Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998"

Transkript

1 Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1

2 Titel: Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt Forfatter: Layout: AnnDorte Burmeister Kirsten Rydahl Serie: Teknisk rapport nr. 14, marts Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Den store grønlandske krabbe, Chionoecetes opilio, på dækket af Adolf Jensen Foto: AnnDorte Burmeister ISBN: ISSN: Oplag: 8 Reference: Rekvireres hos: Burmeister, A.D.. Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt Teknisk rapport nr. 14, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks Nuuk Grønland

3 Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt af AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... Biologisk baggrund Undersøgelsesområder Metoder Survey design Dataindsamling Beregninger Resultater Længdefordeling Pubertets - og voksne hanner Skjoldkondition Dybdens og temperaturens indflydelse på bestanden Fangstrater Koncentration af krabber større end 9 mm skjoldlængde Biomasse af krabber større end 9 mm skjoldlængde Anbefalet fangstmængde Diskussion Længdefordeling af krabber Pubertets - og voksne hanner Skjoldkondition Fangstrater Koncentration, biomasse og vejledende fangstmængde Referencer

6 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra de biologiske undersøgelser i Sydgrønland i efteråret 1998 og giver en vurdering af ressourcen af den store grønlandske krabbe (Chionoecetes opilio) på strækningen fra Narsaq til Nanortalik. Den biologiske undersøgelse efter krabber i Sydgrønland har primært haft til formål at finde krabbeforekomster i nye områder samt kortlægge udbredelsen og størrelsen af forekomsterne i indenskærsområdet mellem Narsaq og Nanortalik. Det skal pointeres, at de anbefalede fangstmængder er af vejledende karakter, idet resultaterne i denne undersøgelse kun er baseret på et enkelt års observationer. 6

7 . Biologisk baggrund Den store grønlandske krabbe, Chionoecetes opilio, er udbredt i Stillehavet fra Japan til Bering Strædet, i Nordvestatlanten og langs Grønlands vestkyst. Øst for Kap Farvel er der ikke fundet forekomster af denne art. Krabben lever i områder med bundtemperaturer på under ca. 3 C. Hvilken dybde krabben lever på, afhænger af flere forskellige faktorer, blandt andet årstiden og krabbens størrelse. Erfaringer fra de biologiske undersøgelser viser, at de små krabber og hunner primært lever på lavere vand, hvorimod de store hanner lever på større dybder. Dog varierer dybdeudbredelsen meget fra sted til sted. Krabberne lever på flere forskellige bundtyper, såsom blød bund med ler eller sand, sten/sandbund samt stenbund. Krabberne parrer sig i slutningen af vinterperioden eller først på foråret, og hunkrabben bærer i ca. 1 til år rundt på de befrugtede æg under abdomen (bagkroppen), der er bøjet ind under krabben. Efter klækningen i foråret gennemgår larverne to planktoniske stadier (lever frit i vandmasserne) i løbet af en tre til fire måneders periode. Disse larvestadier kaldes zoëa 1 og zoëa. I det tidsrum, hvor krabbelarverne lever i de frie vandmasser, kan de transporteres over store afstande som følge af de påvirkninger, vind og strømme har på vandmasserne. De optimale opholdssteder for larverne er i områder med høje fødekoncentrationer, hvor der er større chance for overlevelse, og dermed en sikrere rekruttering til den fiskbare krabbebestand. En stor andel af larverne dør, inden de bliver voksne. Dette skyldes først og fremmest, at de er føde for andre dyr, f.eks. store vandlopper, krebsdyr og fisk. I begyndelsen af efteråret, omkring september/oktober, indtræder det tredje larvestadie, som kaldes megalopstadiet. I dette stadie søger krabberne mod bunden, hvor de lever resten af livet. Det tager mindst 8 til 9 år fra krabbelarverne er klækket, før de er så store, at de indgår i det kommercielle fiskeri. Krabbernes føde består af krebsdyr, muslinger, slangestjerner, orme, snegle, søpindsvin, polypdyr og mindre krabber. I zoëa 1 og stadierne består føden primært af plankton, såsom kiselalger og mikrozooplankton. Krabberne selv er føde for fisk, blandt andet torsk og havkat. Krabber er nødsaget til at skifte skal for at kunne vokse. Umiddelbart efter skalskiftet er skjoldet for stort, og krabben fylder hulrummet mellem krop og skjold ud med vand. Efterhånden som krabben vokser, presses vandet ud, og et nyt skalskifte er nødvendigt for yderligere vækst. I perioden omkring skalskiftet er krabbernes skjold meget blødt, hvilket gør krabberne sårbare over for predatorer og for udsmid fra fiskeriet. Det høje vandindhold og ringe kødindhold gør, at bløde krabber er uden kommerciel interesse. Det tager 3 til 6 måneder, før skjoldet er hærdet. Hvor tit krabberne skifter skal, afhænger af mange faktorer. De yngre krabber skifter skal 1 gang om året, hvorimod der kan gå op til år mellem skalskifte hos ældre og større krabber. Hos både han- og hunkrabber stopper væksten efter det terminale (sidste) skalskifte. Ved det terminale skalskifte, bliver krabberne fuldt kønsmodne. Dog er en del af hannerne delvis kønsmodne inden det terminale skalskifte. Hos hannerne sker dette skalskifte, når krabberne har en skjoldbredde på mellem 58 og 165 mm, mens hunnerne har en skjoldbredde på mellem 5 til 1 mm. Krabberne lever ikke meget længere end 5 år efter det terminale skalskifte, og allerede ved det fjerde år efter det terminale skalskifte, begynder der en nedbrydning af krabben. Hvis der tages højde for alderdomsproccesen, den tid det tager at hærde skjoldet og øge kødindholdet efter skalskiftet, vil hankrabber af kommerciel interesse være tilgængelige for det kommercielle fiskeri 3 til 4 år det terminale skalskifte. 7

8 3. Undersøgelsesområder På strækningen fra Narsaq til Nanortalik blev følgende fjorde undersøgt for forekomsten af den store grønlandske krabbe: Ikersuaq, Narlunaq, Tunulliarfik, Igaliko, Kangerluarssorujuk, Lichtenau, Unartoq og Sermasuup Sarqaa (figur 1.). Undersøgelserne i Sydgrønland blev udført med Grønlands Naturinstituts undersøgelsesskib Adolf Jensen i perioden fra den 5. september til 14. oktober Togtdeltagerne på Adolf Jensen bestod af Alving Ettrup (skipper), Johannes Ettrup (maskinmand), Diana Holm (kok), Jako Mølgaard Nielsen (matros), Søren Peter Iversen (matros), Poul Brandt (matros), Sofie Jeremiassen (biologassistent ved Grønlands Naturinstitut) og AnnDorte Burmeister (biolog ved Grønlands Naturinstitut). GZ GX GV Ikerssuaq Ikerssuaq Tunulliarfik Tunulliarfik GT GS Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narlunaq Narsaq Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko Igaliko GR GP Qaqortoq Kangerluarssorujuk Kangerluarssorujuk Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Lichtenau Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Unartoq Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sermasuup Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa Sarqaa GN GM GL Nanortalik Figur 1. Kort over de undersøgte områder i Sydgrønland

9 4. Metoder 4.1. Survey design Togtet var designet ud fra stratifedrandommetoden og efter samme princip, som anvendes ved de biologiske undersøgelser i henholdsvis St. Lawrence og Newfoundland regionerne i Canada. Undersøgelsesområderne i Sydgrønland, hver af de befiskede fjorde, blev inddelt i en række underområder, og stationerne blev udlagt tilfældigt i følgende dybdestrata: 5 meter, 5 meter, 5 35 meter, meter og > 45 meter. Ved hver station blev der sat et linesæt med i alt 1 koniske tejner, hvoraf de 1 havde en maskevidde på 7 mm fra knude til knude og en maskevidde på 1 mm fra knude til knude. Tejnerne blev agnet med en kombination af uvak og blæksprutte og fiskede fra 1 til 4 timer. 4.. Dataindsamling For hver station blev følgende fysiske data registreret: feltkode, position (bredde-, længdegrad), dybde, temperatur, fisketid, tejnetype og antal tejner. Følgende biologiske standardmål blev foretaget på hver krabbe: skjoldlængde, skjoldbredde, klohøjde, skjoldkondition, individvægt samt køn. Derudover blev der indsamlet primi- og multipare (første- og fleregangsgydende) hunner til analyse i laboratoriet på Naturinstituttet med henblik på bestemmelse af rognindhold, ovarievægt, spermindhold (hunner opbevarer spermen fra parringen i spermdepoterne ), antallet af æg, æggenes modningsniveau og størrelse. Foto: A.D. Burmeister Spermdepoter fra en hunkrabbe. Foto: S.R. Jeremiassen På baggrund af undersøgelserne er det muligt at beregne størrelsen af bestanden, fordeling af størrelse og køn samt efter nogle års løbende indsamlinger tillige aldersfordeling i og rekruttering til bestanden. Derudover er det muligt at vurdere sammensætningen af unge, ikke kønsmodne krabber og voksne krabber i bestandene samt fordelingen af hunner, der har gydt flere gange. Disse oplysninger anvendes ved vurdering af bestandens evne til at reproducere sig. Måling af skjoldlængden på en hankrabbe Beregninger Fjordareal. Arealet af de undersøgte fjorde er beregnet ved hjælp af digitaliserede kort. Nøjagtige dybdeangivelser for indenskærsområdet eksisterer ikke. Bundforholdene i fjordene er ofte meget komplekse, hvorfor det er antaget, at arealet for krabbefiskeriet (d.v.s. på dybder > m) udgør ca. 9% af fjordenes overfladeareal. Tejnernes befiskede areal. Estimering af krabbebiomassen er baseret på beregninger af tejnernes fangstareal. I Canada har der været udført forsøg med det formål at vurdere, hvor 9

10 stort et område en tejne befisker. I en undersøgelse fandt Miller (1975), at en tejne i gennemsnit befisker et område på 4.18 m. Undersøgelser foretaget ved Vestgrønland af Andersen (1993) med tejner af samme type som anvendt under togterne i 1998 har verificeret, at en tejne fanger i en afstand på ca. 36 meter fra tejnen. Tejnernes befiskede areal kan derfor beregnes ud fra følgende formel: hvor R er radius af det cirkulært befiskede område, D afstanden mellem tejnerne og n antallet af tejner på en line (Andersen 1993). De anvendte tejner har antageligvis haft overlap i fangstområde, men det kan antages, at et sæt tejner har fisket i et område på 7 4 (n 1) m. For nærmere uddybning af linernes fangstareal kan henvises til Andersen (1993). ( n 1) RD + π R I metoden af Kanneworff (1998), til tilnærmelsesvis beregning af tejnernes befiskede areal, er der korrigeret for tejnernes overlappende fiskeområder. Det effektive fiskeriområde vil da kunne beregnes på baggrund af nedenstående formel. Beregningen tager udgangs punkt i, at der ved en afstand mellem tejner på meter (teori), vil der være fuldt overlap i fisekriområdet og ved en afstand på 8 R vil der ikke være overlap. F omr = π + π ( n 1) R,5D / R R Antages derimod at tejnerne svarer til cirkler (se figur ), kan følgende beregninger af overlapningsarealet af to eller flere cirkler anvendes (Carlsson 1998). Overlapningarealet vil være det dobbelte af det cirkelafsnit, der for hver cirkel afgrænses af korden mellem cirklernes skæringspunkter. Cirkelafsnittets størrelse beregnes simpelt ved fra cirkeludsnittets areal at trække arealet af den trekant, der dannes af korden og linierne fra dennes endepunkter til centrum. r C 1 v C Figur. Tejnernes overlapnings areal (Carlsson 1998) Tejnernes radius r er kendt i begge cirkler og afstanden a mellem centrene C 1 og C. Hvis der er n cirkler (tejner), er det totale befiskede område A tot = nπ r ( n 1) overlap (1) 1

11 Det halve overlap beregnes som arealet af udsnittet ( ( ). Først udsnitsarealet: A T A U ) minus arealet af omtalte trekant v = π π A U r = v r () hvor v er vinklen mellem radierne til kordens endepunkter, målt i radianer. v kan omskrives v.hj.a. formler for retvinklede trekanter (omtalte trekant deles i to retvinklede trekanter af linien mellem C1 og C) til v = cos 1 a ( ) r (3) og () kan v.hj.a. (3) omskrives til A U = r a cos 1 ( ) r (4) Så trekantsarealet, også beregnet v.hj.a. retvinklede trekanter: A T a = r a (5) Overlappet bliver v.hj.a. (4) og (5): Overlap = a r 1 ( AU AT ) = r cos ( ) a r a (6) endelig kan (1) således omskrives til A tot = nπ r a r 1 ( n 1)(cos ( ) r a r a (7) Formlen gælder for afstande fra op til to gange radius (Carlsson 1998). Sammenlignes resultaterne med metoderne fra Miller (1975), Kanneworff (1998) og Carlsson (1998) viser det sig, at ved afstande mellem ruserne mindre end eller lig radius i cirklerne giver metoden, der bygger på Andersen (1993) og Carlsson (1998) et bedre estimat af arealet end Kanneworff (1998). Ved større afstande bliver Kanneworff (1998) lineære estimater bedre og bedre. I figur 3 ses det befiskede areal som funktion af antallet af tejner. Ud fra figuren ses, at det samlede befiskede areal ikke afviger meget mellem de tre beregningsmetoder ved anvendelse af et linesæt på mindre end 5 tjener. Under de biologiske undersøgelser, er der konsekvent fisket med et linesæt bestående af 1 tejner med en indbyrdes afstand på 4 meter. Biomassen af krabber er estimeret på baggrund af de 3 metoder. 11

12 1 8 Befisket areal Antal tejner (Andersen, 1993; Miller, 1975) (Kannew orff, 1998) (Carlson, 1998) Figur 3. Befisket areal som funktion af antallet af tejner. 1

13 5. Resultater Resultaterne fra Sydgrønland er udelukkende baseret på krabbeundersøgelserne, fortaget i efteråret Figur 1 viser de områder, hvor der har været foretaget biologiske undersøgelser inden for de enkelte fjorde på strækningen fra Narsaq til Nanortalik Længdefordeling Længdefordelingen af hankrabber i de biologiske fangster er vist i figur 4. Af figuren fremgår længdefordelingen af hankrabber fordelt på hver af de undersøgte fjorde samt i hele Sydgrønland. Gennemsnitslængden for samtlige målte krabber i hele Sydgrønland i de biologiske fangster var 99,35 mm skjoldlængde. For hankrabber større end 9 mm skjoldlængde var gennemsnitslængden 16,68 mm. Af tabel 1 ses, at den gennemsnitlige længde af krabber > 9 mm skjoldlængde var størst i Tunulliarfik, Igaliko og i Unartoq. I de øvrige befiskede fjorde ligger gennemsnitslængden tæt på gennemsnitslængden for hele området eller lidt under. En t-test fortaget på resultaterne viser, at gennemsnitslængden inden for de enkelte befiskede fjorde generelt er signifikant forskellig (p,5) fra hele området, med undtagelse af Narsaq Sund og Narlunaq. Tabel 1. Gennemsnitslængden af krabber fordelt på de befiskede fjorde. Lokalitet alle hankrabber P p#,5 hankrabber > 9 mm P p#,5 Ikerssuaq 98,81 (76,7 ± 1,75) - 13,19 (9, ± 1,75) + Tunulliarfik 11,18 (71,38 ± 14,3) + 11,7 (9, ± 14,3) + Narsaq Sund 1, (66,78 ± 136,8) -,34 (9, ± 136,8) - Narlunaq 96,9 (5,39 ± 137,61) + 14,34 (9, ± 137,61) - Igaliko 11,3 (39,56 ± 143,8) + 111,51 (9, ± 143,8) + Upernaviarsuk 91,89 (41,14 ± 133,63) + 1,74 (9, ± 131,4) + Kangerluarssorujuk 86, (41,8 ± 18,44) + 98,9 (9, ± 18,44) + Lichtenau 98,44 (68,5 ± 131,98) - 1,64 (9, ± 131,98) + Unartoq 114,1 (71,74 ± 137,) + 1,63 (91,83 ± 137,) + Sermasup sarqa 13,61 (59,58 ± 18,38) - 18,4 (9, ± 18,38) Pubertets - og voksne hanner Fordelingen af pubertets og voksne hanner er beregnet ved at anvende en bivariat diskriminansfunktion af ln(ch) (den naturlige logaritme (ln) til klohøjden (CH)) som funktion af ln(cw) (skjoldbredden). Af figur 5 ses for hanner > 54 mm skjoldbredde to punktsværme, hvor den øverste punktsværm repræsenterer de voksne hanner og den nederste punktsværm pubertets hanner. Ligningen for diskriminansfunktionen (den linie der adskiller de to punktsværme og dermed separerer de to stadier fra hinanden) er og for voksne hanner, ln( CH ) = 1,558ln( CW ) 4,9( n = 487, r =,8437, p,5) Den lineære sammenhæng, der repræsenterer pubertets hanner er, ln( CH ) = 1,5563ln( CW ) 4,1( n = 5, r =,9183, p,5) ln( CH ) = 1,44in( CW ) 3,471( n = 8, r,98, p,5) 13

14 Den mindste observerede voksne hankrabbe havde en skjoldbredde på 56 mm og den største pubertets hankrabbe en skjoldbredde på 135 mm. Af figur 6 ses, at der inden for bestanden af hankrabber med en skjoldbredde på mellem 55 mm til 135 mm både forekom pubertets og voksne hanner. Ved en skjoldbredde på ca. 1 mm var 5% af bestandens hankrabber voksne og dermed fuldt kønsmodne. Relativ frekvens (%) 3 1 Ikerssuaq (n = 6) Relativ frekvens (%) 3 1 Upernaviarsuk (n = ) Relativ frekvens (%) 3 1 Tunulliarfik (n = 449) Relativ frekvens (%) 3 1 Kangerluarssorujuk (n = 58) Relativ frekvens (%) Narsaq Sund (n = 39) Licthenau (n = 87) Relativ frekvens (%) Relativ frekvens (%) 3 1 Narlunaq (n = 31) Relativ frekvens (%) 3 1 Unartoq (n = 191) Relativ frekvens (%) 3 1 Igaliko (n = 988) Relativ frekvens (%) 3 1 Sermersup sarqa (n = 311) Relativ frekvens (%) 3 1 Hele Sydgrønland 3 45 (n = 4.338) Skjoldlængde (mm) Figur 4. Længdefordeling af hankrabber i de befiskede fjorde i Sydgrønland

15 4 3 Ln klohøjde Relativ frekvens (%) Ln skjoldbredde Ln skjoldbredde Pubertets hanner Voskne hanner Pubertets hanner Voksne hanner Figur 5. Diagram af klohøjden som funktion af skjoldbredden for hanner indsamlet i Sydgrønland. Figur 6. Fordelingen af pubertets og voksne hanner > 55 mm i skjoldbredden i Sydgrønland. Tabel. Skjoldkonditionskategorier. Skjoldkondition 1 - Bløde krabber. Skjoldet vil ofte være rødligt brunt og undersiden af kroppen hvid til rødlig. Skjoldet er helt rent og uden nogen form for bevoksning. Ofte vil krabben være så blød, at selv lette tryk på skjoldet eller kloen vil få dem til at flække. Endvidere vil benene ofte falde af, når krabben tages ud fra tejnerne eller udtages fra kurven. Krabberne med skjoldkondition 1 har typisk skiftet skal inden for de seneste 4-6 uger. Skjoldkondition - Hårdt, rent skjold. Skjoldet er rødbrunligt, undersiden lys rødlig til hvid og skjoldet er hårdt. Hverken kloen eller skjoldet må flække ved et let tryk. Skjoldet er helt uden bevoksning, og kloen/kløerne vil have en meget tydelig irriserende glans (regnbueagtigt). Der er ingen mærker eller bevoksning på undersiden af kroppen. Krabber inden for denne kategori, har typisk skiftet skjold inden for en perioden fra 3-4 til 6 måneder. Skjoldkondition 3 Hårdt skjold med begrænset bevoksning. Skjoldet vil være lyst brunligt, med begyndende bevoksning i form af f.eks. epifytter og kalkdannelser. Undersiden af krabben vil være crème- til flødefarvet og med brune mærker på undersiden. Kløerne vil stadigvæk være en anelse irriserende og med brune mærker/pletter på undersiden. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal inden for de seneste år. Skjoldkondition 4 Hårdt skjold med bevoksning. Skjoldet vil være hårdt og brunligt med en del bevoksninger. Undersiden af krabben vil være brunlig og evt. med sorte pletter. Kløerne er ikke irriserende og undersiden er brun og med mærker. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal 3 til 4 år tidligere. Skjoldkondition 5 Læderagtig skjold med bevoksning. Skjoldet vil være brunt og med en tendens til at være sort/brun. Skjoldet vil være tæt bevokset af epifytter, kalkrør og lignende. Undersiden af krabben er brun. Dactylen vil ofte være sort og i nogen tilfælde slidt helt ned. Både skjoldet og kløerne kan virke læderagtigt. Krabberne har skiftet skal 4 til 5 år tidligere.

16 5.3. Skjoldkondition Ved anvendelse af et mål for krabbernes skjoldkondition, vil der med tiden (flerårige undersøgelser samme sted) kunne opnås information om perioden for skalskifte, livscyklus, naturlige fluktuationer og alderssammensætningen i bestanden. Tabel beskriver skjoldkonditionen ved de 5 kategorier, som er anvendt ved undersøgelserne i Sydgrønland. Af tabel 3 ses, at størsteparten af krabberne, såvel pubertets som voksne hanner lå inden for skjoldkategorien 3. Mindre end 3% af hannerne udgjordes af bløde krabber i september oktober, hvilket tyder på at de har skiftet skal i perioden fra maj og frem. Figur 6 viser de observerede størrelsesintervaller inden for de 5 konditionskategorier, og det ses, at krabber med en skjoldkondition på 5 primært måler fra 9 mm til 14 mm, hvorimod de øvrige kategorier findes inden for hele størrelsesspektret. Tabel 3. Procentvis fordeling af skjoldkonditionen på hankrabber indsamlet i Sydgrønland. Skjoldkondition Alle hankrabber 1,1% 1,7% 74,7% 1,9% 1,6% Pubertets hanner,5% 8,3% 58,5% 1,7%,% Voksne" hanner,% 14,8% 74,3% 1,%,7% 5.4. Dybdens og temperaturens indflydelse på bestanden En GLM analyse af henholdsvis dybdens og temperaturens betydning på fangstens størrelse, viser ingen signifikante forskelle (p ³,5) af fangstens størrelse i relation til dybden. Derimod viser samme analyse, at fangsten er signifikant større (p,5) i områder hvor bundtemperaturen ligger imellem < º C til,5 C. Af figur 8 ses, at fangstens størrelse havde en tendens til at være større ved et fiskeri på dybder fra til 4 meter. På dybder større end 55 meter blev der ikke observeret forekomster af krabber. Af figur 9 fremgår det, at de største fangster af krabber forekom ved ovenstående temperaturinterval. 5 4 Skjold kondition Skjoldlængde (mm) Figur 7. Skjoldkondition som funktion af skjoldlængde for hankrabber i Sydgrønland september og oktober

17 CPUE (kg pr. tejne) CPUE (kg pr. tejne) Dybde (meter) Temperatur (C) Figur 8. CPUE (kg pr. tejne) som funktion af dybden. Figur 9. CPUE (kg pr. tejne) som funktion af temperaturen Fangstrater Fangstraten er angivet som CPUE kg (kg krabber pr. tejne) for hankrabber > 9 mm skjoldlængde. Af tabel 4 ses, at de største gennemsnitlige fangster pr. tejne blev fisket i Narsaq Sund og Lichtenau. I hele Sydgrønland lå CPUE kg på,6 kg krabber pr. tejne og kun i Lichtenau, Narsaq Sund og Igaliko blev der observerede større fangster. Tabel 4. CPUE kg fordelt på de enkelte befiskede fjorde samt hele Sydgrønland Lokalitet CPUE kg gennemsnit CPUE kg minimum CPUE kg maksimum Ikerssuaq,, 1, Tunulliarfik 1,9, 6,3 Narsaq Sund 4,9 4,1 6,3 Narlunaq 1,8, 4, Igaliko,9,5 6, Upernaviarsuk,1 1,7,5 Kangerluarssorujuk 1,9, 5,9 Lichtenau 6,6 1,1 1,7 Unartoq 1,8,8 3,7 Sermasup sarqa 1,5,1 3,6 Hele Sydgrønland,6, 1, Koncentration af krabber større end 9 mm skjoldlængde Koncentrationen (antallet pr. 5 m ) af krabber er estimeret for hver af de befiskede fjorde i Sydgrønland. Af tabel 5 ses, at der i gennemsnit var ca. 1 krabbe pr. 5 m i de befiskede områder i Sydgrønland. Koncentrationen af krabber > 9 mm skjoldlængde var størst i henholdsvis Narsaq Sund og Lichtenau. Den gennemsnitlige koncentration af krabber lå generelt omkring,5 pr. 5 m i de øvrige fjorde Biomasse af krabber større end 9 mm skjoldlængde Biomassen af hankrabber > 9 mm skjoldlængde er estimeret for de undersøgte områder i 17

18 Tabel. 5. Koncentration af krabber > 9 mm skjoldlængde i Sydgrønland Lokalitet konc. pr. 5 m Min. konc. pr. 5 m Max konc. pr. 5 m Ikerssuaq,7,,8 Tunulliarfik,53, 1,8 Narsaq Sund 1,4 1,16 1,8 Narlunaq,5, 1,19 Igaliko,83,14 1,77 Upernaviarsuk,6,49,73 Kangerluarssorujuk,57, 1,68 Lichtenau 1,9,31 3,7 Unartoq,51,4 1,7 Sermasup sarqa,44,3 1, Hele Sydgrønland,74, 3,7 Sydgrønland og er angivet i tabel 6 Med udgangspunkt i de tre metoder til beregning af tejnernes befiskede areal viser en t-test ingen signifikante forskelle (p $,5) på de estimerede biomasser inden for de enkelte fjorde eller i hele det undersøgte område i Sydgrønland. Inden for de enkelte fjorde var den beregnede biomasse størst i Lichtenau med et niveau på omkring 7 tons. I Sermasup sarqa, Igaliko, Narlunaq og Unartoq lå biomassen fra ca. til tons, mens den estimerede biomasse i de øvrige fjorde lå under 1 tons. På baggrund af estimatet for Sydgrønland synes det rimeligt at antage, at biomassen af kommerciel interessante krabber ligger et sted mellem 1.3 til 3. tons. Tabel 6. Biomasse af krabber i indenskærsområderne i Sydgrønland Lokalitet Biomasse 1) Tons Konfidensniveau 95% (tons) Biomasse ) Tons Konfidensniveau 95% (tons) Biomasse 3) Tons Konfidensniveau 95% (tons) Sydgrønland. +/- 7,5.4 +/- 8,.1 +/- 7, Anbefalet fangstmængde På baggrund af observationerne fra de biologiske undersøgelser i Sydgrønland i efteråret 1998 er det kun muligt at give en vejledende fangstmængde for indenskærsområdet. Det skal pointeres, at den vejledende fangstmængde er behæftet med usikkerhed grundet manglende tidsserier i de biologiske undersøgelser. Med udgangspunkt i den estimerede biomasse for hele det undersøgte område og en udnyttelsesrate på 35%, synes det rimeligt at antage en samlede fangstmængde på mellem 5 til 1. tons af krabber > 9 mm skjoldlængde i indenskærsområderne fra Ikerssuaq til Sermasup sarqa. Det skal understreges, at denne vejledende fangstmængde udelukkende bygger på biomasseberegninger fra et enkelt års undersøgelse, hvorfor anbefalingen er af vejledende karakter. 18

19 6. Diskussion Togtet i Sydgrønland har haft det formål at undersøge forekomster i nye områder med henblik på at kortlægge udbredelsen samt give information om bestandens status. Undersøgelsen i Sydgrønland er dog tilrettelagt og blevet udført efter de samme principper, som anvendes i de faste moniteringsområder. Forskellene mellem undersøgelserne udmønter sig i, at der i de faste moniteringsområder vil blive foretaget undersøgelser hvert år, hvorimod undersøgelserne i Sydgrønland ikke vil strække sig over flere år Længdefordelingen af krabber Den gennemsnitlige længde af hankrabber > 9 mm skjoldlængde i de undersøgte fjorde i indenskærsområdet i Sydgrønland ligger på 16 mm. Tilsvarende gennemsnitslængder, mm skjoldlængde, er ligeledes observeret i indenskærsområderne ved Paamiut (Burmeister 1997a) og Sisimiut (Burmeister 1998). Gennemsnitlængden på krabberne i Sydgrønland er dog mindre end for krabber i Disko Bugt, ved Kangaatsiaq og Maniitsoq, hvor gennemsnitslængden ligger på henholdsvis 114 mm, 119 mm og 11 mm skjoldlængde (Burmeister 1997a, Burmeister 1997b, Burmeister 1998). Inden for de enkelte fjorde i Sydgrønland blev der observeret forskelle i længdefordelingen. I Ikerssuaq, Tunulliarfik, Narsaq Sund, Lichtenau og Unartoq blev der ikke observeret krabber under 7 mm skjoldlængde i modsætning til de øvrige fjorde, hvor længdefordelingen lå inden for intervallet 45 mm til mm skjoldlængde. Der blev fisket under samme betingelser i alle fjordene, samme dybdestrata, hvorfor dybden ikke kan forklare manglen af hankrabber i størrelsesintervallet 45 mm til 7 mm skjoldlængde. En mulig forklaring kunne være, at der simpelthen manglede et par årgange i disse fjorde. Dog skal denne antagelse tages med forbehold, idet der ikke eksistere undersøgelser fra tidligere år, hvorved længdefordelingen fra år til år kan sammenlignes og dermed underbygge en videnskabelig dokumentation for manglende eller små årgange. Generelt blev der ikke observeret krabber mindre end 45 mm skjoldlængde, hvilket skyldes at krabber fra megalopstadiet (3,3 mm) til omkring 4 mm skjoldlængde sjældent bliver tilbageholdt i kommerciel riggede tejner, samt tejner med fintmaskede net. 6.. Pubertets og voksne hanner I Sydgrønland bliver hanner voksne og har deres terminale skalskifte i størrelsesintervallet 56 mm til mm skjoldbredde. Tilsvarende værdier er observeret i indenskærsområderne ved Sisimiut, hvor hanner bliver voksne i intervallet 54 mm til 5 mm skjoldbredde (Burmeister 1998). Hankrabberne i de to områder bliver tidligere voksne end i Disko Bugt, hvor den mindste observerede voksne hankrabbe havde en skjoldbredde på 68 mm (Burmeister 1998). I Sydgrønland og i indenskærsområdet ved Sisimiut er 5% af hannerne således voksne ved en skjoldbredde på omkring mm mod 1 mm i Disko Bugt området (Burmeister 1998). I forvaltningen af krabberessourcen er det vigtigt at tage højde for disse informationer. I praksis vil det betyde, at der i forbindelse med fastsættelse af mindstemål tages højde for disse forskelle. For at sikre rekrutteringen til bestanden bør mindstemålet fastsættes ud fra den skjoldbredde, hvor 5% af hannerne er voksne og dermed fuldt kønsmodne. Forskellene i modningstidspunkterne i de forskellige områder kan være temperatur- eller densitetsafhængige. I den sydlige del af Gulf of Saint Lawrence, hvor der bliver udført lignende forsøg, fortolkes forskellene som værende densitetsafhængige (Moriyasu et. al. 1998). Det betyder, at i de år, hvor der er mange hanner i bestanden, vil de blive voksne senere end i 19

20 de år, hvor koncentrationen af hankrabber er lille. I den nordlige del af Saint Lawrence området viser undersøgelser, at hannerne gennemgår deres terminale skalskifte til voksenstadiet tidligere (mindre skjoldbredde) i områder med lav bundtemperatur, og senere i områder hvor temperaturen er højere (Sainte-Marie & Gilbert 1998). Hvilke faktorer, der er determinerende for hanners terminale skalskifte til voksenstadiet, er stadigvæk et emne der diskuteres Skjoldkondition I Sydgrønland blev der i september-oktober kun observeret få krabber med en skjoldkondition på 1, hvilket tyder på, at perioden for skalskiftet ligger før dette tidspunkt. Langt størsteparten af de voksne hanner, 74%, og 58% af pubertets -hannerne havde en skjoldkondition på 3. Mindre en 3% af både voksne og pubertetshanner lå inden for skjoldkonditionen 1 og. På baggrund af viden om skjoldkonditionen er det muligt dels at vurdere, på hvilket tidspunkt krabberne skifter skal, dels vurdere i hvilken ende af cyklussen bestanden befinder sig. I Canada har undersøgelser vist, at krabber har naturlige fluktuationer i rekrutteringen til bestanden. I den nordlige del af Saint Lawrence er der observeret en 8 årig cyklus, bestående af 4 år med moderat til god rekruttering og 4 år med lav rekruttering til bestanden (Sainte-Marie 1996). I den sydlige del af Gulf of Saint Lawrence området er der observeret en 1 årig cyklus (Moriyasu et. al. 1998). Undersøgelser af skjoldkonditionen viser, at i år, hvor der er relativ stor forekomst af pubertetshanner med en skjoldkondition på 1 og, samt en moderat fordeling af voksne hanner med skjoldkondition 3, vil bestanden være i starten af cyklussen (moderat til god rekruttering til bestanden). I perioder hvor bestanden domineres af pubertets - og voksne hanner med en skjoldkondition på 3, mens der er få med skjoldkondition 1,, 4 og 5, vil bestanden være midt i cyklussen, og endeligt vil bestanden være i slutningen af cyklussen, når den domineres af pubertetshanner med en skjoldkondition på 3 samt voksne hanner med en skjoldkondition på 4 og 5 (lav rekruttering til bestanden) (Sainte-Marie et. al. pers. comm., Moriyasu et. al. 1998). Overføres denne viden til analyse af data fra Sydgrønland, tyder det på, at bestanden befinder sig i midten af cyklussen, og at der i de næste ca. - 4 år vil forekomme en lav rekruttering til bestanden Fangstrater I Sydgrønland ligger de beregnede fangstrater inden for de enkelte fjorde samt for hele det undersøgte område tæt på de fangstrater, der blev observeret under forsøgsfiskeriet samme sted i efteråret 1996 (Burmeister & Mathiassen 1996). Generelt ligger fangstraterne i Sydgrønland lavere, end i de områder hvor der på nuværende tidspunkt forekommer et kommercielt Tabel 7. CPUE kg fordelt på de undersøgte områder langs Vestkysten. Område CPUE (kg. pr. tejne) År Kilde Uummannaq, (Andersen 1994) Vaigat 1, (Andersen 1993) Disko Bugt 3, (Burmeister 1998) Kangaatsiaq 4, 1996 (Burmeister 1997a) Sisimiut (indenskærs) 4, (Burmeister 1998) Maniitsoq (indenskærs) 1, (Burmeister 1997b) Nuuk (indenskærs), (Andersen 1993) Paamiut (indenskærs) 3, (Burmeister 1997a) Sydgrønland (indenskærs), (Denne rapport)

Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999

Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999 Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999 AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 19, december 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Forsøgs- og udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015

Forsøgs- og udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015 Forsøgs- og udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015 AnnDorte Burmeister og Helle Torp Christensen Teknisk rapport nr. 101, 2016 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel: Forsøgs-

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

GUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA

GUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 2st111-MAT/A-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Matematik A August 2016 Delprøve 1 Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,

Læs mere

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1 GUX-013 Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål. Besvarelsen af denne delprøve

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx121-MATn/A-31052012 Torsdag den 31. maj 2012 kl. 09.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7

UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7 UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7 Baggrund: Risk Management (RM) er i dag et væsentligt fundament for at kunne håndtere store og komplekse projekter - herunder at kunne

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 1stx131-MAT/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Tema - Kammuslinger. GFLK Årsrapport 2008

Tema - Kammuslinger. GFLK Årsrapport 2008 Tema - Kammuslinger Den 15 marts 28 trådte den nye fødevarebekendtgørelse for muslinger i kraft. Det drejer sig om Bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. 9 nr. 83 af 13. februar 28 https://www.lovtidende.dk/forms/l7.aspx?s31=1&s19=83&s32=28.

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

De grønlandske rejer forskning og fremtid

De grønlandske rejer forskning og fremtid RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 72 Søren Anker Pedersen (sap@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur 72 De grønlandske rejer forskning og fremtid Grønlandske

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj 2015. Kl. 9.00-13.00. Prøveform b GUX151 - MAB

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj 2015. Kl. 9.00-13.00. Prøveform b GUX151 - MAB GUX Matematik B-Niveau Fredag den 29. maj 2015 Kl. 9.00-13.00 Prøveform b GUX151 - MAB 1 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 888 + 74 = 2. 342 67 = 3. 34 8 = Afrund til nærmeste hele tal 14. 11,37 15. 4,52 4. 256 : 8 = Løs ligningen 5. x - 6 = 31 x = 6. 4x = 28 x = 16. 17. 3 5 + 6 6 = 4

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx103-mat/a-101010 Fredag den 10. december 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

MATEMATIK A-NIVEAU-Net STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net torsdag 11. august 2011 Kl. 09.00 14.00 frs112-matn/a-11082011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret formelsamling

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 5 Funktioner og grafer, modellering af variabelsammenhænge 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-1stx131-mat/a-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

FP10. 1 Kan Charlotte få råd til at bo i. 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på. 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter. lejlighed?

FP10. 1 Kan Charlotte få råd til at bo i. 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på. 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter. lejlighed? FP10 10.-klasseprøven Matematik Maj 2015 1 Kan Charlotte få råd til at bo i lejlighed? 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på hospitaler i Danmark 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og

Læs mere

Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004

Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere