Matematik-morgener Af Ole Skovsmose og Mikael Skånstrøm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik-morgener Af Ole Skovsmose og Mikael Skånstrøm"

Transkript

1 Matematik-morgener Af Ole Skovsmose og Mikael Skånstrøm Line er midt i en drøm om sin nye danseserie, da vækkeuret ringer. Hun får med besvær viklet sig ud af den varme dyne og famler efter det stadigt højere bippende ur. Lyset trænger gennem træpersiennerne, rammer det digitale ur, der viser, at klokken nu er 6:16. Hun trykker den røde kontakt ned og sætter uret tilbage på kommoden. Hun kommer til at sætte uret på hovedet og registrerer, at nu står der pludselig 9:19. Når man altså lige ser bort fra det med det blinkende kolon, tænker hun og smutter tilbage i sengen. Det er tirsdag, og Line kommer i tanker om den seddel, hun har fået af sin matematiklærer:»matematik-morgener«stod der. Fra det øjeblik, hun vågner, og frem til det første modul slutter klokken 9:30, skal hun iføre sig de imaginære matematikbriller og se sin verden gennem dem. Fra nu af, og til hun møder klokken 8:00, skal hun registrere og notere det, hun laver, med henblik på at bearbejde oplysningerne matematisk og formidle dem på et stykke A3-papir. Godt tilpas under dynen kigger hun sig omkring. Lyset falder i brede striber på den lyse væg for enden af hendes seng. Er de mon parallelle, tænker hun. Og uret - hvor mange klokkeslæt kan egentlig læses på hovedet? Eller hvor mange er det samme bagfra - det hedder et palindrom, har hun lært for nylig. Hun bladrer lidt i det tegneseriehæfte, hun har liggende ved siden af sengen. Det er Steen og Stoffer i en engelsk udgave: There's Treasure Everywhere. Line kan godt lide engelsk, og hun har været i London flere gange. Hun lytter til husets lyde. Det lyder ikke, som om nogen af de andre er stået op. Så er badeværelset ledigt! Hun går på toilettet, børster tænder og lukker op for det varme vand i brusekabinen. Da hun et kvarter senere låser døren op, står hendes far og tripper utålmodigt udenfor. - Husk nu at vi skal spare på vandet, formaner han. - Hvor meget vand brugte jeg mon? tænker Line, mens hun tørrer sit hår med den larmende hårtørrer - 50 liter, 100 liter, mere? Line tager sit kladdehæfte og skriver»h2o - toilet, vask, bad«. Så tilføjer hun»klokken og tiden«. Hun ser på uret, der stadig står på hovedet. Det, hun nu ser, giver ingen mening - hun vender det: klokken er 6:40. På den midterste hylde i skabet ligger en stak trøjer i mange forskellige farver. Hun vælger den blå med mønstret, der ligner et månelandskab. Den passer til de slidte cowboybukser. Hun når lige at tænke, at der må være mange muligheder for at sammensætte påklædningen - rigtig mange. Men det kommer jo også lidt an på farverne og på, hvad der er på mode lige nu. Nede i køkkenet hælder hun guldkornene

2 op i den dybe tallerken. Hun hælder letmælk ud over dem, og mens hun spiser, sidder hun og vender og drejer pakken. Her kan hun læse, hvor meget energi, der er i guldkorn. Hun skriver»kulhydrat, protein og fedt«i sit hæfte. Hun skriver også»alt mit tøj«. Hvor meget fylder sådan en pakke, og hvor meget karton skal der mon bruges, tænker hun. Og hvorfor er den ikke cylinderformet som en dåse? Line når frem til busstoppestedet samtidig med bussen præcis 714 skridt efter, hun forlod hoveddøren. Det 715. skridt tager hun op i bussen, hvor hun viser sit månedskort. På det bageste sæde fisker hun sit hæfte frem og skriver»714«og»månedskort og rabatkort og billetter«. Hun ankommer til skolen 10 minutter i 8, og propper en 2-krone i automaten, der kvitterer med en kop brændende varm kakao, som hun holder med det yderste af fingrene helt oppe på kanten. Kan hun mon nå at drikke den inden klokken 8? Man må jo ikke have kakao med ind i klassen. Hun sætter sig ved et af de små blanke caféborde og skriver i sit hæfte:»bustid«og»kakao- priser, rumfang, temperatur«. Line møder matematiklæreren på vej ind i klassen. Han kigger på hendes krus. Jeg skal bruge det til min matematikmorgen, siger hun og smiler. Inde i klassen sidder de fleste elever med notater om noget af det, de har brugt tid på om morgenen. De fleste handler naturligt nok om badeværelset og vejen til skolen. Så nu er det bare om at få noget»matematik ud af det«. Men helt så enkelt er det jo alligevel ikke. Situationen denne morgen er et godt eksempel på det spændingsfelt, der er mellem færdigheder og anvendelse - hvor anvendelse er motivation for færdigheder, som er forudsætning for anvendelse, som er motivation for færdigheder som er forudsætning... I grupper sammenligner eleverne nu deres notater. De beholder matematikbrillerne på og kommer med ideer til hinanden. Notaterne omformuleres til spørgsmål, og Line skriver de matematiske områder, hun umiddelbart synes passer til, i en parentes bagefter. De finder frem til følgende spørgsmål: parallelle linier (geometri) hvor mange klokkeslæt kan læses palindromt? hvor mange klokkeslæt kan læses på hovedet? (mønster, symmetri) Lines plakat - Der er matematik overalt.

3 hvor meget vand bruger et toilet - en tandbørstning - et bad? (rumfang, liter) hvor mange tøj kombinationer kan Line lave? (kombinationer, sandsynlighed) hvor mange meter er 714 skridt? (meter) kan man leve sundt af guldkorn? (procenter) kan man spare emballage ved at pakke guldkorn i en dåse? (rumfang og overflade) hvor meget sparer Line ved at have et månedskort (kroner) hvor hurtigt kører bussen? (hastighed, målestok) hvad tjener man på kakao? (priser, kroner) hvornår kan kakaoen drikkes? (temperatur) kan kruset have en anden facon? (rumfang) En sådan morgen med matematikbriller på kan man vel godt forestille sig? Men hvad kunne meningen være med et sådant forløb? Det ser ud til, at Line blev optaget af forløbet, og man kan også forestille sig, at Lines gruppe blev optaget af at formulere spørgsmålene i fællesskab. Forløbet kan have mening for eleverne, i hvert fald som en slags motivation. Men har forløbet nu også mening, matematisk set? Der er matematik overalt! Denne iagttagelse er gjort i mange sammenhænge. Påstanden kan henvise til en iagttagelse af det informationssamfund, som konstrueres om ørerne på os. Man kan ikke forestille sig nogen computer i funktion, uden at der er matematik i anvendelse. Man kan ikke sende en , uden at meddelelsen bliver kodet, sendt og afkodet. Sådanne transformationer er baseret på matematik. Man kan ikke sende en SMS-besked, uden at der er geometri på spil. Man kan dårligt forestille sig en økonomisk beslutning, hverken i et firma eller på nationalt plan, uden at der ligger matematiske kalkulationer bag. Enhver form for kvalitetskontrol hviler på et matematisk grundlag. Overvejelser over hvor troværdig en udtalelse fra en stikprøve eller en række stikprøver kan være, bygger på matematik. Management-beslutninger er som regel baseret på matematiske modeller. Sikkerheden af økonomiske transaktioner i elektronisk form bygger på moderne kryptografi, der er en matematisk disciplin. Og stadig gælder det, at vi ikke kan få øje på en ingeniørmæssig konstruktion, uden at der er matematik bag. Vi er måske ikke vant til at se matematik bag alle sådanne fænomener. Men tager man matematik-briller på, så har man muligheder for at få øje på matematik overalt. Er det interessant at kunne få øje på matematik overalt? Fra et teoretisk perspektiv er det ganske interessant, for det er en måde at se og forstå vores hverdag på. Dermed kan man fremhæve, at matematik er en afgørende ressource for handlinger og beslutninger, der er med til at forme vores hverdag. Matematik er ikke blot et beskrivelsesværktøj, det er også en ressource. Og uanset, om man kalder samfundet et informationssamfund, et risikosamfund, som den tyske sociolog Ulrich Beck har fremhævet, eller et hyperkomplekst samfund, som understreget af Lars Qvortrup, så optræder matematik som en ressource for den samfundsmæssige udvikling. Der er mange 1 teknologiske konstruktioner, der ikke kan realiseres uden matematik. En identifikation af matematikken bag en eller anden sammenhæng kan man kalde en matematisk arkæologi. Gennem en sådan kan man opsøge den matematik, der ligger bag fænomener i hverdagen. I sit plenum-foredrag ved International Congress on Mathematics Education i Adelaide i Australien i 1984 beskrev Ubiratan D'Ambrosio, hvorledes megen matematik er indlejret i traditionelle håndværk. Bl.a. omtalte han, hvilke matematiske kundskaber der er indbygget i konstruktionen af både, der sejler på Amazonfloden. D'Ambrosios pointe er, at der er matematik overalt, også i klassiske håndværk, og at alle kulturer benytter sig af matematiske kompetencer, der dog i mange tilfælde fungerer implicit. Marcia Ascher har undersøgt kommunikationsteknikker hos inkaerne. Det vigtige instrument er quipuen, der ligner et overdimensioneret og lettere forkludret garnnøgle. Knuderne på quipuens mange snore udtrykker meddelelser, og når quipuen transporteres (dvs. løbes) fra sted til sted, kan man forhandle, handle, meddele sig, give ordrer. Man kan kommunikere. Vi benytter os af mobiltelefoner, hvor inkaerne benyttede sig af mobil-knuder. Og både mobiltelefoner og quipuer er matematikbaserede teknologier. Både når man ser på moderne teknologi, traditionelle kulturer og hverdagsaktiviteter, kan man lede efter den matematik, der ligger bag disse aktiviteter, eller som er en del af dem. Den matematiske arkæologi kan introduceres ved, at vi begynder at se virkeligheden med matematikbriller på. Sådanne er benyttet af Line og hendes klassekammerater, men også af Ubiratan D'Ambrosio og Marcia Ascher og mange, mange andre matematikinteresserede.

4 Matematisk arkæologi er en væsentlig aktivitet, også i skolen. Naturligvis kan man se det som en forsøg på at motivere eleverne, men vi ser det også som en betydningsfuld del af enhver matematikuddannelse. Dette gælder både folkeskole, gymnasium og universitet. Den tirsdag morgen, som vi netop har beskrevet, var Line involveret i matematisk arkæologi. I hvert fald i et vist omfang. Lad os se lidt mere på nogle af de spørgsmål, som Lines gruppe producerede. Et spørgsmål som»hvor mange klokkeslæt kan læses på hovedet?«har at gøre med mønstre og symmetrier. Dette kan lede til en helt klassisk analyse af mønstre, og en meget omfattende og dyb matematisk indsigt er knyttet til disse emner. Bl.a. kan man vise (ud fra den matematiske gruppeteori), at der er 17 forskellige symmetri-principper, som et tapet kan konstrueres ud fra. Og interessant nok er alle disse 17 principper repræsenteret i muslimske dekorationer. På en eller anden måde var denne indsigt kendt; men dybden af en kulturs indsigt i eksempelvis mønster-reproduktion træder først tydeligt frem gennem en matematisk arkæologi. Et spørgsmål som»hvor meget vand bruger et toilet - en tandbørstning - et bad?«kan føre til et arbejde med rumfang. Man kan udarbejde overslag og vurderinger. Hvordan kunne man lave et overslag over vandforbruget ved et brusebad? Man kan naturligvis spørge Lines far, hvor lang tid han måtte vente uden for badeværelset, mens Line var i bad. Denne tidsvurdering kunne dog være tilføjet en gang lettere irriteret subjektivitet. Man kunne imidlertid forestille sig, at Line tager brusebad igen, men denne gang med et stopur ved hånden. Samtidig må man finde ud af, hvor meget vand der løber ud pr. tidsenhed. Man kunne slet og ret fylde en balje med bruseren og se, hvor lang tid det tager, og derpå vurdere hvor mange baljer Line fylder i løbet af en brusebad. Man kan så begynde at diskutere muligheder for at spare på vandet. Og det at»spare«behøver ikke at være defineret ud fra et familie-økonomisk perspektiv. Det kunne være ud fra et generelt energi-spare hensyn. Kunne man udarbejde et forslag til en spar-på-vandet-når-du-bader kampagne? Og hvad kunne denne kampagne resultere i af besparelser på landsplan? Sådanne spørgsmål kan føre til overvejelser over, hvad det vil sige at lave et estimat. Man kan vurdere sikkerhed og usikkerhed knyttet til matematiske beregninger. Sådanne overvejelser er relevante hver gang, man forsøger at drage konklusioner baseret på matematiske overvejelser. Spørgsmålet»Hvor mange tøj kombinationer kan Line lave?«fører naturligvis til kombinatorik. Man kan tænke på kombinatorik som en form for avanceret optælling: På hvor mange måder...? Kombinatorik handler om optælling, hvor det, der skal tælles, ikke optræder på en lang række foran en. Anskuet på en sådan måde bliver kombinatorik en helt generel aktivitet, og kombinatoriske overvejelser står bag en række fænomener i hverdagen. (Ud fra Lines perspektiv handler kombinatorik nok ikke blot om at tælle, men først og fremmest om farver og mode.) Line tog bussen:»hvor meget sparer Line ved at have et månedskort?«dette er naturligvis et helt dagligdags spørgsmål. Men samtidig er det et spørgsmål, der har med budgettering at gøre. Man kan se på sagen fra kundens synsvinkel; men man kan også følge busselskabets perspektiv. Man kan se på buspriser i forhold til spørgsmålet om offentlig transport versus privatbilisme (selv om det nok i Lines tilfælde handler om offentlig transport i forhold til brug af egen cykel). Vi finder, at aktiviteter, der kan lede ind på en matematisk arkæologi, er vigtige i enhver matematikundervisning. Der er ikke tale om, at en sådan arkæologi fører eleverne frem til mindre og simple dele af matematikken. En matematisk arkæologi fører ofte frem til komplicerede og meget avancerede matematiske spørgsmål. Dette gælder, hvad enten man ser på avancerede teknologiske konstruktioner, økonomi og management eller produktion af dørmåtter. Tilbage i klassen har Line skrevet formlen for både rumfang og overflade af en keglestub på computerens regneark. I bunden på kakaokruset står tallet 20. Ved at hælde vand fra kruset i et målebæger har hun fået bekræftet, at der kan være 20 cl i plastikbægeret. Ved hjælp af formlen for overfladen finder hun ud af, at forbruget af plastik er cm 2 gange en tykkelse, hun ikke lige kender. Men hvis nu alle de former af krus, hun vil sammenligne med, har samme tykkelse, er det vel nok at sammenligne arealerne, konkluderer hun.

5 Hun skriver formlerne for overfladeareal og rumfang af en cylinder og en kugle ind i regnearket og pusler med tallene, så rumfangene bliver lige omkring de 20 cl. Så samler hun resultaterne af sin undersøgelse et ledigt sted på arket og kopierer ud. Det vil hun sætte op på sin A3. Hun tænker på at skrive en konklusion om, at ganske vist bruger det kugleformede krus mindst emballage; men af hensyn til pakningen og stabiliteten af kruset på et bord er keglestubben nok en meget smart løsning. Så er der det med klokkeslættene. Hun skriver 6:16 med digitale bogstaver på et ternet stykke papir. Så vender hun det om, 9:19. Hvis man nu ser bort fra de to klokkeslætsprikker, så optræder der både tre og firecifrede tal på det vækkeur, hun har. Line skriver 000, 001, 002, 003. Nej, 3-tallet duer ikke på hovedet. Det gør 4 og 7 heller ikke. 0, 1, 2, 5 og 8 forbliver de samme på hovedet, mens 6 og 9 bytter. Det sidste ciffer kan kun være 0, 1 eller 2. Det virker lidt uoverskueligt for hende. Men man kan også undersøge klokkeslættene for palindromer. Hun skriver 000,101, 202, , 2112, Dem er der vel ikke så mange af... Læreren kommer og sætter sig ved deres bord og tager Lines side med notater og kigger på dem: - Fortæl mig, hvad du tænker på at lave? Line viser ham regnearket og kommenterer sine resultater. Det med tallene på vækkeuret har hun lagt lidt til side, og så tænker hun på at lave energifordelingen på morgenmaden, beregne noget med sit vandforbrug, når hun har målt det til i morgen. Og så det med skolevejen, siger hun og ser spørgende på læreren, der blot svarer: - 714! det var vist skridtene hjemmefra og til bussen? - Prøv at opløse det i primfaktorer, og gør så det samme med tallet 715 bagefter, foreslår han smilende og går videre til den næste gruppe. - Det er vist bare en af hans fikse ideer, tænker Line. - Hvor meget vand bruger du om morgenen?, spørger Mia, der sidder ved det samme bord. Jeg har fået mit til 78 liter, men jeg var der altså også længe! Line trækker på skuldrene. Det må jeg undersøge, når jeg kommer hjem. Hvordan gjorde du? Matematikken optræder sjældent eksplicit i vores hverdag. Der er derfor mange ting, man må erkende, når man prøver at forstå matematik. En ting er at få øje på, hvad matematikken foretager sig, og hvad man kan foretage sig med matematik. I vor tid er matematikken en essentiel ressource. En matematisk arkæologi er en teknik, der kan gøre os opmærksom på, hvor og hvordan denne ressource fungerer, både i hverdagen og i teknologien. Der er talt meget om, at undervisning, og også matematikundervisning, kan bidrage til en demokratisk medleven. Bag denne generelle vending ligger en forestilling om, at det er vigtigt at få øje på matematikken som ressource (både på godt og ondt). Men hvordan starter man på en sådan arkæologi? Jo, en morgen kan man prøve at tage matematikbriller på. Så må man se, hvad der viser sig, eksempelvis fra klokken 6:16 til man sidder i klassen. Men skal man gennemføre en egentlig matematisk arkæologi, så får man brug for mere end matematikbriller. Der må eksempelvis arbejdes videre med sådanne spørgsmål, som Lines gruppe formulerede. En matematisk arkæologi kan føre os dybt ind i matematikken. Det særlige ved en matematisk arkæologi er, at der er There's Treasure Everywhere. Bill Watterson, 1996, Warner Books, London.

6 gode muligheder for at gøre interessante fund overalt. Dette har Line måske nok anet i forvejen. Den første stribe i There's Treasure Everywhere viser Steen, der i gang med et grave et hul i jorden. Stoffer ser forundret til: - Hvorfor graver du et hul? - Jeg leder efter begravede skatte, lyder svaret. - Hvad har du fundet? Og Steen kan fortælle, at han både har fundet snavsede sten og en mærkelig rod. - I første forsøg? spørger Stoffer. Og Steen kan med triumf i stemmen konstatere: - Der er skatte overalt! Referencer Marcia Ascher: Ethnomathematics: A Multicultural View of Mathematical Ideas, Brooks/Cole Publishing Company, Pacific Grove, California, Ulrich Beck: Risikosamfundet: På vej mod en ny modernitet, Hans Reitzels forlag, København, Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund, Gyldendal, København, Ole Skovsmose:»Matematikken er hverken god eller dårlig - og da slet ikke neutral«, Matematik (4), 5-9, Bill Watterson: There's Treasure Everywhere, Warner Books, London.

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

Kunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring

Kunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Helle Alrø Morten Blomhøj Henning Bødtkjer Iben

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne.

2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne. ET STED IMELLEM MANUS UDKAST 5 1. INT GANG DAG JOSEFINE (19) går usikkert ned gennem gangen med to biografbilletter i hånden. Hun retter akavet på sin kjole og kæmper for at holde balancen på sine høje

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Oversvømmet Femte udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Baseret på informationer om vandskræk af Pia Brunner

Oversvømmet Femte udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Baseret på informationer om vandskræk af Pia Brunner Oversvømmet Femte udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Baseret på informationer om vandskræk af Pia Brunner Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering. Fag: Matematik Hold: 27 Lærer: Jesper Svejstrup Pedersen Undervisnings-mål 9 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-37 i arbejdet med geometri at benytte

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver Blandede opgaver (2) 1: Tegningen viser et værelse med skråvæg. To af væggene kaldes A og B. a: Find arealet af væg A. b: Find arealet af væg B. A B 1 m 465 cm 4 m c: Tegn væggene i målestoksforhold 1:50.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver. Længdemål...83 Tegninger...84 Areal og omkreds...85 Målestoksforhold...89 Mønstre med mere...92

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver. Længdemål...83 Tegninger...84 Areal og omkreds...85 Målestoksforhold...89 Mønstre med mere...92 Geometri Længdemål...83 Tegninger...84 Areal og omkreds...85 Målestoksforhold...89 Mønstre med mere...92 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,8 - geometri Side 82 Længdemål

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene Årsplan for skoleåret 2016/2017 6. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Regn med tallene Arbejde med færdigheds og problemregning med de fire regnearter og potenser. Kontext

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15.

UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 1 UCSJ FFM + 21+Ude-demoer UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 2 www.mikaelskaanstroem.dk Og det er jer.! UCSJ 10. klasse 25. August 2014 3 UCC - Matematiklærerens

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Dangerous small numbers

Dangerous small numbers Fredag 4. november Dangerous small numbers 2000 10:15 11:15 break 11:25 11:45 Teaching & exited focus. Galophest Stophane Klaphat Sophia Allowed to be a nerd Palindromer = spegiltölur Otto, Anna, Bob,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it 16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Paradigmer til faget Matematik, modul 1

Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Fag Matematik modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i matematik er at styrke de studerendes matematiske kompetencer ud fra de forudsætninger, de har.

Læs mere

Kreativ succesoplevelse

Kreativ succesoplevelse Kreativ succesoplevelse Sådan får du og dine børn en kreativ succesoplevelse med akrylmaling KREATIV AKRYLMALING www.kreativakrylmaling.dk Christina Christiansen Kreativ succesoplevelse Sådan får du og

Læs mere

Kan det virkelig passe?

Kan det virkelig passe? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring This page intentionally left blank Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Mundtlig prøve i matematik

Mundtlig prøve i matematik Mundtlig prøve i matematik Onsdag d. 5. december 2012 CFU Sjælland Mari-Ann Skovlund & Mikael Scheby Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve, eller

Læs mere

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen?

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? 75 K O M M E N TA R E R Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? Henrik Bang Center for Computerbaseret Matematikundervisning, CMU Claus Larsen Center for Computerbaseret Matematikundervisning,

Læs mere

Matematik Morgener - et udviklingsarbejde. Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm

Matematik Morgener - et udviklingsarbejde. Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm Matematik Morgener - et udviklingsarbejde Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm Vi arbejder på et ønske om at udvikle en praksis, hvor eleverne kan blive optaget af at bruge matematik til at beskrive

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på Den Kreative Platform Her finder du instruktionerne til de standard 3D cases der anvendes i enhver proces på Den Kreative Platform. De har samme

Læs mere

Vadehavet. Højer mølle

Vadehavet. Højer mølle Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed Mattip om Statistik Du skal lære om: Faglig læsning Kan ikke Kan næsten Kan Chance og risiko Sandsynlighed Observationer, hyppighed og frekvens Gennemsnit Tilhørende kopier: Statistik, og mattip.dk Statistik

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere