3 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter"

Transkript

1 3 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter Bilag: Rapport Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter DokumentID:

2 Analyse af Silkeborg Kommunes Sundhedsindsats og sundhedsudgifter 2015 Maja Borum Holm (23975) Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

3 Indhold 1. Resume Indledning Baggrund Formål Fokus Definitioner Sundhedsindsatsen i Sundhed og Omsorg, Silkeborg Kommune Baggrund - indledning til resultater af sundhedsindsatsen Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering Fordeling af kommunal medfinansiering på områder Resultater af sundhedsindsatsen Akutte genindlæggelser Delkonklusion Potentielt forebyggelige indlæggelser Delkonklusion Akutte medicinske kortidsindlæggelser Delkonklusion Henvisninger fra de praktiserende læger Konklusion Appendiks...52 Side 2

4 1. Resume Baggrunden for at igangsætte denne analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsudgifter samt resultater af sundhedsindsatsen er offentliggørelsen af rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater, udgivelse af nøgletal for 2014 på klynge- og kommuneniveau i Region Midtjylland samt prognosen for kommunal medfinansiering Her viste det dig, at Silkeborg Kommune på en række indikatorer er placeret i den midterste eller nedre del af alle kommuner. Det drejer sig om indikatorerne: Andel akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske kortidsindlæggelser samt somatiske færdigbehandlingsdage. Formålet med denne analyse er at blive klogere på, hvorfor Silkeborg Kommune placerer sig som den midterste eller nedre del af alle kommuner hvad angår akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske kortidsindlæggelser med fokus på sundhedsindsatserne i Silkeborg Kommune. Analysen af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats består af 4 dele: 1. En beskrivelse af sundhedsindsatser i Sundhed & Omsorg, Silkeborg Kommune, som forventes at kunne have indflydelse på antal indlæggelser for silkeborgborgere samt den aktivitetsbestemte medfinansiering hertil 2. En indledning til resultater af sundhedsindsatsen med en overordnet indføring i den aktivitetsbestemte medfinansiering samt indlæggelser 3. Resultater af sundhedsindsatsen med fokus på akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser 4. Konklusion Overordnet ses det, at de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering er stigende, hvoraf somatikken udgør langt den største del af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Den største kommunale medfinansiering er forbundet med borgere, som ikke er kendte af Silkeborg Kommune. Den del som Silkeborg Kommune har umiddelbar størst mulighed for at influere på, er ved de kendte borgere, som står for ca. 20 procent af alle indlæggelserne i 2014, svarende til en udgift på ca. 33 mio. kr. Her er det største potentiale blandt borgere, der er kendte i hjemmeplejen. Følgende sundhedsindsatser i Sundhed & Omsorg, Silkeborg Kommune, har til formål at forebygge og at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser: Akutteam, Akutpladser, TUE Tværsektoriel, Udrednings Enhed, TOBS tidlig opsporing, Callcenter (tværsektorielt projekt i Midtklyngen), Proaktiv visitation, Fleksibel indlæggelse, Sygeplejersker med specialeviden (sår, diabetes, hjerteog lunger, demens, palliation), Mestringsteam, Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt Forløbsprogrammer. Af de oplistede sundhedsindsatser er projekt Callcenter samt Fleksibel indlæggelse startet i 2015, hvorfor der stadig ikke, i tallene i rapporten, kan ses den fulde effekt af projekterne. Side 3

5 Analysen af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter viser, at Silkeborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet ligger højt hvad angår: Akutte genindlæggelser samt den kommunale medfinansiering hertil Potentielt forebyggelige indlæggelser samt den kommunale medfinansiering hertil Akutte medicinske korttidsindlæggelser samt den kommunale medfinansiering hertil Det ses dog for kendte borgere af kommunen, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser samt akutte genindlæggelser, at både antallet af indlæggelser og den kommunale medfinansiering er faldende, når der også ses på 2015 (1. halvår), og ikke kun hele år, sammenlignet med 1. halvår i 2014 og Noget tyder altså på, at sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune virker. I nedenstående beskrives de nærmere fund i rapporten, hvad angår akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser. Akutte genindlæggelser: I forhold til akutte genindlæggelser ses det, at antal genindlæggelser samt udgifterne hertil er stigende for Silkeborg Kommune. En forklaring på dette kan være, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i samme periode er faldende og at patientforløbene er accelererende. Kortere indlæggelsestid må alt andet lige betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Det viser sig, at kendte borgere står for henholdsvis 54,5 % og 61,1 % af genindlæggelserne i 2013 og Borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm., står for over 90 % af udgifterne til akutte genindlæggelser blandt kendte borgere. Skal man undgå genindlæggelser i kommunalt regi, kan indsatsen derfor med fordel målrettes borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. Når der også ses på 2015, hvor 1. halvår sammenlignes med 1. halvår 2014 og 2013, ses der dog et fald i antal akutte genindlæggelser både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015 for kendte borgere, ligesom der er et fald i den kommunale medfinansiering dertil. Noget tyder altså på, at sundhedsindsatserne medvirker til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser blandt kendte borgere. Potentielt forebyggelige indlæggelser: Silkeborg Kommune har relativt flere potentielt forebyggelige indlæggelser end de øvrige kommuner i Midtklyngen, når der ses på årene Langt størstedelen af de potentielt forebyggelige indlæggelser vedrører kendte borgere i hjemme- /sygepleje mm. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udviklingen i Silkeborg Kommune, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser, hvor antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne, f.eks. projekt Callcenter. Det er relevant at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. KOL/bronkitis udgør en stor del af de potentielt forebyggelige indlæggelser, og det er her interessant, hvilken betydning projekt Fleksible indlæggelser vil få på antallet af indlæggelser for borgere med KOL, da pilotprojektet netop vedrører det område. En forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser må være, at Silkeborg Kommune fra ikke har oplevet samme fald i antal indlæggelser som Viborg og Skive Kommune. For 1. halvår 2015 ses der dog et fald både samlet set og for kendte borgere. Noget kunne altså tyde på, at Silkeborg Kommune i stedet for det fald i antal Side 4

6 potentielt forebyggelige indlæggelser, som Viborg og Skive Kommune oplevede fra 2013 til 2014, først oplever et fald fra 2014 til Akutte medicinske korttidsindlæggelser: I Silkeborg Kommune er der en forholdsvis stor stigning i antal akutte medicinske korttidsindlæggelser fra 2013 til En forklaring på dette kan være faldende gennemsnitlig indlæggelsestid pga. accelererende patientforløb. Det samlede antal indlæggelser er i samme periode ikke stigende. I Silkeborg Kommune er det blot omkring 20 % af de akutte medicinske korttidsindlæggelser, der vedrører kendte borgere, hvorfor det er begrænset, hvor stort potentiale der er i den kommunale indsats for at forebygge disse ved at fokusere på de kendte borgere i kommunen. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udvikling i Silkeborg Kommune, hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser, hvor antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan, ligesom ved potentielt forebyggelige indlæggelser, være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne, f.eks. Projekt Callcenter. Det er relevant, at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. En forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt, hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser kan ligesom ved akutte genindlæggelser være den faldende indlæggelsestid for silkeborgborgere, da kortere indlæggelsestid alt andet lige må betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Silkeborg Kommune ligger dog lavere end Viborg og Skive Kommune hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser. I forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, herunder akutte genindlæggelser samt potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser, er der allerede igangsat mange relevante sundhedsindsatser i Silkeborg Kommune. Her kan der særligt peges på Projekt Callcenter og Fleksible indlæggelser, som begge først er startet i løbet af Her er forventningen, at det kan betyde færre uhensigtsmæssige indlæggelser i 2015 samt fremover. Udviklingen vil blive fulgt i forhold effekten af sundhedsindsatserne. En stor del af indlæggelserne af silkeborgborgere sker på baggrund af henvisning fra de praktiserende læger, og det er væsentligt, at de praktiserende læger har kendskab til de kommunale sundhedsindsatser. Også her er Projekt Callcenter væsentligt, da de praktiserende læger her kan henvende sig, netop for at høre om kommunale sundhedsindsatser, som alternativ til indlæggelser. Det er det væsentligt, at de praktiserende læger kan henvise videre til kommunal sundhedsindsats i stedet for at indlæggelse. Det er en kulturændring der tager tid, i forhold til at borgere, pårørende praktiserende læger, medarbejdere m.fl. er og bliver opmærksomme på de kommunale sundhedsindsatser, som i nogle tilfælde kan forebygge indlæggelse eller være alternativ til indlæggelse. På baggrund af denne rapport forslås det, at der udarbejdes en skabelon for nøgletal vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering og indlæggelser. Derefter vil Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kontinuerligt blive præsenteret for nøgletal vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering. Side 5

7 For at kvalitetssikre sundhedsindsatsen i Sundhed & Omsorg, i forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, vil også områdelederne blive præsenteret for nøgletal, hvor det vil være nøgletal vedrørende indlæggelser af kendte borgere. Der følges kontinuerligt op på nøgletallene. 2. Indledning 2.1. Baggrund Denne rapport indeholder en analyse af Silkeborg Kommunes resultater af sundhedsindsatsen samt omkostningerne forbundet hermed. Baggrunden for at igangsætte analysen af Silkeborg Kommunes sundhedsudgifter samt resultater af sundhedsindsatsen er offentliggørelsen af rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater, udgivelse af nøgletal for 2014 på klynge- og kommuneniveau i Region Midtjylland samt prognosen for kommunal medfinansiering Rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater viser, som det ses i figur 1, at Silkeborg Kommune på en række indikatorer er placeret i den midterste eller nedre del af alle kommuner. Det drejer sig om indikatorerne: Andel akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske kortidsindlæggelser samt somatiske færdigbehandlingsdage. Rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater viser desuden, at det er i forhold til potentielt forebyggelige indlæggelser blandt ældre og akutte medicinske korttidsindlæggelser, at Silkeborg Kommune skiller sig ud både i forhold til landsplan og de kommuner, som Silkeborg Kommune er i klynge med (Viborg og Skive Kommune). På baggrund af nøgletal vedrørende indlæggelser og den kommunale medfinansiering godkendte Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Silkeborg Kommune i august 2015 et kommissorium vedrørende analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsudgifter samt resultater af sundhedsindsatsen, ligesom status på analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter blev drøftet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i september Denne rapport præsenteres for Sundhedsog Forebyggelsesudvalget i Silkeborg Kommune i oktober Formål Formålet med analysen af materialet bag rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater og de regionale nøgletal er at kaste lys over sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune. Virker sundhedsindsatsen som forventet? Hvordan er samarbejdet med hospitaler og praktiserende læger? Er det tilstrækkeligt og effektivt? Hvorfor har Silkeborg Kommune mange potentielt forebyggelige indlæggelser? Hvorfor har Silkeborg Kommune mange akutte medicinske korttidsindlæggelser? Side 6

8 2.3. Fokus I rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater beskrives fire indikatorer, som belyser uhensigtsmæssige indlæggelser, som kan ses i tabel 1. Tabel 1: Indikatorer, der belyser uhensigtsmæssige indlæggelser Akutte genindlæggelser (Potentielt) forebyggelige indlæggelser blandt ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Kilde: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Det skal i den forbindelse bemærkes, at ikke alle indlæggelser og indlæggelsesdage indeholdt i disse indikatorer er uhensigtsmæssige og kan forebygges. Indikatorerne vurderes dog samlet set at være velegnede til at belyse regionernes og kommunernes resultater i forhold til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. I en sammenligning af indikatorer vedrørende indlæggelser for Silkeborg Kommune med de 2 øvrige kommuner i Midtklyngen, Region Midtjylland og landsplan viser det sig, at Silkeborg Kommune i 2014 især skiller sig ud i forhold til potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser, som derfor vil være i fokus i denne rapport. Det viser nedenstående figur, som bygger på rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater. Side 7

9 Figur 1. Silkeborg Kommune sammenlignet med Midtklyngen, Region Midtjylland og landsplan på udvalgte indikatorer Silkeborg Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Region Midt Landsplan Kilde: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014-tal I denne rapport vil fokus være på somatik og herunder: (Potentielt) forebyggelige indlæggelser Akutte medicinsk korttidsindlæggelser Akutte genindlæggelser Akutte genindlæggelser er taget med, jævnfør figur 1, da Silkeborg Kommune også ligger højt her, dog ikke i forhold til Viborg og Skive Kommune, men i forhold til hele Region Midtjylland og landsplan, ligesom der formodes at være nogle genindlæggelser, som kan forebygges. Ovenstående indlæggelsestyper vil blive set på for borgere, som er kendte i Silkeborg Kommunes hjemmepleje eller har ophold i plejebolig. Da medarbejdere i kommunen jævnligt er i kontakt med disse borgere, kan de lave en forebyggende indsats i forhold til at undgå uhensigtsmæssige Side 8

10 indlæggelser. Dette vil blive set i forhold til, hvordan det ser ud samlet set for alle borgere, som Silkeborg Kommune medfinansierer ved indlæggelse, ligesom der vil blive sammenlignet med, hvordan det ser ud samlet set for alle borgere over 65 år, som Silkeborg Kommune medfinansierer ved indlæggelse. Foruden ovenstående vil der i denne rapport også indledningsvist blive set på indlæggelser i alt for Silkeborg Kommunes borgere og heraf kommunal medfinansiering. Det er relevant at sammenligne antallet af indlæggelser i alt og den kommunale medfinansiering med potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og akutte genindlæggelser for kendte borgere i kommunen, da det siger noget om potentialet i forhold til at forebygge og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser af denne type i forhold til det samlede antal indlæggelser og den samlede kommunale medfinansiering. Fokus i rapporten vil i første omgang være på afsluttet år dvs. år 2014 sammenlignet med 2013 og Afslutnings vis vil der dog i de 3 afsnit (om akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte medicinsk korttidsindlæggelser) blive set på 2015, hvor 1. halvår vil blive sammenlignet med 1. halvår i 2014 og Definitioner I denne rapport vil der blive anvendt en række vigtige begreber. De vil her blive defineret. Det drejer sig om: Kendte borgere Potentielt forebyggelige indlæggelser Korttidsindlæggelser Akutte genindlæggelser Det er desuden væsentligt at nævne, at alle udgifter i rapporten er opgjort i løbende priser. Der er således ikke korrigeret for udviklingen i takster eller pris-/lønniveau. Kendte borgere er borgere i Silkeborg Kommune, der på indlæggelsestidspunktet har bopæl i en plejebolig eller har modtaget hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller genoptræning og vedligeholdelsestræning senest 10 dage inden indlæggelsens begyndelse. Definitionen er hentet fra E-sundhed/KØS september Ikke-kendte borgere er borgere, som på indlæggelsestidspunktet ikke har bopæl i en plejebolig eller som ikke senest 10 dage inden indlæggelsens begyndelse har modtaget hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller genoptræning og vedligeholdelsestræning. Dermed vil borgere, der modtager hjemmehjælp mm. figurere som ikke-kendte borgere, hvis det er mere end 10 dage siden, at de har modtaget hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller genoptræning og vedligeholdelsestræning. En potentielt forebyggelig indlæggelse defineres som en indlæggelse, hvor borgeren er indlagt med en af følgende diagnoser: Blodmangel, blærebetændelse, forstoppelse, Gastro-enteritis(mave-tarminfektion), knoglebrud, KOL/Bronkitis, lungebetændelse, sociale og plejemæssige forhold, sukkersyge, tryksår eller væskemangel. For diagnosekoder se appendiks. Definitionen er hentet fra Side 9

11 E-sundhed/KØS september Der foreligger altså ikke en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte indlæggelse potentielt kunne have været forebygget, da definitionen udelukkende beror på ovenstående diagnosegrupper. Dette betyder, at potentialet for forbedringer i forhold til denne type indlæggelser bør tolkes med en vis forsigtighed. For at understrege, at det ikke er alle forebyggelige indlæggelser, der reelt kan forebygges, vil forebyggelige indlæggelser i denne rapport blive omtalt som potentielt forebyggelige indlæggelser. En korttidsindlæggelse defineres som når udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Definitionen er beskrevet i Indblik i Sundhedsvæsenets resultater fra 2015, og er den definition som anvendes i Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. En akut genindlæggelse defineres som en indlæggelse, der finder sted minimum fire timer og senest 30 dage efter seneste udskrivning og som starter akut. Nedenstående tabel 2 viser antal borgere i Silkeborg Kommune som er +65 år. Der hvor der i rapporten blive set på +65-årige per indbyggere, vil det samlede antal borgere i gruppen være det, der fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Antal borgere på +65 år i Silkeborg Kommune Antal borgere +65 år I Silkeborg Kommune var der altså i perioden fra 2012 og frem til 2015 mellem borgere i gruppen 65+årige. Dette tal er steget siden 2012, og det forventes også fremover at være stigende. Kilder Hvor ikke andet er angivet er kilden til tal/grafer og tabeller Statens Serum Instituts system E- sundhed/køs, hvor der kan hentes data vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering mm. Udtrækkene fra E-sundhed/KØS er foretaget i september/oktober Udtræk fra E-sundhed kan være behæftet med en vis usikkerhed. Det har vist sig, at der i rapporten kan være en lille overvurdering i antallet af kendte borgere. Usikkerheden skyldes formentlig, at kendte borgere også vil optræde som kendte borgere i det år de flytter i plejebolig eller får visse servicelovsydelser af kommunen inden de flytter i plejebolig eller får servicelovsydelser af kommunen. Denne usikkerhed vil dog ikke væsentligt ændre det billede, som rapporten giver i forhold til kendte borgere i kommunen. Side 10

12 3. Sundhedsindsatsen i Sundhed og Omsorg, Silkeborg Kommune Inden resultaterne af sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune beskrives, vil sundhedsindsatsen blive beskrevet. Det er en beskrivelse af de indsatser i Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune, som har til formål at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser. Nedenstående tabel 3 beskriver kort sundhedsindsatsen i Sundhed og Omsorg Silkeborg Kommune, som kan forventes at have en effekt på indlæggelser og den kommunale medfinansiering. Tabellen beskriver indsatsernes, indsatsernes målgruppe, hvornår indsatserne startede samt hvilken effekt indsatserne forventes at have på indlæggelser. Side 11

13 Tabel 3: Beskrivelse af sundhedsindsatsen i Sundhed & Omsorg Silkeborg Kommune Indsats Beskrivelse af indsats Målgruppe Indsatsens start Mål med indsats i forhold til indlæggelser Akutteam Akutteamet er i funktion døgnet rundt alle ugens dage. De yder sygeplejefaglig observation, pleje og behandling til borgere i eget hjem, på plejecentre og på de midlertidige pladser, og de kan henvise borgere til kommunens midlertidige pladser udenfor Visitationens telefontid. Akutteamet har særlige kompetencer på det - Borgere, der har behov for akut sygepleje. - Borgere, der har behov for kompleks eller speciel/sjælden sygepleje. Opstartet i 2008, hvor det hed Udgående sygeplejefunktion. Indsatsens navn Reducere uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser akutte og instrumentelle sygeplejeområde. Formålet med akutteamet: Akutteamet skal medvirke til, at borgeren oplever en - Borgere med behov for et kommunalt midlertidigt ophold udenfor Visitationens telefontid. er ændret til Akutteam. sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Maja Borum Holm (23975) Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

14 Akutpladser En akut indsats er defineret som en indsats, der Borgere, der har behov for 1. kvartal - Der ligger ingen etableres og leveres med kort varsel det vil sige akut/subakut sygeplejefaglig 2015 færdigbehandlede borgere indenfor få timer, og som kan iværksættes på alle tider observation, pleje og behandling en i sengene på hospitalerne af døgnet og alle ugens dage inklusiv søn- og helligdage væsentlig del af døgnet. - Ved udgangen af 2015 er antallet af potentielt Formålet med akutpladserne er: forebyggelige indlæggelser - At undgå indlæggelser/genindlæggelser, hvor der er hos kendte borgere opgaver, der kunne være håndteret i kommunalt regi reduceret med 20 % i - At der ikke ligger færdigbehandlede borgere på forhold til første halvår hospitalerne Rehabilitering, så borgeren helt eller delvist kan klare - Ved udgangen af 2015 er hverdagen i eget hjem. antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser hos ukendte borgere reduceret med 10 % i forhold til første halvår TUE Tværsektoriel Udrednings Enhed TUE er et projekt der medvirker til at forebygge indlæggelser der ikke er til gavn for borgeren. Samarbejde mellem akutafsnittet på Regionshospitalet Silkeborg og Akutsygeplejen i Silkeborg Kommune. TUE er for sårbare medicinske patienter bosat i Silkeborg Kommune med behov for akut udredning, vurdering og behandling 4. kvartal % af de borgere som henvises til TUE kan sendes hjem uden indlæggelse, det vil sige til uden for hjemmet. Som egen bolig eller til en Formålet med TUE: udgangspunkt er der ikke behov for midlertidig døgnplads i - At give sårbare medicinske patienter et hurtigt, egentlig indlæggelse, og forventet kommunen. sammenhængende og målrettet patientforløb. hjemsendelse til egen bolig eller en - Effekt: 90 % af de - At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser midlertidig døgnplads i kommunen borgere, der har kan ske hurtigt gennemgået et forløb i TUE er ikke blevet indlagt inden for 30 dage efter hjemkomst Side 13

15 TOBS tidlig opsporing TOBS er et skema, der giver en samlet vurdering af borgerens tilstand. Vurderingen foretages ud fra værdierne puls, bevidsthed, temperatur, respirationsfrekvens og systolisk blodtryk. Foruden Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter skal bruge TOBS, når en borgers tilstand ændres over kort tid. 3. kvartal at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. måling af vitale værdier indeholder TOBS også retningslinjer for, hvordan der skal reageres på afvigelser fra det normale. Formålet: - Iværksætte rettidig pleje og behandling. - Øge kvaliteten af omsorgen i hjemmeplejen og på plejecentrene. - Reducere risikoen for svære sygdomsforløb og funktionsnedsættelser. - Reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser. Side 14

16 Callcenter (Tværsektorielt projekt i Midtklyngen) Det nye Callcenter skal sikre, at vores kolleger blandt de praktiserende læger kan få kvalificeret rådgivning om de mange kommunale sundhedstilbud og de alternativer, der findes til en indlæggelse på Hospitalsenhed Midt. Praktiserende læger og vagtlæger samt forskellige afdelinger og centre på Hospitalsenhed Midt. 2. kvartal At reducere antallet af indlæggelser - At de alternative tilbud til indlæggelse i kommunerne bliver kendt og anvendt For de tre kommuner i projektet, Silkeborg, Viborg og Skive Kommune, er ambitionen at få sat større fokus på de mange kommunale sundhedstilbud. Kommunerne kan i dag bl.a. tilbyde antibiotikabehandling med drop i borgerens eget hjem, afrusningsforløb og blodprøvetagning, ligesom kommunerne kan bidrage til udredningen af patientens sygdom. På samme måde behøver patienterne ikke længere blive indlagt for at få nødvendig væske eller blive observeret for forværring af sygdom. Formålet: - At rådgive og vejlede praktiserende læger og vagtlæger om, hvilket behandlings- og plejetilbud i borgeren bopælskommune der i den givende situation er mest hensigtsmæssigt, og dermed kan og skal tilbydes borgeren - At reducere antallet af indlæggelser - At udbrede kendskabet til og anvendelsen af kommunale tilbud til borgeren. Side 15

17 Proaktiv visitation Proaktiv visitation har betydet, at: visitatorerne nu er fuldt tilgængelige i callcentret i dagtimerne på hverdage. visitatorerne nu har udskrivelsesmøder samme dag eller dagen efter på RH Silkeborg. Samarbejdspartnere omkring borgere med behov for indsatser fra blandt andet hjemmeplejen, sygeplejen, midlertidige pladser eller plejecentre. 3. kvartal Færre færdigbehandlingsdage - Reducere antallet af genindlæggelser visitatorerne tager fysisk ud til flere udskrivelsesmøder på RH Silkeborg i stedet for at gøre det telefonisk. visitatorerne har en hyppigere dialog med sygehuset om udvikling af den gode udskrivelse Fleksibel indlæggelse Dette projekt tager udgangspunkt i borgere fra Silkeborg Kommune, der pga. akut opblussen eller Borgere i Silkeborg Kommune med kronisk eller geriatrisk sygdom, der 3. kvartal at reducere akutte indlæggelser som følge af tilstand relateret til kronisk eller geriatrisk sygdom har i forvejen er kendt i Diagnostisk I starten kørte akut opblussen eller behov for sygehuskontakt. Dels gør projektet det muligt Center, Regionshospitalet Silkeborg indsatsen som tilstand relateret til kronisk for borger, hjemmepleje og egen læge at få kontakt til enten pga. tidligere indlæggelser et 6 ugers eller geriatrisk sygdom specialeafsnit med henblik på afklaring af behov for eller ambulante kontakter pilotprojekt, behandling/indlæggelse, og dels kan borgeren efter hvor aftale med specialeafsnit modtages direkte på det målgruppen specialeafsnit, der er relateret til deres kroniske kun var for sygdom. Udover patienter med kronisk sygdom, der borgere med allerede er kendt i Diagnostisk Center omfatter projektet KOL svær også kendte geriatriske patienter. lungelidelse. Formål: at udvikle et nyt tilbud for patienter/borgere i Silkeborg Kommune ved akut opblussen eller tilstand relateret til kronisk eller geriatrisk sygdom med henblik på at tilbyde det bedste og mest omkostningseffektive patientforløb, når de akutte symptomer påkræver kontakt til sekundær sektor. I projektet ønskes det, at implementere et alternativ til den måde, patienter med akut opblussen eller tilstand relateret til kronisk eller geriatrisk sygdom indlægges på i dag. Side 16

18 Sygeplejersker med specialeviden (sår, diabetes, hjerte- og lunger, demens, palliation) Sygeplejersker med specialfunktioner indenfor hjertekarsygdomme, KOL, diabetes, palliation, sårpleje og demens. Formål: - Supervisere og vejlede sundheds- og plejepersoner samt øvrige samarbejdspartnere efter aftale med Borgere med hjertekarsygdomme, KOL 2008 At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser lokalleder - Gennem vidensdeling højne kvaliteten af- og udvikle sygeplejen til borgere i Silkeborg Kommune - Medvirke til at sikre at borgerens ressourcer udnyttes optimalt ud fra den rehabiliterende tilgang med inddragelse af borger og pårørende Side 17

19 Mestringsteam Mestringsteamets funktion er at yde en afklarende og - Borgere, der udskrives fra 2. kvartal At træne og vejlede rehabiliterende helhedsindsats på et tværfagligt hospital, og som aldrig tidligere er 2013 borgerne til at kunne grundlag. bevilget indsatser efter mestre dagligdagens Sundhedsloven 138 og gøremål længst muligt. Formål med Mestringsteamet: Serviceloven 83 og 86. Erfaringen viser, at når At yde en målrettet og tidsbestemt indsats, der - Borgere, der udskrives fra funktionsniveauet øges, inddrager borgeren og eventuelle pårørende, og som hospital, og som tidligere stiger livskvaliteten. Det gennem udredning, afklaring, gode læringsprocesser, udelukkende er bevilget indsats til giver samtidig en bedre træning og behandling støtter og styrker, at: rengøring, tøjvask og/eller mad. sundhed og sætter gang i - Borgeren opnår en større grad af mestring af - Borgere med behov for indsatser en positiv spiral. hverdagsaktiviteter i hjemmet. efter Serviceloven 832 og/eller - Borgeren helt eller delvist selv klarer praktiske 863, og som gennem en opgaver, personlig pleje og/eller sygepleje. kombination af gode læringsprocesser, træning og hjælpemidler kan bringes til helt eller delvist at mestre sine hverdags-aktiviteter. - Borgere med behov for indsatser efter Sundhedslovens 138, og som gennem en kombination af gode læreprocesser og træning kan bringes til helt eller delvist at mestre indsatsen selv. Side 18

20 Sundhedsfremm ende og forebyggende tilbud - KRAM forebyggende indsats - Stresshåndtering Alle borgere i Silkeborg Kommune der udsat på deres helbredstilstand. Kommunen tilbyder relevant sundhedsfremm e- og At forebygge, at en sygdom udvikler sig samt forebygge andre sygdomme i at opstå. Alle borgere der har en kronisk forebyggelsestil Dette forudsætter, at den lidelse bud. Kommunen enkelte borgers har i forbindelse kompetencer, viden og med færdigheder til at tage kommunalrefor vare på eget helbred og men i 2007 udøve god egenomsorg overtaget denne understøttes opgave efter amterne Forløbsprogram mer Forløbsprogrammer for: - KOL Alle borgere i kommunen som har KOL, Hjerte- karsygdom, Kommunen tilbyder At forebygge, at en sygdom udvikler sig - Hjerte- karsygdom diabetes, depression eller borgerrettet yderligere og begrænse - Diabetes Lænde/ryg forebyggelse af eller udskyde dens - Depression sygdomsspecifik eventuelle komplikationer - Lænde/ryg eller samt forebygge yderligere tværdiagnostisk sygdom i at opstå. Dette karakter. forudsætter, at den Kommunen har i enkelte borgers forbindelse med kompetencer, viden og kommunalrefor færdigheder til at tage men i 2007 vare på eget helbred og overtaget denne udøve god egenomsorg opgave efter understøttes. amterne. Side 19

21 4. Baggrund - indledning til resultater af sundhedsindsatsen Inden der bliver set på resultater af sundhedsindsatsen, vil der i dette afsnit blive givet en overordnet indføring i den samlede aktivitetsbestemte medfinansiering og hvilke indsatser den dækker over Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering Som det ses af nedenstående figur 2 har de kommunale udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering været stigende fra 2013 til 2015 (forventningen til 2015 bygger på en prognose). Udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering på bevilling 56 dækker over udgifter til stationær somatik, ambulant somatik, stationær psykiatri, ambulant psykiatri, praksissektoren samt genoptræning under indlæggelse. Figur 2: Udviklingen i udgifter på bevilling 56 aktivitetsbestemt medfinansiering, Silkeborg Kommune Indeks ,3 105, , * Forbrug aktivitetsbestemt medfinansering (2013 = indeks 100) *Tallet for 2015 bygger på en prognose fra Region Midtjylland, september 2015 De kommunale udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering steg fra 299 til 309 mio. kr. fra 2013 til 2014 og forventes på baggrund af en prognose udsendt fra Region Midtjylland i september 2015 at stige yderligere til 316 mio. kr. i I alt forventes der således en stigning i kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på ca. 17 mio. kr. fra 2013 til 2015, svarende til en stigning på 5,6 %. Nedenstående figur, figur 3, viser den kommunale medfinansiering per borger i for henholdsvis Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Viborg Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Her ses det, at den kommunale medfinansiering for alle 5 enheder har været stigende i alle årene. I samme periode har den kommunale medfinansiering per borger i Silkeborg Kommune Maja Borum Holm (23975) Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

22 været lavere end i Skive og Viborg Kommune og under landsgennemsnittet, mens den har været højere end gennemsnittet for Region Midtjylland. Figur 3: Kommunal medfinansiering per borger Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Billedet bliver lidt anderledes, når man ser på medfinansieringen per borger på +65 år i figur 4. Her oversteg udgifterne i Silkeborg Kommune i 2014 de udgifter man havde i Skive Kommune og gennemsnittet i Region Midtjylland, mens udgifter til de +65-årige var lavere end i Viborg Kommune og under landsgennemsnittet. Årsagen til, at Skive Kommune samlet set har højere udgifter per borger, er formentlig, at andelen af ældre borgere er større i Skive end i de andre geografiske enheder. I 2014 udgjorde borgere +65 år ca. 21 % af borgerne i Skive Kommune, mens denne andel var ca. 18 % i de øvrige 4 geografiske enheder. Figur 4: Kommunal medfinansiering per borger på +65 år i Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Side 21

23 Figur 5 viser, at den kommunale medfinansiering per borger i 2015 forventes at være lavere for Silkeborg Kommune end for Skive Kommune og Viborg Kommune, mens den vil være højere end gennemsnittet for Region Midtjylland. Landsplan er ikke taget med, da nedenstående figur bygger på en prognose fra Region Midtjylland. Forventningen til kommunal medfinansiering i 2015 følger trenden fra de foregående år. Figur 5: Forventet kommunal medfinansiering per borger i 2015 Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Kommunal medfinansiering - Forventet udgift per borger 2015 Opsummerende ses det, at Silkeborg Kommune har en lavere kommunal medfinansiering per borger end Skive Kommune og Viborg Kommune. Skive Kommune har dog en lavere kommunal medfinansiering per borger end Silkeborg Kommune, når man udelukkende ser på borgere +65 år, hvorfor den højere kommunale medfinansiering i Skive Kommune formentlig kan forklares med, at man har en større andel af borgere på +65 år end i Silkeborg Kommune. I en sammenligning af kommunal medfinansiering i Silkeborg Kommune med Viborg Kommune ses det, at Viborg Kommune har en højere kommunal medfinansiering per borger både samlet set og hvad angår +65-årige i 2013 og Som det blev vist i figur 1, ligger Silkeborg Kommune højere end Viborg Kommune hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser og medicinske korttidsindlæggelser. Der må altså være andre områder inden for den kommunale medfinansiering, hvor Viborg Kommune ligger højere end Silkeborg Kommune. F.eks. ligger Viborg Kommune højere end Silkeborg Kommune hvad angår medfinansiering til akutte medicinske kortidsindlæggelser. Alle kommuner i Midtklyngen har højere udgifter til kommunal medfinansiering per borger end gennemsnittet i Region Midtjylland. Dette skyldes i særdeleshed, at Aarhus Kommune har lavere udgifter til kommunal medfinansiering per borger og med sit høje indbyggertal er med til at trække regionsgennemsnittet væsentligt ned. En af forklaringerne på de lavere udgifter per borger i Aarhus Kommune kan være det høje antal unge. Side 22

24 4.2. Fordeling af kommunal medfinansiering på områder Nu vil der blive set på, hvordan den kommunale medfinansiering for Silkeborg Kommune fordeler sig på forskellige områder. Figur 6: Aktivitetsbestemt medfinansiering for Silkeborg Kommune i % 7% 5% Praksissektoren Psykiatri Somatik ambulant 45% 41% Somatik stationært Genoptræning under indlæggelse Samlet udgift: 309 mio. kr. Figur 6 viser, at 45 procent af den aktivitetsbestemte medfinansiering i Silkeborg Kommune går til stationære somatiske indlæggelser, 41 procent går til ambulante besøg inden for somatikken, mens de resterende 14 procent af medfinansieringen dækker over praksissektoren, psykiatri samt genoptræning under indlæggelse. Det er altså umiddelbart ved sundhedsindsatser i forhold til somatiske indlæggelser og ambulante besøg, at Silkeborg som Kommune har det største potentiale for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og besøg samt reducere i den kommunale medfinansiering. Silkeborg Kommune fuldfinansierer udgifter til hospiceophold samt færdigbehandlede patienter (somatik og psykiatri). Udgifterne til dette ligger på bevilling 52 Sundhedsområdet og ikke bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering. Hospiceophold samt færdigbehandlede patienter er, som tidligere nævnt, ikke fokus her. Side 23

25 Figur 7: Aktivitetsbestemt medfinansiering for Silkeborg Kommune til somatik i % Andel 54% 52% 50% 48% 46% 44% 42% 40% 54,3% 53,4% 52,8% 52,1% 47,9% 47,2% 46,6% 45,7% * Somatik Ambulant Somatik Stationær Ovenstående figur 7 viser, at udviklingen i somatikken er, at andelen af ambulant behandling er stigende. I 2012 udgjorde ambulant behandling 45,7 % af den samlede medfinansiering til somatisk behandling, mens tallet i 2014 var steget til 47,2 % og tendensen ser ud til at fortsætte i 2015, hvor tallet efter årets første 7 måneder udgjorde 47,9 %. Dette er helt i tråd med, at sygehusene i mange år har omlagt behandling i sygehusvæsenet fra stationær til ambulant behandling. Formålet har været at få patienterne tilbage i eget hjem hurtigst muligt dels til gavn for patienterne selv, dels for at få mere sundhed for pengene. I denne rapport er det dog indlæggelser, der er fokus. Nedenstående figur 8 viser antallet af indlæggelser i Silkeborg Kommune fordelt på potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser og øvrige indlæggelser i Cirka 2/3 af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering udgøres af indlæggelser, der hverken kan karakteriseres som potentielt forebyggelige eller akutte medicinske indlæggelser. Side 24

26 Figur 8: Antal indlæggelser i Silkeborg Kommune fordelt på potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser og øvrige indlæggelser, ; 11% Potentielt forbyggelige indlæggelser ; 67% ; 22% Akutte medicinske korttidsindlæggelser Øvrige indlæggelser Antal indlæggelser; andel af indlæggelser NB: Genindlæggelser og herunder akutte genindlæggelser er ikke indplaceret i ovenstående figur, da de kan indgå i alle tre kategorier Nedenstående figur 9 viser Silkeborg Kommunes medfinansiering ved potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og øvrige indlæggelser for Langt den største del af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering udgøres af indlæggelser, der hverken kan karakteriseres som potentielt forebyggelige eller akutte medicinske korttidsindlæggelser. Potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser udgør 33 procent af alle indlæggelser i 2014, men kun 30 % af alle udgifter til indlæggelser, mens 67 procent af indlæggelserne var af øvrige typer, hvortil udgiftsandelen var 70 procent. Figur 9: Silkeborg Kommunes medfinansiering ved potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser og øvrige indlæggelser, ; 13% 99 ; 70% 24 ; 17% Potentielt forbyggelige indlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser Øvrige indlæggelser Udgift i mio. kr.; andel af udgifter NB: Genindlæggelser og herunder akutte genindlæggelser er ikke indplaceret i ovenstående figur, da de kan indgå i alle tre kategorier. Side 25

27 Nedenstående figur 10 viser Silkeborg Kommunes medfinansiering ved kendte borgere i forhold til ikke-kendte borgere i kommunen. Den kommunale medfinansiering ved ¾ af alle indlæggelser i 2014 i Silkeborg Kommune var ved indlæggelser af ikke-kendte borgere, mens ¼ af medfinansieringen blev udgjort af indlæggelser af kendte borgere i kommunen. Ca. 10 procent af udgiften til den aktivitetsbestemte medfinansiering, for Silkeborg Kommune ved kendte borgere, var ved borgere, der bor i plejebolig. De sidste ca. 90 procent af udgifterne dækker over indlæggelser af kendte borgere, som får hjemmepleje, sygepleje, genoptræning eller vedligeholdelsestræning. Figur 10: Silkeborg Kommunes medfinansiering fordelt på kendte borgere og ikke-kendte borgere i kommunen, ; 23% Indlæggelser ved ikke kendte borgere Indlæggelser ved kendte borgere 108 ; 77% Udgift i mio. kr; andel af udgifter De ikke-kendte borgere, som udgør 77 procent af indlæggelser jævnfør figur 10, havde i alt indlæggelser i Mens de kendte borgere i 2014 i alt havde indlæggelser. De kendte borgere står for 20 procent af alle indlæggelserne i 2014, men udgør 23 procent af medfinansieringen hertil. De kendte borgeres indlæggelser er altså gennemsnitligt dyrere end for ikke-kendte borgere. 8 procent af alle indlæggelser medfinansieret af Silkeborg Kommune vedrører genindlæggelser i Knap halvdelen af alle udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering for Silkeborg Kommune er ved borgere, der er 65 år eller derover. I 2014 var der i alt i Silkeborg Kommune godt borgere, der var 65 år eller ældre. Nedenstående figur 11 viser på hvilke sygehuse silkeborgborgere indlægges. Figuren viser, at den største kommunale medfinansiering ved silkeborgborgere er ved indlæggelser/ambulant behandling i somatikken, som ikke er på Regionshospitalet Silkeborg eller Regionshospitalet Viborg. Den kommunale medfinansiering for Silkeborg Kommune er højere til borgere på Regionshospitalet Silkeborg end Regionshospitalet Viborg. Knap 2/3 af den kommunale medfinansiering ved silkeborgborgere er til Hospitalsenhed Midt. Side 26

28 Figur 11: Silkeborg Kommunes udgifter fordelt på hospital Udgift i 1000-kroner Øvrige (ikke Hospitalsenhed Midt) Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg * *2015-tallene bygger på årets første 6 måneder. Tal oplyst af Hospitalsenhed Opsummering Opsummerende ses det, at de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering er stigende, hvoraf somatik udgør langt den største del af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Den del af de udgifter, som Silkeborg Kommune umiddelbart har størst mulighed for at influere på, er ved de kendte borgere, som står for ca. 20 procent af alle indlæggelserne i 2014 svarende til en udgift på ca. 33 mio. kr. Den største kommunale medfinansiering er således ved borgere, som ikke er kendte af Silkeborg Kommune. Side 27

29 5. Resultater af sundhedsindsatsen I dette afsnit vil der blive set på resultater af sundhedsindsatsen. Fokus vil, som tidligere nævnt, primært være på borgere, som er kendte af Silkeborg Kommune enten i hjemmeplejen eller i plejebolig. I dette afsnit vil der først blive set på akutte genindlæggelser, dernæst potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinsk korttidsindlæggelser, og til sidst hvem der henviser borgerne til indlæggelse Akutte genindlæggelser Akutte genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og efter indlæggelse. Genindlæggelser kan dog ikke i alle tilfælde undgås og er ikke nødvendigvis uhensigtsmæssige. Nogle genindlæggelser kan f.eks. være nødvendige som led i et patientforløb i eget hjem eller som led i den sidste livsfase for uhelbredeligt syge patienter (Indblik i sundhedsvæsenets resultater, 2015, KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Der vil nu blive set på akutte genindlæggelser, og hvordan Silkeborg Kommune placerer sig i forhold til resten af Midtklyngen, Region Midtjylland samt landsplan. Figur 12: Antal akutte genindlæggelser per 1000 borgere +65 år Antal indlæggelser Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Figur 12 viser, at antallet af akutte genindlæggelser er steget for Silkeborg Kommune, mens antallet er faldet i Skive Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Viborg Kommune har desuden oplevet et fald fra 2013 til Side 28

30 Figur 13: Udgifter til akutte genindlæggelser per 1000 borgere +65 år i Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Det stigende antal indlæggelser i Silkeborg Kommune har desuden medført en stigende udgift til akutte indlæggelser (figur 13). Samtidig med det stigende antal indlæggelser har der desuden været stigende udgifter per indlæggelse, fra kr. i 2012 til kr. i Figur 14: Gennemsnitlig indlæggelsestid for akutte indlæggelser for borgere +65 år i ,00 4,90 Antal dage 4,80 4,70 4,60 4,50 Silkeborg Skive Viborg En forklaring på det stigende antal akutte genindlæggelser for Silkeborg Kommune kan være et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid, hvilket kan ses i figur 14. Det kan skyldes accelererende patientforløb og måske (for) tidlig udskrivelse. Figur 12 viser et fald i antal akutte genindlæggelser for Skive Kommune både fra 2012 til 2013 og fra 2013 til En forklaring på faldet i 2013 til 2014 for Skive Kommune kan være stigningen den gennemsnitlige indlæggelsestid. Side 29

31 Tabel 4: Silkeborg Kommune, Akutte genindlæggelser, kendte/ikke-kendte borgere +65 år Indlæggelser Udgifter Indlæggelser Udgifter Kendte borgere Ikke-kendte borgere I alt Andel kendte borgere 54,5% 57,5% 61,1% 64,3% Forebyggelsespotentialet for genindlæggelser må forventes at være størst i forhold til de borgere, kommunen jævnlig har kontakt til. Det viser sig, at kendte borgere tegner sig for henholdsvis 54,5 % og 61,1 % af genindlæggelserne i 2013 og 2014, hvilket ses af tabel 4. Figur 15: Antal akutte genindlæggelser fordelt på borgere på plejecentre/ der modtager Hjemme-/sygepleje mm Antal indlæggelser Plejeboliger Hjemme-/sygepleje mm. NB: Antallet af indlæggelser blandt kendte borgere i figur 15 overstiger antallet i tabel 4. Dette skyldes, at opdelingen på plejebolig og hjemme-/sygepleje mm. er forbundet med en vis usikkerhed. Figur 15 viser, at ud af de samlede antal indlæggelser for kendte borgere har borgere med ophold på plejebolig er under 10 %, mens borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. udgør over 90 %. Dette er dermed ved borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm., hvor der er det største potentiale for at undgå genindlæggelser i kommunalt regi. Akutte genindlæggelser i 2015 Der vil nu blive set på antal akutte genindlæggelser i 2015 for at se på, om den sammenhæng vi har set for 2014 sammenlignet med 2012 og 2013 også gør sig gældende i 2015 nemlig at Silkeborg Kommune ligger højt hvad angår akutte genindlæggelser. Nedenstående figur 16 viser udviklingen i for akutte genindlæggelser i første halvår for henholdsvis Silkeborg, Skive og Viborg Kommune samt Region Midtjylland og landsplan. Side 30

32 Her ses det, at antal akutte genindlæggelser per borgere er faldet for Silkeborg Kommune fra 1. halvår 2013 til 2014 og så er steget fra 1. halvår 2014 til 1. halvår Viborg Kommune samt Region Midtjylland følger sammen udvikling som Silkeborg Kommune med først et fald i antal akutte genindlæggelser fra 2013 til 2014 og så en stigning fra 1. halvår 2014 til 1. halvår På landsplan samt for Skive Kommune er antallet af akutte genindlæggelser faldet i begge halvår. Selvom antallet af akutte indlæggelser er stigende fra 1. halvår i 2014 til 1. halvår i 2015 er antallet af indlæggelser i Silkeborg Kommune under niveauet i Viborg og Skive Kommune. En forklaring på stigningen i akutte indlæggelser kan være kortere gennemsnitlig indlæggelsestid. Figur 16: Akutte genindlæggelser per 1000 borgere 1.halvår halvår 2015 Antal indlæggelser per borgere 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 1. halvår halvår halvår 2015* Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet * For 2015 kan der komme efterreguleringer Nedenstående tabel 5 viser antal akutte genindlæggelser blandt kendte borgere i Silkeborg Kommune. Her ses der et væsentligt fald i antal akutte indlæggelser blandt kendte borgere. Selvom antallet af akutte genindlæggelser er stigende for alle borgere i Silkeborg Kommune er det faldende for kendte borgere i Silkeborg Kommune, når der ses på 1. halvår i 2013, 2014 og 2015 endda med et væsentligt fald fra 1. halvår 2014 til Noget tyder altså på, at sundhedsindsatsen virker, når man ser på de kendte borger i Silkeborg Kommune, i forhold til at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Tabel 5: Akutte genindlæggelser - kendte borgere 1. halvår halvår halvår 2015* Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.) *Grundet mulige efterkorrektioner skal tallene for 1. halvår 2015 tages med forbehold Delkonklusion Det ses, at antallet af samt udgifterne til akutte genindlæggelser er stigende for Silkeborg Kommune. En forklaring på dette kan være, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i samme periode Side 31

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Foreløbig og kort status for brobygger somatik projektet

Foreløbig og kort status for brobygger somatik projektet Foreløbig og kort status for brobygger somatik projektet Opsummering Brobygger somatik projektet er et initiativ i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan og er samtidig en af flere indsatser, der skulle realisere

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Praksispakker November 2016 Larry Højgaard Kristiansen Ledende overlæge Margrethe Smidth Postdoc 3 kommuner - Silkeborg, Skive, Viborg 111

Læs mere

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

Velkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud:

Velkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud: Program Velkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud: Akutteamet Projekt Fleksibel indlæggelse Projekt Callcenter Middag, spørgsmål og drøftelse Sundheds-

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Tæt på indbyggere Geografisk omkring 40 km nord/syd øst/vest

Tæt på indbyggere Geografisk omkring 40 km nord/syd øst/vest Hovedpunkter Præsentation Silkeborg Kommune => Nære Sundhedstilbud En hurtig rejse gennem dele af de aktuelle samarbejdsprojekter i sundhedsaftalesamarbejdet Vægt på principper, værdier og ideer næsten

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres 3. budgetopfølgning samt ledelsesinformation,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Akutteam Haderslev Kommune

Akutteam Haderslev Kommune Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Samarbejdet om den ældre medicinske patient Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Projekt akutberedskab 2013 2015 evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Opsummering Byrådet besluttede som led i budgetaftalen 2013-2014 at afsætte 1,6 mio. kr. i 2 år til etablering af 2 akutstuer.

Læs mere

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan.

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan. Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Til Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere