Københavns Kommune. H C Andersens Boulevard Indledende analyse. 22. maj 2008 MKK/mm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. H C Andersens Boulevard Indledende analyse. 22. maj 2008 MKK/mm"

Transkript

1 H C Andersens Boulevard Indledende analyse 22. maj 2008 MKK/mm

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Baggrund, visioner og målsætninger Trafikpolitisk baggrund Visioner og mål Tidsperspektiv Koncepter Bindinger Koncepter med lang tidshorisont Koncept A: Lang boret tunnel Koncept B: Kort cut and cover tunnel Koncept C: Ombygning kombineret med andre projekter Koncepter med kort tidshorisont Koncept D: Ombygning til 6-sporet allé Finansieringsmuligheder Hvordan findes pengene? Referencer Bellahøj, København Thomas B Thrigesgade, Odense Cross City Tunnel, Sidney Götatunneln, Göteborg M30, Madrid Konkretisering af program Teknik Trafikalt og miljø Byrum Økonomi og finansiering Drift og vedligehold Side 3

4 1 Indledning I starten af 2008 bad Borgerrepræsentationen Teknik- & Miljøforvaltningen om at iværksætte en undersøgelse af de tekniske, trafikale, miljømæssige og økonomiske muligheder for at nedgrave H.C. Andersens Boulevard og en del af Vesterbrogade. Teknik- og Miljøudvalget har på møde i april 2008 besluttet, at forvaltningen skal beskrive alternative koncepter for fjernelse af overfladetrafikken på H.C. Andersens Boulevard. Koncepterne samt forslag til undersøgelsesprogram og finansiering skal præsenteres for udvalget inden sommerferien Forvaltningen har på denne baggrund anmodet trafikplanlægningsfirmaet Via Trafik om at bidrage med en indledende analyse af mulighederne. Analysen har til formål at klarlægge, hvilke overordnede muligheder og projektmæssige udfordringer, der bør analyseres nærmere, i fald en nedgravning af H C Andersens Boulevard ønskes behandlet med en egentlig forundersøgelse. Notatet gør rede for forskellige målsætninger bag en nedgravning, projektmæssige bindinger og forudsætninger samt forslag til forskellige løsningskoncepter, der anbefales undersøgt. Notatet afsluttes med en konkretisering af hvad en efterfølgende forundersøgelse bør indeholde. 1.1 Sammenfatning Der kan forestilles mange forskellige løsninger af de trafikale udfordringer omkring en nedgravning af H C Andersens Boulevard og Vesterbrogade. Overordnet kan løsningerne inddeles i tre principielle koncepter: Boret tunnel (A) Cut and cover tunnel (B) Ombygning (C og D) Disse er konkretiseret i fire løsningskoncepter med forskellige fordele og ulemper: Koncept A Koncept B Hvis man ønsker høj fremkommelighed for biltrafikken på tværs af Indre By Så kan en lang boret tunnel være løsningen. Men man skal være opmærksom på at ærindetrafikken vil blive påvirket minimalt samt, at jo længere tunnel der etableres jo mindre bliver fredeliggørelsen i Indre By. Hvis man ønsker arealerne omkring Rådhuspladsen fredeliggjort med kun cykler, fodgængere og busser Så kan en kort cut and cover tunnel være løsningen. Men man skal være opmærksom på at en kort tunnel vil skabe nogle store tunnelåbninger i Indre Bys gaderum samt at bilernes fremkommelighed kun forbedres for et snævert afgrænset område. Side 4

5 Koncept C Koncept D Hvis man ønsker en relativ billig løsning, der giver en mærkbar fredeliggørelse af H C Andersens Boulevard Så kan en ombygning til 4 eller 2 kørespor kombineret med andre infrastrukturprojekter være løsningen. Men man skal være opmærksom på at afhængighed af trængselsafgifter, Nordhavnsvej, Metro cityring og havnetunnel / østre omfartsvej giver en lang tidshorisont. Hvis man ønsker en løsning med kort tidshorisont, der forskønner byrummet og i forbedrer forholdene for cyklister og fodgængere Så kan en ombygning til 6-sporet allé være løsningen. Men man skal være opmærksom på, at det primært vil resultere i en byrumsmæssig forskønnelse uden væsentlig reduktion af biltrafikken. Der er således tydelige forskellige i de opnåede effekter, hvilket yderligere tydeliggøres af Tabel 1. Koncept Bilernes fremkommelighed Lokal trafikaflastning Byrum CO 2 Pris (mia. kr.) A (+) B +(+) C D ,1 Tabel 1: Sammenligning af de fire konkretiserede koncepter på fem forskellige parametre. I forlængelse heraf bør der foretages undersøgelser omkring følgende projektmæssige udfordringer: Tekniske muligheder Trafik og miljø Byrum Økonomi og finansiering Drift og vedligehold 1 Øvrige infrastrukturprojekter der er forudsætninger for scenariet er ikke medregnet. Side 5

6 2 Baggrund, visioner og målsætninger H.C. Andersens Boulevard er en ca. 1,3 km lang sekssporet hovedfærdselsåre, der løber igennem Københavns centrum. Vejen har udløb i Langebro mod sydøst og Gyldenløvesgade/Åboulevarden mod nordvest og forbinder på den måde Amager med Frederiksberg, Nørrebro og Hillerødmotorvejen. Undervejs passerer den blandt andet Københavns Rådhus og Tivoli. Vejen hed oprindeligt Vester Boulevard, men blev i 1950 erne udvidet og omdøbt til sit nuværende navn i forbindelse med ibrugtagelsen af den nybyggede Langebro. Vejen er, med en årsdøgntrafik på ca køretøjer, Danmarks mest trafikbelastede almindelige vej. Dette er kun overgået af de store motorveje omkring København. Cykeltrafikken på H C Andersens Boulevard er ca. halv så stor som biltrafikken med en årsdøgntrafik på ca cykler. Ud over de seks hovedfærdselsspor er der fra Rysensteensgade til Ny Kongensgade og fra Stormgade til Bag Rådhuset lokalkørebaner med parkering i retning mod Rådhuspladsen. Der er busbane fra Stormgade til slutningen af Rådhuspladsen. Figur 1: H C Andersens Boulevard og Vesterbrogade er markeret med rød. Side 6

7 Mod Langebro er der lokalkørebaner med parkering fra Industriens Hus til Tietgensgade og fra Niels Brocks Gade til broen. Der er busbane fra søsnittet til begyndelsen af Rådhuspladsen. Cykeltrafikken mellem søsnittet og Langebro sker under skiftende forhold. Cyklisterne kører skiftevis ad cykelsti, cykelbane og lokalkørebane blandet med biltrafik. Vesterbrogade forbinder Frederiksberg og Vesterbro med funktioner og pejlemærker i Indre By som Hovedbanegården, Tivoli og Rådhuspladsen. Vesterbrogade har en døgntrafik på ca køretøjer og ca cyklister og knallerter. Derudover færdes der dagligt ca fodgængere på tværs af H C Andersens Boulevard mellem Vesterbrogade og Rådhuspladsen. Vejen er langt mindre befærdet end H C Andersens Boulevard med hensyn til biltrafik. Til gengæld betjener vejen mange funktioner som fx Tivolis hovedindgang. Mellem Bernstorffsgade og Rådhuspladsen er der lokalkørebaner i begge sider og busbane i østlig retning. Der har tidligere eksisteret planer om at etablere underjordisk parkeringsanlæg og gå/sivegade på Vesterbrogade. Altså i praksis en fredeliggørelse af vejen uden en tunnelløsning. Disse tidligere planer er ikke indeholdt i nærværende analyse. Figur 2: Anlægsarbejdet af den nuværende Langebro fra 1950'erne. Foto set mod sydøst. Side 7

8 2.1 Trafikpolitisk baggrund På baggrund af Generalplanskitsen fra 1954 blev der op gennem 1960 erne i lyset af den hastigt stigende biltrafik udarbejdet forslag til et net af motorgader (primærgadenettet). Der blev fra byens førende arkitekter og planlæggere argumenteret med, at København er i sin udvikling nået til et stadium, hvor det er nødvendigt at udbygge et net af motorgader gennem byen for at sikre dens kredsløbsfunktioner. I forlængelse heraf blev i 1967 hele det Indre Vesterbro foreslået nedrevet, og motorgaden langs Søerne ført igennem Vesterbro over til Amager. Debatten om Søringen og primærgaderne i det hele taget kulminerede i 1968, hvor offentligheden skiftede fra begejstring over bilens muligheder til at forkaste konsekvenserne heraf. Det har siden 1972 været Københavns Kommunes politik på området, at biltrafikken langt hen ad vejen må tilpasse sig den eksisterende by, det er ikke den eksisterende by der skal tilpasse sig biltrafikken i hvert fald ikke i form af etablering af et motorgadenet gennem byen. Bispeengbuen, der åbnede i 1969, blev således både det første og det eneste eksempel på en primærgade i motorgadestandard i København. Figur 3: Indtil midten af 1940'erne var størstedelen af den nuværende H C Andersens Boulevard et grønt, langstrakt parisisk-inspireret boulevardanlæg. Denne trafikpolitik er siden blevet slået fast i Københavns Kommunes første kommuneplan fra 1989: Med fastlæggelsen af det fremtidige er overordnede gadenet opgives det i 1960 erne planlagte primærgadenet i motorgadestandard. I den gældende kommuneplan fra 2005 slås det fast, at miljøpåvirkningen fra trafikken skal være væsentligt mindre end i dag, at cykeltrafikken og den kollektive trafik skal prioriteres højt, og at trafikudviklingen skal følges for løbende at regulere biltrafikken (med bl.a. trængselsafgifter). Side 8

9 Figur 4: Udsigt over H C Andersens Boulevard omkring 1963 Selv om primærgadetanken blev opgivet, er der gennem kanalisering og signalregulering sket en løbende tilpasning af det overordnede gadenet til den stigende biltrafik. H C Andersens Boulevard, der oprindeligt inspireret af Paris - var udformet som en grøn Boulevard, er i dag en 6 sporet gade med en trafikmængde, der kun overgås af de mest trafikerede motorveje uden for byen. Det er et vigtigt mål i kommuneplanlægningen at fredeliggøre byrum og skabe smukke og harmoniske pladser og gaderum. Samtidigt skal biltrafikken på de overordnede veje (som H C Andersens Boulevard) ifølge kommuneplanen sikres en hensigtsmæssig og glidende trafikafvikling, samtidigt med at trafiksikkerheden, krydsningsmulighederne og miljøet sikres bedst muligt. Figur 5: Forslag til udformning af Åboulevarden som primærgade i motorgadestandard (1970) Side 9

10 2.2 Visioner og mål Formålet med Borgerrepræsentationens ønske om at undersøge de tekniske og trafikale muligheder for at nedgrave H C Andersens Boulevard og Vesterbrogade er: at sætte yderligere fokus på mulighederne for at lede en større del af den københavnske trafik igennem tunnelsystemer samt at omdanne en større del af byens centrum til et område med mulighed for boliger og oplevelser fri for trafik uden at byen dermed gøres trafikal ufremkommelig. [Medlemsforslag om nedgravning af H C Andersens Boulevard og Vesterbrogade, TMU 83/2008 J.nr ] En nedgravning af H C Andersens Boulevard vil give gode muligheder for at etablere bilfri byrum i den centrale del af Metropolzonen. Det er også muligt, at en nedgravning kan frigøre ekstra arealer til ny bebyggelse. Dog vurderes det, at byrummet og tunnelkonstruktioner giver et relativt afgrænset spillerum for nye byggefelter langs boulevarden. En nedgravet trafikvej vil øge fremkommeligheden for biltrafikken. Alle indenog udenlandske erfaringer viser, at udbygning af vejnettet omkring storbyer medfører en øget vækst i biltrafikken. Kort sagt, flere og større veje, medfører også flere biler som på sigt kan øge trængslen på det samlede vejnet, og forøge belastningen af miljøet lokalt og globalt. Vejdirektoratet har undersøgt betydningen af udbud af infrastruktur og kollektiv trafik 2. Undersøgelsen viser at udbygning af eksisterende kapacitet kun giver anledning til trafikvækst på områder, hvor der i forvejen er trængsel, dvs. hvor der er nedsat rejsehastighed på grund af kapacitetsbegrænsninger. I tilfældet H C Andersens Boulevard oplever den gennemkørende trafik trængselsproblemer. Hvis en ændring i infrastrukturen, som fx en nedgravning af H C Andersens Boulevard, forøger rejsehastigheden og giver lavere rejsetid, må der forventes en trafikvækst. Bygningen af Storebæltsbroen og udbygning af Helsingørmotorvejen i slutningen af 1990 erne er konkrete eksempler på øget trafik som følge af en ændring af kvaliteten af transportudbuddet. En egentlig forundersøgelse bør afdække hvorvidt det er muligt at kombinere de politiske mål og visioner om miljø og bæredygtighed med en udvidelse af trafikvejene i form af tunnelforslaget? 2 Trafikvækstens anatomi, Kvalitativ analyse af determinanter for persontrafikvækst, Maj 2000, Vejdirektoratet. Side 10

11 2.3 Tidsperspektiv Inden en vision om en underføring af H C Andersens Boulevard kan realiseres er der flere andre projekter, der afventer. Nedenstående tidslinje danner et overblik over igangværende eller mulige projekter, der i større eller mindre omfang vil have indflydelse på H C Andersens Boulevard. Da flere af projekterne stadig er i ide- eller planlægningsfasen, er angivelserne af årstal kun vejledende og ikke fastlagte. Projekterne (med undtagelse af trængselsafgifter) er illustreret på Figur ? Trængselsafgifter Nordhavnsvej Metro Cityring Havnetunnel / Østlig omfartsvej Figur 6: Den kommende metro cityring er markeret med blå mens mulige linjeføringer for en østlig omfartsvej er markeret med rød. Side 11

12 3 Koncepter 3.1 Bindinger Biltrafikken på H C Andersens Boulevard kan reduceres i gadeniveau på flere måder afhængig af økonomisk bevilling samt ønsket trafikal og miljømæssig effekt. Overordnet kan løsningerne inddeles i tre principielle koncepter: Boret tunnel (A) Cut and cover tunnel (B) Ombygning (C og D) I de efterfølgende afsnit beskrives forslag til fire konkretiserede løsningskoncepter, som kan undersøges nærmere i en efterfølgende forundersøgelse. De tre første løsninger har alle lange tidshorisonter mens den fjerde har en kortere tidshorisont for realisering. Indledningsvis opridses nogle af de fysiske bindinger og udfordringer som skal afklares nærmere i forbindelse med de koncepter, som indeholder nedgravning eller boring af tunnel. Søerne Søsnittet med de fire krydsende broer er en binding i vejstrukturen i terræn. Samtidig er søsnittet som et rekreativt område af stor samfundsmæssig værdi. Søerne har en relativ lille dybde og er således af mindre betydning for en underføring af en tunnel. Havnen / Langebro Trafikken skal enten føres over havnebassinet via Langebro eller under havnebassinet gennem en tunnel. Således optræder snittet ved Langebro som en væsentlig binding, der giver forskellige spillerum alt efter om trafikken føres i tunnel under jorden eller i terræn. Banegraven v. Jarmers Plads Her kører der både S-tog og regionaltog mellem København H og Østerport. BaneDanmark oplyser at underkant af Banegravens konstruktion er placeret ca. 9 m under terræn. Metrotunnel: Metroens eksisterende længdeprofiler er typisk anlagt sådan, at det falder for accelererende tog, mens det stiger for tog der bremser. Mellem stationerne ligger metroens tunneller altså typisk dybere end selve stationerne og helt ned til 40 m dybde. Den eksisterende metrolinje krydser H C Andersens Boulevard ved søerne. Metro cityringen er planlagt til at krydset H C Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen, hvor der også skal være en station. Metrostationer: På standardstationerne benyttet på Metroens etape 1 og 2 er perronen beliggende ca. 19 m under terræn. Lodrette sekantpæle etableres dog til ca. 25 m dybde under terræn. Side 12

13 Figur 7: Skitse over Cityringens perron, v. Rådhuspladsen [Teknisk dokumentationsrapport, Udredning om Cityringen, Maj 2005, Transport- og Energiministeriet m.fl.] Boret tunnel: m dække over tunnelrørene må som minimum forventes som sikkerhedszone. To parallelle tunnelrør med hver ca. 15 m indvendig diameter kan forventes. Cut & Cover tunnel Minimum 1 m konstruktionstykkelse af overdækningen på det tyndeste sted. Skal graves ned fra oven, dvs. at eksisterende ledninger og konstruktioner under jorden skal omlægges. Tunnelramper De koncepter som indeholder en tunnelløsning tager udgangspunkt i tunnelramper med en gennemsnitlig hældning på 40, en frihøjde på 5 m og en konstruktionstykkelse på 1 m ved rampens overgang til tunnel. Dette giver samlet en længde af tunnelramperne på ca. 150 m. Ramperne vil fremstå som åbne huller i gaderummet. Byrummet Omkring Københavns Rådhus og Tivoli er tværprofilet på H C Andersens Boulevard ca. 45 m fra facade til facade. Det vurderes, at der ligger en større byrumsmæssig udfordring i at indpasse en rampekonstruktion i byrummet mellem søsnittet og havnebassinet. Skitsen på Figur 8 viser hvordan en tunnelrampe kan indpasses i det eksisterende profil. Ved en rampebredde på ca. 25 m bliver der en ca. 10 m smal stribe til fortov, cykelsti og kørebane på hver side af rampen. Side 13

14 Figur 8: Skitse af 150 m lang tunnelrampe indpasset i H C Andersens Boulevard. For begge retninger er der gjort plads til fortov (3 m), cykelsti (3 m), kørespor i terræn (4 m) samt op til to kørespor og et nødspor på rampen i hver retning. Rådhusdalens geologi Cityringens metrostation ved Rådhuspladsen vil være beliggende i en geologisk fordybning i kalken, kaldet Rådhusdalen. Rådhusdalen, som i tværsnit er illustreret på Figur 9, er fyldt med smeltevandssand, som er meget permeabelt. Det betyder, at der skal være fokus på håndtering og kontrol af grundvandet i udførelsesfasen, idet grundvandet uden tiltag vil løbe til udgravningen i store mængder. Både for en boret og en gravet tunnel skal der foretages nærmere undersøgelser omkring jordbundsforholdende på dette sted. Figur 9: De geologiske forhold omkring Rådhuspladsen, benævnt som Rådhusdalen. [Teknisk dokumentationsrapport, Udredning om Cityringen, Maj 2005, Transport- og Energiministeriet m.fl.] Øvrige bindinger Øvrige bindinger som fx fjernvarmeledninger, kloakker og lignende er ikke vurderet nærmer i denne indledende analyse. Side 14

15 3.2 Koncepter med lang tidshorisont De tre første løsningskoncepter har alle en lang tidshorisont. Enten fordi de er omkostningstunge eller fordi de er afhængige af øvrige projekters gennemførelse Koncept A: Lang boret tunnel En lang tunnel fra nord for søsnittet til syd for Langebro vil have stor indvirkning på den gennemkørende trafik, der vil opleve en forøget fremkommelighed. Den lokale trafik der færdes inden for søerne vil kun blive påvirket i ringe grad og vil således stadig benytte H C Andersens Boulevard uafhængigt af en tunnel. Overordnet set vil en lang tunnel aflaste arealet ved Rådhuspladsen mindre sammenlignet med en kort tunnel. En lang tunnel vil forbinde Hillerødmotorvejen / Gyngemosen / Bispeengbuen med Amager Boulevard ved Artillerivej / en fremtidig havnetunnel. Afhængig af startpunkt, slutpunkt og linjeføring vil længden være omkring 6 km. Det nordvestlige begyndelsespunkt kan rykkes nærmere søerne, men det vurderes usandsynligt at placere en boret tunnelåbning inden for søerne. I givet fald skulle der være tale om en rampe, der ligger på Gyldenløvesgade ud for Søpavillonen og oven på metrotunnelen, der løber under søerne. Dette er af hensyn til Banegraven ved Jamers Plads. Det vurderes dog mest sandsynligt at lægge en tunnelåbning uden for søsnittet. Det sydøstlige begyndelsespunkt vil afhænge meget af en eventuel fremtidig Havnetunnel / østlige omfartsvej. En lang boret tunnel kan tilsluttes Amager Boulevard, men kan alternativt tilsluttes havnetunnellen eller en østlig omfartsvej i boret tunnel. Dette kan ske med et underjordisk trekantet udfletningsanlæg, se figur. Havnetunnellen / Østlige omfartsvej (i boret tunnel) giver ikke mulighed for tilslutning ved Amager Boulevard. Ved løsningen med et underjordisk trekantet udfletningsanlæg vil der i stedet være muligheder for tilslutninger omkring Islands Brygge og omkring Kløverparken. Den præcise linjeføring af en lang boret tunnel vil afhænge af om tunnellen skal tilsluttes det overjordiske vejnet undervejs. Ved tilslutninger kan der fx anlægges enkeltsporede ramper på langs med H C Andersens Boulevard. To forskellige linjeføringer er vist på Figur 10. Den ene linjeføring følger delvist H C Andersens Boulevard og giver dermed mulighed for tilslutninger. Den anden linjeføring følger en mere optimeret linje med færre kurver og dermed også en kortere længde men også uden tilslutninger undervejs. Side 15

16 En boret tunnel vil kun give anlægsmæssige gener i terræn ved de to tunnelåbninger og ved eventuelle tilslutninger. Figur 11 viser ideskitser for længdeprofil. En lang boret tunnel på omkring 6 km vil sandsynligvis skulle have nødspor i begge retninger. Typisk vil hver retning blive afviklet i hver sin tunnel. Der skal således bores to rør med hver tre spor to kørespor og et nødspor. Et eksempel på et tværsnit for to tunnelrør er vist på Figur 12. Figur 10: Ideskitse for mulige linjeføringer for en boret tunnel, der forbinder Bispeengbuen og Amager Boulevard. Hvis der skal etableres tilslutning til sidegaderne, skal tunnelen for en del af strækningen følge H C Andersens eksisterende linjeføring. Figur 11: Ideskitse for længdeprofiler for en boret tunnel, der forbinder Åboulevarden / Bispeengbuen og Amager Boulevard. Skitsen er ikke målfast. Figur 12: Eksempel på typisk tværsnit for boret tunnel. De to tunnelrør forbindels med tvætunneller pr. 250 m. [Infrastruktur Nordhavn, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober 2007] Side 16

17 Vesterbrogade De projektmæssige udfordringer ved et eventuelt kryds ved Vesterbrogade skal undersøges nærmere. Et udfletningsanlæg under jorden er mest logisk i forhold til at sikre en høj fremkommelighed og trafiksikkerhed. Dette kræver imidlertid omfattende konstruktions- og anlægsarbejde af samme omfang som afgreningskamre ved den københavnske Metro eller som ved Södra Länken i Stockholm, se Figur 13. En boret tunnel med stor dybde giver lange ramper, som er vanskelige at indpasse i Vesterbrogade. Ramperne ned til en boret tunnel vil blive så lange, at tilslutningen i terræn sandsynligvis vil ligge vest for Bernstorffsgade. En tunnelrampe under Vesterbrogade er dog i konflikt med banen mellem København H og Vesterport samt den fremtidige Metro cityring. Trafikken på Vesterbrogade er ca. på pr. døgn. Det vurderes, at Vesterbrogade kan fredeliggøres uden en nedgravning men ved en kombination af opstramning af gaderummet og omlægning af gennemkørende trafik mellem København H og H C Andersens Boulevard. Et underjordisk signalanlæg vurderes uhensigtsmæssigt ligesom en rundkørsel, da fremkommeligheden derved vil blive begrænset væsentligt. Krydset ved Vesterbrogade og H C Andersens Boulevard afvikler i dag mange fodgængere (ca pr. døgn), cykler og busser. Den lette trafik vil fortsat skulle afvikles i niveau, mens det må forventes at Cityringen mindsker behovet for højfrekvent bustrafik ad Vesterbrogade mellem Rådhuspladsen og Hovedbanen (forventet reduktion på 40%). Når dette tages i betragtning bør det vurderes nærmere om: Der er trafikalt behov for et udfletningsanlæg ved Vesterbrogade. Trafik fra Hovedbanegården og Bernstorffsgade i stedet kan afvikles via Tietgensgade, Vester Farimagsgade og Hammerichgade Figur 13: Underjordisk frakørselsrampe i tunnelkonstruktion, Södra Länken, Stockholm Side 17

18 3.2.2 Koncept B: Kort cut and cover tunnel En kort tunnel vil sikre en effektiv fredeliggørelse af arealet foran Rådhuspladsen omkring krydset ved Vesterbrogade. Der vil stadig være cykler, fodgængere og busser mellem tunnelåbningerne. Arealet der fredeliggøres bliver afgrænset til kun at gælde en kort strækningen omkring Rådhuspladsen. En kort tunnel vil forbinder H C Andersens Boulevard mellem Jarmers Plads og Rådhuspladsen med H C Andersens Boulevard mellem Dantes Plads og Langebro. Længden af en gravet tunnel vil maksimalt være 1000 m. Dette skyldes at Banegraven ved Jarmers Plads og Langebro er afgrænsende bindinger. Den nordlige tunnelåbning er afgrænset af Banegraven. Afhængigt af åbningens længde og præcise placering kan krydset ved Studiestræde eller eventuelt Jernbanegade blive påvirket. Ved at placere den sydlige tunnelåbning syd for Dantes Plads fastholdes og forstærkes Metropolzonens såkaldte kulturakse, der løber på tværs af H C Andersens Boulevard via Tietgensgade og Ny Vestergade. Krydset ved Rysensteensgade vil sandsynligvis blive påvirket. Alternativt kan den sydlige tunnelåbning placeres mellem Tivoli og Rådhuset. Herved vil længden af tunnellen blive op til 400 m kortere. Ved at anvende cut and cover -teknikken er det nødvendigt at vælge en linjeføring hvor der kan graves ud fra terræn. Sammen med tunnellens relative korte længde taler dette for at tunnelen lægges direkte under H C Andersens Boulevard. Med to kørespor og et nødspor i hver retning opnås der en konstruktionsbredde omkring 27 m, se Figur 16. Figur 14: Ideskitse for mulig linjeføring for en cut and cover tunnel Figur 15: Ideskitse for længdeprofil for cut and cover tunnel. Skitsen er ikke målfast. Side 18

19 Figur 16: Eksempel på typisk tværsnit for en cut and cover tunnel. [Infrastruktur Nordhavn, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober 2007] H C Andersens Boulevard Vesterbrogade Vesterbrogade Betragtningerne omkring et underjordisk kryds ved Vesterbrogade eller et underjordisk tilslutningsanlæg er principielt de samme som for en lang boret tunnel, hvad angår et underjordisk udfletningsanlæg. Men en kort Cut & Cover kan formentlig anlægges i mindre dybde, hvilket medfører at ramperne bliver kortere. Dette åbner mulighed for at anlægge en underjordisk tilslutning fra Vesterbrogade, hvor man kan dreje til højre til og fra tunnelen under H C Andersens Boulevard. Derved vil man principielt kunne etablere 150 m lange til- og frakørselsramper på Vesterbrogade mellem Rådhuspladsen og Aksel Torv. Dog bør der gennemføres en nærmere analyse af de byrumsmæssige og fysiske konsekvenser og bindinger, herunder om løsningen er teknisk mulig sammenholdt med Cityringens tracé mellem Hovedbanegården og Rådhuspladsen. Etablering af tunnelramper på Vesterbrogade vil dog opretholde den barrierevirkning som biltrafikken i dag skaber for cyklister og fodgængere. Vesterbrogade vil sandsynligvis kunne fredeliggøres mere effektivt ved ikke at etablere tunnelramper. Side 19

20 3.2.3 Koncept C: Ombygning kombineret med andre projekter Ved at ombygge H C Andersens Boulevard kan der opnås en lokal trafikaflastning og en forbedring af byrummet. Gennemførelsen af øvrige infrastrukturprojekter kan mindske behovet for en underføring af H C Andersens Boulevard. Den gennemkørende trafik der i dag færdes på boulevarden vil i stor grad kunne blive flyttet til alternative ruter eller transportformer som følge af trængselsafgifter, udvidelsen af metronettet og en østlig omfartsvej / havnetunnel. En ombygning af H C Andersens Boulevard til 4 kørespor med busbaner og forbedrede cykelforhold vil kunne have en udstrækning på hele H C Andersens Boulevard. Dette er illustreret på Figur 17, etape 1. Det svarer ca. til en længde på 1,5 km. Beregninger fra 2005 viser at trafikken på Langebro kan reduceres med op til ca. 1/3 alene ved etablering af trængselsafgifter. Samtidig forventes etableringen af metroens Cityring at fjerne op mod 40 % af bybusserne i Indre By. Samlet forventes trængselsafgifter og en østlig omfartsvej at kunne reducere trafikken på Langebro med op til 40 % og en endnu større reduktion ved Knippelsbro. Det vil reducere trafikken på H C Andersens Boulevarden til ca køretøjer pr. døgn. Denne trafikmængde er stadig for stor til, at etape 2 på Figur 17 med kun to kørespor kan gennemføres. Det bør undersøges nærmere, hvilke tiltag der skal til, for at en yderligere fredeliggørelse kan opnås, således at etape 2 kan gennemføres. Med en ombygning kombineret med andre infrastrukturprojekter kan der opnås en væsentlig fredeliggørelse af området ud for Rådhuspladsen med virkemidler der samtidigt er miljøvenlige og går hånd i hånd med et ønske om som metropol at være et forbillede på klimaområdet. Samtidig vil en ombygning være væsentlig billigere end forskellige varianter af en boret eller nedgravet løsning. En ombygning vil medføre et større trafikalt og miljømæssigt pres på andre veje omkring H C Andersens Boulevard. Således vil fremkommeligheden for biltrafikken blive forringet, når der ses på ombygningen alene. Det er en forudsætning at de øvrige infrastrukturprojekter tager højde for at den nødvendige fremkommelighed for biltrafikken opretholdes. Side 20

21 H C Andersens Boulevard i dag. 6 kørespor for biler. Etape 1 4 kørespor for biler + fælles bus og cykelbaner Etape 2 2 kørespor for biler + 2 busbaner og brede cykelstier og fortove Figur 17: Eksempel på ombygning af H C Andersens Boulevard opdelt i 2 etaper. De trafikale forudsætninger for etape 2 skal undersøges nærmere. Den konkrete disponering af gaderummet kan variere på strækningen. Nogen steder vil man måske søge at udvide en plads i den ene side. Andre steder foretrækker man måske en bred midterrabat. Side 21

22 1 Københavns Kommune 3.3 Koncepter med kort tidshorisont Det fjerde løsningskoncept har en kort tidshorisont, idet det ikke har nogen afhængighed af andre planlagte infrastrukturprojekter Koncept D: Ombygning til 6-sporet allé En ombygning af H C Andersens Boulevard til en 6-sporet allé med træer langs vejen og græs i stedet for parkeringsplader vil skabe en forskønnelse af byrummet. Denne løsning vil ikke give en egentlig fredeliggørelse af H C Andersens Boulevard. I stedet vil det i nogen grad forbedre forholdene for cyklister og fodgængere langs H C Andersens Boulevard. De forudgående tre løsninger ligger alle langt ude i fremtiden, da de enten er omkostningstunge eller er direkte afhængige af gennemførelsen af andre infrastrukturprojekter. Ved udelukkende at arbejde med en ombygning og forskønnelse af byrummet langs H C Andersens Boulevard kan en effekt opnås med en væsentlig kortere tidshorisont. For at opnå en effektiv opstramning vil det sandsynligvis være nødvendigt at fjerne lokalkørebanerne og parkeringspladserne. Desuden kan enkelte svingbevægelser der i dag er tilladt eventuelt blive forbudt. Tivoli Rådhus C K K K K K K B C Figur 18: Eksempel på ombygning til 6-sporet allé med træer langs vejen og græs i stedet for parkeringspladser. Side 22

23 4 Finansieringsmuligheder Anlægsoverslagene for de fire løsningskoncepter er groft skønnede omkostninger. Der er indeholdt store spænd i overslagene. Fx er det vurderet at en boret tunnel fra Bispeengbuen til Amager Boulevard vil kunne være op til dobbelt så omkostningstung som en boret tunnel fra Søerne til Langebro. Omkostningerne er delvist vurderet på baggrund af anlægsoverslag for de forskellige havnetunnelforslag. Koncept Pris (mia. kr.) Lang boret tunnel Kort cut and cover tunnel 5-10 Ombygning samt andre projekter 1 3 Ombygning alene 0,1 4.1 Hvordan findes pengene? Et stort og dyrt anlægsprojekt som en nedgravning af H C Andersens Boulevard kan pege i retning af statsfinansiering. Infrastrukturkommissionens rapport fra januar 2008 omhandler dog ikke nedgravningen af H C Andersens Boulevard som et statsligt projekt. Betalingstunnel. Trafikministeriet havnetunnel undersøgelse fra 1999 viste, at brugerbetaling forudsætter, at der indføres restriktioner på alternative ruter, hvis tunnelen skal bruges af tilstrækkeligt mange. BOT (Build, Operate & Transfer) eller OPP (Offentlig Privat Partnerskab) skal også finansieres, men her kan tilbagebetalingen udskydes fx 30 år. Kan give fordele i forhold til at tilknytte tunnelekspertise, og drift af tunnel (som forvaltningen ikke råder over pt.) Betalingsring. Norsk forbillede, hvor bompenge er øremærket til infrastrukturprojekter. Trængselsafgifter i Stockholm er også et eksempel hvor indtægterne fra trængselsafgifter er kanaliseret direkte over i infrastrukturprojekter. 3 Øvrige infrastrukturprojekter der er forudsætninger for scenariet er ikke medregnet. Side 23

24 5 Referencer De efterfølgende afsnit vil vise eksempler fra ind- og udland på løsninger der minder om de omstillede koncepter. Eksemplerne vil kun blive beskrevet ud fra billeder og illustrationer. Således fungerer de kun som referencer til løsninger, der kan fungere som inspiration i den fortsatte proces. 5.1 Bellahøj, København Længde: ca. 700 m Tunneltype: cut and cover Side 24

25 5.2 Thomas B Thrigesgade, Odense Længde: ca. 600 m Tunneltype: cut and cover Gaden er i dag underført en tværgående vej og et banelegeme. Der er vedtaget en principbeslutning om at lukke gaden for biler og i stedet flytte biltrafikken til andre veje eller andre transportformer. Således skabes der plads til nye byrum, hvor cyklister, fodgængere og kollektiv trafik er prioriteret højt. En forudsætning for projektet er den såkaldte kanalforbindelse, der skal forbinde ringvejen nord om Odense. Side 25

26 5.3 Cross City Tunnel, Sidney Længde: 2,1 km Tunneltype: boret tunnel Side 26

27 5.4 Götatunneln, Göteborg Længde: ca. 1,6 km Tunneltype: bygget delvist i fjeld Side 27

28 5.5 M30, Madrid Længde: ca. 4 km Tunneltype: boret tunnel Side 28

29 6 Konkretisering af program I en egentlig forundersøgelse bør følgende områder som minimum omhandles dybdegående: 6.1 Teknik 6.2 Trafikalt og miljø 6.3 Byrum Anlægsfase hvordan håndteres det? Geologi herunder Rådhusdalen Rampelængder Tunnel-tværsnit Tunnelåbninger Vesterbrogade er der plads til underjordiske tilslutningsramper som følge af metro cityringen? Skabes der nye bindinger i forhold til fremtidige projekter? Fx i forhold til udvidelse af banegraven eller fremtidige metroprojekter? Ledninger Trafikmodel o hvordan påvirker det trafikmængderne i Indre By? o Hvor meget trafik er gennemkørende? Fremkommelighed Påvirkning af CO 2 udledning Støjberegninger Effekten for cykeltrafikken Vesterbrogade et eventuelt tunnelkryds eller underjordiske tilslutninger? Vesterbrogade kan denne spærres op mod H C Andersens Boulevard hvorved trafikken skal afvikles ad andre veje? Behov for tilslutninger fra sidegaderne til en tunnel? Trafikal løsning omkring cykelstrømme på langs af H C Andersens Boulevard contra fodgængerstrømme på tværs af boulevarden Ændringer i det visuelle bymiljø Mulighederne for etablering af ny bebyggelse Påvirkning af det lokale bymiljø og i form af handelsmuligheder, kulturliv og rekreative muligheder 6.4 Økonomi og finansiering Økonomiske omkostninger for forskellige koncepter Opstilling af forskellige finansieringsmuligheder for de forskellige koncepter Byggemuligheder sammenholdt med økonomi Muligheder omkring OPP Delvis finansiering ud fra salg af nye byggegrunde oven på en tunnel Side 29

30 6.5 Drift og vedligehold Overvågning Kommunen har i dag ikke nogle systemer der kan varetage driften. Krav til drift særligt af tunnelløsninger Side 30

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

VVM 3. Limfjordsforbindelse

VVM 3. Limfjordsforbindelse VVM 3. Limfjordsforbindelse Reflektioner over trafikudviklingen over Limfjorden Usikkerhed om trafikudviklingen og dermed behovet for yderligere vejkapacitet over Limfjorden Hvis udviklingen i trafikken

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er meget trafik og larm, men der er også nogle smukke bygninger, som jeg nyder at køre forbi. Det er er

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

ETAPEPLAN. FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER

ETAPEPLAN. FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER 1-2 - 3 ETAPEPLAN FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER 2013 1 2 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station.

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station. Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station. Nærværende papir angår aftale om modernisering af Nordhavn station

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Kvarterplan By Havn og den kommende Trafik- og Mobilitetsplan

Kvarterplan By Havn og den kommende Trafik- og Mobilitetsplan NOTAT By- og Kulturforvaltningen Kultur, Plan og Byg Byplankontoret Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail kpb.bkf@odense.dk Kvarterplan

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

Havnetunnel i København?

Havnetunnel i København? Havnetunnel i København? Af JENS HANSEN PETERSEN Kronikøren er civilingeniørstuderende på BYG DTU. Han har for nylig skrevet rapport om Københavnertunnelen. Københavnertunnelen er et nyt enormt infrastrukturprojekt

Læs mere

Trafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade

Trafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade Trafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade Arkitekt/projektleder Klaus Grimar Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Trafikforsøget på Nørrebrogade afholdes som

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Trafikal vurdering Trafikplan for Indre Nørrebro" fordeling af fremtidig trafik herunder Wesselsgade

Trafikal vurdering Trafikplan for Indre Nørrebro fordeling af fremtidig trafik herunder Wesselsgade KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Trafikal vurdering Trafikplan for Indre Nørrebro" fordeling af fremtidig trafik herunder Wesselsgade

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato Juli 2011 POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Revision V2 Dato 2011-07-12 Udarbejdet af Christina Mose Kontrolleret af Henrik

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Indstilling. Undersøgelse af en overdækning af banegraven. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23.

Indstilling. Undersøgelse af en overdækning af banegraven. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. april 2009 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Teknik og Miljø har med baggrund i budgetforlig 2008 lavet en teknisk

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014 Banedanmark.dk banebetjeningbillund@bane.dk Jelling, den 4. november 2014 Vedr. Idefasehøring i forbindelse med ny bane til Billund Lufthavn Med henvisning til Banedanmarks annonce i Jelling Ugeavis den

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere