Efterfølgende har vi afsnittene 1 4 underbygget argumenterne dybere:

Transkript

1 Hørslev & Solbjerg, d.28/ Att: Laura Hay Rådmand for Teknik og Miljø Århus Kommune Kære Laura Hay Mange tak for dit svar vedrørende kæmpevindmøller ved Hørslev. Vi er meget glade for, at du behandler vore indsigelser og henvendelser med så stor alvor. Bekymringen for alvorlige og sundhedsskadelige støjgener for naboer til de påtænkte kæmpevindmøller, deler vi med borgere i Solbjerg, Herskind, Hørslevbole, Skovby Nord og Hørslev. Derfor har vi i Hørslev-gruppen og Solbjerg-gruppen indledt et samarbejde om nedenstående anbefaling, som vi tillader os at fremsende i håb om, at du, Teknisk Udvalg og Byrådet vil tage dem med i Jeres overvejelser. Du skriver, at Århus Kommune arbejder "med planlægning for opstilling af store vindmøller på grundlag af de grænseværdier for støj, der officielt er gældende". Vi går ud fra, at du og forvaltningen i Teknik og Miljø er bekendt med den usikkerhed, der hersker på området for lavfrekvent støj fra store vindmøller. Vi har i begge vore grupper, truffet et klart valg om, at vore argumenter skal bero på valideret viden og ikke skræmmekampagner. Derfor har vi intensivt søgt, at skaffe os indsigt i såvel dansk som international forskning på området. De mange undersøgelser peger entydigt i retning af, at kæmpevindmøller har meget alvorlige konsekvenser for beboerne i nærområderne. På den baggrund anmoder vi om, at møllerne tages helt af bordet, idet vi håber, at byrådet vil vægte den allerede opnåede viden, til fordel for de to områders borgere. Vi har i nedenstående anbefaling resumeret vore argumenter. Efterfølgende har vi afsnittene 1 4 underbygget argumenterne dybere: 1. Manglende støjsikkerhedsmargin ved projektering 2. Dansk viden om vindmøller og lavfrekvent støj 3. Usikkerhed vedr. måling af lavfrekvent støj 4. Utilstrækkelige grænseværdier for vindmøllestøj og sundhedsrisici [1]

2 Anbefaling fra Hørslev- og Solbjerg-gruppen På baggrund af vores gennemgang af dansk og international viden vedr. vindmøllestøj af både lav- og normofrekvent karakter, opfordrer Hørslev- og Solbjerg-gruppen hermed Århus Kommune til helt at stoppe planerne om etablering af industrielle vindmøller så tæt på beboelse. Dette begrunder vi med følgende: Projekterne i Hørslev og Solbjerg er projekteret med en yderst begrænset støjsikkerhedsmargin på blot 0,5 og 0,3dB(A). Dette er bestemt ikke tilstrækkeligt og tager hverken højde for, at vindmøllerne slides med tiden og dermed vil udsende mere støj, eller den individuelle støjvariation, der er fra vindmølle til vindmølle af samme fabrikat og model. Endelig er der heller ikke taget højde for usikkerheden ved beregning vha. WindPRO-softwaren. Dette betyder, at vindmøllerne vil have mere end svært ved at overholde gældende dansk støjlovgivning. (Se afsnit 1) Vindmøller støjer ofte meget mere om natten end om dagen jf. Van den Bergeffekten. Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge dette. Det er urimeligt at etablere industrielle vindmøller tæt på boliger, inden denne problemstilling er belyst grundigt. Støjer vindmøllerne mere om natten, kan de kræves nedtaget eller helt stoppet om natten. (Se afsnit 4) Der er urimelig megen usikkerhed om, hvorvidt dansk lovgivning for lavfrekvent støj kan overholdes i de nærmeste boliger. Miljøstyrelsens egne tal fra 2006, Deltas rapport fra 2008 samt Ålborg Universitets rapport fra 2010, viser alle, at grænseværdien på 20dB(A) er overtrådt. Usikkerheden skal komme borgeren til gode. (Se afsnit 2 og 3) De danske støjgrænser for vindmøllestøj er ikke differentieret fra dag til nat. Således er naboerne til vindmøllestøj ikke beskyttet på samme måde, som det er tilfældet for andre danske borgere, der udsættes for støj. Dette er ikke rimeligt. (Se afsnit 4) Støjgrænseværdierne på 44dB(A) ved 8m/s ligger 9dB(A) over det anbefalede niveau, hvis man vil projektere vindmøller og undgå støjrelateret helbredspåvirkning, jvf Kampermann & James (Se afsnit 4) Seriøse udenlandske undersøgelser samt danske erfaringer tyder på, at vindmøllestøj kan medføre forstyrret nattesøvn hos en væsentlig andel af befolkningen inden for en radius af halvanden til to kilometer fra vindmøllen. Forstyrrelser af nattesøvnen skal tages alvorligt. Der er meget stærk videnskabelig evidens, der peger på en lang række af markante negative helbredspåvirkninger som følge af forstyrret nattesøvn. (Se afsnit 4) Århus Kommune bør fastholde sine egne målsætninger fra Kommuneplanen 2009: A) Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode [2]

3 miljøer. B) Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Århus Kommune er formentlig klar over, at kommunen ifølge Planloven gerne må kræve større afstand mellem vindmøller og beboelse end minimumskravet på fire gange møllens højde. Frederikshavn Kommune stiller f.eks. et afstandskrav på minimum 1 km, og de sundhedsvidenskabelige anbefalinger, vi har set, er alle fra 1,5 km og opefter. Den samme mulighed er gældende i forhold støjgrænser, hvor kommunen gerne må sætte mere restriktive støjgrænser end det minimum, som miljøstyrelsen har sat. Med venlig hilsen Jens Laurids Jensen Formand for Hørslev-gruppen Gunner N. Thomassen Formand for Solbjerg-gruppen [3]

4 1. Manglende støjsikkerhedsmargin ved projektering I de konkrete vindmølleprojekter, som Ecopartner ønsker at etablere ved hhv. Hørslev og Solbjerg, er der udført en række støjberegninger med WindPro-softwaren. Hørslev- og Solbjerg-gruppen har fået adgang til disse støjberegninger efter regler om aktindsigt. Vi vil i den forbindelse gerne påpege, at Ecopartners forslag til vindmølleopstilling ved Hørslev og Solbjerg vil have overordentlig svært ved at overholde de officielle grænser for vindmøllestøj. Der er hverken taget højde for den anbefalede sikkerhedsmargin fra Danmarks Vindmølleforening på 2dB eller for den individuelle variation, der er i støjudsendelse fra mølle til mølle af samme model og fabrikat. Der er heller ikke taget højde for usikkerheder i selve støjberegningen af WindPro-softwaren. Af Faktablad P7- Støj fra vindmøller, udgivet af Danmarks Vindmølleforening står følgende: Det er klogt at have en ekstra margin - f.eks. 2 db(a) - i forhold til støjgrænsen, når møllens placering vælges. En vindmølle skal ikke kun overholde støjbekendtgørelsens krav på opstillingstidspunktet, men i hele møllens levetid. Når møllen først er stillet op, og det måske senere viser sig, at den støjer mere end tilladt, kan det være besværligt eller umuligt at støjdæmpe den effektivt. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelser og meddele påbud i henhold til støjbekendtgørelsen. I rapporten Lavfrekvent støj fra store vindmøller af Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen står følgende: Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den anvendes ofte ikke. For at tage højde for variationer mellem forskellige eksemplarer af samme møllemodel, bør der anvendes et højere lydeffektniveau ved projektplanlægning. Ifølge IEC TS , skal fabrikanterne specificere værdier, som er 1,645 gange standardafvigelsen mellem møller højere end middelværdien af møller af den givne model. Broneske 2 påpegede, at mølleproducenterne ofte specificerer værdier, som ikke har den sikkerhedsmargin, der er angivet i IEC TS Forfatterne af denne rapport har også det indtryk, at minimumsafstande til boliger ofte beregnes ud fra støjdata, der mangler en passende sikkerhedsmargin. Brug af data uden sikkerhedsmargin som for eksempel middelværdier for en given møllemodel, målinger fra en enkelt mølle, eller bedste gæt for fremtidens vindmøller giver i princippet en sandsynlighed på 50 %, for at 1 IEC TS , Wind turbines Part 14: Declaration of apparent sound power level and tonality values, International Technical Commission, Geneva, S. Broneske, Comparison of Wind Turbine Manufacturers Noise Data for Use in Wind Farm Assessments, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, [4]

5 den/de faktisk opførte vindmølle(r) vil udsende mere støj end antaget, og at støjgrænserne vil blive overskredet, hvis projektet er planlagt lige til grænsen. I VVM-redegørelsen Vindmøller ved Rens Hedegård Plantage, Aabenraa Kommune (September 2009) er der anvendt edb-programmet WindPRO til beregning af støjforhold. Altså det samme program, som Ecopartner anvender til sine beregninger. Om disse beregninger skrives der i VVM-redegørelsen: Begge beregningsmetoder er dog behæftet med en samlet usikkerhed på +/- 2 db(a) Hørslev Ved beregningerne i Hørslev er der i pkt. L blot 0,5dB(A) sikkerhedsmargin ved 8m/s. Forslagets modelberegning af støjniveauet ved en vindstyrke på 8m/s viser et vindmøllestøjniveau over 40 db ved mange ejendomme i den vestlige del af Hørslev. Vi mener ikke, dette boligområde kan karakteriseres som det "åbne land", hvorfor den officielle støjgrænse ved disse ejendomme ikke er 44dB, men 39 db ved en vindstyrke på 8 m/s. Solbjerg Ved beregningerne i Solbjerg er der i byområdet ved Astrup markeret med pkt. N blot 0,3dB(A) sikkerhedsmargin ved 6m/s. Således må der ved begge projekter i hhv. Hørslev og Solbjerg udtrykkes stor bekymring om den manglende sikkerhedsmargin, som blot er på hhv 0,5 og 0,3dB(A). Dette er langt fra anbefalingen fra Danmarks Vindmølleforening på 2dB, som skal sikre at vindmøllen overholder støjkravene i hele vindmøllens levetid. Ecopartner har videre ikke angivet, at de støjdata, der ligger til grund for støjberegningerne overholder de internationale standarder i IEC TS Ecopartners beregninger tager således ikke højde for de individuelle variationer, der kan være fra vindmølle til vindmølle selv af samme model og fabrikat. Endelig angiver Ecopartner ikke, hvilken grad af usikkerhed, der er forbundet med støjberegningerne med WindPRO-softwaren. Denne mangel på realistiske sikkerhedsmarginer i forbindelse med projektering vil uden tvivl medføre, at vindmøllerne vil overtræde den gældende danske lovgivning. Herefter kan det vise sig at være besværligt eller umuligt at støjdæmpe den effektivt jf. faktabladet fra Danmarks Vindmølleforening. Ønsker Århus Kommune at gennemføre en projektering af vindmøller ved Hørslev og Solbjerg, der er på projekteringstidspunktet ikke overholder de anbefalede sikkerhedsmarginer? Og som med stor sikkerhed ikke vil overholde de danske støjgrænser i vindmøllernes hele levetid? [5]

6 2. Dansk viden om vindmøller og lavfrekvent støj I rapporten "Lavfrekvent støj fra store vindmøller" 3, Prof. Henrik Møller, Ålborg Universitet fra Juni 2010, nævnes i konklusionen: Resultaterne bekræfter den hypotese, at spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad i frekvens med stigende møllestørrelse. Den lavfrekvente relative andel af den udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW) end for små vindmøller (< 2 MW). Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har et udendørs A-vægtet lydtrykniveau på 44 db, det maksimale i den danske regulering af støj fra vindmøller, er der risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs... Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle i støjen ved naboerne Ifølge Miljøstyrelsen har alle undersøgelser vedrørende lavfrekvent støj vist, at vindmøller, der overholder grænseværdierne iht. Vindmøllebekendtgørelsen, ligeledes overholder deres anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj (20dB(A) 4 ). Denne udlægning blev præciseret d.6/ , hvor Miljøstyrelsen med overskriften Ubegrundet frygt for lavfrekvent støj fra store vindmøller i et brev, noterede sig, at...når vindmøllerne overholder bekendtgørelsens støjgrænser, forventes støjen ikke at overstige Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj. Miljøstyrelsens konklusioner baseres bl.a. på en mindre undersøgelse fra 2005, der er publiceret i Notat - Lavfrekvent støj fra vindmøller pr. 31 maj I denne undersøgelse blev det udendørs støjniveau målt og herefter blev mængden af indendørs lavfrekvent støj beregnet, jvf Hurtigfærgebekendtgørelsen. Vindmøllerne, der indgik i undersøgelsen havde en effekt på mellem 850kW og 1.5MW. Konklusionen var, at når det udendørs støjniveau ramte 44dB(A) (= det højest tilladelige for bygninger i det åbne land ved 8m/s), så var det beregnede niveau af indendørs lavfrekvent støj på 20dB(A). Altså lige præcis på grænsen. Tager man udgangspunkt i usikkerhederne i beregningen (konfidensintervallet) vil dette med sikkerhed inkludere de 20dB(A) dvs. at det beregnede indendørs lavfrekvente støjniveau ikke statistisk signifikant adskiller sig fra grænseværdien. Det kan således ikke udelukkes, at grænseværdien på 20dB(A) er overtrådt i Miljøstyrelsens egne tal. Dette er tilsyneladende også tilfældet. Ålborg Universitet skriver som svar på denne undersøgelse: Men der er her tale om en gennemsnitlig kurve for flere vindmøller, og de originale data viser reelle overskridelser i af de gennemregnede eksempler. Jeg tror, den enkelte borger er mere interesseret i, om støjen fra den aktuelle mølle overskrider grænsen, end om møller i gennemsnit gør det [6]

7 Videre læner Miljøstyrelsen sig op af Deltas rapporter Low frequency Noise from large Wind Turbines der er delt op i en række underrapporter. (Alle er tilgængelige på Deltas hjemmeside. 7 ) Rapporten har undersøgt progressionen af støj og lavfrekvent støj fra 3 vindmøller ved Høvsøre forsøgsstation: Vestas V100, Siemens S2.3 og S3.6 alle store vindmøller med en effekt > 2MW. Der refereres til den konkluderende rapport: Low Frequency Noise from Large Wind Turbines Summary and Conclusions on Measurements and Methods. : a) På figure 19 s.35, ses at lydspektret på 4x møllehøjde klart er venstre-forskudt mod mere lavfrekvent støj når vindmøller >2MW sammenlignes med små vindmøller <200kW. Der er ikke signifikant forskel på >2000MW og intermediær-grupperne, men dette kan muligvis være et power-problem og måleusikkerheder ift lavfrekvent støj. Dette tyder på at vindmøllestørrelsen (effekten) har betydning fra graden af lavfrekvent støj. b) På table 3 s.36 (vist ovenfor) ses beregnede niveauer af lavfrekvent støj indendørs ved forskellige størrelser af vindmøller (<200kW, kW, kW og >2000kW). Beregningerne forudsætter, at vindmøllerne står i en afstand på 4x møllehøjde og støjniveauet er på det maksimale 44dB(A) ved 8m/s. Der ses tydeligt en stigning i lavfrekvent støj (L palf Inside) jo større vindmøllernes effekt er. Store vindmøller udsender altså mere lavfrekvent støj til deres naboer end små vindmøller. Ydermere er støjniveauet ved vindmøller >2000kW på 23.7dB(A) altså 3.7dB(A) mere end grænseværdien på 20dB(A). Der har dog været målt på prototyper, hvor der var problemer med rene toner fra gearene. Har Vestas og Siemens fået dette rettet vil det udsendte lavfrekvente støj falde med ca. 3dB(A) dB = 20.7dB(A) er stadig over grænseværdien på 20dB(A). c) Ydermere tager disse beregninger udgangspunkt i de middelværdier for lydisolering, der er fundet i Deltas delrapport Measurements of Sound Insulation of Facades. Disse middelværdier er væsentlig større end de korrektionsværdier, der findes i Hurtigfærgebekentgørelsen 8. Dette betyder, at der trækkes et større antal db fra udendørsværdien, end det f.eks. var tilfældet i Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2005/06. Følgelig er der en væsentlig risiko for, at det indendørs niveau af lavfrekvent støj underestimeres. d) På figur 14 s. 30 ses en måleserie udført hos en nabo til Høvsøre, der har til formål at finde frem til, hvilken del af støjen, naboen opfatter som generende. På figuren ses et dyk i 40Hz-frekvensen, da naboen går fra generet til ikke-generet. Dvs. at lavfrekvent støj i dette tilfælde forårsager annoyance [7]

8 Konklusionen på disse data fra Deltas rapport fra 2008 må være, at: a. Store vindmøller udsender mere lavfrekvent støj end små vindmøller, når der sammenlignes på en afstand sv.t. 4x møllehøjde og ved et udsendt støjniveau på 44dB(A). b. Grænseværdien for lavfrekvent støj om natten på 20dB(A) er overtrådt, da de store prototype-vindmøller selv efter korrektion for problemerne med gear-relateret rentone-støj; udsender 20.7dB(A) lavfrekvent støj. c. Da der er meget stor forskel fra hus til hus og fra rum til rum jf. Deltas delrapport Measurements of Sound Insulation of Facades. Derfor vil anvendelse af middellydisoleringsværdier i forbindelse med beregning af det indendørs støjniveau, medføre en underestimering af den lavfrekvente støj hos en betragtelig andel af de støjramte boliger. Der bør i stedet benyttes individuelle korrektionsværdier for hver enkel ejendom. Alternativt kan man benytte de mere konservative korrektionsværdier fra Hurtigfærgebekendtgørelsen. d. Der blev konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen og forekomsten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af vindmøllerne. Sammenfatningen på denne gennemgang af dansk viden indenfor lavfrekvent støj må være, at der hersker en del akademisk uenighed mellem bl.a. Miljøstyrelsen og uvildige forskere fra Ålborg Universitet. Ålborg Universitet melder klart ud: Der er et problem med lavfrekvent støj hos naboer til store vindmøller. Miljøstyrelsen mener ikke, at der er noget problem med lavfrekvent støj; selvom både Deltas målinger fra 2008 og Miljøstyrelsens egne beregninger fra 2005/2006 viser klare overtrædelser af den danske grænseværdi for lavfrekvent støj på 20dB(A). Vi kan kun gisne om, hvorfor Miljøstyrelsen ikke forholder sig mere kritisk til deres egne tal. Det er klart holdningen fra Hørslev- og Solbjerg-gruppen, at disse usikkerheder om gældende danske grænseværdier for lavfrekvent støj bliver overholdt eller ej, skal komme borgeren til gode. Vi finder det ikke rimeligt, at evt. fejlfortolkninger af objektive data, kan medføre etablering af industrielle vindmøller, der ikke overholder gældende dansk lovgivning for lavfrekvent støj hos deres naboer. [8]

9 3. Usikkerhed vedr måling af lavfrekvent støj Megen af usikkerheden med lavfrekvent støj kan direkte relateres til usikkerheder i de måletekniske forhold. Jf. høringsnotat om Høring af forslag til justering af metode til måling af lavfrekvent støj og infralyd pr. 11. Marts I dette høringssvar angav Aalborg Universitet bl.a.: Aalborg Universitet bemærker i sit høringssvar, at målemetoden som anvises i Miljøstyrelsens orientering giver forkerte værdier og ikke måler det, personer udsættes for, og at de forkerte værdier altid er for lave, aldrig for høje. Universitetet tager udgangspunkt i, at der er enighed om at måleresultatet skal svare til det højeste lydtryk, der findes indenfor rummets opholdsarealer. Den anviste metode kan fungere, hvis den generede person er i stand til præcist at udpege målepositioner, men det er normalt ikke tilfældet. Da man ikke ved, om den generede person kan udpege de rigtige punkter præcist eller ej, er metoden ikke brugbar. Til dette bemærkede Miljøstyrelsen: Miljøstyrelsen finder ikke grundlag for at ændre den hidtil anbefalede målemetode til det forslag, Aalborg Universitet har stillet. Dette på trods af, at forskere ved Aalborg Universitet og Göteborg Universitet i den peerreviewed artikel: Indoor Measurements of Noise at Low Frequencies Problems and Solutions 10 (Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, vol 26, number ), har sammenlignet den gældende danske metode for måling af lavfrekvent støj med den svenske metode samt den metode, som Aalborg Universitet har udviklet. Resultatet er, at den svenske metode rammer ret pænt, mens den danske skyder langt under målet. Den måler typisk mellem 5 og 10 decibel forkert, og næsten udelukkende for lavt. Det svarer til en styrke, der opfattes fra to til fire gange lavere, end den, der reelt forekommer i de undersøgte rum. I artiklens konklusion står bl.a. : With the Danish Method, the corner measurement completely fails to serve its purpose. However, the method as a whole can still work well, provided that the complainant can appoint precise measurement positions, where the sound is loudest/most annoying. If this precondition is not fulfilled, which is often the case, the Danish method has significant uncertainty and risk of giving results substantially below the target. As an alternative, it is proposed to use the power average of measurements in four three-dimensional corners of a room. This is an easy and straightforward method, which seems to give reliable results close to the proposed target ea68e967b.html [9]

10 Der kan således stilles spørgsmål ved, om Miljøstyrelsen har et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at fastholde deres nuværende og muligvis utidssvarende metoder til at måle lavfrekvent støj. 4. Utilstrækkelige grænseværdier for vindmøllestøj og sundhedsrisici Det er alment videnskabeligt accepteret, at vindmøllestøj er mere generende for naboerne end f.eks. støj fra biler, tog og fly. Dette er bl.a. undersøgt i den svenske forsker Eja Pedersens arbejde, som er publiceret i en peer-reviewed artikel med titlen Perception and annoyance due to wind turbine noise a dose response relationship, (J. Acoust. Soc. Am. 116 (6), December 2004). Samme billede vises i Deltas rapport: Low Frequency Noise from Large Wind Turbines A procedure for evaluation for the audibility for low frequency sound and a literature study. Figurerne ovenfor viser graden af gene ( annoyance ) i forhold til støjniveau for forskellige støjkilder. Figurerne er taget fra hhv. Eja Pedersens artikel samt Deltas rapport. Det ses tydeligt, at vindmøllestøj er mere generende end andre støjkilder, når der sammenlignes ved samme støjniveau. DANSKE STØJREGLER ANNO 2010 Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage kl kl kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 db 45 db 40 db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db Boligområder, almen flyveplads, flystøj (start og landing) 45 db 40 db 35 db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse, togstøj 45 db 40 db 35 db Naboer til vindmøller i "det åbne land" * 44 db 44 db 44 db Naboer til vindmøller i "støjfølsom arealanvendelse" * 39 db 39 db 39 db * ved vindhastighed på 8 m/s [10]

11 På trods af dette faktum er der langt mindre restriktive regler i Vindmøllebekendtgørelsen når vindmøllestøj sammenlignes med støj fra andre lydkilder. (Se tabellen ovenfor.) Specielt den manglende differentiering fra dag til aften til nat gør vindmøllestøjen endnu mere generende for naboer. Denne manglende differentiering vil uden tvivl medføre en relativ større grad af annoyance, når det er nat. Som tidligere nævnt kører vindmøllen i døgndrift... I modsætning til de fleste virksomheder er der altså intet håb om at støjen ophører til "fyraften". (citat fra Deltas tidligere rapport, Genevirkning af støj fra vindmøller, ) Kritikken af de danske støjgrænser har været rejst flere gange, bl.a. i interview af professor Henrik Møller i JP-århus d. 10/ : Hvis der skal være en forskel på, hvor meget vindmøller og industri må støje, burde det nærmere være omvendt. Der er ikke belæg for at sige, at støj fra vindmøller generer mindre end anden støj snarere tværtimod, «konstaterer professor i akustik ved Aalborg Universitet Henrik Møller. Civilingeniør Jesper Mogensen fra Miljøstyrelsen forklarede i JP Århus i går (red, 9/11-10) forskellen på de to grænseværdier med, at der er forskel på de to typer støj og måden, som de måles på.»men det er rent vrøvl. Måling af støj kan ikke gradbøjes. Decibel (db) er en objektiv måleenhed. 39 db er fuldstændig det samme, hvad enten det kommer fra en vindmølle eller en industrivirksomhed, «siger Henrik Møller, der har arbejdet med og forsket i støj gennem et langt liv.»derimod kan der være forskel på, hvordan folk opfatter støjen. Undersøgelser viser, at vindmøllestøj virker mere generende for folk. Der skal altså færre db støj fra vindmøller til for at give folk den samme gene som fra anden støj. Det ville Jesper Mogensen have vidst, hvis han havde læst sin videnskabelige litteratur«de konkrete danske erfaringer med støj fra industrivindmøller findes i en artikel fra Århus Stifttidende, d.7/ med overskriften Vi kan ikke få vores nattesøvn :»Lige nu har jeg ikke sovet i tre nætter i træk, fordi vinden er i denne retning,«fortæller Gitte Slæbæk Nielsen, der aldrig mere har vinduet åbent i soveværelset. Det er Anja Skovø Jørgensen også for længst holdt op med.»det er forfærdeligt om sommeren.«også Susanne Lohmann har store problemer med nattesøvnen. Fælles for de tre kvinder er, at mølle-støjen vækker dem mange gange i løbet af natten.»man bliver tappet for energi, «siger Susanne Lohmann.»Om natten bliver lyden af møllerne tydeligere end om dagen, fordi luften bliver fugtig, og derved presses lyden ned mod jorden,«fortæller Gitte Slæbæk Nielsen.»Vi flyttede på landet for at få ro, men det er der ikke mere, «konstaterer Anja Skovø Jørgensen. Gitte Slæbæk Nielsen og hendes mand Jens Peter kæmpede indædt imod, at de to møller skulle stilles op.»men da det blev besluttet, at møllerne skulle op og man begyndte at bygge dem, tænkte jeg lidt, nå ja, så må vi se, om det bliver så galt. Men det blev det - værre end jeg havde frygtet.«erfaringer fra Tåsinge med forstyrret nattesøvn underbygges af resultaterne i bl.a. seriøse forskningsarbejder som den svenske doktorafhandling Human reponse to wind turbine [11]

12 noise perception, annoyance and moderating factors 11 (Eja Pedersen, 2007) samt den store hollandske undersøgelse WINDFARM perception - Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents 12 (Frits van Berg, juni 2008). I begge videnskabelige arbejder findes, at vindmøllestøj kan resultere i forstyrret nattesøvn, selv på ganske moderate støjniveauer. Forstyrrelser af nattesøvnen skal tages alvorligt. Der er meget stærk videnskabelig evidens, der peger på en lang række af markante negative helbredspåvirkninger, der er direkte forbundet med forstyrret nattesøvn. Der kan nævnes øget risiko for stress, depression, koncentrationsbesvær, fedme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertesygdom. Forstyrret nattesøvn kan således bl.a. føre til: 2,08x øget risiko for sukkersyge (<7 vs 8 timers søvn) 13 2,2x øget risiko for hjertesygdom (<5 vs 7 timers søvn) 14 26% øget dødelighed (<7 vs 8 timers søvn) 15 En hollandsk undersøgelse Effects of the wind profile at night on wind turbine sound udført af Van den Berg i har undersøgt, hvordan de meteorologiske forhold om natten påvirker støjniveauet fra vindmøller. Resultaterne er slående. measurements show that the wind speed at hub height at night is up to 2.6 times higher than expected, causing a higher rotational speed of the wind turbines and consequentially up to 15 db higher sound levels, relative to the same reference wind speed in daytime. Vindmøllerne larmer altså op til 15dB mere om natten pga. ændrede meteorologiske forhold. I Danmark måler man ikke støj om natten, og alle støjberegninger er foretaget på modeller, der er baseret på dag-data. Således må man forvente en væsentlig underestimering af det reelle støjniveau om natten. Miljøstyrelsen anerkender disse fund. Således udtaler Jesper Mogensen sig til JP Århus d. 9/ : Forskellen kan skyldes meteorologiske ændringer, som har betydning for støjens udbredelse. Noget tyder på, at disse ændringer typisk optræder om natten. Undersøgelsen skal også klarlægge, hvor tit de optræder. Miljøstyrelsen har dog ikke meldt ud, hvornår en sådan undersøgelse forventes afsluttet. En gruppe af amerikanske støjeksperter har i 2008 fremlagt reviderede støjgrænseværdier for at forebygge støjrelaterede helbredsrisici i forbindelse med etablering af store industrielle vindmøller Sleep duration as a risk factor for incident type 2 diabetes in a multiethnic cohort * 2009 * Beihi DA 14 Sleep duration and cardiovascular disease: National Health Interview Survey * 2010 * Sabanayagam 15 Sleep and mortality: a population-based 22-year follow-up study * 2007 * Hublin C 16 Effects of the wind profile at night on wind turbine sound * 2003 * G.P. van den Berg [12]

13 Rapporten The How to Guide to Siting Wind Turbines to Prevent Health Risks from sound (Kampermann & James, 2008) konkluderer bl.a.: a) Støj skal generelt være <35dB(A) op til 30m fra enhver bolig b) Lavfrekvent støj skal være L eqc -L 90A <20dB Vi i Hørslev- og Solbjerg-gruppen finder det urimeligt, at vi som evt. kommende naboer til store industrielle vindmøller i megawatt-klassen ikke er beskyttet som andre medborgere i Danmark, når det gælder støj om natten. Vi er bekymrede over denne manglende differentiering mht støjniveauer fra dag til nat, der er gældende i vindmøllebekendtgørelsen. De gældende danske grænseværdier for vindmøllestøj om natten er på 44dB(A) ved 8m/s ved boliger i det åbne land. Det er hele 9dB(A) over den anbefalede grænseværdi i rapporten fra Kampermann & James. 9dB(A) og svarer til et 3 gange højere lydtryksniveau. Endvidere viser den hollandske undersøgelse Effects of the wind profile at night on wind turbine sound, at vindmøller støjer op til 15dB mere om natten pga ændrede meteorologiske forhold. Miljøstyrelsen anerkender dette, men afventer egne undersøgelser. Vi finder det ikke rimeligt at opstille vindmøller, inden Miljøstyrelsen har afklaret denne problemstilling. Det kan vise sig, at vindmøllerne ikke vil overholde selv de 44dB(A) om natten. Således vil vindmøllerne være i direkte modstrid med gældende dansk lovgivning og kan kræves nedtaget. Erfaringerne fra Tåsinge taler sit tydelige sprog. Det samme gør store seriøse udenlandske undersøgelser som bl.a. Human reponse to wind turbine noise perception, annoyance and moderating factors og WINDFARM perception - Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents. Vindmøllestøj medfører søvnforstyrrelser hos en del af naboerne. Spørgsmålet er bare, hvor stor en andel, der vil opleve disse gener. Søvnforstyrrelser er forbundet med en øget risiko for en lang række af alvorlige tilstande og sygdomme. Vi ønsker ikke at blive udsat for søvnforstyrrelser pga planlægning, der udnytter støjgrænserne til det yderste. Vi mener ikke, at en sådan planlægning stemmer overens med Århus Kommunes vision om»sundhedspolitik med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme«. [13]