bipsnyt 2 : 14 læs om: 4 bips vedtægter er ændret 18 virksomheder i STARThullerne 20 fire gode råd fra Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bipsnyt 2 : 14 læs om: 4 bips vedtægter er ændret 18 virksomheder i STARThullerne 20 fire gode råd fra Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland"

Transkript

1 bipsnyt 2 : 14 læs om: 4 bips vedtægter er ændret 18 virksomheder i STARThullerne 20 fire gode råd fra Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland

2 et bedre bips indhold leder bips nyt 2 : 14 2 Lars Coling, formand for bips bips er i gang med en forandring. Med små skridt tilpasser vi os en verden, der har ændret sig, siden foreningen blev grundlagt i Ét af skridtene tog vi i foråret, da medlemmerne vedtog de vedtægtsændringer, der danner grundlaget for det nye bips. Nu tager vi det næste skridt, når vi henover sommeren og efteråret stiller skarpt på måden, bips udvikler sine værktøjer. Vi skal kort sagt diskutere, hvordan vi kan blive bedre. Bedre til at opsamle behovene i branchen. Bedre til at inddrage en bred skare i udviklingen. Bedre til at afvikle projekterne hurtigt og bedre til bagefter at kortlægge erfaringerne. Det handler om at finde en model for udviklingsarbejdet, der er kendetegnet ved kort vej fra vision til færdigt værktøj. Ingen kan udtænke sådan en model i enrum. Derfor vil jeg gerne invitere samtlige 606 medlemsvirksomheder til værkstedsmøder i Aarhus d. 19. juni og i København d. 23. juni. Jeg håber, at alle, der vil være med til at finde idéer, vil sætte eftermiddagen af. Det er en god mulighed for at forbedre og åbne det bips, vi kender i dag. Leder 2 et bedre bips Nyt 4 bips vedtægter er ændret 6 bips konference 2014: what s in it for me? 8 et år efter IKT-bekendtgørelsen blev strammet 8 10 kort nyt 12 Dansk Byggeris årsdag: Mod nye løsninger 14 vi prøver at gå til grænsen cuneco 16 få overblik over gældende CCS-værktøjer 17 ungt arkitektfirma vil strømline BIM-processen med CCS 18 virksomheder i STARThullerne Cases 20 fire gode råd fra udvidelsen af Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland 28 tænk drift fra begyndelsen Udstillercases 32 projektweb er noget andet end for fem år siden 34 Rambølls foretrukne FEM-program til betonkonstruktioner indhold bips nyt 2 : 14 3 Værkstedsmøderne er startskuddet. Arbejdet fortsætter frem mod d. 1. januar 2015, hvor den nye projektorganisation skal ligge klar. På bips konferencen tager vi en mellemtid og præsenterer en foreløbig skitse til projektorganisationen. Forside: Børnekulturhus Ama r. Foto: Jens Lindhe bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 : 2014 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret. Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Solveig Einarsson bips Lyskær Herlev Telefon Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jesper Salling Nielsen Kristine Dysgaard Design og grafisk tilrettelæggelse Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René Kjærsgaard- Nielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Peer Leth, Troldtekt Iben Koch, Rudersdal Kommune

3 Tekst: Stig Neumann, bips bips vedtægter er ændret Også andre emner blev diskuteret og vedtaget på den usædvanlig lange generalforsamling. 4 På bips generalforsamling d. 27. marts skulle medlemmerne for første gang i bips historie tage stilling til vidtrækkende vedtægtsændringsforslag og resolutionsforslag. Her får du hovedkonklusionerne. Det egentlige referat ligger på bips.dk. Organisationernes vedtægtsændringsforslag Støttet af bips bestyrelse fremsatte byggeriets organisationer et vedtægtsændringsforslag, som modtog et overvejende flertal af stemmerne. Siden grundlæggelsen for 11 år siden og navnlig efter cuneco-projektet er bips aktiviteter vokset betragteligt. Økonomien er blevet større, og projekterne flere. På den baggrund har bips bestyrelse udarbejdet forretningsmodellen Det ny bips, der beskriver en mere professionelt drevet forening. Det ny bips giver anledning til en stribe vedtægtsændringer, som i år kom til afstemning, og som generalforsamlingens deltagere altså blåstemplede. Ændringerne handler bl.a. om, hvordan bestyrelsesposterne besættes (se bips nyt 1, 2014, s. 4-5). Medlemmerne skulle for første gang i bips historie tage stilling til vidtrækkende vedtægtsændringsforslag og resolutionsforslag. Fordi under halvdelen af medlemmerne deltog på den ordinære generalforsamling, skulle flertallet for vedtægtsændringerne bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling. Det skete d. 7. maj. Tværsnit Arkitekters vedtægtsændringsforslag Tværsnit Arkitekter fremsatte et forslag om, at bips formand og næstformand kun skal kunne genvælges én gang, og at formanden skal vælges direkte af generalforsamlingen. Motivationen lød, at det vil give større åbenhed, fornyelse og indflydelse til bips medlemmer. Forslaget fik ikke det nødvendige antal stemmer. Modstanderne pegede bl.a. på, at det er nødvendigt med kontinuitet på formands- og næstformandsposten, og de foretrak, at bestyrelsen selv udpeger de personer, der skal beklæde disse poster. Selvom Tværsnit Arkitekters forslag blev nedstemt, bliver formandsposten alligevel som noget nyt tidsbegrænset. De vedtægtsændringer, organisationerne foreslog, og som blev vedtaget, rummer nemlig en passus om, at alle bestyrelsesmedlemmer maksimalt kan sidde i tre på hinanden følgende perioder. Afgående formand kan dog genvælges for yderligere en periode. Resolutionsforslag ang. buildingsmart En række virksomheder fremsatte et forslag om, at bips bestyrelse ( ) aktivt udarbejde[r] en forretningsplan, der skaber grobund for en markant vækst i anvendelse af buildingsmart-elementer i bips aktiviteter. Forslaget blev motiveret og efter en lang diskussion vedtaget. Fordi der var tale om et resolutionsforslag, var et simpelt flertal tilstrækkeligt. Årsberetning, regnskab, budget og handlingsplan Generalforsamlingen godkendte enstemmigt både årsberetning og regnskab for 2013 samt budget og handlingsplan for Bestyrelsens bemanding Følgende bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt: Niels Ole Karstoft fra ALECTIA, Kristian Hagemann fra Gottlieb Paludan, Aksel Frandsen fra Kirkebjerg og Christian Koch fra Chalmer University of Technology. Árni Laksáfoss fra Danica Ejendomme og Jens Kristiansen fra Velux valgte at træde ud af bestyrelsen. I stedet blev Iben Koch fra Rudersdal Kommune valgt som bygherrerepræsentant, og Peer Leth fra Troldtekt blev valgt som repræsentant for producenter, leverandører og forhandlere. Generalforsamlingen gik langt over tid, hvilket gjorde, at det efterfølgende temamøde om co-creation i byggeriet blev aflyst. Generalforsamlingen var i år usædvanlig lang sammenlignet med tidligere år. Medlemmerne vedtog en stribe vedtægtsændringer og et resolutionsforslag. 5

4 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Black Squid fælles standarder: WHAT S IN IT FOR ME? Hvor kan du og din virksomhed optimere processerne? Hvor er der tid og penge at spare? Hvilke dele af CCS er de rigtige for dig hvilke kan du undvære? 6 I år zoomer bips konferencen ind og viser, hvordan hver enkelt aktør kan lette hverdagens arbejdsopgaver, kommunikation og samarbejde med de ressourcer, vi har til rådighed her og nu. Vi har i dag en lang række fælles standarder og værktøjer til at effektivisere informationsstrømmene i byggeriet. bips og building- SMART udvikler og udbyder en stor del af dem. Fra dokumenthåndtering, IKT-aftaler, udvekslingsformater og IDM er til cuneco classification system, som tilbyder flere forskellige værktøjer til at håndtere informationer fra idé til drift. Men hvad skaber værdi for dig og den virksomhed, du sidder i? DÉT FÅR DU MED HJEM Inspiration fra 18 faglige indlæg med eksempler, erfaringer og gode råd fra dine kolleger i andre virksomheder. Viden om, hvilke værktøjer og standarder der kan spare tid i dit daglige arbejde og øge din virksomheds konkurrenceevne. Et styrket professionelt netværk og nye bekendtskaber. Indblik i bips bidrag til byggeriets teknologiske evolution. Overblik over den nyeste software. bips konferencen 2014 finder sted på Nyborg Strand mandag den 15. september Følg med i programmet og tilmeld dig på bips.dk/ konference 7 Det giver bips konferencen praktiske eksempler på. Fx hvordan du som bygherre stiller krav om digitale metoder, så det giver mening for både processen og økonomien. Hvordan du som rådgiver kan strømline informationsprocesserne og minimere risikoen for fejl. Hvordan du som entreprenør kan spare tid og penge i udbud-tilbudsprocessen. Hvordan du som bygningsejer kan optimere driften med velstrukturerede digitale data. Og meget andet. Vi skuer også ud i den nære fremtid, hvor bygningsdelsbeskrivelserne rykker ind i de digitale modeller både i udlandet og herhjemme. Vi løfter sløret for de digitale services, bips er på vej med, der fx skal hjælpe til at håndtere klassifikation og egenskaber for bygningsdele og rum, navngive dokumenter efter bips standarder mm. BAGOM KONFERENCETEMAET Branchen rejser sig så småt igen efter 5 år med blodrøde tal, det laveste niveau for nybyggeri i 60 år, et rekordstort antal konkurser og mistede jobs. Det offentlige investerer kraftigt i nybyggerier af hospitaler og universitetsbygninger, der bygges flere nye almene boliger, mens det private boligmarked og erhvervsbyggeriet så småt er ved at tø op. Men markedsvilkårene er ændret, og konkurrencen er hård. Branchen bærer præg af benhårde marginer, og bygherren går ikke på kompromis med kvalitet og design. Der er ikke råd til fejltrin. Det stiller høje krav til de enkelte virksomheders produktivitet.

5 Tekst: Stig Neumann, bips hvad er status, et år efter IKT-bekendtgørelsen blev strammet? Vi har været på nogle kurser, men er da stadig lidt famlende. Vi er måske som mange andre og kommer til at kræve lidt rigeligt af rådgiverne. 8 Forholdet mellem rådgiverhonorar og håndværkudgifter har ikke rykket sig, så det ser ikke ud til, at rådgiverhonoraret er steget. For godt et år siden d. 1. april 2013 blev landets 98 kommuner underlagt krav om at bygge digitalt i alle projekter over 20 mio. kr. Nogle imødeså de nye krav med ængstelse. I 2011 fortalte en afdelingschef fra Næstved Kommune til bips nyt, at han forventede markant højere rådgiverhonorarer. Den pågældende afdelingsleder er i mellemtiden gået på pension, så vi har ikke kunnet ikke spørge, hvordan det rent faktisk gik. Til gengæld har vi spurgt i syv andre kommuner, hvordan de har oplevet det første år med krav om IKT. Bygningsstyrelsen er den myndighed, der har formuleret kravene, og vi ville gerne have spurgt dem, hvordan de har oplevet det første år med skærpede krav. Har de modtaget særlige henvendelser eller spørgsmål? Skal IKT-bekendtgørelsen evalueres? Bygningsstyrelsen oplyser imidlertid, at de ikke har mulighed for at give kommentarer. Vejle Anders Laulund, Vejle Kommune: Vi har to projekter, som er omfattet af bekendtgørelsen. Vi har været på nogle kurser, men er da stadig lidt famlende. Vi er måske som mange andre og kommer til at kræve lidt rigeligt af rådgiverne. På et par af de sager, vi selv projekterer, har vi besluttet at leve op til nogle af bekendtgørelsens krav, selvom sagerne er under tærskelværdien. Generelt er vi stadig på kravlestadiet, men vi er da i gang. Halsnæs Jens Jørgensen, Halsnæs Kommune: Vi har ingen projekter, som er underlagt IKTkravene. Vi har heller ikke udsigt til nogen lige for øjeblikket. Der kommer måske noget på skolerne, men ikke noget konkret endnu. Vi er så småt begyndt at forberede os på kravene. Jeg er bl.a. blevet uddannet som IKT-koordinator, og de nye krav var også en af grundene til, at vi meldte os ind i bips. Vi har også købt et CAFM-program (driftog vedligeholdelsesprogram, red.), der kan støtte os i at opfylde IKT-bekendtgørelsen. Nu må vi se, om tærskelværdien bliver sænket. Det har jeg hørt fra flere sider. Favrskov Egil Madsen, Favrskov Kommune: Vi har to projekter, der er omfattet af kravene. Det er gået udmærket indtil videre, men vi ved ikke med sikkerhed, om vi har stillet de helt rigtige krav. Vi har brugt dele af bips IKTspecifikationer, og så har vi talt med nogle rådgivere om det. Jeg er desuden i gang med uddannelsen som IKTkoordinator. Rådgiverne har umiddelbart taget fint imod de nye krav, og forholdet mellem rådgiverhonorar og håndværkudgifter har ikke rykket sig, så det ser ikke ud til, at rådgiverhonoraret er steget, men jeg ved det ikke præcist. Middelfart Kristian Lindegaard Sørensen, Middelfart Kommune: Jeg sidder i øjeblikket med et rådhusprojekt, som er i projektkonkurrence, og som kører efter IKT-bekendtgørelsen. Jeg har sat mig ind i bips materiale og taget uddannelsen som IKT-koordinator. Jeg har også sparret med Markus Lampe fra DTU og med nogle af BIM-koordinatorerne på Skejby Sygehusprojektet. Men selvom jeg har hentet inspiration udefra, har jeg nu alligevel stillet nogle krav, der matcher vores egne behov og forhåbentligt også kan bruges fremover. Guldborgsund Michael Barsøe Hansen, Guldborgsund Kommune: Vi er i gang med et skoleprojekt, som er omfattet af bekendtgørelsen, og i den forbindelse har jeg udarbejdet en IKT-aftale. Vi har ikke haft en IKT-aftale tidligere. Jeg har gjort det omvendt først arbejdet med IKT-aftalen og taget IKT-leder-uddannelsen bagefter. Det har været lidt komplekst, men også spændende. Vi har ikke hørt noget negativt fra vores rådgivere. I øjeblikket har vi ikke udsigt til flere projekter, der er omfattet af bekendtgørelsen, men nu må vi se, om tærskelværdien bliver sænket. Det har jeg hørt fra flere sider. Mariager Fjord Laura Klitgaard, Mariager Fjord Kommune: Inden for det sidste år har vi ikke haft nogen byggesager, der har været underlagt de nye krav. Vi har i øjeblikket heller ikke nogen projekter i den nærmeste fremtid, der er store nok til at være omfattet af kravene. Men vi har sendt medarbejdere på kursus, så vi er klar, når det sker. Ringsted Peter Gadegaard, Ringsted Kommune: Alle de projekter, vi har haft, har været under bekendtgørelsens tærskelværdi, så vi har ikke været berørt af det og har heller ikke sendt nogen på kurser. Vi har ikke nogen projekter på vej, som ligger over tærskelværdien. Det eneste, vi har gjort, er, at vi har brugt Byggeweb på nogle projekter. Jeg synes ikke, der er et passende forhold mellem pris og ydelse sammenlignet med at udbyde traditionelt. Jeg ser ikke nogen besparelse dér. 9

6 March 2014 BIM i EU-udbudsdirektiv vil du være med, når bips opdaterer IKTspecifikationerne? bips-værktøj på engelsk ved du noget om opdeling af bygningsmodeller? Byggeriets Begrebskatalog er gået online 10 s 102 IDM Method Guide instructions buildingsmart 11 EU vedtog i februar et nyt Udbudsdirektiv. Det rummer bl.a. muligheder for, at de 28 medlemslande kan stille krav om BIM i offentlige projekter. Flere lande så gerne egentlige krav om BIM, men det ønskede et flertal af medlemslandene ikke. Muligheden for at stille krav kan øge medlemslandenes fokus på BIM: politisk (flere lande vil stille kravet), standardiseringsmæssigt (EU kan henvise til europæiske standarder, og der etableres en CEN-komité til europæisk godkendelse af især internationale buildingsmart-standarder), og udviklingsmæssigt (en række europæiske projekter har fået og får støtte, og udbudsdirektivet kan bane vej for flere). Frankrig er et eksempel på et land, som har reageret hurtigt. Fra 2017 vil der være krav om brug af bygnings modeller i statslige projekter. En ekspertgruppe vil i slutningen af 2014 fremlægge en plan for den franske regering både for hvad kravene skal om fatte, og hvilke supplerende initiativer der skal sættes i gang. bips reviderer IKT-specifikationerne, så de i fremtiden bliver lettere at bruge. Et forprojekt med titlen Den nye IKT-aftale skal i løbet af efteråret 2014 definere, præcis hvordan værktøjet skal ændres. Hovedprojektet selve arbejdet med at revidere IKT-specifikationerne begynder efter planen primo bips søger nu et antal personer, der vil indgå i to sparringsgrupper, der skal kommentere forprojektet og dermed sætte et præg på fremtidens IKT-aftale. 1 2 Teknikergruppen skal bemandes med folk, der er fortrolige med bygningsmodeller og IKTteknik. De kan fx være BIM-koordinatorer. Praktikergruppen skal bestå af folk, der kender til byggeriets aftaler og ydelser, men ikke til de tekniske detaljer vedr. IKT-anvendelse. De kan fx være projektledere. Skriv til hvis du vil høre mere. bips IDM-metodeguide, der udkom i 2013, er nu blevet oversat til engelsk og indgår på buildingsmart Internationals side om IDM er (iug.buildingsmart.org/idms). En IDM (Information Delivery Manual) beskriver, hvordan en informationsleverance skal foregå. Hvem skal aflevere hvilke informationer til hvem hvornår? Det kan fx være i forbindelse med kollisionskontrol. bips IDMmetodeguide beskriver, hvordan man udvikler en IDM. Find den danske version af IDMmetodeguiden på bips.dk. bips gennemfører et projekt, der kortlægger den nyeste viden om, hvordan man bedst opdeler bygningsmodeller. Vi leder derfor efter personer, der i et kort interview vil dele deres erfaringer. Flere forhold afgør, hvordan man opdeler en bygningsmodel og de tilhørende informationer: Fagdiscipliner, beregningsmuligheder, modelhastighed, mængdeudtræk og installationssystemer er nogle af dem. Overvejelserne kan imidlertid hurtigt blive omfattende. bips kortlægger og udgiver nu branchens erfaringer på området. Har du tilrettelagt arbejdet med bygningsmodeller på store eller små projekter, og har du lyst til at fortælle om dine erfaringer, kan du kontakte Margit Christensen eller Rune Andersen Hvad betyder metadatasæt egent lig? Og hvad med funktionelt system? Byggerietsbegrebskatalog.dk, der blev lanceret i foråret, definerer en lang række af de begreber, der indgår i CCS og i bips-værktøjer. Begrebskata loget skal bidrage til, at begreberne bliver brugt på samme måde på tværs af værktøjer og i branchen generelt.

7 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Ricky John Molly, Dansk Byggeri Dansk Byggeris årsdag: Mod nye løsninger Nye løsninger til vækst og bæredygtighed var på dagsordenen på Dansk Byggeris årsdag. Øget digitalisering er en af vejene. De offentlige investeringer i bl.a. skoler, almene boliger og veje er lige nu historisk høje. Dansk Byggeris årsdag handlede om nye løsninger % af den danske nationalformue er bundet i bygninger, broer og veje, som bygge- og anlægsbranchen har skabt. Det er vigtigt at vedligeholde den investering, og det er derfor naturligt, at byggeriet skal spille en stor rolle i den kommende vækstplan, mener direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen. Det anerkendte statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin åbningstale til Dansk Byggeris årsdag den 24. april, hvor hun bl.a. lagde vægt på, at de offentlige investeringer i skoler, almene boliger, veje og anlæg lige nu er historisk høje. Statsministeren lovede desuden, at der i vækstplanen skal tages stilling til en række af de udfordringer, produktivitetskommissionen for nylig har udpeget på bygge- og anlægsområdet. Herunder optimering af byggesagsbehandlingstiden på de byggesager, kommunerne hvert år skal behandle, og en række danske særregler, der besværliggør branchens samarbejde med udenlandske virksomheder. Energieffektivisering af bygninger var desuden et af de store emner. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen pointerede, at selvom dansk byggeri er særdeles energieffektivt, og vi eksporterer klima- og energiteknologi for milliarder, kan der stadig energieffektiveres. Ca. 40 % af landets energiforbrug er knyttet til bygninger, så også her er der masser af penge at spare. ipad en bliver en selvfølgelighed ligesom kaffen Også virtuelt byggeri var i fokus på Dansk Byggeris årsdag. ipad en bliver en selvfølgelighed på byggepladsen ligesom kaffen, mener Kent Martinussen, CEO i Dansk Arkitektur Center, som var blandt talerne. Det blev diskuteret videre på et af eftermiddagens temamøder, hvor der blev delt ud af hidtidige erfaringer med de digitale metoder. Michael Edwards fortalte bl.a. om NCC s arbejde med Virtual Design Construction. Michael Hyllegaard, Region Midtjylland, fortalte om besparelser på 1 % af det samlede budget på byggeriet af Det Nye Hospital i Vest pga. bl.a. digitalt udbud med mængder. Det kan lyde af lidt, men svarer til 20 mio. kr., der måske kunne gå til en ekstra operationsstue i stedet. Også anlægschef Jette Aagaard fra Banedanmark og Poul- Erik Olsen, tilbudschef i Barslund, kunne fortælle om anlægsbranchens gavn af fx 3D-modellerne til maskinstyring, så man kan droppe pæle og snore, når der fx skal graves ud til veje og anlæg. 81 % af den danske nationalformue er bundet i bygninger, broer og veje. Der var generelt ikke tvivl blandt deltagerne om, at digitalisering er fremtiden også for entreprenør- og anlægsbranchen. Men der er stadig et uudnyttet potentiale i metoderne. Det blev blandt andet efterlyst, at entreprenørerne i højere grad kan få udleveret 3D-modellerne fra rådgiverne. Bygherren skal være bedre til at stille krav og lave målsætninger. Vi skal have flere D er med 4D, 5D og 6D til produktionsplanlægning, økonomistyring og drift. Ikke mindst er der fortsat en masse vanetænkning at gøre op med, bl.a. fordi digitaliseringen lægger op til langt tættere samarbejde mellem rådgivere og entreprenører. Byggeriet spiller en fremtrædende rolle i regeringens vækstplan. FAKTA OM DEN DANSKE BYGGEBRANCHE Udgør over 10 % af alle virksomheder i Danmark Producerer for ca. 160 mia. kr. årligt. Beskæftiger ca personer Eksporterer varer og tjenester for mere end 60 mia. kr. årligt Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Projekteksport Netværk, Dansk Byggeri. 6D og bygningsmodeller, der læses direkte ind i gravemaskiner. Det er fremtiden. 13

8 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco. vi prøver at gå til grænsen 200 studerende fra 16 forskellige nordjyske byggeuddannelser samledes i april på De Digitale Dage på University College Nordjylland for at få erfaringer med digitalt samarbejde. CCS blev blandt andet testet af. Vi prøver at gå til grænsen med den nyeste teknologi, siger Kjeld Svidt fra Aalborg Universitet. (Foto: Peter Kristensen, UCN). 14 Der blev bokset med teknik og serverproblemer, med at levere de rette informationer til tiden til de rette folk og mange andre af de udfordringer, et rigtigt byggeprojekt involverer da 200 studerende mødtes på UCN i april. Her skulle de på bare tre dage simulere et rigtigt byggeprojekt med aspekter af projektering, analyser, mængdeudtræk, kalkulation og udførelse ved hjælp af moderne, digitale værktøjer. De Digitale Dage vil forberede de studerende på den virkelighed, de møder på den anden side af studierne, hvor de skal forholde sig til samarbejdet med mange andre faggrupper, som er indbyrdes afhængige af få koordineret informationsstrømmene. Vi vil gerne prøve det nyeste af med de udfordringer, det giver, og komme lidt ud på usikker grund. På usikker grund De studerende får den nyeste teknologi i hænderne. I år kunne de bl.a. gå sig en tur i byggeriet, før det overhovedet er bygget, ved hjælp af en ny type 3D-briller. De studerende skulle også teste det nye klassifikationssystem, CCS, som skulle hjælpe til at strukturere informationerne om alle bygningsdelene. Vi prøver at gå til grænsen med den nyeste tek nologi. Vi vil gerne prøve det nyeste af med de udfordringer, det giver, og komme lidt ud på usikker grund. Det er vi også her med det absolut nyeste. Det er spritnye klassifikationstabeller, vi står med. Og et helt nyt værktøj (Spine, red.) til at kode med, som vi fik udleveret weekenden inden De Digitale Dage, fortæller lektor Kjeld Svidt fra Aalborg Universitet, der er en af arrangørerne bag De Digitale Dage. Det vigtigste er at blive frustreret. Og så at gøre noget aktivt for at løse problemerne, der opstår. Søge information, spørge de rette folk, slå op på nettet osv. Det er en vigtig læreproces, fortæller Allan Clausen. Han er uddannet bygningskonstruktør og læser nu bygningsinformatik på 1. semester på Aalborg Universitet. På De Digitale Dage har han stået for at koordinere informationsstrømmene på projektet. Han har sat sig ind i CCS-systemet og koordineret og supporteret de øvrige studerende, der skulle lave kodearbejdet. Følg det enkelte element Mathias Høvring og Mads Foldager, der begge læser til bygningskonstruktører på UCN, er nogle af dem, der har stået for at klassificere de enkelte elementer i hhv. arkitekt- og konstruktionsmodellen med CCS. Formålet med kodningen har været, at der senere skulle kunne laves informations- og mængdeudtræk. Kodningen er foretaget automatisk ved hjælp af et nyt add-in i Revit, der hedder Spine. Selve kodningen er gået glat i konstruktionsmodellen, mens der har været lidt tekniske problemer med at få de unikke koder på i arkitektmodellen. Men begge oplever, at CCS giver god mening. Det er et helt nyt system. Lige da vi mødte det (CCS, red.), syntes vi, det var lidt mærkeligt med bogstaver og mærkelige tegn. Men når først man arbejder med det, giver det meget mere mening, og det er faktisk supernemt, fortæller Mathias. Alt har en unik kode, så vi ved, hvad vi snakker om, og som vi kan bruge i de andre programmer. Vi har fået at vide, at der senere kan komme egenskaber på elementerne, så vi fx kan se, hvad der er brandvægge og bærende vægge. Det vigtigste er at blive frustreret. Og så at gøre noget aktivt for at løse problemerne, der opstår. Så når man fx snakker med ingeniøren, kan man adskille de bærende vægge fra de andre. Den største gevinst er helt klart, at man kan følge det enkelte element fra den første streg til den står på pladsen og videre i driften bagefter, siger Mathias. Mads supplerer: Vi kan også bruge det til at præcisere over for entreprenøren, hvilken søjle han fx skal vælte. Jeg ser også helt klart store muligheder for at bruge det til at lave vedligeholdelsesplaner. AUTOMATISK CCS-KODNING MED SPINE Betech Data har udviklet et add-in til Revit, Project Spine, som hjælper med at kode alle bygningsdele op med CCS klassifikation og de såkaldte ID er, der fx angiver det enkelte objekts type, placering og løbenummer. Se mere på projectspine.com eller på cuneco.dk/videocases, hvor kan du finde videoer fra De Digitale Dage om brug af Spine og CCS. Mathias Høvring og Mads Foldager kodede en arkitekt- og en konstruktionsmodel med CCS. Kræver lidt mere af softwaren Allan Clausen samler op på sin oplevelse af at bruge CCS og Spine på De Digitale Dage: Det har fungeret med Revit. Det er relativt hurtigt at sætte de første koder via Spine-addin et, siger han, men påpeger også, at der stadig er behov for, at koderne kan aflæses i forskellige typer programmer. Lige da vi mødte det (CCS, red.), syntes vi, det var lidt mærkeligt med bogstaver og mærkelige tegn. Men når først man arbejder med det, giver det meget mere mening. Lektor Kjeld Svidt supplerer: Vi kan konstatere, at det godt kan lade sig gøre at klassificere. Men klassifikation giver jo ikke værdi i sig selv. Det, vi synes, der kunne være interessant, er at teste, om der er andre, der kan udnytte koderne andre steder i processen til fx mængdeudtræk og priskalkulation. Det har vi rimelig positive erfaringer med. Vi kan godt se nytten af koderne i nogle af de andre værktøjer. Men vi har også haft nogle udfordringer i forbindelse med analyser af de bærende konstruktioner, beretter Kjeld Svidt og forklarer: Programmer, der egentlig skulle spille rigtig godt sammen i forvejen, kan have problemer med at holde styr på typerne. Hvis vi fx tager en bestemt type bjælke fra Revit over i et analyseprogram, og så senere skal have bjælken tilbage igen, fordi analysen har haft som konsekvens, at noget skulle ændres, så er der udfordringer med at holde styr på, at det er den samme type og det samme element, vi arbejder med. Her tænkte vi, at CCS kunne redde os med et overordnet system til at holde styr på typerne og den enkelte forekomst af et objekt. Men rent teknisk kom vi ikke i mål med det med de programmer, som vi benyttede under De Digitale Dage. Vi kan se perspektiverne, men det kræver tilsyneladende lidt mere af softwaren. 15

9 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco få overblik over gældende CCS-værktøjer Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest Larsen ungt arkitektfirma vil strømline BIM-processen med CCS Savner du et enkelt overblik over CCS-værktøjer og -materiale? Få det på cuneco.dk/vaerktoejer BIM design er et ungt arkitektfirma, der brænder for at optimere byggeriets processer mest muligt med BIM. De ser stort potentiale i CCS som rygrad i BIM-processen. cuneco bips nyt 2 : De gældende udgaver af klassifikationstabeller for bygningsdele og rum er udgivet og klar til brug. På cuneco.dk/vaerktoejer finder du tabellerne. Samtidig får du overblik over øvrigt materiale, videoer, produktblade og cases. Siden opdateres løbende, efterhånden som de gældende værktøjer udgives. Der arbejdes i øjeblikket på eksempelsamlinger og de produktblade, der forklarer regler og principper for brug af CCS, som også vil blive løbende tilgængelige på siden. Vælg ud, og brug dét, der giver mening for jer. Begynd med klassifikationen CCS i sit fulde omfang kan virke som en stor mundfuld. Og det er vigtigt at sige, at man ikke behøver sætte sig ind i hele systemet fra start. Et godt sted at tage fat er netop selve klassifikationen, som altså er klar nu. Dertil kan man kombinere med udvalgte ID er, der kan bruges sammen med klassifikationskoden. ID erne bruges fx til at identificere en bygningsdels type, placering og løbenummer. Når først klassifikationen og ID erne er indarbejdet, er det nemmere at bruge de øvrige værktøjer, vi stiller til rådighed over den kommende periode. Men vælg ud, og brug dét, der giver mening for jer, lyder rådet fra Søren Spile, projektchef i cuneco. De første virksomheder er i gang På flere byggeprojekter har man allerede brugt betaversionerne af den nye klassifikation til at kode bygningsdele og rum i projektering, udbud og drift. Se fx mere på cuneco.dk/videocases CCS UPDATE Tilmeld dig nyhedsbrevet CCS update og få nyt, når CCS-klassifikationstabeller og værktøjer opdateres. Lige efter Michael Erichsen blev færdig som bygningskonstruktør i 2009 startede han sin egen tegnestue med fokus på BIM. Han mener, at BIM i mange tilfælde endnu ikke udnyttes til fulde. Ifølge ham udnyttes ofte kun % af de muligheder, metoden rent faktisk byder på. BIM design vil have mere ud af BIM. Det vil de blandt andet gøre ved hjælp af CCS. Jeg ser CCS som rygraden i BIM og IKT. Vi brænder rigtig meget for BIM og optimering af hele projekteringen, udførelsen og driften. Der er stadig en stor gevinst at hente. Vi kan blive bedre til at forudse problemerne, vi kan blive bedre til at projektere, bedre til at planlægge, udføre og drifte. Det er jo i tråd med CCS. Jeg ser CCS som rygraden i BIM og IKT. Som et system, vi kan standardisere informationerne med, siger Michael Erichsen, CEO i BIM design, der både fungerer som en arkitekttegnestue og som et BIM konsulentfirma, der implementerer BIM og rådgiver bygherrer om IKT. Sammen med Gentofte Ejendomme og MOE er BIM design nu blandt deltagerne i et af de STARTprojekter, som bips udbyder til virksomheder, der gerne vil have rådgivning og støtte til at implementere de nye CCS-metoder. De skal klassificere byggeriet af et nyt plejecenter i Gentofte Kommune. Besparelser på 5-8 % i tilbudsprocessen Michael Erichsen er ikke i tvivl om gevinsterne ved en mere BIM-standardiseret proces. Det opnås bl.a. ved at strukturere data med CCS. Jeg tror, den store gevinst ligger i, at vi får ensrettet vores udbud. At vi får lavet udbud med mængder og tilknyttet egenskabsdata på bygningsobjekterne, som kan være mulige at aflæse for entreprenøren. Hele den her ensretning skulle gerne bringe vores tilbudspriser ned, fordi vi minimerer den usikkerhedsfaktor, som entreprenøren lægger på. Vi har fået tilsagn fra flere store entreprenører, som fortæller os, at de kan reducere deres tilbud med op til 5-8 %. Hvis driftsherren kan genfinde al den information, vi har, eller entreprenøren har haft til rådighed, i stedet for at det ligger i en papkasse eller på en CD-rom, der bliver smidt væk, så har vi mulighed for at kode alle driftsdata i en database, så bygherren kan genkalde det. Det skaber kæmpe værdi. Jeg tror, den store gevinst ligger i, at vi får ensrettet vores udbud. Automatisering giver ro i maven Strukturering af informationer er godt, men softwaren skal kunne understøtte det, hvis gevinsten skal hentes hjem, pointerer Michael Erichsen. Det, der giver mig ro i maven, er, at Betech Data har udviklet Spine-værktøjet, som gør, at det bliver nemt for os at klassificere. Det bliver mere eller mindre automatisk. Jeg har lige set værktøjet i sidste uge, og det virker ret ligetil. CCS ville have været en klods om benet, hvis ikke vi havde et intelligent værktøj til at håndtere det, siger Michael Erichsen. I praksis vil vi nok gøre det, at vi koder vores model til sidst. Jeg forudser, at det vil tage et par dage på et stort projekt, vurderer han. Michael Erichsen mener, at mange virksomheder kun udnytter % af de muligheder, der er i BIM-metoden. BIM design er gået sammen med MOE og Gentofte Ejendomme om et STARTprojekt, hvor virksomhederne får støtte til at implementere nye standarder. cuneco bips nyt 2 : 14 17

10 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco virksomheder i STARThullerne cuneco bips nyt 2 : virksomheder har netop skudt hvert deres STARTprojekt i gang, hvor medarbejderne uddannes i CCS. Din virksomhed kan også få et STARTprojekt. Optimering af driften, en mere strømlinet BIM-proces, markante besparelser i udbud-tilbudsprocessen er nogle af de forventninger, Hvidovre Kommune, Gentofte Ejendomme, Rødovre Kommune, BIM design, Bjerg Arkitektur, LeanDesign, Moe A/S, Dominia Rådgivende Ingeniørfirma og EKJ Rådgivende ingeniører har til CCS. De har netop skudt hvert deres STARTprojekt i gang med et grundkursus i CCS for deres medarbejdere. Nu skal de indarbejde de nye metoder i deres virksomheder med et aktuelt byggeprojekt som omdrejningspunkt. Læs her, hvad nogle af de første deltagere i STARTprojekterne skal bruge CCS til, og hvad de forventer. Foto: Black Squid Stringent navngivning af bygningsdele og rum skal optimere Hvidovre Kommunes m 2 Vi skal bruge CCS til at klassificere vores bygningsdele med. CCS skal erstatte de gamle SfB-koder. Det giver rigtig god mening. I CCS er der en kode til alt der findes ingen diverse -kasse, som vi har i SfB. Diverse-kasser er et stort problem for it-systemerne at håndtere. Vi skal også bruge CCS-rumklassifikationen til at navngive vores rum, som samles i DaluxFM. Vi bliver nødt at udvide CCS-rumklassifikationen lidt med vores egne rum. Fx i forbindelse med vores daginstitutioner, hvor vi skal have defineret nogle bestemte rum i forhold til, hvor mange børn der kan være i institutionen. Min forventning er, at vi får en stringent navngivningsmetode for både bygningsdele og rum, som vi kan bruge internt og i samarbejde med vores rådgivere og i de programmer, vi bruger. Bl.a. til analyser og beregninger af kommunens bygningsarealer, kapaciteten i daginstitutioner osv. for løbende at optimere brugen af kommunens kvadratmeter. David Petersson, bygningskonstruktør, Hvidovre Kommune Gentofte Ejendomme vil optimere driften Vi er i gang med et cuneco-startprojekt, hvor vi skal klassificere 3D-modellerne for et plejehjemsbyggeri. I samarbejde med rådgiverne skal vi bruge CCS til at klassificere 3D-modellerne. Vi håber på, at vi i forhold til IKT-bekendtgørelsen fremover kan stille krav om klassificering med CCS. På den måde kan vi få standardiseret vores bygningsdele med deres egenskaber til driftsmæssige formål. UllaBrit Lissner, datakoordinator, Gentofte Ejendomme HVAD ER ET STARTPROJEKT? Med et STARTprojekt kan din virksomhed få støtte til at kompetenceudvikle medarbejderne i at bruge digitale standarder. I tager afsæt i et af jeres aktuelle bygge projekter og arbejder eksempelvis med CCS til at klassificere bygningsmodeller, IKT-kravstillelse, digitalt udbud/tilbud, data til drift eller andre emner alt efter hvad der er relevant for jer. OVERVEJER DIN VIRKSOMHED AT IMPLEMENTERE CCS? Vi har 14 konkrete STARTansøgninger, som vi forventer at tegne kontrakter på. Der er stadig midler til at hjælpe flere virksomheder i gang med CCS med gratis undervisning og rådgivning, siger projektleder Jesper Salling, cuneco. Kontakt Jesper på tlf , og hør om mulighederne. SE MERE PÅ CUNECO.DK/ START På forkant med krav om CCS Vi har en sag med Rødovre Kommune, hvor det i udbuddet har været et krav, at vi skal bruge cunecoklassifikationssystemet. Derfor har vi taget imod muligheden for et kursus for at opkvalificere dem, der skal arbejde med det. Vi skal bruge det, og det hører med til grundlaget for fremtidige opgaver. Der er andre bygherrer, som kræver, at vi skal bruge det, så vi kan lige så godt tage imod al den viden, vi kan få. Erik Strand, Dominia Rådgivende Ingeniørfirma Når CCS er et krav Vi skal ombygge et plejehjem, og opgaven har en sådan størrelse, at loven siger, vi skal koordinere IKT-indsatsen. Vi skal bl.a. klassificere, så derfor har vi stillet krav videre til vores rådgivere om, at de skal bruge CCS. I og med vi er pålagt, at vi skal stille krav, er vores incitament, at vi vil give rådgiverne et boost fra starten, så de kommer et niveau op, og vi får mest muligt ud af det for pengene som bygherre. Vi vil gerne ud på den anden side med nogle erfaringer, vi kan anvende fremover. Og selvom vi ikke har helt præcise krav til, hvilke informationer vi vil have i den færdige 3D-model, så vil vi gerne have mulighed for at kunne bygge videre på det og bruge det senere hen i driftsfasen. Det (CCS, red.) er meget komplekst, og det virker stort, men jeg har fået et lidt bedre overblik over systematikken og den glæde, vi kan have af det fremover. Det er i høj grad også en læreproces for os, hvor vi skal finde ud af, hvad vi kan bruge det til. Ole Plass, Rødovre Kommune cuneco bips nyt 2 : 14 19

11 Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: ALECTIA fire gode råd fra udvidelsen af Herlev Hospital Det er vigtigt, at man nuancerer sin forståelse af kollisioner. Det kan vi håndtere med det her koncept Mikkel Nygaard Hansen, BIM supervisor i ALECTIA ALECTIA er totalrådgiver på udvidelsen af Herlev Hospital. Et projekt, der netop er blevet udbudt, og som har kastet små og store erfaringer af sig. Dem deler ALECTIA med resten af branchen først på et CAD Erfa Øst-møde i foråret og nu i bips nyt. Før dette projekt har jeg ikke set eksempler på digital aflevering. Alt er blevet afleveret i ringbind. 20 Tip 1: Plugin sparer en uges arbejde ALECTIA brugte Cad-Q s Revitplugin Naviate til at generere de omkring 200 rumtegninger, bygherren bad om. Med Naviate bliver rumtegningerne inkl. tegningshoved genereret automatisk på baggrund af arkitektens rum i modellen. Mange af dem har aldrig hørt ordet IKT før. Vi sparer min. per tegning, siger Mikkel Nygaard Hansen, ALECTIA. Med 200 rumtegninger er det en besparelse på op mod 50 arbejdstimer. Det er et super værktøj. Vi købte det til dette projekt. Jeg tror, man i fremtiden oftere vil se, at rådgiverne skal aflevere samtlige rumtegninger i fx 1:20 eller 1:50, simpelthen fordi man i dag kan generere rumtegningerne så let sammenlignet med tidligere. 1 2 Tip 2: Sådan kan man dokumentere kollisionskontrollen Under projekteringen har bygherren krævet, at der ved hvert faseskift blev udført kollisionskontrol. Han ville også se dokumentation for antallet af kollisioner, hvilket ifølge Mikkel Nygaard Hansen bliver mere og mere almindeligt. ALECTIA havde tidligere udviklet et koncept, som virker, og som de genbrugte på Herlev-projektet. Vi skelner mellem kollisioner på tre niveauer K1, K2 og K3. Pointen er, at nogle kollisioner er mere kritiske end andre. Når du kører et afløb op i et toilet, kolliderer afløbet og toilettet. Det har ingen betydning, men bliver registreret som en kollision i nogle programmer. Det er et eksempel på en K1 er. En K2 er er en reel kollision, men har ingen økonomiske konsekvenser og forsinker ikke byggeriet. Typisk er det inden for et enkelt fag, fx to kolliderende rør, som den samme entreprenør skal sætte op. En K2 er bliver modsat en K1 er rettet. K3 ere er kollisioner, der vedrør forskellige fag, har økonomiske konsekvenser og derfor er kritiske. Det kunne være et rørtracé, der kolliderer med en ventilationskanal. FAKTA OM UDVIDELSEN AF HERLEV HOSPITAL ALECTIA er totalrådgiver på projektet, der bl.a. omfatter: Udvidelse af den eksisterende servicebygning med ca m 2 Udvidelse af hospitalets kapel Tekniske anlæg og logistikfunktioner Terrænarbejder og belægningsarbejder Forlængelse af tunnel under terræn Der har i lang tid manglet faste standarder for, hvordan digital aflevering skal se ud. Det har i høj grad været op til entreprenøren selv, hvad han ville aflevere. Med A, B, C og D-niveauerne har vi en standard at støtte os til, siger Mikkel Nygaard Hansen. Vi sparer min. per tegning. Det er et super værktøj. 21 Det er vigtigt, at man nuancerer sin forståelse af kollisioner. Det kan vi håndtere med det her koncept. Bygherren har gennem projekteringen modtaget rapporter, hvor hver kollision er vurderet (K1, K2 eller K3), kommenteret og illustreret med screendumps. Projektet omfatter bl.a. en udvidelse af en eksisterende servicebygning med ca m 2. ALECTIA oplister fire gode erfaringer, de tager med sig fra projektet.

12 22 3 Tip 3: Smart koncept for den digitale aflevering Entreprenøren skal aflevere D&V information om udvalgte bygningsdele digitalt, og ALECTIA skelner i den forbindelse mellem fire niveauer: A, B, C og D. De mest simple bygningsdele uden store driftshensyn skal afleveres på det basale niveau A, mens komplicerede, driftstunge bygningsdele skal afleveres på niveau D. I bips IKT-specifikationer er de fire niveauer defineret præcist det er nyt og kom først med i IKT-specifikationerne i december Det skal være let for entreprenøren at gennemføre den digitale aflevering. Derfor opretter ALECTIA på forhånd de udvalgte bygningsdele på Byggeweb. Til hver bygningsdel hører et antal felter, som entreprenøren skal udfylde. Hvor mange felter det drejer sig om, afhænger af, om bygningsdelen skal afleveres på niveau A, B, C eller D. De lette ydervægge skal fx kun afleveres på niveau A. Derfor møder entreprenøren kun få tomme felter, bl.a. om producent og type. For køleanlæggene møder han flere tomme felter, for de skal afleveres på niveau D. Entreprenøren kan starte fra en ende af. Når alle felter er udfyldt med enten tekst eller en uploadet fil, er den digitale aflevering klaret. Når vi bruger Byggeweb, kan vi følge med i, hvor langt entreprenøren er nået med sin indtastning. Det gør, at vi kan holde øje med, at der sker noget. Vi kan fx stille krav om, at han skal begynde at taste oplysningerne ind, 10 uger før projektet bliver afleveret. Ellers er der en risiko for, at det bliver udskudt. Der har i lang tid manglet faste standarder for, hvordan digital aflevering skal se ud. Det har i høj grad været op til entreprenøren selv, hvad han ville aflevere. Med A, B, C og D-niveauerne har vi en standard at støtte os til. Før dette projekt har jeg ikke set eksempler på digital aflevering. Alt er blevet afleveret i ringbind, siger Mikkel Nygaard Hansen. Tip 4: Skrappe krav til entreprenørerne og rigelig hjælp ALECTIA stiller på Herlev-projektet høje krav til entreprenørens digitale kompetencer: 1) Hvis entreprenøren vil have flere tegninger, end der indgår i udbudsmaterialet, skal han selv trække dem ud af bygningsmodellerne, som til gengæld stilles til fri afbenyttelse. 2) Hvis entreprenøren selv opretter en model, skal han tjekke den for kollisioner op mod de andre fagmodeller. Han skal også dokumentere sin kontrol. 3) Hvis han vil ændre det udbudte projekt, skal han selv sørge for, at ændringerne bliver ført ind i de udleverede fagmodeller. Entreprenøren skal med andre ord være fortrolig med bygningsmodeller. Til gengæld for de høje krav har ALECTIA gjort en indsats for at gøre det muligt for de bydende entreprenører at sætte sig ind i projektets IKT-setup. For det første har de samlet alle IKT-krav i ét dokument. Det fylder imidlertid over 85 sider. Hvis vi bare afleverede det til entreprenøren, ville vi ikke være særlig pædagogiske. Mange af dem har aldrig hørt ordet IKT før. Derfor har vi som indledning til IKT-dokumentet udarbejdet 7 sider, der i et helt normalt sprog forklarer, hvad entreprenøren skal være klar over, når han giver tilbud. Når entreprenøren har læst det, har han en idé om, hvilke IKT-krav der påvirker ham. Vi har også haft samtlige entreprenører inde til en workshop, hvor vi har præsenteret IKT-kravene og præsenteret dem for, hvordan de kan bruge modellerne i tilbudsfasen. Vi vil gerne skubbe til entreprenørerne, for vi vil gerne have, at de rykker sig og bruger nogle af de nye værktøjer. Men vi forsøger samtidig at understøtte dem i arbejdet. Trods ALECTIAs forsøg på at skubbe til entreprenørerne forholdt kun 4 ud af 15 af entreprenørerne sig til bygningsmodellerne i deres tilbud. Kun én entreprenør havde kritiske, tekniske spørgsmål til de udbudte modeller. Entreprenøren: Det er super overskueligt 4 4 Det er første gang, Einar Kornerups entreprisechef modtager en model fra rådgiveren. Alligevel er han meget begejstret. I Einar Kornerup, der vandt råhus- og lukningsentreprisen, er man ikke skræmt af et projekt, hvor entreprenøren skal kunne bruge bygningsmodellen tværtimod. Entreprisechef Per Møller fortæller, at han får en bedre forståelse for projektet, når han kan åbne modellen: Det er super positivt. På Herlev Hospital har vi mange niveauer og spring, og med modellen bliver det hele meget illustrativt. Vi kan også selv gå ind og trække snit ud, printe dem ud og hænge dem op. Det er rigtig godt. Lærer det hen ad vejen Per Møller hæfter sig særligt ved de nye muligheder for at overskue mængderne. Dem har ALECTIA opgjort på forhånd ved hjælp af modellen: Når vi sidder med modellen, kan vi tænde og slukke for de enkelte lag og se, hvor mængderne er. Det er super overskueligt. Der er helt rent bord i forhold til mængder, inden vi går i gang med at bygge. Herlev-projektet er det første projekt, hvor Per Møller får udleveret bygningsmodellen fra rådgiveren. Han og kollegerne prøver sig frem, og det lader til at virke: Jeg vil være ærlig at sige, at vi ikke er helt rutinerede i at bruge modellen, men vi finder da ud af det. Vi har købt nogle programmer, så vi kan håndtere modellen, men vi skal stadig lære meget. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme på et kursus, men indtil videre har vi bare selv arbejdet med det. I forbindelse med udbuddet udleverede ALECTIA en IFC-model af projektet. De vindende entreprenører har desuden fået overdraget originalmodellerne. 23

13 Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: MVRDV sådan gør de i Holland 24 Bygningskonstruktør Buster Christensen har de seneste år arbejdet for to kendte, hollandske arkitektvirksomheder. Her fortæller han om sit indtryk af IKT-udviklingen i Holland. Software På OMA, som er en af de største tegnestuer i Holland, er det forholdsvis old school. De bruger primært AutoCAD. De har til gengæld etableret et godt AutoCAD-bibliotek og en lagstruktur, der er blevet udbredt til mange andre hollandske virksomheder. Da jeg var i OMA (2013, red.), var der så småt ved at komme gang i Revit. Her på MVRDV gik man over til Revit for ca. 2 år siden og bruger i dag programmet meget. Det er mit indtryk, at kun få hollandske tegnestuer er gået over til programmer som Revit. De unge fra universiteterne og skolerne lærer det heller ikke på deres uddannelse, der er det mere teoretisk. Det er anderledes end i Danmark, hvor konstruktørerne bliver undervist i Revit og er blevet det, siden jeg gik på konstruktørskolen (2006-9, red.). Klassifikation I Holland bruger man tit den amerikanske klassifikation. Man bruger også SfB i mange projekter. Jeg er ikke stødt på et hollandsk klassifikationssystem. Bygherrekrav Jeg har ikke oplevet offentlige bygherrekrav i Holland. Et godt eksempel er et projekt fra OMA, jeg har arbejdet på. Fem forskellige ministerier skulle slås sammen i én bygning i Den Haag. Det kan næsten ikke blive mere offentligt. Der var ikke krav om digitalt byggeri. Men mellem parterne var der alligevel digitalt samarbejde. Opmålingsregler På hollandske projekter har jeg ikke mødt nogen egentlige opmålingsregler. Jeg har til gengæld arbejdet med nogle schweiziske opmålingsregler, der virkelig var specifikke og meget, meget klare. Og så har jeg arbejdet med nogle sydkoreanske opmålingsregler, der var temmelig mærkelige. De gav ikke rigtig mening for os, men det er sådan, de gør i Sydkorea. Det er mit indtryk, at kun få hollandske tegnestuer er gået over til programmer som Revit. BUSTER CHRISTENSEN MVRDV 2013 OMA BIG Uddannet bygningskonstruktør OMA er stjernearkitekten Rem Koolhaas virksomhed. MVRDV er en anden stor, hollandsk tegnestue. De er begge baseret i Rotterdam og kendt for spektakulære projekter. Torvehal, lejlighedskompleks og parkeringshus i ét. Markthal Rotterdam er et af MVRDV s nye projekter. bips nyt taler om IKT i byggeriet med danskere, der arbejder i udlandet. De kan perspektivere nogle af de hjemlige diskussioner. I denne første artikel kigger vi på Holland. 25 Buster Christensen har de seneste år arbejdet på to af Hollands største tegnestuer. Nu fortæller han, hvordan han har oplevet IKT-niveauet.

14 I Holland bruger man tit den amerikanske klassifikation. Man bruger også SfB i mange projekter. Jeg er ikke stødt på et hollandsk klassifikationssystem. 26 Entreprenører og BIM De store entreprenører i Holland er langt fremme. På et projekt i Den Haag arbejdede OMA sammen med en af Hollands store entreprenører, og de havde fuld skrue på Revit og mængdeudtræk og var længere fremme end OMA. Jeg har en kammerat på en anden tegnestue, som også har fortalt om entreprenører med en høj standard, hvad angår digital håndtering af projekter. 27 IFC På de sidste to projekter, jeg har været med på hvor vi faktisk har samarbejdet med danske tegnestuer har vi udvekslet med IFC. Både med de danske arkitekter og med hollandske ingeniører. I det hele taget sker det ofte her på MVRDV, at vi udveksler med IFC. Torvehal, lejlighedskompleks og parkeringshus i ét. Markthal Rotterdam er et af MVRDV s nye projekter.

15 Tekst: Stig Neumann, bips tænk drift fra begyndelsen Københavns Ejendomme har lagt en plan for, hvordan de fremover indarbejder driftshensyn, når de bygger nyt. Andre bygherrer kan bruge samme fremgangsmåde. 28 Mange kommuner kender det: Én afdeling gennemfører byggeprojekterne, mens en anden afdeling varetager driften. Den arbejdsdeling er på mange måder smart, men rummer også problemer. Program- og projekteringsfasen kommer let til at mangle driftsfolkenes viden om, hvordan forskellige løsninger og materialer fungerer efter 20 års brug. Det kan i sidste ende blive dyrt at bygge uden den viden. I Københavns Ejendomme (KEjd) står teamleder Jens Svane og projektleder Jan Holme Thomassen i øjeblikket i spidsen for at realisere en plan for, hvordan bygningsdriften tænkes ind allerede ganske tidligt i nye projekter. Planen har to ben: En logbog og en procedure for, hvordan man inddrager driftsafdelingen (D&S) i program- og projekteringsfasen. D&S inddrages allerede, når et nyt projekt bestilles Førhen blev D&S først involveret i nye projekter fire uger før afleveringen. Det laver man om på nu, hvor D&S allerede deltager ved byggesagens opstartsmøde og efterfølgende kommenterer både dispositionsforslag og projektforslag. Inddragelsen af D&S sker efter en fast procedure, så man undgår, at den bliver glemt (se diagram på s. 30). Rationalet bag inddragelsen er, at hvis D&S sidder med omkring bordet under projekteringen, kan de udpege potentielle driftsproblemer, lang tid før driften begynder. Dermed kan man minimere en række driftsudgifter. Jens Svane giver et eksempel: Det kan handle om afvandings-mulighederne på et fladt tag. Rådgiveren foreslår måske et afløb med sug, men i drifts sammenhæng kan det være en god idé, hvis der også er et simpelt overløb, for der skal ofte kun være en lille defekt på suget, før vandet stuver op på taget. Det er et eksempel på, at D&S tidligt i forløbet kan rejse nogle diskussioner, der i bedste fald afværger fejl og uhensigtsmæssige løsninger. 29 Driftafdelingen (D&S) deltager allerede når arkitekten præsenterer dispositionsforslaget (illustration: JJW Arkitekter) Københavns Ejendomme har fundet en metode, der sikrer, at driftsafdelingen bliver inddraget i nybyggeri. Det kan på sigt minimere driftsudgifterne. Her børnekulturhuset på Amager (foto: Jens Lindhe). De drøftelser, vi under projekteringen har med rådgiverne om potentielle driftsproblemer, bliver skrevet ind i logbogen. Det vil sige, at drøftelser nu bliver til reelle aftaler.

16 Opstartsmøde Driftsscreeninger af dispositionsog projektforslag Tidlig inddragelse af slutbruger vedrørende ansvarsroller Føraflevering Indflytningssyn/ overdragelse til slutbruger Teknisk gennemgang for D&S og slutbrugere 2 måneders eftersyn 1 og 5 års eftersyn 30 PROJEKT-OG BYGGEFASE Førhen blev driftsafdelingen først involveret ved AB92 AFLEVERING 31 førafleveringen. Fremover sker det langt tidligere i processen. SLUTBRUGERINDDRAGELSE FRA BYGGERI TIL DRIFT Kollegerne i afdelingen Projekt & Bygherre kan nemlig ikke nødvendigvis påpege den slags uhensigtsmæssigheder. Deres rolle er først og fremmest at styre projektets tid og økonomi og ikke at identificere de mere tekniske driftsproblemer. Indtil i dag har de ikke desto mindre været alene om at forholde sig til rådgivernes projekter. Logbog gør opmærksom på kritiske punkter Andet ben i planen for at sikre en bedre og billigere bygningsdrift er den såkaldte logbog. De drøftelser, vi under projekteringen har med rådgiverne om potentielle driftsproblemer, bliver skrevet ind i logbogen. Det vil sige, at drøftelser nu bliver til reelle aftaler. Hvis der tre år efter afleveringen er problemer med det flade tag, kan vi tage logbogen frem og se, hvad der tidligere blev aftalt. Det kan have betydning for ansvaret, hvis vi har påpeget problemet, og det ikke er blevet løst, siger Jens Svane. Han lægger dog vægt på, at det først og fremmest handler om at løse problemerne, inden de opstår, og at nedfælde best practice ikke at gå i rette med rådgiverne. Logbogen følger det enkelte byggeprojekt og tilpasses undervejs. Den tjener også som fejl- og mangelliste, når D&S gennemgår det færdige byggeri. Disse mangler bliver overført til rådgiverens fejl- og mangelliste ved byggeriets aflevering. Et overblik, der ikke eksisterede før Med logbogen har D&S altså et grundigt og velstruktureret overblik over alle komplikationer og potentielle komplikationer, der knytter sig til en given bygning. Det overblik eksisterede ikke tidligere, men kan være meget nyttigt, når man driver bygningen. Jens Svane lægger vægt på det forhold, at man med den nye strategi også involverer slutbrugerne tidligere end førhen og instruerer dem i, hvordan bygningen bruges: Det er nødvendigt, hvis man skal indfri de nye bygningers energipotentiale. Både logbogen og den tidlige involvering af D&S bliver afprøvet fra maj og frem på to pilotprojekter. Derefter skal de nye initiativer ifølge planen implementeres i hele KEjd. Flade tage er et eksempel på, hvor vigtigt det er, at driftsafdelingen bliver involveret tidligt i projekteringen og ikke blot overtager en færdig bygning. Her en ny sportshal på Christianshavn (foto: Adam Mørk).

17 Tekst: Søren Valentin Christensen, IKT:knowhow Illustrationer: 4Projects Ltd. projektweb er noget andet end for fem år siden udstiller 32 4projects er en projektweb-løsning, der endnu er ny i Danmark, men er udbredt i udlandet. Den gør det let at bruge bips A104 og at arbejde med BIM, siger to af de danske brugere. Branchen er efterhånden vant til projektweb og tanken om at dele byggesagens dokumenter og øvrige data online. Men i takt med udviklingen de seneste år har også projektweb-løsningerne udviklet sig. Det er ikke det samme som for fem år siden. 4projects er én af disse projektweb-løsninger. Den udmærker sig ved dels med bips A104 at gøre det lettere at styre filudveksling og dels at effektivisere arbejdet med at koordinere projektets fagmodeller. Det fortæller to af de brugere, vi i forbindelse med denne artikel har talt med. Det skal være lettere at bruge A104 A104 blev implementeret i 4projects, allerede inden A104 blev frigivet i sin endelige form. Det skyldes, at det danske hold bag 4projects tror på A104 s koncept: at alle i branchen bruger de samme metadata, når de arkiverer dokumenter og tegninger. Det giver gen - kendelighed og gennemsigtighed på tværs af projekter og virksomheder. Med introduktionen af bips A104 for den danske byggebranche blev der i den grad sat fokus på metadata, hvilket 4Projects med stor smidighed imødekommer. Mulighederne for oprettelse af felter er utallige og gør principielt rigide regler om kodning af filnavne overflødige, siger Lars F. Kjems, IKT-chef i Gottlieb Paludan Architects. Brug det til at koordinere BIM 4Projects har nu taget fat på næste generation projektweb, der parallelt med den mere traditionelle filudveksling også tilgodeser BIM-processer. Det er en browserbaseret OpenBIM platform, der viser og styrer modeller fra flere teams i én visning - helt uden nødvendig installation og træning. Det hjælper med at holde styr på versioner og med at strukturere kommunikationen omkring modellerne. Markus Lampe, BIM Manager på DTU Campus, hæfter sig ved, at modellerne kan udveksles side om side med resten af byggesagens dokumenter: Udstillerne fra bips konferencen får ordet udstiller 33 A104 blev implementeret i 4projects, allerede inden A104 blev frigivet i sin endelige form I 4projects får man hjælp til dette arbejde. Applikationen leveres med projektskabeloner og funktioner, der hjælper aktivt med at registrere og udnytte metadata til fx at synliggøre ændringer og styre udvekslingen. A104 hjælper også med til at sortere data i pakker, dette med personlige søgninger og oversigter for status, stade, forfaldne mm. 4Projects udveksler bygningsinformation uden om de naturlige grænser mellem dokumenter og modeller. Hermed fjernes den tekniske barriere og kan for - enkle distributionen af informationer kraftigt, siger han. 4project vil senere i år understøtte mobil OpenBIM inkl. BCF, 3D-annotering og tjeklister. Læs mere på 4project vil senere i år understøtte mobil OpenBIM inkl. BCF, 3D-annotering og tjeklister

18 Tekst: Dennis Kristensen, StruSoft Foto: Per Nilausen, Confident Rambølls fortrukne FEM-program til betonkonstruktioner udstiller 34 Et 100 meter højt tårn er på vej i det nye Carlsberg Byen. Det imponerende tårn er det første af flere højhuse, som kommer til at karakterisere Carlsberg Byen i Valby. Tårnet er en del af byggeafsnit 8, som er første del af Carlsberg Byens masterplan. I alt består byggeafsnit 8 af ca m 2, hvoraf tårnet udgør m 2. Tårnet indeholder blandt andet boliger og undervisningslokaler. korrekt opførsel af kontakten til undergrunden som muligt, gøres der brug af en ikke-lineær beregning, der kombineret med antallet af lasttilfælde udfordrer de computere, der normalt anvendes af medarbejderne. Derfor beregnes store FEM-modeller på en kraftig computer, som er opstillet til formålet. Udstillerne fra bips konferencen får ordet udstiller 35 De store FEM-modeller beregnes på en kraftig computer, som er opstillet til formålet. Jeg spurgte Daniel, hvorvidt Rambøll på dette projekt bruger FEM-Design til andet end beregning af snitkræfterne i konstruktionen. På byggepladsens projektkontor mødte jeg civilingeniør Daniel Halberg, Rambøll, til en snak om beregningsværktøjer og -procedurer på store projekter. I Rambøll har vi forskellige FEM-programmer. Det er i Rambøll besluttet, at bygninger, der primært består af betonkonstruktioner, beregnes ved hjælp af StruSoft FEM-Design. Det er let at styre de geometriske betingelser, fx forbindelsen mellem plader og vægge, så statikken er i overensstemmelse med konstruktionernes virkelige opførsel. Det er fx centralt for elementbyggeri. Endvidere tæller det, at det er let at bruge mesh-generatoren, og det er muligt at dimensionere plader under hensyntagen til revnet tværsnit. Ja. For de lasttilfælde, der gælder for anvendelsesgrænsetilstanden, er der foretaget vurderinger af de globale deformationer og svingninger. Udtræk af svingningsfrekvenser, svingningsformer og masser fra FEM-modellen har dannet grundlag for at vurdere den del af komforten, der er styret af tårnets svingninger. Rambøll har også i mindre grad anvendt FEM-Design til øvrige dele af byggefeltet. Man har for eksempel beregnet stabiliserende vægge, der tilhører andre bygværker på projektet. FEM-Design er desuden anvendt på andre projekter, fx hotel- og konferencecenteret Malmø Live samt den nye Niels Bohr-bygning, som er et stort forskerkompleks på ca m 2. På Carlsberg-tårnet er FEM-Design anvendt til lastnedføring for både søjler og vægge. Der opereres med 46 lasttilfælde, og resultaterne danner grundlag for den efterfølgende dimensionering. For at opnå en så I Carlsberg Byen opføres et 100 m højt tårn. Rambøll fortæller om den software, de bruger til at regne på konstruktionerne.

19 Magasinpost SMP ID-nr vær med til at udvikle bips Vi skal sammen se på, hvordan vi forbedrer den måde, bips udvikler værktøjer. Kan vi åbne yderligere op og inddrage en bredere skare? Kan vi skrue op for udviklingstempoet, så der bliver kortere vej fra vision til færdigt værktøj? Det skal vi diskutere på værkstedmøder i Aarhus d. 19 juni og i København d. 23. juni. Sæt eftermiddagen af, og vær med til at forbedre det bips, vi kender i dag.

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

1 : 14. bipsnyt. læs om:

1 : 14. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 14 læs om: 4 forslag om at ændre bips vedtægter 6 to nye beskrivelser 14 de første bygherrer stiller krav om CCS 19 generalforsamling 27. marts 28 passivhusberegning med et snuptag nye tider,

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering what s in it for me? indhold leder bips nyt 3 : 14 2 Lars Coling,

Læs mere

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo vil du være med til at udpege bips faglige mål? indhold

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

1 : 13. bips nyt. læs om:

1 : 13. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 13 læs om: 4 nye offentlige krav d. 1. april 20 generalforsamling 2013 36 produktionsplanlægning på superhospital 40 bygningsmodeller

Læs mere

bips nyt 4 : 12 læs om:

bips nyt 4 : 12 læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 1. Status d. 15.11.12 2. Tegningshåndtering 3. Viewerløsning 4. Opdeling af en ejendom 5. Navngivning af 6. KlassifikaKon af brugsrum 7.

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER IKT-LEDERUDDANNELSE Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014 årsberetning 2014 Virksomhedsprofil Foreningen bips har til formål at udvikle og vedligeholde standarder og værktøjer som grundlag for øget produktivitet i byggeri, anlæg og drift; at understøtte implementeringen

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder

bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder bips forandres for altid leder bips nyt 2 : 13 2 Lars Coling, formand

Læs mere

Det Det Nye Nye Universitetshospital i Århus i Århus I Orienteringsmøder. Udbud med mængder på DNU Det Nye Universitetshospital Aarhus

Det Det Nye Nye Universitetshospital i Århus i Århus I Orienteringsmøder. Udbud med mængder på DNU Det Nye Universitetshospital Aarhus Det Det Nye Nye Universitetshospital i Århus i Århus I Orienteringsmøder Udbud med mængder på DNU Det Nye Universitetshospital Aarhus Indledning Program Tilbudsliste Klassifiktation Mængdeudtræk Demonstration

Læs mere

Lean Construction - DK

Lean Construction - DK Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 2014 (Se bilag 1) 4. Vedtægtsændringer 5. Handlingsplan 6. Kontingent 7. Budget 2015 (Se bilag 2) 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 9.

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

IKT LEDELSE & KOORDINERING

IKT LEDELSE & KOORDINERING IKT LEDELSE & KOORDINERING 10-dages uddannelse med eksamen Som deltager... rustes du effektivt til at varetage den IKT-koordinering der stilles krav om i IKT-bekendtgørelserne får du kompetencer til at

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 16. september 2013, Nyborg Strand.

konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 16. september 2013, Nyborg Strand. konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 16. september 2013, Nyborg Strand. Program 8.30-9.30 Registrering og morgenkaffe 9.30-9.40 Velkomst v. Gunnar Friborg, bips sal A+B 9.40-10.15

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape Denne bog er tænkt som guide til et effektivt samarbejde omkring et projekts BIM. Bogen kan også benyttes som et opslagsværk

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-Leder Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

1 : 12. bipsnyt. læs om:

1 : 12. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

Læs mere

herning motorflyveklub

herning motorflyveklub herning Referat af ordinær generalforsamling i Herning Motorflyveklub Afholdt den 23. februar 2013 kl. 10:00 Skinderhoimvej 25, 7400 Herning. 1) VALG AF DIRIGENT Dagsorden ifølge vedtægter 1, Valg af dirigent

Læs mere