ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen"

Transkript

1 ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

2 l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

3 »'M Danmarks

4

5

6

7 Bidrag til en historisk Udsigt over Danmarks Hesteavl. N-d Erik Viborg. Kjebenhavn, i8vo> Tr,'kt paa H. Tikjsbs Forlag, h»sz, Breum.

8

9 Den redelige, kyndige og nidkm Embedsmand Friderich Carl Emil NielscN/ Skuemester over det kongelige Stuttene paa Frederiksborg og Inspekteur over det kongelige Skcrftrie ved Esserom, tilegnes disse Blade af Forfatteren. ' '

10

11 Aen danske Hest har endog fra de aldste Tider af erhvervet sig en udmærket Anseelse ved sin Skjsnhed, Styrke, Lcrrvillighed, adle Udseende og Varighed.' Af alle Europas Heste crkjendes den Danske for at vcrre den bedste Skolehest. Den larer ligesaa let den spanske <Hang, som at gjsre Courbetter. og udsver begge Bevægelser med lige 2Edelhed. Selv den bevsmteengelamder maa her vige den Danske, og denne gisr ^)De Ksendsgjerninger, hvorpaa denne liden Aft hai^dling grunder sig, skylder jeg fornemmelig Hr» Oberhofmarskal Hauch, da han har forundt mig fri Adgang til Sraldarchivet, hvori der findes de nsjagrigste Protokoller over Hestenes Afgang og Tilgang siden Aarer 1680 indtil ncervcrrende Tid. Ved dem er det, at jeg har kunnet udfinde Op, rindeljen til vore bersmte^hesteraser, og hvormeget de kougl. Stutterier have bidraget til Hesteavlens Sorbedring j Danmark. Ligeledes har jeg ved Hr. ^ustitsraad og Geheime-Archivarius Thors kelins Beredvillighed faaet adskillige Oplysninger fra Geheimearchivet. Fra det kongl. Haandbibliothek bleve for Slottets Brand adskillige Stutteri?.-Bsger og Stutterie.'Dokumenter afgivne til Veterinærskolens Bibliothek, hvorved jeg har erholdt flereefterretninger om Frederik den femtes statue paa Amalienborg og om Stutteriet vaa Iagerspriis. A

12 » gjsr desuden med ligesaamegen Kraft, Capriolen»g Croupaden, som hiin. Alle Nationer beundre dens Fortrinlighed til Kjsrebrug; og i hvilket Land finder man en stjsnnere Ridehest til Pragt! Selv den danste Ridekleppert kappes med den engelske Veddelsber i at tilbagelocgge den langste Vej i den korteste Tid. Til intet Brug erkjendes den dqnste Hestes Varighed og Styrke mere end Krigstjenesten. Dcn er en Grundststte for det romers?/kejserlige Kavallerie. til Den er sand Pryd for den kursaxiffe Livgarde, og den ssges endnu til Nytterhest af Preusserne, som have anvendt Millioner for selv at opdrage KrigShcste. Franskmandene kunde ej undvare den, vore Naboer trange til den, og den stolte Britte maa beundre den som Krigshest. Ogsaa Preussens store Frederik maatte tilstaae dens Godhed og Styrke pa«en hastig Retraite gjennem et Morads, hvor hans hsjt elffede Engelander ej langer vilde staae ham bi. Stater, som tilfsrn have kunnet forsyne Danmark med Stodheste, maa nu ssge dem her og skattere sig lykkelige ved at erholde dem. Den forrige Konge af Preussen lod fozgjaves paa eengang soge zoo

13 2oo danffe Hengster. Dm romerffe Kejser kadet aariig komme af dem, for ac forbedre Hesteavlen i sine Starer, og Spanierne ansee dem for et af de vigtigste Redningsmidler for deres saa dybt nedsunkne Hesteraser. Kaster man c! ffjsnsomt Ae paa den danske Hesteavl, opdager man snart Kilden til dens Fortrinlighed. Hvor man finder en Hest af udmcerket Skjonhed, nedstammer den i narmere eller fjernere Led fra det kongelige Stutterie. At udfinde Oprindelsen og Udbredelsen af dette, er at opdage den sande Aarsaz tii Ladets blomstrende Hesteavl. Kundffab herom vilde ikke allene vise os de Midler, af hvilke man t crldre Tider har betjent sig, for at forbedre Hesteavlen, og vedligeholde den i en forbedret Tilstand, men vi vilde ogsaa ved den, som ved enhver historisk Kundskab, kunne opstille en Ncrkke af Kjendsgjernin? ger, sammenligne dem, og deraf uddrage Slutninger, lom endnu noermere kunde lede vore Fremgangsmaader og fore os til det sande Maal. En historist Udsigt over det kongelige Stutterie og Landets Hesteavl vilde vcrre mere end blot underholdende; den vilde ogsaa gavne. Det er imidlertid langt fra, at jeg tr»er mig i Stand til, at kunne meddele her flig en A s UdsigL.

14 4 Udsigt. Det er blot et lidet Bidrag jeg vover at fremlægge. At Odin har indfsrt et tartarijk Heste'Slags i Norden, er mere end sandsynligt. Enhver, som har seet de saakaldte Steppen - Pferde eller vilde Heste fra Ukrainen og andre Sletter i Tartariet, vil finde, at vore sjcrllandske Bsnderheste ligne hine fuldkom, men. Den norske og islandssehest bcerer ogsaapr«/ get af den vilde tartariske Hest, naar man kun fratager det grove Hoved og den brede Hals, som hine have faaet ved at vcere opfodte fiere Aarhnndrede i bjergfulde Egne. Efterretningen, som vi h<v?e om de ocldgamje vilde Stuttetier i Island, vise ogsaa, at disse have varet indrettede paa tartariff Fod. Selv Tartarernes Overtroe, at man ved Livmerktt?: Tiabningen aftaaregangen i Ncrsen, kunde bestemme Hestens Levetid, har forplantet fig hos ot tilligemed den tartariste Hest indtil vore Dage. Hesten var aftartarerne hsjt elsket. De gjorde meget af den til Rideovelser; de spiste og offrede den. Vi finde det samme hos Nordboerne i Oldtiden. Deres Kjerlighed til dette Dyr gik endnu videre; de troede, at de i Valhalla skulde fryde sig med den paa ny, og Hesten vod derfor samme (Lravhsj, som Herren. Den

15 5 V Den tartariffe Hest forskaffede vel Norden en Hesterase, men dets forffjcllige Egne gav den sårskilte Egenskaber. Dcn maatte naturligviis i Danmark vorde stsrre og ffjsnnere end i Norge og Island«Den norske og islandske maatte derimod formedelst deres Fsdested foreene Styrke med en liden Krop, opnaaehaardfsrhed,og faae et sikkert Fodstifte. Den islandske Hesteavl maatte desnden vinde meget ved Istandernes Veddelsb med Heste og deres Hengste- Kamp. De dreve disse tvende Forlystelser til Pderligheder, og anvendte utroelig Umage for at faae lette Heste til Veddelsb og stcerke Hengster til Strid. - Man brugte til Hengste, Kampenttetts-ar og vi^») naturligviis de bedste og stcrrkeste Stodheste, som man havde udvalgt med megen Skjsnsomhed og plejet med grandscies Omhyggelighed. Saadanne Hengster bleve af'deres ^.jere ophidsede til Kamp, som ofte endte sig dermed, at den stcrrkere drcrbte den svagere. Den sejrende blev overmaade hsjr agtet og anvendt til Avl. Hvor ' gruesom *) Vi6. Llici viscjuilirionez cze veterurn ivnslium Islsnclolum ^>erel,r!» narionikuz 17;;, 8vo, kaz. 15Z.

16 6 Kruefom end denne Heni;stkampen var, faa havde den imidlertid den vigtige Indflydelse paa Istandernes Heste, at kun de bedste Stodheste fortsatte deres Nascr. Gotherne havde ogsaa til denne Tid ligcartede Forlystelser. Naar Kjcrre og Moser vare frosne og tillagte med Iis, holdt man i alle Landskaber Veddeleb for at udfinde de bedste Heste; men Tab for deres Hesteavl var det, at disse bleve ossrede, og ab de nastbcdjte bleve givne Kongerne til Krigsbrug. dette treer jeg, bliver det indlysende, at vore hedenske Forfadre maa have havt gode Heste, og hermed begynder Danmark. Af sandsynligvis Hesteavlens lfsrste Periode i Da vi bleve Christne, sik vore Heste ogsaa en anden Skjcrbne, folgelig et nyt Udseende, og her begynder den anden Periode af den danste Hesteavl. Den christelige Religion betog os vor tartarisse Kjer, lighed til dette Hunsdyr. Som Christne maatte vi ej lcrngere 5de Hestekjsd og ikk? engang rore ved den dsde Hest; heraf flod, at dm blev anseet foragtelig oz i det Hele mishandlet, fornemmelig naar den blev syg og gammel. Som Christne maatte vi ikke lomgere ossre Heste og tabte fslgelig DrivefM'M til vore Veddelsb

17 deles og derved Lejlighed til at faae Kunbffab om gode Heste og satte Priis paa dem. Ved en starkere Agerdyrkning indførtes et strangere Arbejde for Hesten, og alt bidrog nu til, at den danske Hest maatte udarte, og Avlen tabe sig i det Hele. Disse flcmme Fslger, som den christelige Religion havde paa vor danffe Hesteavl, bleve imidlertid hcrvede tildeels derved, at Danmark erholdt paa ny Heste, da det fik M unke. De Gejstlige kom i Besiddelse af store Godser, de brugte mange Heste til deres anseelige og talrige Folger, og til deres Magelighed. Intet var derfor naturligere, end at de anlagde Stutterier, men da de havde Kundskab om andre Lande,, som ejede fortrinligere Hesreraser end Danmark, blev det Zigesaa naturlig enfslge, at de lode fremmede Stod/ heste komme til deres Stutterier. Under Danmarks Hierarchie fandt man derfor de bedste Heste paabispe- Gaardene og ved Klosterne. Herfra udbredte de sig til Herregaardene, og nu blev i Landet udbredt et Hestesiags, som var en Blanding af den gamle danffe Nase med hine fremmede Hengster og deres Afkom. Den danffe Hest blev derved stsrre og ffjonnere. Adelsmandene begyndte nu at satte megen Priis paa,, gode Heste, og prsvede Styrke til Hest. Historien berettev 7

18 beretter saaledes, at en dansk Adelsmand, Dlsas wald, var, ved det svenske og danske Kongemode i Skara, saa stolt af sin danske Hest, at han udfor/ drede de svenske Adelsmand til Kamp, og lovede den, som kunde overvinde ham, en Velonning af ioc» Pd. Sok' og desuden en meget skjsn Hest. Selv Munkene vare til denne Tid starte Ryttere. Vi finde saaledes, at en Dominikaner i Harnisk og mcd Landse, besteeg en Hest af overvættes Stsrrelse og kastede en beromt holsteens? Adelsmand af en ligesaa stor og stjsn Hest, da denne paa Rigsdagen under Kong Kristoffer havde fremasket de svenffe Adelsmand i Stokholm til Strids- Flere af flige Kjcndsgjcrninger giver Historien os til denne Tid, hvoraf vi see, at Danmark havde i denne Periode faaet stsrre og skjsnnere Heste. Reformationen gjorde den zdie Periode i den danske Hesteavl. D- gejstlige Godser bleve inddragne under Kronen, og Kongen^ blev derved den storste Zvrdgodsejer i Landet. at tcenke paa Hesteavlens Forbedring. Det blev nu Fyrstens Sag, Kong Frederik s oprettede det beromte Stutterie ved FrederiksHorg i Aaret») Vi6e vizseitar. (Zenerolis e^nis. 1718, 8vo, 44.

19 iaareti;62, da han havde tiltusket'ssig Hiklersds/ holm eller det nuvcrrende Frederiksborg for Herlufsholm, som da blev kaldet Skovkloster. Ved sit op/ byggede Antvorskov» Slot holdt han og Stutterie ligesom paa flere af hans Godser. Den bersmte og navnkundige von LSHneisen, som levede til denne Konges Tid i Brunsvig, beretter os i sin store og udfsrlige Nidebog, at Frederik den anden lod frenu mede Hengfter komme fra Italien, Spanien og flere Steder med stor Bekostning. Den danffe Hesteavl var da allerede i den Tilstand, at Philip 2, Konge i Spanien, kunde ttldeels med danffe Hengfter, lcrgge Grunden til den beromte Riderafe i sit Stutterie i Cordova, som stod over i 206 Aar i ligesaa udmcrr/ ket Anseelse for sin Styrke, som for sin Skjsnhed og Fiinhed. En Konge, som Frederik 2, der, efterat have fsrt tvende lykkelige Krige, anvendte 18 Aars Fred,paa at ophjelpe Videnskaber og befordre almindelig Velstand i Riget, kunde ikke andet end stienke en Deel af sin Opmærksomhed til en saa vigtig Artikel i Landhuusholdningen, som Hesteavlen. Imidlertid blev der dog endnu til hans Tid ingen Orden indfsrt i Stut/

20 . Stutterier Visenet. Dette blev hans Sen, fjerde Christian allene forbeholden. Denne selvstendige Konge yndede allerede i den tidlige Alder Hesteavlen og neppe havde han tiltraadt Regjeringen, forend han med Kraft tcrnktepaq, cit ophjelpe sine Sturterier. Enhver kjendte denne hans V"diings,Sag. Fyrster og Adelsmcrnd sendte ham allevegne fra Stod,' heste. Erkehertug vg Kardinal Albrecht, Stat/ holder i Nederlandene, lod Kongen i hans Kronings, Aar 1596 bringe tvende spanske Hengster ved Kammerjunkeren Johan Baptista de Tass dktlyngre«fra sin Bssttfader havde Kongen faaet en bersmthengst, som kajdtes Hertug Olrlch. Stodhestenes Navne i det kongelige Stutterie (Bilde, Krabbe, Uhlfeldt, Linbenau, Galten, Storkanzleren, Stormarffallen) vise, hvor'mange Hengster Kongen havde faaet fra danj?e?ldelsmcend. Ja selv den fsrste Ephorus ved det af fjerde Christian oprettede Sorse Akademie havde forceret Kongen en Hest, som bar denne Mands Navn, Just Hsegh. Den moffovitiske Gesandt Offinasse O»ra n ov i tz bragte Kongen ligeledes Hengster fra Nusland, og fremmede Stodheste bleve desuden forskrevne i Moengde. Kongen kunde fremviife i sine Stutterier, tyr iffe, egyptiske, polffe,

21 polske, neapolitanske, marokanffc, engelske, salz^ borgffe, lichtenbergsse, schauwborgffe og frisiske Heng, ster. Han manglede altsaa kun den arabiske Heft, for at have alle beromte Raser. De kongelige Stutterier vare ikke store men mange. De holdtes ved Fredriksborg, Esserom, Antvorskov, Skanderborg, Ringstedkloster, Nyborg, Iongshoved, Le6)ende, Wordingborg, Hiorsholm, Assuinstrup, Abramstrup kiler Icrgerspriis, Ibstrup eller nuvcrrende Jcrgersborg, Noeskildegaard og Dronningborg. En faa virksom Konge, som fjerde Christian, onstede strax, at ses Frugten af sine Foretagender. Stutteriernes Foradling ved fremmede Stodheste varede ham for lange og gav ham ikke recn Nase. Han lod derfor baade Hspper sz Hengfter komme af bersnue Hesteflags iod Christian hente frisiske Hopper tilligemed- Heug^n Bryscher, hvoraf han oprettede ved Esserom et eget Stutterie, som kaldtes det Frisiske og fik sidew Navn af Langmantels eller Korfecererers Stutterie ester Hengster af disse Navne. Det var i dette Stutterie, at Stodhesten Hertug Olrik bedcekkede r Acuet 1621, og det er uden Tvivl denne Rase, som har tjent til Model i Figuren af den danske Hest, der sindes i det feromtalte LSHncjsiffe Vcrrk, udqivet af ' Valen«

22 12 Valentin Tri chter *). Godheden af de engelske Heste lcrrte Christian at kj.ende ved sit fsrste Bessz hos sin Svoger Kongen af Engelland Den danffe Konge blev saa iudcaget af denne Hesterase, at han ikke alleneste forte Hopper og Hengstcr deraf, med sig hjem, men lod ogsaa Hopperne b?scrkke fer sin Afrejse. Ved sin Hjemkomst oprettede han deraf et eget Stutterie til Isgerspriis, som kaldtes det engelske Stutterie. Det blev siden henlagt til Esserom og fik en egen Vang ti! Grcrsgang, som endnu bcrrer Navn af Engelsvang. Denne Rase gav graae og brune Heste og var et Klenodie i Christians Stutterie. Kongen agtede den saa Ho/t, at han selv egenhændig opklækkede et Fsl deraf med Koemelk i Aaret, for han hentede, sine calmarffe Trophoeer var det engelske Stutterie ham endnu saa kjcrrt, at han lod det komme til Fredriksborg for daglig at have det under Ane, og for at kunde gloede sig over detsstodhest, fom han selv havde opfodet paa foromtalte Maade. Til Stutteriernes Opkomst bidrog det ogsaa meget, at Kongen havde en Henrik Rothkirch til Ant«vorskov, *) Georg Engelhard von Lbhneisen neu erdffnete Hof,Kriegs- und Reitschule, herausgegeben von Valentin Trichter.

23 vortflov, som bestyrede dem alle. ' tz Man markede snart, at de fremmede Hengster gave nye Raser og man oprettede derfor sårskilte Stutterier af dem. Paa Noeskildegaard fandtes et graat Stutterie, med en meget smuk Hengst, kaldet Fandrik, hvormed der i Aaret,607 blev lagt Grundvolden til Fandrik.- Stutteriet ved Esserom, og til Benavnelsen af Fan/ drikevangen, som endnu vedvarer. Ringsted, Kloster ejede i Aaret 1608 en brun Hengst Tomleren kaldet', og herfra tog Tomler/Stutteriet ved Esserom sin Oprindelse, som har givet en af de betsmteste danffe Hesteraser, og af hvilken Modellen er tagen til den skjsnne Hest, som barer Frederik den femte paa Amalienborg*). Munkenes Hesteavl var 1609 endnn i Minde og man gav et brunt Hesteflags i pette Aar N«vn af Munkestod. Dette blev siden forandret til et sort Stutterie, som har forplanter sig indtil narvarende Tid. Det var ikke allene ved Esserom, at Kon, Hovedet og Koderne ere tagne efter Hengsten Halsen efter denne, le Krave og Lom- Bringen, Manken og Skulderne efter 'de sidste og Porphyr; Bugen og Avlingsdelenc efter ^pprenrif, og l7sm^)aanarc!, oz Bagdelen efter disse tvende sidste og efter Laur» vigs le Djanc.

24 14 c Koligens Stutterier bleve inddeelte i sårskilte Raset, men det?samme steede og paa Frederiksborg og Aut? vorstov. graat Stutterie. Paa begge Steder fandtes et brunt og et Til det wordingbovgffe Stod blcvt Stutterierne ved Skanderborg og Ringsted, Klostet henlagte i Aaret De smsie af disse trende Stut? terier vare af neapolitanff Rase, graae og brune, hvori man ogsaa havde betjent sig af engelffe Stodheste. Kongen havde nu lagt Grundvolden til den beromte danffe Hesteavl, men det kunde ikke undgaae den fiarpseende Christian, at den ikke vilde have Indflydelse paa Bsndernes Heste, som dog egentlig gave Landet den sande Styrke. Deels var Plejen, som de vare i Stand til at give deres Heste saaledes, at disse ikke kunde modtage saa hsj en Grad af Foradi kiug; deels blev denne ogsaa forhindret ved los? qaaende Klodde oghengster, som bedcrkkede Hopperne paa Marken. At have dette, var at foretage ett dctydelig Forbedring i VondernesHesteavl, ogkongen -idstcrdte derfor under 26 August 1622 den markvcrrzige Plakat, i Fslge hvilken ingen Hengster maatte gaae lsse paa Marken (i Danmark under 24 Ndl. Vard og i Holland, Vleging / og Gynge - Herred under 15 RdK'S. V«rd) efter Paaske, undtagen de v«re

25 vire ndskaarn?. Det cr denne Plakat*), som er bleven fornyet ved den af 19 September i?3i og O hvoraf *) Den lyder saaledes: Wi Christian den Fjerde med Guds Naade, Dcmmarkis, Norgis, Wendis og Gottis Kon, ning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, og Dltmarffen, Greffen udi Oldenborg och Del,' menhorst )c., Gj?re alle Witterligt, at effter som Wi Nådigst komme i Forfaring, hvorledis Heste her udi Riget sig fast udsiecte, aff den2tarfage, at Venderne ingen Opfict eller aet haffue, huad for Heste de bringe til Art at bekomme; Da lssterdi Wi Naadigst vel betencke, huad mact paa ligger, at Landet med starckeheste, synderlig i Feyde tid (det Gud forbiude noget paakvln ) vaar forsiunet, haffuer Wi med Voris Elstelige Danmarkis Nigis Raads Raad og Samhtycka, Naadigst for godt anseet og berammet, at ingen Prast, Borger, eller Bsnderhest wudffaaret, stal effter Paaske førstkommende maa lsba lstz paa Felleber, eller hoss Stod, med mindre den ere fire og tiffue Daler f) Vcrrd, Befindes nogen >. der imod och wnder forbemeldte Vcrrd, vcere forbrut til Herftabit. Huor effter alle och huor kunde vide sig at rette, och for skide tage vare. Giffuet paa Vort Slot, Kjobenhaffn d. 26 Au, gusti Anno 16:2. Vnder Vort Signet. ^ Christian, t) I et Exemplar af denne Forordning, som ligger t Geheimearchivet, findes denne Priis forandret ved en tilffreven Anmcrrkning som luder saaledes: "Udi Holland, Bleginde og Gyngeherret stal sqadanne V.udfiaarne vaere femten Daler vaerd."

26 i6 hvoraf man har sporet faa haldig en Virkning til Hesteavlens Forbedring i vore Tider. Vrev dateret Frederiksborg d. zo December Af et aabent seer man, at Kongen endnu vaager med Varme over sine Stoddes Reenhed, da han derved bekjendtgjsr, at enhver, som undersiaaer sig at indlade Hefte i de kongelige Stutterie? Vange, ffal have samme forbrndt til Kongen og Kronen Det var ikke allene i Kon- *) Dette Reskript lyder saaledes: Wi Christian den Fjerde )c. Helse eder alle vore och Kronens Vender och Tienere, som bygge och tjene til wortt og Kronens Slott FriSerichsburg evindeltgen med Gud og wor Naade, Wiider att Eftersom wi komme wdi forfaringe, at mange aff eder schall Vnderstaae sig till at siaae eders Heste, F-r och Queg wdi ^ de Lycker och Marker, der udi Friderichsborg- Lehn, och udi Egnene deromkring, som wi bruge til wor Stode, Hudehett kommer ost till en Merkelig stade. Da paa det saadant wdi Tiide kand asffassis, hassuer wi Naadtgst befailet denne Breffuitzer Heudrich Loduigjen Art han flittiligen schall gisfue Achr paa at siet,n5 <;en Heste, Fce eller Qvaeg paa de Steder ^nd, konlmer, som vor Stode ehr tilforordnet at vccre paa. Og dersom nogen Wnderstaaer sig till effter denne Dag nogen Heste eller Fcrmon derlidi at indflaae, da jchall han have forbrudt samme Heste og F«mon til Os og Kronen, Hereffter sig alle Och huer kand haffue att Rette och for stade at tagevare. Ladendes dettingenlunde. Gissuet paa vort Slott. Fridericysborg d. zo Deeemb«i6zo. Christian. /

27 I? Kongens yngre Aar,. at stenne Heste gladede Mo, narken, men han yydede dem ogsaa i sin Aidertom. Bestandig var det ham magtpaaliggende at faae frem, mede Henser, fornemmelig Tyrker og Ungarer, hvilket sees af etbrev*) fra Francois Uhifejdt tilkongen, dateret Pragh b. 20 Februar Han beretter heri, at han efter hans Majestotts Onffe havde kjobt 2 tyrkiske Hengster, hvoraf den ene var faa stark Pas.' Dette Brev lyder saaledes, for saavidt det an, > gaaev Hestene: Weill ich anch in Erfahruyg gekommen was ma, Hen Ew. Maj zu Ti^rkische vndvngrische Pferde Lust haben,?l>s habe'ich derer drey auserlcsene < mihr zugchandelt, zwene Turken und einen Po, lakcn. Seinc alle vrey junqe Pferde zimlicher Hdye/ oyne einzigen M-angctl. Der eine TSrk, welcher ein Roltschimmel mit schwarjen Mahn, Swaiff und Fupen, sonder einzigs weis Zeichen, Laust dermassen geschwinde, daf, alhier in dieser Armade tein Pferdt, datz es ihm gleich thun kbnne. Der andre Turr ist ein PastgZuqer, geht dermasien snell, dast er zwey teutsche Elen uno ein Viertheill vbers6)legt und solchen Gang coiuinuirt. Ist appfelgrau, hvch, und von schoner Taglie. Der Polach ist ein Wallach Pragh d. 20 Februari. Franc o is Wlffeldth.! tvl.

28 IH Pasganger, at den salte Bagbenene 2 Alek over Svoret af Forbenene. Under benne Konge satte man stor Priis paa Pasgjamgere og msrkebrune Heste. Hengstn- med dette Jobskifte og af denne Lsd brugte Wan fornemmelig til Stodheste. De kongelige Stutterier blcve bestandig i Flor under Christian den 4, uagtet han mod Slutningen af fit Liv forte en mindre hwldig Krig med de Svenske. Disse fik ikke fast Fod paa Kerne og de kongelige Stutterier bleve derved forskaanede fra at blive plyndrede. Frederik den tredie arvede af sin Fader Tilbsjeligheden til at scette Megen Priis paa skjsnne Heste. Af en Ordre ndstadt i Aaret 1652 til Otte Powisch*) og en anden i Aaret 1658 til Stodmcster Eyler Pebersen paa Underskov**), seer man, at han selv umidl Denne Ordre lyder saaledes: V- G. T. Wi bede dig og naadigst wikle, at du medt for-derligste lader reparere og forferdige Hestehauffue Wange wed wort Slott Fredcrichs, borg, eftersom dett guele Stodd er forordnet till «lt gaae derudu Hafn. d. 22 Marti Ao- 165?. Til Otthe Powiseh^. DeN lyder saaledes: O r d e r Hvor effter woris Stoedrmester Eyler Petersen, hassuer sig Underdanigst at Rette At flaae Stoed ^ Hefter,

29 umiddelbar befljceftigedc sig med StuttericrneS Bestyrelse. udvalgte i egen Person aariigen de B 2 Stods Hefterne, tyil woris Stoedterier udi Neruerende Aar Anno Friderichsborg 1) Udi Curattzierwang, schal tilschlaaes en Hest, som er en ung Potach, Er Hcrrdruun, K«Idis belfato. 2) Udi de,l Engelske Wang, schal tilflaaes en Hest. Er en spetted, kaldes Rantzow.?) lldi Frederichswang schal tilflaaes <n Hest, som er en ung Polach. Er en Sortbruun. 4) Udi Tumlerwang, schal tilflaaes en Hest. Er Sortebrun kaidis Walgemuth. 5) Udi Munchewang, schal tilflaaes En Hest. Er en Rappe, kalvis Amico. <>) Udi Dinrhaffucn, schal tilflaaes en Hest. Er Vcrrbrun- Kaidis gammil Pvllach. Anderschouss 7) Udi Lanchanssuen scha! tilflaaes en Hest. Er en Rappe Kaldis Kompanion. 8) Udi Engelstrupwang, schal tilflaaes en Hest. Er sortschimlet. Kaidis Boneuentura. Vordingborg 9) Det Stoeterie wed Wordingborig, schal tilsiaaes en Hest er Sortbrun. Kaldis Caualer. 10 ) Det Stoeterie wed Leekinge, schal tilflaaes en Hest. Er Sortebrun, Kaldis Pantaleous. Nyekjobing 11) Det Enne guule Stoeterie, scha! tilflaaes en Hest, wed Kortzkssegaard, Kaldis Julius, er guul.

30 20 Stodheste, som skulde bedcekke, og bestemte Hop/ perne, som skulde udsattes af Stlttteriet. Uuder. denne Konge fik det brune Stutteris ved Frederiksborg Navn afdyrehave-stutteriet efter den store og vidt, joftige Vang ved Frederiksborg, store Dyrehave kaldet, hvor Kongerne havde deres vigtigste Iagtfornojelser. Det var ozsaa i denne skovrige Vang man ffjulte Stutteriets Hopper i den svenske Krig, og for narvarende Tid tjener den til Opholdssted, Sommer sg Vinter, for det vilde Stutterie, som tilforn var paa Hesselsen- Det graa Stod, som fierde Kristian havde holdt ved Frederikeborg, navnes ej mere under Frederik den tredie. Ved Esserom vare, endnu de selvsamme Stutterier, som tilforn, kun med den Forandring, at Korfecerer.-Stoddet nu hedte Kyiadseer/Stutteriet. Ved Ånder,?ov havde Kongen to Stutterier, som fik Navn af Lammchaven og En.- gelsnup.-vangen, hvori den mcrrkvcrrdige danffe Rase, som giver blaastimlede Heste, eller Mohrenkop, per, blev frembragt, og hvoraf man i Aaret»666 oprettede et Stutterie i Kyradjeer, Vangen ved Esserom la) Det Andet Stoterie, sammesteds, schal tilflaaes, en Ai)ildgraa Hest, Kaldi? Oldeuborig. Gijfuet Paa mort Slott. Kjobenhassn den 22 Aprilis. Anno 16; jj.

31 rom, formedelst den blaassimlede Hengst Goliath. D?lte Slutterie findes endnu ved Frederiksborg, bc?» rer samme Navn, og giver de stjonneste Vvgnheste. Det var af denne Rase, Kong Frederik den fzerde gav Fredsmægleren Lord Karteret et Span Heste. TU Nytioping havde Frederik den zdie ogsaa tvende gode Stutterier og tvende til Vordingborg. Frede.- rik havde i alt 10 smaa Stutterier, der i Aarct 16^0, da Hans Masestcet som Eenevolds/Konge udnavnte Johan Ul drik til Stodmester, indeholdt omtrent 12Z Hopper. De kongelige Stutterier paa Falster ved Nykjoping og Cotzelize havde lidt betydelig i den svenffe Krig, da bemeldte Uldrik kun fandt deri tvende Bsnderhopper i Aaret 1660 og beretter, at de Svenffe havde borttaget derfra en graa Hengst, som hedte Oldenborg. Frederik forskrev mange fremmede Heste til sine Stutterier. I en Tid af ro Aar taller man flere end 14 fremmede Stodheste i de kongelige Stutterier. Kongen elstede fornemmelig den sorte, den brune og kastaniebrune Lsd. De polske Hengster, Smaragd, Spirant, Soldat og!x«liu5, havde disse Farver oz bleve afvexlende brugt til Be.' dykning i alle Ksngens Stutterier. Kejser Leopold havde ogsaa foraret Kongen en smuk r»d tyr,

32 tycklst Hengst og en sortrbruun af stt eget Stutterie. Mn! hun lod Kongen kun sorssge til Bedcrkning i Aaret 1664 i Engelsv^ngen og denne ligeledes kun et Aae i Tomlervangen. Paa en graa engelff Pas.' Zjcrnger, ved Navn Firesax, satte han derimod storre Priis, da han lod den bedcrkke z Aar efter hinanden i EngelsStntteriet. Tomler- og Fcendrik-Stut, terierne bleve i denne Periode meget forbedrede ved det brune polske Blod. Engels-Stutteriet havde nu og da givet en hvidfodt Hest, ligesom ogsaa Stntteriet til Vordingborg, og da Kongen agtede denne Lsd hejt, forskaffede h?m sig tvende hvidfsdte Stodheste, hvoraf den ene var fra Wittenberg, og den anden fra Curland, Kranich kaldet. Han erholdt ogsaa en bruunbrogn Spanier, dog uden at han derved kunde oprette et hvidsodt Stutterie. Raserne bleve under denne Kongc, ligesom under hans Fader, ad, ffilte ved at brcrndc hvert Stntterie med Begyndelses- Bogstavet af drrs Navn. Dyrehave - Stuttetiet var det eneste til denne Tid, som havde et scrregent Mcrr/ ke; alle Heste deri bleve brcendte med en Hjortetakke, som herester blev dobbelt, og bruges i vore Dage til dette Stutterie. Til denne Tid mdsaae man allerede Farligheden af, at fortsatte Parringen i nærbeslægtet

33 »5 sigtet Familie, hvorved Arvefejlene naturligvis yiaatte blive forsgede, og man afvexlede derfor jaa omhyqgeligen med de bedste Stodheste i de forskjcllige Stutterier For at ophjelpe Hesteavlen i Sraten, solgte Frederik den tredie ligesom hans Fader Hopper tilligemed Hengster af sit Stutterie, og gav dem ogsaa bort til sine Undersaattere. I de fgrste»o Aar af Kong Kristian den fem, tes Regjering bleve de kongelige Stutterier behandlet de efter de selvsamme Grundsatnmger, som under zdie Frederik. I de sex Stutterier ved Frederiksborg og Essevom omvexlede man Stodhtstcne af foiftjelliz Lod fra det ene Stutteris til det aydet; dog maae de blanflimledekyradserer herfra undtages, da man i en Rakke af ro Aar lod en r»dssimlet tyrkist Hengst bedcrkke de blaastimlede Hopper iaarene 167; til if.74. Denne blaastimlede Rase, som man strax stal see, har under denne Konge meget udbredt sig. I store Dyrehave-Stutterie bedakkede den bersmte blaaffim«lede Hengst Bataillon fra 1675 til 1684, og havde saa meget udmcrrket sig ved sit Afkom, at Gylde tiis ve modtog den, sym en betydelig kongelig Ga» ' ve den 5 Nov. i6?o, uagtet den var henimod 20 Aar

34 Aar gammel. Ved dens LEt fremkom tildeels bet blaastimlede Stutterie i EbbekjsbS-Vang, som bar dette Navn indtil»690, da det blev forlagt til En/ gelsvang. I Engcl^Stutteriet blev det polske Blod fortsat, dog brugte man mod Slutningen af dette Decennio deri brogede, hvidtigrede, gule, og hvid/ fodtc Stodheste af de kongelige Stutteriers egen Rase, saa at det omtrent fra 1680 til yc, blev et broget eller skjagget Stod, og maatte da vige for den omtalte blaafkimlede Rase fra Ebbekjsbs/Vangen. Fcrndrikes Stutteriet gik ind i Aarct 1672 ; men 1680 fik Kongen i dets Sted et guult Stutterie, som dog bar kun delte Navn indtil 1690, da et fort Stod blev sat i Fomdrike - Vangen. I Aarct 1672 oprettede Kongen et nyt Stutterie ved Esserom, under Navn af Krog/ dahle/stod. Heri bleve indsatte stimlede, perle/ farvede, hvidfsdte, brogede og overalt Hopper af jys Lsd, for at tiitrcrkke hvidfodte Hefte efter den ffjtmne hv.de Hengst IoMfrue, som Kongen havde ladet komme fra Oldenborg. I Begyndelsen fandtes der ogsaa brune Hopper i dette Stntterie, som for/ msdentlig vare komne fra det indgangne Fandrike- Ttod, men ved at afvexle i Krogdahle/Stutteriet med

35 med hvidbrogede *), hvrdtigrede og hvidfedte Henaster, og ved bestandig ar indflette hvidfodte Hopper og udskyde de morkeie, bragte man det,saa!vidt, at Kongen i Aaret i68z havde et hvidlfsdrstuttcric, som indeholdt 18 -hvide Hopper. Paa flig cnm^ade cr denne markvoerdige Hesterase fremkommen, som giver de crdelste, meest kraftfulde og varigste Heste af alle danste Naser. Det er dcnn^.' hvistfsdte Nase, som cr Danmark egen, som Fremmede saa meget beundre og >sgc, og som i cn Tid af 120 Aar nu-har forplantet sig hos 06. Kurfyrsterne af Hannover og Saxen har faaet fra det danffe Hof Hengster til Forcering af denne Rase,-og det er derfor kun Kongen af Engeland og Kurfyrsten af Saxen, der tiligemcd den danssc Konge kan have Avspa-nd af hvidfedte Heste. Paa Laildcts Hesteavl har ogsaa det hvidfedte B»od havt betydelig Indflydelse, da Hengster deraf cre blevne solgte»z uddeelte; og allevegne har man seet, at det hvidfedte Blod fremfor anden Nase af det kom gelige Stutterie, ved Bianduig med andre Heste, giver dcl fortrinligste Afkom. I Aaret i6zz erholdt Kristian fire tyrkiffc Hengster ved Baron Lilienkro-»v^ ) Denne Hengst kaldtes Porceiiam. Af hvidtiqrede var Vaillant beromt. falden i Stutterierne ved Auderffov. "e, Ben var

36 56 N e, hvoraf Hylde n-l s v t bekom strax een ti! For, crring. De tre svrige vare, en FlueskimmeZ, en kastanjebrun, som fik Navn af Agreable, og en sortebrun, Bassa kaldet. Den fsrstc erholdt miet Navn, men er ikke desto mindre bleven navnkundig, da der blev ved dcn^ lagt Grundvold ru den bersmte narvcrrende Prcrstevangsrase. Kongen, indrettede for dennx Fluesklmmel et hvidgrat Klcpperstod, som kaldtes Mrups-Swtteriet; him Hcngft frembragte deri foruden flere ypperlige Stodheste, den cxdle og skjsnne Gentil, Soliman, Susemind og Sultan, med Hopper af det hvide Stutteries Rase, som man havde sin ind i Kstrups/Stutterie!. Begge disse Stode ble/ ve forenede i Anret 1690 og mod Slutningen af det syttende Aarhnndrede bedcrkkede heri Sultan tilligemed en graa Andalusist Hest, saa den hvidfsdte Rase, som nu kaldtes AstrupStutteriet, gav baade hvidfsdte og graa Heste. Kong Kristian havde ogsaa ladet spanske Henzster komme med stor Bekostning oz kunde derfor i Aaret 1684 oprette et stort spansk Stutteris, som i Begyndelsen blev holdt i I!i»nne< vang ved Frederiksborg, fik Navn af Spanierne, oz var fornemmelig frembragt ved de fem sorte spanske Swdheste, Spanier, Superbe, Porphyr, Satajn og

37 »7»g Illustre. Dette-Stutterie blev i Aaret 1S90 Hxi7, lagt i Krogdahle - Vangen i det hvide Stutterie? Sted, som nu var i Astrup - Vang. Den spanske Nase udbr.edte sig saa starkt, at Kongen kort fsr sin Ded havde fire Stutterier dersf, nemlig Munke/ kevang., Foendrikvang, Dyrehavki,^ og Krogdahie.- vang. Femte Kristian lagde herved Grunden til de nuvcrrende kongelige sorte Stutterier, et Hesteflags, som til vor Tid s-sges forgjaves fta dets Kilde, Spa. men, og som Danmark ene i hele Europa nu kaifremvise. De brune Heste af Tomler-Stutteriets som under Frederik den zdie havde faaet meget polj? Blod, og derved Styrke og Lethed, bleve under fenv te Kristian, meget forskønnede. I Aarene fra 1650 til henimod 1690 fortsattes Rasen ved en spansk Stod.- hest Vigonreux kaldet, og i de sidste 5 Aar af Kongens Levetid ved den dejlige neapolitanske brune Hengli Piano, som Pritlbsen af Pf«Iz. Neuvurg havde forceret Kongen. Kristian havde deruden tyrkiste Heng,- sier paa Icegersborg, hvoraf der faldt adskillige rodr eller Fu^er, joni bleve brugte i Munkevangen, men man finder ikke til denne Tid noget Spor til Opre^ telsen af det nuvcrrende bcremte rode Stutterie, som kaldes Hestehave. Kong Kristian den femte forlyd sine

38 28 fine Stutterier ved Esserom og Frederiksborg, da de vare 8 i Tallet, hvoraf 2 vare blaaffimlede (Kyrad? seer,' og Engelsvangen), fire sorte (Munkevang, Krog? dayle?vana, Famdrik?Vang og sto.e Dyrehave), et var hvidt (Osirupvang) og et var guulbrunt (Tomler.-Stutteriet). De indeholdt 144 Hopper og gave aarligen omtrent Fsl. Som en Mcrrkvardi«.hed fortjener det her at anfores, at d?t hvide Stutterie, som nu er ufrugtbart, var den Gang det Modsatte. Naserue vare under denne Konge betydelig for, bedrede, og i de sidste 20 Aar af Kristians Negje? Ung modtog hans Stutterier en Indretning, som gav dem en stor Fuldkommenhed, og Fortrinet fremfor alle andre Stutterier i Europa. Naserne bleve adskilte efter Loddene og Orden nsje indfsrt i dem. En? hver Nase fik sit eget Scrrkjende; Kyradseer? Stoddet blev mcrrket med en Kyrads; Eugels? Stutteriet ad? ffilte man fra dette ved Brandet af en Spore; Hestene i Fccndrik, Vangen fik Martet af en Fane, og de i Tomler-Vangen bleve brcrndte med en Bidsel? swng. Munke? og Krogdahle.-SMtterierne erholdte de? res sarssilte Tegn. Hint udmcrrkedes ved en Biskops? hue og dette ved et Kors. Figuren af en Flidsbue blev Tegnet so? de hvidssdte, og Dyrehave,Stutteriet sit

39 fik tvende Hjortetakker. 29 Enhver Hoppe i de forstilte smaa Scutterier blev brcrndt paa det venstre Laar med Stutteriets Mcerkc og Tallet af Aaret, hvori Hoppen var fsdt; paa det hsjrc Laar fik den et Bogstav, hvorved den kunde kjendes l sit Stutterie og paa den venstre Side af Halsen det Bogstav, som dens Moder havde havt. nemmclig indfort under f/erde Frederik. Dog blev dette sidste for.' Hengstnne bekom derimod Stutteriemcrrket paa venstre Side af Halsen og Moderens Bogstav paa Laaret. Denne vigtige Indretning blev nden Tvivl indfort af Stut.' mester og Berider F l kg g e og Folemesterne I crg er, Ko stcr, Fc, bicht og Brandt. Landets Heste.' avl tabte femte Kristian ej heller af Sigte. Han fslte alt for klart, hvilken Selvstændighed Hesten gav hans Niger i Krigstider og hvilken Nigdom den bragte Staten i Freden. Han ansaae Hcrregaards,Slul/ terierne, at vcrre as stor Vigtighed til at frembringe store og stenne Heste, men han glemte ikke, at det var Bondernes Hesteavl, der gav Mcrngden af He.' ste, og som var Grundskatten for Agerdyrkningen. Hans Stutterie''Forordning af 16 Juni 1658 bevidner dette. Paa Herregaardrne stulde der holdes Stutterier i Forhold til deres Stsrrelse. For Bondernes

40 35 demes Hoppet stulde der anffasfes gode Stodheste paa offentlig Regning, hvor de fattedes. Kristian den 4des Forbud om at lade gaae nudskaarne Klodde lssc paa Fælleden blev fornyet, men nu var det deres Hsjde 9^ Quarteer og ikke deres V«rd af 24 Rdlr. der kunde fritage dem fra sorbuddet. Man seer heros, hvilken Fuldkommenhed Hesteavlen i det Hele op< naaede under Kristian i>en femtes Rcgjering. Fjerde Frederik var Stutterievcrsenet ei mindre vigtig end hans Fsrfadre. I sit andet Regjerings- Aar lod han 16 ft)anste Hengster komme til sine Stutterier. De kostede ham i alt 13,400 Rd. 2 Mk. og den dyreste deraf, en kastanjebrun, Curtius, ble» betait med 74«Nd. *> Det af hans Fader indret«tede») Disse Hengstev bleve hentede af en vis Splitt og forre over Land til Kjsbenhavn, hvor de ankom den 27 December Bemeldte Splittes Regnstab er faa kort fattet, og tillige saa oplysende om den hele Rkjse, at" jeg tillader mig her at anfsre det heelt. Det er forfattet : det rydjke Sprog i en liden Octav, og iydtt' saalcdes: "VerzeichniH derer Gelk»er, so auf Ihrer KS- "niql. Majest.it allergnsdigsten Befehl wehrend '"ninnev spanischen Reise empfaugen." Bey meiner Abreise aus Copenhagen vom Hr. Qber-Kammersekretario - < 50 Rd. In

41 Zi «ede sorte Fcrndrit''Stt«ttcrie forandrede han til»or.- tebrunt ved T^mlerrasen. Han lod Dyrehavefiutteriet Transport zvrd. In Hamburg von ^5. cze I^ei lvo Nd. In Amsterdam» ^ In Brussel, - <, In Paris 252 Louisd'or so am hiesigen Geld / - ' In Madrid von den Kaufmann Noch m Madrid von Hrn. Envoye Eh, rencrone t), 2000 / Noch von Selben / zoo / Auf der Nuckreise in Paris empfangen lov Louisd. machl < ^ 400 i In Amsterdam» - 8oc>, In Brchmerr F, zoo x In Hamburg, - ^ 520, Summa Rd. Ausgabe Vorgemeldeter Gelder? Vor ersten Einkauf unten specificierter 16 Spanischcr Hengste - ^ 60^44 Nd» Vor die Chaise und 2 Wagen Pferde, mit Ges6)ire und aller Reparation wehrender Neise» < 400, Alle ubrige Unkosten, so zu Herausbringung besagter Hengste aufgewandt worden, belaufen sich auf - 6,956, z MK Summa gantzer Ausgabe 13,400 Nd. 2^ Abgezogen die Summa desempsangs 12,967. Restirt an mich zu ersetzen, so ^ber empfnngenes ausgegeben - 4Z?Rd. 2^ s) Han hedte fsrcnd han blev adelig Fribrich Hansen, og var kun Aaret 170, i Madrid som Minister,

42 Z» riet gaae ind, men derimod oprettede et rodt, et graat og et guult Stjernestutterie. Fortegnelse over Hengsterne var fslgende: Navn. LsV. Afregn. Sildcr. Plisen. Det rode Stutteris Vidalgs. Sorte- en Men i6aar. 496 Nd. brun. Stjern. Bravo. Kastanie, Dito.. Dito. '542, brun. Portoca/ Kastanie/ intet Dito. 572, rero. brun. Curtius. Kastanie/ intet 7aarig brun. Martinus. Sort. cn liden 6a«rig Stjern. Cavalliero. Sort. lidet hvid 6aarig paa hojre Bagfod. Eapitaine Se^rt. har lidet 6aarig. z6o / den oeldre. hvidt paa venstre Vagfod Capitaine Dito. en liden zaarig. 2^6 - dcn a'ldre. Stjern. Guappo. Dito. incet. 6«arig?6o, Lauzado. Dito. cn liden 6aarig Stiern. Labrador. Sorte/ en liden 6aarig. 272 «brun. og hvid venstre Bagfod Lorporal. Dito. lidet hvidt 6aarig. ZZ4 paa venstre Forfod. Cordova. Kastanie/ en meget 7agrig. Z24 < brun. lidcn Stjern Lerkt

43 rie tager omtrent sin Oprindelse fra Z Det indeholdt i Begyndelsen brune, rede og sorte Hopper, hvilke nedrammede fra Munkestutteriet til den Tid, da deri bleve brugte tyrkisse og poisse Hcngster af rod Farve. En brun Hengst, Sansreproche, som Geheimeraad Brand havde stinket Kongen, brug.' te man i Begyndelsen i dette Stutterie, men den rsde Rase blev forst ret frembragt ved Hengsten Agre.- able, som var falden i det sorte Krogdahle, Stutteris, efter den sorte indfodte Spanioner, Superbe. Efter denne Hengst talte man i Aaret 1715 flere ftjonne Stodheste af rod Farve, og i Aaret 1720 bestod det rode Stutterie af atten Hopper, der alle vare rode og nedstammede fra hiin Hengst. Dette Stod hcdte i Begyndelsen Skallersds, Stutterie, efter Vangen, hvori det gr«s>ede, og er det'samme som det nu varende Hestehave/Stutterie. Det graa Stod, jom Frederik oprettede, fremkom af det hvide Astrup, Stutterie, Man udsogte deraf «avn., Lod. Aftegn, Alder. Prisen. Lepetit- Kastanie, en liden Saarig. 80 Nd, brun. Stjern. Aranguez. Gedde, intet. 6aarig graa. Principe. Stimmel, intet. Saariz. z»6 - L

44 34 blraf de meest graaladne Hopper, som man tildeels havde frembragt ved Mignon, en Stodhest fra Plsen. Denne sidste var Fader til de fleste graa Hengster i det hvide og det her omtalte Stutterie, som tog sin Begyndelse fra 1710, blev martet med en brcrndende Granat, og tillige forplantet i det wordingborgsse Stutterie. Det gule Stod fik Navn af Hjertestutte-. riet, og dets Mcrrke var et Hjerte. Det udgjorde sainmcnbragte Hopper af Kongens egne Raser, hvor, til man brugte norske gule Hengster. Stjernrstutteriet fandtes i Begyndelsen af d?tte Aarhundrede ved G:)!denwnd, det Nuvcrrende Charlottenlund, og ved Vallie. Den foromtalte brune Spanisner, Curtius, blev brugt i disse Stutterier som Srodhest, og gav der flere gode Heste, selv en Henzst, som fik Faderens Navn. Dette Blod er siden bleven forplante«i Hjertestutteriet, derefter blandet med arabist Rase og da kommet ind i det brune Tomler-Stntterie efter Aaret De blaastimlede Kyradseer.' 09 Engels- Stutterier bleve hvad de tilforn havde vcrret. Det sorte Dyrehave/Stutterie, som gik ind, forsynede dem med mange Hopper, og Antallet af blaaftimlede Hengster var saa stort, at man let kunde finde gode Stodheste. De sorte Munke.-, og Krogdahlc. Stutteriers

45 - Z5 liers Blod blev paa ny forbedret ved de tvende sorte fra Spanien ankomne Hengster Guappo og Lanzado. Efter denne faldt der i Aaret 1705 fem Stodheste 05 efter Guappo z, foruden flere Hengster og Hopper brugte til Avi i forbemeldre Stutterier. Det var fornemmelig paa hine ro Stutterier, at den omtalte Transport af spanske Hengster virkede. Kongen, efterat have taget dem i øjesyn, bestemte kun de tvende foromtalte sorte Hengster Lanzado og Guappo og de trende brune, Curtius, Labrador og Cordova til Stodheste for stue Stutterier. Denne sidste blcv imidlertid gildet i Aaret derefter, og Labrador byrtskj«nket 1707 til Stokholm. Curtius kom»il V^lUe og 1707 erholdt Kongen af Polen HenLsten Guappo. Et Aar herefter blev Lanzado Oberstaidmester Haxt, hau I en til Deel foruden den kastanjebrune Vravy. Grev Ahlefeldt fik den sorte Capitaino, Prinds Vilhelm den kastaniebrune Pelit, Gcheju.craadinde Schultz Portocare.ro, Oberhofmestcr Wal - ther den stimlede Principe, og Nestm sat i uvirksom Tilstand for Stutteriet. Efter Aaret 1708 saae man ei mere til disse indfodte Spanioner i de kongelige Stalde. Det E» var

46 z6 var ogsaa vigtigere for Landets Hesteavl, at de bleve fordeelte, end at de stode der uden at forplante sig. Det brune Tomlerstod folte tun lidet til Virk/ ningcn af hine spanske Hengster, men blev fornemme? lig fortsat ved sin egen Rase. I Aaret 172? gjorde man et Forssg med en Ssn af en Circasisk Hengst paa en Hoppe af hverr Stutterie, og fslgclig paa 10 Hopper, men uden at man derefter sporede noget haldigt Udfald. Forssget locrer imidlertid, hvor lidet man den Tid har havt Kundskab om Parring og af hvilke usikkre Midler man har betjent sig, for at prsve om en Hengst var passende for Stutteriet.?lf dette bli? ver det da indlysende, at der er steet mindre undrr Frederik 4 for det danffe Stutterievasen end undxr hans Fader, og at det er kun fornemmelig de gamle Raser, han har vedligeholdt. Kristian den sjette var en stor Ciffer af Heste; han kunde derfor ej andet end virke for Stuttericvoe, senet. Han lod smukke Stutterie-Stalde opfsre ved Frederiksborg, og han forsgede Stutteriernes Antal. Det under Frederik 4 indgangne sorte Stutterie i store Dyrehave, blev paa ny oprettet fornemmelig ved Munke.- og Krogdale, Rasen. Paa Ebbersd ved Hirschholm havde Kongen et lidet Stutterie til sin

47 37 egen Fornsjelse og et andet paa Iagerspriis, som var mcrrket med en Stjerne og en Lilie. Denne Konge glædede sig megkt ved brogede Heste, og indrettede endnu Aaret fsr sin Dod et Tiger-Stutterie. Det bestod af hvidfodte Hopper og den tigrcde Srodhest Papillon, som Oberstaldmester Greve af Laurvigen havde forceret Kongen den 5 November Tiger, stutteriet vedvarede efter Kongens Dod og fik til Mav, ke Trakket af Stifterens Navn. Under Kristian 6 er det ogsaa, at Danmark ejede et Muulaselstutterie, som det hverken for eller efter denne Tid har havt. Aaret 1741 er et af de vigtige for de kongelige Stutterier under denne Konge, da de modtoge z fremmede Stodheste, som vare af fortrinlig Godhed og gave ypperligt Afkom. Det var en Greve Uhlfeldt i Wien, som staffede dem. Af alle trende udmerkede sig fornemmelig en brun Araber. Den har meest gavnet Stutterierne og bedockket?aar, deels i Tomler, deels i Hjertestutteriet, hvorpaa den 14 Aar gammel blev af Frederik den femte bortgivet til Berider Brink. Det er fra denne Araber, at den ffjonne Stodhest Etranger nedstammer, som bedcrkkede i Aaret 1759 i Hjerte.-Stutteriet og frembragte der en brun Hengst af samme Navn. Denne sidste Etranger er mcerk, vcrrdig, /

48 - Z8 val dig, formedelst det crdle Blsd den har indbragt i Tomler/Stutteriet ved at vcrre Fader til Hængslerne le Brave og le^if (fedte i Aaret ^768) oq Farfader til de i Aaret 1797 varende fleste Hopper i dette Slutterie. De trende andre Uhlfeldtiffe Hengster vare Tyrker og af mindre Vigtighed. Passichach heedte den ene, var graa, brugtes i 6 Aar til en aarlig Bed«kning af trende Hopper i Præstevangs- Suttteriet og anvendtes derncrst til Tigerstutteriet, indtil den i Aaret 1751 blev af Kongen stjocnket til Berider Eleven Anthon Schcrsser. Tosteda kaldtes den anden, var bruun og bedcrkkede kun et Aar i Fandrike. Stutteriet. Begge gave gulefsl og kunde derfor ikke bruges i Stutterier af reen Farve. Den 18 Oetober 1744 ankom paa Kjøbenhavns Ned 4 Hengftcr fra Spanien for kongelig Regning. To af dem vare gra.i, nemlig Cavaile.o og Galan, en kastaniebrun hedte Castelilano, en mstl'ebrun Ha, vato og den fjerde var sort; denne sidste hedte Colonel og nedstammede fra Stutteriet i Cordova, som under Frederik 2 havde faa.t H'Ngster fra Danmark. Ha, vato kom ej til at betcrkke. De yvrige forlegte man i tre Aar som Stodheste i de kong.lige Stutterier, men uden at Raftrne droge deraf mindste Fordeel. Faa

49 A9 Faa Hopper bedcrktede de, endnu farre Fsl faldt efter, dem, og disse bleve som fuldvorne bortstjankede. D«n franffe Minister fik til Fodring,en sort Hengst falden efter Coloncl og dcn Anspachisse Staldmester von Rcitzenstein en gra«hengst efter Cavallcro. Inden kort Tid vare vllaa Fcrdrcne selv bortgivnc, og den bedste af alle, Cavallero erholdt den Olden/ bsrgste Hestepranger Grnbe i Colmar. Hiin Trans/ port af span/ke Stodheste stiftede ajtsaa hvelken Nytte for Kongens eller Statens Stutterier. Foruden disse spanske og de forhenomtalte tyrkiste Hengster fik Kong Kristian dcn sjette flere Stodheste til Foråring saave! fra sine egne adelige Undersaatter, som udenlands fra. Ha«modtog saalcdes i Begyndelsen af sin Regzering cn red Hengst fra Grev Scheel, som var af for/ uinlig Skjenhcd og Styrke; dcn blev derfor i cn Nakke af Aar brugt til-bedækning i det rsde Hestehave-Stn.ttcrje, hvis Aase paa Hsnstden man imid«lertid forisatte med Hengster, som steeg i ttge Linie ned fra dette Stutterics Stamfader, Spanieren,, den sorte Superbe. Verkentin gav Kristian en guuj ncapoli/ tanst Hengst, s»m blev meget brugt til Bedcrkning i det gule Hjertestutterie, og frembragte der de alkr/ ftjvnnestc

50 4,o ffjsnneste Hopper, som parrede med andre Hengster,' gave de fuldkomneste Skabninger. Danmarks storfte Heftekjender under Frederik den femte Geheimeraad Plessen, som brugte flcre Dage for at studere sm Hest, bevidner dette i en Beskrivelse, som han giver ov?r Hcngsten Vigoureux falden paa flig en Hoppe efter Stodhesten Noble. Denne gamle men retstafne Hofmand ftger om Vigoureur: "Den var stark i Krop og Been, men derhos "i alle Ting proportionerer, som gjorde, at han hcw- "de store Krafter og derhos bedakkcde meget godt; "der var heller ikke nogen Fejl i alle Maader ved "hannem at see " Naar den, som ansaaes for den meest kundstabsfulde i dette Fag, kunde saaledes tale, saa bliver det os indlysende, hvorfor vi troe vore Heste mindre fuldkomne i vore end i hine Tider. Vi kjende dette Huusdyrs Fuldkommenheder nsjere, prover det skarpere end vore Forfadre, og finde det derfor mindre fuldkomment, men vi ere tillige derved i Stand til at give det stsrre Fuldkommenheder end det nogentid havde. Fra det Sonde, borgjke Hof, fra Bruns«vig, Bayreuth, Kejfertn og fra flere fyrstelige Personer modtog Kristian ligeledes Hengster, men de bleve lidet eller ncrsten intet brugte til Bedækning. De blaa-

51 4^ blaaffimlede,de sorte og hvide Stutterier, maatte fo.t^ soette sig ved deres egne Raser. Det sidste vandt Hvidhed ved Brugen af hvidfodre Hengster, som man selv havde opelstet. De brune Stutterier havde vel saaet meget arabisk Blod ved Stodhesten Araberen, men egentlig bleve de dog fortsatte ved Hengster, som nedstammede i lige eller Sidegrene fra den brune Stodhest Recompense, som Prinds Georg havde for«ocret Kristian den femte i Aaret 1681, og som siden den Tid havde givet i lige Linie, Vulcanus, Crone, Fader og Ssn, Noble, Serviable og le Brave; den nocstsidste var i Aaret 175? Fader til i z Hopper i Tomlerstutteriet, og le Brave, som er fsdt i Aaret 1752 blev bortgiven den 2z April 1767 til Gehelme/ raad og Oberkammerherre Rev entlov. Det var denne le Brave, som tjente Konstneren Sally for sierste Delen til Model ved Forfoerdigelsen affrederik den ;tes Statue, og det var denne Hengst, som udgjorde Perlen i de brune Stutterier ttl benne Tid. Frederik 5 modtog saaledes efter sin Fader 11 Stutterier ved Frederiksborg tilligemed Lillie, og Stjern,stutteriet til Icegerspriis. Denne Konge, hvis forste Folelse var Folkets Vel, ansaae sine Stutterier, som den sande Kilde til Hesteavlens Forbedring i sine Stater, og

52 t 42 og vilde derfor at de ej blot fluide tjene ham ril en kongelig Herlighed, hvormed han kunde forpligte sig Monarker og give Naadeebeviisninger mod sine Adels, MKNd; han befalede derfor strax ved Tiltrædelsen af fin Regjering, at der ffulde holdes Stodhcste ved Frederiksborg til Bedakning for Bsndernes Hopper. Han foretog ingen Mynstring af sit S<utterie, uden at udscrtte Landbesselere og bortgive dem, ja han vilde, at Bonden i ethvert Stift skulde have fri Adgang til kongelige Hengster, hvorfor han lod fl^re af dem uddele til Stiftamtmanden?. ne Konges Gavmildhed med Hengster *). Stor var den, Og han ansaae sine Stutterier for en uud-ommclig Kilde, som kunde vedligeholde sig selv, og de bleve derfor ei hel«ler fornyede med fremmede Hengster. I Aaret 1760 indgik Tiger.- og Hjerte-Stutteriet, hvilke sidste mod Slutningen indeholdt Hopper af forsijelltg Lod. Under vor ncrrvcrrende NeLjering ere der sseete betydelige Foranstaltninger saavcl for at vedligeholde de kongelige Stutterier, som for at ophjelpe Landets, > :, ' Heste? Under Frederik den femtes Regjering bleve der omtrcut 2oy Hengster bortskjenkede, hvoraf en stor Deel til fremmede Hosser.

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere