CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Indeksering Klinisk retningslinje vedrørende identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient med risiko for indlæggelse med luftvejsinfektion. Hovedsøgeord: Aktivitet Andre søgeord: Undersøgelsesredskab, instrument, screening, funktionsevne, funktionsstatus, daglige aktiviteter, ADL, luftvejsinfektion, pneumoni, ældre. Forfattergruppe Louise Møldrup Nielsen, Adjunkt, MPH, ergoterapeut. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, VIA University College Thomas Maribo, Rehabiliteringsforsker, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d., Danske Fysioterapeuter, MarselisborgCentret, Aarhus Irmgard Birkegaard, Leder, sygeplejerske, MPQM. Tingager Plejehjem, Faaborg-Midtfyn Kommune Inge Jekes, Udviklingssygeplejerske, Sundhedsstaben, Kalundborg Kommune Kirsten Piltoft, Fysioterapeut, MHH, Faglig stab, Aarhus Kommune Karina Madsen, Centerleder, Kærbo, sygeplejerske, cand.scient.soc., ph.d., Københavns Kommune Kontaktperson: Louise Møldrup Nielsen. Tlf: Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.cfkr.dk Dato Godkendt dato: 16. december 2013 Revisions dato: 16. juni 2016 Ophørs dato: 15.december

2 Bedømmelse Lægmandsresu me Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Baggrund: Ældre medicinske patienter udgør en stor del brugerne af det danske sundhedsvæsen. Den hyppigste indlæggelsesårsag hos ældre borgere er luftvejsinfektion og incidensen øges med alderen. Ældre mennesker rammes særligt hårdt af infektioner og har ofte sværere ved at restituere sig. Flere faktorer har betydning for den ældre medicinske patients risiko for udvikling af luftvejsinfektion samt sværhedsgraden af denne. De væsentligste risikofaktorer for udvikling af lungebetændelse hos ældre er komorbiditet, nedsat funktionsevne, dårlig ernæringsstatus, højt indtag af alkohol og rygning. Desuden er det at være skrøbelig ældre (frail) en risikofaktor i sig selv. Flere studier viser at nedsat funktionsevne både er en risikofaktor for udvikling af luftvejsinfektion samt en prædiktor for indlæggelse og øget dødelighed hos ældre med luftvejsinfektion. De eksisterende prognostiske redskaber retter sig udelukkende mod vurdering og behandling af pneumoni og kan således ikke anvendes til tidlig opsporing og inkluderer ikke funktionsevne som en risikofaktor. Det anses som vigtigt at finde et redskab, som er enkelt at bruge af personalet i forhold til at identificere ældre borgere med pludselig nedsat funktionsevne og deraf følgende risiko for indlæggelse. Formål: Formålet med denne retningslinje er at præsentere et valideret redskab til at identificere pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter med risiko for indlæggelse på grund af luftvejsinfektion. Anbefalinger: Barthel (Barthel-20 eller Barthel-100): Anbefaling 1: Barthel kan anvendes til vurdering af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter i primær sektor. C (29) III. Anbefaling 2: Ved vurdering af pludselig nedsat funktionsevne kan områderne i Barthel vurderingen anvendes enkeltvis fremfor en samlet score hos den ældre medicinske patient i 2

3 primær sektor B (25) Ia. Anbefaling 3: Vurdering af pludselig nedsat funktionsevne bør baseres på observationer fremfor selvrapporteret data. C (29) III. Timed Up and Go: Redskabet kan på baggrund af de foreliggende studier ikke anbefales til monitorering af pludselig nedsat funktionsevne A (30) Ia. Indikatorer: Standard 1: At 90 % af patientpopulationen får undersøgt funktionsevne med Barthel hvert halve år. Indikator 1: Andelen af patientpopulationen, der får undersøgt funktionsevne med Barthel hvert halve år Standard 2: I 90 % af de udfyldte skemaer er det beskrevet på hvilke(t) område funktionsevnen er nedsat, hvis der ikke er scoret højeste score. Indikator 2: Andelen af udfyldte Barthel-skemaer der har beskrevet områder med nedsat funktion (kun relevant, hvis der ikke er scoret højeste score). Standard 3: At 100 % af de udfyldte Barthel skemaer er baseret på plejepersonalets observationer. Indikator 3: Andelen af de udfyldte Barthel skemaer som er baseret på plejepersonalets observationer. Plan for monitorering: Der foretages stikprøver halvårligt ved gennemgang af borgerjournaler. Målgruppe Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt øvrige faggrupper i den kommunale ældrepleje med ansvar for forebyggelse, pleje, behandling, træning og omsorg for den ældre medicinske patient. Baggrund Indledning: Den demografiske udvikling i det danske samfund betyder, at gruppen af ældre borgere er voksende. Levealderen stiger samtidig med, at den relative andel af ældre i befolkningen stiger (1,2). Fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser, at andelen af 65-årige eller derover forventes at stige fra 15,1 3

4 % i 2005 til 23,9 % i 2030, hvilket svarer til ca flere ældre personer (1). I og med at andelen af ældre stiger, bliver der potentielt også flere borgere med kroniske lidelser og ældre og sårbare patienter (1). Strukturreformen fra 2007 har betydet ændringer i kommunernes rolle i sundhedsvæsenet, idet flere sundhedsopgaver varetages i kommunalt regi. Foruden nye opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering har kommunerne nu også et øget økonomisk medansvar for borgerenes forbrug af sygehusydelser (2). Ældre medicinske patienter udgør en stor del af brugerne af det danske sundhedsvæsen. I 2009 var mere end 42 % af alle indlæggelser på de offentlige sygehuse forbeholdt medicinske patienter, hvoraf de ældre patienter stod for lidt over halvdelen af indlæggelserne (3). Den hyppigste indlæggelsesårsag hos ældre borgere er luftvejsinfektion og incidensen øges med alderen (4,5). Ældre mennesker rammes særligt hårdt af infektioner og har ofte sværere ved at restituere sig (6). Luftvejsinfektioner hos ældre mennesker er associeret med højere dødelighed end hos yngre (7,8). Flere faktorer har betydning for den ældre medicinske patients risiko for udvikling af luftvejsinfektion samt sværhedsgraden af denne. Dårlig mundhygiejne samt underernæring er faktorer som har betydning for udviklingen af luftvejsinfektion (5,6). Et review finder, at de væsentligste risikofaktorer for udvikling af lungebetændelse hos ældre er comorbiditet, nedsat funktionsevne, dårlig ernæringsstatus, højt indtag af alkohol og rygning (7). Desuden er det at være skrøbelig ældre (frail) en risikofaktor i sig selv. Der er dog ikke konsensus om definition og monitorering af skrøbelighed (9). Flere studier viser, at pludselig nedsat funktionsevne både er en risikofaktor for udvikling af luftvejsinfektion samt en prædiktor for indlæggelse og øget dødelighed hos ældre med luftvejsinfektion (10,11). Intervention, herunder træning, rettet mod at øge ældres funktionsevne øger signifikant to års overlevelsen (12). På denne baggrund anses det som vigtigt at finde et valideret redskab, som er enkelt at bruge af personalet i forhold til at identificere patienter med pludselig nedsat funktionsevne og deraf følgende risiko for at blive indlagt. De eksisterende prognostiske redskaber retter sig udelukkende mod vurdering og behandling af pneumoni og kan således ikke anvendes til tidlig opsporing og inkluderer ikke funktionsevne 4

5 som en risikofaktor (7,13-14). I forhold til forebyggelse af de forskellige faktorer med betydning for risikoen for udvikling af luftvejsinfektioner, findes der kliniske retningslinjer for mundpleje (15), ernæring (16) og håndhygiejne (17). Der findes ingen klinisk retningslinje til identifikation af nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter med risiko for indlæggelse på grund af luftvejsinfektion. For at lokalisere undersøgelsesredskaber til identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient blev der foretaget systematisk litteratursøgning (bilag 1). Søgningen resulterede i 853 hits hvoraf 22 artikler blev inkluderet og læst uafhængigt af to arbejdsgruppemedlemmer (bilag 2). I alt 2 artikler, en oversigtsartikel samt et kohortestudie, opfyldte kvalitetskriterierne ved den kritiske litteraturvurdering og blev anvendt til at lokalisere validerede undersøgelsesredskaber (18, 19) Følgende redskaber til identifikation af nedsat funktionsevne blev lokaliseret i den indledende systematiske søgning: - Barthel Index - 36-Item Short Form Health Survey (SF 36) - den fysiske subskala - Lawton IADL Scale - Older American Resources and Services (OARS/OMFAQ) - Timed Up and Go (TUG) - Short Physical Performance Battery (SPPB). Barthel Index: Anvendes til vurdering af basale ADLfunktioner, fysisk funktion og plejetyngde. De hyppigst anvendte udgaver i Danmark er Barthel-20, som giver en hurtig, screeningspræget vurdering af funktionsniveauet, og Barthel-100, som kan give en mere nuanceret vurdering. Begge udgaver anvendes hyppigst som observationsbaserede redskaber, hvor personale omkring patienten scorer patientens funktionsevne. SF 36: Anvendes til at måle en persons generelle helbredsstatus ved dels at spørge ind til personens selvvurderede helbred, dels at spørge ind til faktorer, der kan måle fysisk -, social - og psykisk funktionsevne. Redskabet anvendes ved selvrapportering og giver et mål både for selvvurderet fysiske helbred og selvvurderet psykisk helbred, samt et samlet mål. 5

6 Lawton IADL Scale: Anvendes til at vurdere en persons evne til at udføre opgaver såsom at bruge en telefon, ordne vasketøj, og håndtere finanser. Redskabet omfatter otte forskellige ADL opgaver og kan administreres på 10 til 15 minutter. Kan anvendes både som observationsbaseret redskab og som selvrapportering. OARS/OMFAQ: Anvendes til vurdering af funktionsevne samt vurdering af servicebehovet. OARS er et program der blev designet til at bestemme virkningen af tjenester og serviceprogrammer på ældres funktionsevne, hvortil redskabet OARS/OMAFQ blev udviklet. Redskabet er omfattende og måler på fem dimensioner af funktion: sociale ressourcer, økonomiske ressourcer, mental sundhed, fysisk sundhed, og evnen til at udføre dagligdagsaktiviteter TUG: Anvendes til at teste basismobilitet, her defineret som evnen til at komme ind og ud af seng, op og ned af stol, gang over kortere distancer samt vending. Redskabet kan administreres på 5-10 minutter og anvendes som funktionstest. SPPB: Anvendes til at teste mobilitet og består af tre dele; test af balance, ganghastighed og evnen til at rejse sig fra en stol. Redskabet er hurtigt at anvende og anvendes som funktionstest. Patientperspektivet I forhold til at belyse populationens oplevelser og erfaringer med undersøgelse af funktionsevne er der søgt efter studier omhandlende dette. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at finde studier omhandlende ældre medicinske patienters oplevelser og erfaringer med undersøgelse af funktionsevne. Begrebsafklaring Funktionsevne: er et overordnet begreb, der består af elementerne kropsfunktioner og anatomi samt aktiviteter og deltagelse i samfundslivet (20,21). I denne kliniske retningslinje er der valgt at fokusere på aktivitet som del af funktionsevnen. Aktivitet defineres som en persons udførelse af en opgave eller en handling, såsom at forflytte sig, tage et bad eller lave mad (21). Nedsat funktionsevne: 6

7 Ændring af en persons evne til at udføre vanlige aktiviteter. Ældre medicinske patienter: I definitionen af den ældre medicinske patient har arbejdsgruppen valgt at tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse (22). Den ældre medicinske patient er kendetegnet ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer: - Svær sygdom - Flere samtidige sygdomme - Nedsat funktionsniveau - Begrænset egenomsorgskapacitet - Multimedicinering - Behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser. Høj alder er her defineret som 65+, idet det ofte er den aldersdeling som anvendes i databaserne. Valideret redskab: Her menes undersøgelsesredskaber, der er psykometrisk testet og fundet reliable, valide og følsomme i forhold til målgruppen den ældre medicinske patient. Luftvejsinfektion: Ofte opdeles luftvejsinfektioner i øvre og nedre infektioner, men i denne retningslinje er det valgt at se på luftvejsinfektioner bredt og uden opdeling (23-23). Symptomer for luftvejsinfektioner hos de ældre er atypiske, men evidensen viser, at blandt andet nedsat funktionsevne er en risikofaktor (24). Formål Metode Formålet med denne retningslinje er at præsentere et valideret redskab til at identificere pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter med risiko for indlæggelse Fokuseret spørgsmål Til forebyggelse af indlæggelse på grund af luftvejsinfektion, identificeres ældre med pludselig nedsat funktionsevne. Dette fører til følgende fokuserede spørgsmål: Hvilket validt undersøgelsesredskab kan mest præcist identificere pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter for at forebygge indlæggelse med luftvejsinfektion? Litteratursøgning 7

8 Der er foretaget systematisk litteratursøgning i databaserne Cochrane Library, PubMed, CINHAL, Embase og Web of Science. Der er foretaget kædesøgning i referencelisterne fra de udvalgte artikler. Søgestrategien ses i tabelform i bilag 3. Søgningen er afgrænset til engelsk-, norsk-, svensk og dansksprogede artikler og er sidst opdateret i februar På baggrund af de lokaliserede undersøgelsesredskaber i den indledende systematiske søgning, blev følgende søgeord anvendt: #1: Barthel OR SF 36 OR Lawton IADL OR OARS IADL OR Timed Up and Go OR Short Physical Performance Battery #2: Validity OR validation #3: (#1 AND #2) Limit: Aged 65+ years Ved den systematiske søgning fremkom der i alt 2.801hits, inklusiv overlap, hvor abstract blev gennemlæst. (PubMed: 410, Web of science:835, CINAHL: 609, Embase: 947) Søgningen blev forsøgt indkredset ved brug af søgeordene respiratory tract infection OR pneumonia OR infection. Dette resulterede i en begrænset søgning på i alt 14 hits, hvoraf ingen af artiklerne var relevante. Således blev det valgt at fastholde den brede søgning, hvorefter artikler blev ekskluderet ud fra de opstillede eksklusionskriterier. Efter frasortering resterede 17 artikler. De inkluderede artikler blev læst uafhængigt af to arbejdsgruppemedlemmer, hvorefter yderligere 13 artikler blev ekskluderet, primært pga. studiernes metodiske kvalitet (manglende blinding) og pga. manglende validering ift. målgruppen. Ligeledes kunne enkelte studier ekskluderes, da de indgik i inkluderede systematiske reviews. Resultatet af den systematiske søgning er endt med at inkludere fire artikler til kritisk litteraturvurdering, omhandlende redskaberne Barthel (ét systematisk review og to studier) og Timed Up and Go (TUG) (ét systematisk review) (Se bilag 4 Flowdiagram). Ud fra de fire inkluderede artikler blev der lavet kædesøgning, hvilket bidrog til yderligere at inkludere to studier omhandlende redskabet Barthel. Således er der inkluderet i alt seks artikler i den videre litteraturgennemgang og i udarbejdelsen af anbefalinger. Kritisk vurdering af litteratur Tre personer (hovedforfatteren samt to øvrige medlemmer af arbejdsgruppen) har uafhængigt læst og vurderet litteraturen 8

9 ved hjælp af checklister og tilhørende vejledninger fra det tidligere Sekretariat for Referenceprogrammer (SfR). Studiernes evidensniveau blev vurderet ud fra evidenshierarkiet (bilag 5), og såfremt studier havde metodiske problemer, blev de nedgradueret. De studier, der indgår i anbefalingerne, er beskrevet i bilag 6 (Evidenstabel). Formulering af anbefalinger Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af de inkluderede artiklers konklusion. Arbejdsgruppen har formuleret anbefalinger på baggrund af konsensusbeslutning. Litteratur - gennemgang Fokuseret spørgsmål: Hvilket validt undersøgelsesredskab kan mest præcist identificere pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter for at forebygge indlæggelse med luftvejsinfektion? På grund af de fremsøgte studiers metodiske kvalitet samt manglende afprøvning på målgruppen blev artikler omhandlende redskaberne Lawton IADL Scale, SF 36 og SPPB forkastet. Ligeledes blev redskabet/programmet OARS ekskluderet, da det ud fra arbejdsgruppens vurdering er for omfattende et redskab at anvende i kommunal praksis og fordi det måler på mange andre områder end funktionsevne. Det betyder, at det kun er redskaberne Barthel og TUG, der vil blive anvendt til besvarelse af det fokuserede spørgsmål. Følgende artikler omhandlende validiteten af de fremsøgte redskaber er lokaliseret og vil blive anvendt i besvarelsen: Sainsbury et al. Systematisk review Ia (25) Laake et al. Validitetsstudie III (26) de Morton et al. Validitetsstudie III (27) Hartigan et al. Oversigtsartikel IV (28) Sinoff et al. Validitetsstudie III (29) Rydwik et al. Systematisk review Ia (30) Barthel: I alt tre forskellige udgaver af redskabet Barthel er lokaliseret. En udgave af Mahoney (originaludgave), Collin (Barthel-20) og Shah (Barthel-100). I et systematisk review af Sainsbury et al (25, Ia) undersøges reliabiliteten af to forskellige udgaver af Barthel (originaludgave og Barthel-20), anvendt på ældre patienter. De 12 studier, der lokaliseres og anvendes i reviewet omhandler flere forskellige diagnoser. Ingen af de inkluderede studier undersøger test-retest 9

10 reliabiliteten ift. at anvende Barthel som selvrapportering. Inter-rater reliabiliteten rapporteres som god til moderat for de enkelte items, mens der rapporteres om høj overensstemmelse på den samlede score. Barthel fandtes at være mindre reliabel hos patienter med kognitiv svækkelse. Generelt fandtes der usikkerhed omkring reliabiliteten af redskabets anvendelighed til populationen. Ligeledes konkluderes det, at der mangler undersøgelser af forskellen mellem trænede og utrænede testere. I et studie af Laake et al (26, III) undersøges validiteten og reliabiliteten af Barthel-20 på 60 patienter med geriatriske lidelser, 87 patienter med apopleksi og 102 patienter med hoftefraktur. Resultatet fra undersøgelsen tyder på, at Barthel er endimensionel hos patienter med apopleksi, men ikke hos patienter med geriatriske lidelser eller hos patienter med hoftefraktur. Resultatet understøttes af studiet af de Morton et al (27, III) hvor rasch-analyse anvendes til at undersøge validiteten i forhold til at anvende samlet sum score i Barthel (original udgave og Barthel-100) hos 396 ældre medicinske patienter. Her findes ligeledes, at Barthel ikke er endimensionel hos ældre medicinske patienter. I en oversigtsartikel af Hartigan et al (28, IV) sammenlignes reliabiliteten af Barthel med reliabiliteten af redskabet KATZ. Artiklen understøtter de øvrige resultater, at Barthel ikke er endimensionel og at der således ikke bør anvendes sumscore. I studiet af Sinoff et al. (29, III) sammenlignes Barthel udfyldt ved selvrapportering med Barthel udfyldt af sundhedspersonale på baggrund af observation (anses som golden standard ) på 126 geriatriske patienter. I analysen beregnes overensstemmelse samt sensitivitet, specificitet og prædiktive værdier, både for de enkelte items og for den samlede score. Den høje specificitet (98 %) og den høje prædiktive værdi for negativ test (97 %) indikerer, at hvis patienten var uafhængig af hjælp, var både den selvrapporterede score og den observationsbaserede score meget lig hinanden. Den lave sensitivitet (33 %) og den lave prædiktive værdi for positiv test (50 %) indikerer problemer ift. selvrapporteret afhængighed, sammenlignet med sundhedspersonalets observation af afhængighed. Der var tendens til at patienterne både underestimerede og oversestimerede deres funktionsevne ved selvrapportering. Således har Barthel anvendt af ældre (75-85 år) som redskab til selvrapporteret alvorlige begrænsninger. Forskellen mellem de enkelte udgaver af Barthel skyldes 10

11 primært scoringsmetoderne, mens de vurderede områder er identiske. Det vurderes således, at de psykometriske egenskaber i store træk kan overføres fra den ene udgave til den anden. Der er i litteraturen ikke fundet undersøgelser, der holder de forskellige udgaver op mod hinanden, hvorfor der ikke er fundet belæg for at anbefale én udgave af Barthel fremfor en anden. I 2006 blev der gennemført en undersøgelse af de forskellige udgaver, der er oversat til dansk. Rapportens forfattere kunne ikke komme til enighed om anbefaling af én udgave, men anbefalede Barthel-20 eller Barthel-100 (31). Timed Up and Go (TUG): De psykometriske egenskaber ved redskabet TUG undersøges i et review af Rydwik et al. (30, Ia). Her fandtes, at reliabiliteten af TUG var høj i de fleste studier, men at studiernes metodologiske kvalitet var tvivlsom. Validiteten fandtes generelt at være høj, undtaget var dog redskabets evne til at prædiktere fald i funktionsevne. Dette kun var undersøgt i få studier. Kun seks af de inkluderede studier i reviewet undersøgte redskabets responsivitet, heraf var de fire studier af tvivlsom metodisk kvalitet. Det ene af de to studier med høj metodisk kvalitet rapporterer om lav responsivitet ift. at kunne måle ændringer over tid, hvor de andre studier rapporterer om lav til høj grad af responsivitet. Foruden den varierende grad af responsivitet, anbefales redskabet ikke implementeret som prædiktivt redskab ift. fald i funktionsevne, før der er udarbejdet flere studier. Sammenfatning Nedsat funktionsevne er et kendetegn hos ældre medicinske patienter. Pludselig nedsat funktionsevne er en risikofaktor og kan være en prædiktor for udvikling af luftvejsinfektion. Desuden viser flere studier, at nedsat funktionsevne er en prædiktor for indlæggelse samt øget dødelighed hos ældre med lungebetændelse (11,12). Det er vigtigt at anvende undersøgelsesredskaber, der er udviklet og valideret til formålet - identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient. Den systematiske litteratursøgning samt gennemgangen af redskaberne Barthel og TUG viser, at begge redskaber har begrænsninger. Hos begge redskaber findes sparsom evidens for anvendeligheden til identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter. 11

12 Der er evidens for, at man ikke bør anvende en samlet score i Barthel, idet items ikke er endimensionelle. Særligt items om tarm- og blærekontrol adskiller sig fra de øvrige. Studier viser ligeledes, at Barthel har lofteffekt, hvilket betyder, at en patient, som lige akkurat kan udføre de basale færdigheder uden hjælp, men i øvrigt ikke fungerer optimalt, kan opnå højeste totalscore. Flere af de inkluderedes studier påpeger, at der bør udarbejdes nye redskaber med højere følsomhed ift. at afdække pludseligt fald i funktionsevne hos den ældre medicinske patient, særligt hos den gruppe, hvor der også optræder kognitiv svækkelse. Sundhedsmæssige fordele og bivirkninger Systematisk monitorering af funktionsevne kræver løbende personaleuddannelse. Flere undersøgelser har vist, at trænede testere er bedre end utrænede (30). Potentielle organisatoriske hindringer. Aktuelt er der mange ændringer på vej hvad angår dokumentation af den indsats, som den kommunale praksis leverer. Det drejer sig ikke kun om den sundhedsfaglige dokumentation i forhold til den enkelte borger, f.eks. FSIII (32), men også om indberetninger af indsatser m.m. på regionalt og nationalt niveau f.eks. Medcoms Guide for hjemmepleje-sygehus standarder (33) og KL s 12 sygeplejefaglige områder (34). Den manglende overordnede koordinering, inddragelse af evidens, definition af begreber og konsensus om valg af redskaber mm. sammenholdt med yderligere krav til dokumentation kan forsinke gennemførelsen af en ensartet indsats overfor den ældre borger(32). Potentielle økonomiske konsekvenser Anvendelse af test kræver personaleuddannelse, da testens validitet er afhængig af ensartethed (30). Anbefalinger Barthel (Barthel-20 eller Barthel-100): Anbefaling 1: Barthel kan anvendes til vurdering af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter i primær sektor. C (29) III. Anbefaling 2: Ved vurdering af pludselig nedsat funktionsevne kan områderne i Barthel vurderingen anvendes enkeltvis fremfor en samlet score hos den ældre medicinske patient i primær sektor B (25) Ia. 12

13 Anbefaling 3: Vurdering af pludselig nedsat funktionsevne bør baseres på observationer fremfor selvrapporteret data. C (29) III. Timed Up and Go: Redskabet kan på baggrund af de foreliggende studier ikke anbefales til monitorering af pludselig nedsat funktionsevne A (30) Ia. Monitorering Anbefaling 1:Barthel kan anvendes til vurdering af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter i primær sektor Standard: At 90 % af patientpopulationen får undersøgt funktionsevne med Barthel hvert halve år. Indikator: Andelen af patientpopulationen, der får undersøgt funktionsevne med Barthel hvert halve år Anbefaling 2: Ved vurdering af pludselig nedsat funktionsevne kan områderne i Barthel vurderingen anvendes enkeltvis fremfor en samlet score hos den ældre medicinske patient i primær sektor. Standard: I 90 % af de udfyldte skemaer er det beskrevet på hvilke(t) område funktionsevnen er nedsat, hvis der ikke er scoret højeste score. Indikator: Andelen af udfyldte Barthel-skemaer der har beskrevet områder med nedsat funktion (kun relevant, hvis der ikke er scoret højeste score). Anbefaling 3: Vurdering af pludselig nedsat funktionsevne bør baseres på observationer fremfor selvrapporteret data. Standard: At 100 % af de udfyldte Barthel skemaer er baseret på plejepersonalets observationer. Indikator: Andelen af de udfyldte Barthel skemaer som er baseret på plejepersonalets observationer. Plan for monitorering: Der foretages stikprøver halvårligt ved gennemgang af borgerjournaler. Referencer 1. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten, Danmark København: Statens institut for Folkesundhed; Vinge S, Sanberg Buch M. Uhensigtsmæssige indlæggelsermuligheder og perspektiver for kommunerne. Forum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service; Saabye M, Davidsen MI. Forbedret indsats for medicinske 13

14 patienter i hele sundhedsvæsenet. København: Danske regioner; Statens Serums Institut. Data hentet fra KØS, Statens Serums Institut d Janssens JP. Pneumonia in the elderly (geriatric) population. Curr Opin Pulm Med 2005;11: Lægeforeningen. Forebyggelse af infektioner og smittespredning i kommunalt regi. Lægeforeningen; Chong CP, Street PR. Pneumonia in the elderly: A review of severity assessment, prognosis, mortality, prevention and treatment. Southern Medical Journal 2008;101: Fung HB, Monteagudo-Chu MO. Community-acquired pneumonia in the elderly. Am J Geriatr Pharmacother 2010;8: Sternberg SA, Schwartz AW, Bergman H et al. The Identification of Frailty: A Systematic Literature Review. J Am Geriatr Soc 2011;59: Langmore SE, Skarupski KA, Park PS et al. Predictors of aspiration pneumonia in nursing home residents. Dysphagia 2002;17: Marrie TJ, Huang JQ. Admission is not always necessary for patients with community-acquired pneumonia in risk classes IV and V diagnosed in the emergency room. Can Respir J 2007;14: Gitlin LN, Hauck WW, Dennis MP et al. Long-term effect on mortality of a home intervention that reduces functional difficulties in older adults: results from a randomized trial. JAGS. 2009;57: Fine MJ, Auble TE, Yealy DM, et al. A prediction rule to identify low-risk patients with community-acquired pneumonia. N Engl j Med 1997;336: Niederman MS, Mandell MA, Anzueto A, et al. American Thoracic Society: guidelines for the management of adults with community-acuired pneumonia. Am J Respir Crit Care Med 2001;163: Center for Kliniske Retningslinjer: Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Aarhus: Center for Kliniske Retningslinjer; Center for Kliniske Retningslinjer. Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagtmed KOL i exacerbation. Aarhus: Center for Kliniske Retningslinjer; Center for Kliniske Retningslinjer. Klinisk retningslinje for håndhygiejne: Aarhus; High KP, Bradley S, Loeb M et al. New Paradigm for Clinical Investigation of Infectious Syndromes in Older Adults: Assessment of Functional Status as a Risk Factor and Outcome Measure. Clinical Infectious Diseases 2005; 40: Torres OH, Muñoz J, Ruiz D et al. Outcome Predictors of Pneumonia in Elderly Patients: Importance of Functional 14

15 Assessment. J Am Geriatr Soc 2004;52: Marselisborgcentret, Rehabiliteringsforum D. Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborgcentret; Marselisborgcentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland. ICF og ICF-CY en vejledning til brug i praksis. Århus: Mareselisborgcentret; Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. København: Sundhedsstyrelsen; Schaffalitzki de Muckadell et al. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk forlag; File TM. Community acquired pneumonia. Lancet 2003; 362: Sainsbury A, Seebass G, Bansal A et al. Reliability of the Barthel Index when used with older people. Age and Ageing 2005; 34: Laake K, Laake P, Hylen Ranoff A et al. The Barthel ADL Index: Factor structure depends upon the category of patient. Age and Ageing 1995; 24: de Morton NA, Keating JL, Davidson M. Rasch Analysis of the Barthel Index in the assessment of hospitalized older patients after admission for an acute medical condition. Arch Phys Med Rehabil 2008; 89: Hartigan I. A comparative review of the Katz ADL and the Barthel Index in assessing the activities of daily living of older people. Int J Older People Nurs 2007; 2: Sinoff G, Ore L. The Barthel Activities of Daily Living Index: Self reporting versus actual performance in the old-old (75 years). J Am Geriatr Soc 1997;45: Rydwik E, Bergland A, Forsén L et al. Psychometric properties of Timed Up and Go in elderly people: A Systematic Review. Physical & Occupational Therapy in Geriatrics 2011; 29: Maribo T, Lauritsen JM, Waehrens E, Poulsen I, Hesselbo B. Barthel Index for evaluation of function: a Danish consensus on its use. Ugeskr Laeger 2006;168: sprog- III-id87620/ - Fælles Sprog III Guide for hjemmeplejesygehus standarder 34. r.aspx - Vejledning om indberetning af data om hjemmesygepleje 15

16 Bilag Bilag 1 Søgestrategi og søgehistorie til indledende søgning Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Flowdiagram over inkluderet litteratur til lokalisering af undersøgelsesredskaber Søgestrategi og søgehistorie til fokuseret spørgsmål Flowdiagram over inkluderet litteratur til fokuseret spørgsmål Evidenshieraki Evidenstabel over inkluderet litteratur Resume Evidensbaseret instruks Formkrav Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Følger opsætning og overskifter angivet i manualen. Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. 16

17 Bilag 1: Søgestrategi og søgehistorie, indledende søgning Søgestrategi Fokuseret spørgsmål: Hvilke redskaber findes til identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter med risiko for indlæggelse på grund af luftvejsinfektion? Søgeord: Alternativt ord 1 Alternativt ord 2 Alternativ ord 3 Assessment Instrument Tool Screening tool (A) (A1) (A2) (A3) Functioning (B) Functional outcome (B1) Functional status (B2) Activities of daily living (B3) Respiratory tract infection (C) Pneumonia (C1) Elderly (D) Older (D1) Inklusionskriterier: Original engelsk fuldtekst artikler i peer-reviewed tidsskrifter Emperiske studier samt reviews Studier omhandlende redskaber til identifikation af nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter med luftevejsinfektion der er i risiko for at blive indlagt Eksklusionskriterier: Studier omhandlende redskaber der ikke kan anvendes tværfagligt. 17

18 Søgehistorie Database Søgestreng Antal Hits Embase (Limits: Age 65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 (65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 #2: B OR B1 OR B2 OR B3 (65+) #2: B OR B1 OR B2 OR B3 #3: C OR C1 (65+) #3: C OR C1 #4: D OR D1 #5: #1 AND #2 AND #3 (65+) #5: #1 AND #2 AND #3 AND #4 31, ,657 12, ,768 77, ,918 2,260, Inkluderede Reference El-Sohl/ Murcia Pubmed (Limits: Age 65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 (65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 #2: B OR B1 OR B2 OR B3 (65+) #2: B OR B1 OR B2 OR B3 #3: C OR C1 (65+) #3: C OR C1 #4: D OR D1 #5: #1 AND #2 AND #3 (65+) #5: #1 AND #2 AND #3 AND # Cabré/ Graf/ Murcia/ Torres/ High/Mody Volpato_2008/Pilotto/ Naughton/ Mehr/ Juthani-Mehta/ Valpoto_2010/Carusone/ Gozalo/ Büla Cinahl (Limits: Age 65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 (65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 #2: B OR B1 OR B2 OR B3 (65+) #2: B OR B1 OR B2 OR B3 #3: C OR C1 (65+) #3: C OR C1 #4: D OR D1 #5: #1 AND #2 AND #3 (65+) #5: #1 AND #2 AND #3 AND # Mody/ Loeb/ El-Solh/ Sund Levander/Torres /Carusone/ Binder Rozzini/ High Cochrane #1: A OR A1 OR A2 OR A3 #2: B OR B1 OR B2 OR B3 #3: C OR C1 #4: D OR D1 #5: #1 AND #2 AND #3 AND # Web of Science (Limits: Age 65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 (65+) #1: A OR A1 OR A2 OR A3 #2: B OR B1 OR B2 OR B3 (65+) #2: B OR B1 OR B2 OR B3 #3: C OR C1 (65+) #3: C OR C1 #4: D OR D1 #5: #1 AND #2 AND #3 (65+) #5: #1 AND #2 AND #3 AND # Volpato-2008/ Pilotto/ Volpato_2010/ Mody/ High/ Torres/ Rozzini/ Murcia/ Cabré/ Juthani- Mehta/Kostka 18

19 Bilag 2: Flowdiagram over inkluderet litteratur til lokalisering af undersøgelsesredskaber 853 hits, inklusiv overlap 22 artikler inkluderes og læses uafhængigt af to forfattere 18 artikler ekskluderes 4 artikler inkluderes til kritisk litteraturlæsning ved tre forfattere 2 artikler ekskluderes pga. metodiske vanskeligheder 2 artikler anvendes til at identificerer validerede redskaber der er egnet til målgruppen 19

20 Bilag 3: Søgestrategi og søgehistorie til fokuseret spørgsmål Søgestrategi Fokuseret spørgsmål: Hvilket validt undersøgelsesredskab kan mest præcist identificere pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter for at forebygge indlæggelse med luftvejsinfektion? Søgeord 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Alternativ 5 Alternativ 6 Barthel SF 36 Lawton IADL OARS IADL (A) (A1) (A2) (A3) Timed Up and Go (A4) Short Physical Performance Battery (A5) Validity (B) Validation (B1) Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Original engelsk fuldtekst artikler i peer-reviewed tidsskrifter Emperiske studier samt reviews Studier omhandlende de identificerede redskabers reliabilitet og validitet ift. ældre medicinske patienter Studier omhandlende redskabers reliabilitet og validitet ift. specifikke sygdomsgrupper som apopleksi, demens osv. Søgehistorie Database Søgestreng Antal hits Embase Limits: Age 65+ #1: A OR A1 OR A2 OR A3 OR A4 OR A5 #2: B OR B1 #3: #1 AND # Inkluderede Reference Hartigan/ de Morton/ Nordin/ Denkinger/ Burholt/ Vittengl/ McCusker Pubmed Limits: Age 65+ Cinahl Limits: Age 65+ Web of Science #1: A OR A1 OR A2 OR A3 OR A4 OR A5 #2: B OR B1 #3: #1 AND #2 #1: A OR A1 OR A2 OR A3 OR A4 OR A5 #2: B OR B1 #3: #1 AND #2 #1: A OR A1 OR A2 OR A3 OR A4 OR A5 #2: B OR B1 #3: #1 AND # Freire/ Bohannon/Nordin/Gan/ de Morton/ Burholt/ Brooks/ Vittengl/ Gosman/ McCusker/ Sinoff/ Miligan/ Fillenbaum Nordin 2/ Rydwik/ Bohannon/ Denkinger/ Hartigan 2/ Brooks/ Sainsbury/ Richardean de Morton/ Burholt/ Brooks/ McCusker 20

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Klinisk retningslinje vedrørende identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient med risiko for indlæggelse med luftvejsinfektion. Hovedsøgeord: Aktivitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje vedrørende identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient med risiko for indlæggelse med luftvejsinfektion CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato:

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle

MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle MODIFICERET BARTHEL INDEX Scoringsnøgle Personlig hygiejne. 1. Patienten er ikke i stand til at deltage aktivt i den personlige hygiejne og er afhængig af hjælp i alle henseender. 1 Patienten er fuldstændig

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2

Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 0 Indholdsfortegnelse 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 2. Støttepunkter til måling af funktionsniveau... 3 1 Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

og inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser.

og inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser. Af: Cand.scient.san. Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen, ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen & udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo Barthel indeks til vurdering af funktionsevne

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

FSIII SEL indsatskatalog

FSIII SEL indsatskatalog FSIII SEL indsatskatalog Version 1.0 Juni 2015 Indhold Indledning... 1 Rammerne for FSIII... 2 Formålet med FSIII servicelovs-indsatskataloget... 2 Pakker... 3 Rehabilitering... 4 Fælles kommunalt indsatskatalog

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2015 Faktaoplysninger Leders navn: Pia Thøgersen Kontaktpersons uddannelse: Social- og sundhedshjælper Beboer nummer: 1 Tilsynskonsulenter: Maria Rathmann og Kirsten

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere