Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998"

Transkript

1 Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1

2 Titel: Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt Forfatter: Layout: AnnDorte Burmeister Kirsten Rydahl Serie: Teknisk rapport nr. 14, marts Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Den store grønlandske krabbe, Chionoecetes opilio, på dækket af Adolf Jensen Foto: AnnDorte Burmeister ISBN: ISSN: Oplag: 8 Reference: Rekvireres hos: Burmeister, A.D.. Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt Teknisk rapport nr. 14, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks Nuuk Grønland

3 Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt af AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... Biologisk baggrund Undersøgelsesområder Metoder Survey design Dataindsamling Beregninger Resultater Længdefordeling Pubertets - og voksne hanner Skjoldkondition Dybdens og temperaturens indflydelse på bestanden Fangstrater Koncentration af krabber større end 9 mm skjoldlængde Biomasse af krabber større end 9 mm skjoldlængde Anbefalet fangstmængde Diskussion Længdefordeling af krabber Pubertets - og voksne hanner Skjoldkondition Fangstrater Koncentration, biomasse og vejledende fangstmængde Referencer

6 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra de biologiske undersøgelser i Sydgrønland i efteråret 1998 og giver en vurdering af ressourcen af den store grønlandske krabbe (Chionoecetes opilio) på strækningen fra Narsaq til Nanortalik. Den biologiske undersøgelse efter krabber i Sydgrønland har primært haft til formål at finde krabbeforekomster i nye områder samt kortlægge udbredelsen og størrelsen af forekomsterne i indenskærsområdet mellem Narsaq og Nanortalik. Det skal pointeres, at de anbefalede fangstmængder er af vejledende karakter, idet resultaterne i denne undersøgelse kun er baseret på et enkelt års observationer. 6

7 . Biologisk baggrund Den store grønlandske krabbe, Chionoecetes opilio, er udbredt i Stillehavet fra Japan til Bering Strædet, i Nordvestatlanten og langs Grønlands vestkyst. Øst for Kap Farvel er der ikke fundet forekomster af denne art. Krabben lever i områder med bundtemperaturer på under ca. 3 C. Hvilken dybde krabben lever på, afhænger af flere forskellige faktorer, blandt andet årstiden og krabbens størrelse. Erfaringer fra de biologiske undersøgelser viser, at de små krabber og hunner primært lever på lavere vand, hvorimod de store hanner lever på større dybder. Dog varierer dybdeudbredelsen meget fra sted til sted. Krabberne lever på flere forskellige bundtyper, såsom blød bund med ler eller sand, sten/sandbund samt stenbund. Krabberne parrer sig i slutningen af vinterperioden eller først på foråret, og hunkrabben bærer i ca. 1 til år rundt på de befrugtede æg under abdomen (bagkroppen), der er bøjet ind under krabben. Efter klækningen i foråret gennemgår larverne to planktoniske stadier (lever frit i vandmasserne) i løbet af en tre til fire måneders periode. Disse larvestadier kaldes zoëa 1 og zoëa. I det tidsrum, hvor krabbelarverne lever i de frie vandmasser, kan de transporteres over store afstande som følge af de påvirkninger, vind og strømme har på vandmasserne. De optimale opholdssteder for larverne er i områder med høje fødekoncentrationer, hvor der er større chance for overlevelse, og dermed en sikrere rekruttering til den fiskbare krabbebestand. En stor andel af larverne dør, inden de bliver voksne. Dette skyldes først og fremmest, at de er føde for andre dyr, f.eks. store vandlopper, krebsdyr og fisk. I begyndelsen af efteråret, omkring september/oktober, indtræder det tredje larvestadie, som kaldes megalopstadiet. I dette stadie søger krabberne mod bunden, hvor de lever resten af livet. Det tager mindst 8 til 9 år fra krabbelarverne er klækket, før de er så store, at de indgår i det kommercielle fiskeri. Krabbernes føde består af krebsdyr, muslinger, slangestjerner, orme, snegle, søpindsvin, polypdyr og mindre krabber. I zoëa 1 og stadierne består føden primært af plankton, såsom kiselalger og mikrozooplankton. Krabberne selv er føde for fisk, blandt andet torsk og havkat. Krabber er nødsaget til at skifte skal for at kunne vokse. Umiddelbart efter skalskiftet er skjoldet for stort, og krabben fylder hulrummet mellem krop og skjold ud med vand. Efterhånden som krabben vokser, presses vandet ud, og et nyt skalskifte er nødvendigt for yderligere vækst. I perioden omkring skalskiftet er krabbernes skjold meget blødt, hvilket gør krabberne sårbare over for predatorer og for udsmid fra fiskeriet. Det høje vandindhold og ringe kødindhold gør, at bløde krabber er uden kommerciel interesse. Det tager 3 til 6 måneder, før skjoldet er hærdet. Hvor tit krabberne skifter skal, afhænger af mange faktorer. De yngre krabber skifter skal 1 gang om året, hvorimod der kan gå op til år mellem skalskifte hos ældre og større krabber. Hos både han- og hunkrabber stopper væksten efter det terminale (sidste) skalskifte. Ved det terminale skalskifte, bliver krabberne fuldt kønsmodne. Dog er en del af hannerne delvis kønsmodne inden det terminale skalskifte. Hos hannerne sker dette skalskifte, når krabberne har en skjoldbredde på mellem 58 og 165 mm, mens hunnerne har en skjoldbredde på mellem 5 til 1 mm. Krabberne lever ikke meget længere end 5 år efter det terminale skalskifte, og allerede ved det fjerde år efter det terminale skalskifte, begynder der en nedbrydning af krabben. Hvis der tages højde for alderdomsproccesen, den tid det tager at hærde skjoldet og øge kødindholdet efter skalskiftet, vil hankrabber af kommerciel interesse være tilgængelige for det kommercielle fiskeri 3 til 4 år det terminale skalskifte. 7

8 3. Undersøgelsesområder På strækningen fra Narsaq til Nanortalik blev følgende fjorde undersøgt for forekomsten af den store grønlandske krabbe: Ikersuaq, Narlunaq, Tunulliarfik, Igaliko, Kangerluarssorujuk, Lichtenau, Unartoq og Sermasuup Sarqaa (figur 1.). Undersøgelserne i Sydgrønland blev udført med Grønlands Naturinstituts undersøgelsesskib Adolf Jensen i perioden fra den 5. september til 14. oktober Togtdeltagerne på Adolf Jensen bestod af Alving Ettrup (skipper), Johannes Ettrup (maskinmand), Diana Holm (kok), Jako Mølgaard Nielsen (matros), Søren Peter Iversen (matros), Poul Brandt (matros), Sofie Jeremiassen (biologassistent ved Grønlands Naturinstitut) og AnnDorte Burmeister (biolog ved Grønlands Naturinstitut). GZ GX GV Ikerssuaq Ikerssuaq Tunulliarfik Tunulliarfik GT GS Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narsaq Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko GR GP Qaqortoq Kangerluarssorujuk Kangerluarssorujuk Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa GN GM GL Nanortalik Figur 1. Kort over de undersøgte områder i Sydgrønland

9 4. Metoder 4.1. Survey design Togtet var designet ud fra stratifedrandommetoden og efter samme princip, som anvendes ved de biologiske undersøgelser i henholdsvis St. Lawrence og Newfoundland regionerne i Canada. Undersøgelsesområderne i Sydgrønland, hver af de befiskede fjorde, blev inddelt i en række underområder, og stationerne blev udlagt tilfældigt i følgende dybdestrata: 5 meter, 5 meter, 5 35 meter, meter og > 45 meter. Ved hver station blev der sat et linesæt med i alt 1 koniske tejner, hvoraf de 1 havde en maskevidde på 7 mm fra knude til knude og en maskevidde på 1 mm fra knude til knude. Tejnerne blev agnet med en kombination af uvak og blæksprutte og fiskede fra 1 til 4 timer. 4.. Dataindsamling For hver station blev følgende fysiske data registreret: feltkode, position (bredde-, længdegrad), dybde, temperatur, fisketid, tejnetype og antal tejner. Følgende biologiske standardmål blev foretaget på hver krabbe: skjoldlængde, skjoldbredde, klohøjde, skjoldkondition, individvægt samt køn. Derudover blev der indsamlet primi- og multipare (første- og fleregangsgydende) hunner til analyse i laboratoriet på Naturinstituttet med henblik på bestemmelse af rognindhold, ovarievægt, spermindhold (hunner opbevarer spermen fra parringen i spermdepoterne ), antallet af æg, æggenes modningsniveau og størrelse. Foto: A.D. Burmeister Spermdepoter fra en hunkrabbe. Foto: S.R. Jeremiassen På baggrund af undersøgelserne er det muligt at beregne størrelsen af bestanden, fordeling af størrelse og køn samt efter nogle års løbende indsamlinger tillige aldersfordeling i og rekruttering til bestanden. Derudover er det muligt at vurdere sammensætningen af unge, ikke kønsmodne krabber og voksne krabber i bestandene samt fordelingen af hunner, der har gydt flere gange. Disse oplysninger anvendes ved vurdering af bestandens evne til at reproducere sig. Måling af skjoldlængden på en hankrabbe Beregninger Fjordareal. Arealet af de undersøgte fjorde er beregnet ved hjælp af digitaliserede kort. Nøjagtige dybdeangivelser for indenskærsområdet eksisterer ikke. Bundforholdene i fjordene er ofte meget komplekse, hvorfor det er antaget, at arealet for krabbefiskeriet (d.v.s. på dybder > m) udgør ca. 9% af fjordenes overfladeareal. Tejnernes befiskede areal. Estimering af krabbebiomassen er baseret på beregninger af tejnernes fangstareal. I Canada har der været udført forsøg med det formål at vurdere, hvor 9

10 stort et område en tejne befisker. I en undersøgelse fandt Miller (1975), at en tejne i gennemsnit befisker et område på 4.18 m. Undersøgelser foretaget ved Vestgrønland af Andersen (1993) med tejner af samme type som anvendt under togterne i 1998 har verificeret, at en tejne fanger i en afstand på ca. 36 meter fra tejnen. Tejnernes befiskede areal kan derfor beregnes ud fra følgende formel: hvor R er radius af det cirkulært befiskede område, D afstanden mellem tejnerne og n antallet af tejner på en line (Andersen 1993). De anvendte tejner har antageligvis haft overlap i fangstområde, men det kan antages, at et sæt tejner har fisket i et område på 7 4 (n 1) m. For nærmere uddybning af linernes fangstareal kan henvises til Andersen (1993). ( n 1) RD + π R I metoden af Kanneworff (1998), til tilnærmelsesvis beregning af tejnernes befiskede areal, er der korrigeret for tejnernes overlappende fiskeområder. Det effektive fiskeriområde vil da kunne beregnes på baggrund af nedenstående formel. Beregningen tager udgangs punkt i, at der ved en afstand mellem tejner på meter (teori), vil der være fuldt overlap i fisekriområdet og ved en afstand på 8 R vil der ikke være overlap. F omr = π + π ( n 1) R,5D / R R Antages derimod at tejnerne svarer til cirkler (se figur ), kan følgende beregninger af overlapningsarealet af to eller flere cirkler anvendes (Carlsson 1998). Overlapningarealet vil være det dobbelte af det cirkelafsnit, der for hver cirkel afgrænses af korden mellem cirklernes skæringspunkter. Cirkelafsnittets størrelse beregnes simpelt ved fra cirkeludsnittets areal at trække arealet af den trekant, der dannes af korden og linierne fra dennes endepunkter til centrum. r C 1 v C Figur. Tejnernes overlapnings areal (Carlsson 1998) Tejnernes radius r er kendt i begge cirkler og afstanden a mellem centrene C 1 og C. Hvis der er n cirkler (tejner), er det totale befiskede område A tot = nπ r ( n 1) overlap (1) 1

11 Det halve overlap beregnes som arealet af udsnittet ( ( ). Først udsnitsarealet: A T A U ) minus arealet af omtalte trekant v = π π A U r = v r () hvor v er vinklen mellem radierne til kordens endepunkter, målt i radianer. v kan omskrives v.hj.a. formler for retvinklede trekanter (omtalte trekant deles i to retvinklede trekanter af linien mellem C1 og C) til v = cos 1 a ( ) r (3) og () kan v.hj.a. (3) omskrives til A U = r a cos 1 ( ) r (4) Så trekantsarealet, også beregnet v.hj.a. retvinklede trekanter: A T a = r a (5) Overlappet bliver v.hj.a. (4) og (5): Overlap = a r 1 ( AU AT ) = r cos ( ) a r a (6) endelig kan (1) således omskrives til A tot = nπ r a r 1 ( n 1)(cos ( ) r a r a (7) Formlen gælder for afstande fra op til to gange radius (Carlsson 1998). Sammenlignes resultaterne med metoderne fra Miller (1975), Kanneworff (1998) og Carlsson (1998) viser det sig, at ved afstande mellem ruserne mindre end eller lig radius i cirklerne giver metoden, der bygger på Andersen (1993) og Carlsson (1998) et bedre estimat af arealet end Kanneworff (1998). Ved større afstande bliver Kanneworff (1998) lineære estimater bedre og bedre. I figur 3 ses det befiskede areal som funktion af antallet af tejner. Ud fra figuren ses, at det samlede befiskede areal ikke afviger meget mellem de tre beregningsmetoder ved anvendelse af et linesæt på mindre end 5 tjener. Under de biologiske undersøgelser, er der konsekvent fisket med et linesæt bestående af 1 tejner med en indbyrdes afstand på 4 meter. Biomassen af krabber er estimeret på baggrund af de 3 metoder. 11

12 1 8 Befisket areal Antal tejner (Andersen, 1993; Miller, 1975) (Kannew orff, 1998) (Carlson, 1998) Figur 3. Befisket areal som funktion af antallet af tejner. 1

13 5. Resultater Resultaterne fra Sydgrønland er udelukkende baseret på krabbeundersøgelserne, fortaget i efteråret Figur 1 viser de områder, hvor der har været foretaget biologiske undersøgelser inden for de enkelte fjorde på strækningen fra Narsaq til Nanortalik Længdefordeling Længdefordelingen af hankrabber i de biologiske fangster er vist i figur 4. Af figuren fremgår længdefordelingen af hankrabber fordelt på hver af de undersøgte fjorde samt i hele Sydgrønland. Gennemsnitslængden for samtlige målte krabber i hele Sydgrønland i de biologiske fangster var 99,35 mm skjoldlængde. For hankrabber større end 9 mm skjoldlængde var gennemsnitslængden 16,68 mm. Af tabel 1 ses, at den gennemsnitlige længde af krabber > 9 mm skjoldlængde var størst i Tunulliarfik, Igaliko og i Unartoq. I de øvrige befiskede fjorde ligger gennemsnitslængden tæt på gennemsnitslængden for hele området eller lidt under. En t-test fortaget på resultaterne viser, at gennemsnitslængden inden for de enkelte befiskede fjorde generelt er signifikant forskellig (p,5) fra hele området, med undtagelse af Narsaq Sund og Narlunaq. Tabel 1. Gennemsnitslængden af krabber fordelt på de befiskede fjorde. Lokalitet alle hankrabber P p#,5 hankrabber > 9 mm P p#,5 Ikerssuaq 98,81 (76,7 ± 1,75) - 13,19 (9, ± 1,75) + Tunulliarfik 11,18 (71,38 ± 14,3) + 11,7 (9, ± 14,3) + Narsaq Sund 1, (66,78 ± 136,8) -,34 (9, ± 136,8) - Narlunaq 96,9 (5,39 ± 137,61) + 14,34 (9, ± 137,61) - Igaliko 11,3 (39,56 ± 143,8) + 111,51 (9, ± 143,8) + Upernaviarsuk 91,89 (41,14 ± 133,63) + 1,74 (9, ± 131,4) + Kangerluarssorujuk 86, (41,8 ± 18,44) + 98,9 (9, ± 18,44) + Lichtenau 98,44 (68,5 ± 131,98) - 1,64 (9, ± 131,98) + Unartoq 114,1 (71,74 ± 137,) + 1,63 (91,83 ± 137,) + Sermasup sarqa 13,61 (59,58 ± 18,38) - 18,4 (9, ± 18,38) Pubertets - og voksne hanner Fordelingen af pubertets og voksne hanner er beregnet ved at anvende en bivariat diskriminansfunktion af ln(ch) (den naturlige logaritme (ln) til klohøjden (CH)) som funktion af ln(cw) (skjoldbredden). Af figur 5 ses for hanner > 54 mm skjoldbredde to punktsværme, hvor den øverste punktsværm repræsenterer de voksne hanner og den nederste punktsværm pubertets hanner. Ligningen for diskriminansfunktionen (den linie der adskiller de to punktsværme og dermed separerer de to stadier fra hinanden) er og for voksne hanner, ln( CH ) = 1,558ln( CW ) 4,9( n = 487, r =,8437, p,5) Den lineære sammenhæng, der repræsenterer pubertets hanner er, ln( CH ) = 1,5563ln( CW ) 4,1( n = 5, r =,9183, p,5) ln( CH ) = 1,44in( CW ) 3,471( n = 8, r,98, p,5) 13

14 Den mindste observerede voksne hankrabbe havde en skjoldbredde på 56 mm og den største pubertets hankrabbe en skjoldbredde på 135 mm. Af figur 6 ses, at der inden for bestanden af hankrabber med en skjoldbredde på mellem 55 mm til 135 mm både forekom pubertets og voksne hanner. Ved en skjoldbredde på ca. 1 mm var 5% af bestandens hankrabber voksne og dermed fuldt kønsmodne. Relativ frekvens (%) 3 1 Ikerssuaq (n = 6) Relativ frekvens (%) 3 1 Upernaviarsuk (n = ) Relativ frekvens (%) 3 1 Tunulliarfik (n = 449) Relativ frekvens (%) 3 1 Kangerluarssorujuk (n = 58) Relativ frekvens (%) Narsaq Sund (n = 39) Licthenau (n = 87) Relativ frekvens (%) Relativ frekvens (%) 3 1 Narlunaq (n = 31) Relativ frekvens (%) 3 1 Unartoq (n = 191) Relativ frekvens (%) 3 1 Igaliko (n = 988) Relativ frekvens (%) 3 1 Sermersup sarqa (n = 311) Relativ frekvens (%) 3 1 Hele Sydgrønland 3 45 (n = 4.338) Skjoldlængde (mm) Figur 4. Længdefordeling af hankrabber i de befiskede fjorde i Sydgrønland

15 4 3 Ln klohøjde Relativ frekvens (%) Ln skjoldbredde Ln skjoldbredde Pubertets hanner Voskne hanner Pubertets hanner Voksne hanner Figur 5. Diagram af klohøjden som funktion af skjoldbredden for hanner indsamlet i Sydgrønland. Figur 6. Fordelingen af pubertets og voksne hanner > 55 mm i skjoldbredden i Sydgrønland. Tabel. Skjoldkonditionskategorier. Skjoldkondition 1 - Bløde krabber. Skjoldet vil ofte være rødligt brunt og undersiden af kroppen hvid til rødlig. Skjoldet er helt rent og uden nogen form for bevoksning. Ofte vil krabben være så blød, at selv lette tryk på skjoldet eller kloen vil få dem til at flække. Endvidere vil benene ofte falde af, når krabben tages ud fra tejnerne eller udtages fra kurven. Krabberne med skjoldkondition 1 har typisk skiftet skal inden for de seneste 4-6 uger. Skjoldkondition - Hårdt, rent skjold. Skjoldet er rødbrunligt, undersiden lys rødlig til hvid og skjoldet er hårdt. Hverken kloen eller skjoldet må flække ved et let tryk. Skjoldet er helt uden bevoksning, og kloen/kløerne vil have en meget tydelig irriserende glans (regnbueagtigt). Der er ingen mærker eller bevoksning på undersiden af kroppen. Krabber inden for denne kategori, har typisk skiftet skjold inden for en perioden fra 3-4 til 6 måneder. Skjoldkondition 3 Hårdt skjold med begrænset bevoksning. Skjoldet vil være lyst brunligt, med begyndende bevoksning i form af f.eks. epifytter og kalkdannelser. Undersiden af krabben vil være crème- til flødefarvet og med brune mærker på undersiden. Kløerne vil stadigvæk være en anelse irriserende og med brune mærker/pletter på undersiden. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal inden for de seneste år. Skjoldkondition 4 Hårdt skjold med bevoksning. Skjoldet vil være hårdt og brunligt med en del bevoksninger. Undersiden af krabben vil være brunlig og evt. med sorte pletter. Kløerne er ikke irriserende og undersiden er brun og med mærker. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal 3 til 4 år tidligere. Skjoldkondition 5 Læderagtig skjold med bevoksning. Skjoldet vil være brunt og med en tendens til at være sort/brun. Skjoldet vil være tæt bevokset af epifytter, kalkrør og lignende. Undersiden af krabben er brun. Dactylen vil ofte være sort og i nogen tilfælde slidt helt ned. Både skjoldet og kløerne kan virke læderagtigt. Krabberne har skiftet skal 4 til 5 år tidligere.

16 5.3. Skjoldkondition Ved anvendelse af et mål for krabbernes skjoldkondition, vil der med tiden (flerårige undersøgelser samme sted) kunne opnås information om perioden for skalskifte, livscyklus, naturlige fluktuationer og alderssammensætningen i bestanden. Tabel beskriver skjoldkonditionen ved de 5 kategorier, som er anvendt ved undersøgelserne i Sydgrønland. Af tabel 3 ses, at størsteparten af krabberne, såvel pubertets som voksne hanner lå inden for skjoldkategorien 3. Mindre end 3% af hannerne udgjordes af bløde krabber i september oktober, hvilket tyder på at de har skiftet skal i perioden fra maj og frem. Figur 6 viser de observerede størrelsesintervaller inden for de 5 konditionskategorier, og det ses, at krabber med en skjoldkondition på 5 primært måler fra 9 mm til 14 mm, hvorimod de øvrige kategorier findes inden for hele størrelsesspektret. Tabel 3. Procentvis fordeling af skjoldkonditionen på hankrabber indsamlet i Sydgrønland. Skjoldkondition Alle hankrabber 1,1% 1,7% 74,7% 1,9% 1,6% Pubertets hanner,5% 8,3% 58,5% 1,7%,% Voksne" hanner,% 14,8% 74,3% 1,%,7% 5.4. Dybdens og temperaturens indflydelse på bestanden En GLM analyse af henholdsvis dybdens og temperaturens betydning på fangstens størrelse, viser ingen signifikante forskelle (p ³,5) af fangstens størrelse i relation til dybden. Derimod viser samme analyse, at fangsten er signifikant større (p,5) i områder hvor bundtemperaturen ligger imellem < º C til,5 C. Af figur 8 ses, at fangstens størrelse havde en tendens til at være større ved et fiskeri på dybder fra til 4 meter. På dybder større end 55 meter blev der ikke observeret forekomster af krabber. Af figur 9 fremgår det, at de største fangster af krabber forekom ved ovenstående temperaturinterval. 5 4 Skjold kondition Skjoldlængde (mm) Figur 7. Skjoldkondition som funktion af skjoldlængde for hankrabber i Sydgrønland september og oktober

17 CPUE (kg pr. tejne) CPUE (kg pr. tejne) Dybde (meter) Temperatur (C) Figur 8. CPUE (kg pr. tejne) som funktion af dybden. Figur 9. CPUE (kg pr. tejne) som funktion af temperaturen Fangstrater Fangstraten er angivet som CPUE kg (kg krabber pr. tejne) for hankrabber > 9 mm skjoldlængde. Af tabel 4 ses, at de største gennemsnitlige fangster pr. tejne blev fisket i Narsaq Sund og Lichtenau. I hele Sydgrønland lå CPUE kg på,6 kg krabber pr. tejne og kun i Lichtenau, Narsaq Sund og Igaliko blev der observerede større fangster. Tabel 4. CPUE kg fordelt på de enkelte befiskede fjorde samt hele Sydgrønland Lokalitet CPUE kg gennemsnit CPUE kg minimum CPUE kg maksimum Ikerssuaq,, 1, Tunulliarfik 1,9, 6,3 Narsaq Sund 4,9 4,1 6,3 Narlunaq 1,8, 4, Igaliko,9,5 6, Upernaviarsuk,1 1,7,5 Kangerluarssorujuk 1,9, 5,9 Lichtenau 6,6 1,1 1,7 Unartoq 1,8,8 3,7 Sermasup sarqa 1,5,1 3,6 Hele Sydgrønland,6, 1, Koncentration af krabber større end 9 mm skjoldlængde Koncentrationen (antallet pr. 5 m ) af krabber er estimeret for hver af de befiskede fjorde i Sydgrønland. Af tabel 5 ses, at der i gennemsnit var ca. 1 krabbe pr. 5 m i de befiskede områder i Sydgrønland. Koncentrationen af krabber > 9 mm skjoldlængde var størst i henholdsvis Narsaq Sund og Lichtenau. Den gennemsnitlige koncentration af krabber lå generelt omkring,5 pr. 5 m i de øvrige fjorde Biomasse af krabber større end 9 mm skjoldlængde Biomassen af hankrabber > 9 mm skjoldlængde er estimeret for de undersøgte områder i 17

18 Tabel. 5. Koncentration af krabber > 9 mm skjoldlængde i Sydgrønland Lokalitet konc. pr. 5 m Min. konc. pr. 5 m Max konc. pr. 5 m Ikerssuaq,7,,8 Tunulliarfik,53, 1,8 Narsaq Sund 1,4 1,16 1,8 Narlunaq,5, 1,19 Igaliko,83,14 1,77 Upernaviarsuk,6,49,73 Kangerluarssorujuk,57, 1,68 Lichtenau 1,9,31 3,7 Unartoq,51,4 1,7 Sermasup sarqa,44,3 1, Hele Sydgrønland,74, 3,7 Sydgrønland og er angivet i tabel 6 Med udgangspunkt i de tre metoder til beregning af tejnernes befiskede areal viser en t-test ingen signifikante forskelle (p $,5) på de estimerede biomasser inden for de enkelte fjorde eller i hele det undersøgte område i Sydgrønland. Inden for de enkelte fjorde var den beregnede biomasse størst i Lichtenau med et niveau på omkring 7 tons. I Sermasup sarqa, Igaliko, Narlunaq og Unartoq lå biomassen fra ca. til tons, mens den estimerede biomasse i de øvrige fjorde lå under 1 tons. På baggrund af estimatet for Sydgrønland synes det rimeligt at antage, at biomassen af kommerciel interessante krabber ligger et sted mellem 1.3 til 3. tons. Tabel 6. Biomasse af krabber i indenskærsområderne i Sydgrønland Lokalitet Biomasse 1) Tons Konfidensniveau 95% (tons) Biomasse ) Tons Konfidensniveau 95% (tons) Biomasse 3) Tons Konfidensniveau 95% (tons) Sydgrønland. +/- 7,5.4 +/- 8,.1 +/- 7, Anbefalet fangstmængde På baggrund af observationerne fra de biologiske undersøgelser i Sydgrønland i efteråret 1998 er det kun muligt at give en vejledende fangstmængde for indenskærsområdet. Det skal pointeres, at den vejledende fangstmængde er behæftet med usikkerhed grundet manglende tidsserier i de biologiske undersøgelser. Med udgangspunkt i den estimerede biomasse for hele det undersøgte område og en udnyttelsesrate på 35%, synes det rimeligt at antage en samlede fangstmængde på mellem 5 til 1. tons af krabber > 9 mm skjoldlængde i indenskærsområderne fra Ikerssuaq til Sermasup sarqa. Det skal understreges, at denne vejledende fangstmængde udelukkende bygger på biomasseberegninger fra et enkelt års undersøgelse, hvorfor anbefalingen er af vejledende karakter. 18

19 6. Diskussion Togtet i Sydgrønland har haft det formål at undersøge forekomster i nye områder med henblik på at kortlægge udbredelsen samt give information om bestandens status. Undersøgelsen i Sydgrønland er dog tilrettelagt og blevet udført efter de samme principper, som anvendes i de faste moniteringsområder. Forskellene mellem undersøgelserne udmønter sig i, at der i de faste moniteringsområder vil blive foretaget undersøgelser hvert år, hvorimod undersøgelserne i Sydgrønland ikke vil strække sig over flere år Længdefordelingen af krabber Den gennemsnitlige længde af hankrabber > 9 mm skjoldlængde i de undersøgte fjorde i indenskærsområdet i Sydgrønland ligger på 16 mm. Tilsvarende gennemsnitslængder, mm skjoldlængde, er ligeledes observeret i indenskærsområderne ved Paamiut (Burmeister 1997a) og Sisimiut (Burmeister 1998). Gennemsnitlængden på krabberne i Sydgrønland er dog mindre end for krabber i Disko Bugt, ved Kangaatsiaq og Maniitsoq, hvor gennemsnitslængden ligger på henholdsvis 114 mm, 119 mm og 11 mm skjoldlængde (Burmeister 1997a, Burmeister 1997b, Burmeister 1998). Inden for de enkelte fjorde i Sydgrønland blev der observeret forskelle i længdefordelingen. I Ikerssuaq, Tunulliarfik, Narsaq Sund, Lichtenau og Unartoq blev der ikke observeret krabber under 7 mm skjoldlængde i modsætning til de øvrige fjorde, hvor længdefordelingen lå inden for intervallet 45 mm til mm skjoldlængde. Der blev fisket under samme betingelser i alle fjordene, samme dybdestrata, hvorfor dybden ikke kan forklare manglen af hankrabber i størrelsesintervallet 45 mm til 7 mm skjoldlængde. En mulig forklaring kunne være, at der simpelthen manglede et par årgange i disse fjorde. Dog skal denne antagelse tages med forbehold, idet der ikke eksistere undersøgelser fra tidligere år, hvorved længdefordelingen fra år til år kan sammenlignes og dermed underbygge en videnskabelig dokumentation for manglende eller små årgange. Generelt blev der ikke observeret krabber mindre end 45 mm skjoldlængde, hvilket skyldes at krabber fra megalopstadiet (3,3 mm) til omkring 4 mm skjoldlængde sjældent bliver tilbageholdt i kommerciel riggede tejner, samt tejner med fintmaskede net. 6.. Pubertets og voksne hanner I Sydgrønland bliver hanner voksne og har deres terminale skalskifte i størrelsesintervallet 56 mm til mm skjoldbredde. Tilsvarende værdier er observeret i indenskærsområderne ved Sisimiut, hvor hanner bliver voksne i intervallet 54 mm til 5 mm skjoldbredde (Burmeister 1998). Hankrabberne i de to områder bliver tidligere voksne end i Disko Bugt, hvor den mindste observerede voksne hankrabbe havde en skjoldbredde på 68 mm (Burmeister 1998). I Sydgrønland og i indenskærsområdet ved Sisimiut er 5% af hannerne således voksne ved en skjoldbredde på omkring mm mod 1 mm i Disko Bugt området (Burmeister 1998). I forvaltningen af krabberessourcen er det vigtigt at tage højde for disse informationer. I praksis vil det betyde, at der i forbindelse med fastsættelse af mindstemål tages højde for disse forskelle. For at sikre rekrutteringen til bestanden bør mindstemålet fastsættes ud fra den skjoldbredde, hvor 5% af hannerne er voksne og dermed fuldt kønsmodne. Forskellene i modningstidspunkterne i de forskellige områder kan være temperatur- eller densitetsafhængige. I den sydlige del af Gulf of Saint Lawrence, hvor der bliver udført lignende forsøg, fortolkes forskellene som værende densitetsafhængige (Moriyasu et. al. 1998). Det betyder, at i de år, hvor der er mange hanner i bestanden, vil de blive voksne senere end i 19

20 de år, hvor koncentrationen af hankrabber er lille. I den nordlige del af Saint Lawrence området viser undersøgelser, at hannerne gennemgår deres terminale skalskifte til voksenstadiet tidligere (mindre skjoldbredde) i områder med lav bundtemperatur, og senere i områder hvor temperaturen er højere (Sainte-Marie & Gilbert 1998). Hvilke faktorer, der er determinerende for hanners terminale skalskifte til voksenstadiet, er stadigvæk et emne der diskuteres Skjoldkondition I Sydgrønland blev der i september-oktober kun observeret få krabber med en skjoldkondition på 1, hvilket tyder på, at perioden for skalskiftet ligger før dette tidspunkt. Langt størsteparten af de voksne hanner, 74%, og 58% af pubertets -hannerne havde en skjoldkondition på 3. Mindre en 3% af både voksne og pubertetshanner lå inden for skjoldkonditionen 1 og. På baggrund af viden om skjoldkonditionen er det muligt dels at vurdere, på hvilket tidspunkt krabberne skifter skal, dels vurdere i hvilken ende af cyklussen bestanden befinder sig. I Canada har undersøgelser vist, at krabber har naturlige fluktuationer i rekrutteringen til bestanden. I den nordlige del af Saint Lawrence er der observeret en 8 årig cyklus, bestående af 4 år med moderat til god rekruttering og 4 år med lav rekruttering til bestanden (Sainte-Marie 1996). I den sydlige del af Gulf of Saint Lawrence området er der observeret en 1 årig cyklus (Moriyasu et. al. 1998). Undersøgelser af skjoldkonditionen viser, at i år, hvor der er relativ stor forekomst af pubertetshanner med en skjoldkondition på 1 og, samt en moderat fordeling af voksne hanner med skjoldkondition 3, vil bestanden være i starten af cyklussen (moderat til god rekruttering til bestanden). I perioder hvor bestanden domineres af pubertets - og voksne hanner med en skjoldkondition på 3, mens der er få med skjoldkondition 1,, 4 og 5, vil bestanden være midt i cyklussen, og endeligt vil bestanden være i slutningen af cyklussen, når den domineres af pubertetshanner med en skjoldkondition på 3 samt voksne hanner med en skjoldkondition på 4 og 5 (lav rekruttering til bestanden) (Sainte-Marie et. al. pers. comm., Moriyasu et. al. 1998). Overføres denne viden til analyse af data fra Sydgrønland, tyder det på, at bestanden befinder sig i midten af cyklussen, og at der i de næste ca. - 4 år vil forekomme en lav rekruttering til bestanden Fangstrater I Sydgrønland ligger de beregnede fangstrater inden for de enkelte fjorde samt for hele det undersøgte område tæt på de fangstrater, der blev observeret under forsøgsfiskeriet samme sted i efteråret 1996 (Burmeister & Mathiassen 1996). Generelt ligger fangstraterne i Sydgrønland lavere, end i de områder hvor der på nuværende tidspunkt forekommer et kommercielt Tabel 7. CPUE kg fordelt på de undersøgte områder langs Vestkysten. Område CPUE (kg. pr. tejne) År Kilde Uummannaq, (Andersen 1994) Vaigat 1, (Andersen 1993) Disko Bugt 3, (Burmeister 1998) Kangaatsiaq 4, 1996 (Burmeister 1997a) Sisimiut (indenskærs) 4, (Burmeister 1998) Maniitsoq (indenskærs) 1, (Burmeister 1997b) Nuuk (indenskærs), (Andersen 1993) Paamiut (indenskærs) 3, (Burmeister 1997a) Sydgrønland (indenskærs), (Denne rapport)

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Pilersuisoq-butikker. i.i;,2. Nina arbejder i en Pilersuisoq-butik i Uummannaq. I L997 var der Pilersuisoq-butikker i 12 byer og 59 bygder.

Pilersuisoq-butikker. i.i;,2. Nina arbejder i en Pilersuisoq-butik i Uummannaq. I L997 var der Pilersuisoq-butikker i 12 byer og 59 bygder. Folkeskolens afgangsprove (Gronland): Problemregning - 4 timer Som bilag til dette opgaves@t vedlegges et svarark. Se opgave 2, 3 og 6. Maj-juni2003 Pilersuisoq-butikker Nina arbejder i en Pilersuisoq-butik

Læs mere

fs10 1 På rejse til VM i fodbold 2 VM-fodbolden Brazuca 3 Brasilien og Danmark 4 Fodboldkampe og odds 5 Korde i en cirkel Matematik 10.

fs10 1 På rejse til VM i fodbold 2 VM-fodbolden Brazuca 3 Brasilien og Danmark 4 Fodboldkampe og odds 5 Korde i en cirkel Matematik 10. fs10 10.-klasseprøven Matematik Maj 2014 1 På rejse til VM i fodbold 2 VM-fodbolden Brazuca 3 Brasilien og Danmark 4 Fodboldkampe og odds 5 Korde i en cirkel 1 På rejse til VM i fodbold Ane og Bjarne planlægger

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf132-MAT/C-29082013 Torsdag den 29. august 2013 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 169 + 231 = 14. 78,9 2. 684 134 = 15. 34,2 3. 7 130 =

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 169 + 231 = 14. 78,9 2. 684 134 = 15. 34,2 3. 7 130 = AEU Modul 1 maj 2010 (syge) Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 169 + 231 = 14. 78,9 2. 684 134 = 15. 34,2 3. 7 130 = 4. 265 : 5 = Løs ligningen 5. 8x = 160 x = 6. 9 + x

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre Boligstrategi Faktarapport - bilag Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Boligstrategi Faktarapport - bilag Maj 2011

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh10-mat/a-1608010 Mandag den 16. august 010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx131-MAT/B-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

PROBLEMLØSNING I FORSKELLIGE NIVEUAER

PROBLEMLØSNING I FORSKELLIGE NIVEUAER PROBLEMLØSNING I FORSKELLIGE NIVEUAER l niveau: I hvilket du bearbejder givne ligninger og funktioner. 1 Kørselsstrækningen y km pr. liter benzin for en lastbil er givet ved y = x 750x, hvor x er hastigheden

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Årsprøve i matematik 1y juni 2007

Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Opgave 1 Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Figuren viser to ensvinklede trekanter PQR og P 1 Q 1 R 1 a) Bestem længden af siden P 1 Q 1 Skalafaktoren beregnes : k = 30/24 P 1 Q 1 = 20 30/24 P 1 Q 1 = 25

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef CV og publikationsliste for Helle Siegstad side 1 af 6 CURRICULUM VITAE Navn: Helle Siegstad Nuværende stilling: Afdelingschef Kontaktoplysninger: Arbejde: Grønlands Naturinstitut, Boks 570, 3900 Nuuk

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh101-mat/a-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Lille Georgs julekalender 08. 1. december

Lille Georgs julekalender 08. 1. december 1. december Et digitalur viser 20:08. Hvor lang tid går der før de samme fire cifre vises igen (gerne i en anden rækkefølge)? 2. december Hvilket matematisk tegn kan anbringes mellem 2 og 3, således at

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

fsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler

fsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2011 Institution Handelsskolen Tradium, Hobro afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik A Kenneth Berg k708hhxa3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

FW1201 BRUGSANVISNING

FW1201 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analyse Model: FW1201 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Fitzone Wellness. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere