Produktion: HansenGrafisk Bedre end sit rygte...4 Birgit Flensborg Nissen har brug for både sine faglige og personlige kompetencer som sygeplejerske på en medicinsk afdeling i Fredericia, og hun trives med jobbet. Trepartsmidler - er det penge, som du kan få glæde af?...6 I den seneste overenskomst (OK 08) er der udover de konkrete lønforbedringer en række andre væsentlige elementer, der kan have betydning for dig. INDSTIK: Udpluk fra arbejdstidsaftalen med kommentarer Arbejdstids aftalen er en aftale der er indgået mellem arbejdsgiver og Dansk Sygeplejeråd. KEND SPILLEREGLERNE - TAG UD OG GEM - Man har altid mulighed for at lave lokale forbedringer. Kan man ikke blive enige om andet, så er det arbejdstidsaftalen der gælder. Et godt tilbud til hjemmesygeplejersker...11 Flere gode kræfter har skabt en ny efteruddannelse for hjemmesygeplejersker, hvis arbejdsliv adskiller sig fra de fleste sygeplejerskers. Bedre sent end aldrig...12 Som 64-årig blev Hanne Nissen Hugod med over 40 års ballast som sygeplejerske, leder og underviser valgt til Kreds Syddanmarks bestyrelse, og siden blev hun kredsnæstformand. Hun tøver ikke med at genopstille. Du må vælge fra - for at overleve...14 Sygeplejerskerne i hjemmeplejen i Bov har ofte langt flere opgaver, end de kan nå. Birthe Møller er helsepilot for en gruppe på 21 sygeplejersker, hvoraf mange er påvirket af stress. 2 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

3 Paradokset i sygehusvæsnet Kære medlemmer Nye tal viser, at der i Region Syddanmark lige nu er 504 ledige sygeplejerskestillinger. Hovedparten er i sygehusvæsnet, hvor vore kolleger råber på flere sygeplejersker til at tage sig af opgaverne i et både personalemæssigt og økonomisk udpint område. Imens oplever vi stigende ledighed blandt sygeplejersker, hvad de snart nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg allerede smerteligt har fået at føle. Et foruroligende antal af dem har endnu ikke sikret sig et job inden for et fag, der ellers har hårdt brug for friske kræfter. En af hovedårsagerne er, bl.a at Sygehus Sønderjylland har indført midlertidigt ansættelsesstop. Vi oplever altså, at udsultede offentlige sygehuse med masser af opgaver ikke er i stand til at besætte ledige stillinger, fordi de fattes penge. Imens kæmper de ansatte for at følge med, fordi de mangler kolleger i et hidtil uset omfang. Det er da et paradoks, der vil noget. Rigsrevisionen har i et udkast til en rapport om regionernes køb af behandlinger på private hospitaler konkluderet, at ydelserne i årevis er købt for dyrt og således har udsat det offentlige sygehusvæsen for en urimelig konkurrencesituation. Forinden havde den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, raslet med sablen og bebudet, at taksterne for behandling på private hospitaler skal nedsættes med 20 procent. De politiske vinde blæser altså med det offentlige sygehusvæsen, der behandler 97 procent af patienterne, og som mange sygeplejersker søger tilbage til efter at de har arbejdet i den private sektor. Endelig er tidspunktet inde, hvor der er udsigt til lige konkurrencevilkår mellem den offentlige og private sektor, og så har det offentlige ingen penge at konkurrere for. To ministerier har netop sammen med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, faglige organisationer og flere andre interessenter skudt en ny treårig rekrutteringskampagne, Hvid Zone, i gang for at tiltrække flere unge til fagene: Sygeplejerske, bioanalytiker og radiograf. I vores region er det faktisk lykkedes at fylde holdene op på mange af sygeplejerskeuddannelserne, selv efter et øget antal pladser. LEDEREN Mens der således med bred politisk opbakning udfoldes store bestræbelser på at tiltrække flere til sundhedsuddannelserne, er der i vores syddanske region fortsat midler til at lave kampagner for at rekruttere tyske og østrigske sygeplejersker. Men ikke til den almindelige drift og besættelse af ledige stillinger. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi må sige til de nyuddannede sygeplejersker i Sønderborg og formentlig kommende hold af nyuddannede: Til lykke med uddannelsen. Nu er du færdiguddannet i vores fag, og vi har brug for dig. Der er bare ikke råd til at ansætte dig. I kommunerne er situationen en helt anden. Det vælter ind med ansøgninger til ledige sygeplejerskestillinger, og den ene ansøger er mere kvalificeret end den anden. Flugten fra det overbelastede og fattige offentlige sygehusvæsen er i fuld gang. Det fremmer ikke et sammenhængende patientforløb, og det fremmer ikke samarbejdet på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet. Det må og skal gøres bedre, og det haster. Den ene hånd ved tilsyneladende ikke, hvad den anden gør, når det gælder om at skabe sammenhæng mellem sygehusvæsnet og uddannelsessystemet. Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 Bedre end sit rygte BIRGIT FLENSBORG NISSEN HAR BRUG FOR BÅDE SINE FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCER SOM SYGEPLEJERSKE PÅ EN MEDICINSK AFDELING I FREDERICIA, OG HUN TRIVES MED JOBBET. Opgaverne er ofte komplekse, netop fordi så mange er involveret, og fordi især ældre patienter ofte har flere diagnoser. - Jeg bruger alt det, jeg har lært, både min faglige og personlige viden og erfaring. Samspillet med patienter, der kan være meget dårlige men kan optrænes til selv at klare flere opgaver i dagligdagen, er meget givende. Mange af dem møder vi igen, når de efterfølgende kommer i ambulatorier og benytter lejligheden til at komme op på afdelingen og sige hej. I nogle tilfælde ligner de rene solstråler i forhold til, da de var indlagt. Så kan man se, at ens arbejde nytter, siger Birgit Flensborg. Medicinske afdelinger har ikke noget godt ry blandt sygeplejersker. Overbelægning, stress og manglende muligheder for at udøve ordentlig sygepleje er nogle af de etiketter, der klistres på de heller ikke fagligt særlig prestigefyldte sygehusafdelinger. Men der findes også en forside af den slidte medalje. Birgit Flensborg Nissen har i sine 23 år som sygeplejerske afbrudt af et års ophold i Tanzania udelukkende været på medicinske afdelinger. Først halvandet år på langtidsmedicinsk afdeling i Esbjerg med genoptræning af geriatriske patienter og siden seks år på det daværende Centralsygehuset, nu Sydvestjysk Sygehus, i Esbjerg. Til september har hun været 15 år på M3 på Fredericia Sygehus, hvor hun inden for nefrologi har specialiseret sig i peritonialdialyse, posedialyse, for nyrepatienter. Og hun trives med det. Dagligdagen byder også på nye problemstillinger, man ikke har mødt før, og så må man gå til kolleger og søge råd. Selv om også M3 i Fredericia har været ramt af stor udskiftning i personalet, mens der var masser af job at få i andre sektorer, er der en kerne på 8-10 medarbejdere, som har været der længe heriblandt afdelingssygeplejersken og souschefen. De travle perioder Birgit Flensborg oplever, at afdelingens 33 medarbejdere er gode til at bruge hinanden og til at snakke sammen om at - Jeg sætter megen pris på, at det er det hele menneske og de helt basale ting, du skal have fat i som sygeplejerske. Det er ikke nok at koncentrere sig om blindtarmen, du skal også være opmærksom på, om patienten kan spise selv med henblik på at sikre sit ernæringsbehov, gå på toilet og klare den personlige hygiejne ja, klare hele tilværelsen, siger Birgit Flensborg. Solstråler på besøg Sygeplejerskerne på den medicinske afdeling samarbejder bredt, i første række med social- og sundhedsassistenter, men også med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, laboranter, diætister, hjemmepleje i den primære sektor og pårørende. Sygeplejerske Birgit Flensborg, Fredericia Sygehus 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 Ane Sophie Thomsen og Birgit Flensborg hjælper en patient op med el-talerstolen. fordele dagens opgaver. Afdelingen, der arbejder inden for endokrinologi, nefrologi og almen medicin, har 27 senge, og patienterne er fordelt på tre plejegrupper ledet af en gruppeleder. Da hele 97 procent af patienterne er akutte, undgås overbelægning og travle dage ikke. - Det har aldrig været attraktivt at være ansat på afdelinger som vores. Forestillingen er, at vi altid har travlt på grund af overbelægning, at vi ikke kan nå at gøre vores arbejde godt nok, og at der ikke er tid til det sociale. Hos os prioriterer vi det sociale, så vi får vore spisepauser, men det er ikke dem, vi er her for. Når man er gruppeleder, kan der visse dage også være en del administrativt arbejde, så der går kontorsygeplejerske i den. Men ikke sådan, at det ødelægger arbejdsglæden, siger Birgit Flensborg. De gode perioder En medicinsk afdeling er også stedet, hvor mange dør. Når dødsfald falder sammen med travle perioder med udbrud af influenza og lungebetændelse, kræver det skarpe prioriteringer og menneskelig rummelighed. Dagens øvrige opgaver skal klares samtidig med, at der skal skabes så godt et forløb som muligt for døende patienter og deres pårørende. - Vel er der travlt ind imellem, og man synes ikke, man kan nå det hele. Men det er der også andre sygeplejersker, der oplever. Når man har travlt, skal man huske på de gode perioder, hvor der er tid til at arbejde mere i dybden med sygeplejen. Desuden må man stå sammen og prioritere opgaverne. Det når vi i dag, og resten må vi udsætte til i morgen, siger Birgit Flensborg. Opgaverne på en medicinsk afdeling er meget afvekslende, og det er muligt at specialisere sig, eksempelvis i posedialyse. Hvis man har vagt, kommer der ambulante opkald fra nyrepatienter, der skal have hjælp eller gode råd i forbindelse med deres sygdom. Arbejdsdagenes indhold og forløb er uforudsigelige og spændende. Tid til familien M3 har også gang i adskillige udviklingsprojekter med hver sin arbejdsgruppe. Birgit Flensborg deltager således i en gruppe, der arbejder med medicinering og utilsigtede hændelser, og på det personlige plan har hun sammen med andre erfarne sygeplejersker gået til coaching hos en oversygeplejerske. Akutplanen for Region Syddanmark rummer også et element af uforudsigelighed. Medarbejderne på Fredericia Sygehus ved således ikke, hvornår specialerne skal rykke til det kommende akutsygehus i Kolding. Overordnet er det dog vedtaget, så retningen ligger fast. - Vi tager en dag ad gangen og ser, hvad der sker, siger Birgit Flensborg. Egentlig er det hendes mand, Jes, der er årsag til, at hun flyttede mod øst. Parret har to drenge, Peter, 13 år, og Søren, 12 år, og foråret har budt på konfirmationsforberedelser for den ældste. I det hele taget fylder Folkekirken og kirken i Gårslev mellem Fredericia og Vejle en del i familiens tilværelse. Desuden deltager parret i sønnernes fritidsinteresser for henholdsvis spejderarbejde og fodbold. Et arbejdsliv som sygeplejerske på M3 på Fredericia Sygehus giver også rum til at dyrke andre sider af tilværelsen. FAKTA: Titel og navn: Sygeplejerske Birgit Flensborg Nissen Arbejdssted: Endokrinologisk- og nefrologisk sengeafsnit (M3), Fredericia Sygehus, Sygehus Lillebælt. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Trepartsmidler - er det penge, som du kan få glæde af? I DEN SENESTE OVERENSKOMST (OK 08) ER DER UDOVER DE KONKRETE LØNFORBEDRINGER EN RÆKKE ANDRE VÆSENTLIGE ELEMENTER, DER KAN HAVE BETYDNING FOR DIG. TO AF DISSE OMRÅDER VIL JEG I DET FØLGENDE BESKRIVE NÆRMERE. Udgangspunktet er Medarbejderudviklingssamtalen (MUS), hvorfor det er vigtigt at få disse samtaler i fokus. I Dansk Sygeplejeråd finder vi det væsentligt, at uddannelsesinitiativer er på diplomniveau (evt. et modul i diplomuddannelse), så der sker et kompetenceløft. Der kan søges som enkeltperson og ofte også som gruppe. Det er meget forskelligt, hvor langt forhandlingerne er nået i de forskellige kommuner og i regionen. Og da rammerne aftales lokalt i den enkelte kommune og i regionen, er det væsentligt, at du undersøger proceduren for ansøgningen, herunder for eksempel tidsfrister på din arbejdsplads. Formålet med pengene til de seniorpolitiske initiativer er overordnet fastholdelse af seniorer. Det handler konkret om udmøntningen af trepartsmidler i kommunerne og i regionen. I kommunerne er der afsat midler til kompetenceudvikling og seniorpolitiske initiativer. I regionen er der afsat midler til kompetenceudvikling. Der er nedsat en række forhandlingsudvalg, der konkret drøfter, hvordan pengene skal bruges herunder procedure for ansøgninger dels godkender konkrete ansøgninger. I alle udvalg er Dansk Sygeplejeråd repræsenteret via vores fællesskab i Sundhedskartellet, og mange steder sidder vi fra formandskabet med ved forhandlingsbordet. Pengene både til kompetenceudvikling og seniorområdet skal være brugt medio 2011, og eventuelle ubrugte midler sendes retur til statskassen. Der er ikke tale om mange penge set i forhold til den enkelte. Det vil dog give mange en mulighed for at få et kompetenceløft, og/eller muligheder i seniorlivet, da pengene fra trepartsmidlerne skal lægges oveni de midler, der allerede anvendes lokalt. Formålet med pengene til kompetenceudvikling er at øge kompetenceudviklingen for den enkelte. Udgangspunktet er også her MUS med den særlige vinkel, at man som seniormedarbejder har ret til i god tid at sætte fokus på sine ønsker og forventninger til arbejdslivet. Tilbuddene til seniorerne kan være forskellige fra kommune til kommune, ligesom for eksempel aldersgrænsen for, hvornår man er senior og omfanget varierer. Der kan søges som enkeltperson eller som gruppe. Det er meget forskelligt, hvor langt de enkelte kommuner er nået. Nogle steder er det blandt andet allerede nu muligt at søge. Min opfordring er - kig på de lokale muligheder og brug dem! Det er vigtigt at vise behovet for kompetenceudvikling og seniorordninger også fremadrettet. Ligesom det vil være ærgerligt, hvis pengene ikke bruges på grund af manglende ansøgninger. John Christiansen Kredsnæstformand Hvis du vil læse mere om trepartsmidlerne kan du for eksempel starte på FTF s lokale hjemmeside: 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 KEND SPILLEREGLERNE - TAG UD OG GEM - Udpluk fra arbejdstidsaftalen med kommentarer Selve arbejdstidsaftalen kan læses på: regioner eller kommuner Arbejdstidsaftalen er en aftale, der er indgået mellem arbejdsgiver og Dansk Sygeplejeråd. Man har altid mulighed for at lave lokale forbedringer. Kan man ikke blive enige om andet, er det arbejdstidsaftalen der gælder. Normperiode Regionalt (DR) Er den periode, hvor ens gennemsnitlige ugentlige timetal skal gå op Normperiodens længde aftales lokalt Når normperioden er slut, vil du få udbetalt de timer, du har arbejdet for meget, som overarbejde, som fuldtidsansat Som deltidsansat vil de timer, der ligger over et gennemsnit på 37 timer pr. uge blive udbetalt som overarbejde - timerne fra ansættelsesbrøken op til 37 timer vil være merarbejdstimer Har du i normperioden arbejdet for lidt, kan arbejdsgiver ikke rette fejlen ved at anvende afspadsering eller træk i lønnen Arbejdsplanen skal være kendt 4 uger i forvejen Mødeplan Kommunalt (KL) Arbejdstid planlægges for en periode på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitligt 37 timer pr. uge for fuldtidsansatte For deltidsansatte reduceres arbejdstiden i perioden i overensstemmelse med den aftalte gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode, med mindre andet er aftalt Arbejdsplanen skal være kendt 4 uger i forvejen KEND SPILLEREGLERNE

8 Overarbejde Hvornår har man som deltidsansat overarbejde eller merarbejde? Lokalt på arbejdspladsen skal der aftales, hvor lang en arbejdsdag er. Arbejder du med forskellige længder af den daglige arbejdstid, kan tidspunktet for, hvornår der udføres merarbejde eller overarbejde, veksle Generelt om overarbejde Der kan ikke planlægges med overarbejde, men Arbejdsgiver skal tilrettelægge tjenesten således, at overarbejde undgås Overarbejde skal varsles i arbejdstiden senest dagen før Sygdom før overarbejde/merarbejde Hvis du bliver syg forud for planlagt eller pålagt overarbejde/merarbejde, vil du ikke have ret til at få overarbejdet/merarbejdet honoreret Har du påbegyndt overarbejdet/merarbejdet og bliver syg, honoreres overarbejdet som udført Opskrivelse af ansættelsesbrøk Som deltidsansat har du, hvis der er aftalt merarbejde ud over en kalendermåned, ret til at få ansættelsesbrøken opskrevet. Opskrivelsen af ansættelsesbrøken kan være for en periode af 1 måneds varighed op til flere måneder f.eks. på grund af vakante stillinger på afdelingen Overarbejde honoreres med 1:1,5 som enten udbetales eller afspadseres. Merarbejde honoreres 1:1 som enten udbetales eller afspadseres. For manglende varsel (dagen før i arbejdstiden) af overarbejde ud over 1 time, ydes et tillæg pr. gang på kr. 32,85 (08-nivaeu) Basis/regional ansat Generel lønstigning på 0,86 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned ATP sats forhøjes fra til p.a Leder/regional ansat Generel lønstigning på 0,86 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned Basis/kommunal ansat: Generel lønstigning på 0,68 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned ATP sats forhøjes fra til p.a ATP sats forhøjes fra til p.a Ledere/kommunalt ansat Generel lønstigning på 0,68 % - men reguleringsordningen kan trække tallet ned ATP sats forhøjes fra til p.a KEND SPILLEREGLERNE

9 Fridøgn Der skal gives to ugentlige fridøgn, og disse fridøgn gives så vidt muligt samlet Fridøgnsperioden skal have en varighed af timer. Alternativt to fridøgn med en længde af minimum 35 timer Der er mulighed for lokalt at aftale nedsat hviletid, hvorved det korte fridøgn er på 32 timer Efter 6 døgns arbejde skal der gives et ugentligt fridøgn Inddragelse af fridøgn Både fuldtids- og deltidsansatte skal have overarbejdsbetaling for tilkald til arbejde på et fridøgn mindst 6 timer Hvis fridøgnet bliver inddraget med kortere varsel end 14 dage, gives følgende takst pr gang: KL kr. 554, DR (indtil ) kr. 357, DR (efter ) kr. 463 (alle tillæg opgivet i 08-niveau) Det mistede fridøgn erstattes af anden frihedsperiode Afspadsering Afspadsering skal varsles i arbejdstiden med mindst 4 døgn Arbejdsgiver kan ikke pålægge afspadsering med mindre end 4 døgns varsel, samt kan arbejdsgiver heller ikke meddele afspadsering til en medarbejder, der er hjemme Afspadsering skal som hovedregel ske i hele dage Du må gerne afholde afspadsering af timers varighed eller inden for 4 døgns varslet, men kun hvis du selv ønsker det Afspadsering, der skal sikre overholdelse af hviletidsbestemmelserne, kræver ingen varsling Inddragelse af afspadsering Hvis afspadsering inddrages med mindre end 4 døgns varsel, skal tjenesten honoreres som overarbejde, samtidig med at afspadseringsregnskabet nedskrives. Så reelt vil 8 timers vagt give bonus med 4 timer Få talt med din tillidsrepræsentant om der er særlige forhold på din arbejdsplads, du skal kende Hvor lang er normperioden/mødeperioden Er det tydeligt beskrevet, hvor lang daglig arbejdstid er Er der deltidsansatte, der skal opskrives Udbetales overarbejde, eller skal det afspadseres Har I lokalt aftalt nedsat hviletid Generel lønstigning på 0,37% Lokallønsmidler 0,8 % Årligt tillæg til nyuddannede med indtil 8 års erfaring kr ( 06) p.a. 2 % pension af nogle sær ydelser Inddraget fridøgn stiger fra til 375,82 ( 00) Nattillægget øges fra 30,5% til 32,5% Rådighedsvagt lørdag honoreres ligesom rådighedsvagt søndag Godtgørelse for patientledsagelse hæves fra 105,04 til 145,89 ( 00) Rejseforsikring for ambulancetransport hæves fra 1 mio til 5 mio Mulighed for at indgå individuel aftale om pludstid til maximalt 42 timer Særlig ferie godtgørelse forhøjes fra 1,5% til 2,85% for sygeplejersker indtil 10 års erfaring Særlig ferie godtgørelse forhøjes fra 1,5% til 1,95% for sygeplejersker med mere end 10 års erfaring Generel lønstigning på 0,37 % Lokallønsmidler 1,25 % Særlig ferie godtgørelse hæves fra 1,5 % til 1,95 % Generel lønstigning på 0,5% Lokallønsmidler 1,25% Særlig ferie godtgørelse forhøjes fra 1,5 til 2,3 % Årligt tillæg på kr ( 06) til sygeplejersker og sundhedsplejersker med mindre end 4 års erfaring Generel lønstigning på 0,5 % Lokallønsmidler 1,25 % Særlig ferie godtgørelse hæves fra 1,5 % til 2,3 % Skønnet udmøntning på 0,57 % Skønnet udmøntning på 0,57 % Skønnet udmøntning på 0,57 % Skønnet udmøntning på 0,57 % KEND SPILLEREGLERNE

10 Søgnehelligdage En søgnehelligdag er en helligdag, der ikke falder på en søndag Normperioden/mødeplanen nedskrives, når der forekommer søgnehelligdage i normperioden For ansatte der er ansat til fast nattevagt, reduceres arbejdstiden ikke Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, skal der planlægges med en anden frihedsperiode med en varighed på mindst 35 timer (32 timer) For ansatte i regionen gælder: Frihedsperioden skal afholdes inden for samme normperiode, som søgnehelligdagen ligger For ansatte i en kommune gælder: Nedsættelsen af timer kan ske i den periode, hvor søgnehelligdagen falder eller i en efterfølgende mødeplan, dog senest 3 måneder efter søgnehelligdagen Søgnehelligdagen honoreres med +50%, som enten udbetales eller afspadseres Erstatningsfridøgnet markeres på arbejdsplanen som en søgnehelligdag og skal honoreres som sådan, hvis den inddrages Særlige fridage Regionalt ansatte Særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage dage, der giver ret til frihed i et eller andet omfang - eller ekstra betaling 1. maj, grundlovsdag og 31. december har du ret til frihed i størst muligt omfang mellem kl. 12 og kl. 24 Det betyder, at du holder fri med løn i timerne efter kl. 12 Kan du ikke holde fri fra kl. 12, honoreres tjenesten med søndagstillæg (+ 40% (fra %)) Falder dagene på en arbejdsfri dag, fridøgn eller feriedag, får du ingen erstatningstimer. Tilsvarende gælder, hvis dagen falder på en søgnehelligdag Den 24. december honoreres som en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse - dette betyder, at der sker nedskrivning af normtimerne Særlige fridage Kommunalt ansatte Grundlovsdag og 31. december ligestilles med en søgnehelligdag fra kl. 12 For ansatte i fast dagvagt nedskrives mødeperioden med det antal timer, der ligger efter kl. 12 For ansatte i skiftende vagter nedskrives mødeperioden For faste nattevagter nedskrives mødeperioden ikke Den 24. december ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse Nedsættelsen af timer kan ske i den periode, hvor den særlige fridag falder eller i en efterfølgende mødeplan, dog senest 3 måneder efter den særlige fridag Opmærksomhedspunkter Ved du, hvor meget din normperiode/mødeplan nedskrives for dig? Det er afhængigt af din ansættelsesbrøk Har I lokalaftale om anden honorering eller måde at afholde de særlige fridage på Kort om ferie Husk inden at give besked til din arbejdsgiver, hvis du ønsker 6. ferieuge udbetalt Hovedferie skal være kendt 3 måneder før afholdelse Restferie skal være kendt 1 måned før afholdelse Vær opmærksom på, at din løn under ferie svarer til din sædvanlige løn, dvs. at din løn under ferie skal indeholde aftenvagt/nattevagt/weekendtillæg som hvis du havde været på arbejde. Overarbejde er IKKE en del af sædvanlig løn - læs mere på hjemmesiden: - søg under arbejdstidsaftaler KEND SPILLEREGLERNE

11 Et godt tilbud til hjemmesygeplejersker FLERE GODE KRÆFTER HAR SKABT EN NY EFTERUDDANNELSE FOR HJEMMESYGEPLEJERSKER, HVIS ARBEJDSLIV ADSKILLER SIG FRA DE FLESTE SYGEPLEJERSKERS. DEN UDBYDES SEKS STEDER I REGIONEN FRA EFTERÅRET er helt i pagt med strukturreformens intentioner om mere tværkommunalt samarbejde. Vi har da også allerede fået henvendelser fra både Sjælland og Lolland om enten at udbyde uddannelsen der eller videreformidle konceptet, siger Kim Koldby. Både erfarne og nyuddannede I Region Syddanmark ligger det fast, at hjemmesygeplejersker på hold a 20 kan komme på efteruddannelse seks steder fra efteråret 2009 frem til foråret 2010: Odense, Svendborg, Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Uddannelsen administreres af COK og foregår på UC s lokaliteter i regionen. Hjemmesygeplejersker ser mindre til deres kolleger end de fleste andre sygeplejersker. De har i højere grad deres eget arbejdsliv, hvor de færdes blandt mennesker i et lokalsamfund. En murstensløs organisation, så at sige. For første gang i årevis får hjemmesygeplejersker fra efteråret 2009 et tilbud om efteruddannelse, som er målrettet deres nye opgaver efter strukturreformen i kommunerne. I samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har regionens University Colleges, UC Lillebælt, UC Syd og UC Vest, udviklet et forløb med tre sammenhængende ugers efteruddannelse. - Vi har på forhånd stillet os spørgsmålet, om hjemmesygeplejerskerne overhovedet kan undværes i dagligdagen i deres kommune tre uger i træk. Omvendt er det af stor betydning, at de har mulighed for at gå ud af praksis, møde kolleger og efteruddanne sig, siger Kim Koldby, der er afdelingsleder for de sundhedsfaglige efter- og videreuddannelser i UC Lillebælt. Interesse fra andre regioner UC Lillebælt har i forvejen grunduddannelser for sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer og fra i år også bioanalytikere og udbyder også diplom- og efteruddannelser for disse faggrupper. Kim Koldby erkender dog, at de traditionelle, korterevarende efteruddannelser for sygeplejersker er trængt i baggrunden af de sundhedsfaglige diplomuddannelser. - Vi har nu fået mulighed for at udarbejde en ensartet efteruddannelse for hjemmesygeplejersker i hele Syddanmark, hvilket - Tilbuddet er til både erfarne og nyuddannede hjemmesygeplejersker. Efteruddannelsen tager udgangspunkt i, at det kræver gode kvalifikationer at kunne stå alene og beherske sygepleje på et højt generalistniveau. Hjemmesygeplejersken skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker i netværket omkring den enkelte borger: Egen læge, sygehus, hjemmehjælper, naboer, nærbutikken - og en datter i Canada. Hun skal kunne se sammenhænge og mønstre, kende sit lokalområde, og hvilke sundhedsproblemer der kendetegner bestemte boligområder, siger udviklingskonsulent i COK Martha Højgaard Pedersen. En nøgleperson for borgeren Hun har som medlem af styregruppen samarbejdet med UC erne om at udvikle den nye efteruddannelse, så hjemmesygeplejersker kan rustes endnu bedre til at arbejde med eksempelvis kronisk syge, forebyggelse og at sikre kvaliteten i en tid, hvor borgere udskrives hurtigt fra sygehuse. - Som hjemmesygeplejerske står du alene, og du må gøre dig overvejelser om, hvordan du kan være med til at sikre sammenhæng og kontinuitet i den enkelte borgers tilværelse. Det vil vi gerne give dem flere redskaber til, siger Martha Højgaard Pedersen. Arbejdet med at udvikle et efteruddannelsestilbud målrettet hjemmesygeplejersker gik i gang, før der var vished for, hvordan trepartsmidlerne skulle fordeles. Region Syddanmark har således haft mulighed for at være hurtigt ude af starthullerne med det nye tilbud. Du kan læse mere om uddannelsen på DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 Bedre sent end aldrig SOM 64-ÅRIG BLEV HANNE NISSEN HUGOD MED OVER 40 ÅRS BALLAST SOM SYGEPLEJERSKE, LEDER OG UNDERVISER VALGT TIL KREDS SYDDANMARKS BESTYRELSE, OG SIDEN BLEV HUN KREDSNÆSTFORMAND. HUN TØVER IKKE MED AT GENOPSTILLE. Hanne Nissen Hugod har været vidt omkring inden for sygepleje og undervisning, fra hun begyndte på Randers Amts Sygeplejeskole i 1962, til hun afsluttede sit arbejdsliv som sygeplejelærer på CVU Vest i Esbjerg i slutningen af Men først som 64-årig gik hun ind i fagligt arbejde i Dansk Sygeplejeråd. - Jeg har da også undret mig over, at jeg ikke gjorde det noget før. Nogle af de bedste arbejdskolleger, jeg gennem årene har haft, er dem, der er valgt politisk til poster i Dansk Sygeplejeråd. Med en karriere inden for faget og fire børn derhjemme har jeg nok ikke følt, jeg havde tiden til det faglige arbejde, og med årene er jeg nok også blevet mindre sensibel med, om jeg faktisk kunne blive valgt, siger Hanne Nissen Hugod, 65 år. Hun har altid været fagligt bevidst og har medvirket i flere DSR-fora, blandt andet i Kreds Hovedstadens plejehjemsudvalg, siden primærudvalget, som i sin tid udviklede kurser og temadage for ansatte i primærsektoren. Derfor var tanken om at arbejde organisatorisk ikke fjern, om end den først for alvor ramte hende, da den første bestyrelse i den nydannede Kreds Syddanmark skulle vælges i efteråret Jeg læste opfordringen om at stille op og tænkte: Hvorfor ikke? Det havde jeg jo aldrig prøvet, og jeg ville gerne gøre et stykke arbejde for DSR. Dels ligger det i blodet, og dels har jeg søgt forandring og udvikling hele mit liv. Jeg indtalte mit kandidatur på en telefonsvarer og så var der kampvalg, smiler Hanne Nissen Hugod. 65 år og en novice I en alder af 65 år blev hun valgt til den 35 medlemmer store kredsbestyrelse, og den faglige karriere fik tilføjet et nyt kapitel, da hun i januar i år blev kredsnæstformand. Pludselig så hun sig selv som fuldtidspolitiker med base på kredskontoret i Fredericia. - Det var en stor omvæltning. Men det var meget interessant at komme tæt på beslutningerne og selv være med til at tage dem, at være med til at sætte dagsordnen og få skuden til at bevæge sig i den rigtige retning i relation til både medlemmerne og DSR centralt. Jeg er en novice, hvilket jeg dog tager ret afslappet, idet jeg i mit arbejdsliv mange gange før har prøvet at komme til en ny arbejdsplads og skulle sætte mig ind i meget nyt, siger Hanne Nissen Hugod. Mange nye arbejdsopgaver at sætte sig ind i har der været. Opsamlingen efter konflikten i fjor, lokale lønforhandlinger og udmøntning af trepartsmidler i regioner og kommuner for blot at nævne nogle. Hannes mærkesager En af Hanne Nissen Hugods mærkesager er arbejdsforholdene på de medicinske afdelinger. Hun har tidligere på et overordnet niveau beskæftiget sig med omsorg og kvalitet i plejen, og det ligger hende på sinde, at det forsømte område skal løftes i regionspolitikernes bevidsthed, så det i fremtiden bliver nemmere at rekruttere og fastholde personalet. Ellers ender det med, at det er de yngste og dårligst rustede sygeplejersker, der må tage slæbet på et kerneområde, der ikke kan argumentere med hverken ventelister eller produktionsstatistikker for at vække politikerne. En anden mærkesag er uddannelsesområdet. Det er ikke gået sporløst hen over Hanne Nissen Hugod, at hun har undervist i over 20 år ved blandt andet Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet, Danmarks Sygeplejerskehøjskole og CVU Vest. Hun brænder for, at sundhedsvæsnet tager godt imod nye sygeplejersker, eksempelvis ved mentorordninger i de store områder, mange af dem ansættes i. - Jeg er desuden medlem af uddannelsesrådet ved UC Vest og vil gerne arbejde for, at også sygeplejelærere føler sig godt tilpas, lyttet til og anerkendt i DSR. Ud over deres funktion er de et vigtigt bindeled til de studerende, siger Hanne Nissen Hugod. Tæt på medlemmerne En af de store kvaliteter ved arbejdet i kredsbestyrelsen er, at hun får lejlighed til hele tiden at komme ud til medlemmerne og høre, hvor de er i faget, og i hvilken retning de gerne vil med sig selv og deres organisation. Disse formelle og uformelle kontakter med medlemmer giver samtidig mulighed for at udbrede kendskabet til Dansk Sygeplejeråds overordne- 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Hanne Nissen Hugod, 65 år og kandidat til kredsnæstformandsvalget: End ikke som pensionist kunne jeg få mig selv til at være passivt medlem af Dansk Sygeplejeråd. Kort om Hanne Nissen Hugod 65 år, uddannet fra Randers Amts Sygeplejeskole i 1965 og indtil 1976 ansat som klinisk sygeplejerske på flere sygehuse. Blev derefter sygeplejelærer på Københavns Fagskole for Plejepersonale og fungerede afbrudt af andre ansættelser som underviser i over 20 år. Hanne Nissen Hugod har beklædt ledende poster som souschef, afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske på fortrinsvis københavnske og sjællandske sygehuse samt i den primære sundhedssektor. Hun har desuden været projektleder i Socialministeriets demensprojekt, har drevet selvstændigt konsulentfirma og været ledsagesygeplejerske for Europæiske Rejseforsikring, mens hendes mand i to et halvt år var udstationeret i Indien som projektleder for Danidas sundhedsprojekter. Arbejdslivet blev afrundet med seks år som sygeplejelærer på CVU Vest, nu UC Vest, efter parret flyttede til Esbjerg. de politik. Hanne Nissen Hugod har desuden stor glæde af samarbejdet med det øvrige formandskab og dygtige faglige medarbejdere på kredskontoret i Fredericia. Hun erkender, at det tog tid, inden den store kredsbestyrelse på samme vis foldede sig ud som smukke svaner og lettede i flok. - Nogle af de nye medlemmer, der har været vant til mindre bestyrelser, har oplevet, at det kan være svært at slå igennem. De seneste tilkendegivelser er dog, at vi nu formår at snakke rigtig godt sammen, og at kredsbestyrelsen fungerer. Det kræver, at vi hele tiden disciplinerer os og er i stand til at rumme forskelligheden og uenigheden om nogle emner, siger Hanne Nissen Hugod. Skabt af brave kvinder Hun tøvede ikke med at stille op til en ny toårig periode i en kreds, der har ofret krudt på hende i form af uddannelse - og omvendt. - Bestyrelsen i en stor kreds af Dansk Sygeplejeråd er et godt sted at få afprøvet sine meninger og mærkesager. Vi har et kæmpefag med lige så mange meninger, som der er sygeplejersker, og man skal kunne tåle at være uenige. Fagforeninger er hverken skabt af gud eller fanden, men uden brave kvinders indsats gennem årene ville Dansk Sygeplejeråd ikke være, hvad den er i dag, siger Hanne Nissen Hugod.,Der afholdes valg til kredsbestyrelsen Kreds Syddanmark i efteråret 2009 Der skal ifølge lovene i Dansk Sygeplejeråd afholdes valg til bestyrelsen på ulige år. Der er valg til alle poster i bestyrelsen: Bestyrelsesmedlemmer, næstformænd og formand. Kredsen inviterer mulige interesserede kandidater til at møde repræsentanter fra formandskabet og bestyrelsen. Her vil der være mulighed for at få svar på spørgsmål omkring bestyrelsens arbejde. Tilmelding kan ske til hannedamgaard@dsr.dk - inden den 1. september Det forventes at møderne arrangeres som fyraftensmøder i ugerne 38 og 39, forskellige steder i kredsen. Interesserede vil få direkte besked om dato og sted, umiddelbart efter den 1. september. Opstillingsfristen for at opstille som kandidat til bestyrelsesposterne er den 30. september kl I år vil valghandlingen foregå fra den 25. oktober til og med den 8. november. Resultatet vil blive offentliggjort den 9. november senest kl DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Du må vælge fra - for at overleve... SYGEPLEJERSKERNE I HJEMMEPLEJEN I BOV HAR OFTE LANGT FLERE OPGAVER, END DE KAN NÅ. BIRTHE MØLLER ER HELSEPILOT FOR EN GRUPPE PÅ 21 SYGEPLEJERSKER, HVORAF MANGE ER PÅVIRKET AF STRESS. Et er at have et for højt BMI, og at konditallet kunne være bedre. Noget andet er at ligge under for sygeplejerskers traditionelle rolle som de perfekte, ærekære og disciplinerede medarbejdere, der påtager sig enhver opgave, næsten uanset hvor håbløse betingelserne er. Det sidste er ifølge sygeplejerske Birthe Møller fra Aabenraa Kommunes Område Syd, den udkørende hjemmepleje i Bovområdet nær grænsen, den største trussel mod kollegernes arbejdsmiljø og trivsel. - Arbejdsmiljøet er præget af, at sygeplejersker er oplært til altid at gøre deres bedste og er tilbøjelige til at løbe stærkere i stedet for at prioritere. I perioder er der meget hektisk, og det kan føre til stress og fysiske skader, fordi man i skyndingen forfalder til dårlige arbejdsstillinger, siger Birthe Møller. Som udløber af et stort, landsdækkende sundhedsprojekt, Rask i Job, er Birthe Møller helsepilot for en gruppe på 21 sygeplejersker i hjemmeplejen i Bov. De er aldersmæssigt fra sidst i 20 erne til 63 år, de fleste arbejder timer om ugen og primært i dagvagt. - Min vurdering er, at omkring halvdelen af gruppen er påvirket af stress. Vi kan især mærke det på dage, hvor det hele koger. Sygeplejersken sætter sig ned og spiser sin mad på fem minutter, inden hun haster videre til næste opgave, og hun kommer ikke af sted herfra, når arbejdstiden ophører. I sig selv er det en stressfaktor ikke at kunne hente børn i institutioner til den aftalte tid, siger Birthe Møller. Det nødvendige valg Birthe Møller laster ikke ledelsen i hjemmeplejen, for den har ikke flere medarbejdere at gøre godt med. De lave normeringer råber på en erkendelse af, at sygeplejerskerne ikke kan nå alle opgaver og er nødt til at prioritere. Det kan ramme eksempelvis omsorgsbesøg og hensynet til, at psykisk syge gerne vil have besøg af den samme hver gang. - Vi kan blive nødt til at undlade at tage udgangspunkt i det hele menneske, hvilket jeg har det rigtig dårligt med, men det er nødvendigt for at overleve i jobbet. Alligevel er jeg generelt glad for at være her, fordi vi er gode til at støtte hinanden og har en god ledelse, siger Birthe Møller. Det ikke målbare er værst Rask i Job-projektet, der sætter fokus på pleje- og omsorgsmedarbejdere og deres sundhed og trivsel, kredser meget om kosten og motionens betydning for et godt helbred. Eksempelvis kan man visiteres til såkaldt gule tiltag, hvis blodsukkeret er over 5,8, konditallet under 30 og blodtrykket over 140/90. Andre kriterier kan være, at man føler sig alment syg, stresset eller ønsker hjælp til at komme ud af et lidt for højt forbrug af stimulanser. Birthe Møller, 54 år og helsepilot, løb også før projektet hver dag. Nu løber hun længere og også i ferier. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Primærsygeplejersker i Aabenraa Kommunes Område Syd. Fra venstre Lene Christiansen, Lis Danielsen, Birthe Møller og Christina Schnucel. Bagest Gitte Hvid og Gitte Nissen. For dem er håndtering af stress og at prioritere opgaverne mere påtrængende end gode råd om kost og motion. - Intentionerne med projektet er rigtig gode, men jeg synes, der er for lidt fokus på stress og de ikke målbare værdier. Jeg er selv begyndt at læse meget om stress og coaching og vil gerne dygtiggøre mig, så jeg får flere redskaber til at håndtere kollegers dårlige trivsel, siger Birthe Møller. I relation til sin egen gruppe mener hun, Rask i Job rammer forkert, idet problemer med forkert kost og for lidt motion snarere findes blandt hjemmehjælpere og plejehjemsansatte. Blandt de udkørende sygeplejersker bør håndtering af stress og redskaber til at prioritere dagligdagen vægtes højere. Retningen er positiv - Det positive er, at vi generelt er blevet mere bevidstgjorte om at passe på os selv, for eksempel at give arbejdsopgaver videre til aftenvagten i stedet for at køre ud og gøre det selv på overtid. Personligt har jeg også oplevet, at når man bliver mere opmærksom på vaner og rutiner, så sker der noget. Jeg spiser ikke længere så meget slik, løber lidt længere ture, og selv om jeg er 182 cm, kan jeg nu passe en størrelse 42, siger Birthe Møller. Sammen med syv kolleger i årsalderen deltager hun hver torsdag i senior hip-hop i Grænsehallerne i Kruså, i øvrigt samme sted hvor 400 medarbejdere fra Aabenraa Kommune sidst i april var til et inspirerende foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald. Tilbuddet var et af de grønne tiltag i Rask i Job-projektet, og i juni følger det næste: En gratis skridttæller, så medarbejderne kan konkurrere om, hvem først når til Paris. Skridtene tilbagelægges ganske vist inden for kommunegrænsen. At gå til kollegial hip-hop kan som led i Rask i Job godskrives som en ekstra arbejdstime, hvis man er visiteret til det. De øvrige deltagere betaler selv og kan glæde sig over, at dansen måske giver lidt mere overskud i en hverdag, hvor døende, psykisk syge, dialysepatienter, yngre misbrugere og nødkald kæmper om sygeplejerskernes knappe tid. Fakta om Rask i Job Et landsdækkende projekt for at fremme trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejdere i ældresektoren. Aabenraa Kommune er blandt 11 kommuner, der deltager i projektet, og med 1300 plejeog omsorgsmedarbejdere af 8000 på landsplan er Aabenraa den største deltager. Alle medarbejdere på plejecentre, køkkener og i hjemmeplejen får tilbud om sundhedsfremme og forebyggende initiativer, og som led i projektet er 28 medarbejdere blevet uddannet til helsepiloter. Rask i Job finansieres af Forebyggelsesfonden med 22 mio. kr. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 BAGSIDEN... Kom med gode idéer til Kredsløbet Hvis du har forslag til spændende emner, modtager redaktionsudvalget gerne dine ideer til inspiration. Skriv et par ord om, hvad du synes, kunne være godt at læse i Kredsløbet. Idéforslag sendes til chefkonsulent Hanne Damgaard på mail adressen: hannedamgaard@dsr.dk På forhånd tak for din hjælp. Længerevarende sygdom og sygedagpenge I forrige nummer af Kredsløbet havde der sneget sig en fejl ind omkring sygedagpenge i artiklen Den smertelige vej mod et nyt ståsted. Derfor skitserer vi her reglerne omkring længerevarende sygdom og sygedagpenge: Dit medlemskab af DSA og retten til dagpenge kan sikre dig retten til sygedagpenge. Hvis du får løn under længerevarende sygdom, kan din arbejdsgiver få refunderet den andel af din løn, der svarer til sygedagpengene fra kommunen. Hvis du ikke modtager løn under sygdom, udbetales sygedagpenge til dig. Se satserne på DSA supplerer ikke op til fuld løn under længerevarende sygdom, som der stod i artiklen. På DSAs hjemmeside kan du læse mere om den tillægsforsikring, som kan tegnes gennem Bauta og som sikrer mulighed for en ekstra udbetaling oveni dagpengene, hvis man bliver ufrivilligt arbejdsløs eller uarbejdsdygtig. Generalforsamling 2009 Den 28. oktober 2009 holdes der generalforsamling i DSR Kreds Syddanmark. Generalforsamlingen finder sted i Fredericia Messecenter. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med hjemmesiden samt næste nummer af Kredsløbet. Seniorsammenslutningen i Dansk Sygeplejeråd Er du gået på efterløn eller pension? Så er du automatisk gratis medlem af Dansk Sygeplejeråds Seniorsammenslutning. Seniorsammenslutningen i Kreds Syddanmark har fire lokale kontaktudvalg, som hver især arrangerer medlemsmøder. Møderne annonceres i Sygeplejersken og på Seniorsammenslutningens egen hjemmeside, som du finder på: Kontaktudvalgene i Kreds Syddanmarks Seniorsammenslutning: Esbjerg Formand Kjestine Lildholdt, Tlf.nr Odense Formand Ellen Fenger Borgstad, Tlf.nr Vejle (Trekanten) Formand Gudrun Mortensen, Tlf.nr Aabenraa Formand Kirsten Vigen Clausen, Tlf.nr