Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl hle

3 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og mål Indhold 2 2 Kendetegn, styrker og svagheder Særlige kendetegn ved jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Styrker og svagheder i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn 5 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft 12 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft 16 5 Balancen på arbejdsmarkedet Omfanget af ind- og udpendling Omfanget af ledige 19 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte tabeller

4 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, der omfatter kommunerne Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev. Formål Fokus Mål Datagrundlag 1.1 Formål og mål Formålet med rapporten at give et billede af hvilke særtræk og styrker og svagheder, der kendetegner arbejdsmarkedet i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn sammenlignet med de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt, dvs. jobcenterområderne Middelfart, Assens, Bogense, Svendborg, Nyborg, Odense og Kerteminde. I rapporten er der fokus på at beskrive udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft samt omfanget af ledige. Målet med beskrivelsen er at give medarbejderne i jobcentret i Faaborg- Midtfyn og det lokale beskæftigelsesråd et billede af jobcenterområdet. Rapporten er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Statistikbank og Købmandstandens OplysningsBureau (KOB). Herudover indgår et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med centrale nøglepersoner. I rapporten sammenlignes det enkelte jobcenterområde med de øvrige jobcenterområder samlet betragtet. Der skal i den forbindelse gøres opmærksomhed på, at når der eksempelvis står, at uddannelsesniveauet i jobcenterområdet er lavere end i de syv øvrige områder, så betyder det ikke nødvendigvis, at området har det laveste uddannelsesniveau blandt de otte jobcentre, men at området har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet blandt de syv øvrige områder. 1.2 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fire yderligere kapitler. Kapitel 2 indeholder en konkluderende vurdering af styrker og svagheder ved jobcenterområdet.

5 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 3 Kapitel 3 indeholder en kort analyse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområdet. Kapitel 4 indeholder en kort analyse af udbuddet af arbejdskraft i jobcenterområdet. Endelig indeholder kapitel 5 en samlende analyse af balanceproblemerne i jobcenterområdet.

6 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 4 2 Kendetegn, styrker og svagheder 2.1 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Faaborg- Midtfyn På baggrund af analysen i de følgende kapitler kan vi udlede følgende særlige kendetegn ved jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er med sine godt 10 procent af den samlede befolkning i det nuværende Fyns Amt det tredje største af de i alt otte jobcenterområder. Målt på antallet af arbejdspladser så svarer områdets ca arbejdspladser til, at 10 procent af det nuværende amts arbejdspladser er placeret i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. De tre brancher der beskæftiger flest er: sociale institutioner, jern- og metalindustri og landbrug, skovbrug og fiskeri der tilsammen tæller godt arbejdspladser. Der er forholdsmæssig flere arbejdspladser inden for brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri, jern- og metalindustri og nærings- og nydelsesmiddelindustri i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end i de syv øvrige jobcenterområder. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn oplevet en noget større vækst inden for brancherne råstofudvinding, samt energi- og vandforsyning, sociale institutioner og branchen renovation, foreninger og forlystelser. Virksomhederne i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn efterspørger færre med en videregående uddannelse end virksomhederne i de syv øvrige områder. Dog har jobcenterområdet oplevet en større stigning i efterspørgslen efter personer med en kort videregående uddannelse end i de øvrige syv jobcenterområder. I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 28 procent, mens antallet af unge er faldet med 30 procent. Sammenlignet med de øvrige områder er antallet af unge under 30 år faldet med mere

7 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 5 i jobcenter Faaborg-Midtfyn, mens antallet af ældre over 50 år er steget mindre. Cirka 11 procent af arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt bor i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, svarende til personer i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken er faldet med 850 personer de sidste ti år, hvilket svarer til et fald på tre procent. De syv øvrige jobcenterområder har ligeledes oplevet et fald i arbejdsstyrken på tre procent samlet betragtet. Uddannelsesniveau i arbejdsstyrken er gennemsnitlig betragtet lavere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end i de syv øvrige jobcenterområder, hvilket bl.a. skyldes, at der er færre med en videregående uddannelse. Dog er der flere med en kort videregående uddannelse i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Erhvervsfrekvensen er lidt højere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn (76 %) end i de syv øvrige områder (74 %). Samtidigt er andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, lavere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end i de syv øvrige områder. I dag pendler ud af jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mens pendler ind. Pendlingen foregår primært inden for jobcenterområderne Odense, Svendborg, Nyborg og Assens. Der er i dag godt ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, svarende til ca. 6 procent af arbejdsstyrken. Heraf tegner a-kasserne 3F (440 ledige), HK (125) og de ikke-forsikrede (120 ledige), sig for det største antal ledige. Styrker 2.2 Styrker og svagheder i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn En styrke ved jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er, ifølge en af de interviewede, at virksomhederne er meget homogene, hvilket betyder, at virksomhederne har samme udgangspunkt for udviklingen. En anden styrke ved området er, at flere af de større virksomheder i jobcenterområdet gerne vil bidrage med at skabe udvikling i området. Området har således også ifølge flere af de interviewede formået at være på forkant med udviklingen og tiltrukket en række nye virksomheder til området. En tredje styrke ved jobcenterområdet er ifølge en af de interviewede, at der er relativt mange veluddannede personer inden for jern- og metalbranchen samt inden for fødevareindustrien.

8 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 6 Tabel 2-1 Styrker og svagheder ved jobcenterområde Faaborg-Midtfyn Udfordringer 1. Globaliseringen - udflytningen af arbejdspladser 2. Mange mindre virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte personer med en videregående uddannelse 3. Den demografiske udvikling - færre unge og flere ældre 4. Løbende opkvalificering af alle medarbejdere i virksomhederne, så de hurtigt kan omstille sig til nye krav 5. Rekruttering højtuddannet arbejdskraft generelt 6. Rekruttering af arbejdskraft til jern og metalindustrien Styrker 1. Homogene virksomheder 2. Området har været på forkant med udviklingen og formået at tiltrække nye virksomheder 3. Store virksomheder, der gerne vil være med til at skabe udvikling 4. Mange arbejdspladser inden for sundhedsvæsen Svagheder 1. De små virksomheder mangler professionalisering og ressourcer til at fokusere på udvikling Kilde: Interviews Svagheder og udfordringer Jobcenterområdet står imidlertid overfor den udfordring at sikre et tilstrækkeligt antal højtuddannede til områdets virksomheder i de kommende år, og en fortsat tilgang af arbejdskraft til jern og metalindustrien. Herudover peger flere på nødvendigheden af at sikre, at alle medarbejdere i virksomhederne løbende opkvalificeres, således de hurtigt kan omstille sig til nye krav og rammevilkår. Blandt svaghederne nævner flere af de interviewede, at der er relativt mange små virksomheder i jobcenterområdet. Svaghederne ved de små virksomheder er, ifølge en af de interviewede, at de mangler professionalisering og tid og ressourcer til at fokusere på udvikling.

9 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 7 Indhold 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt arbejdspladser i dag 3.1 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag I dag (2005) er der i alt knap arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn, svarende til 10 procent af samtlige arbejdspladser i de otte jobcenterområder, der i dag udgør det nuværende Fyns Amt. De fem største brancher i Jobcenterområdet er, jf. figuren nedenfor: Sociale institutioner, der omfatter i alt arbejdspladser Jern og metalindustri, der omfatter arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri, der omfatter arbejdspladser Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der omfatter arbejdspladser Undervisning, der omfatter arbejdspladser De tre mindste brancher er tekstil- & beklædningsindustri, mineralolie-, kemisk- & plastindustri mv. og råstofudvinding samt energi- og vandforsyning, der beskæftiger i alt henholdsvis 50, 70 og 90. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så skiller jobcenterområde Faaborg-Midtfyn sig ud ved, at beskæftige forholdsmæssigt flere inden for følgende tre brancher, landbrug, skovbrug og fiskeri, jern og metalindustri og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Men forholdsmæssigt færre inden for brancherne sundhedsvæsen, forretningsservice og udlej/ejendomsformidling og engros- og agenturhandel ekskl. biler.

10 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 8 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder Renovation, foreninger og forlystelser Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og udledn./ejendomsform. Finansiering og forsikringsvirksomhed Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurationsvirk. Detailhandel, biler og reparationsvirk. Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og beklædningsindustrien Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 3-1 Antal beskæftigede efter arbejdsområde fordelt på brancher. Særskilt for jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt (2005) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11). Ser man på enkeltvirksomheder, så fremgår de tre største virksomheder i jobcenterområdet af nedenstående tabel. Tabel 3-1 De tre største virksomheder i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn Jobcenterområde Virksomhed Antal ansatte Faaborg-Midtfyn Sygehus Fyn Fåborg Sygehus Fyn Ringe Nassau Door A/S 271 Kilde: Købenmandstandens OplysningsBureau (KOB) Anm.: Der ses her bort fra offentligt administrative enheder såsom kommuner og amter, da størrelsen på disse er ukendt efter strukturreformen, dog kan der forekomme offentlige institutioner og offentlige virksomheder, da disse i nogen grad forventes videreført. Færre arbejdspladser 3.2 Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år I perioden 1995 til 2005 er der blevet knap færre arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, hvilket svarer til et fald på 6 procent. De største fald i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal er sket inden for følgende brancherne: Særligt stort fald Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der i dag er knap 700 færre arbejdspladser Jern- og metalindustri, hvor der i dag er knap 600 færre arbejdspladser Træ-, papir- og grafisk industri, hvor der i dag er knap 350 arbejdspladser

11 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 9 Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der i dag er knap 300 færre arbejdspladser Tekstil- og beklædningsindustri, hvor der i dag er godt 250 færre arbejdspladser De procentvis største fald er sket inden for brancherne tekstil- og beklædningsindustri og træ-, papir- og grafisk industri, hvor der er blevet henholdsvis 85 og 53 procent færre arbejdspladser i perioden fra 1995 til Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv. Renovation, foreninger og forlystelser Jobcenterområde Fåborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder -100% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Figur 3-2 Procentvis ændring i antal arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn og de syv øvrige jobcentre i det nuværende Fyns Amt fra 1995 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik (pend11) Omvendt har følgende brancher oplevet en den største fremgang i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal: Sociale institutioner mv. (+ 660 arbejdspladser) Forretningsservice, samt udlejning og ejendomsformidling (+ 560 arbejdspladser) Renovation, foreninger og forlystelser (+ 180 arbejdspladser) Hoteller og restaurationsvirksomheder (+ 100 arbejdspladser) Undervisning (+ 100 arbejdspladser) Primær vækst Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn oplevet en noget større vækst inden for brancherne, jf. figuren ovenfor: Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Sociale institutioner Renovation, foreninger og forlystelser

12 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 10 Omvendt har jobcenterområdet oplevet en større tilbagegang end de syv øvrige jobcenterområder inden for følgende brancher: møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, tekstil- og beklædningsindustri og post og telekommunikation. Efterspørgsel efter kompetencegivende Samtidigt med faldet i antallet af arbejdspladser er der sket en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs. at efterspørgslen efter personer med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, i jobcenterområdet er steget, jf. figuren nedenfor. 160% 140% 120% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 100% 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Gymnasiale Grundskole Figur 3-3 Udviklingen i antallet af arbejdspladser fordelt på uddannelsesgrupper. Særskilt for Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS4) Anm: Antallet af beskæftigede fordelt på findes kun opgjort på antal beskæftiget efter bopælsområde i Statistikbanken, dvs. på de beskæftigede som bor i et bestemt område Konkret er antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse steget med cirka 14 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse og dermed antallet af ufaglærte er faldet med 23 procent i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Efterspørgsel efter KVU Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis mindre stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, herunder en mindre stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse. Dog har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn oplevet en større stigning i antallet af beskæftigede med en kort videregående uddannelse end i de syv øvrige jobcenterområder som helhed.

13 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 11 I dag udgør andelen af de beskæftigede i jobcenterområdet med en videregående uddannelse 23 procent mod 26 procent af de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder. De beskæftigede i jobcenterområdet har - sagt med andre ord - gennemsnitligt betragtet en kortere uddannelse bag sig end de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder. Færre unge og flere ældre blandt de beskæftigede I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 28 procent, mens antallet af unge er faldet med 30 procent, jf. figuren nedenfor. 60% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% år år år år år år Figur 3-4 Udviklingen i alderssammensætningen blandt de beskæftigede i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Sammenlignet med de øvrige områder er antallet af unge under 30 år faldet mere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mens antallet af personer over 50 år til gengæld er steget mindre. I dag er aldersfordelingen i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn også overordnet set præget af flere beskæftigede blandt de ældre aldersgrupper og færre blandt de yngre aldersgrupper end i de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt.

14 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 12 Mellem 60 og 180 flere arbejdspladser 3.3 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft I perioden 2005 til 2015 forventes der at blive mellem 60 og 180 flere arbejdspladser i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 1. De brancher, hvor der er en entydig forventning om stigende efterspørgsel er, jf. bilag 1: Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, Bygge- og anlægsvirksomheder, Engros- og agenturhandel ekskl. biler, Hoteller og restaurationsvirksomhed, Offentlig administration, Undervisning og Sundhedsvæsen. Omvendt er der en entydig forventning om en faldende efterspørgsel inden for følgende brancher: Tekstil- og beklædningsindustrien, Træ-, papir- og grafisk industri, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., og Jern- og metalindustri Der forekommer således en klar forventning om faldende efterspørgsel primært inden for industri-erhvervene, med undtagelse af møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der som nævnt forventes stigende efterspørgsel. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er forventninger mere usikre, men der er forventning om faldende efterspørgsel. 1 Beregningen er baseret på COWIs fremskrivningsmodel. Der skal tages højde for den usikkerhed, der er forbundet med at lave prognoser på et så detaljeret plan, som der her er tale om.

15 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 13 4 Udbudet af arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af udbudet af arbejdskraft i jobcenterområdet. 4.1 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I dag er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, svarende til ca. 11 procent af samtlige i arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt. Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområdet har enten en erhvervsfaglig uddannelse (43 %) eller er ufaglærte (33 %), jf. figuren nedenfor. 45% 40% 35% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-1 Arbejdsstyrken i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt i alderen -66 år i 2005 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551)

16 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 14 Arbejdsstyrken uddannelsesmæssige baggrund Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder er der færre med en videregående uddannelse i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Konkret har ca. 22 procent af personerne i arbejdsstyrken en videregående uddannelse i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mod ca. 25 procent i de syv øvrige jobcenterområder. Arbejdsstyrken i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er således generelt dårligere uddannet end i de syv øvrige jobcenterområder, samlet set. Dog er der en større andel personer i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, som har en erhvervsfaglig uddannelse end i de øvrige syv jobcenterområder, samlet set. Fald i arbejdsstyrken 4.2 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I perioden 1997 til er der blevet godt 850 færre i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, hvilket svarer til et fald på 3 procent. 120% 100% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratikog hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-2 Udviklingen i arbejdsstyrkens fordeling på i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Anm.: Bemærk at der er tale om udviklingen fra 1997 til og ikke som tidligere fra Dette skyldes manglende data, da dataserien starter i Faldet skyldes primært et fald i antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken (ca svarende til -21 %), mere konkret har der været et særlig stort fald i antallet af personer med uddannelse svarende til grundskole (ca , svarende til - 24 %), 2 Der findes alene tal for arbejdsstyrken opgjort på fra 1997 i statistikbanken.dk. I perioden 1995 til 2005 er den samlede arbejdsstyrke i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn faldet med ca , svarende til et fald på 6 procent.

17 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 15 samt status quo i den del af arbejdsstyrken, som alene har en gymnasial uddannelse. Samtidigt er antallet af personer med en videregående uddannelse steget med knap 950 (svarende til +20 %). Den største procentvise stigning er sket i antallet af personer med en bacheloruddannelse, som i perioden er steget med godt 50 procent. Stigningen dækker dog alene over knap 40 personer. Udbudet af kompetencer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn alene oplevet en større stigning i udbuddet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse oplevet en vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse, som er mindre end de syv øvrige jobcenterområder, samlet set. Overordnet set har udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer dog i grove træk fulgt samme tendens som de øvrige syv jobcenterområder, dog har jobcenterområdet oplevet en større stigning i udbudet af arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse, end de øvrige syv jobcenterområder, samlet set. Uden for arbejdsstyrken I takt med at arbejdsstyrken er faldet er antallet af personer uden for arbejdsstyrken steget i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Samtidigt kan det konstateres, at andelen af befolkningen, som er arbejdsløse er faldet lidt i perioden fra 1997 til 2005, mens andelen der er beskæftiget er uændret, jf. figuren nedenfor. 80% 70% 72,6% 72,4% Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 69,2% 69,6% 60% 50% 40% 30% 22,7% 24,2% 25,4% 26,3% 20% 10% 4,7% 3,4% 5,4% 4,1% 0% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder Figur 4-3 Kilde: Befolkningen fordelt på socioøkonomisk status i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt og 2005 Danmarks Statistik, (RAS111)

18 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 16 Samme udvikling gør sig overordnet set også gældende i de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Men det skal bemærkes, at andelen af befolkningen, som er i arbejdsstyrken, dvs. erhvervsfrekvensen er højere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn (knap 76 %) end i de syv øvrige områder (knap 74 %). andelen af befolkningen som er arbejdsløse, er lavere i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Faldende udbud, men stigende kompetenceniveau 4.3 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn forventes at falde med knap personer, eller hvad der svarer til et fald på 4 procent i de kommende ti år. Samtidigt med faldet i arbejdsstyrken, så forventes der et stigende kompetenceniveau, da det forventes at flere personer i arbejdsstyrken vil have en kompetencegivende uddannelse, herunder flere med en videregående uddannelse. Den største procentvise stigning forventes i antallet af personer i arbejdsstyrken med en bachelor uddannelse (55 %), mens den antalsmæssigt største stigning forventes blandt den del af arbejdsstyrken, som har en mellemlang videregående uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst Figur 4-4 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn i perioden fra 2005 til Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel.

19 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 17 Fald i ufaglærte Der forventes omvendt et fald i den del af arbejdsstyrken, som har et uddannelsesniveau svarende til grundskole (-24 %). Der er dog forventninger om en stigning blandt personer med en gymnasial uddannelse (27 %).

20 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 18 Indhold 5 Balancen på arbejdsmarkedet Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af balancen på arbejdsmarkedet i jobcenterområdet belyst ved dels ind- og udpendlingen til området, dels ved omfanget og fordelingen af antallet af ledige. 5.1 Omfanget af ind- og udpendling I dag pendler ud af jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mens godt pendler ind, hvilket giver en stor netto-udpendling på ca Nedenfor er vist, hvor de 6.550, der hver dag pendler ind til jobcenterområdet kommer fra, og hvor de 9.643, der hver dag pendeler ud af jobcenterområdet pendler hen. Tabel 5-1 Antallet af arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn fordelt på de beskæftigedes bopælsområde Jobcenter Faaborg-Midtfyn Hvor kommer de fra? Hvor tager de hen? Andel af arbejdspladser Antal (dagbefolk- ning) Antal Andel af beskæftigede (natbef.) Jobcenter Kerteminde 212 1,0% 386 1,6% Jobcenter Middelfart 94 0,4% 145 0,6% Jobcenter Odense ,9% ,2% Jobcenter Bogense 118 0,5% 108 0,4% Jobcenter Svendborg ,1% ,7% Jobcenter Nyborg 748 3,4% 617 2,5% Jobcenter Faaborg-Midtfyn ,0% ,3% Jobcenter Assens 819 3,8% 863 3,5% Sønderjyllands Amt 37 0,2% 55 0,2% Ribe Amt 24 0,1% 87 0,3% Vejle Amt 82 0,4% 225 0,9% Ringkøbing Amt 19 0,1% 28 0,1% Århus Amt 81 0,4% 138 0,6% Viborg amt 13 0,1% 29 0,1% Nordjyllands Amt 38 0,2% 45 0,2% Sjælland og Øerne 123 0,6% 375 1,5% Uden for Danmark 0 0,0% 78 0,3% I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, (PEND3R)

21 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 19 Størstedelen bor og arbejder i området Som det fremgår af tabellen bor og arbejder størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn inden for samme område. Det drejer sig mere konkret om knap af de knap beskæftigede i området, svarende til 61 procent. De personer, der arbejder uden for jobcenterområdet arbejder primært i jobcenterområde Odense (5.040) og - Svendborg (1.430) og i jobcenterområde Assens (860) og til Sjælland og Øerne (Falster, Møn, Lolland og Bornholm) (380). Bemærkelsesværdig få arbejder i jobcenterområderne Bogense og Middelfart ( ) - taget i betragtning at der er knap 230 der pendler til det nuværende Vejle Amt. Størstedelen af de godt personer, som hver dag pendler til jobcenterområde Faaborg-Midtfyn for at arbejde, bor i jobcenterområde Odense (2.150) og - Svendborg (2.000) og jobcenterområde Assens (820) og - Nyborg (750). Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn trækker således på arbejdskraft fra et relativt begrænset opland, hvor størstedelen kommer fra nabo jobcenterområderne ledige i første kvartal Omfanget af ledige I første kvartal 2006 var der i alt godt ledige i jobcenterområdet, svarende til en ledighedsprocent på cirka 6 procent målt i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken (25.250). De fem a-kasser, som står for en særlig stor andel af de ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er: 3F, der omfatter knap 440 ledige og dermed hver tredje af de ledige i jobcenterområdet (31 %), heraf er godt 61 procent er over 40 år. HK, der tæller i alt 125 ledige, svarende til godt 9 procent af samtlige ledig i området. De ikke forsikrede, der tæller i dag godt 120 ledige, svarende til knap 9 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Kristelig a-kasse, der tæller i alt godt 110 ledige, svarende til knap 8 procent af samtlige ledige i jobcenterområdet. FOA, der tæller i alt godt 90 ledige, svarende til knap 7 procent af samtlige ledige De ledige medlemmer i disse fem a-kasser, svarende til ca. 63 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. De a-kasser der har færrest ledige er: El-faget, der i 1. kvartal 2006 havde 1 ledig IT-faget og Merkonomer (PROSA), der havde 2 ledige Blik og rør, der tillige havde 2 ledig Danske sundhedsorganisationer (DSA), der havde 4 ledige Økonomer (CA), der havde 5 ledige

22 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 20 Fordelingen af ledige på a-kasser er stort set samstemmende med den, der gælder i de syv øvrige jobcenterområder færre ledige end for ti år siden Antallet af ledige er faldet betydeligt de sidste ti år. Således er der i dag knap færre ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end for ti år siden, hvilket svarer til et fald på godt 44 procent. I de syv øvrige jobcenterområder er ledigheden i samme periode faldet knap 40 procent. De aldersgrupper, der har oplevet det største fald, er de unge i aldersgrupperne år og år, der har oplevet et fald på hhv. knap 76 og knap 60 procent, svarende hhv. 233 og 215 færre ledige. Omvendt har aldersgruppen oplevet det mindste fald, svarende til knap 13 procent i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Antallet af ledige i denne aldersgruppe er alene faldet med godt 60 personer. Ændringerne fordelt på a-kasser, viser et mere broget billede. Det skyldes ikke mindst, at der i den pågældende ti-årige periode er etableret en del nye a-kasser, hvoraf en del er opstået som led i fusioner mellem tidligere a-kasser. A-kasserne DLF-A og BUPL-A har oplevet den største stigning i antallet af ledige medlemmer, da de har haft en stigning på hhv. 27 og 18 personer, hvilket dog svarer til en stigning på 386 og 180 procent flere ledige medlemmer. Det største fald kan konstateres inden for a-kasserne i HK og TIB, der har oplevet fald på hhv. knap 120 og godt 60 personer, svarende til et fald på knap 49 og knap 70 procent.

23 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 21 Bilag 1 Udvalgte tabeller Tabel B.1 Antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandf Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B.2 Udviklingen i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11)

24 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 22 Tabel B.3 Den procentvise udvikling i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri -35% -27% -18% -21% -33% -25% -26% -32% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien -54% -22% -21% 30% -57% -34% -7% -8% Tekstil- og beklædningsindustrien 250% -92% -47% 40% -87% -42% -85% -42% Træ-, papir- og grafisk industri -24% -31% -47% -61% -52% -69% -53% -47% Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. -39% 8% -42% 39% 31% -21% -15% -54% Jern- og metalindustri -18% -40% -18% -14% -4% -24% -18% 10% Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri -42% -9% 9% -54% -12% -38% -36% 112% Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning -9% -41% -42% 0% -1% 67% 3% -53% Bygge og anlægsvirksomhed 137% 29% 6% 36% 14% 22% 2% 22% Engros- og agenturhandel ekskl. Biler 130% 104% 10% -10% 9% 4% 3% 19% Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed -3% 2% 10% -11% -1% 19% -6% -15% Hoteller og restaurantionsvirksomhed 28% 29% 35% 6% 20% 20% 20% 21% Transportvirksomhed 0% -3% 15% -19% -10% -68% -13% 1% Post og telekommunikation -19% -24% -4% -33% -31% -28% -35% -19% Finansiering og forsikringsvirksomhed -30% -20% -12% -32% -30% -20% -15% -23% Forretningsservice og udledn./ejendomsform. 52% 84% 54% 57% 28% 28% 52% 79% Offentlig administration -21% -17% -16% -26% -25% -5% -25% -19% Undervisning 7% 26% 15% 6% 15% 10% 6% 8% Sundhedsvæsen 13% -16% 16% -26% 11% -11% -4% -32% Sociale institutioner mv. 24% 26% 9% 20% 22% 5% 27% 25% Renovation, foreninger og forlystelser 25% 6% 19% -1% -3% -3% 21% -1% I alt 0% 1% 6% -5% -3% -7% -6% 3% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B.4 Forventet udvikling i efterspørgslen i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn fordelt på brancher ( ). Brancher Forventet udvikling Landbrug, skovbrug og fiskeri -/+ Nærings- og nydelsesmiddelindustrien (-) Tekstil- og beklædningsindustrien - Træ-, papir- og grafisk industri - Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. - Jern- og metalindustri - Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri + Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning (+) Bygge og anlægsvirksomhed + Engros- og agenturhandel ekskl. Biler + Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed (+) Hoteller og restaurationsvirksomhed + Transportvirksomhed (+) Post og telekommunikation -/+ Finansiering og forsikringsvirksomhed -/+ Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling -/+ Offentlig administration + Undervisning + Sundhedsvæsen + Sociale institutioner mv. (+) Renovation, foreninger og forlystelser -/+ I alt +

25 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 23 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel. Anm.: Prognosen bygger på fire scenarier. To scenarier involverer tidshorisonten på den historiske udvikling, som inddrages i modellen. I det ene scenarie kigges der kun 5 år tilbage i tiden, og i det andet scenarie kigges der 10 år tilbage. To scenarier handler om, hvor kraftig effekten af den historiske udvikling skal være i fremtiden. Jo længere ud i fremtiden prognosen rækker, des mindre må relevansen af den nuværende historik antages at være. Det ene scenarie benytter en dæmpningsfaktor på 0,5 og det andet scenarie på 0,6. Fortegnene i tabellen illustrerer styrken af udsagnene samt retning for udviklingen. Et fortegn uden parenteser, som indikerer, at alle fire scenarier peger i samme retning. Et fortegn med parentes, som angiver, at 3 af scenarierne peger i samme retning. +/- indikerer, at to scenarier peger i hver retning.

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde

Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Dokument nr 1 Revision nr c Udgivelsesdato

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 01082006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl/pos

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Nordjylland 2 halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance FORTSAT FLERE

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti. Baggrundsrapport

Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti. Baggrundsrapport Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti Baggrundsrapport April 2004 Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti Baggrundsrapport Indhold Side

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i faaborg-midtfyn Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere