Nye fødevareregler: Mere sundhed, flere valgmuligheder

Transkript

1 Nye fødevareregler: Mere sundhed, flere valgmuligheder Der er fødevarelovgivning på menuen i Europa-Parlamentet de næste par måneder. MEP erne vil tage stilling til lovforslag om GMO er, mærkning af fødevarer og fødevarekvalitet. Formålet er at give forbrugerne flere oplysninger og valgmuligheder. Forbrugerne bestemmer selv, hvad de ønsker at spise, men fremover skal deres valg træffes på et mere informeret grundlag. Medlemmerne af Parlamentets miljøudvalg godkendte i april et forslag om at tillade medlemsstaterne at forbyde eller begrænse dyrkning af gmo er. Den nye lov vil ikke ændre Kommissionens nuværende godkendelsesprocedure. Mærkning af fødevarer: Miljøudvalget godkendte i april en betænkning om mærkning af fødevarer. Mærkningen vil fremover blive mere tydelig og ikke blot informere om ingredienser, men også om eventuelle sundhedsfarlige komponenter som transfedtsyrer og allergener. Parlamentet stemmer om betænkningen i juli. Fødevarekvalitet: Kommissionen præsenterede et sæt nye regler om fødevarekvalitet for landbrugsudvalget i april. Forslaget indeholder blandt andet et kvalitetsstyringssystem for landbrugsprodukter og krav om geografiske oprindelsesbetegnelser. Det skal også gøres lettere at fremme traditionelle fødevarer (BOB, BGB, GTS). Parlamentet ventes som helhed at skulle tage stilling til forslaget i september. Nye fødevarer (Novel foods): Efter den fejlslagne forligsprocedure om fødevarer fra klonede dyr, venter medlemmerne af Parlamentets landbrugsudvalg på, at Kommissionen udarbejder et nyt lovforslag. Parlamentet ønskede at forbyde fødevareproduktion fra klonede dyr og deres afkom, mens Rådet kun støttede forbuddet for "førstegenerationskloner". I de kommende måneder vil vi holde dig opdateret om den seneste udvikling i drøftelserne og afstemningerne om de nye fødevareregler. DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Referencenr.: FCS19340 Pressetjenestens nummercentral (32-2) /6

2 Fødevaremærkning: Klarere information til forbrugerne Forbrugerne får mulighed for at træffe bedre informerede og sundere valg, når de køber ind. Nye EU-regler for fødevaremærkning vedtaget onsdag betyder, at indholdet af energi, mængden af fedt, mættet fedt, kulhydrater, sukker, protein og salt fremover skal være angivet tydeligt på emballagen, så forbrugerne let kan finde frem til oplysningerne. Parlamentets ordfører Renate Sommer (EPP, DE), der ledede forhandlingerne med medlemslandene, sagde forud for afstemningen: "På trods af politiske og ideologiske forskelle i Europa-Parlamentet, på trods af nationale ideologiske overbevisninger, er vi nået frem til et godt kompromis. (...) De nye regler vil give flere og bedre informationer til forbrugerne, så de kan træffe kvalificerede valg, når de køber ind. Men de er mere end det: fødevareindustrien vil også kunne drage fordel af reglerne, de vil betyde mere juridisk sikkerhed, mindre bureaukrati og bedre lovgivning i almindelighed". Obligatorisk næringsdeklaration Ifølge de nye regler skal energiindhold, mængden af fedt, mættet fedt, kulhydrater, sukker, protein og salt angives i læselig tabelform og inden for samme synsfelt på emballagen, så forbrugeren let kan overskue informationerne. Alle oplysninger skal angives per 100g eller 100ml. I tilgift kan disse oplysninger også angives per portion. Allergifremkaldende stoffer Som reglerne er nu, skal alle ingredienser være angivet på etiketterne af færdigpakkede fødevarer. Fremover vil allergifremkaldende stoffer skulle fremhæves i ingredienslisten, så forbrugerne nemt kan finde oplysningerne. Oplysninger om allergener skal fremover også angives for uindpakkede fødevarer, som fx mad solgt i kantiner eller på restauranter. Det vil være op til den enkelte medlemsstat at bestemme, hvordan disse oplysninger skal gøres tilgængelige for forbrugerne. Mærkning af oprindelsesland Angivelse af oprindelsesland for visse fødevarer, såsom oksekød, honning, olivenolie samt frisk frugt og grøntsager er allerede obligatorisk. Mærkning af oprindelsesland er også allerede obligatorisk, hvor emballagen ellers ville kunne opfattes som vildledende. På Parlamentets anmodning, vil dette krav nu blive udvidet til også at omfatte fersk kød fra svin, lam, fjerkræ og geder. Det vil i fremtiden også kunne besluttes at udvide mærkningen af oprindelsesland til andre fødevarekategorier (som fx kød, der anvendes som ingrediens i andre produkter, mælk eller uforarbejdede fødevarer), men inden skal Kommissionen udføre konsekvensanalyser for at vurdere mulighederne og de potentielle omkostninger ved sådanne mærkningskrav. Ingen vildledning af forbrugeren De nye regler vil også sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt af beskrivelsen eller billeder af fødevaren på emballagen. Fødevarer, der ligner andre fødevarer, de såkaldte "efterligningsfødevarer", men som er lavet af andre ingredienser, som fx "ostelignende" produkter fremstillet af vegetabilske ingredienser, skal også let kunne identificeres. Hvis en ingrediens, der normalt ville indgå i et produkt, er blevet udskiftet med en anden, skal det klart stå på forsiden af pakningen og angives med en fremtrædende skriftstørrelse. Kød og fisk, der stammer fra forskellige kød- eller fiskedele, skal mærkes med "sammensatte stykker af kød" eller "sammensatte stykker af fisk". Hvornår vil de nye regler træde i kraft FCS /6

3 Når forordningen er officielt godkendt og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, vil fødevarevirksomhederne have 3 år til at tilpasse sig de nye regler. De vil herefter have yderligere 2 år (dvs. 5 år i alt) til at gennemføre reglerne om næringsdeklaration. Hvis næringsdeklarationen frivilligt gives tidligere, skal den overholde de nye regler senest 3 år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. De nye regler blev vedtaget med 606 stemmer for, 46 imod og 26 udeladelser FCS /6

4 GMO-afgrøder: Parlamentet støtter medlemslandenes ret til dyrkningsforbud EUs medlemslande bør have mulighed for at forbyde eller begrænse dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder og bør kunne angive miljømæssige årsager som grundlag for deres beslutning, siger MEPerne i en afstemning tirsdag. Udkastet, der vil ændre den eksisterende lovgivning, blev vedtaget med 548 stemmer for, 84 imod og 31 blanke, og vil nu blive forelagt Rådet til yderligere drøftelse. Parlamentets ordfører Corinne Lepage (ALDE, FR) kommenterede: "Jeg er glad for, at Parlamentet er nået til enighed om det vanskelige spørgsmål om GMOer, som har været et emne for offentlig bekymring gennem flere år. Hvis det lykkes Rådet, at nå frem til en enighed vil dette afbalancerede forslag give lande og regioner ret til at forbyde dyrkning af GMO-afgrøder, hvis de ønsker det". Årsager til at forbyde Kommissionen havde foreslået at give EUs medlemsstaterne ret til at forbyde GMO-dyrkning af sundheds- eller miljømæssige årsager, som alene skulle vurderes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. For at sikre et mere solidt juridisk grundlag i forbindelse med internationale handelsregler, insisterede Europa-Parlamentet imidlertid på, at medlemsstaterne også bør kunne angive andre miljømæssige hensyn som grund. Disse andre grunde kunne inkludere pesticid resistens, bevarelse af biodiversiteten eller manglende oplysninger om potentielle negative konsekvenser for miljøet. Parlamentet mente også, at socioøkonomiske virkninger bør kunne gives som legitim årsag til et forbud, fx hvor der er risiko for spredning til eller forurening af konventionelle eller økologiske afgrøder. Omkostningerne ved forurening MEPerne mener, at alle medlemsstater skal træffe foranstaltninger for at forhindre forurening af konventionelle eller økonologiske landbrug med GMO-afgrøder, samt sikre, at de ansvarlige, hvis forurening alligevel skulle finde sted, kan holdes økonomisk ansvarlige. Opdatering af EU-sikkerhedstjek Sikkerhedskontrol og godkendelse på EU-niveau vil fortsat være en forudsætning for grønt lyst til GMO-dyrkning. Selv om forslaget ikke påvirker denne proces, minder MEPerne Kommissionen om, at retningslinjerne bør forbedres. I øjeblikket er kun en enkelt majssort samt en modificeret kartoffel godkendt til dyrkning i EU, og flertallet af EU-landene dyrker ikke GMO-afgrøder i kommercielt øjemed. Østrig, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Tyskland og Luxembourg har benyttet sig af en "beskyttelsesklausul" i det nuværende 2001-direktiv til at forbyde dyrkning af visse GMO-afgrøder FCS /6

5 Ingen aftale mellem Parlamentet og Rådet om mad fra klonede dyr For femten år siden lykkedes det for første gang forskere at klone et pattedyr, nemlig det berømte får Dolly. Siden har udviklingen taget fart, og det er lykkedes at klone en lang række dyrearter, herunder køer, grise, geder, heste, katte og hunde. Men er det etisk forsvarligt at klone dyr til kommercielt brug? Svaret er nej, hvis man spørger medlemmerne af Europa-Parlamentet, der sidste sommer stemte for et forbud mod kloning af dyr til kommercielle formål. Parlamentet og Rådet var ikke i stand til at nå til enighed om en fælles aftale, da de i aftes mødtes til forhandlinger i forligsudvalget. MEP'erne fremhævede især deres modstand mod brug af klonede dyr til kommercielle formål og nanoteknologi i mad. Mad fra klonede dyr MEP- delegationens holdning var klar: ingen mad fra klonede dyr skal ende på det europæiske marked, og brugen af kloning til fødevareproduktion skal forbydes i EU. Rådet og Kommissionen støtter et forbud mod kloning til fødevareproduktion, men afviser et forbud mod fødevarer fra afkom. "Det er dybt frustrerende, at Rådet ikke ville lytte til den offentlige holdning", sagde formanden for Parlamentets forhandlingsdelegation, Gianni Pittella (S&D, Italien) og ordfører på betænkningen om novel foods, Kartika Liotard (GUE/NGL, Holland) i en fælles udtalelse. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse vil 63 % af EU-borgerne aldrig købe mad, der stammer fra konede dyr, mens 61 % mener, at kloning af dyr er moralsk forkasteligt. I aftes afviste Rådet et sidste kompromisforslag fra Parlamentet, der gik ud på at forpligtige fødevareproducenterne til at mærke samtlige fødevarer fra klonet afkom. "Foranstaltninger vedrørende klonet afkom er helt afgørende, da kloner først og fremmest er kommercielt interessante i forhold til avl, ikke til fødevareproduktion. Ingen landmand ville bruge på en klonet tyr, for derefter at forvandle den til hamburgere", understreger Pittella og Liotard. Nanoteknologi Brugen af nanoteknologi er en ny praksis inden for fødevaresektoren. Nano- ingredienser kan f.eks. bruges som antibakterielt stof, eller til at ændre fødevarers smag eller farve. I forbindelse med andenbehandlingen gjorde MEP- delegationens medlemmer det klart, at yderligere fødevaresikkerhedsundersøgelser er påkrævet. MEP'erne ønsker desuden, at samtlige fødevarer, der indeholder nano-ingredienser, skal mærkes. Fakta I øjeblikket er der ingen EU-regler, der regulerer mejeri- og kødprodukter fra klonede dyr Sammenbruddet i forhandlingerne med Rådet betyder, at Novel Food-forordningen fra 1997 (258/97/EF) stadig gælder FCS /6

6 Maddag i Europa-Parlamentet Fokus Det var en rigtig "maddag" i Europa-Parlamentet tirsdag den 21. juni. Landbrugsudvalget vedtog en betænkning om fødevarekvalitet og besøgende i Parlamentet havde mulighed for at smage et væld af forskellige madretter fra medlemslandene. MEP'erne drøftede også mærkning af fødevarer og GMO'er. Fødevarekvalitet Det skal gøres lettere at lade sig registrere, da det vil gøre det lettere for europæiske fødevareproducenter at konkurrere med tredjelande. Den deadline, som Kommissionen har til at reagere på en anmodning, er sat ned fra 12 til 6 måneder. Fødevareproducenterne vil dermed få lettere ved at beskytte og fremme deres produkter. MEP erne stemmer om betænkningen i forbindelse med det andet plenarmøde i september. Mærkning af fødevarer En række af landbrugsudvalgets medlemmer indvilgede i at besvare spørgsmål fra Europa-Parlamentets Facebook- og Twitter-brugere Flere af spørgerne var interesseret i spørgsmål om fødevaresikkerhed og mærkningsregler. Ania ville f.eks. gerne vide, hvordan den ideelle fødevareetiket vil komme til at se ud. Carl Schlyter (Greens, Sverige) svarede, at det er et svært spørgsmål at besvare, da den "ideelle etiket" er forskellig, alt afhængig af hvem man spørger. Men den ideelle etiket skal hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg og undgå "falske fødevarer" (som f.eks. jordbæryoghurt uden egentlige jordbær). Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE, Holland) mente også, at mærkningen bør være så klar og tydelig som mulig og oplyse om usunde ingredienser (mængder af fedt, salt osv.). Struan Stevenson (ECR, UK) tilføjede, at nogle MEP ere ønsker "for meget information". Han mente, at mærkningsetiketterne skal være så korte og klare som muligt. På et spørgsmål fra Izabela om, hvordan man bedst lærer at læse og forstå etiketterne, svarede Glenis Willmott (S&D, UK), at man allerede fra skolealderen bør lære børn at læse etiketter. Renate Sommer (EPP, Tyskland) var enig og tilføjede, at de ældre forbrugere også bør uddannes i at læse og forstå mærkningerne. På spørgsmålet om de trusler, som fødevarer fra tredjelande, som f.eks. Kina eller USA, kan forårsage, mindede Schlyter om EU s varslingssystem. "Når et land opdager noget [sundheds-] skadeligt i importerede fødevarer, er det forpligtiget til at informere de andre". Sommer understregede, at tredjelande skal leve op til de samme krav, når de ønsker at sælge deres fødevarer i EU FCS /6