Tidlige og forebyggende indsatser til hele familien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlige og forebyggende indsatser til hele familien"

Transkript

1 Tidlige og forebyggende indsatser til hele familien ET BARN MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE EN HEL FAMILIE En pjece til danske kommuner om indsatser til familier med børn med tegn på funktionsnedsættelse. Indsatserne er målrettet både kommunernes almenområde for børn og unge og specialområdet for børn 1 og unge med handicap Læs mere på

2 KÆRE DANSKE KOMMUNER At have et barn med funktionsnedsættelse påvirker hele familien. Og omvendt påvirkes barnet af familiens trivsel og måde at håndtere funktionsnedsættelsen og dens konsekvenser. Socialstyrelsen ønsker at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte familierettede indsatser til familier med børn med funktionsnedsættelse. Samtidig er ønsket at inspirere kommunerne til så tidligt som muligt at få øje på mulige funktionsnedsættelser hos børn, og dermed sætte tidligt ind med støtte til familien. Derfor har Socialstyrelsen fået udarbejdet inspirationsmaterialet EN HEL FAMI- LIE til de danske kommuner. Inspirationsmaterialet EN HEL FAMILIE præsenterer seks tidlige og forebyggende familierettede indsatser, som med god erfaring er gennemført i danske kommuner nogle bevilget efter servicelovens 11. Målet er, at I i jeres fremadrettede arbejde kan vælge at iværksætte indsatser, som allerede er afprøvet andre steder, og at materialet EN HEL FAMILIE kan gøre det nemt at vælge de indsatser, der passer til målgrupper og behov i jeres kommune. Materialet er tiltænkt kommunernes almenområde for børn og unge samt specialområdet for børn med handicap. De seks indsatser har forskellige målgrupper; nogle er rettet mod børn med en diagnosticeret funktionsnedsættelse, mens andre har fokus på den tidlige og opsøgende indsats i sundhedsplejen eller skolen. Læs mere på God fornøjelse, Socialstyrelsen 2

3 INDHOLD 4 OM EN HEL FAMILIE DE 6 INDSATSER COOL KIDS. Et gruppeforløb til børn med angst BARNETS STEMME. En skolebaseret indsats til børn, hvis trivsel har vakt bekymring INTERNATIONAL CHILD DEVELOPMENT PROGRAMME. Videooptagelse i sundhedsplejen et værktøj til opsporing og håndtering af mistrivsel og funktionsnedsættelse hos børn TIDLIG OPSPORING AF MISTRIVSEL BLANDT SPÆDBØRN & støtte til forældre med TryghedsCirklen SØSKENDEGRUPPER. Gruppeforløb for søskende til børn med varig funktionsnedsættelse FORÆLDREGRUPPER. Gruppeforløb for forældre til børn med varig funktionsnedsættelse BAGGRUND MÅLGRUPPEN EN HEL FAMILIE HVAD PÅVIRKER FAMILIERNES MESTRING belastningsfaktorer DE VIRKSOMME MEKANISMER hvad virker og hvorfor? 3

4 OM EN HEL FAMILIE ET INSPIRATIONSMATERIALE TIL DANSKE KOMMUNER OM TIDLIGE OG FOREBYG- GENDE INDSATSER Målgruppen for indsatserne i EN HEL FAMILIE er børn med funktionsnedsættelse og deres forældre og søskende. Børnene kan have kognitive, psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Det kan være børn, som viser tegn på et ikkealderssvarende udviklingsniveau, hvilket besværliggør barnets liv og trivsel. Det kan også være børn, som har en egentlig identificeret nedsat funktionsevne. Der er altså tale om en målgruppe præget af stor variation og forskellighed. Derfor er inspirationsmaterialet EN HEL FAMILIE også målrettet både kommunernes almenområde for børn og unge og specialområdet for børn og unge med handicap. Nogle af indsatserne kan bevilges efter servicelovens 11, som giver kommunerne mulighed for at sætte ind tidligt, inden familiens udfordringer vokser sig store, og der bliver behov for mere omfattende foranstaltninger. Det er veldokumenteret, at der er store menneskelige, faglige og økonomiske gevister ved at investere i forebyggelse og dermed fastholde børn og familier inden for almenområdet. I 2015 udarbejdede Rambøll Videnskortlægning. Styrket tidlig og forebyggende indsats til familier med børn med handicap, som kortlagde aktuelt bedste forskningsviden om målgruppens udfordringer og om metoder eller virksomme mekanismer, som kan styrke familiernes mestring af de udfordringer, der følger med, når man får et barn med funktionsnedsættelse. Disse virksomme mekanismer præger på forskellig vis de seks indsatser, som indgår i EN HEL FAMILIE. Læs mere om målgruppen og de virksomme mekanismer i baggrundsafsnittene sidst i pjecen. De seks indsatser er udvalgt af Socialstyrelsen på baggrund af en afdækning af praksis på området i landets kommuner ligeledes foretaget af Rambøll i Læs mere og download Videnskortlægning. Styrket tidlig og forebyggende indsats til familier med børn med handicap på: 4

5 DE SEKS INDSATSER På de følgende sider præsenteres seks tidlige og forebyggende familierettede indsatser, som danske kommuner kan lade sig inspirere af i arbejdet med børn med funktionsnedsættelse og deres familier. INDSATSERNE HAR DET TIL FÆLLES, AT DE med god erfaring er afprøvet i danske kommuner er målrettet både børn med tegn på funktionsnedsættelse og deres forældre eller søskende har til formål at styrke forældres og/eller søskendes håndtering af de udfordringer, der ofte følger med, når man får et barn med funktionsnedsættelse INDSATSERNE ER IMIDLERTID OGSÅ FORSKELLIGE: Nogle har fokus på tidlig opsporing af tegn på funktionsnedsættelse, mens andre er målrettet familier til børn, der har en diagnosticeret funktionsnedsættelse Nogle gennemføres på almenområdet for børn og unge, mens andre gennemføres på specialområdet for børn og unge med handicap Forskel på børnenes alder og type af funktionsnedsættelse Forskellige metoder, forskellige udførende faggrupper mv. Alt det kan du læse mere om på de følgende sider. På kan du finde mere information om indsatserne og vejledning til, hvordan hver enkelt indsats kan implementeres. 5

6 COOL KIDS ET GRUPPEFORLØB TIL BØRN MED ANGST Cool Kids er et gruppebaseret behandlingsprogram målrettet forældre til børn og unge med angst, fx fobier, separationsangst og elektiv mutisme. FAKTA Hvem: Børn og unge med angst og deres familier Hvad: Gruppebaseret behandlingsprogram for forældre og børn, som bygger på kognitiv adfærdsterapi, inkl. hjemmeopgaver Hvor længe: 10 møder fordelt på ca. 3 mdr. + et afsluttende møde 3 mdr. senere Hvem står bag: 1-2 behandlere med viden om kognitiv adfærdsterapi, ofte psykologer Hvor: Australsk program, der i en dansk kontekst er oversat og afprøvet af forskere på Aarhus Universitet. Bl.a. gennemført i Glostrup Kommune BAGGRUND OG FORMÅL Gruppeforløbet skal ruste forældre og børn til at håndtere barnets angst, og metoden bygger på kognitiv adfærdsterapi. I forløbet tilegner børn og forældre sig viden om angst og barnets udfordringer, samtidig med at forældrene lærer at udvikle en trinvis plan for, hvordan de kan håndtere barnets angst i konkrete situationer. 6

7 DET ER EN METODE, VI VED VIRKER, MEN DEN MÅDE, VI ARBEJDER MED GRUPPERNE PÅ, ER EN AN- DEN MÅDE AT VÆRE PSYKO- LOG PÅ, END VI ( ) ER VANT TIL GRUPPELEDER, GLOSTRUP KOMMUNE MÅLGRUPPE Cool Kids er udviklet til børn med forskellige former for angst i alderen 6-17 år. Der findes forskellige versioner af Cool Kids-programmet bl.a. til børn med både angst og autisme og til børn i forskellige aldersgrupper. Både børn og forældre deltager som udgangspunkt i gruppemøderne. Alt efter behov og alder hos børnene kan der også laves grupper, hvor enten forældre eller børn deltager. FORLØB Deltagerne mødes i gruppen 10 gange. I starten mødes de hver uge og derefter hver 14. dag. Der er udarbejdet en manual med beskrivelse af hver enkelt mødegang. Mødet begynder med, at gruppelederen holder et oplæg på baggrund af manualen og de temaer, der er fastlagt i den, hvorefter deltagerne laver gruppeøvelser. Imellem møderne skal forældrene lave øvelser hjemme sammen med barnet, og på møderne giver gruppelederen løbende feedback på familiernes strategier og handlemåder i forhold til barnet. Tre måneder efter forløbets afslutning afholdes et opfølgende møde. VIRKNING I Glostrup Kommune er erfaringen, at forældrene i Cool Kids-forløbet tilegner sig kompetencer og ny viden og derigennem får en 7bedre forståelse af sig selv og barnet. Identificering og spejling i forældre i samme situation sammen med vejledning fra fagpersoner har positiv betydning for forældrenes mulighed for at støtte barnet. En undersøgelse fra Angstklinikken ved Aarhus Universitet 7

8 (2015) viser, at Cool Kids-programmet hjælper rigtig mange børn og unge af med deres angst. Undersøgelsen viser, at 3/4 børn efter afsluttet behandling var fri af deres sværeste angstdiagnose, og 58 pct. var fri af alle angstdiagnoser. En opfølgning viste, at effekten af behandlingen holder selv et år efter afsluttet behandling. EN HJEMMEØVELSE I FORLØBET Et eksempel på en øvelse, som forældrene skal lave med barnet i hjemmet, kan være, at de sammen skal finde et eksempel på en bange-tanke og en god tanke og tale om forskellen. Det handler om at forstå, hvad det er for nogle faresituationer, som barnet ser. På kan du læse mere om indsatsen og erfaringerne med implementeringen af Cool Kids i Glostrup Kommune. Cool Kids er et australsk program, som er bearbejdet til dansk kontekst på Angstklinikken for Børn og Unge ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Læs mere på 8 8

9 BARNETS STEMME EN SKOLEBASERET INDSATS TIL BØRN, HVIS TRIVSEL HAR VAKT BEKYMRING I I Barnets Stemme sættes fokus på børn, hvis trivsel har vakt bekymring hos forældre, lærere eller andre voksne, som er tæt på barnet. Barnet selv og forældrene mødes med lærere og repræsentanter for skolens ressourcecenter for i fællesskab at undersøge barnets udfordringer og ressourcer og lægge en plan for, hvordan forskellige tiltag kan støtte op om barnets trivsel. FAKTA Hvem: Børn, hvis trivsel bekymrer, og deres forældre Hvad: Skolebaseret mødeforløb med skolens tværfaglige ressourcecenter, lærere/pædagoger, barnet og familien Hvor længe: Forløbene har forskellig varighed, typisk fra ca. 3 mdr. til 1 år Hvem står bag: Skolens ressourcecenter, som består af skoleleder, sundhedsplejerske, PPR-psykolog, skolesocialrådgiver m.fl. Hvor: Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, område Indre by/ Østerbro. Barnets Stemme er baseret på Getting It Right For Every Child -programmet fra Skotland 9

10 JEG HAR ARBEJDET MED SKOLEN I 30 ÅR. DET ER FØRSTE GANG, JEG KAN MÆRKE I MIN PÆDAGOGISKE DNA, AT DET VIRKER SKOLELEDER BAGGRUND OG FORMÅL Omdrejningspunktet i Barnets Stemme er en række møder i skoleregi med deltagelse af barn og forældre, lærere og skolens tværfaglige ressourcecenter. Formålet med indsatsen er at støtte op om det enkelte barns trivsel. I Barnets Stemme er der fokus på at få barnet selv til at give sit syn på udfordringer og løsninger. Der er samtidig fokus på at styrke forældrenes tro på, at de kan gøre en positiv forskel gennem en fælles indsats med fagpersonerne. Barnets Stemme er baseret på Getting It Right For Every Child -programmet fra Skotland og er implementeret i Københavns Kommune på baggrund af et studiebesøg i Edinburgh i MÅLGRUPPE Målgruppen for Barnets Stemme er børn, hvis trivsel har vakt bekymring hjemme eller i skolen, herunder børn med tegn på funktionsnedsættelse. Det kan fx være børn, der har vanskeligt ved at følge med fagligt, eller børn, der har svært ved at indgå i relationer med klassekammeraterne, har mange konflikter eller har udadreagerende adfærd. FORLØBET Ved starten af hvert forløb afholdes et indledende møde mellem forældrene og det tværfaglige team uden barnets deltagelse. Inden da interviewes barnet med spørgeguides fra Barnets Stemme af barnets lærer eller en anden fagperson. Barn, forældre og det tværfaglige team mødes med et par måneders mellemrum. Ved afslutningen af hvert møde formuleres 2-3 mål med tilhørende indsatser for perioden indtil næste møde. Det kan fx være, at skolens inklusionspædagog skal støtte barnet i relationen til klassekammeraterne, at psykologen skal guide læreren, at forældrene skal have sparring, eller at kommunens kompetencecenter for autisme skal inddrages i indsatsen. 10

11 VIRKNING I Københavns Kommune er erfaringen, at indsatsen har styrket børns og forældres tro på, at der kan ske en positiv udvikling for barnet. Fagpersonernes vurdering er, at børnene gennem Barnets Stemme oplever, at der bliver lyttet til deres perspektiv. Samtidig får børnene konkret viden om forældres og læreres bekymringer, og de oplever, at andre har blik for både deres udfordringer og deres ressourcer. Erfaringen er desuden, at forældrene oplever lettelse ved at arbejde sammen med de professionelle og barnet om en fælles handleplan, og at de konkret formulerede tiltag gør det nemmere for dem at realisere eget bidrag til indsatsen. Mange lærere og pædagoger oplever en ny energi i arbejdet og oplever tilgangen som en øjenåbner særligt i forhold til fokus på børne- og forældreperspektiver og på at arbejde systematisk med barnets ressourcer. Oplevelsen i Københavns Kommune er, at Barnets Stemme mindsker misforståelser, skyld og ensomhed hos barn og forældre. På kan du læse mere om indsatsen, downloade en implementeringsvejledning og se en film om erfaringerne med Barnets Stemme i Københavns Kommune. BARNET FØLER SIG MEGET ALENE MED SINE PROBLEMSTILLINGER. DET ER VIGTIGT AT HØRE, HVAD DET ER, BARNET GIVER UDTRYK FOR OM EGEN SITUATION. DET FAGPROFESSIONELLE FÆLLESSKAB HAR VÆRET DYGTIGT TIL AT PEGE PÅ TILTAG, SOM VI TROEDE VILLE HJÆLPE BARNET. MEN NÅR VI SPØRGER BARNET, HVAD DER SKAL TIL, FOR AT DET KOMMER I POSITIV TRIVSEL, SÅ ER DET NOGLE ANDRE TING, BARNET LÆGGER VÆGT PÅ REPRÆSENTANT FOR SKOLEN 11

12 INTERNATIONAL CHILD DEVELOPMENT PROGRAMME VIDEOOPTAGELSE I SUNDHEDSPLEJEN Den kommunale sundhedspleje kan bruge International Child Development Programme (ICDP) til tidlig opsporing af funktionsnedsættelse og mistrivsel hos børn og til at styrke forældres mestring af forældrerollen. Videooptagelse af samvær mellem forældre og barn er en central del af ICDP, og der er fokus på at indkredse og styrke forældrenes egne ressourcer. FAKTA Hvem: Spædbørn og deres forældre Hvad: Opsporings- og udviklingsværktøj til brug ved sundhedsplejens hjemmebesøg hos nybagte familier Hvor længe: To eller flere af sundhedsplejens ordinære hjemmebesøg. Indsatsen kan dog gentages i familier med særlige behov Hvem står bag: Sundhedsplejersker med en ICDP-uddannelse Hvor: Brøndby Kommune. Programmet er oprindeligt udviklet i Norge 12

13 BAGGRUND OG FORMÅL Gennem videooptagelse sættes fokus på forældrenes ressourcer og den gode forældre-barn-relation, og gennem dialog med sundhedsplejersken støttes forældre i at anvende deres egne kompetencer aktivt i samværet med deres barn. Metoderne i ICDP kan også anvendes i institutioner, skoler og mange andre steder og er oprindeligt udviklet i Norge. MÅLGRUPPE Når ICDP bruges af sundhedsplejen ved ordinære hjemmebesøg hos nybagte forældre, kan programmet bruges til tidlig opsporing af funktionsnedsættelse og mistrivsel hos børn. ICDP kan desuden bruges mere målrettet i familier med særligt behov for støtte. Det kan fx være familier med et uroligt spædbarn, hvor der er bekymring for, at uroen kan være et tidligt tegn på funktionsnedsættelse. I familier med et barn med en identificeret funktionsnedsættelse kan sundhedsplejen bruge ICDP til at indkredse familiens behov og henvise til tilbud i fx Børne-og Familieafdelingen. FORLØB Ved de første besøg hos en nybagt familie præsenterer sundhedsplejersken forældrene for ICDP og opfordrer dem til at optage en video af en situation, hvor de er sammen med barnet enten en hverdagssituation eller en situation, som de synes, er svær at håndtere. Ved næste besøg analyserer forældrene videoklippet med hjælp fra sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken stiller spørgsmål og får forældrene til at sætte ord på og beskrive, hvornår de har en god forældre-barn-relation. Der fokuseres på de færdigheder forældrene allerede besidder og det, der fungerer godt i samspillet med barnet. VIRKNING I Brøndby Kommune er sundhedsplejens erfaring, at ICDP aktiverer forældrenes handlekompetencer samt deres tro på egne forældreevner. Når forældrene bliver bevidste om deres egne forældrekompetencer og om, at de er gode nok som forældre, styrkes motivationen til at gøre en positiv forskel for deres barn. Erfaringen er, at metodens fokus på forældrenes ressourcer og positive handlinger har positiv betydning for relationen til barnet og for barnets udvikling. På kan du læse mere om indsatsen og erfaringerne med implementeringen af International Child Development Programme i Brøndby Kommune. 13

14 14

15 DET HAR BETYDNING FOR FORÆLDRENES MES- TRING, AT FORÆLDRENE SER DERES SUCCESER, AT DE SER PÅ VIDEOKLIPPET, AT DE RENT FAKTISK GØR NOGET GODT, SOM DE MÅSKE IKKE TROEDE FAGCHEF FOR SUNDHEDSPLEJEN 15

16 TIDLIG OPSPORING AF MISTRIVSEL BLANDT SPÆDBØRN & STØTTE TIL FORÆLDRE MED TRYGHEDSCIRKLEN Som del af de ordinære hjemmebesøg hos nybagte familier undersøger sundhedsplejersken barnets sociale trivsel og moderens psykiske trivsel. I familier, hvor barnet udviser tegn på tidlig social mistrivsel, og/eller hvor moderen lider af fødselsdepression, kan forældrene tilbydes deltagelse i et gruppeforløb baseret på TryghedsCirklen Forældreprogrammet (Circle of Security Parenting, COS-P). FAKTA Hvem: Spædbørn og deres forældre Hvad: Standardiseret screening af mødre og børn og gruppeforløb til familier med behov Hvor længe: Screening som del af ordinære hjemmebesøg hos nybagte familier. Ved behov gruppeforløb af 10 ugers varighed Hvem står bag: Screeningen foretages af familiens sundhedsplejerske. TryghedsCirklen Forældreprogrammet (COS-P) gennemføres af to terapeuter, som er certificeret i brug af programmet Hvor: Indsatsen gennemføres i samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet i som et forskningsprojekt støttet af Trygfonden 16

17 BAGGRUND OG FORMÅL Målet med indsatsen er at fremme spædbørns psykiske sundhed. Ved hjælp af systematisk screening sættes fokus på tidlig opsporing af socialt tilbagetrukket adfærd hos spædbørn. Tidlig social tilbagetrækning hos børn er en risikofaktor for udvikling af en række senere vanskeligheder, herunder en usikker tilknytning og psykiske forstyrrelser. Samtidig screenes moderen for fødselsdepression. I familier, hvor screeningerne viser bekymrende trivsel, tilbydes familien deltagelse i TryghedsCirklen Forældreprogrammet. TryghedsCirklen er et gruppeforløb, hvor forældrene undervises i at observere og tolke deres barns signaler og i at reflektere over styrker og svagheder ved deres relation til barnet. TryghedsCirklen er en tidlig målrettet indsats, som skal fremme positive interaktioner og udviklingen af en tryg tilknytningsrelation mellem barn og forældre og dermed styrke forældrenes mulighed for at støtte en positiv udvikling hos barnet. MÅLGRUPPE Målgruppen for screeningsprogrammerne er alle familier med spædbørn, der modtager ordinære besøg af den kommunale sundhedspleje. I familier, hvor screeningen viser tegn på social tilbagetrukket adfærd hos barnet, eller hvis moderen viser tegn på fødselsdepression, tilbydes deltagelse i det gruppebaserede forældreprogram TryghedsCirklen. FORLØBET Ved hjemmebesøg når barnet er i alderen 2-10 måneder foretages de standardiserede screeninger af henholdsvis barn og mor. Med screeningsredskabet Alarm Distress Baby Scale (ADBB) undersøges, om et spædbarn viser tegn på social tilbagetrukket adfærd. Moderen screenes for fødselsdepression ved hjælp af screeningsredskabet Edinburg Postnatal Depression Scale (EPDS). Hvis screeningen viser, at mor og/eller barn viser tegn på mistrivsel, tilbydes forældrene at deltage i TryghedsCirklen - Forældreprogrammet, som forløber over 10 uger med ugentlige møder af 1-2 timers varighed. Grupperne består af 5-7 forældrepar og faciliteres af to terapeuter, som er certificeret i brug af TryghedsCirklen. I TryghedsCirklen tilegner forældrene sig viden om, hvordan de kan aflæse barnets følelser, hvordan de kan udtrykke følelser overfor barnet, og hvad de konkret kan gøre for at styrke tilknytningen til deres barn. 17

18 VIRKNING De fleste sundhedsplejersker i Københavns Kommune oplever, at brugen af Alarm Distress Baby Scale (ADBB) bidrager positivt til deres arbejde. Sundhedsplejerskerne er trænet og certificeret i ADBB metoden, og de oplever, at metoden tilfører dem en større sikkerhed i deres vurdering af spædbarnets sociale og følelsesmæssige trivsel. Det gør dem også i stand til hurtigere at handle på en bekymring. Hvad angår TryghedsCirklen Forældreprogrammet, er de foreløbige erfaringer, at indsatsen giver forældrene en bedre forståelse af barnets adfærd, og at det styrker en positiv og tryg relation mellem forældre og barn, som i sidste ende kan forebygge, at der opstår psykiske forstyrrelser hos barnet. Læs mere om indsatsen, screeningerne, TryghedsCirklen og om erfaringerne fra Københavns Kommune på 18

19 SØSKENDE- GRUPPER GRUPPEFORLØB FOR SØSKENDE TIL BØRN MED VARIG FUNKTIONSNED- SÆTTELSE Søskendegrupper er et tilbud til børn i alderen 8-17 år, der har en søskende med en varig funktionsnedsættelse. Familierne visiteres til forløbet af en sagsbehandler efter servicelovens 11. FAKTA Hvem: Søskende (8-17 år) til børn med varig funktionsnedsættelse Hvad: Gruppeforløb Hvor længe: gruppemøder af 2 timers varighed Hvem står bag: Familiekonsulent med pædagog- eller sygeplejefaglig baggrund med en overbygning Hvor: Københavns Kommune. Flere andre kommuner har tilsvarende tilbud 19

20 BAGGRUND OG FORMÅL Målet med søskendegrupperne er at støtte søskende til børn med en funktionsnedsættelse og styrke deres mulighed for at mestre situationen i hjemmet. I gruppeforløbet får børnene mulighed for at møde andre i samme situation, som de kan spejle sig i og dele erfaringer med. De får mulighed for at fokusere på sig selv og egne følelser fremfor deres brors eller søsters funktionsnedsættelse. MÅLGRUPPE Målgruppen er søskende til børn med alle typer af varige funktionsnedsættelser. Grupperne sammensættes på baggrund af alder, så vidt muligt med en spredning på max. to år. Børnene skal selv have lyst til at deltage, og familien skal være motiveret til at sikre, at barnet møder op til alle forløbets møder. FORLØBET Søskendegrupperne strækker sig over møder af to timers varighed. Ved gruppemøderne veksles mellem samtaler om konkrete emner, lege, kreative aktiviteter, øvelser, film og oplæg af familiekonsulenterne. Der diskuteres forskellige emner, fx hvordan børnene kan forklare andre børn om deres søsters eller brors funktionsnedsættelse, eller hvordan de kan håndtere det, hvis de oplever, at deres søster eller bror giver ordrer derhjemme eller slår dem. Der holdes ikke pauser under gruppemøderne, al tid er struktureret af familiekonsulenterne, fordi børnene ofte har brug for at lære at slippe styringen. Ved 1-2 af gruppemøderne inviteres børnenes forældre med. Her har børnene skrevet forskellige spørgsmål til deres forældre i fællesskab, og fagpersonerne hjælper børnene med at få svar på deres spørgsmål. VIRKNING I Københavns Kommune er oplevelsen, at gruppeforløbet styrker søskendes evne til at mestre situationen i familien. I forløbet hjælpes børnene med at stabilisere og normalisere de følelser, de har i forhold til deres søskende med funktionsnedsættelse. Det giver ligeledes børnene en fornemmelse af, hvordan man kan tale om emnet, og at det ikke er farligt eller forkert at have det på den måde, som de har det. Børnene lærer både at modtage og bidrage, at byde ind og berige, hvilket skaber empowerment hos børnene. På kan du læse mere om indsatsen, downloade en implementeringsvejledning og se en film om erfaringerne med søskendegrupper i Københavns Kommune. 20

21 VI HAVDE EN DRENG I EN AF SØSKENDE- GRUPPERNE, SOM SAGDE: JEG HAR ALTID FÅET FORTALT, AT DER VAR ANDRE, SOM HAVDE DET PÅ SAMME MÅ- DE SOM MIG, MEN NU HAR JEG ENDELIG MØDT DEM. OG DET SIGER JO ALT OM, AT DE HER BØRN HAR BEHOVET FOR MED EGNE ØJNE AT SE ANDRE, DER ER I SAMME SITUATION SOM DEM SELV MEDARBEJDER 21

22 FORÆLDRE- GRUPPER GRUPPEFORLØB FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED VARIG FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE Forældregrupper for forældre til et barn med en diagnosticeret varig funktionsnedsættelse. Gruppeforløbene er et tilbud efter servicelovens 11. FAKTA Hvem: Forældre til et barn med en varig funktionsnedsættelse Hvad: Gruppeforløb Hvor længe : 5-7 mødegange af 2,5 times varighed i løbet af et år Hvem står bag: En psykolog suppleret af en pædagog Hvor: Solrød Kommune. Flere andre kommuner har tilsvarende tilbud BAGGRUND OG FORMÅL I forældregrupperne kan forældre i mindre grupper tale om deres erfaringer fra livet med et barn med funktionsnedsættelse og spejle sig i ligesindede. I grupperne kan forældrene få indblik i hinandens historier og erfaringer og bruge dem som udgangspunkt for at afprøve nye metoder og måder at håndtere barnet på i hjemmet. Målet er at styrke forældrenes evne til at mestre egen situation. 22

23 Forældrene har ofte lidt lettere ved at tage tingene til sig, når det er en anden forælder, som kommer med et forslag, end hvis det er en fagperson. De får nogle aha-oplevelser gennem møderne i forældrenetværket det kan både være noget, de har fået at vide, som de så kan mærke virker, eller noget de selv kommer frem til igennem en diskussion i gruppen Medarbejder, Solrød Kommune. MÅLGRUPPE Målgruppen for forældregrupperne er forældre til børn med en varig nedsat funktionsevne. Grupperne består af ca. fem familier (6-10 forældre) og sammensættes, så børnenes alder og funktionsnedsættelse ligner hinanden mest muligt. Der er maksimalt et spænd på tre år mellem børnene. FORLØBET Forløbet består af 5-7 mødegange af 2,5 times varighed. Første mødegang indledes med, at forældrene præsenterer sig selv, og på baggrund af præsentationerne drøfter gruppen i fælleskab den videre tilrettelæggelse af forløbet. På den måde sikres det, at forløbets indhold matcher den enkelte gruppes ønsker. Et møde i gruppen foregår ofte på den måde, at én familie interviewer en anden om et emne, som gruppen i fællesskab er blevet enige om. Efterfølgende samles op i plenum. Den interviewede familie tager så input med sig hjem i forhold til, hvordan de kan håndtere en bestemt udfordring og kan inden næste mødegang afprøve gode råd fra de andre familier. Ved næste møde samles op på deres nye erfaringer. Ved forløbets afslutning udarbejdes en liste med kontaktoplysninger, så familierne selv har mulighed for at fortsætte kontakten. VIRKNING Erfaringen fra Solrød Kommune er, at forældrene efter forløbet føler sig mindre fortabt eller låst fast i deres situation. Oplevelsen er, at forældrene i gruppen får meget ud af at møde andre forældre i en lignede situation og høre om deres udfordringer. Mødet giver forældrene et nyt syn på egen situation og mod til at prøve nye måder at håndtere barnet på. De opnår løbende ny viden om, hvilke metoder der virker i forhold til udfordringerne i hverdagen. På kan du læse mere om indsatsen, erfaringerne fra Solrød Kommune og downloade en guide til, hvordan indsatsen konkret kan implementeres. 23

24 BAGGRUND OM MÅLGRUPPEN OG MEKANISMER, DER VIRKER 24

25 I de følgende afsnit præsenteres aktuelt bedste forskningsviden om målgruppen og om de virksomme mekanismer, som kan styrke en families mestring af de udfordringer, der følger med, når man får et barn med funktionsnedsættelse. Disse metoder præger på forskellig vis de seks indsatser, der indgår i EN HEL FAMILIE. Afsnittene bygger på Rambøll s Videnskortlægning. Styrket tidlig og forebyggende indsats til familier med børn med handicap fra Download den fra OM MÅLGRUPPEN EN HEL FAMILIE Børn med tegn på en funktionsnedsættelse er forskellige, og det er deres familier også. Mange studier har fokus på familier med børn med autisme, og forskningen peger på, at autisme sammenlignet med andre funktionsnedsættelser udgør en særlig udfordring for familierne. Dette forklares med, at adfærdsproblemer hos barnet virker særligt belastende på en familie og ofte forekommer hos børn med autisme. Selvom funktionsnedsættelser og familier er forskellige, viser forskningen, at nogle af de oplevelser og udfordringer, der kan være forbundet med at få et barn med funktionsnedsættelse, går igen hos forældre og søskende, uagtet hvilken funktionsnedsættelse barnet har, og hvordan familiens liv og situation i øvrigt ser ud. HVORDAN PÅVIRKER DET EN FAMILIE AT FÅ ET BARN MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE? FORSKNINGEN VISER AT: forældre til børn med funktionsnedsættelse generelt oplever at være mere stressede, mere udsatte for depression og i ringere trivsel end andre forældre når forældre oplever stress, handler det typisk mindre om selve barnets kognitive funktionsniveau og mere om de omstændigheder, der knytter sig til at have et barn med funktionsnedsættelse i familien. Adfærdsproblemer hos barnet er en særlig vigtig kilde til bekymring hos forældrene 25

26 Hvis begge forældre deltager på lige fod i indsatsen omkring barnet, kan de afhjælpe stress hos hinanden. Mødre til børn med funktionsnedsættelse oplever oftere stress og depression end fædre, fordi moderen ofte står for den største del af omsorgen for barnet HVAD PÅVIRKER FORÆLDRENES MESTRING? Når forældre har det godt og har overskud, kan de støtte og stimulere deres barn med funktionsnedsættelse. Forskningen viser, at når forældre selv er stressede og trives dårligt, har deres barn også relativt flere adfærdsproblemer end andre børn med funktionsnedsættelse. Forskning identificerer en række belastningsfaktorer, der betyder, at nogle forældre har vanskeligere ved at håndtere barnets funktionsnedsættelse end andre forældre. Belastningsfaktorerne bidrager til at øge det pres, som familierne er under, med negativ betydning for forældre og børn. DER ER TALE OM FØLGENDE BELASTNINGSFAKTORER: Manglende social støtte: Forældre, der føler sig socialt isolerede og ikke oplever støtte fra familie og venner eller fra professionelle, er mere udsatte for dårlig trivsel end andre forældre Udfordret forældre-barn-interaktion: Det kan udfordre relationen mellem forældre og barn, hvis barnets funktionsnedsættelse vanskelliggør kommunikation, fx som følge af sproglige barrierer eller på grund af en kognitiv funktionsnedsættelse Lav sammenhængskraft i familien: At få et barn med en funktionsnedsætsættelse kan påvirke stemningen i familien som helhed. I familier, hvor der fx er et højt konfliktniveau, svækkes forældrenes mulighed for at håndtere det at have et barn med funktionsnedsættelse i familien Udfordrede forældrekompetencer: Hvis forældrene oplever, at de ikke tror på egne forældreevner og kompetencer, er de i mindre grad end andre forældre i stand til at støtte en positiv udvikling hos barnet, ligesom de i højere grad end andre oplever ringe trivsel Problemfokuseret perspektiv på egen situation: Også forældrenes livssyn kan have betydning for deres mulighed for mestring. Det betyder, at forældre med et positivt livssyn og et optimistisk syn på deres barns udviklingsmuligheder har lettere ved at håndtere udfordringer vedrørende barnets funktionsnedsættelse og begrænse stress, end andre forældre 26

27 27

28 OM DE VIRKSOMME MEKANISMER HVAD VIRKER OG HVORFOR? Hvad virker i arbejdet med at styrke en families håndtering af de udfordringer, der ofte følger med, når man får et barn med funktionsnedsættelse? Forskning viser, at der kan peges på seks virksomme mekanismer, som hver for sig eller sammen har positiv betydning for forældrenes mestring, deres egen trivsel og mulighed for at støtte en positiv udvikling hos barnet: Socialisering: Når forældre får styrket deres netværk og får mulighed for at spejle sig i ligesindede, fx ved at deltage i gruppemøder Adfærdsændring og tilpasning: Når forældre undervises og støttes i at ændre deres adfærd, så de skaber en god relation til deres barn og støtter en positiv udvikling hos barnet Opkvalificering og kompetenceudvikling: Viden om funktionsnedsættelsen og om kommunikation og problemløsning i relation til barnet Praksisbaseret guidning: Når forældrene ved hjælp af fx coaching øver sig i nye handlemønstre og strategier. Ved hjælp af feedback kan ny viden omsættes til konkrete handlinger, som justeres og forbedres undervejs Motivering og aktivering af egne ressourcer: Når forældrene motiveres til at tro på deres egne forældreevner og på, at deres indsats nytter Følelsesregulering: Understøttelse af positive følelser hos forældrene, så de styrkes i at have et optimistisk livssyn og at acceptere barnets funktionsnedsættelse som et livsvilkår De seks indsatser, som præsenteres i EN HEL FAMILIE, er alle baseret på to eller flere af disse virksomme mekanismer. 28

29 Tabellen viser, hvordan mekanismerne indgår i de seks indsatser i EN HEL FAMILIE INDSATS MEKANISMER Socialisering Adfærdsændring og tilpasning Opkvalificering og kompetenceudvikling Praksisbaseret guidning Motivering og aktivitering af ressourcer Følelsesregulering Cool kids Barnets Stemme International Child Development Programme videooptagelse i sundhedsplejen Tidlig opsporing af mistrivsel blandt spædbørn & støtte til forældre med TryghedsCirklen Søskendegrupper Forældregrupper 29

30 VI KAN SE EN STOR EFFEKT PÅ BØRNENE, NÅR FORÆLDRENE HAR FORSTÅET, HVAD DERES ROLLE ER. VI OP- LEVER, AT FORÆLDRENE BLIVER HELT FASCINEREDE OVER, AT DET BETYDER SÅ MEGET, HVOR- DAN DE AGERER SAMMEN MED DERES BØRN SUNDHEDSPLEJERSKE FRA BRØNDBY KOMMUNE OM INTERNATIONAL CHILD DEVELOPMENT PROGRAMME 30

31 EN HEL FAMILIE ER UDARBEJDET AF ALS RESEARCH APS OG DESIGNER SASCHA JESPERSEN FOR SOCIALSTYRELSEN. UDGIVELSESÅR: 2016 ELEKTRONISK ISBN PJECEN KAN OGSÅ DOWNLOADES FRA ENHELFAMILIE 31

32 Tidlige og forebyggende indsatser til hele familien Socialstyrelsen - Viden til gavn

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap

Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap Mestringsprogrammet - overblik Mestringsprogrammet Kortlægning af evidensbaserede og lovende indsatser samt kommunale

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) Tilbud til far og mor At blive forældre kan være en stor omvæltning med en travl hverdag med den lille nye baby. Midt i det hele begynder spørgsmålene hurtigt at

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SPÆD - OG SMÅBØRN I RISIKO FOR MISTRIVSEL. ADBB Metoden Systematik Tværfaglighed Erfaringer

TIDLIG OPSPORING AF SPÆD - OG SMÅBØRN I RISIKO FOR MISTRIVSEL. ADBB Metoden Systematik Tværfaglighed Erfaringer TIDLIG OPSPORING AF SPÆD - OG SMÅBØRN I RISIKO FOR MISTRIVSEL ADBB Metoden Systematik Tværfaglighed Erfaringer INSPIRATION LIDT HISTORIE.. Køge Byråd tildelte, ved budget 2015-18, kr. 400.000 årligt til

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ)

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Børne- og Ungerådgivningscentret Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Hvorfor gør mit barn ikke, som jeg siger? Det spørgsmål stiller mange forældre sig med jævne mellemrum.

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Bostedet Vangeleddet

Bostedet Vangeleddet Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere