Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles: De ældre er egoister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles: De ældre er egoister"

Transkript

1 Page 1 of 11 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles: De ældre er egoister I det antikke Grækenland blev ungdommen og skønheden hyldet. Derfor kunne man umiddelbart forestille sig at synet på ældre og alderdom i denne kultur ville være negativt. Denne kilde, Retorik af filosoffen Aristoteles ( f. Kr.), bekræfter da også denne forestilling. Aristoteles ( f. kr.) Græsk filosof, logiker og naturforsker. Studerede i Athen ved Platons Akademi og underviste senere bl.a. Alexander den Store. Hans efterladte skrifter er overvejende forelæsningsmaterialer og noter brugt til undervisning. Aristoteles var af den overbevisning, at mennesket ligesom alle andre levende væsener er en hensigtsmæssig skabning. Toppunktet i sjælens udvikling er det 49. år, mens kroppen allerede topper i års alderen. Derfor er mennesket bestemt til at løse opgaver, inden det bliver 50 år, og årene herefter er uhensigtsmæssige og mindreværdige. Som det fremgår af kilden, mente han, at efterhånden som et menneske lever sit liv, ophobes der en række fejl i det, og derfor har et gammelt menneske betydelig flere fejl end et ungt menneske. Samtidig mente Aristoteles, at aldring skyldes et varmetab af en medfødt mængde varme. I det følgende uddrag af Aristoteles Retorik fremgår det, at der næsten ikke er nogen grænser for, hvor mange negative psykiske egenskaber, han tillægger det gamle menneske. Samtidig skinner hans biologiske opfattelse af aldringen igennem. Fra: Aristoteles Retorik XIII De ældre, og de som har lagt den modne alder bag sig, har på de fleste punkter næsten den modsatte karakter af de unges. Fordi de har levet i så mange år og har været ude for flere bedrag og selv har begået flere fejl, og eftersom det meste menneskeværk falder ringe ud, går de ikke helhjertet ind for noget og er til overmål mindre interesseret i alting, end de burde. De tror nok, men ved ikke, og i deres tvivlrådighed tilføjer de altid et vel nok eller kan være og siger alting på den måde, aldrig noget med bestemthed. Og de er ondskabsfulde; ondskabsfuldhed består nemlig i at anskue alting fra dets dårligste side. Og de er desuden mistroiske af manglende tiltro til deres medmennesker, og deres manglende tiltro skyldes erfaringen.

2 Page 2 of 11 Af samme grund hverken elsker eller hader de fuldt ud, men i overensstemmelse med Bias råd elsker de, som skulle de komme til at hade, og hader, som skulle de komme til at elske. Og de er smålige, fordi de er blevet ydmyget af livet; for de begærer intet stort eller usædvanligt, men kun hvad der er nødvendigt for at leve. Og de er påholdende, for det er en af livets fornødenheder at eje noget, og hvor svært det er at erhverve noget, og hvor let at sætte det over styr. Og de er bange af sig og tilbøjelige til altid at tage frygten på forskud; deres måde at være på er nemlig stik modsat de unges. De er nedkølede, hvor de unge er varme. Alderen har faktisk banet vejen for frygtsomheden; thi frygt er en slags nedkøling. De hænger ved livet og særlig henimod deres livsaften. Ens ønsker er jo rettet mod det fraværende, og vi begærer det stærkest, som vi må savne. De er egoister, mere end de burde, - også det er en slags smålighed, - og de lever ikke for det ædle, men for det nyttige i højere grad end de burde, netop på grund af deres egoisme. Det nyttige er nemlig et personligt gode, det ædle et gode slet og ret. De er snarere skamløse end generte; eftersom de nemlig ikke tænker så meget på det ædle som på det fordelagtige, bekymrer de sig ikke om, hvad folk mener. På grund af deres erfaring er de skeptiske over for fremtiden; det meste af, hvad der sker, er jo ikke meget værd. I hvert fald ender det meste med at blive ringere. En grund mere er at søge i deres frygtsomhed. De lever mere i erindringen end i håbet, for den resterende del af livet er kort og den tilbagelagte lang, og håbet er rettet mod det kommende, erindringen mod det forbigangne. Heri ligger også grunden til deres snakkesalighed; de taler nemlig ustandseligt om fortiden, fordi de har glæde af at mindes. Deres vredesudbrud er heftige, men uden kraft, og af deres ønsker og drifter er nogle svundet bort, andre er svage, så at de hverken beherskes af noget begær eller handler ud fra noget andet motiv end ønsket om vinding. Derfor betragtes mænd i denne aldersklasse som besindige for deres drifter er svækket, og de er kun slaver af vinding. Og de lever mere efter forud anstillet beregning end umiddelbart efter deres karakter. En beregning ser nemlig på det fordelagtige, medens karakter er et spørgsmål om moral. De uretfærdigheder, de gør sig skyldige i, er dirigeret af ond vilje, ikke af mangel på mådehold. De gamle er også tilbøjelige til at føle medlidenhed, men ikke af samme grund som de unge. De unges medlidenhed skyldes menneskelige grunde, de gamles kommer af svaghed. De tror nemlig, at alverdens ulykker hænger over deres hoveder, og det disponerer en form for medfølelse. Derfor er de også tilbøjelige til at jamre og er hverken vittige eller lattermilde. Hang til jammer og jeremiader er jo det modsatte af at være lattermild. Sådan er altså de unges og de ældres væsen. Da alle mennesker gerne låner øre til ord, der stemmer overens med deres egen tankegang, og til folk der ligner dem selv, er det derfor ikke svært at se, hvilke ord vi skal bruge, for at både vi selv og det, vi siger, kan gøre den rette virkning. Aristoteles Retorik, B XIII 1-16, overs. Thure Hastrup. Museum Tusculanum 1983, København.

3 Page 3 of 11 At gøre fyldest hos en kvinde Aristoteles negative syn på gamle folk, blev dog allerede i den græske oldtid udfordret af blandt andre Aristoteles egen lærer Platon ( f. Kr.). I dialogen Staten skildrer Platon et noget mere positivt og nuanceret billede af alderdommen. Det følgende uddrag fra Staten er en samtale mellem Sokrates (ca f. Kr.) og den gamle Kefalos, som Sokrates genfortæller: Platon ( f. Kr.). Græsk filosof.elev af Sokrates. Grundlagde i 380erne sit Akademi i Athen (kaldet Europas første universitet). De fleste af Platons skrifter har, som Staten, form af dialoger.politikens Filosofileksikon, Red. Poul Lübke, Politikens forlag A/S, 1983, København. Sokrates ( f. Kr). Græsk filosof. Har ikke nedskrevet nogen værker, da han formidlede sine tanker mundtligt, men hans tanker er blevet formidlet videre af bl.a. Platon.Blev af den Romerske stat tvunget til at begå selvmord ved at drikke et bæger skarntydesaft. Han blev anklaget for ikke at anerkende statens guder, men der er stor sandsynlighed for at den egentlige årsag var politisk.politikens Filosofileksikon, Red. Poul Lübke, Politikens forlag A/S, 1983, København. Fra: Platons Staten - Kære Kefalos, svarede jeg, jeg forsikrer dig for, at jeg for min del nyder at tale med rigtig gamle mennesker. Det er jo dem man skal høre på og lære af - det er ligesom de har tilbagelagt en lang vej, som vi måske også selv skal gå - og så må vi spørge dem, om hvordan vejen er, stenet og besværlig, eller let og magelig. Det ville glæde mig i høj grad at høre, hvad du mener derom, nu da du er kommet så højt til års - du som står på alderdommens tærskel som digteren siger. Er livets vej trang og svær, eller hvordan vil du betegne den?

4 Page 4 of 11 - Det skal jeg såmænd svare dig på, Sokrates, hvis du vil høre min personlige mening. Det hænder jo tit, at en kreds af os gamle træffer sammen, efter ordsproget om at lige børn leger bedst. De fleste af os beklager sig i høje toner over, at de savner ungdommens fornøjelser; de opfrisker minderne om den tids galante eventyr, om sold og lækre middage, og hvad dertil hører; det piner dem, at de nu er afskåret fra den slags formentlige herligheder, og de synes, at dengang levede de - i modsætning til nu! Der er også dem, der jamrer over at deres familie behandler dem som aflægs, og derfor bryder de ud i jeremiader over alderdommen og giver den skylden for alle deres genvordigheder. Men jeg mener nu, Sokrates, at de skyder forbi med deres beskyldning. For hvis skylden lå hos alderdommen, ville jeg og alle mine jævnaldrende være lige ilde stedt. Ikke desto mindre har jeg truffet adskillige, der ikke følte det således. Jeg overværede f.eks. engang, at én spurgte digteren Sofokles: Hvordan har du det med det sexuelle, Sofokles? Er du stadig i stand til at gøre fyldest hos en kvinde? Vor Herre bevares svarede Sofokles, jeg priser mig lykkelig over, at jeg er kommet ud over den slags, ganske som en slave, der er sluppet væk fra en grusom herres tyranni. Jeg fandt, at det var fornuftigt talt, og det finder jeg stadig væk. For når man kommer højt op i årene, har man dejlig fred for den slags uro; det er en sand befrielse. Lidenskaberne taber deres magt over en og falder til ro, ganske som Sofokles følte det. Hans ord om frigørelse fra de grusomme herrers tyranni er som talt ud af mit hjerte. Den virkelige grund til de andres bryderier og ærgrelser med deres familie, det er ikke alderen, Sokrates, men en helt anden ting: vedkommendes egen karakter. Hvis man er et vel afbalanceret og fredsommeligt mennesker, er alderen ikke nogen særlig tung byrde; men for den ubeherskede er såmænd både alderen og ungdommen brydsom nok, Sokrates. Jeg blev helt begejstret for hans svar, men da jeg gerne ville holde ham til ilden, sagde jeg: - Jeg er bange for, at der er mange som ikke vil give dig ret i hvad du siger dér, Kefalos. De vil påstå at når du bærer din alderdom så let, skyldes det ikke din karakter, men din rigdom; for de rige har mange adspredelser. - Det er sandt nok, svarede han, det vil de indvende. Der er også noget rigtigt i det, men ikke så meget som de selv tror. Det belyser historien om Themistokles fortræffeligt. Da en mand fra Serifos ville ydmyge ham ved at påstå overfor ham at han ikke skyldte sig selv, men sin fødeby Athen sit ry, så svarede han: Du har ret; jeg ville ikke være blevet berømt hvis jeg var fra Serifos - og du heller ikke, selv om du var fra Athen! Den historie kan også anvendes mod dem, som uden at være rige føler sig besværet af alderdommen: selv en forstandig mand ville have svært ved at affinde sig med den dobbelte byrde af både alderdom og fattigdom, men den ufornuftige bliver aldrig tilfreds, selv om han er nok så rig. Platon Staten, overs. Otto Foss, Museum Tusculanum,1999, 1. bog 328e-330 a. Her fremstilles de ældre som en visdommens kilde, man kan spørge til råds og lære af. Nok beklager de gamle sig over deres alder, savner ungdommens glæder, og føler at de levede mere dengang. Men samtidig fremhæves fordele, der er kommet med alderen. For eksempel seksuel selvkontrol. Sofokles føler sig som en slave, der er sluppet væk fra en grusom tyran - nemlig lidenskaberne. Det gamle Rom I Romerriget havde de ældre en stor indflydelse på styret og nød dermed noget større respekt, end alderdommen gjorde det i det antikke Grækenland. Senatet¹, som oversat betyder ældsteråd, var en rådslående forsamling, der havde politisk betydning både i Den romerske Republik og senere i Det romerske Kejserrige. Den romerske statsmand Cicero ( f. Kr.) dannede, ligesom Platon havde gjort det i antikkens Grækenland, en positiv modpol til Aristoteles syn på alderdommen. Dette kommer til

5 Page 5 of 11 udtryk i hans værk om alderdommen, Cato Maior de Senectute. Cicero var ca. 62 år, da han skrev værket. I uddraget fra værket har Cicero lagt ordene i munden på den 84-årige Cato den ældre i samtale med to yngre mænd, Scipio og Laelius. Cato den ældre tilbageviser, punkt for punkt, de grunde der skulle være til, at alderdommen skulle være ulykkelig: ¹Senat: oprindeligt via gammelfransk fra latin Senatus betydende samling af gamle. Fra senex som betyder ældre. Senatet i Rom havde i Republikken 300 medlemmer - Senatorerne. Fra: Ciceros filosofiske skrifter, V, Cato Maior de Senectute. Cicero, Marcus Tullius ( f. Kr.). Romersk taler, politiker, skribent og filosof. Skrev sine filosofiske værker når han ikke var aktiv i politik. Politikens Filosofileksikon, Red. Poul Lübke, Politikens forlag A/S, 1983, København. følgende: Sagen er den, at der, når jeg tænker nærmere over det, alt i alt er fire grunde til, at man anser alderdommen for at være ulykkelig. Man siger for det første, at den drager os bort fra aktiv virksomhed, for det andet, at den svækker legemet, for det tredje, at den berøver os næsten alle nydelser, og for det fjerde, at der ikke er langt igen fra den til døden. Afsnit 15 Cato tilbageviser derefter hver af disse grunde. Angående den manglende aktive virksomhed, siger han I ser i hvor høj grad alderdommen, så langt fra at være træg og uvirksom, tværtimod er arbejdsivrig og altid optaget af at sætte et eller andet i værk, naturlig nok noget, der i hvert enkelt tilfælde ligger i forlængelse af, hvad man har beskæftiget sig med i sit tidligere liv. Og så er der endda dem, der også udvider deres viden, som vi f.eks. ved det om Solon [embedsmand i Athen i det 6. årh. f.kr.]. Han berømmer sig, som bekendt, i et af sine digte af, at han ældes, imedens han hver dag lærer noget! Jeg har gjort det samme med græsk, som jeg har lært mig på mine gamle dage. Jeg har kastet mig ud i dette studium med en sådan lyst og appetit, som om det var et længe følt behov, jeg nu må søge at tilfredsstille. Alle de eksempler, I har hørt mig anføre, har jeg fra min egen læsning. Og da jeg hørte, at Sokrates havde gjort noget lignende med lyren, et instrument, som de gamle dyrkede meget, kunne jeg særdeles vel også have tænkt mig dét! Med hensyn til litteraturen har jeg nu i hvert fald gjort en indsats. Men for nu at vende mig til den anden påståede fejl ved alderdommen, så savner jeg i dette øjeblik ikke en ung mands kræfter i højere grad, end jeg, da jeg selv var ung, savnede tyrens eller elefantens kræfter. De kræfter, man har, skal man naturligvis gøre brug af, og så i øvrigt indrette sin aktivitet efter, hvad man kan magte. Afsnit Om berøvelsen af nydelser: Vi kommer nu til den tredje indvending, man havde at gøre mod alderdommen, og som gik ud på, at den må give afkald på livets nydelser. Men hvilken skønnere gave kan dog vel alderdommen skænke os end at befri os fra det, som er ungdommens og manddommens største byrde? Lyt engang, I to ypperlige unge mænd, til hvad Archytas fra Tarent i sin tid havde at sige om den ting ( ) Han hævdede, at kødets lyst var den mest dødbringende ulykke naturen havde bragt over menneskene; det grådige ønske om at tilfredsstille den er det, som pisker lidenskaberne til ubændig og hensynsløs udfoldelse. Det er dette, der avler landsforræderi og fører til katastrofer for

6 Page 6 of 11 staterne og lokker folk til at føre hemmelige samtaler med fjenden. Der eksisterer overhovedet ingen udåd, ingen forbrydelse, mennesker ikke er i stand til at begå for sansernes lyst. Hvad andet end kødets lyst er det, der fører til utugt, ægteskabsbrud og andre skændsler af samme slags. Det bedste guddommen eller naturen har skænket mennesket, er dets klare forstand, men denne guddommelige gave har ingen dødeligere fjende end kødets lyst. Thi hvor begæret er eneste herre, er der ingen plads for selvtugt, og i lystens rige kan dyden intetsteds fæste bo. Afsnit og endelig Catos tilbagevisning af det sidste punkt: Tilbage har vi så det fjerde moment, som man mener i ganske særlig grad må plage og bekymre den aldersklasse, jeg tilhører: dødens nærhed. Og det er jo sandt, at døden ikke kan være så langt væk fra alderdommen. Men hvor må det dog være et ulyksaligt gammelt menneske, der ikke i løbet af et langt liv har indset, at døden ikke er værd at ængstes for. Døden, som enten er aldeles ligegyldig, hvis den udsletter sjælen totalt, eller oven i købet attråværdig, hvis den fører sjælen til det sted, hvor den skal leve i al evighed. Nogen tredje mulighed kan jo i hvert fald ikke fremskaffes! Hvorfor skulle jeg være bange for noget, hvis jeg enten ikke bliver ulykkelig efter døden, eller ligefrem lykkelig? Hvem er vel for øvrigt så dum, at han anser det for givet, at han vil være i live, når det bliver aften, ganske lige meget hvor ung han er. Tværtimod er de unge år meget mere udsat for at rammes af døden end vor aldersklasse: de unge bliver lettere syge, er som regel mere medtaget og vanskeligere at få raske igen. Derfor er det kun et fåtal, der bliver virkelig gamle. Hvis det ikke var sådan, ville livet blive levet bedre og med større visdom. Thi det er hos de gamle, man finder den forstandig tanke og det kloge omdømme, og havde vi ingen af dem, hvad var der så blevet af staten og samfundet? Afsnit 66. Ciceros filosofiske skrifter, V, Cato Maior de Senectute. Overs. Thure Hastrup, G.E.C. Gads forlag Det indtryk, Cicero giver af de ældre og alderdom i Rom, er altså yderst optimistisk og positivt. Cato fremhæver, at man i alderdommen ikke blot holder sig i gang, men også får tid til at tilegne sig ny viden. Man savner flere kræfter - men ikke mere end man savnede flere kræfter, da man var ung. Det handler om at bruge de kræfter man har. Hos Cicero fremhæves endnu en gang det positive i at give afkald på kødets lyster og på lidenskaberne. Lidenskaberne medfører, som det ses i kilden, katastrofer såsom landsforræderi og andre forbrydelser! Derfor kan det naturligvis kun ses som en fordel at slippe for denne lidenskabernes byrde. Til sidst fremhæves dødens nærhed som noget, de ældre frygter. Men som Cato siger: enten udslettes sjælen totalt eller også kommer den til et bedre sted. Hvad er der så at frygte? Beowulf I det oldengelske heltedigt Beowulf, på dansk Sangen om Bjovulf, findes brudstykker hvori de ældre skildres. Sangen om Bjovulf består af mange sange, i alt 3180 vers, og som i ethvert andet epos er ønsket det, at alt bliver inddraget i fortællingen. De begivenheder, der skildres, finder sted i begyndelsen af 500-tallet. Her herskede kong Roar i sin hal, hos danerne, som nok var oldtidens Lejre. Men begivenhederne finder også sted hos gøterne, som formodentligt holdt til i det sydlige Sverige. Det er dog tvivlsomt, om begivenhederne har fundet sted i den historiske virkelighed. Imidlertid afslører digtet, hvordan synet var på f.eks. alderdommen, eller måske rettere, hvordan synet på de gamle burde være. Digtet blev sandsynligvis formet i 700-tallet i England, og det havde sin oprindelse i den mundtlige tradition. Selve håndskriftet er ca. fra år 1000, og må nok regnes for at være en afskrift af en afskrift. Det er altså ikke en kilde til synet på ældre i den danske oldtid, men nok snarere et udtryk for englændernes syn på de gamle danere i krigersamfundet.

7 Page 7 of 11 Fra: Sangen om Bjovulf. En af heltene, Grendel, er død: Det varede kun kort, før de vise mænd, som sammen med Roar stod og så på vandet, blev vidne til hvirvlernes vilde kogen, en grød af blod. De gråsprængte gamle talte med hinanden om den tapre helt og mente ikke, manden kom igen, at han sejrsbevidst ville vende tilbage til sin fornemme fyrste; (l ) En anden gang fester de: vi satte os sammen i salen til festen. Der var sang og glæde; den gamle skjoldung, med talløse tanker, fortalte det fjerne; snart hilste hærmanden harpens fryd, glædestræet, snart gav han en sang, rigtig og sorgfyldt, snart berettede han snildt en forunderlig historie, den storsindede konge; snart begyndte tillige den gamle kriger, alderdomstynget, at tale om ungdom, styrke i striden; der var storm i hans sind, nu han gammel af vintre genkaldte meget. (l ) Til sidst er Bjovulf selv blevet gammel: Bjovulf holdt sin hævdetale for sidste gang: Jeg har gennemlevet mange opgør i ungdommen; endnu en fejde vil jeg føre som erfaren folkevogter, udøve heltedåd, hvis det onde hadedyr søger mig ud fra salen i jorden. (l ) Sangen om Bjovulf. I dansk gengivelse ved Andreas Haarder. G.E.C. Gad. København Digtet tegner et stærkt billede af de ældste danere som ærefulde, tapre krigere med mandsmod til det sidste. Som sagt er digtet dog af engelsk oprindelse og siger dermed ikke så meget om danskernes syn på deres ældre. Tab og fornedrelse Et dansk eksempel på beskrivelse af alderdommens karaktertræk i dette digt fra middelalderens Danmark - finder vi i digtet Om menneskets levned en dansk beskrivelse af menneskets aldring og dermed kroppens forfald. Vi bevæger os fra ungdom til voksenliv og videre til alderdom for til sidst at ende ved døden. Fra Middelalderdigtet: Om menneskets levned Når du går over 14 år

8 Page 8 of 11 I dette spejl, som for mig står Ser jeg mig udi og kruser mit hår, Mine ting står mig til lige [passer mig]. Både rød og hvid haver Gud mig skabt, For hovmod haver jeg det fortabt, For ingen vil jeg vige. Når du går over 50 år Jeg er nu vorden stærk og fro, Det kendes på mine næbbede sko, Mine klæder haver mange løde [farver] Hvo mig tør bryde et ord imod, Mit sværd skal lægge ham for min fod, Intet venskab skal han nyde. Når du bliver gammel Af alle er jeg nu forsmået [ringeagtet] For gods og penninge er fra mig gået, Mig vil nu ingen kende. De jeg satte fordum højt til bord, Til mig tale de ej nu et ord, Det må mit hjerte brænde. Når du er død Nu ligger jeg her, er vorden død, Åvé over sådan legems nød, Min krop den usle dåre Snart skal bæres af huset ud, Og orme de avles mellem kød og hud, For mig skulle I eder vare [vogte]. Fra Middelalderdigtet: Om menneskets levned af Hr. Michael: I: Hanne Mikkelsen: Kalkmalerierne i Birkerød Kirke. Birkerød Lokalhistoriske Forening, I starten af digtet fornemmer man ungdommens kraft og mod på livet og i digtets andet vers oplever vi den mere velovervejede, respekterede stridsmand. I tredje vers går det pludselig ned ad bakke og man føler ensomheden, magt- og ærestabet strømme ud af den del af digtet der omhandler alderdommen. Denne ydmygende fase skal man igennem inden man til sidst ligger kold og død i jorden. Hvis man ser digtet i sammenhæng med det man kender til samfundsforholdene i middelalderens Danmark er det dog ikke så mærkeligt at alderdommen kunne opfattes så negativt. De fleste boede på landet og var afhængige af jordens afgrøder. Derfor var det vigtigt at alle kunne bidrage med arbejdskraft og når man blev ældre og svagelig blev man pludselig en byrde for familien tallets syn på de ældre Tankesættet fra antikkens filosoffer har inspireret mange forfattere gennem tiden. I 1800-tallets litteratur om alderdommen kan man genfinde både Aristoteles negative og Ciceros positive syn på aldring. Et eksempel på det første, er følgende psykologiske beskrivelse af den ældre:

9 Page 9 of 11 Fra: Von dem Alter des Menschen überhaupt und dem Marasmus senilis insbesondere. Arch f d physiol 1809 Først mister oldingen sin hukommelse, siden hen bliver indbildningskraften ufrugtbar, og til sidst sløves også dømmekraften. Han bliver snakkesalig, vranten, fordømmer nutiden og berømmer fortiden. Han lader en verden hendø, han ikke længere kan fatte, søger ro og kaster sig i armene på den stille natur, ved hvis skønhed han fornøjer sig. Af: Philites, CA. Von dem Alter des Menschen überhaupt und dem Marasmus senilis insbesondere. Arch f d physiol , Oversættelse: Henning Kirk, i: Da alderen blev en diagnose. Munksgaard 1995, s Den positive modpol til denne beskrivelse, er den engelske læge Maclachlan, der med forbillede i Cicero giver følgende skildring af alderdommens psykiske fortrin: Fra: Practical treatise on the diseases and infirmities of advanced life. Alderdommen er menneskesindets smukkeste og højst værdsatte tilstand og giver de gunstigste betingelser for selvforædling; og udnyttes den intellektuelt og moralsk, som den kan i enhver klasse, da vil den blive det lykkeligste og højeste vilkår, som menneskenaturen med dennes nuværende stedfæstelse kan erfare. Af: Maclachlan, D: Practical treatise on the diseases and infirmities of advanced life. London, Churchill, 1863, p. 18, oversættelse: Henning Kirk, i: Da alderen blev en diagnose. Munksgaard 1995, s. 117 Ligesom i antikken var der nogle, der betragtede den ældre som en verdensfjern negativ olding, mens andre så alderdommen som en smuk og forædlende tilstand. Nyere syn på alderdom Så vil jeg sidde på en bænk Der hvor havet slår ind over molen Og ta imod duglette perlestænk Af hav, når det glitrer i solen Skal bugten være så fuld af liv, der hvor havet slår ind At du kan fange det lis så let Som en dreng med et net på en bambuspind Så vil jeg sidde på en bænk Der hvor havet slår ind over molen Og spise mandler med mynthe-stænk Og æbler med lommekniv i solen Skal bugten være så fuld af liv, der hvor solen går ned For intet liv gemmes væk For at forsvinde helt alene med sin ensomhed

10 Den besværlige eller den velsignede alderdom?» Aldring i mentalitetshistorien, His... Page 10 of 11 Så vil jeg sidde på en bar Der hvor havet slår ind over molen Og dele rødvin med memoirer Med de andre gamle i solen Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side af ensomheden Så er du gammel selv Gnags, SingSing Musikforlag Sådan skrev Peter A.G. Nielsen i En alderdom på en bænk i solen, hvor en fredfyldt tilstand indfinder sig kan være en forestilling om, hvad der skal ske, når man bliver gammel. At ældes med ynde? Et er, hvordan alderdommen opleves udefra. Hvordan et samfund ser på sine gamle. Noget andet er, den helt eksistentielle erfaring, som den enkelte oplever ved at blive gammel. Eva Smith, professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet (f. 1942), har skrevet en artikel om, hvordan hun selv oplever det at ældes. Her er et lille uddrag af artiklen: Fra: At ældes med ynde Bliver vi mere egoistiske med årene? Jeg har i hvert fald bemærket, at vi bliver mere afstumpede. Jeg har bemærket det med flere, der er lidt ældre end os. Det er som om deres følelser er blegnet. De føler ikke længere så stærkt, som de gjorde engang. Jeg læste engang om en kvinde på hvis gravsten, der stod: Hun troede, at alting ragede hende. Jeg tænkte, at det kunne der have stået om mig. Jeg har engageret mig voldsomt i min omverden. Råbt op, når noget forekom mig urimeligt eller uretfærdigt. Af og til har det ikke gavnet dem, jeg ville hjælpe. Men på det seneste har jeg bemærket, at mine følelser ikke så let kommer i kog. Det gælder navnlig de negative følelser: vrede, foragt, afsky. De kommer ikke på samme måde. Og hvis de gør, vifter jeg dem ofte af med en skuldertrækning. -Hvis folk vil opføre sig tåbeligt eller utiltalende, er det deres sag. Og de, der kommer i klemme? Jeg kan ikke rigtigt engagere mig, som jeg kunne engang. Min bekymring er, at det samme skal ske med de positive følelser. At kærlighed, ømhed, glæde også vil blegne. Man taler om at dø mæt af dage. Da jeg var ung, syntes jeg, det lød meget rart. Nu ved jeg ikke rigtigt. Det betyder vel, at man simpelt hen ikke gider mere. Ikke én dag til. Selv ikke en dag fyldt med glæde. F.eks. en dag man skal tilbringe sammen med sine børn. I tegneserien Radiserne siger Nuser ofte: En ny dag truer. Jeg forstår ham. Fremtiden truer.

11 Den besværlige eller den velsignede alderdom?» Aldring i mentalitetshistorien, His... Page 11 of 11 Eva Smith: At ældes med ynde. Oldetopia - en udstilling om alder og aldring, Katalog. Medicinsk Museion, Hører til under: Aldring i mentalitetshistorien, Historie Artikler og Temaer Biologi Alderen i mindste detalje Den aldrende befolkning Den aldrende krop Historie Alderdommen i medicinhistorien Aldring i mentalitetshistorien Drømmen om et evigt liv Oldetopia i pressen Udgivelser 2010 Oldetopia Design by bit2b

Fra: De Hippokratiske skrifter

Fra: De Hippokratiske skrifter Page 1 of 6 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback Livsforløbet Når man arbejder med et emne som alderdom og aldring er det interessant at se på, hvordan

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 492: Guds igenfødte, ny-levende sjæle 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat 487: Nu fryde sig hver kristenmand 367: Vi rækker vore hænder frem 471: O glædelig dag Dette

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101.

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. 1 Jesper Stange 1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver 12.s.e.trin.18.8.2013. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 414 Den mægtige finder vi ikke, 305 Kom Guds Helligånd, 443 Op til Guds hus, 11 Nu takker alle Gud. Nadver: 4 Giv mig Gud. Gråbrødre 17: 5 O havde

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere