REDAKTION: 4 7. Aargang l., 2. og 3. Hæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDAKTION: 4 7. Aargang l., 2. og 3. Hæfte"

Transkript

1 4 7. Aargang l., 2. og 3. Hæfte Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn" REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN. l KOMMISSION HOS P. HAASB & SØN, KØBENHAVN. CLBMBNSTRYKKBRIET tc. RBIMANN) AARHUS 1941.

2 Spændebrædder af Abakitræ Længde 28 cm, Højde 3 cm. Listebredde: 11/2, 3, 4 el!. 6 cm. Pris pr. Stk. Kr. 2,25 Den rigtige, sammenfoldelige Ketsjerring. Let og solid, straks klar til Brug Kr. 4,- Skærm til at samle Larver i. Meget praktisk og solid Kr. 12,- Holger Leonild Magnoliavej 61. København - Valby Oversættelser til Tysk. - Korrespondance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v. Translatør P. K a a d, Brønderslev.

3 En Processionsspinder-Klækning. Ar S l( a t H o f f m e y e r. Som Censor paa Seminarierne har jeg altid haft den Vane at forhøre mig om, hvorfra åe unge Eksaminander stammer. Paa et sjællandsk Seminarium i 1939 var der en ung Dame, Frøken Ruth Vest Holm, som paa mit Spørgsmaal oplyste, at hun var fra Aaker Sogn paa Bornholm. Saa bader De vel nede ved "Boderne", spurgte jeg. Akkurat. Hvis De saa ser et Optog af Sommerfuglelarver, som spadserer af Sted i en lang Række, kan De saa ikke sende mig hele Processionen? Med Fornøjelse. jeg gav Frøken Vest Holm de fornødne Oplysninger om Forsendelsen, og jeg advarede hende indstændigt mod at røre mere end højst nødvendigt ved Dyrene (Forklaringen følger nedenfor). Naturligvis havde jeg ikke ventet at faa noget ud af det, men det var jo dog altid et Forsøg værd. Og den unge Dame overtraf mine Forventninger. Den 24. juli s. A. modtog jeg fra hende en stor Blikdaase med en Procession paa ca. I 20 Larver af den attraaede Art : Fyrre-Processions Spinderen Thawnalopoea pinivora Tr. jeg holdt paa det Tidspunkt Ferie i mit Hus i Svejbæk, og jeg parkerede hele Selskabet paa et af mine smaa Fyrretræer. jeg syede af Traadnet et Bur, der var saa stort, at det kunde sættes ned over hele Træet. jordbunden omkring Træet planerede jeg omhyggeligt, og jeg Iod Traadnettet gaa et Stykke ned i jorden, for at Dyrene ikke skulde slippe ud. 4 Stokke i Hjørnerne tjente til at stive Buret af og holde det paa Plads. I "F. & F." 1939, S. 144, fortæller Hr. J. Chr. Jensen, der ligeledes i Sommeren 39 iagttog Larverne ved "Boderne", at de "fortrinsvis æder de fjorgamle Naale paa Fyrregrenene og derefter de ældre Naale, hvorimod de ikke rører Sommerens nye Naale ; Fyrretræerne fa ar derfor et mærkeligt Udseende med nøgne Grene med Kvast paa Enderne." Mine Larver bar sig ligesaadan ad, dog spiste de ikke Naalene helt ned, men lod en Stump blive siddende. Den 30. juli flyttede jeg dem til et nyt Træ. Dennegang lavede jeg yderligere en B u n d af Staaltraadsnet, som jeg flettede sammen med Overdelen af Buret. Larverne kastede sig med stor Appetit over det nye Træ. Allerede den l. August blev de flyttet igen ; de havde ganske vist ikke spist op, men jeg skulde rejse bort nogle Dage, og vilde nødig risikere, at de skulde mangle Føde. Larverne var nu blevet saa store, at jeg regnede med, at de snart var færdige ; derfor

4 var mine Forberedelser dennegang særlig omhyggelige. jeg fjernede.jorden omkring Fyrretræet og lagde Bund-Traadnettet ned ; det var sammensat af to Halvdele, der blev lagt saa tæt ind til den lille Træstamme, at ingen Larve kunde slippe ud. Burets Bund blev dækket af et Lag Strandsand paa ca. IS cm's Tykkelse ; jeg regnede med, at det vilde give tilstrækkelig Plads til Larvernes Forpupning. Som sædvanlig blev Buret tætnet med yderste Omhu, og jeg passede omhyggeligt paa, at ingen Larve stak af fra mig under Flytningen. Dette sidste var nu ikke saa vanskeligt. jeg fl yttede simpelthen (ganske som ved de tidligere Flytninger) Burets Overdel paa et Tidspunkt, hvor alle Larverne var ude paa en "Procession" paa Traadnettet. Som omtalt i Hoffmeyer og Knudsen "De danske Storsommerfugle", S. 276, lever Processionsspindernes Larver selskabeligt i Reden, hvorfra de foretager Udflugter i ordnede Optog. Hos Ege-Processionsspinderen Th. processionea L. følges den første Larve af to eller flere paa Rad, hvorefter Geledderne tiltager i Bredde, for derefter atter at aftage og ende med et enkelt Dyr. Hos vor Art derimod er Ordningen udpræget Gaasegang. Herved bliver en saadan Koloni ret nem at have med at gøre: Dyrene er ikke nær saa vanskelige at holde Styr paa som f. Eks. Eriagasler Lanesiris L., der ogsaa lever i Kolonier. De spreder sig om Dagen og optræder saa paa egen Haand ; tager man Laaget af en Kasse med Lanesiris-Larver for at give dem frisk Foder, prøver de øjeblikkelig paa at stikke af i store Skarer - men hver for sig, hvorfor de ogsaa maa jages ned hver for sig. løvrigt havde jeg naturligvis en Del Fornøjelse af at se paa mine Dyr og lege med dem. Litteraturen angiver, at de kun æder om Natten ; hos mig gjorde de det ofte om Dagen: De fordelte sig gerne i 2-3 store Klumper, hver paa sin Fyrregren ; undertiden spredtes Klumperne ned langs Grenen og hver Larve gik løs paa en Fyrrenaal, det saa helt dekorativt ud. I stærk Sol slog de med Forkroppen frem og tilbage, i Takt, det var ligefrem underholdende. Pludselig kunde der komme Uro i Klumperne, og saa formerede de Gaasegangen : ned ad Træet og op paa Traadnettet. Fabres berømte Eksperiment med Processionsspinderlarven (dansk Oversættelse i "Instinktets Mysterier") havde jeg Lejlighed til at gentage i mindre Maalestok : jeg kunde faa de 120 Larver til at gaa rundt paa Traadnettet i det samme Spor, følgende den Silketraad, de selv havde spundet, og som efterhaanden blev tykkere. I Virkeligheden var det nødvendigt, at jeg jævnligt saa til dem, for jeg kunde risikere, at de paa

5 den Maade løb altfor meget Fedt af sig (Fabres Dyr løb rundt paa Randen af en Balje i otte Dage!). Med en Staaltraadspind maatte jeg i saa Fald rive Silketraaden over og tvinge Anføreren ned fra Staaltraadsnettet og op paa Træet igen. Det var morsomt en Gang imellem at standse Anføreren ; det kunde vare længe, inden Standsningen havde forplantet sig til hele Kolonnen : de reagerede paa den Maade, at de trak sig sammen, saa de kun fyldte ca. det halve af deres naturlige Længde. Undertiden prøvede jeg at dele Processionen : jeg tvang en Larve ud af Sporet og rev Silkeskinnen over ; de efterfølgende fulgte troligt i Hælene paa den nye Anfører; hvis denne tilfældigt traf Bagenden af den anden Procession, underordnede den sig øjeblikkelig denne og blev paany en Ener i Rækken. Fabre siger om sine Dyr, at "Erfaring og Eftertanke ikke var deres Sag": sultne og udmattede blev de ved med at løbe rundt i 8 Dage, skønt der var dejlige Fyrregrene i faa Tommers Afstand. jeg turde som sagt ikke lade det komme saa vidt med mine Dyr, men de gjorde ikke Indtryk af at være klogere. Den S. August gik de til Forpupning. Hr. j. Chr. Jensens meget interessante Iagttagelse: "at den Dag, en af Larverne føler Trang til at forpuppe sig og gaar ned i Sandet, saa gaar hele Flokken med uanset Størrelse og Udvikling", kan jeg ikke kommentere, da alle mine Larver var lige store ; maaske stammede de fra samme Æglægning. jeg kunde ikke engang se Forskel paa Han-Larver og Hun-Larver, hvad man. dog ellers kan (paa Størrelsen) ved mange af de beslægtede Spindere. Desværre fik vi nu en Periode med yderst slet Vejr : Regn og Kulde. jeg er temmelig sikker paa, at Forpupningen blev hæmmet og tildels ødelagt af denne Grund. jeg lagde i flere Døgn en gammel Regnfrakke over Buret for at skaffe Ly, men det fik jo ikke Solen til at skinne. I Dagevis var Sandet dækket af ubevægelige Larveklumper, kun i de faa Solskinsminutter kom der lidt Bevægelse i dem : de underste og forreste borede sig aabenbart længere ned i Sandet. Efterhaanden kunde jeg se, hvordan talrige Larver døde; der var heller ikke frit for Mugdannelser i Klumperne; men jeg kunde jo hverken gøre fra eller til og lod det hele passe sig selv. Først længe efter Feriens Afslutning, en af de sidste Augustdage, var jeg nede for at se paa Sagerne og tage eventuelle Pupper op. jeg nærede ikke store Forhaabninger, men til min Overraskelse blev Resultatet dog tilsyneladende gode Kokoner. Resten af Larverne, knap Halvdelen, var døde. jeg lagde Pupperne paa Sand i en stor Beholder og anbragte dem i Kælderen til Overvintring.

6 4 Efter denne Puppeoptagning kom jeg imidlertid til at erfare noget om Processionsspindernes ubehageligste Egenskaber. I "De danske Storsommerfugle" hedder det : "Haarene indeholder en Gift, som kan have ubehagelige, ja, fa rlige Følger." jeg havde som ovenfor omtalt advaret Frk..Vest Holm, men hun havde ikke mærket Spor Ubehagelighed. jeg selv havde hele Tiden været forsigtig - og da heller intet mærket. Men ved Puppeoptagningen gik det galt. Skønt jeg brugte Skeer og Pincetter til at gennemrode Sandet med, er der vel sagtens fløjet Larvehaar rundt om Hovedet paa mig: Sandet og Kokonerne var fulde af dem. Og Dagen efter flk jeg Udslet og ulidelig Kløe rundt omkring paa Kroppen : i Ansigtet, paa Hænderne, paa Laarene. Det varede 6 Dage og var højst ubehageligt. Saa holdt det op. - men 3 Uger efter kom det igen! Denne Gang varede det kun 3 Dage. Og siden har jeg ikke haft Mindelser. Heldigvis mærkede jeg ikke noget i Øjnene. Det har været diskuteret, hvad der er Aarsagen til disse Ubehageligheder. To Meninger staar overfor hinanden : den ene hævder, at Aarsagen er rent mekanisk: Haarene knækker, de er forsynet med diminutive Modhager, og Huden irriteres ; den anden Mening søger Aarsagen i en eller anden Gift i Lighed med Nældegift, Myresyre og lignende. Giften har ikke kunnet paavises endnu, hvorfor den mekaniske Skole er den herskende. jeg synes dog, at Genkomsten af Plagen tyder paa en Infektion i en eller anden Retning.':') Mærkeligt er det, at Haarene fra de tørre Larvehuder syntes at være farligere end af de levende Dyr. Under alle Omstændigheder er det en højst ubehagelig Historie. Der er Steder paa den tyske Østersøkyst, som har maattet nedlægges som Badesteder, efter Sigende af denne Grund. Og jeg kan forsikre, at jeg ikke ønsker Arten udbredt til Svejbæk. - Fra Udlandet har det været nævnt, at Larverne kan gøre Skade paa Fyrretræerne. Saa maa de i hvert Fald optræde i overordentlig stor Mængde. De gjorde ikke noget graadigt Indtryk, ikke nær som f. Eks. lanestris-larver. Mine smaa Fyrretræer havde ikke anden varig Men af at have været V ærter, end at Topskuddene i 1940 var en Smule kortere end N a bo træernes. - Inden Larverne var gaaet til Forpupning, havde jeg imidlertid fa aet bornholmske Eksemplarer af Sommerfuglen. Det gik til paa følgende Maade. jeg flk fra en nordtysk *) Herpaa tyder ogsaa, at Modtageligheden er forskellig hos de fo rskellige Mennesker. Ved Puppeoptagningen fik jeg Hjælp af en af mine Døtre ; hun blev ikke angrebet.

7 5 Samler sendt en Del Pupper, som han havde gravet op om Vinteren paa en af Artens brandenburgske Lokaliteter. jeg sendte Dyrene til Hr. j. Chr. Jensen i Rønne og bad ham om at tage sig af dem. Naar der blev klækket nogle Hunner, skulde han sætte dem i et Bur og tage til., Boderne" med dem for paa den Maade at lokke nogle danske Hanner til. Hr. Jensen gjorde godt nok dette, men Resultatet var for saa vidt negativt, som de nyklækkede ikke viste nogen Tiltrækningsevne. Derimod fangede Hr. Jensen samme Aften, som han fortæller i den omtalte Artikel i ;, F. & F." ifjor, 6 Eksemplarer af Sommerfuglen, der blev lokket til af hans Lygte, og han var saa venlig at sende mig 3 af disse, l et og 2. Heri er der jo en besynderlig Omstændighed : Sommerfuglen flyver paa samme Tid, som Larven er fuldvoksen. I Litteraturen angives undertiden Maj som Artens Flyvetid, men det benægtes for Nordtysklands Vedkommende af den nye Pommern-Fauna af D r. U rbahn og Frue; og det passer aabenbart heller ikke for Bornholm. Forholdet synes for den danske Forekomst at være det samme som i Nordtyskland : Artens Udvikling er to-aarig. Æggene lægges i August, men overvintrer. Larverne udklækkes i Forsommeren og forpupper sig i August. Pupperne overvintrer og giver Sommerfuglene i August det følgende Aar. Iaar fik jeg dette bekræftet ved de første Klækninger af mine Larver fra De begyndte at komme henimod Slutningen af August, og indtil l. September klækkedes et Dusin Stykker. Processionsspinderne har den samme Vane som Eriogaster, at Pupperne kan ligge over i flere Aar, og jeg regner med at faa flere frem i Naar de iaar først kom nogle Uger senere, end Arten fløj ved.,boderne" ifjor, kan det jo nemt skyldes de uvante klimatiske Forhold : fra Bornholm til Midtjylland. Der er iøvrigt endnu en Ulempe ved Klækningen af denne Art : man maa overvaage Klækkeglasset i den Priode, hvor Dyrene kan ventes, og slaa dem ihjel, saa saare Vingerne er udhærdede. De begynder nemlig hurtigt at baske omkring, og saa har de ødelagt sig selv paa et Par Minutter. D r. U rbahn angiver Klækketiden til mellem Kl. Il og Kl. 14; hos mig var Spillerummet større og Fremkomsten ret uregelmæssig. -Vor Arts Udbredelse er ikke omfattende. Mellem- og Nordtyskland, men mod Vest kun til Mecklenburg. Hertil slutter sig en Udbredelse i de tilstødende Dele af Polen og Rusland (men ikke Baltikum) samt tre af Øerne i Østersøen: Det nordlige Øland, Gotland og altsaa det sydlige

8 6 Bornholm. Slægten Thaumalopoea omfatter kun faa Arter ; de vigtigste er foruden vor Art: Th. processionea L., der lever paa Eg (den træffes først lidt længere sydpaa i Tyskland, fra det sydlige Pommern) og Th. pilyocampa Schiff. (Fabres Art, væsentligst en Middelhavsart). Denne sidstnævnte Art staar pinivora Tr. nærmest og lever som den paa Naaletræer ; dens Larver overvintrer i Trætoppene i fælles Spind, hvori de er i uafbrudt Bevægelse. Kongen og Dronningen (som besøgte os i Svejbæk, netop da jeg havde mine Larver gaaende i Buret) fortalte, at man i Cannes om Vinteren kunde risikere at faa dem i Hovedet, naar man spaserede i Skoven. jeg er ikke Fotograf selv, og jeg fik ikke taget Billeder af mine Larver ; medvirkende hertil var det daarlige Vejr. Som Læsere af "De danske Storsommerfugle" vil vide, lykkedes det at faa Arten med i denne Bog, omend kun som Tilføjelse. Paa Tavle VII har vi ogsaa et Par Billeder, men her indløb et Uheld. I Stedet for en J og en af pinivora Tr. fik Fotografen op af Kassen en af pinivora (Fig. 22) og en af den beslægtede Art pityocampa Schiff. (Fig. 23). Fr. Moesgaard fot. For at raade Bod paa denne Fejl hidsættes her et Billede af 2 J J og 2 n af garanteret bornholmsk Oprindelse. - Dyrene til venstre er taget paa Lys af Hr. j. Chr. Jensen, Dyrene til højre er af mine klækkede Eksemplarer. De sidste er for smaa, hvilket formodentlig skyldes det daarlige Vejr i Forpupningsperioden. Navnet bør skrives Thaumatopoea ; det kommer af det græske thauma, der betyder Vidunder, og Verbet poiein, der betyder gøre; og Navnet sigter naturligvis til Larvernes Processionskunster. Pinivara betyder den, der fortærer pinus, Fyr.

9 7 Zygaena-Tvillinge-Arterne pin1pinellae Guhn og purpuralis Bri.inn. Af Skat Hoffmeyer og Sigfred Knudsen. I sidste Hæfte af Stelliner Entomologische Zeitung findes en Afhandling af Zygaena-Specialisten R e i s s, hvori han meddeler, at vor velkendte Zygaena purpurafis Brunn. i hele Mellemeuropa i Virkeligheden er to Arter. Den ene af dem skal naturligvis bære det gamle Navn ; den anden betegner Reiss som Z. pimpinellae Guhn, idet han dog tager det Forbehold, at det muligvis vil vise sig, at en eller anden Form af denne Art tidligere er beskrevet, i hvilket Tilfælde Navnet pimpinellae da maa vige som Artsnavn. Arterne kan ifølge Reiss kendes fra hinanden paa den røde Farves Tone, idet den hos pimpinellae er mere karminrød og hos purpurafis klarere gullig rød. Fremdeles kan J Jne kendes paa Følehornenes Behaaring, idet Haarene er længere hos pimpinellae end hos purpurafis. Endvidere er der Forskal paa Genitalarmaturen baade hos J og af de to Arter : hos J af pimpinellae er rwcus-enderne smalle, hos J af PW1Juralis er de brede; penis-spidserne og Tornene paa disse er ligeledes noget forskellige; hos ne er der tydelig Forskel paa slerigma: det kitiniserede Stykke, hvori duclus bursae udspringer. Og endelig er Arterne biologisk forskellige, idet pimpinellae's Larve er hvidgraa og lever paa Pimpinelle, hvorimod purpuralis' er gul og lever paa Timian. I Haandbøgerne opgives flere Næringsplanter end de to her omtalte, men Reiss regner i sin Afhandling kun med disse to. Han og Dr. Urbahn i Steltin har forsøgt at fodre Pimpinelle-Larven med Timian og omvendt, men i begge Tilfælde døde Larverne af Sult. Forskellen mellem de to Larve Former har længe været kendt ; den er af Heri n g i Die Tierwell Mitteleuropas forklaret som KønsforskeL Reiss meddeler, at hans Rækker fra Danmark af Arten alle er purpurafis. Ved Læsningen af Artiklen mindedes vi imidlertid, at vi for 30 Aar siden selv havde fundet Larven paa Solrød Strand paa Pimpinelle, og i., F. & F." 1914, S. 23, skriver L. P. Jensen, at paa Solrød Strand lever Larven.,mest paa Pimpinelle". I Aarhus-Museets Larvesamling findes da ogsaa begge Former af Larven. Der var saaledes for os al Grund til ikke at slaa os til Ro med Reiss' Antagelse, at vi kun har fjl111jlzralis her i

10 8 Landet. Det viste sig da ogsaa hurtigt, at vi har begge Arter; Forskellene i JJnes Følehorn og i begge Køns Genitalapparater var tydelige nok. Vi kan saaledes indføre Z. pimpinellae Guhn som ny for den danske Fauna. Forskellen mellem de to Arter kan e f t e r v o r e U n d e r s ø g e l s e r opstilles saaledes : Z. pimpinellae Guhn. (Fig. l). Fa r v e n : Ingen Forskel. d -F ø l e h o r n : Oversidehaare.ne forholdsvis lange (Fig. 3). d. Unczzs: Enderne smalle (Fig. 6). løvrigt en Del varierende. d. Penis: Tornene i Spidsen rager ud over Aedoeagus (Fig. 8). <;?. Sterigma: Antevaginalpladen (A.) meget bredere og kraftigere end Postvaginalpladen (P.). Antevaginalpladen stærkt kitiniseret med en Fordybning i Midten. Den nederste Del af Kitiniseringen dækker over Mundingen af Dzzctzzs bzzrsae (D. b.) (Fig. Il). Larven: Hvidgraa, paa Pimpinelle. Z. purpurafis BrUnn. (Fig. 2). F a r v e n : Ingen Forskel. d-fø l e h o r n: Haarene kortere (Fig. 5). o '. Unczzs: Enderne brede (Fig. 7). løvrigt en Del varierende. o '. Penis: Tornene i Spidsen rager ikke ud over Aedoeagus (Fig. 10). <;?. Slerigma: Antevaginalpladen (A.) mindre og smallere i Forhold til Postvaginalpladen (P.). Kitiniseringen ikke saa stærk. Den nederste Del gaar lige over i Duclus bzzrsae (D. b.) (Fig. 12). La r v e n: Gul, paa Timian. I Praksis vil man kunne bestemme sine Eksemplarer ved Klækning. Ikke-klækkede Eksemplarer kan for JJnes Vedkommende bestemmes efter Følehornenes Behaaring under et binokulært Mikroskop med ca. l 00 Ganges Forstørrelse (Reiss regner 20 Gange for at være tilstrækkeligt; men det svarer ikke til vore Erfaringer). For nes Vedkommende skal man give Bagkroppen et Tryk, saa sterigma træder frem og kan undersøges med en Lup. I Habitus er der efter vore Erfaringer ingen Forskel. Farven har vi omtalt. Reiss nævner yderligere, at pimpinellae er mindre tilbøjelig til at have sort Bestøvning i Bagvingespidsen end purpurafis ; men dette er meget lidt fremtrædende for de danske Eksemplarers Vedkommende - snarest er der paa dette Punkt en Smule Variation inden for de forskellige Populationer af pzzrpuralis. Vi vedføjer et Billede af de to Arter, ikke fordi man deraf kan kende dem fra hinanden, men dels for en Ordens Skyld, dels fordi Billedet i A. KHkker, Danmarks Fauna, Sommerfugle V, Tavle IV, viser et afvigende, mærkeligt tegnet Eksemplar.

11 l. pimpi11ellae. 2. purpuralis. 5; * 3 pimpinel/ae d' 4 Z!fgaenct.sp. d / i:;_ 5 purpural/s d'..._ f1 -.PJ_:::t [J-.. t -. -

12 IO Her i Landet er de to Arter kun fundet paa Øerne Sjælland, Møen, Falster og Fyen. Vi har undersøgt et stort Antal Eksemplarer fra en Række forskellige Findesteder og kan føreløbig meddele følgende om Udbredelsen : Z. pimpinellae Gu h n forekommer paa S j æ I l a n d : Tisvilde, Tudse Næs, Solrød Strand. Z. purpurafis Bri.in n. forekommer paa S j æ Il a n d: Tisvilde, Hornbæk, Sorø Sønderskov, Knudsskov ; M ø e n : Klinten, Lisel und, Ulvshale ; F a l s t e r: Bøtø ; F y e n: Falsled og ved Faaborg. Et meget ubehageligt Spørgsmaal skal endnu berøres. Z. purpurafis er en.,dansk Art" : den er beskrevet af den danske Zoolog M. Th. Bri.innich i hans Prociramus inseclofogiae siællandicæ 1761, og i Pontoppidans danske Atlas I l Bog 1763 giver han paa Tavle XXX et Billede af den. Naturligvis fremgaar det hverken af Beskrivelse eller Billede, hvilken Art han har haft for sig. Da nu, som af os paavist, begge Arter forekommer paa Sjælland, kan den Mulighed ikke udelukkes, at hans purpurafis i Virkeligheden har været den, Reiss kalder pimpinellae. Vi har i den Anledning spurgt Professor, Dr. phil. Spi.irck, om Bri.innichs Typeeksemplarer findes paa Zoologisk Museum i København. Professoren svarede venligst herpaa, at Museet ikke længere ejer Eksemplarer af Z. purpurafis fra Bri.innichs Samling ; den er efter Professorens Mening gaaet tabt, da Museets Samlinger i en lang Aarrække efter Bombardementet i 1807 stod opmagasineret under uheldige Forhold og delvis gik til Grunde. I og for sig er dette jo beklageligt nok, men i dette Tilfælde vil det føles som en Lettelse. Det vilde have bragt en syndig Forvirring i Nomenklaturen, hvis Bri.innichs Eksemplarer havde vist sig at være pimpinellae Guhn - eller begge Arter! N u kan denne Side af Sagen bero ved Reiss' Afgørelse, selv om den hviler paa den Fejltagelse, at kun den ene Art forekomm'er i Danmark. Endelig har vi endnu en Bemærkning. Reiss kalder sin Afhandling:., Die endgullige Losung der alten F rage". Vi er ikke helt sikre paa, at dette vil blive Tilfældet. Dels henviser vi i saa Henseende til alle Haandbøgernes Opgivelse af flere Næringsplanter end Pimpinelle og Timian ; Klocker nævner saaledes., Kløver, Kællingetand, Ærenpris o. a.". Dette tyder paa, at Forholdet er noget mere kompliceret, og det virker besynderligt,

13 Il at Reiss i sin Afhandling aldeles fortier denne Omstændighed. Og dels er Jd'"nes Antennehaar og Uncus-Ender noget varierende. Selvom det for Uncus' Vedkommende er vanskeligt altid at faa det samme Pres over Præparatet, hvorfor Enderne undertiden kan synes mere spidse, end de i Virkeligheden er, er det hævet over enhver Tvivl, at de smalle og de brede Former nærmer sig stærkt til hinanden. En saadan Form er vist paa Fig. 9; Uneas-Enderne ligger noget bøjet, hvorfor de er lidt bredere, end det fremgaar af Tegningen. Fig. 4 viser Antennehaarene af det samme Dyr; de staar i Længde mellem dem, der er vist paa Fig. 3 og Fig. 5. Eksemplaret er fra Faaborg-Egnen. Naturligvis kan man ikke afvise den Mulighed, at to saa nærsiaaende Arter som pimpinellae Guhn og purpurafis Bri.inn. lejlighedsvis bastarderer. De staar hinanden saa nær, at det egentlig er mærkeligt, at de selv kan kende Forskel paa hinanden. Hvis denne Forklaring er rigtig, vil Forudsætningen være, at Z. pimpinellae ogsaa forekommer paa Fyen. Mindre Meddelelser. En SJ>ættet Albino. Det er ikke saa sjældent, man ser Eksemplarer af vore "Randøjer" (Satyriclae) med hvidlige (albinistiske) Strøg paa en af Vingerne. Et saadant Eksemplar er afbildet her : det er en Apllanlopus hyperanllws L. fra Fjeldskov Mere usædvanligt er det, at saadanne Pletter optræder symmetrisk. Et mærkeligt Eksemplar er den Coenonymplza pamphilus L., som ligeledes er afbildet her ; som man ser, er de hvidlige Pletter meget udbredt og omtrent symmetriske. Dyret er fra Hjortsballe Krat Skat Hojfineyer.

14 12 Kamp mellem Sørgeleaabe og Kæmpegedehams. Under et Blommetræ i Nysted saa jeg en Dag en dramatisk Kamp mellem l'espa crabro og en Sørgekaabe. Hvepsen gjorde ikke Brug af sin Brod, men omklamrede Sommerfuglens Krop og søgte med vekslende Held at gnave Sommerfuglens venstre Forvinge over. Det var en fortvivlet Kamp ; Sommerfuglen baskede, og Hvepsen bed. Til sidst havnede begge i mit Giftl glas, men da var Sørgekaabens Forvinge næsten overgnavet nede ved Roden. Helge Hanse1z. Sommet iugle-aberrationer fra Svendborgegnen. Polyommal11s icarus Rott. Fig. l. Ab. icarinus Scharf. Forvingerne uden Rodpletter +,Ab. semipersica Tutt. Bagvingernes Pletter mer eller mindre manglende. Fig. 2. Ab. melanoloxa Pincitore-Marott. Den underste Rodplet forbundet med den underste Submedianplet, saa at der langs Randen opstaar en sort Stribe + venstre Vinge (højre paa Billedet) ab. basijuncla Tutt. Paa Bagvingerne er den næstsidste Rodplet forenet med den næstsidste Submedianplet, saa at der ved Randen opstaar en sort Stribe. Lempke bemærker til denne Art, at Tegningen paa venstre og højre Side undertiden er forskellig, hvilket jo er Tilfældet med disse Eksemplarer, som begge er taget i Kirkebyskoven ved Svendborg. Gidaria monlanala Schilf. Fig. 3. Ab. elivisa Osthelder i flg. Seitz Supplementet. Baandet bredt, helt igennem lyst i Midten. Zygaena filipemlulae L. Fig. 4. Pletterne forbundet paa følgende Maade : l, 2, , 6. En Overgang til ab. confluens Oberth. Nr. 5. l, 2, 3 + 4, = ab. biconjuncla Vty.

15 13 Celerio galii Rott. Fig. 6. En Form, hvor Forvingernes mørke Tegning gaar mere jævnt over i det lyse. Tegningen paa Bagvingerne mangler helt. En Form, ab. grisea Tutt., har Forvingernes mørke Dele graalige, og Bagvingerne mangler den røde Farve i Midtbaandet. Paa det afbildede Eksp. omfatter den graa Farve hele Dyret. Fig. 7. Brungule Pletter i Sømfeltet. I Seitz Supplementet staar der intet om denne Form, og Lempke har den heller ikke. Fig. 6 og 7 ha:r jeg faaet fra Larver, som jeg har fundet i Byens Udkant. Helge Christensen. Svendborg, januar Sommerfuglenotitser ira Uttet slev Mose og fra Bornholm. Den tog jeg paa Lyslokning 17 d' d' og 4 C? C? af den sjældne Ugle Meliana flammea. Som tidligere meddelt her i "F. & F." fandt jeg i d' d' af Leucodonta bicoloria i Paradisbakkerne. Den besøgte jeg atter Stedet og saa til min Glæde, at den fandtes talrigt paa den lille stærk afgrænsede Lokalitet i Udkanten af Bakkerne, og at Bornholm saaledes ogsaa har en blivende Bestand af denne ellers saa sjældne Spinder. Bryophila divisa ab. raptricu/a synes at have haft Flyveaar paa Bornholm i 1939; den var i hvert Fald meget talrig i Aarsdale og Omegn. Lymantria dispar L. Af denne meget sjældne Art tog jeg en d' i Aarsdale i Slutningen af J u li. Den sad tæt trykket ind til en Pilestamme og var svær at faa Øje paa ; et Vindstød fik den til at flyve op, og derved fik jeg fat i den. Sven Liisberg. Ophiogomphus serpentinus Charp. Til Supplering af P. Vigs Meddelelse i Flora og Fauna 1940, Hæfte 5, om denne sjældne Guldsmed kan jeg anføre, at Arten som Larve lever i Skive-Karup Aa. Jeg har saaledes den 25. Januar 1938 taget 6 Larver ved Resen Bro, IO km N.N.V. for Karup. E. W. f(ai er. L)'ngb)', 17. Jan

16 14 O in vore Landisopoders U d bredeise i Midtjylland. Af C a r l o F. j e n s e n. I 1938 paabegyndte Hr. stud. mag. Ch r. Overg aard og jeg en Undersøgelse af den midtjydske Israndslinie som Grænse for visse Dyrearters Udbredelse i Midtjylland. Imidlertid forlod vi begge efter kort Tids Forløb Egnen, saa Arbejdet maatte stilles i Bero. Det her fremkomne Bidrag om Landisopoderne er en Del af denne Undersøgelse, og jeg maa her bede Hr. Chr. Overgaard, der var den første, som henledte min Opmærksomhed paa denne interessante Gruppe,' modtage min bedste Tak for Assistance under Ekskursioner og ved Gennemgang af Materialet. I Litteraturen findes, udover Thydsen Mei n erts: Storkrebs III. Ringkrebs. 2. Bænkebidere. Kbh '), praktisk talt intet om Bænkebidernes Udbredelse, og ved Gennemgang af ovennævnte Værk i Forbindelse med Undersøgelse af Bænkebidernes Forekomst fa ar man det Indtryk, at Kendskabet til deres Udbredelse lader meget tilbage at ønske. Et Indtryk, der yderligere bekræftes ved nøjere Undersøgelse. Der er i hvert Fald ingen Tvivl om, at de forskellige Arters Udbredelse er langt større end angivet. Naar vort Kendskab til Bænkebidernes Udbredelse er saa sparsomt, skyldes det formodentlig, ai de paa Grund af deres fordringsløse Ydre aldrig har været i Kurs hos Samlere, og deres skjulte Til værelse - i Revner og Sprækker, i mørke Kældre o. lign. St., samt under fugtigt Løv i Skovbunden, under løs Bark paa gamle Træstammer og i raadne Træstubbe -- har bevirket, at de som oftest har unddraget sig Opmærksomheden. De efterfølgende Oplysninger skyldes spredte Undersøgelser i Midtjylland (Silkeborg- Egnen), særlig fra Silkeborg Vest paa over den midtjydske Israndslinie ved Hørbylunde. Hovedlokaliteterne paa det undersøgte Omraade er følgende: Ø. for Israndslinien : Skovene omkring Silkeborg, Linaa Vesterskov, Thorsø Bakker, Boes Skov, Skovene omkr. Ry, Velling Skovene, Løvet Skov. Paa Israndslinien: Hørbylunde Krat, Stenbolt Krat samt Krattet ved Halle Sø N. Ø. for Nr. Snede. Endvidere Hedeplantager (Gludsted Pl. m. fl.) samt Egekrat (Engesvang Krat m. fl.) Vest for Linien. *) Danmarks Fauna, Nr. 42.

17 15 U odersøgeisen og Indsamlingen af Materiale er foretaget i Tiden Marts 1938 til August Der er konstateret 8 Arter (Væksthusformer ikke medtaget). Ved nøjere Gennemgang af det indsamlede Materiale synes det, som om den midtjydske Israndslinie danner en tydelig Vestgrænse for flere Arters Vedkommende, sikkert betinget af de Krav, de stiller til Omgivelserne. Muligvis foregaar der for nogle Arters Vedkommende en langsom Vandring mod Vest. Det kunde f. Eks. gælde Ligidiwn og Philoscia, men Undersøgelserne har været for overfladiske til, at jeg tør gaa nærmere ind paa dette Forhold, hvor interessant det end kunde være. Paa nedenstaaende Skema ser man, at Artsantallet tiltager betydeligt fra Vest mod Øst. Vest for Israndslinien finder man saaledes kun 3 Arter. 6 paa Linien (deraf l Art, der kun forekommer her) og 7 Øst for Linien. A r t Ligidium hypnonun (Cuv. ).... Triclwniscus pusil/us Brandt... Oniscus asel/us L..... Phi/oscia nwscorum (Scopo/i) var. silvesll is Dahl Parcel/io pielus Brandt.... Parcel/io scaber Latr.... Armadillidium piclum (C. L. Koch)... Armadillidium pulchellum (Zen ker)... l V es Ol lsrnndslinie l t f l Midtjydske l Øst for De her fremkomne Oplysninger gør ikke Krav paa at være udtømmende vedrørende Bænkebidernes Udbredelse paa nævnte Omraade, dertil har Undersøgelsen haft en for spredt Karakter; der vil sikkert ved en grundigere Eftersøgning kunne drages mange interessante Ting frem ; men kunde disse Linier bevirke, at andre vilde tage denne Gruppe op til grundig Undersøgelse, var meget naaet. Til Slut en kort Omtale af hver enkelt Art : l. Ligidium hypnonzm (Cuv). - Østlig Art, der er trængt frem til Hørbylunde (paa den midtjydske Israndslinie). Findes fortrinsvis under meget fugtigt Løv, - under gamle Træstammer i Skovbunden o. lign. St. Findesteder: Lysbro Skov, Silkeborg Vesterskov, Lin

18 16 aa Vesterskov, Thorsø Bakker, Funder Skov, Hørbylunde. Ikke almindelig. 2. Trichoniscus pusillus Brandt. - Alm. i Omraadets Skove og Egekrat under Løv. Ikke fundet i Plantagerne. 3. Oniscus asellus L. - Denne Art har jeg i 1933 taget i enkelte Ekspl. i Stenholt Krat (paa Israndslinien) ; trods Eftersøgning har jeg ikke senere genfundet den her. I Hørbylunde har jeg heller ikke fundet den ; derimod forekommer den sparsomt i Funder Skov. Enkeltvis taget i Krattet ved Halle Sø. Øst for Linien: Stenholt, Funder, Halle er den overalt meget talrig under Løv, i Stubbe, under Sten og løs Bark. Vest for er den ikke fundet, trods ihærdig Eftersøgning. 4. Philoscia musconzm (Scopoli) var. silvestris Dahl. - Østlig Art, der ikke er truffet Vest for Lysbro Skov v. Silkeborg. Den forekommer saavel under Løv som under Træstammer i Skovbunden, under løs Bark, ja, selv under Sten paa ret tørre Steder i Skovene. Sparsomt forekommer den i Lysbro Skov, Silkeborg Nordskov, Linaa Vesterskov, Thorsø Bakker og Kobskov. I Boes Skov ved Alken er den alm. 5. Parcellia pielus Brandt. -Vestlig Art, der forekommer alm. i og ved Huse Vest for Israndslinien. I Egnen omkr. Bording er den meget talrig. Øst paa aftager den i Hyppighed - og i Silkeborg er den, omend ikke sjælden, saa dog ret sparsomt forekommende. 6. Parcellia scaber Latr. - Den almindeligste Art i hele det undersøgte Omraade baade i den østlige og vestlige Del. Forekommer saavel i Huse som i det frie, selv i Plantagerne, bare der er mørke Steder. 7. Armadillidium piclwn (C. L. Koch). - Østlig Art, der er taget i faa Ekspl. i Silkeborg Vesterskov, Thorsø Bakker og i Funder Skov. De fleste er taget under Bøgeløv, enkelte under løs Bark paa Stubbe af Bøg og Gran. 8. Armadillidiwn pulehelhun (Zenker). - Denne Art er kun taget eet Sted, nemlig i Hørbylunde d. 25. juli 1939, hvor ca. 20 Ekspl. blev indsamlet. Lokaliteten var en Bakketop bevokset med Egepur lige i Overgangen mellem Krat og Hede. Arten forekom under Løv, under løs Bark paa udgaaede Træer samt under Moslag paa friske Stammer. Tarm, den IO. Januar 1941.

19 17 Om Ga1n1narus pulex (L.) og Ga1nmarus lacustris G. O. Sars i Dan1nark. Af E. W. K a i s e r. Igennem nogle Aar har jeg indsamlet et ret stort Materiale af Ferskvandsdyr fra alle Dele af Danmark. I dette Materiale er der ca. 120 Prøver, der indeholder Gammarus, og efter at K. Stephensen ( 1940, S ) har gjort opmærksom paa Forekomsten af den ny Ferskvandstangloppe, Gammams lawslris G. O. Sars, her i Landet og udbedt sig yderligere Opsysninger om Udbredelsen af vore to Ferskvands-Gammarusarter, finder jeg Lejligheden passende til at fremkomme med denne Redegørelse for mit Materiale. Lige til den allersidste Tid har næsten alle Forfattere overset, at allerede i 1931 har Karaman paavist, at den nordiske "G. pulex" omfatter 2 vel adskilte Arter, nemlig G. pulex (L.) og G. lawslris G. O. Sars (som Karaman ganske vist kalder G. scandinavicus Karaman) ; derfor maa man som Regel gaa ud fra, at Omtale i Litteraturen af "G. pulex" muligvis omfatter begge Arter.*) Hele Materialet skal senere udnyttes ved andre Undersøgelser, jeg er i Gang med, og tilgaar derefter Zoologisk Museum i København. Af Hensyn til Materialets Værdi i faunistisk Henseende finder jeg det nødvendigt at anføre dets Størrelse og ligeledes at angive Antallet af Individer i de forskellige Prøver paa de enkelte Lokaliteter. Herved kan man dels danne sig et nogenlunde Begreb om Arternes Hyppighed og dels skønne lidt om Sandsynligheden for Forekomsten af andre Arter paa samme Lokalitet. Materialet af Gammarus pulex omfatter 6002 Eksemplarer fordelt med 214 frå Falster, 2214 fra Sjælland, 926 fra Fyn og 2648 fra Jylland Syd for Limfjorden. Nord for Limfj orden har jeg kun 2 Prøveserier fra Voer Aa og heri er der ingen Gammarus (sammen!. Otterstrøm, 1937, S ). Materialet af Gammarus lacustris omfatter kun 245 Eksemplarer fordelt med 157 fra Sjælland og 88 fra Jylland. Til yderligere Oplysning om G. lacustrix har Biologen Hj. Ussing, Randers, venligst meddelt mig sine Fund, og Professor Kaj Berg, Hillerød, har laant mig det Materiale, de var op- *) K. Stephensen har bedt mig gøre opmærksom paa, at i "F. & F.", 1940, i Figurforklaringen til Fig. 2, S. 121, er 2. Par Antenner ved en Trykfejl kaldt l. Par.

20 18 bevaret af Gammanzs fra hans Undersøgelse af Esrom Sø. Begge disse Herrer bringer jeg herved min Tak. Det skal være sagt straks, at jeg foreløbig intet Forsøg har gjort paa at opdele vores G. pul ex i de forskellige U n derarter, saaledes som Schellenberg og andre Forfattere har gjort. En saadan Opdeling maa være forbeholdt Specialister og ligger uden for mine Opgaver. A. Gammarus pulex (L.). a. Forekomsten i de forskellige Landsdele: I. Bo r n h ol m: Mit Materiale fra Bornholm bestaar kun af 2 Prøver taget henholdsvis i Øleaa og Grødby Aa ( ) og ingen af dem indeholder Gammarus. G. pulex er dog ifølge Stephensen (1940) kendt fra Bornholm og ogsaa Schellenberg (1934, S. 214) nævner den fra denne Landsdel. I I. L o Il a n d: Ingen af mine Prøver fra Lolland indeholder Gammanzs. Hertil maa dog bemærkes, at jeg kun har taget fire Prøver i denne Landsdel, saaledes at Undersøgelserne der kun er lidet omfattende og i høj Grad trænger til Supplering. løvrigt er Vandløbene paa Lol-. land efter min Erfaring lidet egnede i økologisk Henseende til at huse Gammarus pulex. De Lokaliteter, jeg har undersøgt d , er Tilløb til Hunsaa gennem Merret Skov, Stokkemarke Bæk, Ørby Aa og Marrebæksrenden. -- Formentlig maa der kunne findes Gammarus i Maribo-Søerne og der er her en udmærket Opgave for en lokal Samler til at gennemgaa de ferske Vande paa Lolland. III. Falster: Der foreligger herfra 214 Eksemplarer fra 2 Lokaliteter i Tingsted Aa ( ), nemlig Syd for Tingsted By (8 Stk.) og ved Bangsebro (206 Stk). En Prøve fra Sørup Aa v. Højmølle Kro ( ) var uden Gammarus og det samme var Tilfældet med 3 Prøver fra Skerne Aa ( ) paa Strækningen Gunslev til Udløbet i Storstrømmen ; Skerne Aa er dog paa den undersøgte Del stærkt forurenet og frembyder alene af den Grund ingen Betingelser for Forekomst af Gammarus p u lex. IV. S j æ I l a n d: Herfra har jeg 2214 G. pulex fordelt paa 38 Prøver paa 28 forskellige Lokaliteter. De fordeler sig paa følgende 6 Vandsystemer:

21 19 l. M ø Il e a a e n: 31 1 Eksemplarer fra 4 forskellige Lokaliteter: Mølleaaen v. Gandløse Ore (28 Stk.); Mølleaaen v. Rødebro i Dyrehaven 7. Il. 40 (l Stk.) og Helokrenbæk-Tilløb til Mølleaaen v. Ny mølle 7. Il. 40 (259 Stk. voksne - smaa plus oo ganske smaa - spæde Individer). Furesøen (2 Stk.) ; do (6 Stk.) ; do (15 Stk.). 2. E s r o m A a: 24 Eksemplarer fra Esrom-Kanal v. Snevret Skov Esrom Sø : I den a( Professor Berg udlaante Prøveserie er der fundet l G. pulex d' (Rørsump N. f. Fredensborg ) samt l <? (Fredensborg ) som jeg ogsaa vil kalde pulex. For Hunnens Vedkommende er jeg dog noget i Tvivl om Bestemmelsens Rigtighed. (Som jeg senere skal komme tilbage til er ellers alt det foreliggende Materiale fra Esrom sø G. lacuslris.) 3. H a Il e b y A a: 59 Eksemplarer fra 5 forskellige Lokaliteter : Sandlyng Aa V. f. Stenmagte (5 Stk.) ; do. S. f. Stenlille (22 Stk.) ; Halleby Aa v. Indløb i Tissø (2 Stk.) ; Tranemose Aa v. Indløb i Tissø (Il Stk.) og Tilløb til Halleby Aa fra Ubby (19 Stk.). 4. T u d e A a: 1448 Eksemplarer fra 9 forskellige Lokaliteter: Bjærge Aa v. Vejen Skelskør-Siagelse (28 Stk.) ; Skovse Aa v. Oksebro (586 Stk.): Gudum Aa v. Indløb i Tude Aa (70 Stk.) ; do (343 Stk.) ; do (299 Stk.) ; Vaarby Aa v. Vaarby Bro (6 Stk.) ; Vaarby Aa v. Indløb i Tude Aa (v. Trelleborg) (34 Stk.) ; Tude Aa lige før Gudum Aa (3 Stk.) ; do (26 Stk.) ; Tude Aa mellem Gudum Aa og Skidenrenden (6 Stk.) ; do (IO Stk.) ; do (17 Stk.) ; Tude Aa lige efter Vaarby Aa (8 Stk.); do (7 Stk.) ; Tude Aa v. Slusen 4. 4'. 38 (l Stk.) ; do (l Stk.) ; do (3 Stk.). 5. S u s a a: 366 Eksemplarer fra 7 forskellige Lokaliteter: Brødebæk i Denderup Vænge (51 Stk. voksne - smaa plus oo med smaa - spæde Individer) ; Susaa i Tingerup Tykke (20 Stk.) ; Vigersdal Aa v. Staveds Bro (l Stk.) ; Tue l Aa neden f. Alsted Ml ( 166 Stk.) ; Torpekanalen v. Kapions Skov (I l l Stk.) ; Susaa v. Aversi (6 Stk.) og Susaa v. Rislev l O (li Stk.).

22 20 E. W. Kniser rot. Fig. l. T u el Aa ved Frederikshaab 20. Marts l F l a d s a a: S Eksemplarer fra Fladsaa v. Næstved-Vordingborg Landevej V. S a m s ø: Her har jeg foreløbig forgæves eftersøgt Gammarus. jeg har saaledes d. 4. og S. Decbr taget Prøver i Øens største Sø, Tranemosen, og i en Mose i Østerby uden at finde Gammarus. Det samme gælder for 3 Prøver taget d i Vandløb paa Samsø, nemlig Bjælkerenden, Sørenden og Græsløkke Rende. VI. Fy n: Materialet bestaar af 926 Eksemplarer fordelt paa 24 Prøver paa 21 forskellige Lokaliteter. De omfatter følgende 6 Vandsystemer : l. Odense Aa: Sl7 Eksemplarer alle fra Lindved Aa paa 7 forskellige Lokaliteter fra Nr. Lyndelse til Indmunding i Odense Aa, og 12. S S y l t e m a d e A a: 7 Eksemplarer fra 2 Lokaliteter i Syltemade A a, nemlig i Ollerup 31. l O. 40 (2 Stk.) og ved Aakilde Station 31. IO. 40 (5 Stk.). 3. H u n s t r u p A a : 72 Eksemplarer fra 2 forskellige Lokaliteter : Afløb fra Mose V. f. Stenstrup Station 3. Il. 40 (44 Stk.) og Hørup Aa v. Vejen Stenstrup-Hunstrup 3. Il. 40 (28 Stk.). 4. Møllebækken, Bogense: 107 Eksemplarer fra 2 forskellige Lokaliteter: Møllebækken v. Fjerløkke (70 Stk.) ; Møllebækken mellem Overmølle og Nedermølle 9. l. 40 (3 Stk.) og do (34 Stk.).

23 21 5. B r æ n d e a a: 164 Eksemplarer fra 2 forskellige Lokaliteter i Brændeaa : lige før Aarup Stationsby l O (72 Stk.) og ved Vejen fra Ørsbjerg-Nedermarken (92 Stk.). 6, U n a v n g i v e t V a n d l ø b fra Ebberup Stationsby gennem Frederiksgave Skov til Aakrog Bugt : 59 Eksemplarer fordelt paa 6 forskellige Lokaliteter i Vandløbet fra Ebberup til Udløbet, V Il. J y I l a n d S. f. L i m f j o r d e n : Materialet herfra udgør 2648 Eksemplarer fordelt paa 55 Prøver fra 52 forskellige Lokaliteter. De omfatter følgende 8 Vandsystemer: l. V e j l e A a: 191 Eksemplarer fra 4 forskellige Lokaliteter : Grejs Aa i Lerbæk Skov (l Stk.); do. lige over for Grejs Mølle 8. Il. 39 (49 Stk.); Højenbæk v. Ny Højen (135 Stk.) og Højenbæk v. Stokbro paa Højen-Hule Vejen IO. l. 40 (6 Stk.). 2. B y g h o l m A a: 362 Eksemplarer fra 5 forskellige Lokaliteter: Baastrup Aa v. Kirkebro (49 Stk.) ; Tilløb til Gesager Aa fra Hedensted (I l Stk.); Gesager Aa v. Aaru p Gd (IO Stk.) ; Gesager Aa v. Løsning 17. Il. 40 (63 Stk.) og Gesager Aa V. f. Korning (229 Stk.). 3. O d d e r A a: 375 Eksemplarer fra 4 forskellige Lokaliteter: Fisbæk v. l ndløb i Odder A a ( 184 Stk ); Rævsaa før Odder By (60 Stk.) ; Odder Aa før Odder By (101 Stk.) og Odder Aa lige før Tilløb af Rævsaa (9 Stk.). 4. G u d e n a a: 628 Eksemplarer fra 6 forskellige Lokaliteter : Funder A a v. Løgager Bro 18. l. 39 ( 14 Stk.) ; Lemming Bæk v. Lemming Station 19. l. 39 (52 Stk.) ; Granslev A a v. Lavrbjerg l O (4 19 Stk.) ; Lillea a v Lavrbjerg 5. Il. 39 (57 Stk.) ; Nørreaa v. Fladbro (I l Stk.) og Grøft v. Tebstrup Bredning, Gudenaaen, l O (73 Stk ). Mossø : l en Gammarus-Prøve fra Mossø 23. Il. 40 er der to Gammarus-Hunner, som jeg med megen Tvivl maa henføre til G. pulex; de øvrige 84 Ekspl. er alle sikre G. lacuslris (se senere). 5. S k a l s a a: 217 Eksemplarer fra 2 forskellige Lokaliteter i Kovsted Aa v. Raasted Bro N. f. Randers, 13. IO S k i v e A a: 199 Eksemplarer fra 14 forskellige Lokaliteter: Skive Aa l. 38, 12 forskellige Steder fra

24 22 Karup By til Hagebro og Haderup Aa (25. l. 38), 2 Steder (v. Haderup og S. f. Hagebro). 7. S to raa: 95 Eksemplarer fra 4 forskellige Lokaliteter: Nybo Bæk v. Vejen Sunds-Herning (52 Stk.); Malmkjær Bæk v. Sunds (l Stk.) ; Løvenaa v. Vejen Herning-H olstebro 6. Il. 39 (27 Stk.) og Herningsholm Aa v. Vejen Herning-Sunds (IS Stk.). 8. S kern A a: 61 1 Eksemplarer fra 13 forskellige Lokaliteter : Søby Aa, 500 m. V. f. Søby Sø, (69 Stk.); Fjederholdt Aa v. Rind Plantage (8 Stk.) ; Goldbæk v. Hovedvejen N. f. Brande 20. Il. 40 ( 14 Stk.); Brande Aa, lige før Brande By 20. Il. 40 (56 Stk.) ; do. Bagløbet v. Slusen i Brande By 20. Il. 40 (3 døde Ekspl.; dræbt af kemisk Forurening) ; do. v. Vejen til Sdr. Omme 20. Il. 40 (2 Stk.); do. lige før Goldbæk 20. I I. 40 (l Stk.) ; Holtum Aa lige før Indløb i S kern Aa 21. Il. 40 ( 167 Stk.) ; Rind A a v. Bærslund Gd. 19. Il. 39 (54 Stk.); do (55 Stk.); Skern Aa v. Herredsbro p. Hovedvej Il. 40 (2 Stk.) ; Skern Aa ovenf. Slusen v. Sandfeldgd. 21. Il Stk.) og S kern A a v. Ll. Sandfeldg. 21. Il. 40 (I II Stk.). Skærbæk Dam v. Rind Plantage 12. Il. 39 (7 Stk.) ; do (IS Stk.). b. Forplantningsbiologi : Med Hensyn til Forplantningsforholdene af G. pulex her i Landet er vi meget daarligt underrettede. Der foreligger kun yderst faa bestemte Angivelser og ved den eneste virkeligt gennemførte Undersøgelse paa en bestemt Lokalitet (Esrom Sø, K. Berg 1938) har der ikke været skelnet mellem G. pulex og G. lacuslris, som jeg senere skal komme tilbage til. Wesenberg-Lund (1937) giver en lille Oversigt over Forplantningen, der resumeres i følgende Sætning : "Forplantningsperioden er i hvert Fald ikke hvert Aar paa alle Lokaliteter indskrænket kun til Efteraar og Vinter." Mine egne Iagttagelser gaar ud paa følgende : Den saakaldte "Parringsstilling" (Rytterstilling), hvor Hannen sidder paa Hunnens Ryg nogen Tid fc1r den egentlige Parring finder Sted, har jeg iagttaget i januar, juli, April, November og December Maaned (se den skematiske Oversigt). Dette fremgaar af mine Notater ved Indsamlingerne. Af forskellige Grunde har jeg ikke altid faaet noteret dette Forhold, saaledes at der er store Huller i disse Iagttagelser, men man

25 23. l:.. \V. h.n1ser ro t. Fig. 2. Brænde Aa. Parti med Sium og Butomus Veg. 12. Juli kan af de ægbærende Hunners Forekomsttider slutte, at Parringen her i Landet kan foregaa hele Aaret rundt. Noget andet er, at Hovedforplantningen maaske finder Sted i bestemte Perioder. G. pulex: Iagttagelser over "Parringsstillingen". Januar.... Møllebækken, Bogense, 9. t. 40 ; Skive Aa 25. t. 38 April.... Tue! Aa ; Vaarby Aa Juli... Susaa November. Skern Aa 21. l t. 40 December.. Odder Aa 8. t2. 40 ; Fisbæk ; Lindved Aa l t Ægbærende Hunner har jeg Materiale af fra alle Aarets Maaneder med Undtagelse af Juni, fra hvilken Maaned jeg mærkeligt nok overhovedet ikke har noget Materiale af G. pulex; angaaende Lokaliteter og Dato paa ægbærende Hunner, se den følgende skematiske Oversigt. Betragter vi Landet som Helhed eller alle de undersøgte Lokaliteter under et, saa kan man altsaa fastslaa, at Gammams pulex her i Landet kan forplante sig hele Aaret rundt. I midlertid er det min Erfaring, at man ikke maa behandle hele Materialet under et, men maa se paa de enkelte Lokaliteter for sig. Derved vil det antageligt vise sig, at Gammams pulex' Forplantningsbiologi og -Periode vil være en hel Del forskellig, eftersom man undersøger kolde Kilder

26 . 24 og Bække, A aer, Søer o. s. v. Saadanne U n dersøgeiser bør holdes sammen med Temperaturmaalinger m. v. Aaret igennem paa de paagældende Lokaliteter. Det her fo religgende Materiale skulde senere indgaa i en saadan Undersøgelse, men jeg vil gerne anmode Samlere og Biologer at være behjælpelige med yderligere Fremskaffelse af Materiale. Særlig vil gennemførte Indsamlinger paa bestemte Lokaliteter et helt Aar igennem være af Interesse. G. pulex: Iagttagelser over ægbærende Hunner. Januar... Lemming Bæk ; Skive Aa ; Haderup Aa 25. J. 38 Februar... Esrom Kanal Marts.... Tingsted A a ; Torpekana1en April.... Bjærge Aa ; Vaarby Aa ; Gudum Aa ; Tude A a ; do ; Tranemose A a ; Tue l A a ; Vandløb g. Frederiksgave Skov ; Grejs Aa ; Fjederholdt Aa Maj... Furesøen ; Sandlyng Aa ; Lindved Aa j u ni.... Intet Materiale fra denne Maaned juli... Tude Aa ; Brødebæk August.... Højenbæk September. Baastrup Aa ; Gesager Aa Oktober... Kovsted Aa 13. IO. 40 November. Gesager Aa 17. Il. 40 ; Saasaa IO. Il. 39. December.. Odder A a Overensstemmende med den paa mange Lokaliteter meget lange Forplantningsperiode er ogsaa det Forhold, at langt de fleste af mine Prøver af G. pulex fra rindende Vande indeholder Individer af meget forskellig Størrelse. Ser man Optegnelserne igennem, saa lyder Angivelserne ofte paa : "Voksne og smaa Individer", "alle Størrelser" eller "voksne, smaa og ganske spæde nyklækkede Individer". Heri bestaar en vis Modsætning til G. lacuslris, der saavidt det kan ses har en ret kort og tydeligt markeret Forplantningsperiode og en dermed følgende større Ensartethed i Individernes Størrelse til de forskellige Aarstider (se nedenfor under G. lacusli is). Hvorledes Forholdet ligger herhjemme med Hensyn til Antallet af Generationer aarligt og Varigheden inden Kønsmodenheden indtræffer, ved vi ikke noget om. Disse Forhold varierer meget i de forskellige Lande, saaledes varer det i Sydtyskland kun 3 Maaneder, inden G. pulex bliver kønsmoden (Hampel, 1908).

27 25 c. Økologi : Spørger vi om, i hvilke Slags ferske Vande Gammaius pulex forekommer, saa er Spørgsmaalet let at besvare for de rindende Vandes Vedkom mende, idet den er taget i rindende Vand af alle Arter lige fra Kilder gennem Bække og Aaer til Floder. Ogsaa i Grave, Grøfter og Kanaler træffer vi G. pulex. De nærmere økologiske Betingelser for Forekomsten og ikke Forekomsten af G. pulex er omtalt af Wundsch (1922) og andre, og jeg skal ikke komme nærmere ind paa Spørgsmaalet her. Med Hensyn til Forekomsten af G. pulex i stillestaaende mindre Vande (Mergelgrave, Moser) og i Søer, saa er G. pulex mig bekendt ikke herhjemme fu ndet i Mergelgrave, Moser eller andre lignende Smaavande med stillestaaende Vand. Derimod kendes G. pulex fra flere Søer (Furesø, Esrom Sø) og ogsaa fra kunstige Damme med mere eller mindre Vandbevægelse igennem (Eks.: Skærbæk Dam). Det kan her tilføjes, at G. pulex fra visse Lokaliteter er vanskelig at holde i Akvarium uden Gennemluftning, og i det hele taget er vanskelig at holde i Akvarium. B. Gammarus lacustris G. O. Sars. a. Forekomsten i de forskellige Landsdele : Denne Ferskvandstangloppe er som bekendt fornylig anført af K. Stephensen ( 1940) som ny for Danmarks Fauna og Stephensen angiver ialt 4 Findesteder i Jylland, alle Nord for Limfjorden. Den ny Arts Udbredelse kan jeg nu supplere med følgende 8 nye Lokaliteter: I. Sjælland: Furesøen (7 Stk.); do (3 Stk.) ; do (48 Stk.) ; Furesøkanalen v. Frederiksdal (3 Stk.); Fønstrup Dam, Grib Skov, (l Stk.); Esrom Sø v. Kongebroen (18 Stk.); Mergelgrav v. Aagerup v. Roskilde (3 Stk.); Kollelev Mose, Virum v. Lyngby 22. lo. 40 (18 Stk.) og do (56 Stk.). II. Jylland: Mossø 23. Il. 40 (84 Stk.) og Nørreaa v. Fladbro (4 Stk.). Desuden meddeler Biologen Hj. Ussing, Randers, mig, at han har taget G. lacustris i Nørreaa v. Fladbro 27. l O. 40 og i Gudenaaen ud for Haslumø t , samt at han i gammelt Materiale fra Undersøgelserne til "Randers Fjords Naturhistorie" har G. lacustris fra Gudenaaens Delta ud for Randers.

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere