Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl hle

3 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og mål Indhold 2 2 Kendetegn, styrker og svagheder Særlige kendetegn ved jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Styrker og svagheder i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn 5 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft 12 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft 16 5 Balancen på arbejdsmarkedet Omfanget af ind- og udpendling Omfanget af ledige 19 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte tabeller

4 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, der omfatter kommunerne Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev. Formål Fokus Mål Datagrundlag 1.1 Formål og mål Formålet med rapporten at give et billede af hvilke særtræk og styrker og svagheder, der kendetegner arbejdsmarkedet i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn sammenlignet med de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt, dvs. jobcenterområderne Middelfart, Assens, Bogense, Svendborg, Nyborg, Odense og Kerteminde. I rapporten er der fokus på at beskrive udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft samt omfanget af ledige. Målet med beskrivelsen er at give medarbejderne i jobcentret i Faaborg- Midtfyn og det lokale beskæftigelsesråd et billede af jobcenterområdet. Rapporten er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Statistikbank og Købmandstandens OplysningsBureau (KOB). Herudover indgår et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med centrale nøglepersoner. I rapporten sammenlignes det enkelte jobcenterområde med de øvrige jobcenterområder samlet betragtet. Der skal i den forbindelse gøres opmærksomhed på, at når der eksempelvis står, at uddannelsesniveauet i jobcenterområdet er lavere end i de syv øvrige områder, så betyder det ikke nødvendigvis, at området har det laveste uddannelsesniveau blandt de otte jobcentre, men at området har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet blandt de syv øvrige områder. 1.2 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fire yderligere kapitler. Kapitel 2 indeholder en konkluderende vurdering af styrker og svagheder ved jobcenterområdet.

5 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 3 Kapitel 3 indeholder en kort analyse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområdet. Kapitel 4 indeholder en kort analyse af udbuddet af arbejdskraft i jobcenterområdet. Endelig indeholder kapitel 5 en samlende analyse af balanceproblemerne i jobcenterområdet.

6 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 4 2 Kendetegn, styrker og svagheder 2.1 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Faaborg- Midtfyn På baggrund af analysen i de følgende kapitler kan vi udlede følgende særlige kendetegn ved jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er med sine godt 10 procent af den samlede befolkning i det nuværende Fyns Amt det tredje største af de i alt otte jobcenterområder. Målt på antallet af arbejdspladser så svarer områdets ca arbejdspladser til, at 10 procent af det nuværende amts arbejdspladser er placeret i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. De tre brancher der beskæftiger flest er: sociale institutioner, jern- og metalindustri og landbrug, skovbrug og fiskeri der tilsammen tæller godt arbejdspladser. Der er forholdsmæssig flere arbejdspladser inden for brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri, jern- og metalindustri og nærings- og nydelsesmiddelindustri i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end i de syv øvrige jobcenterområder. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn oplevet en noget større vækst inden for brancherne råstofudvinding, samt energi- og vandforsyning, sociale institutioner og branchen renovation, foreninger og forlystelser. Virksomhederne i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn efterspørger færre med en videregående uddannelse end virksomhederne i de syv øvrige områder. Dog har jobcenterområdet oplevet en større stigning i efterspørgslen efter personer med en kort videregående uddannelse end i de øvrige syv jobcenterområder. I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 28 procent, mens antallet af unge er faldet med 30 procent. Sammenlignet med de øvrige områder er antallet af unge under 30 år faldet med mere

7 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 5 i jobcenter Faaborg-Midtfyn, mens antallet af ældre over 50 år er steget mindre. Cirka 11 procent af arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt bor i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, svarende til personer i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken er faldet med 850 personer de sidste ti år, hvilket svarer til et fald på tre procent. De syv øvrige jobcenterområder har ligeledes oplevet et fald i arbejdsstyrken på tre procent samlet betragtet. Uddannelsesniveau i arbejdsstyrken er gennemsnitlig betragtet lavere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end i de syv øvrige jobcenterområder, hvilket bl.a. skyldes, at der er færre med en videregående uddannelse. Dog er der flere med en kort videregående uddannelse i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Erhvervsfrekvensen er lidt højere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn (76 %) end i de syv øvrige områder (74 %). Samtidigt er andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, lavere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end i de syv øvrige områder. I dag pendler ud af jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mens pendler ind. Pendlingen foregår primært inden for jobcenterområderne Odense, Svendborg, Nyborg og Assens. Der er i dag godt ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, svarende til ca. 6 procent af arbejdsstyrken. Heraf tegner a-kasserne 3F (440 ledige), HK (125) og de ikke-forsikrede (120 ledige), sig for det største antal ledige. Styrker 2.2 Styrker og svagheder i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn En styrke ved jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er, ifølge en af de interviewede, at virksomhederne er meget homogene, hvilket betyder, at virksomhederne har samme udgangspunkt for udviklingen. En anden styrke ved området er, at flere af de større virksomheder i jobcenterområdet gerne vil bidrage med at skabe udvikling i området. Området har således også ifølge flere af de interviewede formået at være på forkant med udviklingen og tiltrukket en række nye virksomheder til området. En tredje styrke ved jobcenterområdet er ifølge en af de interviewede, at der er relativt mange veluddannede personer inden for jern- og metalbranchen samt inden for fødevareindustrien.

8 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 6 Tabel 2-1 Styrker og svagheder ved jobcenterområde Faaborg-Midtfyn Udfordringer 1. Globaliseringen - udflytningen af arbejdspladser 2. Mange mindre virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte personer med en videregående uddannelse 3. Den demografiske udvikling - færre unge og flere ældre 4. Løbende opkvalificering af alle medarbejdere i virksomhederne, så de hurtigt kan omstille sig til nye krav 5. Rekruttering højtuddannet arbejdskraft generelt 6. Rekruttering af arbejdskraft til jern og metalindustrien Styrker 1. Homogene virksomheder 2. Området har været på forkant med udviklingen og formået at tiltrække nye virksomheder 3. Store virksomheder, der gerne vil være med til at skabe udvikling 4. Mange arbejdspladser inden for sundhedsvæsen Svagheder 1. De små virksomheder mangler professionalisering og ressourcer til at fokusere på udvikling Kilde: Interviews Svagheder og udfordringer Jobcenterområdet står imidlertid overfor den udfordring at sikre et tilstrækkeligt antal højtuddannede til områdets virksomheder i de kommende år, og en fortsat tilgang af arbejdskraft til jern og metalindustrien. Herudover peger flere på nødvendigheden af at sikre, at alle medarbejdere i virksomhederne løbende opkvalificeres, således de hurtigt kan omstille sig til nye krav og rammevilkår. Blandt svaghederne nævner flere af de interviewede, at der er relativt mange små virksomheder i jobcenterområdet. Svaghederne ved de små virksomheder er, ifølge en af de interviewede, at de mangler professionalisering og tid og ressourcer til at fokusere på udvikling.

9 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 7 Indhold 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt arbejdspladser i dag 3.1 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag I dag (2005) er der i alt knap arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn, svarende til 10 procent af samtlige arbejdspladser i de otte jobcenterområder, der i dag udgør det nuværende Fyns Amt. De fem største brancher i Jobcenterområdet er, jf. figuren nedenfor: Sociale institutioner, der omfatter i alt arbejdspladser Jern og metalindustri, der omfatter arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri, der omfatter arbejdspladser Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der omfatter arbejdspladser Undervisning, der omfatter arbejdspladser De tre mindste brancher er tekstil- & beklædningsindustri, mineralolie-, kemisk- & plastindustri mv. og råstofudvinding samt energi- og vandforsyning, der beskæftiger i alt henholdsvis 50, 70 og 90. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så skiller jobcenterområde Faaborg-Midtfyn sig ud ved, at beskæftige forholdsmæssigt flere inden for følgende tre brancher, landbrug, skovbrug og fiskeri, jern og metalindustri og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Men forholdsmæssigt færre inden for brancherne sundhedsvæsen, forretningsservice og udlej/ejendomsformidling og engros- og agenturhandel ekskl. biler.

10 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 8 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder Renovation, foreninger og forlystelser Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og udledn./ejendomsform. Finansiering og forsikringsvirksomhed Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurationsvirk. Detailhandel, biler og reparationsvirk. Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og beklædningsindustrien Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 3-1 Antal beskæftigede efter arbejdsområde fordelt på brancher. Særskilt for jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt (2005) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11). Ser man på enkeltvirksomheder, så fremgår de tre største virksomheder i jobcenterområdet af nedenstående tabel. Tabel 3-1 De tre største virksomheder i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn Jobcenterområde Virksomhed Antal ansatte Faaborg-Midtfyn Sygehus Fyn Fåborg Sygehus Fyn Ringe Nassau Door A/S 271 Kilde: Købenmandstandens OplysningsBureau (KOB) Anm.: Der ses her bort fra offentligt administrative enheder såsom kommuner og amter, da størrelsen på disse er ukendt efter strukturreformen, dog kan der forekomme offentlige institutioner og offentlige virksomheder, da disse i nogen grad forventes videreført. Færre arbejdspladser 3.2 Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år I perioden 1995 til 2005 er der blevet knap færre arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, hvilket svarer til et fald på 6 procent. De største fald i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal er sket inden for følgende brancherne: Særligt stort fald Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der i dag er knap 700 færre arbejdspladser Jern- og metalindustri, hvor der i dag er knap 600 færre arbejdspladser Træ-, papir- og grafisk industri, hvor der i dag er knap 350 arbejdspladser

11 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 9 Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der i dag er knap 300 færre arbejdspladser Tekstil- og beklædningsindustri, hvor der i dag er godt 250 færre arbejdspladser De procentvis største fald er sket inden for brancherne tekstil- og beklædningsindustri og træ-, papir- og grafisk industri, hvor der er blevet henholdsvis 85 og 53 procent færre arbejdspladser i perioden fra 1995 til Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv. Renovation, foreninger og forlystelser Jobcenterområde Fåborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder -100% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Figur 3-2 Procentvis ændring i antal arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn og de syv øvrige jobcentre i det nuværende Fyns Amt fra 1995 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik (pend11) Omvendt har følgende brancher oplevet en den største fremgang i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal: Sociale institutioner mv. (+ 660 arbejdspladser) Forretningsservice, samt udlejning og ejendomsformidling (+ 560 arbejdspladser) Renovation, foreninger og forlystelser (+ 180 arbejdspladser) Hoteller og restaurationsvirksomheder (+ 100 arbejdspladser) Undervisning (+ 100 arbejdspladser) Primær vækst Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn oplevet en noget større vækst inden for brancherne, jf. figuren ovenfor: Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Sociale institutioner Renovation, foreninger og forlystelser

12 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 10 Omvendt har jobcenterområdet oplevet en større tilbagegang end de syv øvrige jobcenterområder inden for følgende brancher: møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, tekstil- og beklædningsindustri og post og telekommunikation. Efterspørgsel efter kompetencegivende Samtidigt med faldet i antallet af arbejdspladser er der sket en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs. at efterspørgslen efter personer med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, i jobcenterområdet er steget, jf. figuren nedenfor. 160% 140% 120% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 100% 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Gymnasiale Grundskole Figur 3-3 Udviklingen i antallet af arbejdspladser fordelt på uddannelsesgrupper. Særskilt for Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS4) Anm: Antallet af beskæftigede fordelt på findes kun opgjort på antal beskæftiget efter bopælsområde i Statistikbanken, dvs. på de beskæftigede som bor i et bestemt område Konkret er antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse steget med cirka 14 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse og dermed antallet af ufaglærte er faldet med 23 procent i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Efterspørgsel efter KVU Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis mindre stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, herunder en mindre stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse. Dog har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn oplevet en større stigning i antallet af beskæftigede med en kort videregående uddannelse end i de syv øvrige jobcenterområder som helhed.

13 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 11 I dag udgør andelen af de beskæftigede i jobcenterområdet med en videregående uddannelse 23 procent mod 26 procent af de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder. De beskæftigede i jobcenterområdet har - sagt med andre ord - gennemsnitligt betragtet en kortere uddannelse bag sig end de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder. Færre unge og flere ældre blandt de beskæftigede I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 28 procent, mens antallet af unge er faldet med 30 procent, jf. figuren nedenfor. 60% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% år år år år år år Figur 3-4 Udviklingen i alderssammensætningen blandt de beskæftigede i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Sammenlignet med de øvrige områder er antallet af unge under 30 år faldet mere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mens antallet af personer over 50 år til gengæld er steget mindre. I dag er aldersfordelingen i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn også overordnet set præget af flere beskæftigede blandt de ældre aldersgrupper og færre blandt de yngre aldersgrupper end i de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt.

14 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 12 Mellem 60 og 180 flere arbejdspladser 3.3 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft I perioden 2005 til 2015 forventes der at blive mellem 60 og 180 flere arbejdspladser i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 1. De brancher, hvor der er en entydig forventning om stigende efterspørgsel er, jf. bilag 1: Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, Bygge- og anlægsvirksomheder, Engros- og agenturhandel ekskl. biler, Hoteller og restaurationsvirksomhed, Offentlig administration, Undervisning og Sundhedsvæsen. Omvendt er der en entydig forventning om en faldende efterspørgsel inden for følgende brancher: Tekstil- og beklædningsindustrien, Træ-, papir- og grafisk industri, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., og Jern- og metalindustri Der forekommer således en klar forventning om faldende efterspørgsel primært inden for industri-erhvervene, med undtagelse af møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der som nævnt forventes stigende efterspørgsel. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er forventninger mere usikre, men der er forventning om faldende efterspørgsel. 1 Beregningen er baseret på COWIs fremskrivningsmodel. Der skal tages højde for den usikkerhed, der er forbundet med at lave prognoser på et så detaljeret plan, som der her er tale om.

15 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 13 4 Udbudet af arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af udbudet af arbejdskraft i jobcenterområdet. 4.1 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I dag er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, svarende til ca. 11 procent af samtlige i arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt. Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområdet har enten en erhvervsfaglig uddannelse (43 %) eller er ufaglærte (33 %), jf. figuren nedenfor. 45% 40% 35% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-1 Arbejdsstyrken i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt i alderen -66 år i 2005 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551)

16 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 14 Arbejdsstyrken uddannelsesmæssige baggrund Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder er der færre med en videregående uddannelse i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Konkret har ca. 22 procent af personerne i arbejdsstyrken en videregående uddannelse i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mod ca. 25 procent i de syv øvrige jobcenterområder. Arbejdsstyrken i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er således generelt dårligere uddannet end i de syv øvrige jobcenterområder, samlet set. Dog er der en større andel personer i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, som har en erhvervsfaglig uddannelse end i de øvrige syv jobcenterområder, samlet set. Fald i arbejdsstyrken 4.2 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I perioden 1997 til er der blevet godt 850 færre i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, hvilket svarer til et fald på 3 procent. 120% 100% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratikog hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-2 Udviklingen i arbejdsstyrkens fordeling på i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Anm.: Bemærk at der er tale om udviklingen fra 1997 til og ikke som tidligere fra Dette skyldes manglende data, da dataserien starter i Faldet skyldes primært et fald i antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken (ca svarende til -21 %), mere konkret har der været et særlig stort fald i antallet af personer med uddannelse svarende til grundskole (ca , svarende til - 24 %), 2 Der findes alene tal for arbejdsstyrken opgjort på fra 1997 i statistikbanken.dk. I perioden 1995 til 2005 er den samlede arbejdsstyrke i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn faldet med ca , svarende til et fald på 6 procent.

17 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 15 samt status quo i den del af arbejdsstyrken, som alene har en gymnasial uddannelse. Samtidigt er antallet af personer med en videregående uddannelse steget med knap 950 (svarende til +20 %). Den største procentvise stigning er sket i antallet af personer med en bacheloruddannelse, som i perioden er steget med godt 50 procent. Stigningen dækker dog alene over knap 40 personer. Udbudet af kompetencer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområde Faaborg-Midtfyn alene oplevet en større stigning i udbuddet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse oplevet en vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse, som er mindre end de syv øvrige jobcenterområder, samlet set. Overordnet set har udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer dog i grove træk fulgt samme tendens som de øvrige syv jobcenterområder, dog har jobcenterområdet oplevet en større stigning i udbudet af arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse, end de øvrige syv jobcenterområder, samlet set. Uden for arbejdsstyrken I takt med at arbejdsstyrken er faldet er antallet af personer uden for arbejdsstyrken steget i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Samtidigt kan det konstateres, at andelen af befolkningen, som er arbejdsløse er faldet lidt i perioden fra 1997 til 2005, mens andelen der er beskæftiget er uændret, jf. figuren nedenfor. 80% 70% 72,6% 72,4% Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 69,2% 69,6% 60% 50% 40% 30% 22,7% 24,2% 25,4% 26,3% 20% 10% 4,7% 3,4% 5,4% 4,1% 0% Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn De 7 øvrige jobcenterområder Figur 4-3 Kilde: Befolkningen fordelt på socioøkonomisk status i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt og 2005 Danmarks Statistik, (RAS111)

18 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 16 Samme udvikling gør sig overordnet set også gældende i de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Men det skal bemærkes, at andelen af befolkningen, som er i arbejdsstyrken, dvs. erhvervsfrekvensen er højere i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn (knap 76 %) end i de syv øvrige områder (knap 74 %). andelen af befolkningen som er arbejdsløse, er lavere i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Faldende udbud, men stigende kompetenceniveau 4.3 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn forventes at falde med knap personer, eller hvad der svarer til et fald på 4 procent i de kommende ti år. Samtidigt med faldet i arbejdsstyrken, så forventes der et stigende kompetenceniveau, da det forventes at flere personer i arbejdsstyrken vil have en kompetencegivende uddannelse, herunder flere med en videregående uddannelse. Den største procentvise stigning forventes i antallet af personer i arbejdsstyrken med en bachelor uddannelse (55 %), mens den antalsmæssigt største stigning forventes blandt den del af arbejdsstyrken, som har en mellemlang videregående uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst Figur 4-4 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn i perioden fra 2005 til Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel.

19 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 17 Fald i ufaglærte Der forventes omvendt et fald i den del af arbejdsstyrken, som har et uddannelsesniveau svarende til grundskole (-24 %). Der er dog forventninger om en stigning blandt personer med en gymnasial uddannelse (27 %).

20 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 18 Indhold 5 Balancen på arbejdsmarkedet Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af balancen på arbejdsmarkedet i jobcenterområdet belyst ved dels ind- og udpendlingen til området, dels ved omfanget og fordelingen af antallet af ledige. 5.1 Omfanget af ind- og udpendling I dag pendler ud af jobcenterområde Faaborg-Midtfyn, mens godt pendler ind, hvilket giver en stor netto-udpendling på ca Nedenfor er vist, hvor de 6.550, der hver dag pendler ind til jobcenterområdet kommer fra, og hvor de 9.643, der hver dag pendeler ud af jobcenterområdet pendler hen. Tabel 5-1 Antallet af arbejdspladser i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn fordelt på de beskæftigedes bopælsområde Jobcenter Faaborg-Midtfyn Hvor kommer de fra? Hvor tager de hen? Andel af arbejdspladser Antal (dagbefolk- ning) Antal Andel af beskæftigede (natbef.) Jobcenter Kerteminde 212 1,0% 386 1,6% Jobcenter Middelfart 94 0,4% 145 0,6% Jobcenter Odense ,9% ,2% Jobcenter Bogense 118 0,5% 108 0,4% Jobcenter Svendborg ,1% ,7% Jobcenter Nyborg 748 3,4% 617 2,5% Jobcenter Faaborg-Midtfyn ,0% ,3% Jobcenter Assens 819 3,8% 863 3,5% Sønderjyllands Amt 37 0,2% 55 0,2% Ribe Amt 24 0,1% 87 0,3% Vejle Amt 82 0,4% 225 0,9% Ringkøbing Amt 19 0,1% 28 0,1% Århus Amt 81 0,4% 138 0,6% Viborg amt 13 0,1% 29 0,1% Nordjyllands Amt 38 0,2% 45 0,2% Sjælland og Øerne 123 0,6% 375 1,5% Uden for Danmark 0 0,0% 78 0,3% I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, (PEND3R)

21 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 19 Størstedelen bor og arbejder i området Som det fremgår af tabellen bor og arbejder størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn inden for samme område. Det drejer sig mere konkret om knap af de knap beskæftigede i området, svarende til 61 procent. De personer, der arbejder uden for jobcenterområdet arbejder primært i jobcenterområde Odense (5.040) og - Svendborg (1.430) og i jobcenterområde Assens (860) og til Sjælland og Øerne (Falster, Møn, Lolland og Bornholm) (380). Bemærkelsesværdig få arbejder i jobcenterområderne Bogense og Middelfart ( ) - taget i betragtning at der er knap 230 der pendler til det nuværende Vejle Amt. Størstedelen af de godt personer, som hver dag pendler til jobcenterområde Faaborg-Midtfyn for at arbejde, bor i jobcenterområde Odense (2.150) og - Svendborg (2.000) og jobcenterområde Assens (820) og - Nyborg (750). Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn trækker således på arbejdskraft fra et relativt begrænset opland, hvor størstedelen kommer fra nabo jobcenterområderne ledige i første kvartal Omfanget af ledige I første kvartal 2006 var der i alt godt ledige i jobcenterområdet, svarende til en ledighedsprocent på cirka 6 procent målt i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken (25.250). De fem a-kasser, som står for en særlig stor andel af de ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn er: 3F, der omfatter knap 440 ledige og dermed hver tredje af de ledige i jobcenterområdet (31 %), heraf er godt 61 procent er over 40 år. HK, der tæller i alt 125 ledige, svarende til godt 9 procent af samtlige ledig i området. De ikke forsikrede, der tæller i dag godt 120 ledige, svarende til knap 9 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Kristelig a-kasse, der tæller i alt godt 110 ledige, svarende til knap 8 procent af samtlige ledige i jobcenterområdet. FOA, der tæller i alt godt 90 ledige, svarende til knap 7 procent af samtlige ledige De ledige medlemmer i disse fem a-kasser, svarende til ca. 63 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. De a-kasser der har færrest ledige er: El-faget, der i 1. kvartal 2006 havde 1 ledig IT-faget og Merkonomer (PROSA), der havde 2 ledige Blik og rør, der tillige havde 2 ledig Danske sundhedsorganisationer (DSA), der havde 4 ledige Økonomer (CA), der havde 5 ledige

22 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 20 Fordelingen af ledige på a-kasser er stort set samstemmende med den, der gælder i de syv øvrige jobcenterområder færre ledige end for ti år siden Antallet af ledige er faldet betydeligt de sidste ti år. Således er der i dag knap færre ledige i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn end for ti år siden, hvilket svarer til et fald på godt 44 procent. I de syv øvrige jobcenterområder er ledigheden i samme periode faldet knap 40 procent. De aldersgrupper, der har oplevet det største fald, er de unge i aldersgrupperne år og år, der har oplevet et fald på hhv. knap 76 og knap 60 procent, svarende hhv. 233 og 215 færre ledige. Omvendt har aldersgruppen oplevet det mindste fald, svarende til knap 13 procent i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn. Antallet af ledige i denne aldersgruppe er alene faldet med godt 60 personer. Ændringerne fordelt på a-kasser, viser et mere broget billede. Det skyldes ikke mindst, at der i den pågældende ti-årige periode er etableret en del nye a-kasser, hvoraf en del er opstået som led i fusioner mellem tidligere a-kasser. A-kasserne DLF-A og BUPL-A har oplevet den største stigning i antallet af ledige medlemmer, da de har haft en stigning på hhv. 27 og 18 personer, hvilket dog svarer til en stigning på 386 og 180 procent flere ledige medlemmer. Det største fald kan konstateres inden for a-kasserne i HK og TIB, der har oplevet fald på hhv. knap 120 og godt 60 personer, svarende til et fald på knap 49 og knap 70 procent.

23 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 21 Bilag 1 Udvalgte tabeller Tabel B.1 Antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandf Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B.2 Udviklingen i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11)

24 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 22 Tabel B.3 Den procentvise udvikling i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri -35% -27% -18% -21% -33% -25% -26% -32% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien -54% -22% -21% 30% -57% -34% -7% -8% Tekstil- og beklædningsindustrien 250% -92% -47% 40% -87% -42% -85% -42% Træ-, papir- og grafisk industri -24% -31% -47% -61% -52% -69% -53% -47% Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. -39% 8% -42% 39% 31% -21% -15% -54% Jern- og metalindustri -18% -40% -18% -14% -4% -24% -18% 10% Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri -42% -9% 9% -54% -12% -38% -36% 112% Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning -9% -41% -42% 0% -1% 67% 3% -53% Bygge og anlægsvirksomhed 137% 29% 6% 36% 14% 22% 2% 22% Engros- og agenturhandel ekskl. Biler 130% 104% 10% -10% 9% 4% 3% 19% Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed -3% 2% 10% -11% -1% 19% -6% -15% Hoteller og restaurantionsvirksomhed 28% 29% 35% 6% 20% 20% 20% 21% Transportvirksomhed 0% -3% 15% -19% -10% -68% -13% 1% Post og telekommunikation -19% -24% -4% -33% -31% -28% -35% -19% Finansiering og forsikringsvirksomhed -30% -20% -12% -32% -30% -20% -15% -23% Forretningsservice og udledn./ejendomsform. 52% 84% 54% 57% 28% 28% 52% 79% Offentlig administration -21% -17% -16% -26% -25% -5% -25% -19% Undervisning 7% 26% 15% 6% 15% 10% 6% 8% Sundhedsvæsen 13% -16% 16% -26% 11% -11% -4% -32% Sociale institutioner mv. 24% 26% 9% 20% 22% 5% 27% 25% Renovation, foreninger og forlystelser 25% 6% 19% -1% -3% -3% 21% -1% I alt 0% 1% 6% -5% -3% -7% -6% 3% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B.4 Forventet udvikling i efterspørgslen i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn fordelt på brancher ( ). Brancher Forventet udvikling Landbrug, skovbrug og fiskeri -/+ Nærings- og nydelsesmiddelindustrien (-) Tekstil- og beklædningsindustrien - Træ-, papir- og grafisk industri - Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. - Jern- og metalindustri - Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri + Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning (+) Bygge og anlægsvirksomhed + Engros- og agenturhandel ekskl. Biler + Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed (+) Hoteller og restaurationsvirksomhed + Transportvirksomhed (+) Post og telekommunikation -/+ Finansiering og forsikringsvirksomhed -/+ Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling -/+ Offentlig administration + Undervisning + Sundhedsvæsen + Sociale institutioner mv. (+) Renovation, foreninger og forlystelser -/+ I alt +

25 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn 23 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel. Anm.: Prognosen bygger på fire scenarier. To scenarier involverer tidshorisonten på den historiske udvikling, som inddrages i modellen. I det ene scenarie kigges der kun 5 år tilbage i tiden, og i det andet scenarie kigges der 10 år tilbage. To scenarier handler om, hvor kraftig effekten af den historiske udvikling skal være i fremtiden. Jo længere ud i fremtiden prognosen rækker, des mindre må relevansen af den nuværende historik antages at være. Det ene scenarie benytter en dæmpningsfaktor på 0,5 og det andet scenarie på 0,6. Fortegnene i tabellen illustrerer styrken af udsagnene samt retning for udviklingen. Et fortegn uden parenteser, som indikerer, at alle fire scenarier peger i samme retning. Et fortegn med parentes, som angiver, at 3 af scenarierne peger i samme retning. +/- indikerer, at to scenarier peger i hver retning.