Social angst hos voksne med autismespektrumforstyrrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social angst hos voksne med autismespektrumforstyrrelse"

Transkript

1 Social angst hos voksne med autismespektrumforstyrrelse En empirisk undersøgelse Social anxiety in adults with Autism Spectrum Disorder an empirical study Kandidatafhandling i psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 31. august Monica Adelheid Ambo Studienummer: Vejleder: Esben Hougaard Omfang: anslag (64,73 normalsider)

2 Abstract Objectives: 1) To examine if Social Anxiety Disorder (SAD) is more prevalent in adults with Autism Spectrum Disorder (ASD) than in adults without ASD, and 2) to examine if there is a relationship between autistic traits and symptoms of social anxiety in adults with ASD. Method: A review of the existing litterature combined with an empirical study of 66 adults with ASD. Participants completed the Liebowitz Social Anxiety Scale (LSAS) and the Autism- Spectrum Quotient (AQ). Results: The existing litterature suggested a higher lifetime prevalence of SAD (22,3 %) in adults with ASD compared to those without (12,1 %). The present study found that 62 % of the adults in the sample had scores above the clinical cut-off on the LSAS, suggesting a possible presence of SAD. Significant positive associations between AQ and LSAS were found in the existing litterature as well as in the present study. Conclusion: SAD is more prevalent in adults with ASD. This may in part be explained by poor social skills combined with insight. High AQ-scores may reflect insight in adults with ASD, which could explain the association between AQ and LSAS. However, the results are limited and preliminary.

3 Tak Tusind tak til alle undersøgelsens deltagere! Uden jer havde det ikke været muligt at skrive denne afhandling. Mange tak til de tre kvinder, der har formidlet kontakten til undersøgelsens deltagere: Linda Bjerg, Afdelingsleder i AspIT Østjylland, Helle Rødbro, Afdelingsleder i Bagland Randers, og Louise Schwartz Nielsen, Initiativtager til Netværk for Autistiske Kvinder. Tak til Emilie Jakobsen, en ung kvinde med ASF, som har givet mig tilladelse til at bruge hendes flotte tegning som forsideillustration. Tak til Esben Hougaard for kyndig vejledning. Tak til min lille familie, Derry og Aidan I er min inspiration, min energi og mit anker.

4 Indholdsfortegnelse DEL 1: TEORETISK OG EMPIRISK BAGGRUND... 1 Kapitel 1: Indledning Introduktion Problemformulering Metode og struktur Afgrænsning... 4 Kapitel 2: Autismespektrumforstyrrelse Introduktion Autismens historie Nyeste udvikling: ICD-10 og overgangen fra DSM-IV-TR til DSM Diagnostiske kriterier i DSM Prævalens Forløb og konsekvenser Komorbiditet Ætiologi Genetik Risikofaktorer Neurologiske abnormaliteter Psykologiske teorier om ASF Nedsat Theory of Mind Svag central kohærens Nedsatte eksekutive funktioner Nedsat social motivation Opsamling Kapitel 3: Social angst Introduktion Social angst fra adaptiv mekanisme til klinisk lidelse Diagnostiske kriterier i DSM Prævalens, forløb og konsekvenser Social angst kontinuum Kapitel 4: Systematisk litteraturgennemgang: Forekomst af SAL hos personer med ASF samt sammenhæng mellem autistiske træk og social angst symptomer Introduktion Forekomst af SAL hos personer med ASF Søgekriterier, inklusionskriterier og hits Karakteristika ved de inkluderede studier Resultater Sammenhæng mellem autistiske træk og social angst symptomer Søgekriterier, inklusionskriterier og hits Karakteristika ved de inkluderede studier Resultater Opsamling... 41

5 DEL 2: EMPIRISK UNDERSØGELSE OG DISKUSSION Kapitel 5: Empirisk undersøgelse: Forekomst af SAL samt sammenhæng mellem autistiske træk og social angst symptomer hos voksne med ASF Introduktion Metode Deltagere Måleinstrumenter Fremgangsmetode Statistiske analyser Resultater Deltagerkarakteristika Forekomst af SAL og social angst symptomer Autistiske træk Overordnet sammenhæng mellem autistiske træk og social angst symptomer Sammenhæng mellem specifikke autistiske træk og social angst symptomer Sammenhæng mellem autistiske træk og social angst i forskellige situationer Opsamling Kapitel 6: Diskussion Introduktion Diskussion af fund Forekomst af SAL hos voksne med ASF Overordnet sammenhæng mellem autistiske træk og social angst symptomer Sammenhæng mellem specifikke autistiske træk og social angst symptomer Sammenhæng mellem autistiske træk og social angst i forskellige situationer Kønsforskelle Undersøgelsens begrænsninger og styrker Opsamling Generel diskussion Mulige årsager til social angst hos voksne med ASF Social angst en komponent ved ASF eller komorbid SAL? Betydningen af selvindsigt Betydningen af ToM Betydningen af social motivation Mulige årsager til SAL hos voksne med ASF Diagnostiske overvejelser Kapitel 7: Konklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Spørgeskemaer i SurveyXact Bilag 2: Den danske udgave af AQ Bilag 3: AQ-subskalaer og scoringsnøgle Bilag 4: s til AspIT Bilag 5: Kontakt til Bagland Bilag 6: Kønsopdelte scatterplots AQ Total og LSAS Total

6 DEL 1 TEORETISK OG EMPIRISK BAGGRUND 1

7 KAPITEL 1 INDLEDNING 2

8 1. Introduktion Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der ses hos ca. 1 % af befolkningen (APA, 2013). Forstyrrelsen er karakteriseret ved mangler i social kommunikation og interaktion samt indsnævrede, repetitive mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter (APA, 2013). Social angst beskrives i DSM-5 som et kendetegn ved ASF, men indgår ikke som et diagnosekriterium (APA, 2013). Det er derfor interessant at undersøge, hvor udbredt patologisk social angst socialangst (lidelse) (SAL) i DSM-5 er hos personer med ASF. En række studier har undersøgt forekomsten af SAL hos børn (se van Steensel, Bögels, & Perrin, 2011 for review), men kun få har undersøgt forekomsten hos voksne. Idet ASF typisk er en livslang lidelse (Elsabbagh, et al., 2012; APA, 2013), og SAL samtidig ofte debutterer i ungdomsårerne (Kessler, Berglund, Demler, Jin, Merikangas, & Walters, 2005a; Wittchen & Fehm, 2003), er det relevant at undersøge forekomsten af SAL hos voksne med ASF. Autistiske træk findes i varierende grader i normalbefolkningen (Ronald & Hoekstra, 2011), og flere studier har fundet en sammenhæng mellem sådanne træk og social angst symptomer hos normaludviklede voksne (se f.eks. Freeth, Bullock, & Milne (2013) og Kitazoe, Inoue, Izumoto, Kumagai, Terada, & Fujita (2014)). En undersøgelse af, hvorvidt der ligeledes findes en sådan sammenhæng hos voksne med ASF, vil kunne bidrage til yderligere forståelse af forholdet mellem ASF og social angst. 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående vil nærværende afhandling søge at besvare følgende problemformulering: 1. Er forekomsten af SAL højere hos voksne med ASF end hos normaludviklede voksne? Hvilke mulige årsager findes der i så fald? I hvilke tilfælde er det relevant at diagnosticere komorbid SAL hos voksne med ASF? 2. Findes der en sammenhæng mellem autistiske træk og social angst symptomer hos voksne med ASF? Hvordan kan en sådan sammenhæng i så fald forklares? 3

9 1.2 Metode og struktur Problemformuleringen vil blive besvaret ved brug af relevant psykologisk teori og empiri, herunder en empirisk undersøgelse gennemført af afhandlingens forfatter til formålet. Afhandlingen består af to dele. Del 1 udgør afhandlingens teoretiske og empiriske baggrund. Her redegøres først for ASF med fokus på de diagnostiske kriterier samt associerede karakteristika ved forstyrrelsen. Dernæst følger en redegørelse for social angst, med vægt på om SAL adskiller sig kvalitativt fra social angst i bred forstand. Del 1 afsluttes med en systematisk litteraturgennemgang af studier, der har undersøgt forekomsten af SAL hos personer med ASF og/eller sammenhængen mellem autistiske træk og social angst symptomer hos normaludviklede voksne eller voksne med ASF. Del 2 indledes med afhandlingens empiriske undersøgelse. På baggrund af et sample bestående af 66 voksne med ASF undersøges forekomsten af SAL, samt hvorvidt der findes en sammenhæng mellem social angst symptomer og autistiske træk blandt denne population. Derefter følger en diskussion af undersøgelsens resultater. Disse sammenholdes med tidligere fund, hvorefter de søges forklaret ved inddragelse af teoretisk viden om såvel ASF som social angst. Undersøgelsens begrænsninger pointeres løbende. Afhandlingen afsluttes med en konklusion, hvor spørgsmålene i problemformuleringen bliver besvaret direkte. 1.3 Afgrænsning Fokus for afhandlingen er voksne med ASF. En stor del af studierne på området har imidlertid undersøgt børn, hvorfor disse inddrages, hvor det er relevant. Mange af de beskrevne karakteristika ved ASF gør sig gældende for både børn og voksne, hvorfor der her henvises samlet til personer med ASF. Benævnelserne han og hun bruges skiftevis i eksempler på typisk adfærd hos personer med ASF mhp. at illustrere, at forstyrrelsen ses hos begge køn. Med mindre andet specificeres gælder eksemplerne for begge køn. Afhandlingen tager udgangspunkt i DSM-5 kriterierne for både ASF og SAL. ICD-10 og DSM-IV-TR diagnoser inden for autismespektret nævnes dog, hvor det er relevant. 4

10 KAPITEL 2 AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSE 5

11 2. Introduktion I dette kapitel redegøres for autismespektrumforstyrrelse (ASF). Kapitlet indledes med et kort, historisk oprids og en gennemgang af ASF s udvikling i de to diagnosesystemer The International Classification of Diseases (ICD) og Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). Der argumenteres for valget om at tage udgangspunkt i DSM-5 kriterierne for ASF, og disse kriterier redegøres indgående for. Efterfølgende redegøres for lidelsens prævalens, det typiske forløb samt komorbiditet. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for ætiologien samt psykologiske teorier om ASF. 2.1 Autismens historie Ordet autisme (afledt af det latinske auto, som betyder selv) anvendtes for første gang i starten af 1900-tallet af Eugen Bleuler. Autisme henviste i denne sammenhæng til det at være mentalt afskåret fra omverdenen og optaget af egen fantasiverden, og Bleuler anså dette for at være et symptom ved skizofreni (Rosenbaum, 2007). Den moderne betydning af autisme introduceredes i 1940 erne af Leo Kanner. Kanner anvendte her ordet autisme i beskrivelsen af en gruppe børn, som udviste social tilbagetrukkenhed, manglende eller begrænset talesprog, stereotypiske bevægelser samt en tvangspræget insisteren på bestemte rutiner og uforanderlighed (Frith, 2010; Ryhl, 2012; Mash & Wolfe, 2016). Uafhængigt af dette beskrev Hans Asperger i samme periode en række børn, der ligeledes havde sociale og kommunikative vanskeligheder. Beskrivelserne var dog forskellige på en række centrale punkter. Kanner antog bl.a., at afvigelserne ville være åbenlyse inden 3-års alderen, mens Asperger formodede, at de først ville blive tydelige i den senere barndom. Begge mente dog, at vanskelighederne måtte være medfødte (Ryhl, 2012; Mash & Wolfe, 2016; Frith, 2010). Disse beskrivelser har dannet grundlag for nyere tids forståelse af autisme (Ryhl, 2012; Verhoeff, 2013). Autisme blev officielt en del af diagnosesystemet The International Classification of Diseases (ICD) i 1967, da Infantile autism, som tog udgangspunkt i Kanners beskrivelser, blev optaget i ICD-8. Tretten år senere blev den tilsvarende Autistic Disorder første gang beskrevet i diagnosesystemet Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 3. udgave (DSM-III). Asperger s Syndrome, der selvsagt tog udgangspunkt i 6

12 Aspergers beskrivelser, blev optaget i den 10. udgave af ICD i 1992, mens den tilsvarende Asperger s Disorder blev optaget i DSM-IV i 1994 (Brynskov, 2015; Volkmar, 1998). 2.2 Nyeste udvikling: ICD-10 og overgangen fra DSM-IV-TR til DSM-5 Aktuelt anvendes de diagnostiske kriterier fra ICD-10 eller DSM-5, når en person skal diagnosticeres med autisme. DSM-5 er udgivet i 2013, og de diagnostiske kriterier beskrevet heri bygger på nyeste forskning og viden om autisme (Happé, 2011). DSM-5 kriterierne vurderes derfor at være mest relevante for denne afhandling, og disse vil således blive redegjort indgående for i det kommende afsnit. Imidlertid anvendes ICD-10 fortsat i Danmark, hvorfor ICD-10 diagnoserne inden for autismespektret bl.a. inddrages i afhandlingens empiriske undersøgelse (kapitel 5). Det er derfor relevant med en overordnet redegørelse for autismespektret, som det fremgår af ICD- 10. Derudover har størstedelen af forskningen på autismeområdet taget udgangspunkt i diagnoserne beskrevet i DSM-IV-TR, hvorfor det ligeledes er relevant at redegøre kort for disse. I nedenstående redegøres således for autismespektret som beskrevet i ICD-10 og DSM- IV-TR. I forlængelse heraf redegøres for de væsentligste ændringer fra DSM-IV-TR til DSM-5 og baggrunden herfor. I ICD-10 klassificeres 8 diagnoser som Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F84- gruppen) (WHO, 2012). Af disse anses fem typisk for at være en del af autismespektret: F84.0 infantil autisme, F84.1 atypisk autisme, F84.5 Aspergers syndrom, F84.8 andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser og F84.9 gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (Hansen, Schendel, & Parner, 2015). Infantil autisme er karakteriseret ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikationsfærdigheder og ved begrænset, stereotypt repetitiv adfærd (WHO, 2012, s. 163). For at blive diagnosticeret med infantil autisme må de pågældende vanskeligheder have været til stede inden 3-års alderen. Hvis dette alderskriterium ikke er opfyldt, kan diagnosen atypisk autisme i stedet stilles. Denne diagnose kan også anvendes, hvis personen kun har vanskeligheder med to af de tre områder, der er karakteristiske for infantil autisme (dvs. socialt samspil, kommunikationsfærdigheder eller begrænset, repetitiv adfærd) (WHO, 2012). Aspergers syndrom er ligeledes karakteriseret ved vanskeligheder med socialt samspil og begrænset, repetitiv adfærd, men adskiller sig fra infantil autisme ved, at der ikke ses sprolig forsinkelse eller forsinkelse af den kognitive udvikling (WHO, 2012). I praksis har Aspergers 7

13 syndrom derfor ofte repræsenteret den højtfungerende ende af autismespektret (Volkmar, 1998). De sidste to diagnoser (F84.8 og F84.9) er ikke uddybet i ICD-10, men de stilles som navnene antyder når der er tale om en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der ikke opfylder kriterierne for de øvrige diagnoser (WHO, 2012; Ryhl, 2012). I DSM-IV-TR findes i tre diagnoser inden for autismespektret: Autistic Disorder (svarende til infantil autisme i ICD-10), Asperger s Disorder (svarende til Aspergers syndrom i ICD-10) og Pervasive Developmental Disorder Not Otherwise Specified (svarende til de øvrige tre diagnoser i ICD-10) (APA, 2000; Brynskov, 2015). I den nyeste udgave af manualen, DSM-5, er de førnævnte diagnoser samlet under én diagnose: Autism Spectrum Disorder (på dansk autismespektrumforstyrrelse, herefter benævnt ASF). Baggrunden for denne nye klassifikation var forskning, som pegede på, at de tidligere diagnoser blev anvendt inkonsekvent. Man fandt i flere studier, at personer diagnosticeret med Asperger s Disorder, ikke adskilte sig afgørende fra personer diagnosticeret med Autistic Disorder, såfremt de havde tilsvarende IQ og befandt sig på samme udviklingsniveau. Det vurderedes derfor at være mere relevant at betragte autisme på et samlet spektrum, hvor vanskelighederne kan variere og manifestere sig på forskellige måder hos forskellige individer samt hos den samme person over tid (Happé, 2011; Verhoeff, 2013; Rutter, 2013). I tråd med dette omtaler DSM-5 mere eksplicit, hvordan vanskelighederne kommer til udtryk hos voksne, end sin forgænger (APA, 2013; APA, 2000). Denne afhandling tager derfor udgangspunkt i DSM-5 kriterierne og benævnelsen ASF. I afhandlingen indgår studier, der anvender DSM-IV-TR diagnoserne. Benævnelsen ASF anvendes ligeledes i omtalen af disse studier, med mindre de specifikke diagnoser vurderes at have særlig relevans. I det følgende afsnit redegøres indgående for de diagnostiske kriterier for ASF i DSM Diagnostiske kriterier i DSM-5 Ifølge DSM-5 er ASF kendetegnet ved vanskeligheder inden for to domæner: A) vedvarende mangler i social kommunikation og interaktion samt B) indsnævrede, repetitive mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter (APA, 2013). De diagnostiske kriterier er opstillet i tabel 1. 8

14 Tabel 1: Diagnostiske kriterier for autismespektrumforstyrrelse A. Vedvarende mangler i social kommunikation og social interaktion på tværs af forskellige sammenhænge, som viser sig aktuelt eller i forhistorien ved følgende (eksemplerne er illustrative, ikke udtømmende): 1. Mangler i social-emotionel gensidighed, som spænder fra fx afvigende social tilnærmelse og manglende evne til normal frem og tilbage -konversation til reduceret deling af interesser, emotioner eller affekt eller manglende evne i forhold til at igangsætte eller reagere på sociale interaktioner. 2. Mangler i den nonverbale kommunikative adfærd, som bruges til social interaktion, der spænder fra fx dårligt integreret verbal og nonverbal kommunikation til afvigende blikkontakt og kropssprog eller mangler i forhold til at forstå og bruge gestus og totalt fravær af ansigtsmimik og nonverbal kommunikation. 3. Mangler i udviklingen, vedligeholdelsen og forståelsen af sociale relationer, der spænder fra fx vanskeligheder med at tilpasse adfærd til forskellige sociale kontekster til vanskeligheder i forhold til at deltage i forestillingslege eller at skabe venskaber og fravær af interesse for jævnaldrende. Specificer aktuel sværhedsgrad: Vurdering af sværhedsgraden er baseret både på den sociale kommunikationsnedsættelse og de indsnævrede, repetitive adfærdsmønstre (se Tabel 2). B. Indsnævrede, repetitive mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter, som manifesterer sig aktuelt eller i forhistorien ved mindst 2 af følgende (eksemplerne er illustrative, ikke udtømmende): 1. Stereotype eller repetitive motoriske bevægelser, brug af objekter eller tale (fx simple motoriske stereotypier, at stille legetøj i rækker eller vende og dreje objekter, ekkolali, idiosynkratiske fraser). 2. Modstand mod forandringer, ufleksibel fastholden af rutiner eller ritualiserede mønstre af verbal eller nonverbal adfærd (fx voldsom frustration ved små ændringer, vanskeligheder ved skift, rigidt tankemønster, hilserutiner, behov for at tage samme rute eller spise samme slags mad hver dag). 3. Tydeligt indsnævrede, intense interesser, der er afvigende i forhold til intensitet eller fokus (fx stærk tilknytning til eller optagethed af usædvanlige objekter, overdrevent indskrænkede eller gentagelsesprægede interesser). 4. Hyper- eller hyporeaktivitet i forhold til sensorisk input eller usædvanlig interesse i omgivelserne (fx tydelig mangel på reaktion ved smerte/temperatur, afvigende respons i forhold til specifikke lyde eller tekstur, overdreven lugten til eller berøring af objekter, visuel fascination af lys eller bevægelse). Specificer aktuel sværhedsgrad: Vurdering af sværhedsgraden er baseret både på den sociale kommunikationsnedsættelse og de indsnævrede, repetitive adfærdsmønstre (se Tabel 2). C. Symptomerne skal være til stede i den tidlige barndom (men bliver måske først tydelige, når de sociale krav overstiger personens begrænsede evner, eller de kan være maskeret af tillærte strategier senere i livet). D. Symptomerne forårsager klinisk signifikant funktionsnedsættelse i sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige sammenhænge. 9

15 E. Disse forstyrrelser kan ikke bedre forklares ved intellektuel funktionsnedsættelse (intellektuel udviklingsforstyrrelse) eller generel udviklingsforsinkelse. Intellektuel funktionsnedsættelse og autismespektrumforstyrrelse ses ofte samtidig; for at stille komorbide diagnoser med hensyn til autismespektrumforstyrrelse og intellektuel udviklingsforstyrrelse skal den sociale kommunikations niveau ligge under personens generelle udviklingsniveau. Bemærk: Personer med tidligere dokumenterede DSM-IV-diagnoser i form af autistisk forstyrrelse, Aspergers syndrom eller gennemgående udviklingsforstyrrelse, uspecificeret, skal tildeles diagnosen autismespektrumforstyrrelse. Personer, som har markante mangler i forhold til social kommunikation, men hvor symptomerne ikke ellers opfylder kriterierne for en autismespektrumforstyrrelse, bør vurderes i forhold til diagnosen social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse. Specificer hvis: Med eller uden ledsagende intellektuel funktionsnedsættelse Med eller uden ledsagende sprogforstyrrelse Forbundet med en kendt medicinsk eller genetisk lidelse eller miljømæssige faktorer (Kodningsnote: Brug en supplerende kode til at identificere den associerede medicinske eller genetiske lidelse). Forbundet med anden neuroudviklings-, psykisk eller adfærdsmæssig forstyrrelse (Kodningsnote: Brug supplerende kode(r) til at identificere de(n) associerede neuroudviklings-, psykiske eller adfærdsmæssige forstyrrelse(r).) Med katatoni (henvis til kriterierne for katatoni forbundet med anden psykisk lidelse). (Kodningsnote: Brug supplerende kode [F06.1] Katatoni forbundet med autismespektrumforstyrrelse for at indikere tilstedeværelsen af komorbid katatoni). (APA, 2014, s ) Manglerne i social kommunikation og interaktion kan komme til udtryk ved sproglige vanskeligheder i varierende grad. Manglende talesprog ses hos en del på spektret, men vanskelighederne kan også manifestere sig i nedsat sprogforståelse eller afvigende sprogbrug. Personer med ASF anvender eksempelvis sjældent billedlig tale eller metaforer, men er i stedet meget konkrete (APA, 2013; Ryhl, 2012). I de tilfælde, hvor der øjensynligt ikke er sproglige vanskeligheder, vil kommunikationen alligevel være påvirket. Ofte ses udpræget envejskommunikation fremfor egentlig dialog. Nogle personer med ASF kan eksempelvis tale længe og indgående om særinteresser, uden at bemærke at emnet keder modparten. Hertil kommer, at de sjældent vil tage initiativ til en samtale for samtalens skyld sproget bruges i højere grad instrumentelt (f.eks. for at bede om en bestemt genstand) end socialt, da det at udveksle følelser og tanker ikke tillægges stor værdi. Den gensidighed, der normalvis karakteriserer kommunikation, er således begrænset hos personer med ASF (APA, 2013; Ryhl, 2012). Kropsprog såsom øjenkontakt og gestikulation (at pege mv.) er ligeledes 10

16 afvigende. Endelig ses vanskeligheder ift. sociale relationer i varierende grad, f.eks. manglende interesse i venskaber eller manglende indsigt i passende opførsel i forskellige situationer de såkaldte sociale spilleregler (APA, 2013). De indsnævrede, repetitive mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter kan ligeledes manifestere sig i varierende grader og på flere områder (se tabel 1). Mange på spektret har snævre særinteresser, som de går ekstremt højt op i, og/eller som er atypiske i deres fokus (APA, 2013; Ryhl, 2012). De kan eksempelvis samle på fødselsdage og derfor udspørge alle, de møder, om deres fødselsdato og fødested. Andre har mere ordinære og alderssvarende interesser (computerspil, samlekort mv.), men dyrker disse med en grad af intensitet, der er afvigende. Overdreven præference for ensartethed og rutiner er ligeledes karakteristisk for mange på spektret (APA, 2013; Ryhl, 2012). Dette kan komme til udtryk ved voldsomme reaktioner, når der sker noget uventet samt behov for indgående kendskab til dagens aktiviteter. En del på spektret oplever endvidere sensorisk over- eller underfølsomhed, herunder særligt overfølsomhed over for lyde, hvilket kan betyde, at de skærmer sig ved hjælp af høreværn, når de er ude blandt andre mennesker (APA, 2013; Ryhl, 2012). Endelig ses ofte stereotyp eller repetitiv adfærd, herunder rokken og basken med hænderne (APA, 2013). Som det fremgår af ovenstående beskrivelser, er der stor variation i graden af vanskeligheder inden for de to domæner, hvilket afspejler, at der netop er tale om et spektrum af forstyrrelse. Af denne grund skal sværhedsgraden specificeres separat for hvert domæne. Sværhedsgraden er opbygget omkring det aktuelle støttebehov. Ved diagnosticering kan personer med ASF således vurderes at have brug støtte på 3 niveauer (se tabel 2). Diagnosen kan desuden specificeres ift. intelligensniveau, sproglige vanskeligheder og komorbiditet med anden lidelse (APA, 2013). 11

17 Tabel 2: Sværhedsgrader for autismespektrumforstyrrelse Sværhedsgrad Social kommunikation Indsnævret, repetitiv adfærd Niveau 3 Kræver meget omfattende støtte Alvorlige begrænsninger i forhold til verbale og nonverbale sociale kommunikationsfærdigheder, som forårsager en svær funktionsnedsættelse, meget begrænset initiering af sociale interaktioner og minimal respons på sociale udspil fra andre. Kan fx være en person, der kun har få ords forståelig tale, og som sjældent igangsætter interaktion, og når han eller hun gør det, er tilnærmelserne usædvanlige og alene for at opfylde behov; responderer kun på meget direkte social henvendelse. Ufleksibel adfærd (har ekstremt svært ved at klare ændringer) eller anden indsnævret/ repetitiv adfærd, der i markant grad svækker funktionen på alle områder. Stor frustration/ vanskelighed ved ændringer i fokus eller handling. Niveau 2 Kræver omfattende støtte Niveau 1 Kræver støtte Markante begrænsninger med hensyn til verbale eller nonverbale sociale kommunikationsfærdigheder; social funktionsnedsættelse er tydelig selv med passende støtte; begrænset initiering af sociale interaktioner og reduceret eller afvigende respons på sociale udspil fra andre. Kan fx være en person, som kun bruger simple sætninger, og hans eller hendes interaktion er begrænset til afgrænsede specielle interesser, ligesom personen har en markant særpræget nonverbal kommunikation. Uden passende støtte forårsager de sociale kommunikationsvanskeligheder åbenlys funktionsnedsættelse. Vanskeligheder ved at igangsætte sociale interaktioner og tydelige eksempler på atypisk eller mislykket respons på andres sociale udspil. Kan synes at have en nedsat interesse i sociale interaktioner. Kan fx være en person, som evner at tale i fulde sætninger og engagere sig i kommunikation; men hvor frem og tilbage -konversationen med andre slår fejl, og hvor forsøg på at skabe venskaber er særpræget og typisk mislykkes. Ufleksibel adfærd (har svært ved at klare ændringer) eller anden indsnævret/repetitiv adfærd forekommer hyppigt nok til at være tydelig for den tilfældige iagttager og forstyrrer funktionsevnen i forskellige sammenhænge. Frustration og/eller vanskeligheder ved at ændre fokus eller handling. Ufleksibel adfærd forårsager signifikant forstyrrelse i funktionsevnen i en eller flere sammenhænge. Vanskeligheder ved skift mellem aktiviteter. Problemer med at organisere og planlægge vanskeliggør uafhængighed. (APA, 2014, s. 85) 12

18 2.4 Prævalens Epidemiologiske studier har gennem tiderne fundet varierende prævalens for ASF. Et af de første studier på området blev gennemført af Lotter (1966), hvis sample bestod af ca britiske børn i alderen 8-10 år. Ud af disse identificerede han 32 autistiske børn, svarende til en prævalens på 4,1 pr (Lotter, 1966; Frith, 2005). Til sammenligning fandt et nyere review af epidemiologiske studier gennemført over hele verden i perioden en median prævalens for ASF på 62 pr (Elsabbagh, et al., 2012), og det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterede for nylig en prævalens på hele 146 pr (Christensen, et al., 2016). Samlet set estimeres i dag en prævalens på ca. 1 % af populationen (APA, 2013). Af ovenstående forekommer der umiddelbart at være sket en stigning i antallet af estimerede og diagnosticerede tilfælde. Dette understøttes af førnævnte review, der fandt en korrelation mellem antallet af estimerede tilfælde og året for publikation. Med andre ord har nyere studier generelt fundet højere prævalens end ældre, og der ses således en stigning af tilfælde (Elsabbagh, et al., 2012; Frith, 2010). Derudover anvendte et dansk studie data fra Det Psykiatriske Centralregister mhp. at undersøge diagnostiserede tilfælde af ASF blandt alle danske børn født i 1990 erne. Forfatterne fandt bl.a., at det samlede antal tilfælde var signifikant højere for børn født i , end for børn født i (Atladóttir, Parner, Schendel, Dalsgaard, Thomsen, & Thorsen, 2007). Stigningen menes at kunne tilskrives flere faktorer. Som tidligere beskrevet er de diagnostiske kriterier for ASF løbende blevet udvidet og revideret. Eksempelvis blev Aspergers syndrom optaget i ICD-10 og DSM-IV i starten af 1990 erne, hvilket betyder, at flere personer herefter end tidligere kunne få stillet en ASF-diagnose. Dette understøttes af et dansk studie, som fandt, at 33 % af stigningen i Danmark kunne forklares af skiftet fra ICD-8 til ICD-10 (Hansen, Schendel, & Parner, 2015). Studiet fandt desuden, at en væsentlig del af den umiddelbare stigning (42 %) kunne tilskrives ændrede registreringsprocedurer (Hansen, Schendel, & Parner, 2015). Dertil kommer, at der i dag ses en øget bevidsthed om ASF hos såvel fagpersoner som den almindelige borger, hvilket kan betyde, at flere end tidligere bliver henvist til psykiatrisk udredning (Frith, 2010; Brynskov, 2015). Således er der generelt konsensus om, at stigningen ikke skyldes, at der bliver flere og flere personer med ASF de bliver blot i højere grad opdaget, udredt og registreret (Frith, 2005; Brynskov, 2015). 13

19 ASF diagnosticeres hyppigere hos drenge/mænd end hos piger/kvinder. I CDC s epidemiologiske studie fandt man således, at for hver pige, der fik stillet diagnosen, var der tilsvarende 4,5 drenge. Forskellene var mindre blandt dem, der havde komorbid mental retardering (1:3,7), mens de var endnu større blandt de højtfungerende (1:5,1) (Christensen, et al., 2016). En række forskere har peget på, at ASF muligvis manifesterer sig anderledes hos piger og kvinder end hos drenge og mænd, og at de diagnostiske kriterier for ASF i højere grad afspejler den mandlige manifestation. Derudover påpeges det, at piger/kvinder med ASF i højere grad end drenge/mænd er i stand til at maskere og kompensere for deres vanskeligheder. På baggrund heraf argumenteres der for, at en del af kønsforskellen kan tilskrives, at piger og kvinder særligt de med normal til høj intelligens er underdiagnosticerede (se Kirkovski, Enticott, & Fitzgerald, 2013 og Kreiser & White, 2014 for review). 2.5 Forløb og konsekvenser I DSM-5 kategoriseres ASF som en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Karakteristisk for gruppen af neurologiske udviklingsforstyrrelser er, at de typisk manifesterer sig i den tidlige barndom (APA, 2013). I overensstemmelse med dette er det et diagnosekriterium for ASF, at symptomerne har været til stede i den tidlige barndom (kriterie C, se tabel 1) (APA, 2013). I CDC s epidemiologiske studie havde børnene med ASF i gennemsnit fået stillet deres diagnose i 4-års alderen (median age: 50 måneder) (Christensen, et al., 2016). Ofte er symptomer på ASF dog til stede endnu tidligere. En gruppe af forskere gennemså således videooptagelser af otte til ti måneder gamle børn, der senere var blevet diagnosticeret med ASF. De fandt, at det retrospektivt var muligt at identificere afvigende social adfærd allerede på daværende tidspunkt (Werner, Dawson, Osterling, & Dinno, 2000). I visse tilfælde stilles diagnosen dog først i ungdoms- eller voksenalderen. Dette ses oftest blandt personer uden sproglige vanskeligheder eller mental retardering, idet deres vanskeligheder kan skjules med kompenserende strategier i et støttende miljø. Disse personer kan opleve, at de får svært ved at overskue hverdagen, når de bliver mødt med krav om større selvstændighed. Andre voksne opsøger udredning, efter deres børn er blevet diagnosticeret med ASF (APA, 2013; Ryhl, 2012). Det er således muligt at få stillet diagnosen, selvom vanskelighederne ikke har været iøjenfaldende i barndommen. Det er dog påkrævet, at der retrospektivt ikke kan påvises en normal udvikling i form af gode sociale færdigheder 14

20 mv. Ligeledes stilles diagnosen kun, hvis vanskelighederne aktuelt forstyrrer individets daglige funktion (arbejde, sociale relationer mv.) (APA, 2013). Flere longitudinelle studier har undersøgt det typiske forløb for og konsekvenserne af ASF. Magiati, Tay og Howlin (2014) fandt ved et systematisk review af 17 studier, at ASFdiagnosen var forholdsvis stabil voksne diagnosticeret med ASF som børn opfyldte typisk fortsat de diagnostiske kriterier i voksenalderen. Derudover fandt de, at størstedelen af voksne med ASF blev klassificeret som havende et dårligt eller meget dårligt udfald. Det var således de færreste, der var i arbejde eller under uddannelse eller boede selvstændigt (Magiati, Tay, & Howlin, 2014). ASF forstås derfor typisk en livslang forstyrrelse, hvor langt størstedelen har brug for støtte gennem hele livet (Elsabbagh, et al., 2012; APA, 2013). I de fleste tilfælde er symptomerne mest dominerende i barndommen og bliver mindre iøjenfaldende i voksenlivet. Dette skyldes primært, at voksne med ASF ofte tillærer en række kompenserende strategier samt bliver i stand til at undertrykke trangen til repetitiv adfærd. De fleste voksne har dog fortsat behov for struktur og faste rutiner, og deres vanskeligheder kan komme til udtryk i nye situationer, hvor de oplever stor usikkerhed. Dette begrænser deres muligheder for et velfungerende arbejdsliv, idet de fleste stillinger kræver større grad af fleksibilitet (APA, 2013; Ryhl, 2012). Derudover vil deres fundamentale sociale vanskeligheder ofte stå i vejen for langvarige venskaber og parforhold trods en øget interesse for sådanne relationer (Chalfant, 2011). 2.6 Komorbiditet Komorbiditet defineres som tilstedeværelsen af to eller flere lidelser hos den samme person på samme tid (Mannion & Leader, 2013). Personer med ASF har hyppigt forskellige komorbide lidelser såvel somatiske som psykiske (Ryhl, 2012; Mash & Wolfe, 2016; Matson & Goldin, 2013). I nedenstående redegøres udelukkende for psykiatrisk komorbiditet. Mental retardering ses ofte komorbidt med ASF. I CDC s epidemiologiske undersøgelse fandt man således, at 31,6 % havde en IQ 70, og yderligere 24,5 % havde en IQ mellem 71 og 85 (Christensen, et al., 2016). Opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelser (ADHD) forekommer ligeledes komorbidt med ASF, om end omfanget har varieret betragteligt på tværs af studier (fra 14 % til op i mod 78 %) (Gargaro, Rinehart, Bradshaw, Tonge, & Sheppard, 2011; Mannion & Leader, 2013; Hofvander, et al., 2009). I tidligere udgaver af DSM var det ikke muligt at blive diagnosticeret med både ADHD og ASF (Hanson, Cerban, Slater, 15

21 Caccamo, Bacic, & Chan, 2013; Mannion & Leader, 2013). Dette er ændret i DSM-5, der beskriver, at begge diagnoser skal stilles, hvis en person opfylder de diagnostiske kriterier for begge lidelser. Samme princip gælder for øvrige psykiske lidelser (APA, 2013). Foruden ADHD og mental retardering ses komorbide tilstande som bl.a. adfærdsforstyrrelser (Kanne, Abbacchi, & Constantino, 2009; Kaat & Lecavalier, 2013), depression (Hofvander, et al., 2009; Lugnegård, Hallerbäck, & Gillberg, 2011) og angst (Lugnegård, Hallerbäck, & Gillberg, 2011; Mash & Wolfe, 2016; APA, 2013). Sammenhængen mellem ASF og social angst er helt central for denne afhandling, hvorfor den vil blive redegjort for og diskuteret i kapitel 4 og Ætiologi Som tidligere beskrevet var både Kanner og Asperger allerede i 1940 erne overbeviste om, at autisme måtte være medfødt. Ikke desto mindre lagde de begge op til, at relationen mellem mor og barn kunne spille en rolle. Kanner skrev om køleskabsmødre, der fremstod kølige og afmålte i kontakten til deres børn, og helt frem til 1960 erne var det en udbredt opfattelse, at en sådan dårlig kontakt var årsag til autisme. I dag er denne teori komplet afskrevet (Ryhl, 2012; Frith, 2010). En anden fremherskende teori har været, at vaccinationer og i særdeleshed MFR-vaccinen kunne forårsage ASF. Denne teori er ligeledes blevet tilbagevist gentagne gange (Frith, 2010; Frith, 2005; Ryhl, 2012). I det følgende redegøres for den aktuelle viden om ætiologien bag ASF. Først redegøres for genetik og arvelighed, hvorefter der følger en beskrivelse af empirisk fastlagte risikofaktorer. Endelig redegøres for neurologiske abnormaliteter hos mennesker med ASF. Herudover findes der flere psykologiske teorier, der alle forsøger at forklare de autistiske vanskeligheder. Disse vil blive redegjort for særskilt i afsnit Genetik Når man ønsker at undersøge, hvilken rolle genetik spiller for udviklingen af en bestemt psykisk lidelse, tager man typisk udgangspunkt i tvillinge- eller familiestudier. Ved tvillingestudier sammenligner man, hvor hyppigt en psykisk lidelse forekommer hos begge tvillinger, når disse er enten enæggede eller tveæggede. Baggrunden for disse undersøgelser er, at enæggede tvillinger er genetisk identiske med hinanden (100 % delte gener), mens tveæggede tvillinger kun deler omkring 50 % af deres gener. Såfremt enæggede 16

22 tvillinger oftere har den samme lidelse end tveæggede tvillinger, vil dette derfor indikere, at genetik spiller en væsentlig rolle for udviklingen af den pågældende lidelse (Nolen-Hoeksema, 2007). En nyligt publiceret meta-analyse af syv tvillingestudier har fundet en høj grad af arvelighed (64 % til 91 %) ved ASF (Tick, Bolton, Happé, Rutter, & Rijsdijk, 2016). Familiestudier kan ligeledes belyse arveligheden af psykiske lidelser, idet man ved, at familiemedlemmer deler en vis mængde gener. Hvis man således undersøger slægtninge til en person med en bestemt lidelse, vil man kunne finde ud af, om lidelsen (eller subkliniske symptomer) er hyppigere forekommende hos disse slægtninge. I så fald vil dette igen pege på, at genetik spiller en rolle for udviklingen af lidelsen (Nolen-Hoeksema, 2007). En række studier har fundet belæg for en såkaldt bredere autistisk fænotype. Denne betegnelse dækker over et bredere udsnit af befolkningen, som ikke opfylder diagnosekriterierne for ASF, men som er socialt akavede og har lettere, kommunikative vanskeligheder med andre ord har de en række autistiske træk (Mash & Wolfe, 2016; Ronald & Hoekstra, 2011). Familiestudier har fundet, at disse autistiske træk i højere grad ses blandt slægtninge til personer med ASF end hos den øvrige befolkning (Bishop, Maybery, Wong, Maley, & Hallmayer, 2006; Ronald & Hoekstra, 2011; Constantino, et al., 2006). Samlet set peger såvel tvillinge- som familiestudier på, at genetik spiller en afgørende rolle for udviklingen af ASF (Lichtenstein, Carlström, Råstam, Gillberg, & Anckarsäter, 2010). Genetik kan dog ikke være den eneste årsag til ASF, idet der findes enæggede tvillinger, hvor kun den ene lider af ASF (Ronald & Hoekstra, 2011). Fundet af den bredere autistiske fænotype indikerer ligeledes, at andre faktorer spiller en rolle for udviklingen af ASF netop fordi de undersøgte slægtninge ikke har udviklet ASF. En række studier har derfor undersøgt mulige risikofaktorer for udviklingen af ASF. Disse gennemgås i næste afsnit Risikofaktorer Veldokumenterede risikofaktorer for ASF er fremskreden alder hos såvel mor (Sandin, Hultman, Kolevzon, Gross, MacCabe, & Reichenberg, 2012) som far (Lauritsen, Pedersen, & Mortensen, 2005; Parner, et al., 2012), og multiple faktorer ifm. graviditet og fødsel, herunder brug af visse medicinske præparater under graviditeten samt lav fødselsvægt (Gardener, Spiegelman, & Buka, 2011; APA, 2013; Mash & Wolfe, 2016). 17

23 Det er værd at bemærke, at der er tale om miljømæssige faktorer, som er til stede enten før eller lige efter fødslen. Dermed må det igen understreges, at ASF ikke opstår på baggrund af en dårlig mor-barn relation eller andre opvækstvilkår Neurologiske abnormaliteter Som tidligere beskrevet klassificeres ASF som en neurologisk udviklingsforstyrrelse i DSM-5 (APA, 2013). At der grundlæggende er tale om en neurologisk forstyrrelse understreges af bl.a. hjernescanningsstudier, der har fundet en række strukturelle og funktionelle abnormaliteter blandt personer med ASF (Monk, 2008; Mash & Wolfe, 2016). Flere studier har eksempelvis fundet, at hjernen typisk vokser hurtigere blandt børn med ASF. Børnene fødes med hjerner, der er omtrent samme størrelse som normaludviklede børns, men i løbet af de første leveår stiger omfanget voldsomt, hvormed børn med ASF ofte har større hjerner i førskolealderen (se Courchesne, Webb, & Schumann, 2011 og Kirkovski, Enticott, & Fitzgerald, 2013 for review). Det faktum, at selve hjernens struktur er afvigende, er dog ikke ensbetydende med, at personer med ASF ikke kan udvikle sig i en positiv retning. Det er nu veldokumenteret, at hjernen udvikles gennem hele livet, og at bestemte miljøpåvirkninger kan ændre hjernen man taler her om neuroplasticitet (Breedlove & Watson, 2013). I korte træk vil dette betyde, at selvom negative sociale interaktioner ikke som enkeltstående faktor kan medføre ASF hos en person, så vil positive interaktioner kunne have en positiv effekt på udviklingen. Netop derfor er tidlig udredning og intervention afgørende (Wan, et al., 2013; Mash & Wolfe, 2016). 2.8 Psykologiske teorier om ASF Hvor det tidligere afsnit omhandler årsagerne til, at ASF opstår, vil nærværende afsnit have fokus på en række psykologiske teorier om ASF. Som det fremgår af de diagnostiske kriterier, er ASF en kompleks forstyrrelse, der manifesterer sig forskelligt fra person til person. Af denne grund er det usandsynligt at finde frem til én bagvedliggende kernevanskelighed. I stedet vil flere teorier kunne bidrage til en større forståelse af baggrunden for de autistiske vanskeligheder (Ozonoff, Pennington, & Rogers, 1991). I dette afsnit redegøres for fire sådanne teorier, der alle er blevet undersøgt empirisk, og som vurderes at bidrage væsentligt til afhandlingens problemformulering. Disse teorier danner teoretisk grundlag for 18

24 sammenhængen mellem ASF og social angst og dermed også for afhandlingens empiriske undersøgelse og efterfølgende diskussion Nedsat Theory of Mind En af de mest fremherskende psykologiske teorier om ASF omhandler Theory of Mind (ToM). ToM defineres som forståelsen af, at andre mennesker har følelser, tanker, overbevisninger og andre mentale tilstande (Baron-Cohen, Leslie, & Frith, 1985; Frith, 2010; Krøjgaard, 2011). ToM beskrives også lidt forsimpelt som evnen til at foretage tankelæsning, da det bl.a. handler om at have indsigt i, hvad andre (muligvis) tænker (Frith, 2010). Grundlaget for denne teori er et skelsættende studie af Baron-Cohen, Leslie og Frith (1985) omhandlende falske overbevisninger. I studiet præsenterede forfatterne en række børn for to dukker, Sally og Ann. Børnene var opdelt i tre grupper: børn med ASF, børn med Downs Syndrom og normaludviklede børn. Forfatterne udspillede en kort scene med dukkerne, hvor Sally gemte en kugle på én lokation, hvorefter Ann mens Sally var væk flyttede kuglen til en anden lokation. Børnene blev derefter spurgt, hvor Sally ville kigge efter kuglen, når hun vendte tilbage. Såfremt børnene svarede, at Sally ville lede efter kuglen på dens oprindelige lokation, ville det indikere, at børnene havde en forståelse af, at forskellige personer kan have forskellige overbevisninger og at disse overbevisninger spiller en central rolle for menneskers handlinger. Dette var tilfældet for langt størstedelen af de normaludviklede børn og børnene med Downs Syndrom. Flertallet af børnene med ASF sagde derimod, at Sally ville lede på kuglens aktuelle lokation selvom de godt kunne huske, at Sally havde placeret den andetsteds. Dette resultat ledte forfatterne til at konkludere, at børn med ASF mangler ToM (Baron-Cohen, Leslie, & Frith, 1985; Frith, 2010; Krøjgaard, 2011). Senere forskning har i store træk bekræftet Baron-Cohen og kollegers konklusion, om end billedet i dag er mere nuanceret (Tager-Flusberg, 2007). Et studie af børn og unge med ASF (Steele, Joseph, & Tager-Flusberg, 2003) anvendte eksempelvis et større ToM-testbatteri, hvor børnene bl.a. blev bedt om at foretage moralske vurderinger en socialkognitiv opgave, der er meget kompleks (Steele, Joseph, & Tager-Flusberg, 2003; Moran, et al., 2011). Børnene gennemførte test-batteriet to gange med 1 års mellemrum. De fandt, at størstedelen af børnene (70 %) scorede højere ved 2. testning (Steele, Joseph, & Tager-Flusberg, 2003). Et nyere studie har desuden fundet, at de voksne med ASF, som er i stand til at svare rigtigt på 19

25 tests af falske overbevisninger, alligevel oplever vanskeligheder, når de bliver bedt om at foretage moralske vurderinger (Moran, et al., 2011). Samlet set kan det heraf udledes, at ToM kan være til stede i varierende grader og at det løbende udvikles. Det er derfor mere retvisende at sige, at ToM er markant forsinket hos personer med ASF, end at de fuldstændig mangler det om end størstedelen aldrig vil nå samme niveau som normaludviklede (Steele, Joseph, & Tager-Flusberg, 2003; Moran, et al., 2011). Denne forståelse af ToM stemmer overens med DSM-5 s begrebsliggørelse af ASF som en spektrumforstyrrelse nogle personer på spektret vil forventeligt have mere nedsat ToM end andre. Dette underbygges af et studie, som undersøgte forskelle og ligheder blandt børn med ASF som hhv. bestod og ikke bestod en ToM-test. De fandt, at de børn, der ikke bestod testen, havde større sociale og kommunikative vanskeligheder (White, Frith, Rellecke, Al- Noor, & Gilbert, 2014). Nedsat ToM kan forklare en del af de sociale og kommunikative mangler, der ses blandt personer med ASF kriterie A i DSM-5 (APA, 2013; Tager-Flusberg, 2007). Helt grundlæggende kan man forestille sig, at nogle personer med ASF ikke forstår formålet med at kommunikere, fordi de ikke indser, at deres viden og tanker om et emne kan adskille sig fra andres og hvorfor skulle de så tale med dem? (Frith, 2010). Mere diskrete kommunikative afvigelser kan ligeledes forklares ved nedsat ToM. Eksempelvis kan tendensen til at tale indgående om særinteresser i længere tid forklares ved, at individet med ASF ikke har indsigt i, at emnet keder modparten. Modpartens kropssprog trommen med fingrene, vigende øjenkontakt mv. samt forsøg på at afbryde eller skifte emne, vil hurtigt give normaludviklede en forståelse af, at vedkommende ikke er interesseret i at fortsætte samtalen (som reelt set mest er en enetale). Grundet nedsat ToM vil individet med ASF ikke drage denne konklusion han vil i stedet se en række afbrudte bevægelser, som han ikke kæder sammen med en mental tilstand. På denne måde vil individet med ASF kunne fremstå uhøflig eller selvoptaget, fordi han ikke formår at tilpasse interaktion efter andres interesser; han vil tale om dinosaurer, uanset hvem han taler med (Ryhl, 2012). Nedsat ToM kan således forklare en del af de autistiske vanskeligheder. Teorien formår dog ikke at give en forklaring på den stereotypiske og repetitive adfærd, der ses hos mennesker på autismespektret (Tager-Flusberg, 2007), hvorfor det er interessant at se nærmere på andre psykologiske teorier om ASF. 20

26 2.8.2 Svag central kohærens Central kohærens er tendensen til at frasortere specifikke detaljer til fordel for overordnede helheder og mønstre. Hos normaludviklede individer ses central kohærens allerede fra 1-års alderen (Berk, 2009). Personer med ASF har derimod en tendens til udpræget detaljefokus og kan dermed siges at have en svag central kohærens. Ifølge teorien om svag central kohærens, er det denne særlige måde at bearbejde informationer på, som adskiller personer med ASF fra normaludviklede (Frith, 2010; Frith, 2005; Ryhl, 2012). Denne teori understøttes af studier, som gentagne gange har fundet, at personer med ASF generelt klarer sig bedre på tests, hvor detaljefokus kan være en fordel (Happé & Frith, 2006). Det gælder eksempelvis for en test, hvor man skal finde en skjult figur, der er indlejret i en større figur (Embedded Figures Test) (Happé & Frith, 2006; Frith, 2005). En anden forsøgsopstilling har undersøgt, hvordan personer med ASF klarer sig på en opgave, hvor konteksten er afgørende. Forsøgspersonerne bliver her bedt om at oplæse en række sætninger, hvori der indgår ord, som har to betydninger og kan udtales på to måder homografer (Ryhl, 2012). Et dansk eksempel kunne være ordet kost: Han fejede gangen med en kost kontra Hun spiste en sund og varieret kost. Korrekt udtale vil i et sådan tilfælde være kontekstafhængig. Flere studier har fundet, at personer med ASF i mindre grad end normaludviklede lader udtalen afhænge af sætningens betydningsgivende indhold (Happé, 1997; Jolliffe & Baron-Cohen, 1999; López & Leekam, 2003). Dette støtter således op om teorien om svag central kohærens: individer med ASF fokuserer på detaljer fremfor helheder. Andre studier har dog fundet, at personer med ASF ér i stand til at se helheder særligt hvis de eksplicit bliver bedt om det (se Happé & Frith, 2006 for review). Dermed bliver der i højere grad tale om en kognitiv bias end en svaghed, og for nogle individer med ASF vil deres sans for detaljer endda kunne være en styrke (Happé & Frith, 2006; Frith, 2010). Teorien om svag central kohærens kan delvist forklare en række af de vanskeligheder, der ses blandt personer med ASF. Overdrevent detaljefokus vil kunne medføre kommunikative vanskeligheder i form af lange enetaler om en uvæsentlige, usammenhængende detaljer. Dette vil naturligt påvirke det sociale samspil med andre, hvormed den svage centrale kohærens vil kunne begrænse evnen til at danne venskaber (Ryhl, 2012). Dertil kommer, at en manglende evne til at opfatte sammenhænge og helheder vil betyde, at verden opleves kaotisk. En sådan fragmenteret oplevelse vil kunne føre til, at en person med ASF isolerer sig fra omverden for at undgå det øgede stressniveau, der er forbundet med at være i 21

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Behov for et system, der kigger på flere niveauer! Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser Handlemuligheder hos unge og voksne Torben Isager Psykiatriformidlingen, Frederiksberg 3-5 % ADHD 1 % ASF Uddannelsesforbundet

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge

Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge Autisme Spektrum Forstyrrelser Screening og Diagnostik AUTISME PERSONALETRÆF Cand.Psych., ph.d.-studerende Cathriona Cantio Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge SRS (SCQ & M-CHAT) 1 Social

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter Autismespektret og nyt diagnosesystem Før og efter Indtil 1971 blandes autisme med skizofreni Childhood schizophrenia Infantile psychosis Autism/Autistic disorder ICD-10 1990/95 og DSM-IV 1994 : Gennemgribende

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) jf. DSM-5 (Udkommet 2013): 1 A. Et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet som forstyrrer funktion

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

De nye diagnosekriterier

De nye diagnosekriterier De nye diagnosekriterier Au8sme personale træf 2015 Psykolog og ph.d.- studerende 1 Leo Kanner (1943) Historisk rids Hans Asperger (1944) 3 Diagnosesystemer ICD WHO Gælder for hele verden Anvendes som

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Problemer med autismebegrebet?

Problemer med autismebegrebet? Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2

Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2 Bragt i Autismebladet, 2010, nr. 1. Indhold Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2 Indledning... 2 ADOS og ADI-R i den diagnostiske proces... 2

Læs mere

Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys

Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys af Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykolog Offentliggjort i Autismebladet nr. 3 1998 Indledning

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Information om Autisme hos voksne

Information om Autisme hos voksne Information om Autisme hos voksne Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er autisme? 05 Hvad er årsagen til autisme? 05 Hvordan stilles diagnosen autisme?

Læs mere

WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller

WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller Autismespektrumforstyrrelser. Program Hvad kan vi gøre Den neuropsykologiske værktøjskasse Hvad er ADHD og ASF Pernille

Læs mere

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse?

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? Autoriseret psykolog Ditte Rose Andersen Intensive Interaction Danmark AARHUSKONFERENCEN OM AUTISME OG ADHD

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil

Læs mere

EUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00.

EUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00. Komplekse autismetilstande: Når autismeperspektiv og autismepædagogik ikke rækker - en temadag om Gua-diagnosen og andre blandingstilstande ved autismespektrum forstyrrelser Niels Bilenberg Niels Bilenberg

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål!

Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål! Miljø Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål! Neurologiske forskelle Hjerne Kognitive vanskeligheder Tænkning Adfærdsmæssige symptomer

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere