Den bibliometriske forskningsindikator. vs. Den videnskabelige kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den bibliometriske forskningsindikator. vs. Den videnskabelige kommunikation"

Transkript

1 Den bibliometriske forskningsindikator vs. Den videnskabelige kommunikation Bachelorprojekt Mikael Krog, årgang 2008 Vejleder: Jeppe Nicolaisen 24/ Antal ord:

2 Abstract The introduction of an indicator for evaluation of science in Denmark has triggered quite a lot criticism. This assignment sums up the main criticisms and relates it to the historical science politics - which includes the New Public Management movement the CUDOS-norms and bibliometric theories related to science evaluation. The conclusions of the study are that quite a lot of changes probably will occur to the scientific community when a bibliometric indicator is introduced. The indicator is supposed to measure quality, but the consequences of introducing it might lead to a drop in quality, as the incentives attached to it leads the scientists in directions, which makes the science suffer, in order to obtain publication points. Other forms of science evaluation, such as citation analysis, Journal Impact Factor and peer-review does not prove to be any better methods. 2

3 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 4 TEORI OG METODE... 5 FORSKNINGSFRIHED? OG ANDRE KRITISKE RØSTER... 6 FORSKNINGSPOLITIK... 7 VEJEN AD HVILKEN... 7 New Public Management... 9 Kritik og diskussion af forskningspolitikken... 9 VIDENSKABELIG KOMMUNIKATION CUDOS FORSKNINGSEVALUERING AUSTRALIEN RESEARCH ASSESSMENT EXERCISE - ENGLAND NORGE DEN BIBLIOMETRISKE FORSKNINGSINDIKATOR - DANMARK ANDRE REDSKABER TIL FORSKNINGSEVALUERING Citationsanalyse Journal Impact Factor KRITIK OG DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE

4 Indledning I det øjeblik man måler noget, så ændrer man det. En måling af et socialt system er ikke en ydre begivenhed, men derimod en handling, der går ind og ændrer dynamikken i selve systemet. I Danmark har regeringen, med udgangspunkt i globaliseringsstrategien, besluttet at indføre den bibliometriske forskningsindikator. Den skal benyttes til at sammenligne den danske forskning med den udenlandske, og den skal bruges til at sammenligne forskningen på tværs af de danske forskningsinstitutioner med henblik på fordeling af basismidler. Formålet er endvidere at fremme publicering i de bedste tidsskrifter og dermed styrke kvaliteten af forskningen (Forsknings- og innovationsstyrelsen, p. 1). Når der indføres mål for, hvad der er god forskning, og der følger incitamenter med i form af bevillinger, kan der måske foregå en forskydning i udgangspunktet for forskningen, måden at bedrive forskning på, og i den måde forskningen præsenteres på. Med andre ord vil den videnskabelige kommunikation ændre sig. Der eksisterer en række forskellige modeller til at måle og evaluere forskning. Disse har forskellige fordele og ulemper. Den danske model lægger sig op ad den norske på visse punkter, den engelske er forskellige fra dem og dertil findes flere evalueringsmetoder. Det er væsentligt at se på de forskellige modeller, hvad der adskiller dem, og hvilken effekt de har på den videnskabelige kommunikation. I Danmark har der lydt en intens diskussion, siden det i 2007 blev bragt på bane, at vi skulle til at måle forskningen. Argumenterne i debatten er af forskellig og mangeartet karakter, og jeg vil samle hovedpunkterne og relatere dem til den historiske forskningspolitiks udvikling især New Public Management bibliometriske teorier i forhold til forskningsevaluering og CUDOS-normerne. Denne opgaves overordnede formål er derfor at undersøge, om den videnskabelige kommunikation kan tænkes at ændre sig, når der indføres et økonomisk rationaliseringsmåleredskab som den bibliometriske forskningsindikator. Det fører til følgende: Problemformulering Hvordan vil den bibliometriske forskningsindikator påvirke den videnskabelige kommunikation i Danmark? For at svare på problemstillingen, vil jeg arbejde ud fra følgende underspørgsmål: Hvilke forskellige modeller for forskningsevaluering eksisterer der, og hvordan fungerer de? Hvad er den forskningspolitiske baggrund for indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator? 4

5 Hvilke normer ligger til grund for den videnskabelige kommunikation? Hvilke bibliometriske teorier ligger der bag forskellige tilgange til forskningsevaluering. Teori og metode For at svare på problemformuleringen, vil jeg tage afsæt i en hypotese om, at indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator (herefter DBF) vil medføre en ændring af den videnskabelige kommunikation både på mikroniveau den enkelte forsker - og makroniveau forskningsinstitutionerne. For at kunne se en eventuel forandring af den videnskabelige kommunikation, vil jeg definere de normer, der ligger til grund for den videnskabelige kommunikation ud fra Mertons normsæt CUDOS. For at forstå universiteternes plads i den videnskabelige kommunikation set ud fra et samfundsperspektiv, vil jeg give et historisk forskningspolitisk rids med særlig fokus på de tre sidste årtier, hvor der, med indførelsen af New Public Management teorier fra politisk hold, kan spores et brud med tidligere tider, som forankres i Universitetsloven af Jeg vil videre analysere de forskellige modeller for forskningsevaluering ved at sammenligne den danske model med den norske, som den er inspireret af, og med den engelske, som benytter sig af fagfællebedømmelse. Som forløber for disse modeller berører jeg også den tidligere australske model, der helt enkelt var baseret på publikationstællinger. Dertil ser jeg på citationsanalyse og Journal Impact Factor som forskningsevalueringsmetode. Jeg vil undervejs i opgaven sætte de enkelte emner i forhold til en analyse af den omfattende debat, der op til og med indførelsen af DBF, er foregået i medierne. En central kritiker i denne debat er biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche. Han er samtidig leder af en af de 68 faggrupper, der udfærdiger autoritetslisten til den bibliometriske forskningsindikator. På bloggen Forskningsfrihed?, der bestyres af Emmeche, foreligger en væsentlig debat og links til andre debatindlæg i fagblade, aviser, blogs og videnskabelige tidsskrifter. Jeg har efter at have skimmet de mange indlæg (eksempelvis har 136 indlæg tagget Forskningsfrihed og 79 indlæg tagget kvalitetsmål) udvalgt et antal af indlæggene for at koncentrere de væsentligste kritikpunkter af den bibliometriske forskningsindikator. Disse er suppleret med dr. Phil. og lektor i dansk litteratur Sune Auken og Claus Emmeches grundige artikel Mismåling af forskningskvalitet, der er en sammenfatning af deres kritik af indførelsen af bibliometriske målinger af forskningen. Til dette føjer jeg Sune Aukens bog Hjernedød Til forsvar for det borgerlige universitet, der er en kritik af politisk topstyring af universiteterne til skade for forskningen. Desuden har jeg foretaget en søgning på Infomedia på ordet forskningsindikator for at finde supplerende artikler, ud over de henvisninger, som kommer fra den kritiske blog Forskningsfrihed? Her har især seniorforsker ved Aarhus Universitet Jesper Schneider blandt andet sammen med post.doc. Kaare Aagard og lektor Jeppe Nicolaisen - leveret flere kritiske artikler om den bibliometriske forskningsindikator. 5

6 Perioden for debatten, som jeg undersøger, er fra 2007 og frem til nu, da det var på det tidspunkt, at det blev annonceret, at man ville begynde at forskningsevaluere med henblik på fordeling af forskningsmidler. Tidligere indlæg forekommer dog. Er forskningsfriheden truet, og vil forskningen ændre sig, som påstået af kritikerne? Jeg sætter teorier om videnskabelig kommunikation og bibliometri op i forhold til påstandene. DBF har eksisteret for kort tid, til at det er muligt at måle effekterne af den, men det er muligt at forsøge at forudse eventuelle virkninger. Forskningsfrihed? og andre kritiske røster En af hovedkritikerne af DBF og desuden en af hovedkræfterne bag en underskriftsindsamling mod Universitetsloven af er Claus Emmeche. Han er biolog og videnskabsteoretiker, lektor og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Desuden er han medlem af forskergruppen for videnskabsteori ved Institut for Naturfagenes Didaktik, leder af faggruppe 68, der dækker videnskabsstudier og forskningsanalyse i tilknytning til DBF, og han redigerer bloggen Forskningsfrihed? om universitets- og forskningspolitik. Emmeche kan anses for at være frontløber i kritikken af DBF, og bloggen er et anseeligt samlingssted for samling af links og kommentarer til den universitets- og forskningsdebat, der foregår i medierne i Danmark. Bloggen har eksisteret siden 2007, og et af de emner, der ofte diskuteres, er netop DBF. Bloggens formål er: At undersøge og debattere vilkårene for den fri forsknings betingelser på de danske universiteter, og kritisere eventuelle forringelser. De danske universiteter var demokratiske, havde afskaffet det gamle professorvælde og kunne frit bedrive forskning i hele samfundets interesser. Man har nu indført et topstyret universitet, med fokus på erhvervslivets interesser, og som begrænser de enkelte forskeres ytringsfrihed. Bidrag til en modvægt til den dominerende management-diskurs, og vær med til at eksperimentere med blogmediet som et forum for modsvar. (Forskningsfrihed?) Blandt andre skribenter og kritikere på bloggen er Sune Auken, Heine Andersen, Svend Bruhns og Jesper Schneider, og selvom bloggen vedkender sig et kritisk politisk formål, så er der i bedste videnskabelige ånd plads til kritik af kritikken. Derfor benytter jeg mig også af videnskabelige artikler af Schneider, Bruhns og Andersen, da jeg ikke anser dem for at være inhabile til trods for deres engagement på denne blog. 6

7 Forskningspolitik Vejen ad hvilken Videnskaben, som vi kender den i dag, kan spores tilbage til højmiddelalderen, hvor de første universiteter grundlagdes. Det religiøse havde dog stor magt over forskningen, og videnskaben fandt først sin form i renæssancen. Middelalderuniversiteterne havde et element af borgerlig selvstændighed, der var grundet i købstædernes status, hvor studenter og lærere var underlagt universitetets retsregler i modsætning til byens. Videre ad den borgerlige tangent, er de moralske normer, der præger forskningen nu, funderet i 1700-tallets oplysning, hvor stand, religion, køn og nationalitet ikke fik indpas i vurderingen af forskningen. Det var igennem offentligheden, at diskussionerne om forskningen foregik også den statslige styring var til debat. Selve uddannelsen og videnskabsfolkenes status bærer præg af enevældens laugsstruktur, og med de lange specialiserede uddannelser, fik videnskaben præg af at være et selvstændigt system, hvor kun de indviede havde indsigt nok til at kunne udtale sig om forskningens vilkår. Dette gør, at visse forskere i dag holder den borgerlige selvstændighed, som ikke skal opfattes partipolitisk, i hævd (Kjørup, p. 26ff). Sune Auken, der er en af de fremmeste kritikere af DBF, har skrevet en debatbog om universiteternes frihed eller mangel på samme, som netop har titlen Hjernedød Til forsvar for det borgerlige universitet. Her påpeger han (Auken, p. 12f), at ifølge den borgerlige universitetsforståelse, så er samfundet til for menneskets bedste, hvor der er loyalitet mellem samfund og borgere, og hvor universitetet er en del af samfundets balance. Universitetets funktion bliver, at tilføre samfundet den bedst mulige viden på alle vigtige områder. Hvad, der så er den bedst mulige viden, er et hovedpunkt i diskussionen mellem fortalerne for stram politisk styring af forskningen og fortalerne for den frie forskning. Spørgsmålet er, om forskningen nogensinde har været så fri, at staten ikke har blandet sig. Københavns Universitet blev oprettet i 1479, og der har været brug for en sådan institution, ellers var den ikke blevet oprettet. På dette tidspunkt var universitetet ifølge Kjørup (Kjørup, p. 28ff) en anstalt, der frembragte de embedsfolk, som staten havde brug for. Der var ikke tale om forskning, men om videregivelse af overleveret viden. I 1700-tallet udvikledes landbrug, industri og handel, og der blev derfor brug for specialiserede uddannelser. Videnskaberne var nyttige, og i 1800-tallet begyndte private firmaer også at bedrive forskning. Under verdenskrigene blev de naturvidenskabelige fag inddraget for at udvikle militærteknologien. Samtidig med denne udvikling udformede Wilhelm Humboldt i 1810 et ideologisk grundlag for det nye universitet i Berlin. Som følge af dette blev akademisk frihed et normativt begreb for universiteter verden over. Denne frihed har sine begrænsninger, og i en rapport fra OECD om forskningspolitik fra 1960 anføres et modstykke til friheden ansvarlighed. Ifølge Olesen Larsen (Olesen Larsen, p. 284ff) er der tre led i forskningsfriheden. Det første omhandler friheden til at drage de slutninger, som forskningen kommer frem til. Det andet led omhandler friheden til at offentliggøre resultaterne af forskningen. Det tredje led handler om friheden til selv at vælge sine forskningsopgaver. Det er det væsentlige i denne diskussion. Så længe universitetet 7

8 selv råder over midler nok, er det i princippet ikke noget problem, men hvor det ifølge Olesen Larsen indtil 1968 til en vis grad var gældende, så skal der i dag søges midler udefra. Ved at søge penge i Det Frie Forskningsråd, i Det Strategiske Forskningsråd eller ved at indgå samarbejde med private aktører, er der andre, der får indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. Ud fra et politisk synspunkt er forskning blot én blandt mange faktorer i det nationale regnskab. Forskningen holdes ikke i hævd med samme rendyrkede motiver, som mange forskere har i forhold til den. Videnskabelig erkendelse er pr. definition god og bliver støttet af samme årsager som kunsten. Når først noget er blevet accepteret som værdifuldt, så bliver der sjældent stillet spørgsmålstegn for alvor ved, hvorfor det er værdifuldt. Dette gælder især for grundforskningen, da det her kan være svært at legitimere den direkte nytte af anstrengelserne. Måske vil det få betydning, måske ikke. Der er også data, der viser, at satsning på forskning hænger sammen med høj BNP, hvilket kan fortolkes som, at forskning fører til økonomisk vækst. Den kausale rækkefølge er dog ikke klar, da det også kan tolkes som, at rige lande bruger flere penge på forskning (Kragh, 81ff). Grundforskningens hævdvunde legitimitet i sig selv er dog kommet under pres, og tanken om, at forskning fører til økonomisk vækst, er blevet dominerende i en grad, så et slogan som tidligere videnskabsminister Helge Sanders Fra forskning til faktura er blevet velkendt i befolkningen. Denne tankegang kan dog vise sig at være kortsigtet og medføre konsekvenser for netop grundforskningen, da den skal have tid til at blive udviklet og måske i sidste ende ikke føre til noget. Tor Nørretranders skrev i 1987 (Nørretranders, p. 28ff) om opbruddet i den videnskabelige vækst, der indtil slutningen af 1960 erne ellers havde fulgt en eksponentiel kurve. Han tager udgangspunkt i de Solla Price s bog Little Science, Big Science, der i 1963 forudsagde, at videnskaben, der indtil da havde fulgt videnskabens indre vækstrate, var på vej ind i en tid, hvor videnskabens vækst ville blive til i en diskussion med folkestyret. Den eksponentielle vækst i forskning og dermed også i antallet af tidsskrifter og i antallet af ansatte var større end væksten i befolkningen som helhed, antallet af universiteter og af bruttonationalproduktet. Dette måtte naturligvis medføre, at udgifterne til forskningen på et tidspunkt ville nå et niveau, hvor det blev nødvendigt at begrænse de tilførte midler. Væksten ville derved nå en grænse og flade ud i en logistisk kurve. Nørretranders citerer videre videnskabssociologen Barry Barnes for at påpege, at når væksten af tilførte midler begrænses væsentligt, vil det i det videnskabelige samfund opfattes som direkte nedskæringer. Nørretranders beskriver 1980 erne som den omtalte overgangsperiode, hvor samfundene går fra såkaldt vildtvoksende videnskab til den forvirrende væksts videnskab. Samtidig er det også tiden, hvor der er vækst i statsstyrede programmer, snarere end i grundforskning. Det er det grundlæggende og måske idealistiske - syn på forskning og hele den videnskabelige kommunikation som et autonomt system, der bliver forstyrret med økonomiske krav udefra, der også gennemsyrer en del af kritikken af DBF. I slutningen af 1970 erne var der fra ministeriets side stor mistillid til universiteternes ledelse, blandt andet grundet i en frygt for at de marxistiske tendenser skulle forandre 8

9 universiteterne i en revolutionær retning (Auken, p. 11f). Dette var også med til, at universiteternes autonomi blev begrænset, og styringen centraliseret. New Public Management kaldes denne retning, som kom til at dominere forskningspolitikken fra 1980 erne og til i dag. New Public Management I en del af debatindlæggene på bloggen Forskningsfrihed? kritiseres indførelsen af DBF som værende del af en større New Public Management-bølge. Derfor vil jeg se på, hvad New Public Management (herefter NPM) er. Følgende beskrivelse af NPM er baseret på Nanna Kann-Christensens Ph.d.-afhandling om NPM i biblioteksvæsenet (Kann-Christensen, p. 51ff). I starten af 1980 erne var den offentlige sektor i Danmark så stor og bureaukratisk, at det var nødvendigt at gøre noget, hvis velfærdsstaten skulle fortsætte med at eksistere. Det var ikke kun i Danmark, at der var problemer med økonomien, og med borgerlige regeringer i blandt andre England, USA og Danmark, var der i den vestlige verden lagt op til et liberalt opgør med den offentlige sektor. NPM er ikke i sig selv en teori, men nærmere en klynge af reformidéer, som svar på den offentlige sektors dårligdomme. Grundidéen er, at den offentlige sektor kan tage ved lære af den private sektor. Ved at markedsgøre den offentlige sektor, vil den blive effektiviseret og forbedret. Nogle af de elementer, der indgår i reformen, er måling, sammenligning og evaluering. Ressourceanvendelserne skal styres og gøres mere transparente, så der sikres optimal kvalitet og fuld udnyttelse af ressourcerne. Ledelsesmæssigt bygger NPM på, at overholdelse af politiske mål sikres gennem kontrakter i modsætning til tillid. Der er fokus på, at personlige incitamenter skal øge og forbedre den enkeltes arbejdsindsats, og generelt set koncentrerer opmærksomheden sig omkring resultater i modsætning til processer. Overordnet bygger NPM på rationalet om, at markedet er mere effektivt end bureaukratiet til at skabe kvalitet og effektivitet, at produktet skal være efterspørgselsstyret, og at det skal kunne dokumenteres, at der er tilfredse brugere i den sidste ende. Kritik og diskussion af forskningspolitikken At universitetsloven af 2003 blev indført af en borgerlig regering ledet af Anders Fogh Rasmussen, der lagde vægt på noget-for-noget og kontrakter mellem regering og borgere, ligger i god tråd med NPM s liberale rødder. Auken (Auken, p. 33ff) anfører i sin debatbog, at universitetsloven var en revolution, der overgik selv studenteroprøret i Reformen har medført, at den flade struktur, der herskede tidligere, er blevet udskiftet med en hierarkisk organisation, der med en handlekraftig ledelse i spidsen kan målrette universiteterne mod større samfundsrelevans og erhvervsnytte. Der er indsat bestyrelser med eksternt flertal, hvor de eksterne medlemmer vælges af bestyrelserne selv, men uden aktionærer som modvægt, som der ville have været i en privat virksomhed. De akademiske råd, der er nedsat som medarbejdernes stemme, er ifølge Auken kun symbolske, hvilket medfører at ledelsen har den absolutte magt. Det 9

10 stækker forskningsfriheden, mener Auken og andre med ham. Auken og Emmeche (2010, p. 3f) påpeger endvidere, at selvom DBF evaluerer på institutionsniveau, så kan det have så drastiske konsekvenser for den enkelte forsker, at i situationer, hvor der skal fyres eller genforhandles ansættelse, vil de der ikke optjener point nok til institutionen, være mest udsatte. Humboldts universitetsidealer, der blandt andet omhandler forskningsfrihed for den enkelte forsker, retten til at kritisere kolleger og ens egen institution, og et universitet uafhængig af statsmagten (Informationsordbogen), kommer under pres med Universitetsloven af Konsekvensen kan være, at der med fokus på samfundsnytte i forskningen bliver taget beslutninger fra ledelsen, der indskrænker forskerens frihed til selv at vælge forskningsområder. Der vil altid være begrænsede ressourcer, og derfor også en vis styring af, hvad der kan forskes i, og derfor er idealerne netop idealer. Men i et indlæg på bloggen Forskningsfrihed? (Nørholm), påpeger Ph.d. og universitetslektor Morten Nørholm, at den instrumentelle positivisme, der også ligger til grund for NPM, er med til at ensrette forskningen. Forskningsrådene tildeler midler efter strenge ansøgningskrav, hvor kriterierne baserer sig på, om metoden er på plads. Dette garanterer i sig selv undersøgelsens kvalitet, men Nørholm savner at der formuleres andre kriterier for forskningsmæssig kvalitet. Lektor ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, Hans Hauge påpeger at når humaniora og teologi også opfattes som science, der skal måles og vejes, så er der noget galt (Hauge). Humaniora er formidling af kultur og dannelse, som ikke fremmer betalingsbalancen. Han fremhæver NPM-sproget, hvor innovation og effektivt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet er i fokus, som tomt i forhold til de fag, der ikke kan betegnes som science. Så måling af forskningspublikationer indskrænker friheden og modarbejder oplysningsaspektet. DBF har i sig selv indlagt incitamenter til at styre forskningen ved at gøre bevillinger afhængige af den. Andre styringsformer er de kontraktstyringer, som er nedlagt i Universitetsloven og som skaber opmærksomhed om bestemte områder. Den overordnede debat bliver derfor mellem forskere, der anser friheden til selv at bestemme forskningsområder over for et ministerium, der modsat har en opfattelse udsprunget af 1980 ernes skepsis over for, om offentligt ansatte gør deres arbejde ordentligt, og en økonomisk vinkel på forskning, der af kritikerne ses som kortsigtet pga. en manglende indsigt i langsommeligheden i grundforskning og eksempelvis humanioras fokus på forskning, der ikke nødvendigvis kan sættes lig en faktura, men i stedet er en del af den danske kultur- og identitetsdannelse. Alternativet til topstyringen af forskningen er at overlade forskningen helt til forskerne selv, men som Heine Andersen (Emmeche, i kommentarspor) anfører, så er det slag tabt - tilbage står kun for kritikerne af indikatoren at forklare, hvorfor kvalitative indikatorer altid vil være misvisende. Disse synspunkter er generelt ganske negative, og det er svært at finde lyspunkter i disse kritikeres indlæg. I modsætning hertil står den norske bibliometriker Gunnar Sivertsen, der har været involveret i udviklingen af både den danske og den norske indikator. Han anfører en række positive konsekvenser af indførelsen af indikatoren i Norge (Sivertsen, p. 20ff). For det første har det medført større fokus og prioritering af ansattes forskningsvilkår. For det andet opfattes forskning nu mere som et fælles end 10

11 som et individuelt anliggende. For det tredje kan publiceringsmønstre og videnskabelig standard diskuteres på tværs af discipliner. Dertil kan forskningen bedre styres pga. bedre oversigt over forskningen. Men det som Sivertsen ser som positive konsekvenser kan også opfattes negativt, hvis man som forsker ikke er interesseret i mere styring og større fokus på forskningen. Den holdning, som Auken og Emmeche med flere giver udtryk for, kan nærmest destilleres ned til en holdning om, at forskningen og forskerne bedre selv kan stå for opretholdelse af den videnskabelige kvalitet. Det ovenstående har fokuseret på, hvad forskningspolitikken gør ved forskningen på et makroniveau. I det følgende vil jeg fokusere på, hvad indførelsen af DBF har af indflydelse på mikroniveau altså på forskeren og den videnskabelige kommunikation. Videnskabelig kommunikation En måde at beskrive en institution i samfundet på, kan gøres ved at se den som et kommunikativt system. Den videnskabelige institution kan derfor ses som et videnskabeligt kommunikationssystem. Inden for dette system foregår der forskellige former for kommunikation; blandt andet som uformel kommunikation mellem forskerne i kantinen eller på hotelværelset, eller som formidling af forskningsresultater til offentligheden. Det primære fokus her, er på udvekslingen af forskningsresultater forskere imellem og brugen af dem. Publicering i tidsskrifter og monografier er de væsentligste kommunikationsmidler for den kollektive aktivitet, som forskning er. I det følgende afsnit beskriver jeg CUDOS-normsættet, der opfattes som det etiske grundlag for den moderne videnskab. CUDOS Den amerikanske videnskabssociolog Robert Merton analyserede enkeltsystemer i samfundet. Et af disse systemer, som han analyserede nærmere, var det videnskabelige. På baggrund af 2. verdenskrig og forskeres indblanding i denne - blandt andet ved udviklingen af atombomben - udtrykte Merton i 1942 fire grundlæggende normer for videnskabelig aktivitet. Disse fire normer er universalism, communism (communality), disinterestedness and organized scepticism (Merton, p. 267ff, Kjørup, p. 126 ff): Communism (communality): På dansk fællesskab. Videnskabelige erkendelser skal være til gavn for hele samfundet, og større udtrykt: for hele menneskeheden. De skal ikke gemmes væk til egen brug. Åbenheden er desuden en kontrolinstans, da forskningen er frit tilgængelig og dermed kan udsættes for kritik. Universalism: På dansk almenhed. Begrebet sigter til, at videnskabsfolk skal søge erkendelser af almen gyldighed. Det kan også siges at være et krav om saglighed. Både i forhold til at vurdere andres indsats uden skelen til religion, nationalitet, 11

12 personlighed eller andet, og i forhold til at vurdere om forskningen repræsenterer et skridt fremad for videnskaben. Disinterestedness: På dansk upartiskhed. Gyldigheden og relevansen af forskningen afgøres af, hvad der er alment gyldigt, og ikke af hvad den enkelte forsker af private og karrieremæssige grunde måtte ønske at beskæftige sig med. Normerne er generelt meget idealistisk formuleret, så naturligvis må den enkelte forsker gerne være drevet af en indre nødvendighed, men forskningen skal have almen relevans. Organized Scepticism: På dansk systematisk skepsis. Forskeren må ikke drage forhastede konklusioner, ikke nære fordomme og vedkommende må være opmærksom over for uvedkommende faktorers indflydelse på vurderingen af forskningen, som venskaber eller knæfald for andre forskere med høj status. Disse normer anses grundlæggende for at ligge til grund for kommunikationen mellem forskere. Dette kvalitative, selvorganiserede interne bedømmelsessystem, der belønner med anerkendelse og er drevet af den videnskabelige ære gør, at der ikke er behov for supplerende incitamenter. Det er dog ikke et synspunkt, som man fra ministeriets side i Danmark er helt enig i. Jeg inddrager CUDOS-normerne i diskussionen i løbet af opgaven. Forskningsevaluering Bibliometri er matematiske og statistiske metoder til kvantitative målinger af dokumenter (Bruhns, p. 14). Disciplinen benyttes inden for informationsvidenskab og videnskabsstudier, men bruges også til forskningsevaluering. Der er to overordnede metoder inden for bibliometrien, som benyttes i forhold til forskningsevaluering. Den ene er publikationsstudier, og den anden er citationsstudier. Det følgende afsnit er baseret på videnskabsteoretiker Hanne Andersens afsnit Videnskabsindikatorer og videnskabshistorie i bogen Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund (Emmeche & Faye, p. 196ff). Den aktuelle interesse i at måle forskningen har sit udspring i, at der i de vestlige lande i tiden efter 2. verdenskrig blev iværksat optællinger af, hvor mange mennesker, der var beskæftiget inden for videnskab, hvor mange midler, der blev brugt, og hvad der kom ud af det. I 1950 blev National Science Foundation oprettet i USA med det formål at finansiere grundforskning og samtidig også måle den offentligt betalte videnskabelige aktivitet. Allerede på dette tidspunkt eksisterede der en skepsis over for, om det kunne betale sig at finansiere grundforskning. Men selvom det var en af årsagerne til at foretage målingerne, så blev de også benyttet til at sammenligne de sovjetiske og de amerikanske forskningsinvesteringer, hvilket førte til øgede bevillinger til de naturvidenskabelige uddannelser for ikke at falde bagud. I 1972 blev den første rapport i serien Science Indicators, om de amerikanske opgørelser, udgivet. Heri blev det fremhævet, at fokus lå på ressourceparametre som bevillinger og 12

13 mandskab. Selve de videnskabelige arbejder blev der målt sparsomt på, hvilket betød, at der ikke kunne drages konklusioner omkring forskningens kvalitet. Det blev påpeget, at udviklingen af indikatorer ikke kunne stå alene, når videnskab skulle bedømmes, men altid skulle suppleres med forskernes egen bedømmelse. I selve rapporten blev det videnskabelige udkomme målt i antal af patenter og videnskabelige artikler, suppleret med artiklernes citationsgrad. Citationstallene blev her set som forskernes angivelse af artiklernes kvalitet og vigtighed, men med bemærkninger om, at citationstal skulle benyttes med agtpågivenhed. Disse bemærkninger gled ud i senere udgaver af Science Indicators, og i 1976 var det heller ikke længere videnskabsfolkenes, men politikernes bedømmelser, der skulle kombineres med målingerne. I videnskabshistoriske og sociologiske fagkredse var der en udbredt skepsis over for videnskabsindikatorer, og der blev stillet spørgsmålstegn ved det teoretiske grundlag. Eksempelvis blev det fremført, at kvalitet af forskning i visse tilfælde først ville kunne ses bagudskuende, da det kan tage tid før betydningen af forskningen viser sig tydeligt. De fleste videnskabshistorikere benyttede sig af kvantitative opgørelser, men hovedsageligt ud fra forskningsmæssige interesser som eksempelvis undersøgelser af bestemte discipliner i bestemte lande. Videnskabshistorikeren Derek de Solla Price, der allerede i starten af 1950 erne begyndte at interessere sig for kvantitativ måling af videnskab, drog dog gerne forskningspolitiske aspekter ind i sine undersøgelser. Han benyttede sine optællinger til at uddrage lovmæssigheder og, ud fra disse, at lave forudsigelser, der kunne benyttes i den forskningspolitiske debat. Af kollegaer blev han dog kritiseret for sine metoder, der af briten Herbert Butterfield blev kaldt hasarderede og uden videnskabelige beviser. Til trods for denne grundlæggende betænkelighed ved at kunne benytte videnskabsindikatorer til at sige noget fornuftigt om forskningens kvalitet, så er situationen sådan i dag, at mange lande benytter sig af en eller flere metoder til at bestemme kvalitet med fordeling af økonomiske midler for øje. I dag er der tre hovedmodeller for forskningsevaluering. De panelbaserede, som det britiske system RAE, de citationsbaserede, som eksempelvis Sverige benytter sig af, og endelig de publikationsbaserede. I det følgende vil jeg se på den danske model, der er publikationsbaseret og sammenligne den med den norske model, der er det umiddelbare forbillede for den danske. Jeg vil endvidere sammenligne med den publikationsbaserede australske model, som var en af de første. Ved at inddrage den engelske model, der benytter sig af fagfællebedømmelse, vil jeg sammenligne hovedmodellernes styrker og svagheder og sætte dem i perspektiv med citationsanalyse som forskningsindikator. Australien Australien indførte i 1990 erne en model for fordeling af forskningsmidler, der lader til, at have haft en advarende effekt på senere modeller. Denne model bandt belønningerne op på kvantitetsmål uden nogen form for kvalitetsdifferentiering. Ved at lade antallet af artikler publiceret i peer-reviewede tidsskrifter være styrende for tildeling af midler, blev resultatet et væsentligt højere antal publikationer. Men målt ud 13

14 fra antallet af citationer til disse artikler, steg kvaliteten ikke (Weingart, p. 126). Derudover var stigningen af publikationer hovedsageligt i tidsskrifter med lavere impact factor, og i sidste ende førte det øgede output måske til lavere impact som helhed. Ved indførelse af indikatorer, ønskes der fra politisk hold adfærdsændringer hos forskerne. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart hvilke ændringer, man ønsker, og gøre forudsætningerne herfor klare. I det australske tilfælde førte det til en uintenderet adfærdsændring, da forskerne spillede med på reglerne og satte kvantiteten og ikke kvaliteten i vejret (Schneider, p. 366f). Senere modeller har været mere gennemtænkte med et klarere fokus på, hvad kvalitet er, og hvordan det skal måles. Den norske og den engelske model ses som godt eksempel herpå. Research Assessment Exercise - England Statistiker og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Niels Keiding, har deltaget som bedømmer i Research Assessment Exercise (herefter kaldet RAE), som er det britiske forskningsevalueringssystem. Hvor det danske system er kvantitativt baseret, er det britiske mere baseret på indholdsorienteret bedømmelse af forskningens kvalitet. Keiding (Emmeche & Faye, p. 219ff) mener ikke, at der blandt statistikere og andre med erfaring i kvantitative forskningsmetoder hersker særlig respekt for bibliometriske forskningsindikatorer, da kvalitetsbegrebet ikke kan defineres uafhængigt af måleinstrumentet. Keiding ønsker derfor at gribe forskningsevalueringen i Danmark an på en måde, der også inddrager fagfællebedømmelse. RAE har eksisteret siden 1986, og er siden blevet afholdt i 1989, 1992, 1996, 2001 og For blev der fordelt over 1 mia. pund, og disse fordeles på baggrund af RAE. I 2001 var det syv års bevillinger, der blev fastlagt. I 2008 var der 15 hovedpaneler med 67 underpaneler. Keiding sad selv i et hovedpanel med 4 underpaneler, og det følgende behandler retningslinjerne for RAE Tre indikatorer har betydning i RAE. Det er Research Output, Research Environment og Esteem Indicators. Alle videnskabelige medarbejdere skulle indlevere 4 Research Outputs publikationer eller evt. patenter der havde været publiceret i perioden 1. jan til 31. dec Derudover skulle hvert institut indlevere dokumentation for bemanding, forskningsaktivitet, postgraduate studerende og ekstern forskningsfinansiering. Research Environment dækkede over en fremstilling som institutterne skulle aflevere, hvori de skulle forholde sig til antal af studenter og ph.d.er i forhold til den forskningsaktive stab, til forskningsindtægter, til samarbejdsstrukturer, medarbejderpolitik og forskningsstrategier. Esteem Indicators omhandlede forskellige former for hædersbevisninger som invitationer til forelæsninger, bevillinger og ærefulde tillidshverv i den offentlige sektor og i erhvervslivet. Den enkelte medarbejder måtte højst anføre fire Esteem Indicators. De tre indikatorer skulle hver for sig klassificeres i 4 grupper, der var hierarkisk delt op fra 4 = kvalitet af verdensklasse til 1 = kvalitet anerkendt på nationalt niveau. 14

15 Derudover var der en femte gruppe for kvalitet, der falder under standarden. De tre indikatorer skulle derefter vægtes i forhold til hinanden, hvor Research Output skulle vægtes mindst 50 % og de to andre indikatorer mindst 5 % hver. Underpanelerne kunne med de begrænsninger selv vælge vægtningen. Hvert institut blev på denne måde vurderet, og der blev offentliggjort en profil, hvori der blev vist, hvor mange procent instituttet scorede i hver af de 5 kvalitetsgrupper. Fordelingen af midler fordeltes først mellem hovedpanelerne og derefter ud fra hvor mange forskningsaktive personer, der var i kvalitetsgrupperne 2, 3 og 4. Fag med høje omkostninger til eksempelvis laboratorieforsøg multipliceredes derudover med 1,6 eller 1,3. Et problem, som Keiding fremhæver, er kalibreringen mellem fagene. Systemet er ikke egnet til det, da kvalitetsgrupperne kan fortolkes ganske forskelligt inden for forskellige fag. RAE evaluerer institutter og ikke enkeltpersoner. Det er blevet understreget mange gange, og det samme har gjort sig gældende i debatten om den bibliometriske forskningsindikator i Danmark. Problemet er bare, at når der foreligger undersøgelser på individniveau, så vil de også blive brugt i en eller anden udstrækning. I England forsøgte rektorer at rekruttere medlemmer fra panelerne til evalueringer af de institutter, der havde klaret sig dårligst, for at udnytte det personkendskab, som medlemmerne havde opnået. Dertil ændrer RAE ligesom andre evalueringsmodeller adfærden hos forskerne. Moed, der i et studie har undersøgt RAEs indflydelse på forskningen, konkluderer: Nevertheless, the main pattern could be interpreted in terms of scientists responses to the principal evaluation criteria applied in an RAE, or at least to their perceptions or expectations of which criteria would be the most decisive in making a final RAE judgement. (Moed, p. 159) Forskere vurderer, hvad systemet ønsker, og indretter forskningen derefter. Nicolaisen & Schneider (2009) mener også, at ved måling af kvalitet så er fagfællebedømmelsen den primære aktivitet. Men her hersker også en række problemer i form af interessekonflikter, konservatisme, forskellig kvalitetsopfattelse og problemer mellem at skelne mellem god og knap så god forskning. Ved at benytte sig af fagfællebedømmelse kan der forekomme problemer med inhabilitet, da det er landets egne forskere, der skal bedømme hinanden. I England er der så mange fagfolk, at det kan lade sig gøre at sammensætte paneler. Problemet i Danmark vil være, at der ikke er fagfolk nok til at bedømme hinanden, og hvis man skal hyre udenlandske forskere, så vil det blive meget omkostningsfuldt, da de formodentlig ikke vil lade sig nøje med den symbolske betaling, som RAE benytter sig af, og som nok også ville blive modellen i Danmark. Det er efterfølgende i England blevet debatteret, om RAE skulle fortsætte hovedsageligt pga. de høje omkostninger, der er forbundet med evalueringspanelerne. Finansministeriet har fremlagt ønsker om i højere grad at basere fremtidige 15

16 evalueringer på bibliometriske indikatorer måske ikke i ligeså høj grad for humaniora og samfundsvidenskab. Norge I Norge blev der nedsat en kommission i 2002 til at undersøge mulighederne for forskningsevaluering. I 2004 begyndte man at tælle publikationer, og fra 2006 er disse målinger blevet sammenkædet med uddeling af forskningsmidler. Der fordeles årligt 2 % af basismidlerne. Der blev formuleret to hovedmålsætninger fra start af. Den ene var et ønske om at stimulere til øget international publicering i prestigefyldte tidsskrifter, da forskningen indtil da ikke havde præsteret så godt set i forhold til andre lande. For det andet var der et ønske om at skabe et forskningsregistreringssystem, der skulle sikre pålidelige og komplette publikationsdata. Systemet baserer sig på import af data fra tre bibliografiske kilder: det norske tidsskriftsindeks NORART, den ligeledes norske bibliotekssamkatalog SYS, samt ISI. Thompson Reuters Web of Knowledge, som ISI nu hedder, og det omfatter artikler fra ca tidsskrifter, der næsten alle er peerreviewede (Bruhns, p. 159f). Det betyder, at Norge har en af bedste databaser i verden til brug for bibliometriske målinger, da den indeholder verificerede og strukturerede metadata for alle videnskabelige publikationer fra alle forskningsinstitutionerne. Differentierede tildelinger af publikationspoint sørger for, at forskerne og deres institutioner vender deres opmærksomhed mod prestigefyldte publikationskanaler. I modellen indgår også en autoritetsliste. Listen sørger for, at der ikke kommer ikkevidenskabelige publikationer ind i systemet. Listen indeholder en fortegnelse over de publikationskanaler, der kan accepteres som videnskabelige. Der er to kriterier for optagelse. For det første skal kanalen, som forstås som enten tidsskrifter eller forlag, være omfattet af peer-review, og desuden kan en kanal ikke accepteres, hvis mere end 2/3 af forfatterne kommer fra samme institution. Dette er en foranstaltning til at sikre sig imod, at peer-review processen ikke skal blive for indspist. Dette kan dog komme til at ramme universitetsforlag, hvorfor det er nødvendigt at forholde sig åbent over for en moderation (Schneider, p. 370). For at kunne foretage en sammenligning af publikationer på tværs af fag og publikationsformer, er det nødvendigt at differentiere publikationspointene. Der er to dimensioner i differentieringen. For det første deles publikationerne op i tre kategorier: artikler i tidsskrifter, artikler i antologier og monografier. For det andet deles publikationerne op i to kvalitetsniveauer, hvor publikationskanaler på niveau 1 anføres som normale, og hvor niveau 2-kanaler ses som de mest prestigefyldte og selektive. Dette er den praktiske udmøntning af ønsket om at stimulere forskerne til at publicere i særlige kanaler og for at imødegå ikke-intenderede effekter, som den der sås i Australien, hvor forskerne publicerede i tidsskrifter med lavere impact factor. Samlet kan der kun være 20 % af publikationskanalerne i niveau 2, hvilket er tænkt som et incitament til at faggrupperne, der udvælger og reviderer publikationskanalerne på 16

17 årlig basis, om at forholde sig til eventuelle ændringer i publikationsadfærden hos forskerne. Endnu et væsentligt led er den fraktionerede tælling. For at imødegå flerforfatterskaber, der udelukkende opstår for at opnå publikationspoint, deles pointene op mellem institutionerne. Alle institutioner har lige vægt, og hvis en forfatter er tilknyttet to institutioner, vil pointene blive delt lige mellem dem. Formidling anses traditionelt set også som en af forskningens grene. I det norske system har man arbejdet på at indføje det aspekt for at stimulere publikationer udarbejdet til studenter og resten af befolkningen. Det var dog ikke indført i En anden publikationsform, der heller ikke tæller, er doktorafhandlinger, hvis de kun er publiceret via det lokale universitet (Bruhns, p. 161). Den danske forskningsevalueringsmodel er formet efter den norske alligevel er der nogle markante forskelle. Den bibliometriske forskningsindikator - Danmark Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator (Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2009a) er det centrale dokument, der med baggrund i regeringens Globaliseringsstrategi, definerer den danske udgave af forskningsevaluering. Ifølge notatet skal dansk forskning kvalitetsmæssigt måle sig med den bedste i verden. Dette er baggrunden for, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator. Indikatoren skal fremme publicering i de mest anerkendte publiceringskanaler og måle danske forskningspublikationer på tværs af de forskellige forskningsinstitutioner. Indikatoren skal indgå i finansieringsmodellen for fordeling af basismidler til universiteterne for Finansloven Den skal indfases over 3 år med en vægt på 10 % første år, 15 % andet år og 25 % tredje år. DBF bygger på 10 principper. Det første princip er måske det mest grundlæggende kontroversielle. Heri konstateres det, at indikatoren bygger på forskningspubliceringsaktiviteter, og at disse på nuværende tidspunkt er et bredt accepteret mål for forskningskvalitet. Netop påstanden om at det er kvalitet, der måles, er der flere, der sætter spørgsmålstegn ved. Kvaliteten garanteres ifølge notatet ved at autoritetslisten over anerkendte publiceringskanaler er udvalgt af fagfolk, og ved at der differentieres mellem forskellige typer publikationer. Men hvor citationsbaserede indikatorer for nogle står som en mere præcis måling af kvalitet, så mener kritikere, at publikationsmålinger kun er et udtryk for bidrag til det videnskabelige samfund, som intet siger om indflydelsen af de talte publikationer. Nicolaisen og Schneider (2009) præciserer, at publikationstællinger af bibliometrikere ikke anses for mål for kvalitet, men kun som mål for produktivitet. Kvalitet kommer ind i billedet, når man forsøger at stimulere til at publicere hos prestigefyldte udgivere, hvor det må antages, at kravene til kvalitet for den enkelte publikation er høj, hvilket er udtrykt i det fjerde princip. 17

18 Men hvis man som forsker skal gå efter kvalitet i sin forskning, så vil det ifølge Auken & Emmeche (2010, p. 9) reelt set føre til en dårligere pointscore. Når først det kvalitetsniveau der skal til for at få publiceret på niveau 2 er nået, så er der ingen grund til at forbedre forskningen. I forhold til indikatoren er det bedre at fortsætte til næste det næste arbejde og dermed de næste point. Derfor kan der ikke siges at være en meningsfuld relation mellem registrering i DBF og kvaliteten af forskningen. Andet princip anfører, at publikationskanalerne er krumtappen i publikationsaktiviteterne, hvilket medfører, at indikatoren skal tage afsæt i en autoritetsliste over publikationskanaler og publikationsformer. Disse er monografier, videnskabelige artikler i tidsskrifter og i antologier, patenter, ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger. Andre publiceringsformer som editorials, kommentarer, debatindlæg og anmeldelser udelukkes af indikatoren. Publiceringskanalerne skal opfylde kravet om fagfællebedømmelse, og dermed bliver det forlaget eller udgiveren, frem for publiceringsformen, der kommer på autoritetslisten. Som i den norske model udelukkes lokale publiceringskanaler, hvor mere end 2/3 af forfatterne kommer fra samme institution. Dog, som det præciseres i femte princip, dispenseres fra denne regel i forhold til ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger, da de har solide og faste procedurer for fagfællebedømmelse. I 2011 er det blevet besluttet, at ph.d.- afhandlinger ikke længere skal tælle med i DBF, men opgøres ud fra universiteternes årsrapporter. Jeg tolker dette som, at der ikke bliver taget midler fra universiteterne, men at de bliver tildelt efter andre metoder. Tredje princip præciserer, at forudsætningen for registrering af indikatoren bygger på fagfællebedømmelse. Fagfællebedømmelsen skal altid ske før publicering, hvorfor en boganmeldelse ikke defineres som fagfællebedømmelse. Dertil skal mindst én bedømmer være ekstern i forhold til publiceringskanalen og have forskningskompetence på ph.d.-niveau. Fjerde princip indeholder, som første princip, en grundlæggende præmis: indikatoren skal fremme adfærd, der skaber incitament til publicering i prestigefyldte tidsskrifter og på prestigefyldte forlag. Dermed pointeres det, at forøget publiceringskvantitet ikke kun er et formål i sig selv kvaliteten fremhæves igen. Dette fører til deling af autoritetslisten i 2 niveauer. Hvor niveau 2 indeholder 20 % af fagets publiceringer på verdensplan, og niveau 1 de resterende 80 %. I notatet anføres det, at denne model er valgt for at gøre den let og gennemskueligt. Derudover vil det stadigvæk være interessant at publicere på niveau 1, mens det er et stærkt incitament til at publicere på niveau 2. Distinktionen mellem de to niveauer skal defineres af brede kredse inden for faget, og publiceringskanalerne skal have en international vinkel. Dette er et incitament til at publicere sammen med forskere fra andre lande og dermed øge vægten på internationalisering. Vedrørende fag som historie og jura, der er meget nationalt orienterede, kan der blive tale om lempelser af reglerne. Opgørelsen af publikationskanalerne baseres på ISI Web of Science og den danske artikeldatabase plus skønsmæssig vurdering af de resterende publikationskanaler. Da det ikke er ligetil at sammenligne publikationsformer, såvel inden for de enkelte discipliner som på tværs af disciplinerne, indeholder indikatoren en vægtning, der skal 18

19 gøre det muligt at sammenligne på tværs af fag og publikationsformer. I dette femte princip er der følgelig udformet et skema, der minder meget om den norske model, med henholdsvis opdeling i niveau 1 og 2 og i opdeling i publiceringsformer. Ph.d.- afhandlinger, doktorafhandlinger og patenter opdeles ikke i to niveauer. Hvad angår monografier, tildeles der 5 point for publicering på niveau 1 og 8 point for publicering på niveau 2. Dette er grundet i, at der er et begrænset antal forlag, og de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at udgive en monografi, gør det sværere at vælge frit mellem forlagene. Derfor vil man ikke skabe for stor forskel mellem de to niveauer. Interessant er vægtningen mellem monografier og artikler og mellem artikler på de to niveauer. En artikel på niveau 1 giver 1 point og en monografi på samme niveau giver 5 point. Altså vurderes arbejdsbyrden til at 5 artikler svarer til 1 monografi. I forhold til dette opnår forskeren 9 point ved at skrive 3 artikler på niveau 2 og 8 point ved at skrive en monografi på samme niveau. Begrundelsen for disse vægtninger er, at det skal være muligt at sammenligne de fag, hvor monografipublicering er mest udbredt, og de fag hvor tidsskriftpublicering er mest udbredt. Men det virker umiddelbart ikke som en vægtning, der tager hensyn til monografier, da der alt efter længde formodentlig ligger et arbejde bag, der svarer til mere end 3 artikler. På samme måde virker vægtningen mellem en niveau 1 artikel, der modtager 1 point, og en niveau 2 artikel, der modtager 3 point, voldsom. Notatet gør det klart, at dette er et incitament til publicering i de mest krævende publiceringskanaler med international forfatterkreds. Men det kan virke besynderligt at artikler ingen værdi har, hvis de er publiceret i en publikationskanal, der ikke er på autoritetslisterne. Eller at den samme artikel kan opnå 3 point ved publicering i et tidsskrift, men kun 2 point i en antologi uden ISSN-nummer (Auken & Emmeche, p. 6). På denne måde kan man lave små udregninger på tværs af skemaet, der viser systemets svagheder. På den anden side er det måske ikke muligt at udforme et perfekt udregningssystem. Det sjette princip anfører, at DBF også indeholder fraktionering som den norske model. De samme retningslinjer gælder som i Norge, dog er der indført en bestemmelse, der belønner samarbejde på tværs af fag både nationalt og internationalt. Konkret set udmønter det sig i, at en publikation multipliceres med 1,25 inden fraktioneringen, når en publikation har forfattere fra forskellige universiteter. Dette er et incitament til at styrke tværfagligheden og det internationale samarbejde. Syvende princip påpeger behovet for at udvikle en database, der samler alle data om den danske forskningsproduktion. Dette skal blandt andet ske for at styrke valideringen af data og for at have en database til brug for DBF. Ifølge Schneider & Aagard (2012, p. 29) så er en svaghed ved den danske model i forhold til den norske, at der ikke har været samme prioritering og fokus på at konstruere et pålideligt dokumentationssystem af forskningen. Derfor har vi ikke et reelt velfungerende system i Danmark endnu, hvilket ikke styrker indikatorens legitimitet. Et andet svaghedspunkt i forhold til Norge er, at der ikke foregår omfordeling af midler mellem hovedområderne. Dermed bliver modellen udynamisk og en del af begrundelsen for at indføre indikatoren forsvinder. 19

20 Ottende princip bygger videre på det syvende, idet der kun kan skabes tillid til DBF igennem valide data. Derudover skal der være åbenhed om processen, og arbejdet med at udforme autoritetslisterne er derfor lagt ud til 68 faggrupper bestående af ca. 500 forskere, hvilket også skal skabe legitimitet for indikatoren. Der har dog været så store samarbejdsproblemer mellem FI og faggrupperne, at 32 af faggrupperne i 2009 tilsluttede sig et notat (Faggruppe 68), hvori de skriver, at de ikke kan stå inde for indikatoren: Faggruppen understreger, at den reviderede niveaudeling faggruppen nu har foreslået ikke under de givne betingelser kan betragtes som en optimal løsning. Vi mener ikke at disse betingelser er tilfredsstillende eller hensigtsmæssige, og vi står ikke inde for indikatoren samlet set. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre. (Faggruppe 68, p.3) Notatet er kommet i stand via Claus Emmeche, der videre i notatet uddyber, at faggrupperne professionelt har løst opgaven med at udforme autoritetslisterne og dermed ikke undsiger dem - men at det er selve hensigten bag indikatoren og udformningen af denne, der er problemet. Med dette notat imødekommer faggrupperne Styrelsens ekspliciterede behov for åbenhed i processen, som formuleret i det ottende princip. Men advarslen mod at indføre indikatoren i den udformning, som FI lægger op til, har ikke haft indflydelse på den grundlæggende model, hvorfor kritikken også er fortsat i andre fora. Niende princip er enkelt og svært at være uenig i. Heri anføres det, at indikatoren skal være tilgængelig og til at forstå for alle, der beskæftiger sig med indikatoren. Forståelsen indfinder sig nok i forhold til det skrevne ord, men som kritikken viser, så er der ikke fra alle sider forståelse for udformningen af indikatoren. Tiende og sidste princip anfører, at indikatoren skal udvikles løbende i takt med udviklingen i forskningsverdenen. Faggrupperne skal stadig eksistere og opdatere indikatoren. Hvor meget der er lagt op til at faggrupperne kan ændre, ud over autoritetslisten, og hvor omfattende ændringer, der kan ske med den basale udformning af indikatoren, står ikke klart. I Danmark har der ifølge Aagaard & Schneider (p. 28) ikke været den samme klarhed i forhold til at formulere nogle hovedmålsætninger for den bibliometriske forskningsindikator, som der var i Norge. Med fokus på videnspredning og innovation med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi, blev der ikke lagt vægt på forskningsregistrering og international publicering. Resultatet har været, at modellen fremstår ubegrundet, hvilket har ført til skarp kritik. Auken & Emmeche (p. 3ff) stiller ind på det politiske ønske om at bedre det danske publiceringsniveau. Norge lå lavt publiceringsmæssigt i forhold til international standard, og der var derfor et ønske om at bedre dette. I Danmark har det forholdt sig anderledes med en høj international kvalitet af forskningen, alligevel er der et ønske øge forskningens kvalitet hvilket Auken & Emmeche tolker som insinuationer om, at forskningen alligevel ikke har været god nok, og at arbejdsindsatsen ikke har været stor nok hos forskerne. Da 20

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator.

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator

Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator Oversigt 1.Baggrund 2.Hvorfor bogserier? 3.Hvad er bogserier? Kriterier fra Fagligt Udvalg 4.Autoritetsliste og niveauinddeling 5.Den videre proces Baggrund

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?... Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Forskningsevaluering December 2013

Forskningsevaluering December 2013 Forskningsevaluering December 213 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 213 er den femte forskningsevaluering og baserer sig på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Forskningsevaluering December 2012

Forskningsevaluering December 2012 Forskningsevaluering December 2012 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 2012 er den fjerde forskningsevaluering, og den baserer

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE

FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE kriften a Light ER DER EN SAMMENHÆNG? Præsentation til DARMA s årsmøde 9. Juni 2015 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger) Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Distribution: Rektorkollegiet Vester Voldgade 121 A, 4. sal 1552 København V Telefon: 33925405 Telefax: 33925075 E-mail: rks@rks.dk Website:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere