Tværgående evaluering af seks arbejdsmarkedscentre - første runde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværgående evaluering af seks arbejdsmarkedscentre - første runde"

Transkript

1 Business Consulting A/S CVR-nr Tuborg Havnevej Hellerup Telefon Telefax Tværgående evaluering af seks arbejdsmarkedscentre - første runde December 2004

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Analysens hovedresultater Den overordnede evalueringsmetode De igangsatte forsøg Tværgående analyse Den beskæftigelsespolitiske indsats Organisering og styring af forsøgene Sammenfatning af den tværgående analyse Bagvedliggende faktorer, udfordringer og løsninger Forhold af betydning for opfyldelsen af succeskriterierne Udfordringer og løsninger Bilag Rapporten er udarbejdet af: Partner Morten Ry Manager Lone Dawe Seniorkonsulent Andreas Egense Seniorkonsulent Heidi Carlsen

4 4

5 1. Analysens hovedresultater Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat i alt 12 forsøg med tværgående samarbejde mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen. Det overordnede formål er at afprøve en sammentænkt beskæftigelsespolitisk indsats og sikre evalueringsresultater, der er anvendelige og operationelle i forhold til design af et fremtidigt system. Forsøgene skal bidrage med ny viden om, hvordan en fælles tilgang til opgaveløsningen kan realisere de beskæftigelsespolitiske intentioner med Flere i Arbejde. Erfaringerne vil samtidigt kunne bruges i udmøntningen af strukturreformen på beskæftigelsesområdet. Deloitte har fået til opgave at følge forsøgenes fremdrift og samle op på erfaringerne. Det er Deloittes indtryk, at alle forsøgene arbejder seriøst med at skabe en sammentænkt beskæftigelsesindsats. Dette er bl.a. afspejlet i, at forsøgene har vist fremdrift på alle evalueringsområderne. Forsøgene har taget evalueringen og de tværgående aktiviteter, der er i forbindelse med projektet, meget seriøst. Endvidere er det indtrykket, at medarbejderne i forsøgene er engagerede og motiverede for at nå langt inden for de givne rammer, og det er i høj grad lykkedes at skabe en fælles kultur på tværs af de oprindelige ansættelsesforhold. Også blandt forsøgenes lokalpolitiske bagland og forsøgets øvrige interessenter er der stor opbakning. Evalueringskonceptet Arbejdsmarkedsstyrelsen har i forbindelse med projektet opstillet en række succeskriterier, som forsøgene ved forsøgsperiodens udløb skal leve op til. Kernen i succeskriterierne er, at de beskæftigelsespolitiske udfordringer skal håndteres med udgangspunkt i den lediges beskæftigelsespolitiske potentiale, og ikke i forsørgelsesgrundlaget. Dette indebærer, at forsøgene skal løse AF og kommunernes opgaver i fællesskab. De centrale succeskriterier, der er opstillet for forsøgene, kan sammenfattes i følgende punkter: Visitationen af de ledige skal ske på tværs af forsørgelsesgrundlaget. De ledige skal inddeles i målgrupper på baggrund af deres beskæftigelsespotentiale, og der skal etableres fælles kontakt- og aktiveringsforløb for den enkelte målgruppe. Eksterne aktører skal benyttes i fællesskab til aktivering og kontaktforløb m.m. Formidlingen af kontakten mellem virksomhederne og de ledige skal ske ud fra et fælles koncept. 3

6 Forud for denne evalueringsrapport har Deloitte gennemført en nulpunktsanalyse, hvor fokus var på forsøgenes organisering og kapacitet. Evalueringen af forsøgenes fremdrift sker herefter i tre evalueringsrunder, hvor der er fokus på hvilke resultater forsøgene har opnået. Denne rapport er afrapporteringen af resultaterne fra den første evalueringsrunde. Formålet er at præsentere status, fremdrift og erfaringer på tværs af arbejdsmarkedscentrene. Dette sker med henblik på: At præsentere den viden og de erfaringer Deloitte har indsamlet fra centrene med henblik på udviklingen af et fælles system. At præsentere arbejdsmarkedscentrenes status og fremdrift på de centralt fastlagte succeskriterier. At afdække eventuelle bagvedliggende faktorers betydning for opfyldelsen af succeskriterierne. At afdække generelle udfordringer for at leve op til succeskriterierne samt forsøge at give løsningsforslag. Rapporten baserer sig på erfaringerne fra de seks arbejdsmarkedscentre, der blev sat i gang først. De seks arbejdsmarkedscentre, der indgår i analysen, er samarbejdsforsøg med deltagelse af følgende: Greve Kommune og AF-Roskilde Ringkøbing Kommune og AF-Ringkøbing Århus Kommune og AF-Århus Kalundborg Kommune og AF-Vestsjælland Esbjerg Kommune og AF-Ribe Odense Kommune og AF-Fyn For de seks forsøg, som ikke er omfattet af nærværende analyse, er der udarbejdet nulpunktsanalyser. Disse analyser viser, at de seks sidst igangsatte forsøg på en række punkter har væsentlige lighedstræk med de første seks. På andre punkter er der dog forskelle, hvoraf den væsentligste er, at tre af de seks sidst igangsatte forsøg omfatter flere kommuner, hvorimod de første seks forsøg kun omfatter en kommune. Der er udarbejdet en særskilt afrapportering af nulpunktsanalyserne af de sidste seks forsøg. Datagrundlaget for nærværende evaluering er et selvevalueringsskema, som de enkelte forsøg har udfyldt. Selvevalueringsskemaet er designet til at afdække alle facetter af succeskriterierne. Disse informationer er suppleret med omfattende interview med nøglepersoner i og omkring forsøget. Herudover er gennemført en række tværgående erfaringsudvekslingsmøder, hvor forsøgene har bidraget med yderligere viden og informationer. 4

7 Resultaterne De seks forsøg, hvis resultater indgår i analysen, har ved gennemførelsen af første evalueringsrunde været i drift i mellem 5 og 15 måneder. Det generelle billede er, at forsøgene har vist fremdrift inden for alle evalueringsområderne. Alle forsøgene har således i højere grad succeskriterierne nu, end da forsøgsperioden begyndte. Forsøgene har til udgangen af 2005 til opfylde de opstillede succeskriterier fuldt ud. Figur 1.1 nedenfor viser forsøgenes gennemsnitlige status på de 11 evalueringsområder. Forsøgenes gennemsnitlige status ved nulpunktsanalysen er vist med den grønne linje, mens den blå linje viser status ved første selvevaluering. Hvis forsøgene ikke har iværksat eller planlagt tiltag inden for et evalueringsområde, befinder markeringen sig i spindelvævets centrum. Har alle forsøgene derimod succeskriterierne inden for et evalueringsområde fuldt ud, befinder markeringen sig længst væk fra centrum på det pågældende ben. FIGUR 1.1 DEN GENNEMSNITLIGE STATUS PÅ DE 11 EVALUERINGSOMRÅ- DER VED NULPUNKTSANALYSEN OG FØRSTE SELVEVALUERING Kompetenceudvikling Anvendelse af analyser Fuldt 1 Kobling mellem decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer Lokal opbakning og styring Delvist 0,5 Målgrupper Tværgående samarbejde Ikke 0 Fælles visitation Fælles brug af andre aktører Fælles kontaktforløb Fælles virksomhedskontakt Fælles aktiveringsindsats Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema runde 1 Af figur 1.1 fremgår det, at der har været fremdrift inden for alle evalueringsområder. Forsøgene har på fire af områderne samlet set kunne dokumentere ganske betydelige resultater og er godt på vej til at få succeskriterierne. Det drejer sig om: 5

8 Kompetenceudvikling: Medarbejdernes kompetencer er afdækket, og der er udarbejdet planer for kompetenceudviklingen Anvendelse af analyser: Forsøgene anvender analyser i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Koblingen mellem decentrale mål og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer: Der er opstillet mål for den beskæftigelsespolitiske indsats, og disse mål tager udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Lokal opbakning og styring: Forsøgene har opbakning fra det lokalpolitiske bagland, ledelsen og medarbejderne. Inden for fire evalueringsområder har forsøgene kunnet dokumentere, at succeskriterierne samlet set er delvist. Det gælder for: Tværgående samarbejde: De ansatte varetager på forsøgsbasis flere steder opgaverne i forsøgene uafhængigt af deres oprindelige ansættelsessted. Målgrupper: Inddelingen af de ledige sker i nogle af forsøgene med udgangspunkt i de lediges beskæftigelsespolitiske potentiale og ikke deres forsørgelsesgrundlag. Fælles virksomhedskontakt: Forsøgene har udarbejdet strategier og planer for at sikre, at forsøget fremstår som én enhed i kontakten med virksomhederne, herunder også formidlingen af de ledige. Fælles aktiveringsindsats: Flere forsøg har anvendt fælles aktiveringsforløb for både forsikrede og ikke forsikrede. På tre områder har forsøgene samlet set kun succeskriterierne i begrænset omfang: Fælles brug af andre aktører: Erfaringerne med systematisk fælles brug af andre aktører er forholdsvis begrænsede i alle forsøgene. Fælles kontaktforløb: Kun et forsøg har udarbejdet kontaktforløb for grupper af ledige, som tager afsæt i de lediges beskæftigelsespotentiale. Fælles visitation: Forsøgene er i de indledende faser, og visse forsøg har i enkelte tilfælde gennemført visitationssamtaler med ledige med deltagelse af medarbejdere fra både AF og kommunen. En række faktorer ser ud til at have indflydelse på forsøgenes muligheder for at leve op til succeskriterierne. Blandt de seks forsøg 6

9 er der en tendens til, at succeskriterierne i højere grad er, hvis: Der tidligere har været et samarbejde mellem AF og kommunen. Et tidligere samarbejde kan have skabt tillid og personligt kendskab mellem parterne såvel som en fælles terminologi faktorer som kan være befordrende for forsøgenes udvikling i opstartsfasen. Ledigheden i Arbejdsmarkedscentrenes opland er lav og/eller i positiv udvikling. Medarbejderne og ledelsen i forsøgene har generelt fremhævet det som en udfordring at leve op til produktionskrav og succeskriterierne samtidigt et dilemma, der formentlig bliver skærpet, hvis ledigheden i området er voksende eller høj. Ledelsen er samlet hos en person. Forsøg med en delt ledelse kan have udfordringer med at træffe fælles beslutninger. Ligeledes kan en delt ledelsesstruktur fastholde medarbejderne i en AF-del og en kommunal del. Der er udarbejdet en samlet kontrakt for forsøget. En fælles kontrakt kan give forsøgene mere klare og entydige mål at styre efter herunder mål i relation til succeskriterierne. Forsøgene får dermed et større incitament til og mulighed for at arbejde med aktiviteter relateret til succeskriterierne. Medarbejderne er placeret i åbne kontorer. Sammenhæng kan skyldes, at åbne kontorer understøtter informationsudvekslingen på tværs af de to medarbejdergrupper, hvilket fremmer mulighederne for at lave fælles tiltag i forhold til virksomhederne og de ledige. Så mange målgrupper og opgaver som muligt er lagt ind i forsøget. Er opgaver og målgrupper placeret uden for forsøget, kan det betyde, at forsøgene skal anvende betydelige ressourcer på at koordinere med de myndigheder, som varetager arbejdet med målgrupper og opgaver, som er placeret uden for forsøget. Forsøget har den økonomiske disponeringsret over midler til fx aktivering og øvrig drift for kommunen og AF. Der kan være flere forklaringer, men det er indtrykket, at den administrative proces med at spørge/ansøge om midler i basisorganisationen opleves som en belastning af forsøgene. Det er væsentligt i tolkningen af de ovenstående tendenser, at evalueringen alene omfatter seks forsøg. Tendenserne skal ses som en indikation på, hvilke forhold der kan skabe problemer for et arbejdsmarkedscenter. Man bør derfor være særligt opmærksom på disse forhold i arbejdet med at udvikle en fælles tilgang til den beskæftigelsespolitiske indsats på tværs af AF og kommune. 7

10 Forsøgene har på mange områder allerede løst væsentlige udfordringer i bestræbelserne på at udvikle en fælles beskæftigelsespolitisk indsats på tværs af AF og kommunerne. De løsninger, som forsøgene har udviklet, vil givetvis kunne være en væsentlig inspirationskilde for de kommende Job Centre. Men ikke alle udfordringer er løst endnu. Og der kan konstateres en række udfordringer, som skal håndteres, inden forsøgene vil kunne opfylde alle de fastlagte succeskriterier. Udfordringerne er mangeartede og nogle af dem er naturlige i en proces, hvor to organisationer lægges sammen. Udfordringerne kan med fordel deles op efter, om det er forsøget selv, forsøgets ejere eller Arbejdsmarkedsstyrelsen, der kan sikre løsningen af dem. Forsøget selv Generelt er det en udfordring for forsøgene selv at få opstillet klare udviklingsmål i en dagligdag, hvor der er ganske væsentlige produktionskrav. Det er indtrykket, at der er et stort behov for en meget synlig ledelse blandt medarbejderne i forsøgene et behov som ikke i alle tilfælde er blevet imødekommet. Dette er naturligt i en omstillingsproces, men det er et forhold, der skal adresseres, således at problemerne ikke udvikler sig. I tilfælde af at forsøgene har en delt ledelse, bør der udarbejdes en klar ansvarsfordeling mellem de forskellige ledere. Beslutningsstrukturerne bør endvidere tilrettelægges, så de sikrer en effektiv koordinering og klar beslutningskompetence. Forsøgets ejere I flere af forsøgene er det op til ledelsen i forsøget (uanset om denne består af en eller flere ledere) selv at håndtere prioriteringen af eventuelle konfliktende mål fra basisorganisationerne. Det er evaluators opfattelse, at disse prioriteringsdiskussioner med fordel kan varetages af forsøgets ejere, og at prioriteringerne eventuelt nedfældes i en fælles resultatkontrakt. Flere af forsøgene er kendetegnet ved, at den indledende visitation ligger uden for forsøget. Dette vil være en væsentligt barriere for, at der inden for rammerne af forsøget vil kunne udvikles erfaringer med fælles brug af visitationsværktøjskassen. I en række kommuner benyttes straksaktivering eller lignende foranstaltninger i relation til de ikke forsikrede ledige. I praksis har det vist sig at udgøre en udfordring for forsøgenes mulighed for at arbejde med fælles målgrupper, fælles visitation, fælles kontaktforløb og fælles aktivering. Projektejerne fra både AF og kommunen bør overveje, i hvilket omfang der kan findes en fælles tilgang til brugen af straksaktiveringen/fremrykket kon- 8

11 taktforløb over for bestemte tværgående målgrupper. For kommunens vedkommende er spørgsmålet, om straksaktiveringen skal benyttes over for alle kontanthjælpsmodtagere uafhængigt af deres beskæftigelsespotentiale. AF kan samtidigt overveje, om særlige grupper af forsikrede ledige vil have nemmere ved at komme i ordinært arbejde, hvis der sættes ind med et fremrykket/intensiveret kontaktforløb. AF og kommunernes eksisterende aftaler og kontrakter med enten andre aktører eller kommunale aktiveringsenheder har i praksis vist sig at være en udfordring for forsøgenes muligheder for at opfylde evalueringsområdet fælles brug af andre aktører. Arbejdsmarkedsstyrelsen Alle forsøg har fået licenser til Amanda, som dækker de fleste kommunale medarbejdere i forsøgene. I nogle forsøg er der således nu adgang til Amanda for de kommunale medarbejdere, mens andre forsøg ikke har etableret adgang. Årsagen er formentlig af teknisk karakter og vedrører givetvis samspillet mellem forskellige systemer. De forsøg, som ikke har opnået adgang, oplever det som en væsentlig barriere for udviklingen af det tværgående samarbejde. Set i dette lys vil det derfor være væsentligt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen tager initiativ til afdækning af mulige løsninger. Forsøgene har problemer med at trække data ud fra Amanda på lokalt niveau. Dette er nødvendigt for at kunne dokumentere effekten af deres indsats. I arbejdet med at leve op til succeskriterierne er forsøgene stødt på udfordringer vedrørende overdragelsen af myndighedsopgaver. Ansatte i AF har således fx en udfordring med at træffe myndighedsafgørelser for ikkeforsikrede lediges ydelser. Omvendt kan den kommunalt ansatte medarbejdere ikke træffe myndighedsafgørelser for de forsikrede ledige. En lignende udfordring vedrører Persondataloven, som kan være en begrænsning på medarbejdernes adgang til hinandens registreringssystemer. Sammenfattende er det Deloittes opfattelse, at forsøgene er kommet langt med opfyldelsen af Arbejdsmarkedsstyrelsens succeskriterier. Der er dog fortsat områder, hvor forsøgene med fordel kan prioritere en forstærket indsats for at sikre, at de har succeskriterierne ved udgangen af Disse områder vedrører primært de centrale beskæftigelsespolitiske opgaver vedr. fælles visitation, aktivering, kontaktforløb samt fælles brug af andre aktører. Ikke kun forsøgene bør styrke indsatsen. Der er en herudover en række udfordringer, som henholdsvis forsøgets ejere og Arbejdsmarkedsstyrelsen bør håndtere. Det er ligeledes Deloittes opfattel- 9

12 se, at forsøgene har bidraget med relevant viden til designet af et fremtidigt beskæftigelsessystem. 10

13 2. Den overordnede evalueringsmetode Evalueringsmetoden for projektet er sammenfattet i figur 2.1. Den består af en nulpunktsanalyse, der afdækker forsøgenes kapacitet, samt tre evalueringsrunder, der følger op på forsøgenes resultater. FIGUR 2.1 DEN OVERORDNEDE EVALUERINGSMETODE Nulpunktsanalysen evalueringsrunde KAPACITET Indsigt i forsøget Vurdere kapacitet Vurdere umiddelbare udfordringer RESULTATER Konstatere kapacitet Identificere styrker Opstille handlingsplaner Tværgående analyser Det overordnede formål med evalueringen af forsøgene med Arbejdsmarkedscentrene er at vurdere forsøgenes fremdrift i relation til de 24 succeskriterier, Arbejdsmarkedsstyrelsen har opstillet. Grundlaget for disse 24 succeskriterier er regeringens udspil Flere i Arbejde, hvori der indgår en ambition om at skabe et beskæftigelsessystem med én indgang. Formålet skal ses i lyset af strukturreformens betydning for beskæftigelsesområdet. De 24 succeskriterier er sammenfattet i 11 overordnede evalueringsområder. De 11 evalueringsområder er opdelt i to søjler Den beskæftigelsespolitiske indsats og Organisering og styring af arbejdsmarkedscentrene. Centralt i de 24 succeskriterier er, at forsøgene skal arbejde sammen om den beskæftigelsespolitiske indsats, og at organisering og styring af forsøgene skal understøtte dette samarbejde. Figur 2.2 nedenfor viser de 11 evalueringsområder. De grå felter viser de evalueringsområder, der er centrale i den beskæftigelsespolitiske indsats. 11

14 FIGUR 2.2 DE 11 EVALUERINGSOMRÅDER Den beskæftigelsespolitiske indsats Organisering og styring af forsøgene Lokalt analyseberedskab Koblingen ml. decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer Tværgående samarbejde Målgrupper Fælles visitation Fælles kontaktforløb Lokal opbakning og styring Fælles aktiveringsindsats Fælles virksomhedskontakt Fælles brug af andre aktører Kompetenceudvikling Forud for den første evalueringsrunde er gennemført en nulpunktsanalyse. Nulpunktsanalysen har forsøgt at afdække udgangspunktet for de seks forsøg og danner dermed baggrund for at vurdere arbejdsmarkedscentrenes fremdrift i relation til de 11 evalueringsområder. Nulpunktsanalyserne havde fokus på forsøgenes kapacitet. De tre evalueringsrunder har fokus på de foreløbige resultater, som forsøgene opnår i relation til de centralt fastlagte succeskriterier. Den anvendte metode ved første selvevalueringsrunde fremgår af bilag 1. Der er en række centrale forhold ved metoden, som bør tages med i overvejelserne ved vurderingen af resultaterne: Der er tale om forsøgenes egne vurderinger af deres status på 49 målepunkter, som bruges til at afdække de 24 succeskriterier, forsøgene skal leve op til. Evaluator har efterfølgende kvalitetssikret selvevalueringsskemaerne ved et evalueringsbesøg i forsøgene, for at sikre, at forsøgenes resultater er ensartet vurderet. Datagrundlaget omfatter ud over forsøgenes selvevalueringer, interview i forbindelse med evalueringsbesøgene, en række tværgående erfaringsudvekslingsmøder, evaluator har faciliteret for forsøgene. Endelig har den løbende uformelle kontakt med forsøgene bidraget til viden, der er anvendt i evalueringen 12

15 2.1. De igangsatte forsøg De seks arbejdsmarkedscentre, der indgår i analysen, er samarbejdsforsøg med deltagelse af følgende: Greve Kommune og AF-Roskilde Ringkøbing Kommune og AF-Ringkøbing Århus Kommune og AF-Århus Kalundborg Kommune og AF-Vestsjælland Esbjerg Kommune og AF-Ribe Odense Kommune og AF-Fyn. Herudover er følgende seks arbejdsmarkedscentre igangsat efter 1. maj 2004: Højreby, Nakskov, Ravnsborg og Rudbjerg Kommuner og AF- Storstrøm Aalborg Kommune og AF-Nordjylland Skive, Sallingsund, Sundsøre og Spøttrup Kommuner og AF- Viborg Horsens Kommune og AF-Vejle Gladsaxe og Herlev Kommuner og AF-Storkøbenhavn Helsingør Kommune og AF-Frederiksborg. Disse seks nye forsøg vil af hensyn til den senere igangsættelse kun blive evalueret to gange og indgår således ikke i denne evaluering. I det følgende vil forsøgene blive benævnt med navnet på den by, de er placeret i. 13

16 3. Tværgående analyse Som det fremgik af det indledende afsnit, er der forskel på, hvor langt forsøgene samlet set er kommet på de forskellige evalueringsområder. Fokus for dette afsnit er de enkelte forsøgs resultater inden for de 11 evalueringsområder. Formålet er at vise, hvordan de enkelte forsøg har opnået resultater. Afsnittet indeholder en beskrivelse af de enkelte forsøgs resultater på de 11 evalueringsområder, hvilke målepunkter der er blevet, samt hvad forsøgene konkret har gjort for at opfylde de enkelte målepunkter. Det efterfølgende afsnit fire vil nærmere belyse, hvorfor nogle forsøg er kommet længere end andre Den beskæftigelsespolitiske indsats Nedenfor gennemgås de 11 evalueringsområder hver for sig. For hvert evalueringsområde beskrives forsøgenes aktuelle status og deres status ved nulpunktsanalysen. Endvidere gives en beskrivelse af, hvordan forsøgene har de enkelte målepunkter. Endvidere redegøres for hvilke aktiviteter og initiativer, forsøgene har taget i den forløbende periode for at opfylde succeskriterierne. Forsøgenes resultater inden for hvert evalueringsområde er vist i et søjlediagram. De grønne søjler viser forsøgenes status ved nulpunktsanalysen, mens de blå søjler viser status ved første selvevaluering. De enkelte forsøgs placering i søjlediagrammet er bestemt af deres starttidspunkt, dvs., at forsøg, der åbnede først, er placeret længst mod venstre. Anvendelse af analyser Evalueringsområdet anvendelse af analyser omfatter succeskriterierne: 1. Forsøget har udarbejdet en fælles model for, hvorledes analyser indgår i prioriteringen. 2. Indsatsen er tilrettelagt på baggrund af analyser af den beskæftigelsespolitiske situation i regionen. De to succeskriterier er afdækket med seks målepunkter, hvilket fremgår af figur 3.2 nedenfor. 14

17 FIGUR 3.1 ANVENDELSE AF ANALYSER Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing 1A. Hvor stor en procentdel af analyserne omfatter de forsikrede og de ikkeforsikrede? Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Anvendelsen af analyser er et af de evalueringsområder, hvor forsøgene samlet set er nået længst. Som det fremgår af figur 3.1 ovenfor, har der været en relativt ensartet udvikling forsøgene imellem. Figur 3.2 nedenfor viser hvor mange af forsøgene, der opfylder de seks målepunkter, der er brugt til at afdække succeskriterierne inden for evalueringsområdet. Nummereringen af målepunkterne henviser til succeskriteriernes nummer. Målepunkt 1A og 1B er således brugt til at afdække succeskriterium 1 og 2 a- 2 d til succeskriterium 2. Den grønne del af søjlerne viser det antal forsøg, der har målepunkterne fuldt ud. Den gule viser antallet af forsøg, der delvist har målepunkterne, mens den røde viser antallet af forsøg, der ikke ved første selvevalueringsrunde har iværksat initiativer med henblik på at opfylde målepunkterne. Hensigten er at vise, hvilke dele af evalueringsområdet forsøgene har særlige ufordringer med at opfylde, samt hvilke dele der er mere lige til. FIGUR 3.2 OPFYLDELSEN AF MÅLEPUNKTER ANALYSER 01A 1B. Hvilke typer af analyser anvender forsøget? 2A. Er der som grundlag for beslutning om iværksættelse af fors øget gennemført en analyse af arbejdsmarkedsproblemer i forsøgsområde? 01B 02A 2B. Hvilke områder omfatter denne analyse? 02B 2C. Er fors øgets plan for indsatsen i indeværende år baseret på en analyse af 02C de lokale og regionale arbejdsmarkedsproblemer? 2D. Forsøget har i forhold til sidste periode flyttet ressourcer - personalemæssige såvel som økonomiske - på baggrund af analyser. 02D Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg

18 For evalueringsområdet anvendelse af analyser viser figur 3.4, at de fleste forsøg arbejder på baggrund af en analysebaseret tilgang til den beskæftigelsespolitiske indsats. Men figuren (målepunkt 2D) viser samtidig, at det tilsyneladende har været svært for forsøgene at flytte ressourcer på baggrund af analyser. Esbjerg er det eneste forsøg, der har målepunktet. Dette forsøg har flyttet ressourcer på baggrund af en ekstern konsulentanalyse af Esbjerg kommunes arbejdsmarkedsafdeling. Analyserne har resulteret i, at forsøget har fået tilført administrative medarbejdere fra AF og kommunen, at der er ansat en ekstra jobkonsulent, samt at forsøget har afsat en tid til sidemandsoplæring af de kommunalt ansatte i bl.a. Amanda. Koblingen mellem decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer Evalueringsområdet koblingen mellem decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer omfatter succeskriteriet: 3. Der er opstillet mål for den beskæftigelsespolitiske indsats. Målene har sammenhæng med de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen FIGUR 3.3 DECENTRALE MÅL OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE UDFOR- DRINGER Fuldt 1,00 Delvist 0,50 0,00 Ingen opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Koblingen mellem decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer er et af de evalueringsområder, hvor forsøgene samlet set er nået længst. Som det fremgår af figur 3.3 ovenfor, dækker det imidlertid over nogen variation forsøgene imellem. Kalundborg og Ringkøbing har succeskriteriet inden for evalueringsområdet, mens Greve og Århus og til dels Esbjerg er tæt på. Odense har imidlertid ikke vist fremdrift. 16

19 Figur 3.4 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække succeskriteriet inden for evalueringsområdet. FIGUR 3.4 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER MÅL OG UDFORDRING 3A. Er der fastlagt mål for den beskæftigelsespolitiske indsats i forsøget? 03A 3B. Har fors øgets mål været drøftet og evt. revideret af ledelsen i den forløbne 03B periode? 3C. De beskæftigelsespolitiske mål er afspejlet i forsøgets ressourceanvendelse (personalemæssige såvel som økonomiske). 03C Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg Som det fremgår af figur 3.4 ovenfor er opfyldelsen af succeskriteriet sket ved, at næste alle forsøgene har opstillet mål for den beskæftigelsespolitiske indsats, som har sammenhæng med den beskæftigelsespolitiske situation i regionen (målepunkt 3A). Ofte indgår målene som et led i en resultatkontrakt med forsøgets ejere. Som eksempler på de opstillede mål kan nævnes: En styrket virksomhedsindsats (Kalundborg). En mere effektiv formidlings- og udplaceringsindsats samt et øget arbejdskraftudbud (Ringkøbing). En styrket indsats over for ledige med anden etnisk baggrund (Greve). En øget beskæftigelsesgrad blandt indvandrere samt en øget andel af AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere (Århus). Endvidere har fire af forsøgene drøftet og i to tilfælde revideret målene i perioden siden nulpunktsanalysen (målepunkt 3B). Dette er bl.a. sket ved, at der er lavet en opfølgning på målenes opfyldelse, at målene er drøftet af ledelsen. Herudover kan der være tale om, at målene er drøftet med medarbejderne, forsøgets ejere og i det politiske bagland. Kalundborg vil afholde en konference med deltagelse af det lokale erhvervsliv. Formålet med konferencen er at drøfte målene i forsøgets samlede resultatkontrakt og opstille nye sammenhængende mål for Kalundborg og Ringkøbing har kunnet dokumentere, at der er sket en reel prioritering af ressourceindsatsen på baggrund af de beskæftigelsespolitiske mål (målepunkt 3C). Således har Kalundborg afsat 60 pct. af personaleressourcerne fra både kommunen og AF til den virksomhedsvendte kontakt. Århus og Greve har overvejende prioriteret indsatsen inden for henholdsvis AF og kommunen. 17

20 Sammenfattende kan det siges, at forsøgene generelt har kunnet vise gode resultater inden for evalueringsområdet. Den typiske udestående udfordring er at få foretaget en reel prioritering af ressourcerne med udgangspunkt i analyser på tværs af kommunen og AF og i den forbindelse kunne dokumentere det (målepunkt 3C). Målgrupper Evalueringsområdet målgrupper omfatter succeskriterierne: 4. Forsøget omfatter så stor en del af de grupper, der er nævnt i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 2 som muligt. 5. Forsøget har en samlet strategi for relationen til de grupper, som ikke er omfattet af forsøget. 6. De inddelinger af de ledige, der anvendes i det daglige arbejde (målgrupper for forsøget), går på tværs af forsørgelsesgrundlag. 7. De lediges og andre borgeres tilfredshed med forsøgets service er stigende. FIGUR 3.5 MÅLGRUPPER Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Som det fremgår af figur 3.5 ovenfor har næsten alle forsøg delvis succeskriterierne inden for evalueringsområdet. Figur 3.6 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække succeskriterierne inden for evalueringsområdet. 18

21 FIGUR 3.6 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER - MÅLGRUPPER 4A. Hvilke grupper af ledige omfatter forsøget? 04A 5A. Hvis forsøget ikke omfatter de svageste grupper, er der så udarbejdet en strategi af forsøget eller forsøgets ejere for, hvorledes snitfladerne vil være til 05A disse grupper? 6A. Anvender forsøget i det daglige arbejde inddelinger af de ledige, som går 06A på tværs af forsørgelsesgrundlag? 6B. Det daglige arbejde er organiseret med udgangspunkt i forsøgets egne målgrupper. 06B 7A. Målinger gennemført i den forløbne periode viser, at de ledige og andre borgeres tilfredshed med forsøgets service er stigende. 7B. Inddrages resultaterne af brugerundersøgelsen i ledelsens prioritering af 07B ressourcer og opgaver? 07A Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg Tre af forsøgene omfatter alle otte målgrupper i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 2. Esbjerg omfatter således alle målgrupper med undtagelse af ledige kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Odense omfatter fire og Århus to af målgrupperne. For Odense og Århus gælder det, at det er målgrupperne med størst beskæftigelsespotentiale, der er omfattet af forsøget (målepunkt 4A). Af de tre forsøg, der ikke omfatter alle målgrupper, har Odense og Esbjerg udarbejdet en strategi for, hvorledes snitfladerne er til de svageste grupper, der ikke er omfattet af forsøget (målepunkt 5A). Målepunkt 5A er automatisk for de tre forsøg, som omfatter alle målgrupper. Alle forsøgene har stadig en udfordring i relation til at få inddelt de ledige i målgrupper, der går på tværs af forsørgelsesgrundlaget (målepunkt 6A). Fire af forsøgene arbejder imidlertid allerede på forsøgsbasis med inddelinger af de ledige på tværs af forsørgelsesgrundlaget (målepunkt 6B). Dette sker bl.a. ved at forsøgene har grupper eller teams, der varetager opgaver i forhold til ledige med anden etnisk baggrund eller unge ledige. Årsag til, at forsøgene ikke har målepunkterne vedrørende borgertilfredshed (målepunkt 7 A og 7B), er, at det fælles koncept for brugerundersøgelsen først forelå sent i forhold til selvevalueringen. Forsøgene har således ikke kunne nå at gennemføre en brugerundersøgelse. Fælles visitation Evalueringsområdet fælles visitation omfatter succeskriteriet: 8. Forsøget arbejder ud fra fælles visitationsprincipper for alle de målgrupper, der er omfattet af forsøget 19

22 FIGUR 3.7 FÆLLES VISITATION Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Fælles visitation er et af de evalueringsområder, hvor forsøgene kun i begrænset omfang har opnået resultater. Som det fremgår af figur 3.7 ovenfor, gælder dette for alle forsøgene. Greve og Kalundborg havde allerede ved nulpunktsanalysen gennemført initiativer inden for evalueringsområdet, mens Esbjerg i den forløbne periode har kunnet vise betragtelige resultater. Figur 3.8 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder målepunkterne, som er brugt til at afdække succeskriteriet inden for evalueringsområdet. FIGUR 3.8 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER - VISITATION 8A. Forsøget anvender visitationsværktøjskassen for alle de målgrupper, der 08A er omfattet af forsøget. 8B. Visitationssamtalen har til formål at bedømme den lediges afstand til arbejdsmarkedet uafhængig af forsørgelsesgrundlag. 8C. Visitationssamtalerne foretages for alle målgrupper af alle visitationsmedarbejdere uafhængigt af ansættelsesforhold. 08B 08C Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg Den ovenstående figur illustrerer, at fire af forsøgene delvist anvender visitationsværktøjskassen. I Esbjerg ligger den indledende visitation uden for forsøget, men forsøget anvender visitationsværktøjskassen, når de ledige kommer ind i forsøget fx i forbindelse med kontaktforløbssamtaler mv.. Greve, Kalundborg og Ringkøbing anvender visitationsværktøjskassen på forsøgsbasis, mens de resterende to forsøg ikke er gået i gang med at anvende værktøjskassen endnu (målepunkt 8A). Disse forsøg planlægger at gå i gang, når reglerne vedrørende brugen af værktøjskassen træder i kraft 1. december. Tre forsøg har dokumenteret, at de i nogen grad 20

23 benytter visitationssamtalen til at bedømme den lediges afstand til arbejdsmarkedet (målepunkt 8B). Tre af forsøgene er på forsøgsbasis gået i gang med at gennemføre visitationssamtaler fælles. Dette sker fx ved, at medarbejdere fra både AF og kommunen gennemfører visitationssamtalen med både forsikrede og ikke forsikrede ledige i samarbejde. Fælles kontaktforløb Evalueringsområdet fælles kontaktforløb omfatter succeskriteriet: 9. Forsøget skal tilrettelægge individuelle kontaktforløb for forskellige målgrupper af ledige, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og dennes afstand til arbejdsmarkedet på tværs af de lediges forsørgelses-grundlag FIGUR 3.9 FÆLLES KONTAKTFORLØB Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Forsøgene har samlet set kunnet dokumentere begrænsede resulta- inden for evalueringsområdet fælles kontaktforløb. Ringkøbing ter har imidlertid kunnet dokumenterer væsentlige resultater. Figur 3.10 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de måle- som er brugt til at afdække succeskriteriet inden for eva- punkter, lueringsområdet. 21

24 9A. Kontaktforl ø bsmodeller er udarbejdet for m å lgrupper, der er defineret ved 09A afstand til arbejdsmarked. FIGUR 3.10 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER - KONTAKTFORLØB 9B. De enkelte lediges kontaktforl ø b tager udgangspunkt i afstand til arbejdsmarked og ikke fors ø rgelsesgrundlag. 09B 9C. Fors ø get har s æ rlige kontaktforl ø b for de svageste af forsøgets m å lgrupper. 09C Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg Ringkøbing har udarbejdet seks kontaktforløbsmodeller for tværgående målgrupper og har derfor målepunktet vedr. dette område 9A. Kontaktforløbsmodellerne omfatter bl.a. sprogundervisning for fremmedsprogede, uddannelse og virksomhedspraktik til ledige under 25 år uden uddannelse samt jobrotation og uddannelse til ledige under 30 år med uddannelse. Fem af forsøgene er i de indledende faser mht. at tilrettelægge kontaktforløbet med udgangspunkt i de lediges afstand til arbejdsmarkedet (målepunkt 9B). Fire forsøg har iværksat indledende initiativer med henblik på at udarbejde særlige kontaktforløb for de svageste af forsøgets målgrupper (målepunkt 9C). Ringkøbing er kommet længst og har et særligt kontaktforløb for unge mødre på kontanthjælp og et andet kontaktforløb for mænd på kontanthjælp med sociale problemer. Fælles aktiveringsindsats Evalueringsområdet fælles aktiveringsindsats omfatter succeskriterierne: 10. Forsøget skal tilrettelægge indsatsen (aktiveringen) for de ledige med udgangspunkt i den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet og ikke med udgangspunkt i forsørgelsesgrundlag. 11. Forsøget skal tilstræbe, at virksomhedsrettede tilbud, virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger vil udgøre en stigende andel af den samlede aktiveringsindsats gennem forsøgsperioden. 12. Der er udarbejdet fælles metoder for anvendelse af virksomhederne i opkvalificeringsindsatsen. 22

25 FIGUR 3.11 FÆLLES AKTIVERINGSINDSATS Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Forsøgene har samlet set kunnet dokumentere, at de delvist opfylder succeskriterierne under evalueringsområdet fælles aktiveringsindsats. Som det fremgår af figur 3.11 ovenfor, er Greve, Kalundborg og Odense kommet forholdsvist langt, mens Århus, Esbjerg og Ringkøbing end til videre har vist mere begrænsede resultater. Figur 3.12 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække succeskriterierne inden for evalueringsområdet. FIGUR 3.12 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER - AKTIVERING 10A. Aktivering af ledige tilrettelægges med udgangspunkt i den lediges afstand til arbejdsmarkedet og ikke i forsørgelsesgrundlag. 10 A 11A, B og C. Hvor stor en procentandel af det samlede antal tilbud udgør 11A,B,C virksomhedspraktikker, løntilskud og mentorordninger? 12A. Fors øget har fælles metoder til involvering af virksomhederne i opkvalificering af de ledige. 12 A Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg Figuren viser, at fire forsøg er gået i gang med at tilrettelægge aktiveringen med udgangspunkt i de lediges beskæftigelsespotentialer. Ingen af forsøgene har kunnet dokumentere statistisk, at aktive- de ledige er sket med udgangspunkt i afstanden til ar- ringen af bejdsmarkedet pga. vanskeligheder med udtræk fra AMANDA. Greve e r kommet langt med at benytte virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Forsøgene i Kalundborg, Ringkøbing og Århus benyti et vist omfang virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Of- ter også test benyttes løntilskud, mens virksomhedspraktikker benyttes lidt mindre. Mentorordninger benyttes kun i begrænset omfang (målepunkt 11A, B og C). Kalundborg er kommet længst med fælles metoder for involvering af virksomhederne i opkvalificeringen af de 23

26 både forsikrede og ikke forsikrede ledige, (målepunkt 12A). Kalundborg har således forskellige metoder for markedsføring af forsøgets tilbud over for virksomhederne. Bl.a. er der udarbejdet en virksomhedsmappe, der beskriver de forskellige ordninger, virksomhederne kan få ansat en ledig på. Endvidere indgås der i Kalundborg og Greve samarbejdsaftaler med virksomhederne. Fælles virksomhedskontakt Evalueringsområdet fælles virksomhedskontakt omfatter følgende succeskriterier: 13. Forsøget har udarbejdet en strategi for kontakten til virksomhederne. 14. Forsøget har etableret en fælles indgang for virksomhederne. 15. Virksomhedernes tilfredshed med forsøget er stigende. 16. Forsøget har opnået en øget samarbejdsgrad med virksomhederne og effekten af den virksomhedsrettede indsats er stigende. FIGUR 3.13 FÆLLES VIRKSOMHEDSKONTAKT Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Fælles virksomhedskontakt er et evalueringsområde, som forsøgene samlet set har vist gode resultater inden for. Som det fremgår af figur 3.13 har fire af forsøgene dokumenteret resultater, som indebærer, at de delvist opfylder evalueringsområdet. Figur 3.14 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække succeskriterierne inden for evalueringsområdet. 24

27 FIGUR 3.14 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER - VIRKSOMHEDS- KONTAKT 13A. Har forsøget udarbejdet en strategi, der dækker kontakten til virksomhederne? 14A. Kan virksomhederne få besvaret alle spørgsmål i forhold til den beskæftigelsespolitiske indsats ved at henvende sig ét sted? 13 A 14 A 15A. Målinger gennemført i den forløbne periode viser, at virksomhedernes tilfredshed med forsøgets service er stigende. 15B. Inddrages resultaterne af målingerne i ledelsens prioritering af ressourcer og opgaver? 15 A 15 B 16A. Samarbejdsgraden med regionens virksomheder er øget. 16 A 16B. Effekten af den virksomheds vendte indsats er øget. 16 B Næsten alle forsøgene har udarbejdet en strategi, der dækker kon- virksomhederne (målepunkt 13A). Fx har Greve i sin takten til strategi lagt vægt på at indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne. Som led i strategien skal hver virksomhed skal tilknyttes en key account manager, som varetager kontakten til virksomhedens ledelse. Alle forsøg er gået i gang med initiativer med henblik på, at virksomhederne kan få besvaret alle spørgsmål i forhold til den beskæftigelsespolitiske (målepunkt 14A). I Odense, Kalundborg og Greve kan virksomhederne altid eller ofte få svaret på deres spørgsmål ved at henvende sig til én medarbejder. I disse forsøg kender de virksomhedsrettede medarbejderne til alle de services, centeret tilbyder, og det er stort set altid den samme medarbejder, som betjener virksomheden. Hvis medarbejderen ikke er i stand til at svare, undersøger medarbejderen selv spørgsmålet og vender tilbage, eller får en person, der kan svare, til at kontakte virksomheden. Den centralt planlagte virksomhedsrettede tilfredshedsundersøgelse blev først sat i gang ved udgangen af evalueringsperioden. Virksomhederne har derfor ikke kunnet dokumentere en stigende til- dokumen- fredshed blandt virksomhederne (målepunkt 15A). Ligeledes har ledelserne ikke kunnet inddrage resultaterne i prioritering af ressourcer og opgaver (målepunkt 15B). Der har været en række tekniske problemer med at trække data ud af Amanda på lokalt niveau. Det har indebåret, at ingen af forsøgene har kunnet tere, at samarbejdsgraden med regionens virksomheder er øget (målepunkt 16A). Tre af forsøgene har imidlertid på anden vis været i stand til at sandsynliggøre en øget samarbejdsgrad. Problemet med dokumentation har også betydning for dokumentation af ef Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg

28 fekten af den virksomhedsvendte indsats (målepunkt 16B). Tre af forsøgene har imidlertid kunnet sandsynliggøre en øget effekt. Det er således primært årsager uden for forsøget, der er årsag til, at succeskriterierne vedrørende virksomhedskontakten kun delvist er. Fælles brug af andre aktører Evalueringsområdet fælles brug af andre aktører omfatter succeskriteriet: 17. Forsøget skal i stigende omfang anvende andre aktører i fællesskab med kommuner og AF i løsningen af opgaver. FIGUR 3.15 FÆLLES BRUG AF ANDRE AKTØRER Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Fælles brug af andre aktører er et evalueringsområde, hvor forsøgene samlet set har haft en begrænset opfyldelse. Som det fremgår af figur 3.15, har forsøgene i Århus og Odense kunnet dokumenterer resultater, der indebærer, at disse forsøg delvist har evalueringsområdet. Figur 3.16 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække succeskriteriet inden for evalueringsområdet. 26

29 FIGUR 3.16 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER ANDRE AKTØRER 17A. Forsøget anvender andre aktører i fællesskab. 17A 17B. Fors øget har gennemført et udbud, der dække r såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige. 17B 17C. Måles effekten af andre aktører? 17C Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg 6 Fem af forsøgene har iværksat initiativer for at komme til at an- kun i begræn- vende andre aktører i fællesskab. Det sker imidlertid set omfang endnu (målepunkt 17A). Fem af forsøgene har arbejdet med fælles brug af andre aktører på forsøgsbasis, bl.a. i forbindelse med aktiveringsforløb for særlige tværgående målgrupper. I enkelte tilfælde har forsøgene også købt pladser hos hinandens aktører. En typisk udfordring er, at basisorganisationerne er forpligtet til at bruge bestemte aktører via kontrakter og aftaler. Odense er kommet langt i arbejdet med at anvende andre aktører i fællesskab og har gjort erfaringer i forbindelse med et aktiveringsprojekt for ledige med interesse for butiksarbejde samt i et afklaringsforløb. Ingen af forsøgene har endnu gennemført et udbud, der dækker både forsikrede og ikke-forsikrede ledige (målepunkt 17B). Odense er aktuelt involveret i et udbud, som AF gennemfører. Odense kommunen er involveret henblik på, at sikre, at kommunen kan benytte sig af de valgte aktører. I Odense gennemføres der endvidere målinger af effekten af de andre aktører, der benyttes i fællesskab (måle- punkt 17C) Organisering og styring af forsøgene Tværgående samarbejde Evalueringsområdet tværgående samarbejde omfatter succeskrite- rierne: 18. Organisation og arbejdsform afspejler et tværgående samarbejde i forhold til målgrupper (borgere og virksomheder). 19. Forsøget har taget stilling til, hvorledes samarbejdet med basisorganisationerne (kommune og AF) skal tilrettelægges. 20. Forsøget er fælles om anvendelsen af de it-systemer, som er til rådighed. 27

30 FIGUR 3.17 TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 De seks forsøg har samlet set delvist succeskriterierne inden for evalueringsområdet tværgående samarbejde. Figur 3.13 viser, at alle forsøgene er kommet forholdsvis langt. Især Odense er tæt på at have evalueringsområdet. Figur 3.18 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække de to succeskriterier inden for evalueringsområdet. FIGUR 3.18 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER SAMARBEJDE 18A. Har forsøget udarbejdet et organisationsdiagram? 18 A 18B. Indeholder de organisatoriske enheder medarbejdere fra begge organisationer? 18 B 18C. Medarbejderne løser opgaver uafhængigt af deres ansættelsesforhold (hhv. kommune og AF). 18 C 19A. Er der udarbejdet retningslinier for samspillet mellem fors øget og basisorganisationen? 19 A 19B. Ledelsen kan omplacere de ansatte i forhold til arbejdsopgaver. 19 B 19C. Ledelsen kan frit ændre i indsatsen. 19 C 20A. Forsøgets medarbejdere har, hvis de har sammenlignelige arbejdsopgaver, de samme IT-systemer til deres rådighed. 20A 20B. Forsøgets medarbejdere anvender de IT-systemer, der er til rådighed i 20B forsøget, uafhængigt af deres oprindelige ansætttelsessted Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg 28

31 Alle forsøgene har udarbejdet et organisationsdiagram (målepunkt 18A), og i næsten alle forsøgene indeholder de organisatoriske enheder medarbejdere fra begge organisationer (målepunkt 18B). Medarbejderne er typisk organiseret i opdelte teams, som varetager forskellige funktioner fx et visitationsteam og et jobformidlingsteam. Der er ofte herudover oprettet tværgående arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med udviklingsopgaverne eller sikrer en tværgående koordinering vedr. særlige målgrupper og eller indsatser. Alle forsøgene er kendetegnet ved, at det kun er i et begrænset omfang og ofte kun på forsøgsbasis, at medarbejderne løser opgaver uafhængigt af ansættelsesforholdet (målepunkt 18C). Fem af forsøgene har udarbejdet retningslinier for samspillet med basisorganisationerne (målepunkt 19A). Sådanne retningslinier kan fx vedrøre hvilke opgaver og målgrupper forsøget omfatter. I tilknytning hertil kan som fx i Greve være udarbejdet detaljerede forretningsgangs beskrivelser vedr. visitation af de ledige mellem forsøget og basisorganisationen. I Kalundborg kan ledelsen helt frit omplacere de ansatte i forhold til arbejdsopgaverne (målepunkt 19B). For de øvrige forsøg er der typisk en række formelle eller uformelle begrænsninger for omplaceringen af medarbejderne. Flere forsøg har i et vist omfang mulighed for at tilrettelægge indsatsen for henholdsvis de forsikrede eller ikke-forsikrede ledige. Forsøgenes mulighed for at tilrettelæg indsatsen på tværs af de to grupper er meget begrænset (målepunkt 19C). Odense er det eneste forsøg, hvor medarbejdere med sammenligne- 20A). De resterende forsøg har forskellige og varierende lige arbejdsopgaver har de samme it-systemer til rådighed (målepunkt tekniske problemer med at sikre adgang til Amanda og til dels også til de kommunale it-systemer. Til gengæld anvender medarbejder- i 5 af forsøgene uafhængigt af deres oprindelige ansættelsessted ne i et vist omfang de it-systemer, der er til deres rådighed (målepunkt 20B). Der er således vilje i forsøgene til at benytte hinandens itsystemer, men det udfordres af tekniske problemer. Lokal opbakning og styring Evalueringsområdet lokal opbakning og styring omfatter succeskri- terierne: 21. Forsøget har lokalpolitisk opbakning. 22. Forsøget har opbakning blandt ledelse og medarbejdere. 29

32 FIGUR 3.19 LOKAL OPBAKNING OG STYRING Fuldt 1,00 Delvist 0,50 Ingen 0,00 opfyldelse Greve Kalundborg Århus Esbjerg Odense Ringkøbing Nulpunktsanalyse Selvevalueringsskema 1 Forsøgene er samlet set nået langt inden for evalueringsområdet lokal opbakning og styring. Esbjerg har succeskriterierne fuld ud, mens Århus og Ringkøbing er nået langt (jf. figur 3.13). Figur 3.20 nedenfor viser antallet af forsøg, der opfylder de målepunkter, som er brugt til at afdække succeskriterierne inden for evalueringsområdet. FIGUR 3.20 OPFYLDELSE AF MÅLEPUNKTER OPBAKNING OG STYRING 21A. Der er 21A. opbakning Der er opbakning fra det lokalpolitiske fra det lokalpolitiske bagland. bagland. 21A 21A 22A. Gennemføres der tilfredshedsmålinger dækkende såvel medarbejdere 22A. Gennemføres der tilfredshedsmålinger dækkende såvel medarbejdere som ledere? 22A som ledere? 22B. Gennemføres der tilfredshedsmålinger på et grundlag, der er fælles for 22B. Gennemføres AF og kommunerne? der tilfredshedsmålinger på et grundlag, der er fælles for 22B AF og kommunerne? 22C. Tilfredshedsmålinger gennemført i den forløbne periode viser en positiv holdning blandt medarbejderne. 22C. Tilfredshedsmålinger gennemført i den forløbne periode viser en positiv 22C holdning blandt medarbejderne. 22A 22B 22C Ikke Delvist Fuldt Århus Ringkøbing0 Kalundborg 1 Greve 2 Esbjerg3 Odense4 5 6 Fuldt Delvist Ikke Antal forsøg Alle forsøgene kan dokumentere en stor opbakning fra det lokalpolitiske bagland (målepunkt 21A). Interessenterne viser bl.a. deres opbakning ved aktiv og konstruktiv deltagelse i forsøgenes styre- og følgegrupper. Halvdelen af forsøgene har gennemført tilfredshedsmålinger blandt medarbejderne i undersøgelsesperioden (målepunkt 22A), og alle forsøgene planlægger at gøre det. Esbjerg og Ringkøbing har gennemført medarbejderutilfredsmålinger med anvendelse af en fælles metode og spørgsmål for medarbejderne fra både AF og kommunen (målepunkt 22B). Esbjerg, til dels Århus 30

$ % '*! +#! %)!! Evaluering af 12 forsøg med arbejdsmarkedscentre 2

$ % '*! +#! %)!! Evaluering af 12 forsøg med arbejdsmarkedscentre 2 ! "## $ % &% '! ()!"# '*! +#! *&#% $%%& "## %)!! '%()% & Rapporten er udarbejdet af: Partner Morten Ry Manager Lone Dawe Seniorkonsulent Heidi Carlsen Seniorkonsulent Johan Toft Sørensen Student Hans Christian

Læs mere

FÆLLES BESKÆFTIGELSESINDSATS Evaluering af samarbejdsforsøg mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen

FÆLLES BESKÆFTIGELSESINDSATS Evaluering af samarbejdsforsøg mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen FÆLLES BESKÆFTIGELSESINDSATS Evaluering af samarbejdsforsøg mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen FÆLLES BESKÆFTIGELSESINDSATS Evaluering af samarbejdsforsøg mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste seks arbejdsmarkedscentre

Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste seks arbejdsmarkedscentre Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste seks arbejdsmarkedscentre 22. december 2004 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 1 2. Indledning... 4 3. Særlige karakteristika ved den sidste runde af forsøg 6 3.1.

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Indstilling. Ansøgning om pilot-jobcenter i Århus Kommune. Til Århus Byråd Via Magistraten. Århus Kommune. Den 2. januar 2006

Indstilling. Ansøgning om pilot-jobcenter i Århus Kommune. Til Århus Byråd Via Magistraten. Århus Kommune. Den 2. januar 2006 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Den 2. januar 2006 Århus Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Magistratens 1. Afdeling Ansøgning om pilot-jobcenter i Århus Kommune 1. Resume Folketinget vedtog

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

10:30 11:10 Præsentation og diskussion af de foreløbige resultater fra evalueringen

10:30 11:10 Præsentation og diskussion af de foreløbige resultater fra evalueringen Program 09:30 10:00 Morgenmad 10:00 10:15 Velkomst v. Vejles jobcenterchef Lone Dræby Kristiansen 10:15 10:30 Velkomst v. chefkonsulent Ulrik Sørensen fra INM 10:30 11:10 Præsentation og diskussion af

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Kort om virksomhedscentre

Kort om virksomhedscentre Kort om virksomhedscentre Hvad er et virksomhedscenter? Hvad er resultaterne fra forsøg med virksomhedscentre? Hvad virker? Beskæftigelsesregion Nord 2. november 2009 Forsøg med virksomhedscentre Pilotforsøg

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 8. december 2003 via Magistraten

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 8. december 2003 via Magistraten ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 8. december 2003 via Magistraten Tlf. nr.:2581 Jour. nr.: Ref.: JHP Inddragelse af eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen. 1.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Politisk involvering og ejerskab

Politisk involvering og ejerskab Politisk involvering og ejerskab Arbejdsmarkedsområdet er på landsplan genstand for stort fokus. Der er igennem de senere år gennemført større reformer, og der forventes yderligere større reformer. Der

Læs mere

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Dato 09. maj.2011 Dok.nr. 928726 Sagsnr. 880061 Ref. Pepe/kias Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Der er indgået aftale på Christiansborg om ændrede rammevilkår for den beskæftigelsesrettede indsats.

Læs mere

2011 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen

2011 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen 11 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. SAMMENFATNING AF ANALYSENS HOVEDRESULTATER...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Beretning til statsrevisorerne om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen April 2006 RB A101/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Baggrund,

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Beskæftigelsesplan Læsø

Beskæftigelsesplan Læsø Beskæftigelsesplan Læsø 2017 Indhold Om Beskæftigelsesplan 2017... 2 Processen omkring beskæftigelsesplan 2017... 3 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 Læsø Kommunes samlede strategi

Læs mere

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet I medfør af 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, og 110, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, Vision/ Det overordnede mål Indledning Rette tilbud til rette borger med henblik på at bringe borgeren i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Fokus i indsatsen er på virksomhedsrettet aktivering

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Projekt Ny start Evaluering december 2012

Projekt Ny start Evaluering december 2012 Projekt Ny start Evaluering december 2012 Baggrund Projektet blev etableret på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Beskæftigelsesområdet - Det tværkommunale samarbejde

Beskæftigelsesområdet - Det tværkommunale samarbejde Beskæftigelsesområdet - Det tværkommunale samarbejde -MØDE DEN 14. NOVEMBER 2014 FORMÅL MED OPLÆGGET Fortælle om den nye beskæftigelsesreform som fra 2015 vender op og ned på beskæftigelsessystemet, som

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektrapport. Januar 2008

Projektrapport. Januar 2008 Januar 2008 Projektrapport Projektnummer: 110860 Projekttitel: Screening af elevernes grundlæggende, alment faglige kompetencer forud for tilrettelæggelse af grundforløbet Formål Integration og frafald

Læs mere

Alle personer med et forsørgelsesbehov skal vurderes efter de samme principper og efter samme visitationsmodel.

Alle personer med et forsørgelsesbehov skal vurderes efter de samme principper og efter samme visitationsmodel. /DQGVRUJDQLVDWLRQHQL'DQPDUN 'DQVN$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJ 3HMOHP UNHUIRUEHVN IWLJHOVHVLQGVDWVHQL5$5 Med Flere i arbejde er der lagt op til store udfordringer og flere frihedsgrader for den regionale og lokale

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS

EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS BESKÆFTIGELSE AUGUST 2016 KL INSPIRATION EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox KL Weidekampsgade 10 2300

Læs mere

Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem

Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. kontor BILAG TIL MØDE I: BESK 28.08.2006, pkt. 1 Notat Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem I. Indledning 8. juni 2006 I forbindelse med det nye beskæftigelsessystem

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen den 27.5.2010 Dok.nr. 1908607 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008

Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008 Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008 BESKÆFTIGELSESPLAN 2008 I foråret 2007 skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejde en beskæftigelsesplan for 2008.

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats NOTAT 17. juli 2013 Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats J.nr. 2013-0005802 2. og 4. kt./kba, Rgr Beskæftigelsesministeren

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Det lokale beskæftigelsesråd

Det lokale beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Bemærk at mødet er flyttet fra den 20. august til den 22. august 2013 og begynder allerede kl.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere