December Nr årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December Nr årgang"

Transkript

1 December Nr årgang Kontraktbørsen for handel med sukkerkontrakter, side 3 og 20 - Åben fra mandag den 17. december 2007 og frem til og med mandag den 7. januar 2008, kl Valg af sort 2008, side 4

2 ønsker de en fremtid uden forhindringer! Så vælg sorten STINE PRØVESORT : ZANZIBAR Højt økonomisk udbytte Tolerant over for Ramularia Rhizomania resistent Udbytte (polsukker/ha relativ)

3 December Nr årgang Kontraktbørsen for handel med sukkerkontrakter, side 3 og 20 - Åben fra mandag den 17. december 2007 og frem til og med mandag den 7. januar 2008, kl , Valg af sort 2008, side 4 SukkerroeNyt Udgivet af Danske Sukkerroedyrkere Axelborg, Axeltorv 3, København V Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Klaus Sørensen Redaktionsudvalgsmedlemmer: Gdr. Knud Erik Clausen Holtegård Holtegårdvej Maribo Tlf Gdr. Flemming Høegh Nykøbingvej 55 Nr. Alslev Tlf Gdr. Jens Clausen Kragerupgårdsvej Høng Tlf Gdr. Henrik Terp Sanderumgårdvej Odense SØ Tlf Alstedgaard Forsøgschef Jens N. Thomsen Alstedgaard Højbygårdvej Holeby Tlf Annoncer: Ekström Annonce-Service ApS. Bagsværd Hovedgade Bagsværd Tlf Fax Mail: DTP, repro & tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Østergade 17B 4171 Glumsø Miljøcertificeret efter ISO Bladet udkommer fire gange om året: februar, april, september og december måned. Det sendes til alle sukkerroedyrkere med kontrakt på levering af sukkerroer til Danisco Sugar og distribueres hovedsageligt gennem postvæsenet. Oplag: Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Forsidebillede: Slæbebåd og pram med sukkerroer på vej fra Assens til Nakskov (foto Anders Kurt Simonsen). Ny udfordring for roedyrkningen Vi er i en situation, hvor roedyrkningen står overfor en ny udfordring. Konkurrencen på vores marker er blevet større fra andre afgrøder. Baggrunden Jørn Dalby er faldet i roeprisen, mens afgrøder som korn er steget voldsomt i pris her det sidste halve år. Det er en situation, vi ikke har været ude for før medmindre vi dykker langt ned i historiebøgerne. Det er beklageligt, at sukkerroerne falder i pris, men herudover er det som landmand naturligvis glædeligt at se, at vores øvrige afgrøder kan stige i pris. Som roedyrker mener jeg, at vi skal være langsigtet i vores planlægning. Der er investeret mange penge i maskiner og know how for at få det optimale udbytte hvert år. Vi kender prisen på roerne frem til 2014, og roerne vil også i fremtiden give et godt stabilt udbytte. Der er stadig et udbyttepotentiale, der kan udnyttes. Igennem de sidste 15 år har vi haft en udbyttestigning på 2 % pr. år; det er der ikke andre afgrøder, der kan matche. Når man sammenligner roer med andre afgrøder, skal man huske at få alle indtægterne med såsom transporttilskud, roepulp og øvrige tillæg. Disse tillæg vil for en gennemsnits roedyrker beløbe sig til mere end kr. pr. ha. Man kan selv lave sine egne beregninger med egne tal ved at gå ind på vores hjemmeside, hvor der er et regneark, alle kan benytte. I Danske Sukkerroedyrkere tror vi på en fremtid for roedyrkningen og sukkerproduktion i Danmark, men det kræver, at de dyrkere, der har høje udbytter og lave omkostninger, også vil investere i den fortsatte roedyrkning! Kontraktbørsen åbner den 17. december Vores nye kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter åbner den 17. december 2007 og er åben frem til og med mandag den 7. januar 2008, kl Alle dyrkere får tilsendt udførlig information med posten. Vi har fået en tilkendegivelse på, at myndighedernes godkendelse af Danisco s salg på 13,5 % af den danske kvote vil være på plads inden den 17. december. Alle dyrkere har derfor et præcist kendskab til, hvilken kontraktmængde de har at købe og sælge ud fra. De opdaterede kontrakter vil fremgå enten på skærmen, hvis man er E-dyrker og derfor benytter internetadgangen, eller på det fremsendte skema, såfremt man plejer at få tingene på papir med posten. Jeg håber, at alle vil tage godt imod kontraktbørsen, som er tænkt som en hjælp til at få handlen til at forløbe lettere. Og husk at byd den ærlige pris man - som henholdsvis køber og sælger - er villig til at handle for. Ellers kan man risikere ikke at få handlet, selvom man egentlig godt ville have været med til ligevægtsprisen. INDHOLD Ny udfordring for roedyrkning... 3 Valg af sort Agritechnica Ny multilagspille fra Danisco Seed Kontraktbørs Køb og salg af kvote Kloden Rundt : Stor produktion giver indiske sukkerproducenter problemer Strukturudvikling i EU s sukkerindustri Kongres i Australien Dyrkeren skriver : Året man ikke glemmer Udenlandske tidsskrifter

4 Nyt fra NYT mark og forsøg FRA MARK OG FORSØG Valg af sort 2008 Af forsøgschef Jens Nyholm Thomsen Udbyttet af sukker bidrager med ca. 75 pct. af bruttoindtægten, og et højt udbytte er derfor den mest afgørende enkeltfaktor for et godt økonomisk resultat, fi gur 1. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Bladsygdomme sætter dagsordenen for sortsvalg i fremtiden Året 2007 har vist, at angreb af Ramularia i efteråret bliver så kraftige, at standardsorterne ikke længere kan holdes grønne indtil optagning i slutningen af oktober og november. Sortsvalget bør derfor hovedsagligt falde på sorter, der viser større tolerance overfor Ramularia. RT-sorter har for det meste højere tolerance overfor Ramularia. Figur 3 og 3a Nematod-resistente og -tolerante sorter Den megen nedbør i sommermånederne giver ikke grundlag for stort merudbytte med nematod-tolerante sorter. Alligevel bør man fortsat vælge Julietta eller Theresa, der giver sikkerhed for mindst mulig udbyttereduktion, på arealer med nematoder især under tørre forhold. Er der over æg og larver pr. kg jord og erfaring for angreb bør tolerante sorter stærkt overvejes. Er der over æg og larver pr. kg jord og erfaring for angreb bør tolerante sorter anvendes. Tørre forhold forøger behovet for en tolerant sort. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 2. Et sikkert højt økonomisk udbytte opnås med sorter der har: Et højt sukkerudbytte og en høj udbyttestabilitet En høj sukkerprocent og en høj renhedsprocent Forudsætningen er at sorten: spirer ensartet og sikkert på et højt niveau har lav stokløbningstendens har høj grad af tolerance overfor Ramularia har tolerance overfor Rizomania på arealer med sygdommen har tolerance overfor nematoder på arealer med nematoder. 4

5 Sorternes karakterbog 2007 Naturlig smitte spec fs fs fs fs fs Stabilitet ** Tillid til højeste udbytte *** Økonomi (kr/ha) I alt Sukker t/ha Sukker % Amino-N IV-tal Renhed % Højde cm sep Højde variation Rodfure Høst Vaskbar Høst Grene på roe Høst 1000 Planter/ha Tidlig 1000 Planter/ha Max Bladdække Høst Topfriskhed Høst Stokløbning tidlig såtid o/oo Stokløbning alm såtid o/oo Meldug 15/8 Rust 15/8 Ramu-laria 15/8 Cer-cospora 15/8 Meldug 27/9 Rust 27/9 Ramu-laria 27/9 Cer-cospora 27/9 Gns dyrkede Stine RT/RaT Zanzibar RT/RaT Classica Palace Mars RT Tunis RT Julietta RT/NT Gunilla Frieda KWS RT Rasta RT HI0537 RT Angus RT Molly RT Jenny RT Pondus Theresa KWS RT/NT HI0447 RT/NT/RaT : meget høj score; 4: høj score; 3: middel score; 2: lav score; 1: meget lav score; mindre end 1 er endnu dårligere Det betyder, at når 5 altid er bedste resultat, uanset hvilken karakter der ses på. Værdierne er matematisk udregnede ** Høj stabilitet betyder små udsving fra år til år *** Udsving er årets resultat minus udsving. Stort udsving trækker forventningen ned Uddrag af forsøg med sorter 2007 Der er gennemført seks forsøg med almindelige sorter på JB 7. Et forsøg er udeladt af gennemsnittet på grund af et lavt plantetal. Jorden er i gennemgående god gødningstilstand. Forfrugten er vinterhvede og på et af forsøgsstederne efterfulgt af gul sennep som efterafgrøde. Der er i gennemsnit tilført 105 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,0 cm. Forsøgene er sået mellem 31. marts og 5. april. Roerne er taget op mellem 17. september og 8. oktober. Den gennemsnitlige vækstsæson er 177 døgn, hvilket er 21 døgn længere end i Frøet er behandlet med en standardbejdse bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i hvert forsøg. Forsøgene er behandlet med Opus eller Opera mod bladsvampe. Der er foretaget vurdering af bladsvampe i et specialforsøg, der ikke er behandlet mod bladsvampe. fi gurene 1-4. De sorter, der er i dyrkning og danner målegrundlag, har haft et tilstrækkelig højt plantetal og en god fremspiring. Kun Palace har haft et lavere plantetal. af rodfurens dybde hvor 1 er ekstrem dyb rodfure og 9 er ingen rodfure. Vaskbarhed udtrykker om roerne i prøven er vasket rene, og prøver hvor rodfurene er fyldt med jord får karakteren 1 og helt renvaskede roer får karakteren 9. Der er en god sammenhæng imellem, hvor lette roerne er at vaske rene for jord og bedømmelsen for rodfure. Rodfurens karakter er tæt tilknyttet sorten, mens grenethed indenfor de afprøvede sorter især er knyttet til vækstbetingelserne. Målet er en roe med ingen eller lille rodfure. Figur 4. På grund af den meget varme april og maj måned har niveauet for stokløbning været det laveste nogensinde i nyere tid. Gnoe og Marcel har vist et uacceptabelt højt stokløbningsniveau i de almindelige sortsforsøg samt i specialforsøg. De efterfølges på et lavere niveau af 7R57 og Julietta, der må betragtes som den eneste stabile specialsort på jord med nematoder. Se specialforsøgene hvor sortens tendens til stokløbning testes - fi gur 2 - Det skal tilføjes at målet fortsat er at nedbringe stokløbningen, fordi aflugning af stokløbere er blandt de mest arbejdstunge opgaver. Det er samtidigt en af de vigtigste, fordi frø fra stokløbere er en trussel mod fremtidig roedyrkning. Renhedsprocenten i tabel 2 udtrykker kun den vedhængende jord på roen, der vanskeligt kan fjernes før levering af roerne. Der er normal en god sammenhæng imellem renhedsprocenten og rodfurens dybde samt roernes højde over jorden. Der er endvidere god sammenhæng imellem rodfurens dybde og vaskbarheden samt renhedsprocenten og vaskbarheden. En roe uden rodfure, og Resultaterne er vist i tabel 1 og 2 samt i Karakteren for rodfure er en bedømmelse 5

6 som sidder tilstrækkelig højt i jorden, kan give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. En høj renhedsprocent betyder reducerede fragtomkostninger og en højere betaling for roerne. Sorterne Pondus og Topper har de højeste karakter for rodfure. I bunden findes blandt andre Lemona og de nematodtolerante sorter 7K91, 7K90, Theresa og Margitta. Højeste vaskbarhed er opnået med sorterne SR-122, Pondus og Julietta, imens 7K91 og 7K90 genfindes i bunden. Imellem højeste og laveste renhed er der 3,1 procentpoints, hvilket er en relativ stor forskel. Det skyldes dels sortsforskelle og den kompakte, klæbrige og våde jord fra de meget store nedbørsmængder i løbet af sommeren. Den bedste renhed er opnået med Pondus, SR-122 og Angus. I bundes findes 7K91 og 7K90. Resultaterne svarer helt overens med forventningen jævnfør omtale af rodfure, vaskbarhed og renhed. Sukkerindholdet pol - er i årets forsøg på et normalt niveau. Et højt sukkerindhold medfører en højere betaling for roerne og en besparelse i fragtomkostningerne. Betaling for sukkerindhold udgør i den økonomiske kalkule for årets forsøg ca. 10 pct. af bruttoindtægten. Det største sukkerindhold er ligesom i 2006 opnået i sorten Theresa (6K54) i 2007 efterfulgt af flere nye sorter. Det laveste indhold af sukker har den dyrkede sort Tuva efterfulgt af blandt andet Julietta og Memory. Aminotallet betyder mest for saftrenheden og dermed udbyttet af hvidt sukker på fabrikken. Et højt aminotal medfører en dårlig saftkvalitet. Blandt de dyrkede sorter har Julietta og Tuva haft de signifikant højeste aminotal. Blandt sorterne med de laveste aminotal og dermed bedste saftkvalitet er bemærkelsesværdigt nok sorterne 7K90 og 7K91, der er 1. års sorter og ikke vist i tabellerne. Tabel 1. Udbytte i 4 år - tons polsukker/ha relativ. 2. år, 3. år og solgte sorter Stabilitet ** Tillid til højeste udbytte *** Tolerance Antal forsøg Gns dyrkede absolut 12,97 12,84 10,03 14,00 Gns dyrkede relativ * Stine RT/RaT * Belize * Tuva o Zanzibar RT/RaT Classica o Kingston o Cyberta Arriba RT * Palace * Mars RT Gnoe RT/RaT o Bjarne o Memory RT * Tunis RT * Julietta RT/NT Gunilla Sophia RT Frieda KWS RT HI0549 RT HI0547 RT Lemona RT o Rasta RT HI0537 RT Emilia RT o Angus RT Molly RT Jenny RT Topper Patron HI0472 RT Lucilla RT o Pondus Winston RT Mobil RT Sunshine Theresa KWS RT/NT Marcel RT Margitta RT/NT * Dyket sort o Sort, der afprøves i praksis som observationssort ** Høj stabilitet betyder små udsving fra år til år *** Udbytte forventning er årets udbytteresultat minus udsving. Stort udsving trækker forventningen ned. Karakter: 5 meget høj, 4 høj, 3 middel, 2 lav, 1 meget lav, uder 1 uacceptabel 6

7 NY SORT MED RÅSTYRKE maribo.com ANGUS Gns. 108 i Alstedgårdforsøg ( ) Meget glat roe med minimalt jordvedhæng Resistent mod Cercospora Læs mere om Angus på under Danmark NY MULTILAGS-PILLE MARIBO-frøpillen er en ny multilagspille, som spirer hurtigere og mere ensartet under såvel våde som mere tørre betingelser. Pillen sikrer, at frøet optager vand meget hurtigt, og at vandet bliver i frøpillen, samtidig med at hastigheden af vandets indtrængen til selve frøets kim foregår i det optimale tempo. Danisco Seed Højbygårdvej 31 DK-4960 Holeby Tel: Fax: Frø af bedste kvalitet

8 120 Fig. 1. Økonomi, Udbytte, Pol, Spire pct. - 2.år, 3. år og solgte sorter. 19, ,5 Rel kr/ha, rel pol tons/ha, spire pct ,0 17,5 pol pct 80 17, ,5 Gns dyrkede* sorter Sophia RT Gunilla Frieda RT HI0549 RT HI0537 RT HI0547 RT Emilia RT o Rasta RT o Angus RT Topper Molly RT o Pondus Lemona RT Jenny RT Patron Classica * Stine RT Lucilla RT o Cyberta o Zanzibar RT HI0472 RT Mobil RT kr/ha "DBII" relativ sukker tons/ha relativ Spire pct. Pol pct. o Kingston * Palace o Bjarne Sunshine Winston RT * Tunis RT Arriba RT Theresa RT/NT * Mars RT Gnoe RT Marcel RT o Memory RT * Belize * Tuva * Julietta RT/NT Margitta RT/NT Figur 1. Sorter, der har deltaget i 2 år eller mere er ordnet efter det økonomiske udbytte. Sukkerudbyttet bidrager med 76 pct. af bruttoindtægten beregnet på gennemsnittet af de dyrkede sorter, og er derfor den mest afgørende enkeltfaktor for et godt økonomisk resultat. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. NR: Nematodresistent. Tabel 2. Udbytte i 4 år. Tons polsukker pr ha relativ Tolerance Antal forsøg Gns. målesorter absolut* 11,02 13,69 7,64 13,88 Gns. målesorter relativ* * Tunis RT * Idun Julietta RT/NT Theresa KWS RT/NT Margitta RT/NT HI 0447A RT/NT 111 HI 0447B RT/NT 109 7K90 RT/NT 104 7K91 RT/NT 102 7K87 RT/NT 102 7K88 RT/NT 95 SN-181 RT/NT 95 SN-124 RT/NT 94 Sanetta RT/NR 93 LSD * Målesorter: Idun og E fra 2006, Idun og B elmonte 2005, Idun og M anhattan 2003 og 2004 I højre side af tabel 2 ses det økonomiske bidrag fra sorterne. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tekstboksen. Det økonomiske bidrag er for roedyrkeren langt det vigtigste kriterium, når der skal vælges sorter. Forskellen imellem det højeste og laveste økonomiske udbytte blandt de solgte er kr. pr. ha. Forskellen imellem det højeste økonomiske udbytte af solgte sorter (Stine) og en af de nye sorter i 2. års afprøvning (Sophia og Gunilla) er ca. 800 kr. pr. ha. Sorterne 7R66, Sophia og Gunilla opnår det bedste økonomiske resultat. Af de solgte sorter opnår Stine det bedste økonomiske resultat. I blandt observationssorterne opnås det bedste resultat med Rasta og Angus. I bunden findes sorterne Margitta, Julietta, Tuva og Belize. Nematod-resistente og -tolerante sorter 2007 Der er i 2007 gennemført tre forsøg med 8

9 1600 Fig 2.Stokløbere ved Saxfjed forsøg relativ. 3. år og solgte sorter Saxfjed 2007 relativ; abs gns dyrkede = 0,3 0/00 Saxfjed 2006 relativ; abs gns dyrkede = 2,3 0/00 Saxfjed 2005 relativ; abs gns dyrkede = 1,3 0/00 Saxfjed 2004 relativ; abs gns dyrkede = 28,5 0/00 Saxfjed 2003 relativ; abs gns dyrkede = 2,1 0/ Gns dyrkede * Belize * Mars * Palace * Tunis o Cyberta o Bjarne o Kingston Classica Arriba * Stine * Julietta o Memory o Zanzibar * Tuva Gnoe Figur 2 og 2a. Tendens til stokløbere i sorter, 2003 til Forsøget ved Saxfjed ligger ved Rødby i et koldt, kystnært område. Området er særlig velegnet til undersøgelsen og såningen kan normalt gennemføres tidligt ofte i begyndelsen til midten af marts. I 2007 har niveauet for stokløbning på grund af den meget varme april og maj måned generelt været det laveste nogensinde i nyere tid. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. NR: Nematodresistent Fig 2a. Stokløbere ved Saxfjed forsøg relativ. 2. år sorter Saxfjed 2007 relativ; abs gns dyrkede = 0,3 0/00 Saxfjed 2006 relativ; abs gns dyrkede = 2,3 0/00 Saxfjed 2005 relativ; abs gns dyrkede = 1,3 0/00 Saxfjed 2004 relativ; abs gns dyrkede = 28,5 0/ Gns dyrkede Patron Topper Winston o Rasta Gunilla DS4126 DS4127 HI0537 6K54 6R37 Mobil 6R30 o Pondus o Angus DS2079 HI0549 6R21 6K56 Sophia HI0547 6R24 HI0472 Marcel 9

10 sorter, som er resistente eller tolerante over for nematoder. I forsøgene indgår blandt andre 8 nye sorter alle med tolerance eller resistens overfor nematoder. Alle tre forsøg er anlagt på jord med nematoder. To er anlagt på JB 7 og et på JB 6. Forfrugten er vårbyg eller vinterhvede. Der er tildelt 104 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,2 cm. Forsøgene er sået mellem 31. marts og 3. april, og roerne er taget op mellem 18. september og 10. oktober. Vækstsæsonen har i gennemsnit været 181 døgn. Målesorterne har i gennemsnit af de to forsøg opformeret antallet af nematoder med en faktor 2,6. Den resistente sort Sanetta har reduceret antallet af nematoder med en faktor 0,4. De tolerante sorter har opformeret nematoderne med en faktor 1,5 i gennemsnit. Opformeringen følger det normale mønster i en vækstsæson med tilstrækkeligt nedbør. Sorterne 7K88 og 7K91 samt målesorten Idun har vist tendens til stokløbning. Kun Sanetta har dannet knuder på kronen, som vanskeliggør afpudsning. Sorterne Idun og 5K38 har fået den højeste karakter for rodfure. HI0447, Julietta og Tunis er i gruppen med den højeste renhedsprocent. I bunden med markant og sikker lavere renhed findes sorterne SN-124 og SN-181. I forsøgsplanen indgår også sorten HI0447 med to frøkvaliteter, A og B. Højeste karakter for rodfure får de to målesorter og Julietta, og den laveste får 7K91 og 7K90. I 2007 har nedbøren været rigelig. Det har medført en tilstrækkelig næringsstofoptagelse hos de tolerante sorter, og derfor ses ikke den store forskel i aminotal, som det var tilfældet i Kun Julietta viser et markant højere aminotal end de øvrige sorter. Forudsætninger for beregningen af det økonomiske udbytte Brancheaftale 2006 til Kvote: 14,00 tons polsukker. Leveringsprocent = 100 Kontrakt roepris 2008 = 201,52 kr. pr. ton rene roer basis 16,0 pct sukker. Fragttilskud = 23,50 kr. pr. ton. (indtil 40 km fra fabrik 2006) Affald (40 procent, 12 procent tørstof) = 10 kr. pr. ton. Fragt (inklusive rensning) = 40 kr. pr. ton. Variable direkte omkostninger til roemark = kr. pr. ha. Alternativt dækningsbidrag på mere eller mindre areal = kr. pr. ha. (soter) Renhedsprocenten er omregnet proportionalt, idet gennemsnittet af dyrkede sorter er sat til 89,0. Forudsætninger er anvendt til at beregne sorternes økonomiske merudbytte. Tilpasning af næste års areal sker på grundlag af det forventede udbytte af polsukker. Til beregning af det økonomiske afkast på bedriftsniveau anvendes de stedspecifikke omkostninger. Sorten HI0447 har givet et sikkert større sukkerudbytte end de øvrige sorter. På grund af de store mængder nedbør i vækst perioden og begrænset angebstryk er sorten ikke testet under forhold med stærk udbyttereduktion, og kun en yderlige afprøvning kan vise, om sorten kan modstå et stærkt smittetryk. 2. års sorten Theresa er i kraft af sit højere sukkerindhold og en betydeligt bedre saftkvalitet end Julietta en interessant sort. Men indtil HI0447 og Theresa er afprøvet under tilstrækkeligt forskellige forhold, er det for tidligt at udskifte den stabile Julietta med en af de to sorter. Sorten Sanetta kan kun være interessant i forhold til en eventuel reduktion i antallet af nematoder. Sorterne SN-124, SN-181, 7K88 og Margitta viser et mindre udbyttepotentiale end Julietta. Er der over 1000 æg og larver pr. kg jord og erfaring for angreb bør tolerante sorter stærkt overvejes. Er der over æg og larver pr. kg jord og erfaring for angreb skal tolerante sorter anvendes. Tørre forhold forøger behovet for en tolerant sort. Sorter og bladsvampe, 2007 I fi gur 3 er sorterne rangeret efter deres modtagelighed over for Ramularia ved naturlig smitte. I forsøget er tillige anvendt kunstig smitte. Ved at sammenligne resultaterne, kan det oplyses, at angreb af Ramularia er kraftigere ved naturlig smitte end ved kunstig i modsætning til tidligere år. Det kan skyldes, at der for tiden sker en udvikling af sygdommen Ramularia, hvilket er i overensstemmelse med de betydeligt kraftigere angreb i 2007 og delvist i Det fremgår tillige, at sorter med tolerance overfor rizomania (RT) endnu har større tolerance overfor Ramularia, samt at sorter, der er mere modtagelige overfor Ramularia, er mindre modtagelige overfor meldug, hvilket til dels skyldes 10

11 NY 112 i relativt sukkerudbytte Over 1200 kr pr. ha i merindtjening Høj renhed Kilde: Alstedgaardforsøg, genemsnit af , sammenlignet med dyrkede sorter KWS SCANDINAVIA A/S Harald Pålsson Tel.:

12 Fig års og solgte sorter - naturlig smitte Meldug (0=intet angreb; 10=alle blade dækket Rust (0=intet angreb; 10 alle blade døde) Ramularia (0=intet angreb; 10 alle balde døde) Karakter Gns. dyrkede* sorter * Tunis RT * Julietta RT/NT * Stine RT/RaT o Memory RT * Mars RT Arriba RT Gnoe RT/RaT Classica o Bjarne o Zanzibar RT/RaT o Cyberta * Palace * Belize o Kingston * Tuva Figur 3 og 3a. Sorternes sygdomsmodtagelighed ved naturlig smitte. Sorterne er rangeret efter modtagelighed overfor Ramularia. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. NR: Nematodresistent. Fig. 3a. 2. års sorter - naturlig smitte 10 Meldug (0=intet angreb; 10=alle blade dækket Rust (0=intet angreb; 10 alle blade døde) Ramularia (0=intet angreb; 10 alle balde døde) Karakter Gns. dyrkede* sorter Margitta RT/NT Lemona RT HI0547 RT Winston RT HI0537 RT Lucilla RT HI0472 RT Molly RT HI0549 RT Jenny RT Theresa RT/NT Marcel RT Sophia RT Topper Mobil RT Frieda RT o Rasta RT o Pondus Emilia RT o Angus RT Gunilla Sunshine Patron 12

13 Fig 4. 3.års og solgte sorter Sorteret efter vedhængende jord før vask Vedhængende jord på roe før vask (%) - Højde over jord (cm) - Rodfure - Vaskbarhed - Grenethed (skala: 1=bund - 9=ideal) Jord på roe før vask (%) Højde over jord (cm) Rodfure (Skala 1-9) Vaskbarhed - restjord efter vask(skala 1-9) Grenethed (Skala 1-9) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gns.dyrkede* sorter o Memory RT Classica * Palace * Julietta RT/NT * Tunis RT Arriba RT o Kingston o Cyberta * Tuva * Belize * Stine RT o Zanzibar RT * Mars RT Gnoe RT Figur 4 og 4a. Bedømmelse af rodform. Sorterne er sorteret efter vedhængende jord på roen før vask. Fig 4 a. 2. års sorter Sorteret efter vedhængende jord før vask Vedhængende jord på roe før vask (%) - Højde over jord (cm) - Rodfure - Vaskbarhed - Grenethed (skala: 1=bund - 9=ideal) 9,0 Jord på roe før vask (%) Højde over jord (cm) Rodfure (Skala 1-9) Vaskbarhed - restjord efter vask(skala 1-9) Grenethed (Skala 1-9) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gns.dyrkede* sorter o Pondus o Angus RT Patron o Rasta RT Sunshine HI0547 RT Topper Gunilla Sophia RT Mobil RT Frieda RT Jenny RT HI0549 RT Marcel RT o Bjarne HI0537 RT Molly RT Emilia RT Lucilla RT Margitta RT/NT HI0472 RT Lemona RT Theresa RT/NT Winston RT 13

14 konkurrencen imellem de to sygdomme. Endeligt fremgår det, at uanset om roerne smittet naturligt eller kunstigt opnår sorterne i store træk samme rangfølge i deres tolerance overfor Ramularia. Det fremgår dog også, at nogle af de nyere RT-sorter ikke har samme grad af tolerance, som vores ældre RT sorter har vist indtil nu. Det betyder at sorterne i fremtiden skal vurderes enkeltvist. Clean beet / Rene roer 2007 Siden 2000 er der ved Alstedgaard gennemført en specialundersøgelse med rene roer med henblik på at promovere forædlingen af helt glatte sukkerroer, der har mindre vedhængende jord på roen og er lettere at rense eller at vaske. I specialafprøvningen er der i 2007 anlagt to forsøg med fire gentagelser, hvoraf et forsøg er høstet med henblik på vurdering af roerne. Roerne høstes og vejes med jord, efter at løst materiale er fjernet på normal vis. De vaskes, bedømmes for vaskbarhed, rodfure, grenethed og glathed, hvorefter eventuelle rester af jord i rodfurerne fjernes, inden de rene roer vejes. 25 roer udtages til individuel måling af rodfuredybde og -bredde samt til bedømmelse for rodfure. Tillige måles skulderhøjde på enkeltroer. Inden optagning er højden af kronen over jorden målt med specialudstyr. Det høstede forsøg er anlagt på JB 7. Forfrugten er vårbyg. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,5 cm. Der er tildelt 104 kg kvælstof pr. ha. Forsøget er sået den 2. april og høstet den 11. oktober, hvilket giver en kort vækstperiode på 192 døgn. I fi gur 5 ses de afprøvede sorter i årets undersøgelse, rangordnet efter stigende mængder af vedhængende jord på roen før vask. Det ses, at Angus og Rasta har haft den mindste mængde af vedhængende jord før vask, hvilket er i overensstemmelse med målingerne i de almindelige sortsforsøg. Belize og Mars har haft den største mængde vedhængende jord før vask. Forskellen imellem mindste jordprocent og højeste er 3,4 procentpoint. Af figuren kan tillige ses, at roens højde over jorden i 2007 har stor indflydelse på mængden af vedhængende jord. Det skyldes den klæbrige og kompakte jord. Tendens til forgrening har tillige i 2007 betydning for mængden af vedhængende jord, ligesom der er en svag sammenhæng imellem bedømmelsen for rodfure og vedhængende jord. Der er ikke i 2007 god sammenhæng mellem vaskbarhed og rodfure bedømmelser, som det var tilfældet i Det skyldes dels jordens beskaffenhed og dels, at sorter med ekstrem dyb rodfure ikke længere findes på markedet og dermed heller indgår i afprøvningerne. I de almindelige sortsforsøg er der en stærk sammenhæng imellem bedømmelse for rodfure og vaskbarhed. Det skyldes at antallet af sorter er væsentligt større. Konklusionen er derfor fortsat, at en højt siddende glat roe uden rodfure alt andet lige har mindre vedhængende jord og er lettere at rense og vaske. Fig 5. Sorter af rene roer - clean beet forsøg (604) Vedhængende jord før vask 604 (%) Rodfuredybde 604 (mm) Højde 604 (cm) Vaskbarhed 604 (Skala 1-9) Forgreninger 604 (Skala 1-9) 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Belize Mars Stine 5R13 Zanzibar Tuva SR-180 Julietta Palace Tunis Cyberta HI 0792 Bjarne Kingston Memory 5AT0360 SR-122 Rasta Angus Figur 5. Clean beet /rene roer Solgte sorter, observationssorter og tilmeldte sorter deltager i undersøgelsen. Sorterne rangeret efter mængden af vedhængende jord på roen før vask. 14

15 Tabel 3. Sorter i afprøvning år, 3. år og solgte sorter 1000 pl/ha Støkløbere o/oo Bladdække Højde Rodfure Vaskbarhed Renhed Amino-N IV-tal Sukker Rod Sukker Sukker kr/ha Tolerance Forår tidlig normal Høst cm Variation skala 1-9 (9=bedst) % pr 100 g sukker % t/ha t/ha relativ Dif til gns* Antal forsøg Gns. dyrkede* sorter 91 0,3 0,1 9,0 5,1 1,7 5,5 6,1 95,7 75 2,81 17,5 80,3 14, * Belize 89 0,0 0,0 9,6 5,0 1,8 5,8 6,0 95,3 70 2,74 17,6 78,1 13, * Stine RT/RaT 94 0,3 0,0 9,4 5,0 1,8 4,9 5,5 95,2 60 2,50 17,2 88,3 15, * Julietta RT/NT 92 0,6 0,7 7,9 5,1 1,6 5,8 6,7 96, ,40 17,1 78,6 13, * Tuva 93 1,4 0,0 7,8 5,7 1,5 5,3 6,3 95,9 92 3,10 17,0 79,9 13, * Mars RT 94 0,0 0,0 9,4 4,1 1,7 5,2 5,9 94,9 67 2,51 17,5 80,6 14, * Palace 85 0,0 0,0 9,4 5,3 1,7 5,8 6,2 96,2 76 2,91 17,8 79,4 14, * Tunis RT 89 0,0 0,0 9,2 5,4 1,9 5,8 6,3 96,0 61 2,53 18,0 76,9 13, o Kingston 89 0,3 0,0 9,3 5,2 1,9 5,9 6,2 95,9 76 2,84 17,4 82,8 14, o Cyberta 89 0,0 0,0 9,4 5,0 1,9 6,0 6,4 95,9 76 2,88 18,0 79,5 14, Classica 93 0,3 0,2 8,9 5,3 1,8 4,8 5,7 96,4 62 2,62 17,8 82,4 14, Gnoe RT/RaT 99 4,2 2,6 9,2 3,9 1,5 5,0 5,8 94,7 59 2,40 17,6 79,8 14, o Zanzibar RT/RaT 92 1,1 0,2 9,5 5,7 1,9 4,7 5,7 95,0 57 2,73 17,5 84,7 14, o Pondus 93 0,3 0,0 9,4 5,0 1,6 6,6 6,7 97,2 78 2,87 18,0 80,1 14, o Memory RT 93 0,9 0,0 9,2 5,7 1,8 6,0 6,4 96,4 56 2,61 17,1 80,9 13, Arriba RT 94 0,3 0,0 8,1 5,2 1,8 4,8 6,1 96,0 66 2,87 17,2 82,5 14, o Bjarne 88 0,0 0,0 9,7 4,7 1,6 5,8 5,4 96,1 73 2,88 18,0 78,0 14, Patron 95 0,0 0,2 8,7 7,5 1,7 4,8 6,2 96,8 75 2,73 17,5 84,5 14, Topper 94 0,0 0,0 9,1 4,7 1,6 6,3 6,4 96,4 73 2,82 18,0 81,9 14, Winston RT 92 0,0 0,0 9,7 5,5 1,9 4,3 5,1 94,5 62 2,62 17,8 81,1 14, Mobil RT 92 0,3 0,3 8,8 4,8 1,9 5,3 6,0 96,3 66 2,68 17,5 82,0 14, o Angus RT 88 0,3 0,0 9,5 6,0 2,0 5,5 6,4 97,0 64 2,54 17,2 87,0 14, o Rasta RT 93 0,0 0,0 9,7 6,2 2,0 5,4 6,1 96,8 57 2,41 17,2 88,5 15, HI0472 RT 93 2,3 0,5 9,6 5,7 2,1 4,6 5,3 95,4 59 2,54 17,5 83,5 14, Sophia RT 94 0,6 0,0 9,6 5,2 1,7 4,9 5,5 96,3 58 2,48 17,6 89,7 15, Gunilla 95 0,0 0,0 9,4 5,0 1,8 5,2 5,8 96,4 56 2,43 17,6 89,9 15, Sunshine 90 0,3 0,0 8,9 5,0 1,7 6,2 6,3 96,6 68 2,68 17,5 81,1 14, Molly RT 92 0,0 0,2 9,2 5,4 1,9 5,3 6,2 95,8 67 2,81 17,6 84,9 14, Jenny RT 93 0,0 0,0 9,7 5,4 2,2 4,9 5,8 96,1 58 2,61 17,4 85,6 14, HI0537 RT 91 0,0 0,0 9,4 5,6 1,8 5,2 5,7 95,8 62 2,69 17,6 85,9 15, HI0547 RT 92 0,6 0,0 9,3 5,5 1,7 5,9 6,5 96,6 64 2,77 17,1 90,2 15, HI0549 RT 95 0,3 0,2 9,8 4,7 1,8 4,4 5,4 96,1 66 2,89 17,7 87,3 15, Theresa KWS RT/NT 88 0,0 0,0 8,9 5,1 1,6 4,1 5,5 95,2 59 2,32 18,6 74,3 13, Margitta RT/NT 92 0,6 0,0 8,5 5,6 1,9 4,2 5,3 95,4 58 2,47 17,8 74,4 13, Emilia KWS RT 88 0,3 0,7 8,8 5,1 1,8 5,3 6,0 95,7 57 2,39 18,4 81,6 15, Frieda KWS RT 89 1,0 0,0 8,5 4,6 1,5 6,2 6,6 96,2 51 2,46 17,9 87,2 15, Lemona RT 95 0,3 0,0 10,0 4,5 1,7 3,5 5,2 95,3 48 2,62 17,3 88,6 15, Lucilla KWS RT 95 0,0 0,4 8,9 3,9 1,4 4,9 6,3 95,6 50 2,33 18,1 80,7 14, Marcel RT 92 3,7 2,0 9,8 5,9 1,6 5,4 6,4 96,1 58 2,30 18,0 75,3 13, LS ,4 0,7 0,4 0,5 0,5-8 0,14 0,2 3,1 0, CV ,9 8,2 14,1 7,4 6,6-10 4,28 1,0 3,0 2, * Dyket sort o Sort, der afprøves i praksis som observationssort Tabel 4. Sorter med nematod-tolerance eller resistens Anlagt på areal med angreb Tolerance Planter Stok- % plt. m. % plt. m. Blad- Rod- Vaskbar- Ren- 3 forsøg /ha løbere Pf/Pi knuder *1 fl toppe *1 dække fure hed hed Amino-N IV-tal Sukker Rod Sukker Sukker Forår/1000 o/oo Høst Høst Høst Høst Høst % pr 100 g sukker % t/ha t/ha relativ Gns.måle* sorter 91 0,1 2, ,6 6,0 6,1 96,0 45,4 2,3 17,9 77,7 13, * Tunis RT 91 0,0 2, ,4 6,0 6,3 96,0 38 2,06 17,8 76,5 13,59 98 * Idun 91 0,2 2, ,8 6,0 5,9 96,0 53 2,44 18,0 78,8 14, Julietta RT/NT 94 0,0 1, ,9 5,5 6,4 96,0 84 3,06 17,2 82,7 14, Sanetta RT/NR 84 0,0 0, ,9 4,1 5,1 95,3 48 2,66 17,2 75,2 12,93 93 Theresa KWS RT/NT 89 0,0 0, ,4 4,1 4,9 94,8 53 2,19 18,6 75,9 14, Margitta RT/NT 94 0,0 1, ,3 4,2 4,9 95,3 45 2,22 17,8 75,0 13, K87 RT/NT 93 0,0 1, ,3 4,1 5,1 94,6 43 2,04 18,8 75,3 14, K88 RT/NT 92 0,6 2, ,4 4,3 5,1 93,6 39 2,03 18,6 71,3 13, K90 RT/NT 92 0,0 1, ,2 4,1 4,6 94,5 37 2,03 18,1 79,7 14, K91 RT/NT 96 0,3 0, ,0 3,9 4,9 93,7 39 2,08 18,0 79,2 14, HI 0447A RT/NT 98 0,0 1, ,4 5,3 5,7 96,2 42 2,33 17,2 89,3 15, HI 0447B RT/NT 97 0,0 1, ,0 4,9 5,7 96,2 44 2,36 17,0 89,0 15, SN-124 RT/NT 94 0,0 1, ,2 5,5 5,8 92,0 53 2,80 16,8 77,6 13,02 94 SN-181 RT/NT 95 0,0 2, ,6 5,4 5,3 92,0 53 2,79 16,9 78,3 13,18 95 LSD 4-4 ns ns 0,6 0,6 7 0,13 0,2 3,7 0,65 5 CV 2, ,7 7,3 6,8 8,4 3,3 0,7 2,8 2,8 15

16 Nyt fra mark og forsøg: Agritechnica 2007 Af Projektkoordinator med en pløjning, som efterlader jorden Otto Nielsen, nem at jævne ud og smuldre til foråret. Alstedgaard Lemken havde et nyt bud på en plov, og Anders Ryden, SBU hvor der var fokuseret på bedre og stærkere sliddele, der tilmed var nemmere at skifte ud og var af denne grund blevet tildelt en af de 38 sølvmedaljer, som hvert år uddeles af et ekspertpanel Indledning på Agritechnica. Kverneland brugte også Med over 2000 udstillere fra 36 lande er lejligheden til at fremvise deres relativt Agritechnica efterhånden svær at komme nye 3-i-1 halvbugserede vendeplov udenom, hvis man vil holde sig ajour (billede 1), som fra SIMA-udstillingen med alt det nye indenfor landbrugsmaskiner. Vi var derfor nogle stykker fra sølvmedalje. Det unikke ved denne plov i Paris i marts i år også kan fremvise en Alstedgaard og Sockernäringens BetodlingsUtveckling (SBU), som lod forsøgsret del forrest og en liftophængt bagerst. er, at den er sammensat af en halvbugsearbejdet ligge for en dag for i stedet at De to plove kan anvendes sammen se, hvad der måtte være af relevante ting eller hver for sig og giver dermed stor for roedyrkningen. Her er et ganske lille fleksibilitet. Kverneland viste endvidere udpluk af det vi så. en planche med resultater fra en tidligere undersøgelse foretaget i Danmark, hvor Pløjning reduktion af pløjedybde fra 32 til 25 Et godt såbed til roer starter som bekendt cm omtrent havde halveret brændstofforbruget. Det er derfor også væsentligt at vælge en plov, der kan lave en pæn pløjning ved lav dybde ikke mindst når de nuværende brændstofpriser tages i betragtning. Såbedstilberedning Med tanke på de fremspiringsproblemer, som af og til rammer sukkerroerne, var det oplagt at se sig om efter alternative løsningsforlag til frembringelse af et godt såbed. I den forbindelse faldt vi over et produkt fra det tyske firma Guettler, som fremstiller såkaldte Prizmenwalzen. Valserne opbygges af ringe fremstillet af almindelig støbegods, slagfast støbegods eller plastik og findes i 45 og 56 cm diameter. Dermed er det muligt at sammen- Billede 1. Kvernelands 3-i-1 halvbugserede vendeplov. sætte valsen i den bredde, slagstyrke og pakningsintensitet, som passer bedst til ens egne forhold. Ringene fås også med større huldiameter end akslens. Derved kan man konstruere en valse, som følger overfladen bedre samt bedre holder sig selv ren som følge af ringenes bevægelighed på akslen og i forhold til hinanden. Den danske forhandler (Flarupmaskiner på Fyn) har oplyst at valserne bruges til forberedelse af såbed i sukkerroedyrkningen af en landmand nær Sakskøbing og herfra har vi fået oplyst, Billede 2. Syntetiske Prismenwalzen fra Güttler. at erfaringerne er positive (billede 2). Udbuddet af såbedsharver på udstillingen var i øvrigt ret begrænset og i stedet domineret af kraftige harver, som i nogle tilfælde også var med udstyr til såning af vintersæd. Som følge af det meget store antal udstillere fra mange lande stødte man dog alligevel også på harver af den mere lette type, men det kan nok udelukkende bruges som inspiration til alternative konstruktionsmuligheder, da produkterne i mange tilfælde ikke forhandles i Danmark (billede 3). Billede 3. På Agritechnica udstiller et bredt udvalg af maskinfabrikanter. 16

17 der på udstillingen var repræsenteret med blandt andet to velvoksne såmaskiner. Den ene er beregnet til direkte såning af korn og raps og bærer navnet Elephant. Det mest bemærkelsesværdige ved denne maskine er nok tanken til frø og gødning, som trækkes bagefter maskinen på en stor anhænger et princip som i øvrigt også Horsch gav et eksempel på. Den anden store maskine fra Gaspardo var en 24-rækkers enkeltkornsmaskine (model Metro), med udstyr til placering af fast gødning (billede 4). Maskinen er en mastodont, der i marken fylder 13 m i bredden, men desværre er den også 6 m bred i transportstilling. Figur 1. Principtegning af Amazones nye rækkesåmaskine til majs. Såning tilpasses til roesåning og udmærker sig På Agritechnica uddeles der samlet kun ved at kunne placere frø meget præcist syv guldmedaljer og én af disse gik i selv ved høj hastighed. Dette skyldes en år til Amazones enkeltkornssåmaskine ny pneumatisk teknik til adskillelse af EDX. Maskinen er udviklet til majs, som frøene (fi gur 1). jo for tiden er et meget stort marked i Tyskland, da majs anvendes til bioenergi. Et andet kendt mærke indenfor enkeltkornsåmaskiner er italienske Gaspardo, Såmaskinen vil formodentligt kunne Billede rækkers roesåmaskine fra Italienske Gaspardo. Italienske rækkesåmaskiner var også repræsenteret ved Matermacc. Det specielle ved denne maskine var, at rækkeafstanden let kunne ændres, hvilket jo desværre nogle gange kan være nødvendigt selv i roedyrkningen, idet både 45 og 50 cm rækkeafstand anvendes (billede 5). Sprøjtning og radrensning Der har i de senere år været eksperimenteret med sprøjter med en ekstra og mindre tank, hvori sprøjtemidlet oplandes, så man undgår kemikalier i hele tanken. Den koncentrerede væske fra den mindre tank blandes så løbende med ekstra vand under udsprøjtningen. Et sådant princip var på udstillingen blandt andet repræsenteret ved Amazone med deres Pre- Mix system, som kan leveres som bugseret sprøjte med 400 liter opblandingstank og 4200 l vandtank (sølvmedaljevinder). En anden sølvmedaljevinder, som er relateret til oplanding af sprøjtemidler var Lechlers præcisionspumpesystem, der består af doseringspumper, hvorved man via en computer har fuld kontrol over tildeling af op til fire forskellige kemikalier under sprøjtningen. Derved vil man f.eks. løbende kunne justere kemikalieforbruget til behovet i marken. 17

18 Som alternativ eller supplement til den kemiske ukrudtsbekæmpelse kan man jo vælge radrensning. Selvom denne disciplin ikke længere er så udbredt på vore breddegrader findes produceres radrensere stadig, blandt andet som følge af behovet i andre afgrøder. På udstillingen faldt vi over en selvkørende radrenser, som enten kan udstyres med tænder eller roterende knive (billede 6). Derudover var der en række trepunktsophængte radrensere fra blandt andet Einböck, Hatzenbichler, Kongskilde (90 cm rækkeafstand), Steketee og Struik. Radrensere bliver formodentligt ikke umiddelbart noget større hit igen i Danmark. På den anden side har forsøg vist, at gødskning af roerne med fordel kan udsættes til efter fremspiringen. Dette kan så kombineres med radrensning og den tekniske løsning herpå var der forslag til fra Matermacc (billede 6). Billed 5. Fleksibel rækkeafstand på såmaskine fra italienske Matermacc. og et forbedret rensesystem. Udover til roetransport eller korntank og bliver denne maskine, var Ropas euro-maus 3 da en selvkørende vogn. Den kan også Holmer Terra Felis også udstillet. Holmer præsenterede også sin Terra Variant som gødningsspreder eller såmaskine. På anvendes til eksisterende maskiner eller en systemtraktor med 490 eller 612 hk, udstillingen var den præsenteret sammen med forskellige anvendelsesområder. For med 18,35 m såmaskine fra Horsch. eksempel kan den udrustes med et lad Optagning og læsning På udstillingen var der roeoptagere fra blandt andet Grimme (Maxtron 620), Holmer (Terra Dos T3) Kleine (SF 10-2) og Ropa (euro-tiger V8-3). Ropa en fås nu også med optagningsbord til otte eller ni rækker og har da tilnavnet XL. Derudover var blandt andet firmaerne Mace (Spanien) og Matrot, som også producerer roeoptagere, til stede. Der var tilsyneladende ikke de store nyskabelser indenfor roeoptagere, men Grimme havde fået hele tre sølvmedaljer for nye tiltag på deres kartoffeloptagere. Den ene af disse medaljer blev givet til et kamera-baseret overvågningssystem af optageren, så føreren bedre kan være på forkant med eventuelle fejl i optagningsprocessen. De manglende nyheder på roeoptagerområdet blev der kompenseret for med en ny rense-læsser fra Kleine (RL 350 V). Denne udmærker sig ved V-formet læssebord på hele 10 meter i arbejdsbredden Billed 6. Kombineret radrenser og gødningsmaskine. 18

19 Ny multilagspille fra Danisco Seed Af udviklingschef Hans Chr. Petersen, Danisco Seed Danisco Seed s forsknings- og udviklingsafdeling har de seneste år arbejdet på at forbedre frøpillens egenskaber. Det har resulteret i en ny multilagspille, der skaber et unikt mikromiljø for frøet, således at det spirer bedre under såvel mere våde som mere tørre betingelser i marken. akkumulerede vand trænger ind til kimen i et for kimopblødningen sikkert tempo. Frø skal naturligvis have vand for at kunne spire, men det er måske en knapt så kendt sag, at der faktisk ikke skal så meget vand til, før frøet kan risikere at drukne. Det at drukne skyldes ikke vandet i sig selv, men det forhold, at der ikke er adgang til ilt. Og er der meget vand omkring frøet, så er adgangen til ilt begrænset, og frøet har vanskeligt ved at ånde. Multilagspillen har en indbygget iltreserve som gør, at frøet har lettere ved at spire problemfrit, selv om der i omgivelserne er begrænset adgang til ilt. etableringskraft, der fremkommer ved, at den nedadrettede rodvækst er væsentlig hurtigere i den første tid under spiringen. Herved øges sikkerheden for, at den spæde kimplante når at få et sikkert rodfæste inden en eventuel udtørring af harvelaget sætter ind. Den nye pilleopbygning, kombineret med en ny coating teknik, har også resulteret i en mere rund og stærk pille, som er nemmere og mere sikker at håndtere under udsåningen. Den opmærksomme bruger vil bemærke, at vægten er øget godt 10 % på grund af de spirefremmende komponenter i den nye pille. Den nye pilles opbygning sikrer, at frøet hurtigt efter såning optager og fastholder den nødvendige mængde vand, der skal til for at igangsætte spiringen, samtidigt med, at hastigheden af vandets indtrængen til selve frøets kim foregår i det optimale tempo. Balanceret vandoptagelse Tørt frø indeholder som bekendt kun ganske lidt vand. Når det opfugtes, sker vandoptagelsen ved en yderst speciel fysiologisk proces inde i kimen. Trænger vand meget hurtigt (for hurtigt) ind til frøets kim, er der risiko for, at nogle af de tørre celler i kimen beskadiges under vandoptagelsen. Som regel ødelægger dette ikke frøets spireevne, men de beskadigede celleområder skal repareres, og denne proces kræver energi. Den energi, der går til reparationen, kunne være bedre anvendt til at sikre en optimal etablering. Mens det yderste lag i den nye multilagspille sikrer, at der er tilstrækkeligt med vand, så sørger det inderste lag for, at det Forbedret spire- og etableringsevne Sammenligninger mellem den gamle pilletype og den nye multilagspille i såvel laboratorietests som i markforsøg har vist, at den nye pille generelt giver en hurtigere og mere ensartet fremspiring. Dette gælder såvel under optimale betingelser som under mere problemfyldte spirebetingelser. En ikke ubetydelig årsag til dette er den øgede FRØKIM KORKLAG Etableret mark med multilagspillen 19

20 Kontraktbørs til handel med sukkerroekontrakter - En simpel, fair og sikker handel Af Kurt Nielsen Lektor, Ph.d. Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet I takt med at sukkerreformen bliver implementeret, udfordres indtjeningsevnen for både sukkerroeproducenterne og Danisco. Der er dog bred enighed om at udfordringen kan imødekommes, så sukkerproduktion fortsat vil være en profitabel forretning i Danmark. I denne artikel kigger vi nærmere på producentsiden, hvor omfordeling af kontrakter, samarbejder og produktivitetsforbedringer er midlerne. Specielt fokuserer vi på omfordeling af kontrakter, som den hurtigste og mest effektive måde til at forbedre indtjeningsevnen på. Omfattende studier af produktivitet og indtjening har vist et særligt stort potentiale ved at omfordele sukkerroekontrakter fra producenter med lav indtjening til andre med høj indtjening. Omfordelingen er specielt effektiv, fordi den ikke kræver at producenterne bliver mere effektive, men blot at producenter med høj indtjeningsevne producerer mere. Studierne viser, at en effektiv omfordeling kan sikre, at sukkerroer forbliver en fortrukken afgrøde uden at de tilbageværende producenter (køberne) øger deres produktivitet. Selve omfordelingen af kontrakterne vil finde sted, fordi det er det bedste valg for både køber og sælger af kontrakter. Ydermere, hvis de tilbageværende producenter fortsætter den historiske produktivitetsforbedring ved erfaringsudveksling og samarbejde, vil indtjeningen stige og på længere sigt konsolidere sukkerroeproduktionen. Studier viser, at omfordeling har det største forbedringspotentiale og er den potentielt hurtigste måde til at øge indtjeningen. Markedet for sukkerroekontrakter er et nyt marked med mange sælgere og købere, men der er ingen steder, hvor man kan gå hen og få et overblik over, hvor meget man kan købe eller sælge til en given pris. På det nuværende marked findes prisen ved at købere opsøger en eller flere sælgere for at forhandle pris og mængde, det samme gør sælgere. Kontakt og forhandling er tidskrævende, og hvornår ved man, om man skal slå til? Med omkring potentielle købere og sælgere er antallet af forskellige handler uendelig stort. Al erfaring siger, at der vil blive foretaget handler til for høje og for lave priser og såvel købere og sælgere vil fortryde deres handel, når de hører om andre handler. Ydermere vil det være meget svært for en køber at sikre sig den ønskede mængde. Den manglende gennemskuelighed og koordinering vil hæmme handlen og efterlade et stort indtjeningspotentiale for hele branchen. Kontraktbørsen Kontraktbørsen kan ses som den ideelle mellemmand, som kan sikre et effektivt og gennemskueligt marked for sukkerroekontrakter. Kontraktbørsen sammenligner alle producenters ønsker til køb og salg og finder én pris (ligevægtsprisen), som alle handler til. Til en given ligevægtspris vil der ikke være nogen, der vil fortryde deres handel. Alle, der på forhånd har sagt, at de vil købe til denne pris (eller en lavere) køber, og alle der har sagt at de ønsker at sælge til denne pris (eller højere) sælger. Da man ikke kender prisen på forhånd, kan man som producent afgive både købs- og salgsbud. På købssiden kan man afgive op til 5 købsbud. Hvert bud udtrykker, hvor meget man samlet vil købe til en maksimal købspris. Med flere bud giver det producenterne mulighed for at udtrykke forskellige værdier af forskellige kontraktmængder. Behovet herfor kan fx opstå ved ledig maskinkapacitet, ændringer i maskinkapaciteten, sædskiftet eller lign. Som eksempel kan Hansen på forhånd fortælle, at han ønsker kontrakt 20

21 på 100 tons polsukker, hvis prisen er 700 eller mindre, men 300 tons, hvis prisen er 400 eller mindre. På salgssiden kan man afgive ét prisbud per kontrakt. Hvert bud udgør en laveste pris, som denne kontrakt vil blive solgt til. Som eksempel kan Hansen, der har 2 kontrakter, vælge at sælge den første kontrakt, hvis prisen er eller derover, og den anden kontrakt hvis prisen er eller derover. Kontraktbørsen fungerer på samme måde som mælkekvotebørsen bortset fra muligheden for at alle kan afgive flere bud på både købs- og salgssiden. Med denne fleksibilitet får den enkelte producent mulighed for på forhånd at fortælle, hvor meget man ønsker at købe eller sælge ved forskellige ligevægtspriser. Hermed vil der ikke bagefter, når man kender ligevægtsprisen, være nogen der kan sige, at de fortryder deres handel eller mangel på samme. Kan jeg påvirke ligevægtsprisen til egen fordel? Et væsentligt spørgsmål er, om en auktion som Kontraktbørsen giver den enkelte deltager mulighed for at påvirke ligevægtsprisen til egen fordel. Teoretiske studier viser, at denne mulighed hurtigt forsvinder i takt med at antallet af deltagere stiger, og i praksis har det vist sig at gå endnu hurtigere. Studier har vist, at denne auktionsform sikrer optimal fordeling med helt ned til 2-3 købere og 2-3 sælgere. Den optimale budstrategi på Kontraktbørsen vil derfor være at tage ligevægtsprisen for givet og bruge købs- og salgsbud til at udtrykke, hvor meget man ønsker at købe og sælge til forskellige ligevægtspriser. Høj fortrolighed De enkelte bud indeholder fortrolig og privat information om, hvad den enkelte producent maksimalt vil betale for mere kontrakt eller, hvad han minimalt vil have for at sælge kontrakter. Udover almindelig tilbageholdenhed med at afsløre den form for information er der også rationelle grunde til ikke at afsløre den, da en sådan information potentielt kan misbruges af andre i fremtidige relationer. Kontraktbørsen tager dette forhold meget alvorligt og tilbyder høj fortrolighed. De indsendte bud bliver krypteret og forbliver krypterede. En særlig teknik gør det muligt at foretage de nødvendige beregninger uden at de enkelte bud åbnes (dekrypteres). Nøglen, der bruges til at foretage beregningerne er delt i 3 dele hvor Danske Sukkerroedyrkere, Danisco og forskningsteamet SIMAP har hver sin del. De enkelte nøgledele kan ikke bruges til noget. Kun i samarbejde med de andre kan systemet virke og beregningerne foretages. Auktionen er baseret på de nyeste resultater fra forskning inden for sikkerhed og kryptografi og udviklet af SIMAP, et forskningsteam på Århus og Københavns universitet. Projektet er støttet af det strategiske forskningsråd. Referencer: Peter Bogetoft, Ivan B. Damgaard, Thomas Jacobsen, Kurt Nielsen, Jakob Pagter and Tomas Toft (2005), Secure Computation, Economy, and Trust - A Generic Solution for Secure Auctions with Real-world Applications, Basic Research in Computer Science report RS Peter Bogetoft, Kristoffer Boye, Henrik Neergaard-Petersen and Kurt Nielsen (2007), Reallocating Sugar Beet Contracts: Can Sugar Production Survive in Denmark?, European Review of Agricultural Economics, vol 34 (1) Kontraktbørsen er åben fra 17. december til og med den 7. januar 2008 Af Klaus Sørensen muligt at afgive/ ændre budene, som er Alle sukkerroedyrkere får op til den 17. bindende. december tilsendt et brev med informa- Kontraktbørsen for handel med sukker- tion, herunder en vejledning til brug af kontrakter åbner mandag den 17. decem- Siden begyndelsen af 2006 har det været børsen. ber 2007 og er åben frem til og med muligt for dyrkerne frit at købe og sælge mandag den 7. januar 2008, kl sukkerkontrakter, og kontraktbørsen skal Hvis man er E-dyrker skal man på nor- ses som en hjælp til købere og sælgere mal vis logge sig på Danisco s hjemme- Indenfor dette tidsrum har man mulig- til at finde hinanden. Samtidig beregner side, (www.sukkerroer.nu) hvor der er et hed for at afgive bud. Når børsen lukker børsen en markedspris (ligevægtspris), link til kontraktbørsen. Her vil man se en den 7. januar 2008 er det ikke længere som gælder for alle handler. oversigt over sine Kontrakter. Når man 21

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2006

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2006 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 26 ALSTEDGAARD FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Alstedgaard Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Højbygaardvej 14, DK-496 Holeby Tlf

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Valg af sort 2009/2010, side 4. Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20

Valg af sort 2009/2010, side 4. Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20 December 2008 - Nr. 4. 26. årgang Valg af sort 2009/2010, side 4 Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20 Dyrkeren skriver: Optagerfællesskabet den bedste arbejdsmæssige

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2006 - Nr. 4. 24. årgang Tiden inde til ny foreningsstruktur! side 3 Valg af sort 2006 Side 4 Danisco tilbyder kontrakt på 30.000 tons industrisukker til 2007 Sejlads med pram fra Assens til Nakskov

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Valg af sort 2012, side 4. Ny insektbejdsning, Mundus Forte, side 18. Reduktion af ukrudtstrykket ved hjælp af integreret ukrudtsbekæmpelse, side 26

Valg af sort 2012, side 4. Ny insektbejdsning, Mundus Forte, side 18. Reduktion af ukrudtstrykket ved hjælp af integreret ukrudtsbekæmpelse, side 26 December 2011 - Nr. 4. 29. årgang Valg af sort 2012, side 4 Ny insektbejdsning, Mundus Forte, side 18 Reduktion af ukrudtstrykket ved hjælp af integreret ukrudtsbekæmpelse, side 26 EU-Kommissionen foreslår

Læs mere

Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved. Elo West Larsen

Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved. Elo West Larsen Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved Elo West Larsen Gæt hvilken sort til højre Noget vi kan se 2 26.11.2009 Elo West Larsen Vi ligger, som vi har redt Roedyrkning er blevet koncentreret

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

ROER Sorter, sukkerroer

ROER Sorter, sukkerroer ROER Sorter, roer > > KARSTEN A. NIELSEN, SEGES OG JENS NYHOLM THOMSEN, NORDIC BEET RESEARCH Blandt roe sorterne, der har været i afprøvning i mere end et år, er den største forskel i dækningsbidrag 1.141

Læs mere

Grøn Vækst truer også sukkerroerne, side 3 Valg af sort , side 4

Grøn Vækst truer også sukkerroerne, side 3 Valg af sort , side 4 December 2009 - Nr. 4. 27. årgang Grøn Vækst truer også sukkerroerne, side 3 Valg af sort 2010-2011, side 4 maribo.com MOLLY Sorten med det ubetinget største udbytte i 2008 SeedPlus-behandlet Perfekt dækkende

Læs mere

Faglig beretning 2008

Faglig beretning 2008 Faglig beretning 2008 Udgivet af: NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR 30 81 52 97 Filial:

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

VELKOMMEN. 1. Salg af sukkerkvote 2. Køb af sukkerkvote 3. Kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter 4. Aktuel status samt udsigten for 2008,

VELKOMMEN. 1. Salg af sukkerkvote 2. Køb af sukkerkvote 3. Kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter 4. Aktuel status samt udsigten for 2008, VELKOMMEN Dagsorden 1. Salg af sukkerkvote 2. Køb af sukkerkvote 3. Kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter 4. Aktuel status samt udsigten for 2008, ved Roetransport Assens A/S Orienteringsmøde Vissenbjerg

Læs mere

En næsten perfekt 2012-høst, side 28 Roer som i gamle dage, side 30

En næsten perfekt 2012-høst, side 28 Roer som i gamle dage, side 30 December 2012 - Nr. 4. 30. årgang Sorter 2013, side 4 Nyt koncept for undersøgelse af roeoptagning, side 20 Maskinel kuledækning, side 26 En næsten perfekt 2012-høst, side 28 Roer som i gamle dage, side

Læs mere

Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære sukkerroedyrker Aldrig så snart som den sidste roe er leveret begynder en ny sæson. Og de første beslutninger, som kommer til at påvirke

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2010

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2010 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2010 Annual Report xxx-2010 1 Udgivet af: Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2015 - Nr. 4. 33. årgang Sorter til dyrkning 2015, side 4 Desirée Börjesdotter, ny forsøgschef for NBR, side 20 5T Bedste tilvækst i efteråret nogensinde, side 22 Problemer med vejrabatter, side

Læs mere

Ny roepris, side 3 og 28. Sorter til dyrkning i 2014, side 4. Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24

Ny roepris, side 3 og 28. Sorter til dyrkning i 2014, side 4. Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24 December 2013 - Nr. 4. 31. årgang Ny roepris, side 3 og 28 Regneark på hjemmesiden er nu opdateret Sorter til dyrkning i 2014, side 4 Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24 Bugseret eller selvkørende

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 211 Indholdsfortegnelse Side 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker Verdensmarkedet for sukker, produktion, forbrug og lager 2

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

DANSKE SUKKERROEDYRKERE

DANSKE SUKKERROEDYRKERE DANSKE SUKKERROEDYRKERE Til alle sukkerroedyrkere 3. oktober 2007 Orientering samt indbydelse til orienteringsmøder EU har den 26. september 2007 vedtaget en ændring af markedsordningen for sukker, der

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2002

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2002 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2002 FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Alstedgaard Højbygaardvej 14 DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69

Læs mere

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt 46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2013

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2013 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2013 Udgivet af: Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR 30 81 52 97 Filial: Borgeby

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

- Oplæg til reform af sukker, - Transporttilskuddet til debat,

- Oplæg til reform af sukker, - Transporttilskuddet til debat, December 2003 - Nr. 4. 21. årgang - Valg af sort 2004, side 4 - Uddrag af sortsforsøg 2003, side 6 - Oplæg til reform af sukker, side 20 - Transporttilskuddet til debat, side 22 - Støtte til sukker i hele

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter

Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter fra forskellige forædlere. Flere sorter

Læs mere

DANSKE SUKKERROEDYRKERE

DANSKE SUKKERROEDYRKERE DANSKE SUKKERROEDYRKERE Skatteministeriet Att. Peter Bak Skat Erhverv E-mail: pb@skm.dk E-mail: pskerh@skm.dk 4. september 2006 Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og andre

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Jørn Dalby valgt til præsident for den europæiske organisation af roedyrkere, CIBE, side 21

Jørn Dalby valgt til præsident for den europæiske organisation af roedyrkere, CIBE, side 21 August 2011 - Nr. 3. 29. årgang Dårlig vedligeholdelse af vandløb er en katastrofe, side 3 Fokus på intelligent ukrudtsbekæmpelse, side 8 Prisen på sukkerroer hæves med 1.400 kr pr. ha i 2012, side 16

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2001

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2001 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2001 FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Alstedgaard Højbygårdvej 14, 4960 Holeby Tlf +45 5469 1440

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

December 2005 - Nr. 4. 23. årgang. - Sukkerreform vedtaget, - Valg af sort 2006, - Mulighed for merudbytter ved kamdyrkning af sukkerroer,

December 2005 - Nr. 4. 23. årgang. - Sukkerreform vedtaget, - Valg af sort 2006, - Mulighed for merudbytter ved kamdyrkning af sukkerroer, December 2005 - Nr. 4. 23. årgang - Sukkerreform vedtaget, side 3 og side 26 - Valg af sort 2006, side 4 - Mulighed for merudbytter ved kamdyrkning af sukkerroer, side 20 1 Med fokus på renhed Vore sorter

Læs mere

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter:

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Forskning og forsøg Forsøg med sorter 447 Gødningsforsøg 143 Ukrudtsbekæmpelse og reduceret

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Hovedprincipper for dyrkning og levering af sukkerroer til Nordic Sugar A/S (NS) i perioden 2017/ /20

Hovedprincipper for dyrkning og levering af sukkerroer til Nordic Sugar A/S (NS) i perioden 2017/ /20 Hovedprincipper for dyrkning og levering af sukkerroer til Nordic Sugar A/S (NS) i perioden 2017/18-2019/20 Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere har aftalt følgende overordnede kontraktvilkår, og det

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker siden 1980 Verdensmarkedsprisen og EU s priser på hvidtsukker

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Guldmedalje i stokløbning, side 8 Identificering af genet for stokløbning, side 38

Guldmedalje i stokløbning, side 8 Identificering af genet for stokløbning, side 38 August 2012 - Nr. 3. 30. årgang Guldmedalje i stokløbning, side 8 Identificering af genet for stokløbning, side 38 1.500 kr mere i roeafregning pr. ha i 2013, side 3 og side 26 Forudbestilling af sorter

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING ved formand Jørn Dalby

BESTYRELSENS BERETNING ved formand Jørn Dalby DANSKE SUKKERROEDYRKERE BESTYRELSENS BERETNING ved formand Jørn Dalby GENERALFORSAMLING DEN 25. FEBRUAR 2008 I SAKSKØBING SPORTSCENTER i SAKSKØBING 1. Indledning...1 2. Fabriksudvalget til Nykøbing...5

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

December 2014 - Nr. 4. 32. årgang

December 2014 - Nr. 4. 32. årgang Sorter til dyrkning i 2015, side 3 Tilvækst til over 20 ton på 5T gårde, side 24 41.000 tons sukker overført fra 2014 til 2015, side 28 Igen et nemt efterår, side 34 December 2014 - Nr. 4. 32. årgang annonce

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Annual Report

Annual Report 999 622- Annual Report Lagring med fiberdug Clamp covering with Toptex Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby /

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere