KØBENHAVNS MARINEFORENING

Transkript

1 UDKIGGEN KØBENHAVNS MARINEFORENING NR. 1 JANUAR ÅRGANG

2 FORMAND Leif Larsen Lygtemagerstien 24, 4th 2300 København S Tlf: Mobil: Mail: kbhmf@live.dk NÆSTFORMAND Erik Hansen Holsteinsgade 17, 3. tv 2100 København Ø Mobil: Mail: erik@maansen.dk KASSERER Hans Philipsen Kærhøjgårdsvej Lynge Tlf: Mobil: Mail: hans_philipsen@hotmail.com SEKRETÆR Johnny Bannow Emdrup Vænge København Ø Mobil: Mail: jabannow@gmail.com Karl-Erik Knaack Margrethevænget 6, 4. lejl Vallensbæk Mobil: Mail:Karlerik.knaack@gmail.com Kent Grønborg Ravn Vedbyholm Hvidovre Tlf.: Mail: kbravn@webspeed.dk Erik Staffeldt Asmussens Allé 5, st. tv Frederiksberg C Tlf.: Mail: erikstaffeldt@me.com ÆRESFORMAND H.K.H. Kronprinsen LANDSFORMAND KK Jens Ole Løje Jensen DISTRIKTSFORMAND Gert Allan Larsen BANJERMESTER Se formand FLAGBÆRER Joan Arneberg SLOPKISTEBESTYRER Erik Hansen, næstformand BESTYRELSESUPPLEANTER Joan Arneberg Mogens Larsen, mlservice@mail.dk SKYTTELAVSFORMAND Svend Nielsen Løvetandvej 16 2.tv Brønshøj Tlf: ARRANGEMENTSUDVALG Johnny Bannow, formand Svend Nielsen AFDELINGEN Takkeladsvej, opg.3, Holmen DK 1439 København K Mail: kbhmf@live.dk HJEMMESIDE UDKIGGEN Udgiver: Københavns Marineforening. Redaktion: Leif Larsen, også ansvarshavende og Per Bent Jørgensen. Layout: Hans Frederiksen, hfkc@mail.dk Tryk: Aage Søe-Knudsen offset-kopiering 2

3 Som maskinchef for Københavns Marineforening er det mig en stor glæde at kunne bekræfte, at uden en velfungerende maskinbesætning med et uundværlig dækspersonel ville det være særdeles vanskeligt at holde den kurs, der var tilsigtet og som betyder, at vi her ved overgangen til 2016 kan fryde os over, at vi er en særdeles velfungerende afdeling, der kan mønstre den formidable styrke af 257 medlemmer her ved årsskiftet, men det skal i den forbindelse indskydes, at dette høje medlemstal blandt andet er forårsaget af, at vi har fået, hvilket vi meget positivt har modtaget, 19 hjemsendte værnepligtige på prøve i et år. Det er prisværdigt, at den kampagne, der årligt finder sted oppe i distrikt XII, ved første øjekast, skaber tydelig interesse blandt de unge årgange, MEN indtil dette øjeblik må jeg blot sige: Jeg vil klappe i mine hænder første gang at jeg ser en af disse 19 unge prøvemedlemmer herude i afdelingen. Vores yngste aktive medlem er stadig evigt unge Jakob Lange, der så dagens lys i 1968 og gennem fem år har været leder af Københavns Marineforenings Musikkorps. Der kan kun herske forhåbning om, at de forskellige bestræbelser på sigt vil afstedkomme den tilsigtede interesse hos de nye medlemmer, så vi også kan få nogle nye historier ind i afdelingen(erne) fortalt af det personel, der i nyere tid har forrettet tjeneste i det danske søværn. NÅR DETTE UDKIGGEN NR. 1/16 I SLUTNINGEN AF JANUAR MÅNED DUKKER OP I ET STORT ANTAL AF LANDETS BREVKASSER VIL DET VÆRE MIT NYTÅRSØNSKE, AT VORT AFDELINGSBLAD FORTSAT VIL BLIVE MOD- TAGET AF LÆSERNE MED POSITIVE BEMÆRKNINGER, HVAD ANGÅR SAMMENKOG AF DET LÆSEVÆRDIGE STOF, DET LYKKES AT SAMMEN- BRYGGE 4 GANGE OM ÅRET VED HJÆLP AF MEDLEMMERS EGNE OPLE- VELSER ELLER STOF FRA BEGIVENHE-DER, DER IKKE MÅ BLIVE GLEMT. KØBENHAVNS MARINEFORENINGS BESTYRELSE HÅBER, AT ALLE UDKIG- GENS LÆSERE HAR HAFT EN GOD JUL, OG MED ØNSKET OM ET GLÆDELIGT NYT ÅR, HVOR NOK EN GANG MANGE SPÆNDENDE OPLEVELSER ER I VENTE. LEIF LARSEN. MASKINCHEF. Forsiden: Til Højre maskinmester & foredragsholder Gustav Schmidt Hansen flankeret af Leif Larsen. Foto: Erik Staffeldt 3

4 FØDSELSDAGE 1. november februar Dato Finn Hansen 80 år 7. februar Ole Sørensen 65 år 14. februar Immanuel B. Rodholm 95 år 28. marts Peer Egholm Andersen 80 år 11. marts Bjarne Kamper 75 år 12. marts Palle Vejby Nielsen 70 år 7. marts Mogens Mugge Busk Sørensen 55 år 8. marts Peter Karl Hagen 50 år 10. marts Kim Øberg Larsen 60 år 11. april AFDELINGSJUBILARER Bjarne Kamper 40 år Henrik Anders Christensen 25 år HJERTELIG TIL LYKKE ÆRESMEDLEMMER: H.K.H. KRONPRINS FREDERIK, JOHNNY BANNOW og ERLING RAGNWALD. Ved en beklagelig fejl var der i UDKIGGEN 4/15 skrevet, at Skyttelavsformand Svend Nielsen fyldte 60 år d. 10 august. SVEND NIELSEN RUNDEDE DE 75 ÅR D. 23 NOVEMBEROG VI HAR FOR LÆNGST SAGT HJERTELIG TIL LYKKE. FORENINGENS FORMÅL ER AT STYRKE NATIONENS INTERESSE FOR SØVÆRNET OG SØFARTEN VED FÆLLES ARBEJDE FOR DENNE SAG SAMT AT VEDLIGEHOLDE FORBINDELSEN OG KAMMERATSKABSFØLELSEN MELLEM PERSONEL, DER ER, ELLER HAR VÆRET TJENSTGØRENDE I SØVÆRNET. 4

5 AKTIVITETSKALENDER DATO BEGIVENHED KL KAMMERATSKABSAFTEN FOREDRAG V/ NULLE FRA VER DENSORKESTERET, JAZZ GENERALFORSAMLING FOREDRAG V/ PETER HARBECH 1800 FRA SØVÆRNETS TAMBURKORPS KAMMERATSKABSAFTEN FOREDRAG V/NIELS BJØRN 1800 HANSEN KAMMERATSKABSAFTEN 1800 Alle arrangementer er med skafning og normal pris for Skafning er blevet ÆNDRET TIL 90 KR. incl. Kaffe + kage. BEKLAGER DENNE NØDVENDIGE PRISSTIGNING. JEG SKAL OGSÅ I DETTE NUMMER AF `UDKIGGEN` IGEN OPFORDRE DELTAGERE I ARRANGEMENTER TIL AT OVERHOLDE TIL- MELDING TIL SKAFNING SENEST KL. 9 MANDAG MORGEN FØR TORSDAGENS MØDE. DEN LILLE DRENG TIL SIN FAR I KIRKEN: Far, hvorfor holder brudeparret hinanden i hånden? Far svarer: Det er ligesom to boksere, der giver hinanden hånden før kampen. MELLEM VENNER: Jeg drikker aldrig champagne. Vennen: Hvorfor ikke.jeg har dårlig erfaring med det. Vi fik det til mit bryllup. 5

6 AKTIVITETSOVERSIGT 4. KVARTAL Oktober: I samarbejde med De Allieredes Danske Vaabenfæller var der denne aften inviteret til foredrag ved generalløjtnant Kjeld Hillingsøe (KH). 39 m/k fandt vej til vores marinestue, som KH også med møje og besvær fandt frem til.gennem 2 ½ time bragte KH os på spændende vis gennem den kolde krigs periode, der op gennem 60-erne og 70-erne udløste adskillige spændte situationer, som vi, der gjorde tjeneste i Søværnet på den tid, helt sikkert vil huske adskillige eksempler på. 22. Oktober: Kammeratskabsaften, der havde samlet 25 deltagere. 28. Oktober: Der blev afholdt stort arrangement på Søværnets Offi-cersskole i anledning af Tordenskjolds 325 års fødselsdag. Se ref. Andetsteds i UDKIGGEN. 12. November: Aftenens foredrag v/kommandør Poul Grooss må virkelig have tiltrukket sig medlemmernes opmærksomhed/ interesse, for stuen var besøgt af 60 tilmeldte. Frank Horns referat andet-steds i UDKIGGEN. 14. November: Besøgte jeg for første gang Møn Marineforening, der har til huse tæt ved Stege Havn. Møn har stuen åben hver lørdag, og til stede fra bestyrelsen var næstformand Hans og kasserer Villy, med hvilke + andre medlemmer jeg fik en god snak. Møn afdeling består af en sammenbygning af det gamle havnekontor samt 6 en stor container, hvilket i sin helhed er indrettet på smukkeste vis, som jeg fik et godt indtryk af. 26. November: Måske var det duften af velstegt flæskesteg, der tiltrak 6 flere kammerater, end der var tilmeldt på skaffelisten, men takket være vor gode madleverandør, var der mad nok til alle 32 fremmødte, og disse blev ud over nydelsen af den gode mad vidne til, at vi fik optaget 2 nye medlemmer (Ib Olesen + Ole Larsen) samt budt velkommen til (Jens Christensen) overflyttet fra Marstal. 05. December: Julefrokosten 2015 fyldte stuen med 70 deltagere. De tre kabysgaster (Stig Alling, Michael og Christian) anrettede på smukkeste vis en lækker buffet, hvis sammensætning var overdå-dig. Stemningen blev hurtig bragt i det rette leje, så mit indtryk blev, at det nok en gang lykkedes at klare et så stort arrangement i vore egne lokaler. 24. December: Julegudstjenesten i Bethelkirken, Nyhavn, blev atter en god optakt til den efterfølgende kranselægning ved Mindeankeret, der igen i år blev flankeret af de trofaste flagbærere (7 stk.). Marineforeningens krans blev i år lagt af Ishøj Afdeling. 5 andre kranse blev lagt ved samme lejlighed. Pastor emeritus Vagn Frikke-Schmidt (tidligere Dyssegaardskirken) holdt i år den korte andagt.

7 03. Januar: Per Vilstrup Olesen skriver: Nytårsgudstjeneste Det Blå Danmark. Så kom vi atter ind i det nye år, og godt nytår til jer alle. Nogle af os var på denne meget kolde søndag i Holmens Kirke, hvor Kvindelige Marineres Musikkorps spillede to dejlige numre. Fungerende chef for Marinehjemmeværnet kommandørkaptajn Henrik Holck Rasmussen holdt tale om året der gik og året, der kommer, hvor han også takkede de lokale marineforeninger for deres hjælp og indsats i Orlogspræst Ulrik Pilemand holdt dagens prædiken omkring skyld og skam. Det gjorde han rigtig godt og formåede da også at få et lille grin ud af menigheden denne kolde søndag, hvor vi sluttede med GUD BEVARE DRONNINGEN. Efter at vi havde afsluttet den kirkelige del, endte vi med et lille glas i kirkens kor, hvor vi alle ønskede hinanden et godt nytår. Og så skulle vi hjem, troede jeg, men der var lige en lille tradition blandt nogle af deltagerne, så efter en lille gåtur i kulden, trådte vi ind i Hviids Vinstue for at slutte dagen med hyggeligt samvær over en enkelt kop øl. Af Per Vilstrup Olesen OBS! OBS! OBS! Kassereren mangler stadig mailadresser på ret mange medlemmer. Derfor: Vil I venligst indsende jeres mailadresser til Hans Philipsen? hans_philipsen@hotmail.dk Så vi kan få opdateret listen. Med venlig hilsen Formanden 7

8 Et spændende foredrag... Krigen i Østersøen , til Søs, til lands og i luften samt på de bonede gulve Aftenens foredragsholder, Kommandør Poul Grooss, som nogle af os kender fra Marinehistorisk Selskab, andre har måske deltaget i Cultours rejser hvor Poul Groos er Rejseleder og desuden en flittig foredragsholder i en del af sin pensionisttilværelse. Jeg indrømmer blankt at dette foredrag gjorde mig helt forpustet, og selv om jeg syntes at jeg fik taget mange notater, så er jeg alligevel glad for at jeg kunne tage internettet til hjælp. Kommandøren begyndte sin karriere i Søværnet i 1960 og blev pensioneret i 1992 efter at have gået den klassiske vej gennem systemet. Her skal blot nævnes at Poul Grooss har undervist i krigshistorie på Søofficersskolen, har i perioder arbejdet i forsvarets efterretningstjeneste, og har da også bestridt forskellige chefstillinger undervejs. Nu har han så begået et digert værk med mange billeder og kort med titlen Krigen i Østersøen , Kommandør Poul Grooss. 8

9 til Søs, til lands og i luften samt på de bonede gulve. Jeg har endnu ikke læst bogen, blot skimmet den, men jeg gætter på at Poul Grooss langer ud efter de vattede politikere, som herhjemme gik fjendens ærinde og som for de flestes vedkommende blev genvalgt efter krigen. I øvrigt var de fleste af de nuværende medlemmer af Københavns Marineforening børn, da 2. Verdenskrig brød ud. Jeg der dengang var 6 år, og husker ikke ret meget, der kan henføres til Kommandørens bog, kun noget af det der skete i Danmark. Derfor er det godt at der nu findes en bog, som kan oplyse om hvad der skete omkring os i de 5 år. Poul Grooss var ikke uden lune, hviket kom til udtryk flere gange i aftenens løb. Han indledte med at fortælle om 1. Verdenskrig og omtalte en amerikansk Søofficer Alfred Thayer Mahan ( ), som var af den faste overbevisning, at en nations sikkerhed og velstand i høj grad afhang af dens sømagt. I sænkede japanerne den russiske Østersøflåde, og sørgede for, at russerne ikke kunne sejle ud af den Finske bugt, russerne ville ellers gerne have haft flådebaser i Finland. Kommandøren nævnte også overfaldet på Polen, som tyskerne iværksatte med hjælp fra russerne, der ellers havde hænderne fulde i Finland. Russerne led indledningsvis store tab, hvilket gjorde 9 Stalin rasende og medførte, at nogle højtstående officerer blev henrettet. 9. april 1940 iværksatte Hitlers tropper Operation Weserübung, d.v.s overfaldet på Danmark og Norge og så fulgte de fem forbandede år. I Nordatlanten huserede de tyske Ubåde, og sænkede mange af de allieredes skibe, men efter at det var lykkedes at afkode den såkaldte Geheimschreiber en krypteringsmaskine fik de allierede langsomt overtaget. Poul Grooss fortalte også om manglen på alle slags skibe, fødevarer og om hvordan folk døde af sult. Vi hørte også om den russiske Ubådskrig i juni november 1942 og om jødeforfølgelserne. Admiral Dönitz der var chef for Ubådene ønskede mange af disse, i alt blev der bygget 1170, hvoraf 766 blev sænket. Kontrollen over Østersøen var afgørende for tyskerne. Poul Grooss fremdrog en enkelt episode om Luksuslineren Wilhelm Gustloff, som blev sænket af en russisk Ubåd i Østersøen i krigens sidste fase, hvorved ca mennesker omkom. Vi kom langt omkring og fik et indblik i, hvad der skete i vores nærhed. Et godt foredrag! Af Frank Horn

10 JEG VAR KRIGSFANGE PÅ MARGRETHEHOLM (eller som jeg oplevede den 29. august 1943) orlogskaptajn Henning Pløgers beretning, 2. del Ved køjemønstringen kl. 20 talte chefen til os. Han rådede alle til at pakke vore vig-tigste ejendele sammen og være klar til hurtigt at forlade skibet, når det blev beordret, idet der var givet ordre fra Kystflaaden til, at skibene skulle sprænges i luften eller sænkes for ikke at falde i tyskernes hænder. Tag jeres bedste tøj på klæd jer varmt på! Ingen må gå til køjs. Når der i nat pibes op fra banjerne, gælder det om at komme op i en fart. 10 minutter efter springer bomben. Der var nemlig blevet anbragt en sprængladning ombord. Som yngste radiotelegrafist skulle jeg have hundevagten fra kl. 00 til 04, så jeg gik ned for at pakke og slange. Megen hvile blev det nu ikke til, alle var trykket af situationen. Der var megen uro og diskussion på banjerne. Jeg overtog vagten på radiostationen kl. 00. Der var ingen ændring på situationen. Jeg husker endnu tydeligt den nattevagt. Der var stadigvæk fuld søvagt og damp Radiostationen i M-bådene lå oppe oppe til øjeblikkelig afgang. Det var et i dækshuset lige under broen og ved siden mørkt og regnfuldt vejr, som forhøjede af nedgangen til banjerne. den fortættede spænding. Fra tyske krigsskibe, der lå på Langeliniekajen, blev der Stationen var udstyret med en kortbølge konstant lyst med projektører ind over og en langbølgesender og to radiomodtagere. havnen og Holmen. Det syntes derfor Vi skulle lytte på en langbølge og en nærmest umuligt at slippe ud af havnen. kortbølge frekvens. Der var megen atmosfærisk Ganske vist løb rygterne om, at der var støj og megen lokal støj, især fra opstillet torpedo-affyrringsrør nede i ka- de store kraftige blæsere, der skaffede luft 10 sernehavnen til at sænke de tyske krigsskibe ved Langelinie med. Det ville dog blive svært nok for så mange skibe at komme ud af Holmen, idet den nuværende indsejling til Holmen, benævnt Nyt Løb, var spærret af Søminevæsenets afmagnetiseringsstation. Adgang til og fra Holmen var ad Hønsebroløbet. Det vil sige den indsejling, der ligger over for Larsens Plads den nuværende Amaliehave. Det fremgår da også af admiral F. Kjølsen,s bog DA DANMARKS FLA- ADE BLEV SÆNKET admiralen var i august 1943 chef for Kystflaadens stab at man i staben var klar over, at udsejling fra Holmen ville være næsten umulig, og at Kystflaadens ordre til enhederne derfor lød på at sænke enhederne eller på anden måde at gøre dem ubrugelige for den tyske be-sættelsesmagt, hvis udfald fra Holmen ikke kunne iværksættes.

11 Danske orlogsgaster under tysk vagt. Foto: Marinens Bibliotek til skibets oliefyr. M-bådene var udstyret med dampturbiner. Endvidere ville jeg også gerne følge med i, hvad der foregik på dækket, så jeg havde af og til døren til stationen på klem. Lidt over kl. 04 jeg erindrer ikke, om jeg var blevet afløst af radio-kvartermesteren blev der pebet op fra banjerne. Der var blevet modtaget et blinksignal fra Kystflåden om at sænke skibene. Et lignende radiosignal var også blevet udsendt over en lille interimistisk sender i Marineministeriet, der den gang lå ved Christians-borg. Det signal havde vi dog ikke hørt. 11 Alle mand blev nu beordret i land medbringende den pakkede køjesæk, og hele besætningen samledes ved de røde bygninger ved torpedobådsbroerne. Chefen havde antændt sprængladningen det gav de nævnte 10 minutters frist. 2 maskinmester satte samtidig maskinen på langsom bak, og da chefen og 2. maskinmester var hoppet i land, kappede dæksregnskabsføreren fortøjningerne såle-des, at SØULVEN selv sejlede ud i Flaadens Leje, hvor den gik til bunds. Det var et betagende og uforglemmeligt syn for os. En mørk og regnfuld nat, der blev gennemtrængt af kommandoråb, og snart efter de dumpe drøn fra de detornerende sprængladninger, som lidt efter lidt sendte skibene til bunds. Andre skibe var sat i brand, og deres luftskytsammunition begyndte at eksplodere og sende sporprojektiler vildt omkring. Ude i Flaadens Leje i Hønsebroløbet var en af de små minestrygere, MS 4, placeret for at forhindre nogle armerede tyske

12 trawlere, der lå ved Larsens Plads, i at trænge ind på Holmen. Chefen for MS 4 havde stukket sit skib i brand i stedet for at sænke det. MS 4 var et træskib. Det lyste uhyggeligt op, men spærrede for de tyske trawlere, der skød med 20 mm skyts med sporprojektiler ind over Holmen. Besætningen på MS 4 sprang i vandet og svømmede over til Larsens Plads, hvor de blev hjulpet i land af besætningen på en af DFDS s små rutebåde. Tyskerne havde allerede kl passeret Værftsbrovagten, men da broerne over kanalerne var lukket op, kunne de ikke komme ned på Nyholm. De måtte vende om og køre ud ad Refshalevejen og trænge ind på Holmen ad Kongebrovagten, som dog også var spærret med spanske ryttere. Det forsinkede deres fremrykning, hvorved tilintetgørelsen af Flåden blev en realitet. Jeg ved ikke, hvor længe vi stod på pladsen ved torpedobådsbroerne, men på et vist tidspunkt blev vi beordret til at afgå samlet til Planbygningen kun medtagende hånd-baggage. Køjesækkene lod vi blive tilbage. I Planbygningen samledes efterhånden de forskellige skibsbesætninger, og cheferne afgav melding til chefen for Kystflåden, kommandør Ipsen. Vi forblev i Planbygningen. Her holdt kommandør Ipsen en meget kort tale, idet han sagde: Den danske flåde er i dag blevet sænket med ære! Længe leve den danske flåde! Dette blev besvaret med et trefoldigt hurraråb. Nu opfordrede han alle til at aflevere våben, idet yderligere kamp var omsonst. Kystflådens ordre lød på at uskadeliggøre enhederne, og dette var sket. Mange knurrede over at skulle aflevere våbnene, men indså snart det fornuftige heri. Uden for Planbygningen samledes besætningerne fra Søværnets Kaserne og Kaserneskibet FYEN. Straks efter kommandørens taletrængte de tyske soldater ind med skudklare karabiner ved hoften. De beordrede alle til at aflevere våben. Udenfor Planbygningen opstod der nu et voldsomt skyderi. Herunder blev en værnepligtig ramt og døde straks efter. Desuden blev en math-elev ramt i maven. Jeg husket tydeligt hans skrig! Vi andre faldt omgående ned på maven og lå vel alle og tænkte: Hvad nu? De tyske soldater, der så ud til at være meget nervøse, vadede rundt blandt os liggende. Jeg tænkte, bare der nu ikke er én, som alligevel ikke har afleveret revolveren og prøver at skyde, så går tyskerne da helt amok og skyder os alle. Der hørtes stadig voldsom skydning, som dels kom fra de tyske trawlere, der stadig forsøgte at trænge ind på Holmen, og fra de brænde skibe, hvis ammunition og fyrværkerigrej stadig eksploderede. Endvidere blev der skudt vildt ude på pladsen mellem Under Kronen og Kasernen. Med pistol i ryggen blev kommandør Ipsen beordret til at gå frem mod arrestbygnin-gen og opfordre de indsatte til at ophøre med skydningen. Tyskerne troede, at det var fra arrestbygningen, at der blev skudt. For hver tysk soldat, der falder, vil der blive skudt 5 danske råbte kommandøren. I virkeligheden viste det sig senere var det tyske patruljer, der rensede ud i det voldsomme buskads foran kasernegården og arresthuset, der havde skudt på hinanden. Skydningen indstilledes efterhånden og officerene blev nu beordret til at melde sig, og i en gruppe 12

13 En stor del af Søværnets personel blev efterfølgende interneretni bl.a. KB-Hallen på Frederiksberg. Foto: Orlogsmuseet blev de ført bort. Vi andre blev samlet i kolonner, vore mapper og tasker blev undersøgt, og selv lommeknive blev frataget os. Under tysk bevogtning begyndte vi nu at gå mod Værftsbrovagten. Klokken var vel hen ad 07. Vi fortsatte ud af Holmen ned ad Prinsessegade. Her, hvor der nu er et plankeværk lå der beboelseejendomme. Beboerne her var naturligvis blevet vækket af skyderiet og detonationerne fra Holmen. De hang i vinduerne og opmuntrede os med tilråb, ligesom de smed cigaretter ned til os. Tyskerne skød ganske vist efter de åbne vinduer og ind i gadeportene, hvor der også stod folk og kiggede efter os. Jeg husker, hvordan en ældre ty kvinde åbnede sit vindue, kastede en håndfuld cigaretter ned til os og råbte møgsvin efter tyskerne, hvorpå hun hurtigt knaldede vinduet i igen. Foran mig i kolonnen gik en menig fra en af kutterne. Han var kun iført uniformsbukser og islandsk sweater. Han var måske nok kommet lidt langt ud til siden i geleddet, for pludselig blev han gennet væk af en tysk vagt, som antog ham for civil. Vi fortsatte nu ud til Torvegade, hvor vi drejede til venstre ud forbi voldgravene, over nværende Chrismas Møllers Plads, ned langs Kløvermarken, hvor tyskerne havde en meget stor baraklejr. Da vi passerede den, råbte den vagt, der gik i nærheden af mig til de tyske soldater, der stod i lejren og så efter os: Det var vel nok krig! Kun en af os blev skudt! Afsluttes i næste nummer af UDKIGGEN. 13

14 DANSKE KRIGSSEJLERE UNDER 2. VERDENSKRIG Gustav fortæller om mindeankeret for krigssejlerne fra 2. verdenskrig. FOREDRAG V/MASKINMESTER GUSTAV SCHMIDT HANSEN. Da jeg i foråret 2015 var på Danmarks Marineforenings flodkrydstogt på Rhinen, blev det mig bekendt, at en af turens deltagere, Gustav, i sin pensionisttilværelse også udøvede foredragsaktivitet, og selv om Gustav er bosiddende i Kolding, tilbød han at besøge os i vores marinestue torsdag den 7. januar, hvor han til de 40 fremmødte medlemmers store begejstring og interesse gennem to timer bragte os igennem anden verdenskrigs krigssejleres voldsomme oplevelser på verdenshavene. Gustav har selv tilbragt en stor del af livet på de store have, hvor DFDS, Schou og Mærsk har haft stor glæde af hans maskinmesteruddannelse, og nu bruges pensionisttilværelsen bl. a. til at holde foredrag i skoler og foreninger, og som sagkyndig i Sø- og Handelsretten anvendes også hans brede fagkundskab. Betegnelsen krigssejlere blev en kendsgerning, da ca danske søfolk, her i blandt ca. 50 kvinder, hvoraf nok den mest kendte var Ruth Thygesen, også kendt som Kanonsusie, befandt sig på vores datidige store handelsflådes mange skibe, der for en stor dels vedkommende befandt sig uden for danske farvande, da 2. verdenskrigkrig brød ud. Mange af disse 14

15 De danske krigssejlere deltog i yderst risikable konvojer, specielt på Nordatlanten til forsyninger i Murmansk, Rusland. Kun få af mandskabet fra de sænkede skibe bjærgede livet som her i en redningsflåde. skibe valgte, da de ikke måtte føre dansk flag, at sejle under engelsk eller amerikansk flag og fik dermed snart de barske realiteter at føle, og tab af såvel menneskeliv som tonnage fyldte i krigens første år en stor del af avisernes spalteplads. De tyske U-både skabte i en periode store tab, herunder også danske skibe og besætninger. Dette til trods for, at man sejlede i store konvojer, bl.a. på Halifaxruten, under eskorte af engelske krigsskibe, men alligevel fandt de tyske torpedoer hyppigt deres mål. Men minesprængninger, især i Skagerrak, forårsagede også mange forlis. Selv i årene efter krigens ophør blev skibsfarten ramt af minesprængninger, der kostede liv og tonnage. Et af vore kendte skibe, nemlig skoleskibet DANMARK, der befandt sig i amerikansk farvand, indgik i den amerikanske flåde, og blev her anvendt som træningsskib for de amerikanske kadetter. De mange skibe, der sejlede under engelsk flag, kunne selvsagt ikke anløbe dansk havn, så Newcastle blev basehavn, hvor en dansk klub, The Pool, blev etableret. Her kunne de danske søfolk hygge sig, når de kom i havn. Først fra december 1943 blev det atter handelsflåden tilladt at føre dansk flag. Det fremgik tydeligt af Gustavs beretning, at han havde sat sig godt og grundigt ind i disse års barske begivenheder, der kostede mange danske søfolk, ca. 1700, livet, mens mange af de overlevende efterfølgende led af svære psykiske lidelser, og det var ikke nemt at blive anerkendt som erstatningsberettiget. Der skulle gå mange år før den endelige anerkendelse af krigssejlernes indsats blev bekræftet. Omkring Mindeankeret i Nyhavn, der blev indviet i 1953, afholdes hvert år d. 24. december en mindehøjtidelighed, hvor forskellige foreninger stiller med flag, og der bliver lagt et antal kranse. Ved denne højtidelighed mindes de mange ofre fra den barske periode i dansk skibsfart. Tak til Gustav for sin fremragende beretning, der efterfølgende gav anledning til mange spørgsmål, som også blev besvaret med stor kyndighed. Af Leif Larsen Foto: Erik Staffeldt & Nettet 15

16 NYTÅRSMØNSTRING I KØBENHAVNS MARINEFORENING Ved Nytårsmønstringen i dag (090116) blev optaget tre nye medlemmer. Alle med blå krave, altså af Søværnet, og alle stadig erhvervsaktive: Til højre for næstformand Erik Hansen og afdelingsformand Leif Larsen er det Frank Pedersen, ansat i Søopmålingen som enemester, Martin Holtegaard, janichar og Elias Beltoft Eliasen, tuba, begge tjenstgørende i Søværnets Tamburkorps. Af Erik Staffeldt Nytårsmønstring Lørdag var også dagen hvor vi skulle til Nytårsmønstring, dette var min første nytårsmønstring i Københavns Marineforening så hvad er nu dette for noget, måtte jeg også spøgeren af de ældre medlemmer om i torsdags, og det er hyggeligt samvær. Det kunne jeg godt tilslutte mig efter at havde været med. En dejlig middag blev serveret en fiske forret og brunkål til hovedret og ind i mellem optagelse af tre nye medlemmer (se anden artikel). Under denne nytårsmønstring blev musikken også et omdrejningspunkt, både som tale og udførelse. Vi fik gode historier bl.a. fra Femø Jazz, men også mere munter indlæg det måske ikke var helt sandfærdige, en rigtig hyggelig mønstring. Det musikalske kom fra fire medlemmer og en gæst (måske kommende medlem) Se de små videoer der blev optaget, det gav en dejlig stemning i vores flotte lokaler og jeg tror at alle kom hjem med en dejlig oplevelse fra denne eftermiddag/aften, hvornår mønstringen sluttet vides ikke, jeg lettet anker ved 19 tiden og satte kursen hjem over. Tak til alle for en dejlig oplevelse. Af Per Vilstrup Olesen Foto: Erik Staffeldt 16

17 KØBENHAVNS MARINEFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 25. FEBRUAR 2016 KL I STUEN. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Beretning. 3. Regnskab. 4. Bestyrelsens forslag. 5. Indkomne forslag. 6. Fremlæggelse af budget. 7. Valg til bestyrelsen: a. Formand: Leif Larsen, modtager genvalg b. Sekretær: Johnny Bannow, modtager genvalg c. Bst. medlem: Karl-Erik Knaack, modtager genvalg d. Bst. suppl.: Joan Arneberg, modtager genvalg e. Bst. suppl.: Mogens Larsen, modtager genvalg 8. Valg af revisorer og revisorsuppleanter: a. Revisor: Henrik Christensen, modtager genvalg b. Revisor: Mogens Anker, modtager genvalg c. Revisorsuppl.: Frank Jørgensen, modtager genvalg 9. Valg af sendemænd. 10. Valg af flagbærer og reserveflagbærer. 11. Eventuelt. Lay Out UDKIGGEN. 17

18 BESTYRELSENS BERETNING 2015 BESTYRELSEN kan med tilfredshed skue tilbage på endnu et års mange gode og spændende aktiviteter. KØBENHAVNS MARINEFOENINGS tilstedeværelse i lokalerne på Takkeladsvej blev sikret i endnu et år, om end nye administrationsmæssige ændringer af Nyholms bygninger kunne frygtes at berøre vore lokaliteter, men selv om KEMP og LAURITSEN har overtaget ansvaret for alle bygningernes indvendige tilsyn og vedligeholdelse, er vores eksistens på adressen endnu ikke blevet berørt. MØDEAKTIVITETEN ved årets arrangementer har atter været ret svingen-de fra 20 til 70 deltagere, men arrangementsformandens ihærdige bestræbel-ser på at skaffe populære foredragsholdere til 8 årlige foredrag, har også i 2015 afstedkommet et afvekslende program. Jeg tror, at vi kan være tilfredse med indholdet af årets aktivitetskalender. Antallet af årlige bestyrelsesmøder er blevet reduceret forsøgsvis fra 11 til 8, som et led i beskæringer af udgifter. Den ændrede bestyrelsessammensætning har vist sig at indfri den ønskede hensigt, og bestyrelsesmøderne er blevet afviklet i en behagelig atmosfære. MEDLEMSTALLET blev i år stærkt forøget på grund af den af Landsforeningen, og specielt inspireret af distrikt Nordjylland, iværksatte kampagne, der tilførte os 19 værnepligtige som medlemmer, i særdeleshed hjemsendte fra DANNEBROG, der er blevet tilbudt gratis prøvemedlemskab indtil udgangen af 2016, således at vort medlemstal ved udgangen af 2015 er 257. Medlemstallet har ikke tidligere været så højt i min tid som formand. ØKONOMIEN i afdelingen er god, men da udgifterne, specielt til porto samt trykning af UDKIGGEN, er steget voldsomt og forventes at stige yderligere i det kommende år, kan der forventes en lille kontingentstigningsikrafttrædelse fra Jeg tror, dette er en tendens, der desværre breder sig i mange af landets afdelinger. FLAGBÆRERNE Joan Arneberg og 18

19 Svend Nielsen samt hjælpere har været meget flittige som deltagere med vore to flag ved forskellige arrangementer. SKYTTELAVET har deltaget, med rimelige resultater, i landsskyttestævne og til distriktsskydning og passer i øvrigt flittigt deres skydetræning inde i DGI-byen. Og så er der sat alle kræfter i gang til næste års fødselsdag, når skyttelavet runder de 100 år i UDKIGGEN,s fremtid skal nok blive sikret. Trykning af bladet bliver i dag udført af et trykkeri i Jylland. Kvaliteten er stadig den samme, men desværre er udgifterne tredoblet. Hans Frederiksen, vores trofaste lay-outer, sikrer, at bladet stadigvæk vækker stor positiv opmærksomhed hos dets mange læsere. Et stort antal af adressanterne vil for fremtiden få bladet tilsendt elektronisk, hvilket heldigvis viser sig, at mange er tilfredse med. Der er dog stadig mange, der ønsker bladet som hidtil. FREMTIDEN i Danmarks Marineforening med de påtænkte struktur-og vedtægtsændringer, som de to arbejdsgrupper har bearbejdet snart gennem to år, forventes afsluttet for vedtagelse ved sendemandsmødet i Korsør i Københavns Afdeling ser frem til ændrede vedtægter, der helt sikkert også vil ændre medlemssammensætningen hos os. KØBENHAVNS MARINEFOENINGS BESTYRELSE VIL FORTSAT GØRE SIT BEDSTE FOR AT BEVARE DET RY, DER ER KENDT UDE I LANDET. PÅ BESTYRELSENS VEGNE LEIF LARSEN AFDELINGSFORMAND HUSK!!!! For at have stemmeret skal kontingent for indeværende år være betalt inden generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret de traditionelle gule ærter med lidt tilbehør til en pris af 100 kr. TILMELDING TIL FORMANDEN PÅ TLF ELLER MAIL kbhmf@live.dk senest søndag d. 21 februar kl

20 Skyttelavets bestyrelse LAVFORMAND Svend Nielsen Løvetandvej 16, 2. tv Brønshøj mail: NÆSTFORMAND Ole Reese Ryparken 160, 1. th København Ø mail: KASSERER Joan Arneberg Hovedgaden 1C (NOKKEN) 2300 KBH S mail: joanarne47@gmail.com SKYTTEUDVALGSFORMAND Pierre Jensen AFDELINGSFORMAND Leif Larsen FLAGBÆRER Erik Povlsen ÆRESMEDLEMMER Mogens Pedersen John Werge FREGATUDVALG Svend Nielsen, formand Joan Arneberg, kasserer BESTYRELSESSUPPLEANT Vagn Bacher mail: vbacherjacobsen@gmail.com SEKRETÆR Per Bent Jørgensen Almegård Alle 14, 2. th Kastrup / mail: pbjalmegaard@post.tele.dk BESTYRELSESMEDLEM Jens Svendborg Øresundsvej 138 Y 2300 København S mail: lcs@mail.tele.dk BESTYRELSESMEDLEM Preben Isenbecker Cypres Alle Kastrup / mail: bipr@vip.cybercity.dk 20

21 aktivitetskalender for sæson DATO AKTIVITET STED KL. UGE SKYDELEDER Opstart til ny sæson Holmen Svend Nielsen Rensning af våben og træning 21 DGI Svend Nielsen Træning DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Distrikt skydning, Glostrup Pierre Træning DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Andeskydning. DGI Preben træning. DGI Per Bent træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Juleafslutning DGI/Holmen Svend Nielsen Opstart efter juleferie DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Snapseskydning DGI Preben Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Generalforsamling. Holmen Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent 19/ Landsskyttestævne DGI Svend Nielsen Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Træning. DGI Per Bent Træning. DGI Svend Nielsen Træning & afslutning DGI Svend Nielsen Fregatskydning Holmen Svend Nielsen

22 Generalforsamling Skyttelavet Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 9. februar kl. 18,00. I Marinestuen. Dagorden. l. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Beretning. 3. Regnskab. 4. Bestyrelsens forslag. 5. Indkomne forslag. 6. Budget og kontingent for Valg af bestyrelsen og suppleanter. 8. Valg af revisorer og suppleanter. 9. Valg af flagbærer og suppleanter. 10. Eventuelt. På bestyrelsens vegne. Svend Nielsen. Formand. Regnskaberne vil ligge skriftlig på generalforsamlingen. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 28. januar Efter generalforsamlingen serveres der 2 stk. smørrebrød og en gammel ost til en pris af 60,00 kr. Tilmelding skal ske til, Per Bent Jørgensen på tlf eller på Mail: pbjalmegaard@post.tele.dk senest onsdag den 3. februar Efter denne dato kan man ikke bestille mad. Bestyrelsen 22

23 Beretning 2015 Når dette læses er vi i 2016, Bestyrelsen ønsker alle et godt Nytår. Hvordan er det så gået i 15? Vi holdt som sædvanlig vores generalforsamling først i Februar. Ole Reese der var fungerende næstformand blev valgt igen som næstformand. Vi har deltaget 3 steder, mod Pionererne. En meget hyggelig aften, som sluttede i deres lokaler som de må dele med andre. I år er det så vores tur til at være vært. Vi må ikke glemme vores Fregatskydning, der var lidt færre tilmeldte til skydningen, men så desto flere til frokost. Fregatkaptajn blev Per Malmquist, et stort tillykke herfra. Vi var i Brøndby til distriktsskydning, hvor vi opnåede en flot 3. plads. Vi bliver ikke bedre, når vi skyder uden for vores egne baner. Så tog vi til Hanstholm til Landsskyttestævne. Det var en meget lang tur. Det var et godt stævne. Tak for det Hanstholm! Bedste skytte fra os blev Solveig Unø. Tillykke med det Solveig! Men vi blev hvor vi har været de sidste par år. Men nu ser det bedre ud. Der er kommet nogle nye regler, hvilket betyder, at vi nu må skyde med fast anlæg. Det har bevirket, at trænings resultater er blev en del bedre. Men alt er jo ikke negativt, i oktober 2016 har Skyttelavet 100 års Jubilæum. På generalforsamlingen blev der blive nedsat et udvalg, der vil blive indkaldt her først i året. En ting ligger fast, det afholdes i Marinestuen. Det var i grove træk, hvad der var. Det kan uddybes ved Generalforsamlingen. Bestyrelsen siger tak til Jette Larsen, og Lis Svendborg for hjælp ved Fregatskydningen! Bestyrelsen har holdt møder når der har været noget at tale om. En stor tak til alle for godt kammeratskab, en tak til bestyrelsen for godt samarbejde! Svend Nielsen Formand 23

24 Da Selskabet fejrede søhelten Den 28. oktober 2015 vil omkring 350 mennesker sent glemme. Det var dagen, da 325 året for en gammel dansk-norsk søhelt, Peder Tordenskiolds, fødsel og 50 året for stiftelse af selskabet Danske Tordenskiold-Venner blev fejret. Med piber og trommer. Og lidt til. 300 deltog i markeringen af de to begivenheder på den gamle søhelts fødselsdag og en del andre var involveret i forberedelser og gennemførelse af arrangementet, som har været under nøje og detaljeret planlægning med mange møder og drøftelser gennem måneder. Tidsplaner, instruktioner og generalprøver blev gennemført for at sikre, at alt kunne gå rigtigt til, når nu Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, samt en række andre højtstående personer, herunder en skribe nuværende og tidligere admiraler og gæster fra Norge, skulle komme og deltage i fejringen. Efterfølgende er udgivet en 128 sider stor bog om begivenheden i 500 eksemplarer af foreningen, der officielt hedder Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VEN- NER og omtales internt som Selskabet. Fejringen af Peter Tordenskiolds fødsel og der af følgende bedrifter (slaget i Dynekilen i 1716 m.fl.) fra hans side, og af selskabets jubilæum, foregik over mange timer fra kl. 14 med mindehøjtidelighed i Holmens Kirke og efterfølgende jubilæumsreception i Søværnets Officersskole, hvor der blev holdt en del taler og spillet musik af Søværnets Tamburkorps. Københavns Marineforening, hvis marinestue indtil videre er nabo til officersskolen, var anmodet om at stille med nogle mindre hjul til at få det store arrangement til at dreje rigtigt rundt. Det var med glæde, afdelingen modtog anmodningen om at stille messegaster, der sørgede for at servere snacks, frugt, små kager og drikkevarer for gæsterne, afrydning og opvask og hvad en massegast ellers skal have for øje som hyggespreder for gæsterne. Jørgen Falkenberg og hans to hjælpere stod for de kulinariske herligheder i kabyssen og Karsten Nielsen, der også er et kendt ansigt i marineforeningen som tidligere ansat på SOS og dermed huskendt, sørgede for at de lånte glas, tallerkener og service også kom tilbage på rette plads efter skylning og rengøring. Det blev en otte timers dag på kontoret. Muntert og interessant på mange måder. Joan Arneberg, Karl-Erik Knaack, Erik Nygaard og Søren Konradsen. 24 Tekst & foto: Erik Staffeldt

25 HISTORIEN OM ET SIGNALHORN En augustdag i 2015 mødte jeg (Leif Larsen) Kontreadmiral Niels Mejdal ude på Nyholm. En lille snak med admiralen afstedkom, at denne tilbød at skænke et ældre signalhorn til vores afdeling, hvilket jeg straks takkede ja til. Signalhornets historie følger nu: Ved markeringen af 60-året for Flådens sænkning d. 29 august 1943 dukkede to signalhorn op på fregatten PEDER SKRAM. Det ene og det nyeste er blevet brugt ved fregatternes sidste og endelige kommandostrygning d. 4. januar I dag er dette signalhorn udstillet på fregatten. Det andet signalhorn stammer fra før 2. verdenskrig. Det er en gammel tradition i marinen at blæse tapto, når det er tid til at gå til køjs. Trods marinens meget begrænsede udfoldelsesmuligheder under den tyske besættelse, fastholdt man tradi-tionen med tapto her på Holmen. Hver aften blev der blæst tapto på Batteriet Six-tus. Også så sent som d. 28 august, hvor værnepligtig Svend Konggaard blæste signalet. I sine erindringer skriver han; Jeg måtte blive oppe for ved solnedgang at tage del i skansevagten og senere på Batteri Sixtus blæse tapto. Det var en meget smuk sommeraften, og retrætens tre poster gav genlyd over hele havnefronten. Da den sidste tone var døet hen, svaredes med en blæsersats fra en af de tyske både, der lå ved Langeliniekajen. Blot 7 timer senere blev Flåden sænket, Holmen besat og marinens personel interneret.. Værnepligtig Svend Konggaard læste senere til præst og er for nylig død. Signal-hornet lå i mange år i hans gemmer, men blev i forbindelse med 60-året for Flådens sænkning fundet frem og overdraget til fregatten PEDER SKRAM. Ved markeringen af begivenheden på Holmen den 29. august 2003 blev det gamle signalhorn benyttet 25 af en hornblæser fra Søværnets Tamburkorps. Signalhornet er en del af historien om Holmen. Derfor er det en glæde at kunne overrække dette bulede signalhorn til Københavns marineforening. Kontreadmiral Niels Mejdal. Foto: Flådens Historie P.S. I 2010 deltog jeg i Danmarks Marineforenings bustur til det Nordøstlige Tyskland, hvor bl.a. en frisk herre, Svend Konggaard, på omkring de 90 år deltog, og jeg blev klar over, at han var medlem af Frederiksberg Marineforening. Vi udveks-lede mange muntre ord på denne tur. Senere oplevede jeg i forbindelse med en begravelse fra Holmens Kirke, hvor Svend deltog, at han fremdrog et lille signalhorn fra sin frakkelomme og spillede last post på kirkens forplads umiddelbart inden rustvognens bortkørsel. Meget højtideligt. Det er med stor glæde, at Københavns Marineforening nu er kommet i besiddelse af et signalhorn med denne unikke historiske beskrivelse. Afdelingsformand Leif Larsen Næstformand Erik Hansen med signalhornet. Foto Hans Frederiksen.

26 26

27 27

28 28

29 29

30 29. AUGUST august BRÆDDDEBÆNKEN. (Flådens leje, red.) En af de vigtigste og mest markante dage under besættelsen var den 29. august Dagen før havde Den danske Regering endeligt sagde NEJ til den tyske besættelsesmagt, som bl.a. forlangte dødsstraf indført begrundet i den stigende sabotage. Min Far var chef for Søværnets Bygningsvæsen, og Bygningsvæsnet havde kontorer og tegnestuer i en bygning på Frederiksholm, der lå der, hvor Filmskolen nu holder til. Bygningen blev tegnet af arkitekt Klok, som var chef for arkitektsektionen, og arkitekt Holger Sørensen, og den stod færdig, så vidt jeg husker, i 1938 eller i begyndelsen af Under bygningen befandt Flådens bombe- og gassikrede kommandocentral sig. Allerede fra den 9. april 1940 oprettede Bygningsvæsnet en døgnbemandet teknikervagt. Vagten fra den 28. til den august 1943 deltog chefen selv i. Alle på Holmen vidste, hvad der var i vente, så Bygningsvæsnet sendte konstruktør Lorentzen, som havde teknikervagten den dag, med et par mand i en rufbil ned til broen mellem Arsenaløen og Frederiksholm, for at sikre sig, at den i påkommende tilfælde kunne hæves. Min far skriver i sin dagbog: Kk Hauptmann- Andersen melder, at alt militær forbliver på Holmen. Orlogsværftet, Søartilleriet, Søminevæsnet skal være klar til arbejde. Aftalte at teknikervagten alene kan klare at åbne Frederiksholmbroen og Nyholmbroen. Da situationen er meget spændt kommer jeg herud kl. 18:30 og bliver i nat. Selv cyklede jeg ud med middagsmad til ham samme tid. Krigstiden var rationeringstid, så mit job var at cykle ud med middagsmad til min

31 29. august DRYADEN & FLORA. far, når han overnattede på Holmen, hvad der ofte skete, så den 28. august var jeg som sædvanligt ude på Holmen. Dengang blev man standset af vagtmanden, som havde til huse i Værftbrovagten. Han udfærdigede en passérseddel, som skulle afleveres i underskrevet stand, når man igen forlod Holmen. Når jeg normalt var derude, benyttede jeg ofte tiden med af cykle ned til Bradbænken. Spændende var for en 10 års dreng at se på alle skibene. Der var u-både, torpedobåde, minestrygere og mange andre, bl.a. Hejmdal og Lindormen, som jeg siden kom ud med, da jeg aftjente min værnepligt i Den 28. august blev der ikke lejlighed til at runde Bradbænken. Der foregik ting, som ikke var sædvanlige, og at stemningen var intens, fornemmede man straks. Jeg fik strikt ordre til ikke at cykle ud på Nyholm, men bare at køre hjem igen umiddelbart. Hvad der var i vente, havde jeg ingen idé om, men at noget ville ske, var jeg ikke i tvivl om. 31 Hjemme igen tog min mor, som jeg husker det, tingene med en knusende ro, selvom hun jo nok har haft sine tanker om, hvad som kunne hænde. I hvert fald vågnede vi ved 4-tiden, dels fordi tyskerne kørte med kampvogne nede på Amager Boulevard, og skud lød også. Da vi også kunne høre eksplosionerne ude fra Holmen, blev min mor alligevel lidt betænkelig ved situationen. Bedre blev det ikke, da Orlogsværftets underdirektør Thorvang ringede min mor op om morgenen og meddelte hende, at flåden var sænket, og at der var skyderi, så hun skulle ikke forvente at se sin mand igen. Det tilgav hun ham aldrig. Min far skriver i dagbog for 29. august: 0430 hørte sprængninger. Undtagelsestilstand. Kl spørger teknikervagt Lorentzen Kmd. Grandjean om forholdsordre idet han oplyser, at jeg er til stede. Svar: har ikke brug for teknikervagten, vi kan som civile forsøge at komme ud ad Værftbro-

32 29. august Lougen & Laaland en. Da klokken var 11 kom han smilende hjem. Alt var gået, som det skulle. Efter min far var hjemme i god behold, fortsatte livet for mit vedkommende sin vante gang. Da der boede flere søofficerer, blandt dem kontreadmiral Bjørn Andersen og Kmd. Kaalund, i den ejendom, jeg boede i, snakkede vi drenge om, hvad der var sket, for det var jo spændende, endelig havde vi vist tyskerne, hvad vi mente; men det var så det. Jeg vender tilbage til min fars dagbog, fordi han for 30. august skriver: Ingen vanskelighed ved indpassagen kl Alle mødt talte til teknik- og kontorpersonel talte til folkene, 1000 i MM (Marineministeriet) hos kontorchef Langseth, alt fortsætter men forceres ikke. Tur på Nyholm. Såvidt det kan oplyses: 27 skibe sænket i Flådelejet, ingen værksteder beskadiget bortset fra flyvemaskinværkstedet. Arbejdet fortsættes. Nyholmtelefon kan ikke benyttes i MM at fortælle nærmere enkeltheder. Jeg havde 32 set, at min far havde et af en lille Leica. Det må han have brugt på sin tur på Nyholm. Resultatet ses på denne artikels billeder. Man kan spørge om, om jeg er den rette til at skrive om begivenhederne den 29. august 1943, for jeg var der jo ikke, og det er jo kun, hvad en 10 års dreng erindrer om begivenhederne, så derfor har jeg måttet supplere med de korte bemærkninger, der fremgår af min fars dagbog, som til gengæld er skrevet, mens det foregik. Begivenhederne må åbenbart have gjort et stort indtryk på mig, for jeg tror i 1963, da der var en stor NATO øvelse, hørte jeg tidlig på morgenen bæltekøretøjer ude på Buddingevej, hvor vi boede dengang, hvilket resulterede i, at jeg smed min kone af sengen med råbet: Tyskerne kommer! Første da vågnede jeg. Af Flemming Lehrmann, medlem af Københavns Marineforening Foto: Museumcenter Hanstholm

33 Af Kent Ravn I forbindelse med den nye danske film UNDER SANDET, om rydningen af miner ved den jyske vestkyst, synes jeg, at det vil være passende, at gøre opmærksom på, at også søværnet havde en stor opgave i, at holde øje med de tyske minestrygere, som var sat til at rydde miner i de danske farvande efter 2. verdenskrig. På den baggrund får I her en afskrift af, for mig ukendt avis, udgivet 4. oktober Dansk krigsskib i alarmberedskab ved Frederikshavn. Man ventede uroligheder ombord på de tyske ministrygere, da Nürnbergdommene faldt. I den sidste uge har det danske krigsskib NIELS EBBESEN og nogle danske minestrygere ligget kampklare ud for Frederikshavn med kanonerne rettet mod de tyske minestrygere, som har station der. Man var forberedt på uroligheder, men nu synes faren at være drevet over, og i dagens løb afblæser flåden aktionen. Baggrunden for denne tilsyneladende meget drastiske forholdsregel var afsigelsen af dommene i Nürnberg over de tyske krigsforbrydere. Man var fra dansk side især spændt på at se eventuelle tyske reaktioner på dommene over den tyske flådes tidligere spidser, Dȍnitz og Raeder. Siden Tysklands kapitulation har en stor tysk flotille minestrygere arbejdet i de danske farvande, og dette arbejde ledes af danske myndigheder. Tyskernes hovedstation er Frederikshavn. Heroppe ligger omkring 100 tyske skibe med henved 2000 mands besætning. 33 Hvorfor NIELS EBBESEN ikke kom til Færøerne I slutningen af sidste uge forlød det, at NIELS EBBESEN skulle sejle den danske delegation til Færøerne, men i stedet fik skibet ordre til, sammen med nogle minestrygere, øjeblikkeligt at afgå til Frederikshavn. Her har det danske skib ligget en uges tid. De danske myndigheder var indstillet på, at de tyske marinesoldater, så snart dommene i Nürnberg var afsagt, ville foretage en eller anden form for demonstration, forsøge oprør, eller lave sabotage mod deres skibe. På de tyske ministrygere findes både kanoner og ammunition, dog kun til at skyde miner ned med. Samarbejde med de allierede flåder Man sendte derfor et krigsskib til Frederikshavn og havde desuden etableret et samarbejde mellem militærregionerne og politiet på land. Det var meningen, at man med hård hånd ville slå alle forsøg på demonstrationer ned. At disse forholdsregler ikke var udslag af overdreven nervøsitet, ser man bedst deri, at de allierede også foretog en hemmelig koncentration af krigsskibe i de vigtigste havne før domfældelsen i Nürnberg. De danske flådemyndigheder har også i denne sag haft samarbejde med de allierede. De tyske ministrygere afgår på søndag fra Frederikshavn til de sydlige farvande, hvor de skal stryge miner i efteråret. Først til foråret skal de igen til Kattegat.

34 Afskibning af ubåde fra Kiel til Colombien I begyndelsen af November, deltog jeg i indskibningen af 2 tyske ubåde, som var afhændet til den columbianske flåde og skulle transporteres på lugerne af fragtskibet BBC Sapphire, et spcialskib befragtet og forvaltet af BBC Chartering GmbH, Leer. Indskibningen fandt sted i flaadehavnen i Kiel under opsyn af Thyssen-Krupp Marine Systems, som stod for forberedelsen af ubaadene, forinden afsejlingen til Columbia. Ubaadene tilhørte tidligere den tyske marine med kendetegnene hhv. U23 og U24, et par 35 år gamle enheder med en dybdebegrænsning paa 100 meter, som under de nye navne Intrepido og Indomable var tiltænkt indsats i kampen mod narkotikasmugleri. Egenvægten per ubåd var 468 tons. Med en krankapacitet paa 2 x 400 tons, var dette en relativt let opgave for skibets 2 kraner. Efter forberedelse af lugerne for modtagelse af ubaadene, en opgave, som tog 3 dage, ankom ubaadene langs siden 34