Den bibliometriske forskningsindikator. vs. Den videnskabelige kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den bibliometriske forskningsindikator. vs. Den videnskabelige kommunikation"

Transkript

1 Den bibliometriske forskningsindikator vs. Den videnskabelige kommunikation Bachelorprojekt Mikael Krog, årgang 2008 Vejleder: Jeppe Nicolaisen 24/ Antal ord:

2 Abstract The introduction of an indicator for evaluation of science in Denmark has triggered quite a lot criticism. This assignment sums up the main criticisms and relates it to the historical science politics - which includes the New Public Management movement the CUDOS-norms and bibliometric theories related to science evaluation. The conclusions of the study are that quite a lot of changes probably will occur to the scientific community when a bibliometric indicator is introduced. The indicator is supposed to measure quality, but the consequences of introducing it might lead to a drop in quality, as the incentives attached to it leads the scientists in directions, which makes the science suffer, in order to obtain publication points. Other forms of science evaluation, such as citation analysis, Journal Impact Factor and peer-review does not prove to be any better methods. 2

3 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 4 TEORI OG METODE... 5 FORSKNINGSFRIHED? OG ANDRE KRITISKE RØSTER... 6 FORSKNINGSPOLITIK... 7 VEJEN AD HVILKEN... 7 New Public Management... 9 Kritik og diskussion af forskningspolitikken... 9 VIDENSKABELIG KOMMUNIKATION CUDOS FORSKNINGSEVALUERING AUSTRALIEN RESEARCH ASSESSMENT EXERCISE - ENGLAND NORGE DEN BIBLIOMETRISKE FORSKNINGSINDIKATOR - DANMARK ANDRE REDSKABER TIL FORSKNINGSEVALUERING Citationsanalyse Journal Impact Factor KRITIK OG DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE

4 Indledning I det øjeblik man måler noget, så ændrer man det. En måling af et socialt system er ikke en ydre begivenhed, men derimod en handling, der går ind og ændrer dynamikken i selve systemet. I Danmark har regeringen, med udgangspunkt i globaliseringsstrategien, besluttet at indføre den bibliometriske forskningsindikator. Den skal benyttes til at sammenligne den danske forskning med den udenlandske, og den skal bruges til at sammenligne forskningen på tværs af de danske forskningsinstitutioner med henblik på fordeling af basismidler. Formålet er endvidere at fremme publicering i de bedste tidsskrifter og dermed styrke kvaliteten af forskningen (Forsknings- og innovationsstyrelsen, p. 1). Når der indføres mål for, hvad der er god forskning, og der følger incitamenter med i form af bevillinger, kan der måske foregå en forskydning i udgangspunktet for forskningen, måden at bedrive forskning på, og i den måde forskningen præsenteres på. Med andre ord vil den videnskabelige kommunikation ændre sig. Der eksisterer en række forskellige modeller til at måle og evaluere forskning. Disse har forskellige fordele og ulemper. Den danske model lægger sig op ad den norske på visse punkter, den engelske er forskellige fra dem og dertil findes flere evalueringsmetoder. Det er væsentligt at se på de forskellige modeller, hvad der adskiller dem, og hvilken effekt de har på den videnskabelige kommunikation. I Danmark har der lydt en intens diskussion, siden det i 2007 blev bragt på bane, at vi skulle til at måle forskningen. Argumenterne i debatten er af forskellig og mangeartet karakter, og jeg vil samle hovedpunkterne og relatere dem til den historiske forskningspolitiks udvikling især New Public Management bibliometriske teorier i forhold til forskningsevaluering og CUDOS-normerne. Denne opgaves overordnede formål er derfor at undersøge, om den videnskabelige kommunikation kan tænkes at ændre sig, når der indføres et økonomisk rationaliseringsmåleredskab som den bibliometriske forskningsindikator. Det fører til følgende: Problemformulering Hvordan vil den bibliometriske forskningsindikator påvirke den videnskabelige kommunikation i Danmark? For at svare på problemstillingen, vil jeg arbejde ud fra følgende underspørgsmål: Hvilke forskellige modeller for forskningsevaluering eksisterer der, og hvordan fungerer de? Hvad er den forskningspolitiske baggrund for indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator? 4

5 Hvilke normer ligger til grund for den videnskabelige kommunikation? Hvilke bibliometriske teorier ligger der bag forskellige tilgange til forskningsevaluering. Teori og metode For at svare på problemformuleringen, vil jeg tage afsæt i en hypotese om, at indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator (herefter DBF) vil medføre en ændring af den videnskabelige kommunikation både på mikroniveau den enkelte forsker - og makroniveau forskningsinstitutionerne. For at kunne se en eventuel forandring af den videnskabelige kommunikation, vil jeg definere de normer, der ligger til grund for den videnskabelige kommunikation ud fra Mertons normsæt CUDOS. For at forstå universiteternes plads i den videnskabelige kommunikation set ud fra et samfundsperspektiv, vil jeg give et historisk forskningspolitisk rids med særlig fokus på de tre sidste årtier, hvor der, med indførelsen af New Public Management teorier fra politisk hold, kan spores et brud med tidligere tider, som forankres i Universitetsloven af Jeg vil videre analysere de forskellige modeller for forskningsevaluering ved at sammenligne den danske model med den norske, som den er inspireret af, og med den engelske, som benytter sig af fagfællebedømmelse. Som forløber for disse modeller berører jeg også den tidligere australske model, der helt enkelt var baseret på publikationstællinger. Dertil ser jeg på citationsanalyse og Journal Impact Factor som forskningsevalueringsmetode. Jeg vil undervejs i opgaven sætte de enkelte emner i forhold til en analyse af den omfattende debat, der op til og med indførelsen af DBF, er foregået i medierne. En central kritiker i denne debat er biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche. Han er samtidig leder af en af de 68 faggrupper, der udfærdiger autoritetslisten til den bibliometriske forskningsindikator. På bloggen Forskningsfrihed?, der bestyres af Emmeche, foreligger en væsentlig debat og links til andre debatindlæg i fagblade, aviser, blogs og videnskabelige tidsskrifter. Jeg har efter at have skimmet de mange indlæg (eksempelvis har 136 indlæg tagget Forskningsfrihed og 79 indlæg tagget kvalitetsmål) udvalgt et antal af indlæggene for at koncentrere de væsentligste kritikpunkter af den bibliometriske forskningsindikator. Disse er suppleret med dr. Phil. og lektor i dansk litteratur Sune Auken og Claus Emmeches grundige artikel Mismåling af forskningskvalitet, der er en sammenfatning af deres kritik af indførelsen af bibliometriske målinger af forskningen. Til dette føjer jeg Sune Aukens bog Hjernedød Til forsvar for det borgerlige universitet, der er en kritik af politisk topstyring af universiteterne til skade for forskningen. Desuden har jeg foretaget en søgning på Infomedia på ordet forskningsindikator for at finde supplerende artikler, ud over de henvisninger, som kommer fra den kritiske blog Forskningsfrihed? Her har især seniorforsker ved Aarhus Universitet Jesper Schneider blandt andet sammen med post.doc. Kaare Aagard og lektor Jeppe Nicolaisen - leveret flere kritiske artikler om den bibliometriske forskningsindikator. 5

6 Perioden for debatten, som jeg undersøger, er fra 2007 og frem til nu, da det var på det tidspunkt, at det blev annonceret, at man ville begynde at forskningsevaluere med henblik på fordeling af forskningsmidler. Tidligere indlæg forekommer dog. Er forskningsfriheden truet, og vil forskningen ændre sig, som påstået af kritikerne? Jeg sætter teorier om videnskabelig kommunikation og bibliometri op i forhold til påstandene. DBF har eksisteret for kort tid, til at det er muligt at måle effekterne af den, men det er muligt at forsøge at forudse eventuelle virkninger. Forskningsfrihed? og andre kritiske røster En af hovedkritikerne af DBF og desuden en af hovedkræfterne bag en underskriftsindsamling mod Universitetsloven af er Claus Emmeche. Han er biolog og videnskabsteoretiker, lektor og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Desuden er han medlem af forskergruppen for videnskabsteori ved Institut for Naturfagenes Didaktik, leder af faggruppe 68, der dækker videnskabsstudier og forskningsanalyse i tilknytning til DBF, og han redigerer bloggen Forskningsfrihed? om universitets- og forskningspolitik. Emmeche kan anses for at være frontløber i kritikken af DBF, og bloggen er et anseeligt samlingssted for samling af links og kommentarer til den universitets- og forskningsdebat, der foregår i medierne i Danmark. Bloggen har eksisteret siden 2007, og et af de emner, der ofte diskuteres, er netop DBF. Bloggens formål er: At undersøge og debattere vilkårene for den fri forsknings betingelser på de danske universiteter, og kritisere eventuelle forringelser. De danske universiteter var demokratiske, havde afskaffet det gamle professorvælde og kunne frit bedrive forskning i hele samfundets interesser. Man har nu indført et topstyret universitet, med fokus på erhvervslivets interesser, og som begrænser de enkelte forskeres ytringsfrihed. Bidrag til en modvægt til den dominerende management-diskurs, og vær med til at eksperimentere med blogmediet som et forum for modsvar. (Forskningsfrihed?) Blandt andre skribenter og kritikere på bloggen er Sune Auken, Heine Andersen, Svend Bruhns og Jesper Schneider, og selvom bloggen vedkender sig et kritisk politisk formål, så er der i bedste videnskabelige ånd plads til kritik af kritikken. Derfor benytter jeg mig også af videnskabelige artikler af Schneider, Bruhns og Andersen, da jeg ikke anser dem for at være inhabile til trods for deres engagement på denne blog. 6

7 Forskningspolitik Vejen ad hvilken Videnskaben, som vi kender den i dag, kan spores tilbage til højmiddelalderen, hvor de første universiteter grundlagdes. Det religiøse havde dog stor magt over forskningen, og videnskaben fandt først sin form i renæssancen. Middelalderuniversiteterne havde et element af borgerlig selvstændighed, der var grundet i købstædernes status, hvor studenter og lærere var underlagt universitetets retsregler i modsætning til byens. Videre ad den borgerlige tangent, er de moralske normer, der præger forskningen nu, funderet i 1700-tallets oplysning, hvor stand, religion, køn og nationalitet ikke fik indpas i vurderingen af forskningen. Det var igennem offentligheden, at diskussionerne om forskningen foregik også den statslige styring var til debat. Selve uddannelsen og videnskabsfolkenes status bærer præg af enevældens laugsstruktur, og med de lange specialiserede uddannelser, fik videnskaben præg af at være et selvstændigt system, hvor kun de indviede havde indsigt nok til at kunne udtale sig om forskningens vilkår. Dette gør, at visse forskere i dag holder den borgerlige selvstændighed, som ikke skal opfattes partipolitisk, i hævd (Kjørup, p. 26ff). Sune Auken, der er en af de fremmeste kritikere af DBF, har skrevet en debatbog om universiteternes frihed eller mangel på samme, som netop har titlen Hjernedød Til forsvar for det borgerlige universitet. Her påpeger han (Auken, p. 12f), at ifølge den borgerlige universitetsforståelse, så er samfundet til for menneskets bedste, hvor der er loyalitet mellem samfund og borgere, og hvor universitetet er en del af samfundets balance. Universitetets funktion bliver, at tilføre samfundet den bedst mulige viden på alle vigtige områder. Hvad, der så er den bedst mulige viden, er et hovedpunkt i diskussionen mellem fortalerne for stram politisk styring af forskningen og fortalerne for den frie forskning. Spørgsmålet er, om forskningen nogensinde har været så fri, at staten ikke har blandet sig. Københavns Universitet blev oprettet i 1479, og der har været brug for en sådan institution, ellers var den ikke blevet oprettet. På dette tidspunkt var universitetet ifølge Kjørup (Kjørup, p. 28ff) en anstalt, der frembragte de embedsfolk, som staten havde brug for. Der var ikke tale om forskning, men om videregivelse af overleveret viden. I 1700-tallet udvikledes landbrug, industri og handel, og der blev derfor brug for specialiserede uddannelser. Videnskaberne var nyttige, og i 1800-tallet begyndte private firmaer også at bedrive forskning. Under verdenskrigene blev de naturvidenskabelige fag inddraget for at udvikle militærteknologien. Samtidig med denne udvikling udformede Wilhelm Humboldt i 1810 et ideologisk grundlag for det nye universitet i Berlin. Som følge af dette blev akademisk frihed et normativt begreb for universiteter verden over. Denne frihed har sine begrænsninger, og i en rapport fra OECD om forskningspolitik fra 1960 anføres et modstykke til friheden ansvarlighed. Ifølge Olesen Larsen (Olesen Larsen, p. 284ff) er der tre led i forskningsfriheden. Det første omhandler friheden til at drage de slutninger, som forskningen kommer frem til. Det andet led omhandler friheden til at offentliggøre resultaterne af forskningen. Det tredje led handler om friheden til selv at vælge sine forskningsopgaver. Det er det væsentlige i denne diskussion. Så længe universitetet 7

8 selv råder over midler nok, er det i princippet ikke noget problem, men hvor det ifølge Olesen Larsen indtil 1968 til en vis grad var gældende, så skal der i dag søges midler udefra. Ved at søge penge i Det Frie Forskningsråd, i Det Strategiske Forskningsråd eller ved at indgå samarbejde med private aktører, er der andre, der får indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. Ud fra et politisk synspunkt er forskning blot én blandt mange faktorer i det nationale regnskab. Forskningen holdes ikke i hævd med samme rendyrkede motiver, som mange forskere har i forhold til den. Videnskabelig erkendelse er pr. definition god og bliver støttet af samme årsager som kunsten. Når først noget er blevet accepteret som værdifuldt, så bliver der sjældent stillet spørgsmålstegn for alvor ved, hvorfor det er værdifuldt. Dette gælder især for grundforskningen, da det her kan være svært at legitimere den direkte nytte af anstrengelserne. Måske vil det få betydning, måske ikke. Der er også data, der viser, at satsning på forskning hænger sammen med høj BNP, hvilket kan fortolkes som, at forskning fører til økonomisk vækst. Den kausale rækkefølge er dog ikke klar, da det også kan tolkes som, at rige lande bruger flere penge på forskning (Kragh, 81ff). Grundforskningens hævdvunde legitimitet i sig selv er dog kommet under pres, og tanken om, at forskning fører til økonomisk vækst, er blevet dominerende i en grad, så et slogan som tidligere videnskabsminister Helge Sanders Fra forskning til faktura er blevet velkendt i befolkningen. Denne tankegang kan dog vise sig at være kortsigtet og medføre konsekvenser for netop grundforskningen, da den skal have tid til at blive udviklet og måske i sidste ende ikke føre til noget. Tor Nørretranders skrev i 1987 (Nørretranders, p. 28ff) om opbruddet i den videnskabelige vækst, der indtil slutningen af 1960 erne ellers havde fulgt en eksponentiel kurve. Han tager udgangspunkt i de Solla Price s bog Little Science, Big Science, der i 1963 forudsagde, at videnskaben, der indtil da havde fulgt videnskabens indre vækstrate, var på vej ind i en tid, hvor videnskabens vækst ville blive til i en diskussion med folkestyret. Den eksponentielle vækst i forskning og dermed også i antallet af tidsskrifter og i antallet af ansatte var større end væksten i befolkningen som helhed, antallet af universiteter og af bruttonationalproduktet. Dette måtte naturligvis medføre, at udgifterne til forskningen på et tidspunkt ville nå et niveau, hvor det blev nødvendigt at begrænse de tilførte midler. Væksten ville derved nå en grænse og flade ud i en logistisk kurve. Nørretranders citerer videre videnskabssociologen Barry Barnes for at påpege, at når væksten af tilførte midler begrænses væsentligt, vil det i det videnskabelige samfund opfattes som direkte nedskæringer. Nørretranders beskriver 1980 erne som den omtalte overgangsperiode, hvor samfundene går fra såkaldt vildtvoksende videnskab til den forvirrende væksts videnskab. Samtidig er det også tiden, hvor der er vækst i statsstyrede programmer, snarere end i grundforskning. Det er det grundlæggende og måske idealistiske - syn på forskning og hele den videnskabelige kommunikation som et autonomt system, der bliver forstyrret med økonomiske krav udefra, der også gennemsyrer en del af kritikken af DBF. I slutningen af 1970 erne var der fra ministeriets side stor mistillid til universiteternes ledelse, blandt andet grundet i en frygt for at de marxistiske tendenser skulle forandre 8

9 universiteterne i en revolutionær retning (Auken, p. 11f). Dette var også med til, at universiteternes autonomi blev begrænset, og styringen centraliseret. New Public Management kaldes denne retning, som kom til at dominere forskningspolitikken fra 1980 erne og til i dag. New Public Management I en del af debatindlæggene på bloggen Forskningsfrihed? kritiseres indførelsen af DBF som værende del af en større New Public Management-bølge. Derfor vil jeg se på, hvad New Public Management (herefter NPM) er. Følgende beskrivelse af NPM er baseret på Nanna Kann-Christensens Ph.d.-afhandling om NPM i biblioteksvæsenet (Kann-Christensen, p. 51ff). I starten af 1980 erne var den offentlige sektor i Danmark så stor og bureaukratisk, at det var nødvendigt at gøre noget, hvis velfærdsstaten skulle fortsætte med at eksistere. Det var ikke kun i Danmark, at der var problemer med økonomien, og med borgerlige regeringer i blandt andre England, USA og Danmark, var der i den vestlige verden lagt op til et liberalt opgør med den offentlige sektor. NPM er ikke i sig selv en teori, men nærmere en klynge af reformidéer, som svar på den offentlige sektors dårligdomme. Grundidéen er, at den offentlige sektor kan tage ved lære af den private sektor. Ved at markedsgøre den offentlige sektor, vil den blive effektiviseret og forbedret. Nogle af de elementer, der indgår i reformen, er måling, sammenligning og evaluering. Ressourceanvendelserne skal styres og gøres mere transparente, så der sikres optimal kvalitet og fuld udnyttelse af ressourcerne. Ledelsesmæssigt bygger NPM på, at overholdelse af politiske mål sikres gennem kontrakter i modsætning til tillid. Der er fokus på, at personlige incitamenter skal øge og forbedre den enkeltes arbejdsindsats, og generelt set koncentrerer opmærksomheden sig omkring resultater i modsætning til processer. Overordnet bygger NPM på rationalet om, at markedet er mere effektivt end bureaukratiet til at skabe kvalitet og effektivitet, at produktet skal være efterspørgselsstyret, og at det skal kunne dokumenteres, at der er tilfredse brugere i den sidste ende. Kritik og diskussion af forskningspolitikken At universitetsloven af 2003 blev indført af en borgerlig regering ledet af Anders Fogh Rasmussen, der lagde vægt på noget-for-noget og kontrakter mellem regering og borgere, ligger i god tråd med NPM s liberale rødder. Auken (Auken, p. 33ff) anfører i sin debatbog, at universitetsloven var en revolution, der overgik selv studenteroprøret i Reformen har medført, at den flade struktur, der herskede tidligere, er blevet udskiftet med en hierarkisk organisation, der med en handlekraftig ledelse i spidsen kan målrette universiteterne mod større samfundsrelevans og erhvervsnytte. Der er indsat bestyrelser med eksternt flertal, hvor de eksterne medlemmer vælges af bestyrelserne selv, men uden aktionærer som modvægt, som der ville have været i en privat virksomhed. De akademiske råd, der er nedsat som medarbejdernes stemme, er ifølge Auken kun symbolske, hvilket medfører at ledelsen har den absolutte magt. Det 9

10 stækker forskningsfriheden, mener Auken og andre med ham. Auken og Emmeche (2010, p. 3f) påpeger endvidere, at selvom DBF evaluerer på institutionsniveau, så kan det have så drastiske konsekvenser for den enkelte forsker, at i situationer, hvor der skal fyres eller genforhandles ansættelse, vil de der ikke optjener point nok til institutionen, være mest udsatte. Humboldts universitetsidealer, der blandt andet omhandler forskningsfrihed for den enkelte forsker, retten til at kritisere kolleger og ens egen institution, og et universitet uafhængig af statsmagten (Informationsordbogen), kommer under pres med Universitetsloven af Konsekvensen kan være, at der med fokus på samfundsnytte i forskningen bliver taget beslutninger fra ledelsen, der indskrænker forskerens frihed til selv at vælge forskningsområder. Der vil altid være begrænsede ressourcer, og derfor også en vis styring af, hvad der kan forskes i, og derfor er idealerne netop idealer. Men i et indlæg på bloggen Forskningsfrihed? (Nørholm), påpeger Ph.d. og universitetslektor Morten Nørholm, at den instrumentelle positivisme, der også ligger til grund for NPM, er med til at ensrette forskningen. Forskningsrådene tildeler midler efter strenge ansøgningskrav, hvor kriterierne baserer sig på, om metoden er på plads. Dette garanterer i sig selv undersøgelsens kvalitet, men Nørholm savner at der formuleres andre kriterier for forskningsmæssig kvalitet. Lektor ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, Hans Hauge påpeger at når humaniora og teologi også opfattes som science, der skal måles og vejes, så er der noget galt (Hauge). Humaniora er formidling af kultur og dannelse, som ikke fremmer betalingsbalancen. Han fremhæver NPM-sproget, hvor innovation og effektivt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet er i fokus, som tomt i forhold til de fag, der ikke kan betegnes som science. Så måling af forskningspublikationer indskrænker friheden og modarbejder oplysningsaspektet. DBF har i sig selv indlagt incitamenter til at styre forskningen ved at gøre bevillinger afhængige af den. Andre styringsformer er de kontraktstyringer, som er nedlagt i Universitetsloven og som skaber opmærksomhed om bestemte områder. Den overordnede debat bliver derfor mellem forskere, der anser friheden til selv at bestemme forskningsområder over for et ministerium, der modsat har en opfattelse udsprunget af 1980 ernes skepsis over for, om offentligt ansatte gør deres arbejde ordentligt, og en økonomisk vinkel på forskning, der af kritikerne ses som kortsigtet pga. en manglende indsigt i langsommeligheden i grundforskning og eksempelvis humanioras fokus på forskning, der ikke nødvendigvis kan sættes lig en faktura, men i stedet er en del af den danske kultur- og identitetsdannelse. Alternativet til topstyringen af forskningen er at overlade forskningen helt til forskerne selv, men som Heine Andersen (Emmeche, i kommentarspor) anfører, så er det slag tabt - tilbage står kun for kritikerne af indikatoren at forklare, hvorfor kvalitative indikatorer altid vil være misvisende. Disse synspunkter er generelt ganske negative, og det er svært at finde lyspunkter i disse kritikeres indlæg. I modsætning hertil står den norske bibliometriker Gunnar Sivertsen, der har været involveret i udviklingen af både den danske og den norske indikator. Han anfører en række positive konsekvenser af indførelsen af indikatoren i Norge (Sivertsen, p. 20ff). For det første har det medført større fokus og prioritering af ansattes forskningsvilkår. For det andet opfattes forskning nu mere som et fælles end 10

11 som et individuelt anliggende. For det tredje kan publiceringsmønstre og videnskabelig standard diskuteres på tværs af discipliner. Dertil kan forskningen bedre styres pga. bedre oversigt over forskningen. Men det som Sivertsen ser som positive konsekvenser kan også opfattes negativt, hvis man som forsker ikke er interesseret i mere styring og større fokus på forskningen. Den holdning, som Auken og Emmeche med flere giver udtryk for, kan nærmest destilleres ned til en holdning om, at forskningen og forskerne bedre selv kan stå for opretholdelse af den videnskabelige kvalitet. Det ovenstående har fokuseret på, hvad forskningspolitikken gør ved forskningen på et makroniveau. I det følgende vil jeg fokusere på, hvad indførelsen af DBF har af indflydelse på mikroniveau altså på forskeren og den videnskabelige kommunikation. Videnskabelig kommunikation En måde at beskrive en institution i samfundet på, kan gøres ved at se den som et kommunikativt system. Den videnskabelige institution kan derfor ses som et videnskabeligt kommunikationssystem. Inden for dette system foregår der forskellige former for kommunikation; blandt andet som uformel kommunikation mellem forskerne i kantinen eller på hotelværelset, eller som formidling af forskningsresultater til offentligheden. Det primære fokus her, er på udvekslingen af forskningsresultater forskere imellem og brugen af dem. Publicering i tidsskrifter og monografier er de væsentligste kommunikationsmidler for den kollektive aktivitet, som forskning er. I det følgende afsnit beskriver jeg CUDOS-normsættet, der opfattes som det etiske grundlag for den moderne videnskab. CUDOS Den amerikanske videnskabssociolog Robert Merton analyserede enkeltsystemer i samfundet. Et af disse systemer, som han analyserede nærmere, var det videnskabelige. På baggrund af 2. verdenskrig og forskeres indblanding i denne - blandt andet ved udviklingen af atombomben - udtrykte Merton i 1942 fire grundlæggende normer for videnskabelig aktivitet. Disse fire normer er universalism, communism (communality), disinterestedness and organized scepticism (Merton, p. 267ff, Kjørup, p. 126 ff): Communism (communality): På dansk fællesskab. Videnskabelige erkendelser skal være til gavn for hele samfundet, og større udtrykt: for hele menneskeheden. De skal ikke gemmes væk til egen brug. Åbenheden er desuden en kontrolinstans, da forskningen er frit tilgængelig og dermed kan udsættes for kritik. Universalism: På dansk almenhed. Begrebet sigter til, at videnskabsfolk skal søge erkendelser af almen gyldighed. Det kan også siges at være et krav om saglighed. Både i forhold til at vurdere andres indsats uden skelen til religion, nationalitet, 11

12 personlighed eller andet, og i forhold til at vurdere om forskningen repræsenterer et skridt fremad for videnskaben. Disinterestedness: På dansk upartiskhed. Gyldigheden og relevansen af forskningen afgøres af, hvad der er alment gyldigt, og ikke af hvad den enkelte forsker af private og karrieremæssige grunde måtte ønske at beskæftige sig med. Normerne er generelt meget idealistisk formuleret, så naturligvis må den enkelte forsker gerne være drevet af en indre nødvendighed, men forskningen skal have almen relevans. Organized Scepticism: På dansk systematisk skepsis. Forskeren må ikke drage forhastede konklusioner, ikke nære fordomme og vedkommende må være opmærksom over for uvedkommende faktorers indflydelse på vurderingen af forskningen, som venskaber eller knæfald for andre forskere med høj status. Disse normer anses grundlæggende for at ligge til grund for kommunikationen mellem forskere. Dette kvalitative, selvorganiserede interne bedømmelsessystem, der belønner med anerkendelse og er drevet af den videnskabelige ære gør, at der ikke er behov for supplerende incitamenter. Det er dog ikke et synspunkt, som man fra ministeriets side i Danmark er helt enig i. Jeg inddrager CUDOS-normerne i diskussionen i løbet af opgaven. Forskningsevaluering Bibliometri er matematiske og statistiske metoder til kvantitative målinger af dokumenter (Bruhns, p. 14). Disciplinen benyttes inden for informationsvidenskab og videnskabsstudier, men bruges også til forskningsevaluering. Der er to overordnede metoder inden for bibliometrien, som benyttes i forhold til forskningsevaluering. Den ene er publikationsstudier, og den anden er citationsstudier. Det følgende afsnit er baseret på videnskabsteoretiker Hanne Andersens afsnit Videnskabsindikatorer og videnskabshistorie i bogen Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund (Emmeche & Faye, p. 196ff). Den aktuelle interesse i at måle forskningen har sit udspring i, at der i de vestlige lande i tiden efter 2. verdenskrig blev iværksat optællinger af, hvor mange mennesker, der var beskæftiget inden for videnskab, hvor mange midler, der blev brugt, og hvad der kom ud af det. I 1950 blev National Science Foundation oprettet i USA med det formål at finansiere grundforskning og samtidig også måle den offentligt betalte videnskabelige aktivitet. Allerede på dette tidspunkt eksisterede der en skepsis over for, om det kunne betale sig at finansiere grundforskning. Men selvom det var en af årsagerne til at foretage målingerne, så blev de også benyttet til at sammenligne de sovjetiske og de amerikanske forskningsinvesteringer, hvilket førte til øgede bevillinger til de naturvidenskabelige uddannelser for ikke at falde bagud. I 1972 blev den første rapport i serien Science Indicators, om de amerikanske opgørelser, udgivet. Heri blev det fremhævet, at fokus lå på ressourceparametre som bevillinger og 12

13 mandskab. Selve de videnskabelige arbejder blev der målt sparsomt på, hvilket betød, at der ikke kunne drages konklusioner omkring forskningens kvalitet. Det blev påpeget, at udviklingen af indikatorer ikke kunne stå alene, når videnskab skulle bedømmes, men altid skulle suppleres med forskernes egen bedømmelse. I selve rapporten blev det videnskabelige udkomme målt i antal af patenter og videnskabelige artikler, suppleret med artiklernes citationsgrad. Citationstallene blev her set som forskernes angivelse af artiklernes kvalitet og vigtighed, men med bemærkninger om, at citationstal skulle benyttes med agtpågivenhed. Disse bemærkninger gled ud i senere udgaver af Science Indicators, og i 1976 var det heller ikke længere videnskabsfolkenes, men politikernes bedømmelser, der skulle kombineres med målingerne. I videnskabshistoriske og sociologiske fagkredse var der en udbredt skepsis over for videnskabsindikatorer, og der blev stillet spørgsmålstegn ved det teoretiske grundlag. Eksempelvis blev det fremført, at kvalitet af forskning i visse tilfælde først ville kunne ses bagudskuende, da det kan tage tid før betydningen af forskningen viser sig tydeligt. De fleste videnskabshistorikere benyttede sig af kvantitative opgørelser, men hovedsageligt ud fra forskningsmæssige interesser som eksempelvis undersøgelser af bestemte discipliner i bestemte lande. Videnskabshistorikeren Derek de Solla Price, der allerede i starten af 1950 erne begyndte at interessere sig for kvantitativ måling af videnskab, drog dog gerne forskningspolitiske aspekter ind i sine undersøgelser. Han benyttede sine optællinger til at uddrage lovmæssigheder og, ud fra disse, at lave forudsigelser, der kunne benyttes i den forskningspolitiske debat. Af kollegaer blev han dog kritiseret for sine metoder, der af briten Herbert Butterfield blev kaldt hasarderede og uden videnskabelige beviser. Til trods for denne grundlæggende betænkelighed ved at kunne benytte videnskabsindikatorer til at sige noget fornuftigt om forskningens kvalitet, så er situationen sådan i dag, at mange lande benytter sig af en eller flere metoder til at bestemme kvalitet med fordeling af økonomiske midler for øje. I dag er der tre hovedmodeller for forskningsevaluering. De panelbaserede, som det britiske system RAE, de citationsbaserede, som eksempelvis Sverige benytter sig af, og endelig de publikationsbaserede. I det følgende vil jeg se på den danske model, der er publikationsbaseret og sammenligne den med den norske model, der er det umiddelbare forbillede for den danske. Jeg vil endvidere sammenligne med den publikationsbaserede australske model, som var en af de første. Ved at inddrage den engelske model, der benytter sig af fagfællebedømmelse, vil jeg sammenligne hovedmodellernes styrker og svagheder og sætte dem i perspektiv med citationsanalyse som forskningsindikator. Australien Australien indførte i 1990 erne en model for fordeling af forskningsmidler, der lader til, at have haft en advarende effekt på senere modeller. Denne model bandt belønningerne op på kvantitetsmål uden nogen form for kvalitetsdifferentiering. Ved at lade antallet af artikler publiceret i peer-reviewede tidsskrifter være styrende for tildeling af midler, blev resultatet et væsentligt højere antal publikationer. Men målt ud 13

14 fra antallet af citationer til disse artikler, steg kvaliteten ikke (Weingart, p. 126). Derudover var stigningen af publikationer hovedsageligt i tidsskrifter med lavere impact factor, og i sidste ende førte det øgede output måske til lavere impact som helhed. Ved indførelse af indikatorer, ønskes der fra politisk hold adfærdsændringer hos forskerne. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart hvilke ændringer, man ønsker, og gøre forudsætningerne herfor klare. I det australske tilfælde førte det til en uintenderet adfærdsændring, da forskerne spillede med på reglerne og satte kvantiteten og ikke kvaliteten i vejret (Schneider, p. 366f). Senere modeller har været mere gennemtænkte med et klarere fokus på, hvad kvalitet er, og hvordan det skal måles. Den norske og den engelske model ses som godt eksempel herpå. Research Assessment Exercise - England Statistiker og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Niels Keiding, har deltaget som bedømmer i Research Assessment Exercise (herefter kaldet RAE), som er det britiske forskningsevalueringssystem. Hvor det danske system er kvantitativt baseret, er det britiske mere baseret på indholdsorienteret bedømmelse af forskningens kvalitet. Keiding (Emmeche & Faye, p. 219ff) mener ikke, at der blandt statistikere og andre med erfaring i kvantitative forskningsmetoder hersker særlig respekt for bibliometriske forskningsindikatorer, da kvalitetsbegrebet ikke kan defineres uafhængigt af måleinstrumentet. Keiding ønsker derfor at gribe forskningsevalueringen i Danmark an på en måde, der også inddrager fagfællebedømmelse. RAE har eksisteret siden 1986, og er siden blevet afholdt i 1989, 1992, 1996, 2001 og For blev der fordelt over 1 mia. pund, og disse fordeles på baggrund af RAE. I 2001 var det syv års bevillinger, der blev fastlagt. I 2008 var der 15 hovedpaneler med 67 underpaneler. Keiding sad selv i et hovedpanel med 4 underpaneler, og det følgende behandler retningslinjerne for RAE Tre indikatorer har betydning i RAE. Det er Research Output, Research Environment og Esteem Indicators. Alle videnskabelige medarbejdere skulle indlevere 4 Research Outputs publikationer eller evt. patenter der havde været publiceret i perioden 1. jan til 31. dec Derudover skulle hvert institut indlevere dokumentation for bemanding, forskningsaktivitet, postgraduate studerende og ekstern forskningsfinansiering. Research Environment dækkede over en fremstilling som institutterne skulle aflevere, hvori de skulle forholde sig til antal af studenter og ph.d.er i forhold til den forskningsaktive stab, til forskningsindtægter, til samarbejdsstrukturer, medarbejderpolitik og forskningsstrategier. Esteem Indicators omhandlede forskellige former for hædersbevisninger som invitationer til forelæsninger, bevillinger og ærefulde tillidshverv i den offentlige sektor og i erhvervslivet. Den enkelte medarbejder måtte højst anføre fire Esteem Indicators. De tre indikatorer skulle hver for sig klassificeres i 4 grupper, der var hierarkisk delt op fra 4 = kvalitet af verdensklasse til 1 = kvalitet anerkendt på nationalt niveau. 14

15 Derudover var der en femte gruppe for kvalitet, der falder under standarden. De tre indikatorer skulle derefter vægtes i forhold til hinanden, hvor Research Output skulle vægtes mindst 50 % og de to andre indikatorer mindst 5 % hver. Underpanelerne kunne med de begrænsninger selv vælge vægtningen. Hvert institut blev på denne måde vurderet, og der blev offentliggjort en profil, hvori der blev vist, hvor mange procent instituttet scorede i hver af de 5 kvalitetsgrupper. Fordelingen af midler fordeltes først mellem hovedpanelerne og derefter ud fra hvor mange forskningsaktive personer, der var i kvalitetsgrupperne 2, 3 og 4. Fag med høje omkostninger til eksempelvis laboratorieforsøg multipliceredes derudover med 1,6 eller 1,3. Et problem, som Keiding fremhæver, er kalibreringen mellem fagene. Systemet er ikke egnet til det, da kvalitetsgrupperne kan fortolkes ganske forskelligt inden for forskellige fag. RAE evaluerer institutter og ikke enkeltpersoner. Det er blevet understreget mange gange, og det samme har gjort sig gældende i debatten om den bibliometriske forskningsindikator i Danmark. Problemet er bare, at når der foreligger undersøgelser på individniveau, så vil de også blive brugt i en eller anden udstrækning. I England forsøgte rektorer at rekruttere medlemmer fra panelerne til evalueringer af de institutter, der havde klaret sig dårligst, for at udnytte det personkendskab, som medlemmerne havde opnået. Dertil ændrer RAE ligesom andre evalueringsmodeller adfærden hos forskerne. Moed, der i et studie har undersøgt RAEs indflydelse på forskningen, konkluderer: Nevertheless, the main pattern could be interpreted in terms of scientists responses to the principal evaluation criteria applied in an RAE, or at least to their perceptions or expectations of which criteria would be the most decisive in making a final RAE judgement. (Moed, p. 159) Forskere vurderer, hvad systemet ønsker, og indretter forskningen derefter. Nicolaisen & Schneider (2009) mener også, at ved måling af kvalitet så er fagfællebedømmelsen den primære aktivitet. Men her hersker også en række problemer i form af interessekonflikter, konservatisme, forskellig kvalitetsopfattelse og problemer mellem at skelne mellem god og knap så god forskning. Ved at benytte sig af fagfællebedømmelse kan der forekomme problemer med inhabilitet, da det er landets egne forskere, der skal bedømme hinanden. I England er der så mange fagfolk, at det kan lade sig gøre at sammensætte paneler. Problemet i Danmark vil være, at der ikke er fagfolk nok til at bedømme hinanden, og hvis man skal hyre udenlandske forskere, så vil det blive meget omkostningsfuldt, da de formodentlig ikke vil lade sig nøje med den symbolske betaling, som RAE benytter sig af, og som nok også ville blive modellen i Danmark. Det er efterfølgende i England blevet debatteret, om RAE skulle fortsætte hovedsageligt pga. de høje omkostninger, der er forbundet med evalueringspanelerne. Finansministeriet har fremlagt ønsker om i højere grad at basere fremtidige 15

16 evalueringer på bibliometriske indikatorer måske ikke i ligeså høj grad for humaniora og samfundsvidenskab. Norge I Norge blev der nedsat en kommission i 2002 til at undersøge mulighederne for forskningsevaluering. I 2004 begyndte man at tælle publikationer, og fra 2006 er disse målinger blevet sammenkædet med uddeling af forskningsmidler. Der fordeles årligt 2 % af basismidlerne. Der blev formuleret to hovedmålsætninger fra start af. Den ene var et ønske om at stimulere til øget international publicering i prestigefyldte tidsskrifter, da forskningen indtil da ikke havde præsteret så godt set i forhold til andre lande. For det andet var der et ønske om at skabe et forskningsregistreringssystem, der skulle sikre pålidelige og komplette publikationsdata. Systemet baserer sig på import af data fra tre bibliografiske kilder: det norske tidsskriftsindeks NORART, den ligeledes norske bibliotekssamkatalog SYS, samt ISI. Thompson Reuters Web of Knowledge, som ISI nu hedder, og det omfatter artikler fra ca tidsskrifter, der næsten alle er peerreviewede (Bruhns, p. 159f). Det betyder, at Norge har en af bedste databaser i verden til brug for bibliometriske målinger, da den indeholder verificerede og strukturerede metadata for alle videnskabelige publikationer fra alle forskningsinstitutionerne. Differentierede tildelinger af publikationspoint sørger for, at forskerne og deres institutioner vender deres opmærksomhed mod prestigefyldte publikationskanaler. I modellen indgår også en autoritetsliste. Listen sørger for, at der ikke kommer ikkevidenskabelige publikationer ind i systemet. Listen indeholder en fortegnelse over de publikationskanaler, der kan accepteres som videnskabelige. Der er to kriterier for optagelse. For det første skal kanalen, som forstås som enten tidsskrifter eller forlag, være omfattet af peer-review, og desuden kan en kanal ikke accepteres, hvis mere end 2/3 af forfatterne kommer fra samme institution. Dette er en foranstaltning til at sikre sig imod, at peer-review processen ikke skal blive for indspist. Dette kan dog komme til at ramme universitetsforlag, hvorfor det er nødvendigt at forholde sig åbent over for en moderation (Schneider, p. 370). For at kunne foretage en sammenligning af publikationer på tværs af fag og publikationsformer, er det nødvendigt at differentiere publikationspointene. Der er to dimensioner i differentieringen. For det første deles publikationerne op i tre kategorier: artikler i tidsskrifter, artikler i antologier og monografier. For det andet deles publikationerne op i to kvalitetsniveauer, hvor publikationskanaler på niveau 1 anføres som normale, og hvor niveau 2-kanaler ses som de mest prestigefyldte og selektive. Dette er den praktiske udmøntning af ønsket om at stimulere forskerne til at publicere i særlige kanaler og for at imødegå ikke-intenderede effekter, som den der sås i Australien, hvor forskerne publicerede i tidsskrifter med lavere impact factor. Samlet kan der kun være 20 % af publikationskanalerne i niveau 2, hvilket er tænkt som et incitament til at faggrupperne, der udvælger og reviderer publikationskanalerne på 16

17 årlig basis, om at forholde sig til eventuelle ændringer i publikationsadfærden hos forskerne. Endnu et væsentligt led er den fraktionerede tælling. For at imødegå flerforfatterskaber, der udelukkende opstår for at opnå publikationspoint, deles pointene op mellem institutionerne. Alle institutioner har lige vægt, og hvis en forfatter er tilknyttet to institutioner, vil pointene blive delt lige mellem dem. Formidling anses traditionelt set også som en af forskningens grene. I det norske system har man arbejdet på at indføje det aspekt for at stimulere publikationer udarbejdet til studenter og resten af befolkningen. Det var dog ikke indført i En anden publikationsform, der heller ikke tæller, er doktorafhandlinger, hvis de kun er publiceret via det lokale universitet (Bruhns, p. 161). Den danske forskningsevalueringsmodel er formet efter den norske alligevel er der nogle markante forskelle. Den bibliometriske forskningsindikator - Danmark Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator (Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2009a) er det centrale dokument, der med baggrund i regeringens Globaliseringsstrategi, definerer den danske udgave af forskningsevaluering. Ifølge notatet skal dansk forskning kvalitetsmæssigt måle sig med den bedste i verden. Dette er baggrunden for, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator. Indikatoren skal fremme publicering i de mest anerkendte publiceringskanaler og måle danske forskningspublikationer på tværs af de forskellige forskningsinstitutioner. Indikatoren skal indgå i finansieringsmodellen for fordeling af basismidler til universiteterne for Finansloven Den skal indfases over 3 år med en vægt på 10 % første år, 15 % andet år og 25 % tredje år. DBF bygger på 10 principper. Det første princip er måske det mest grundlæggende kontroversielle. Heri konstateres det, at indikatoren bygger på forskningspubliceringsaktiviteter, og at disse på nuværende tidspunkt er et bredt accepteret mål for forskningskvalitet. Netop påstanden om at det er kvalitet, der måles, er der flere, der sætter spørgsmålstegn ved. Kvaliteten garanteres ifølge notatet ved at autoritetslisten over anerkendte publiceringskanaler er udvalgt af fagfolk, og ved at der differentieres mellem forskellige typer publikationer. Men hvor citationsbaserede indikatorer for nogle står som en mere præcis måling af kvalitet, så mener kritikere, at publikationsmålinger kun er et udtryk for bidrag til det videnskabelige samfund, som intet siger om indflydelsen af de talte publikationer. Nicolaisen og Schneider (2009) præciserer, at publikationstællinger af bibliometrikere ikke anses for mål for kvalitet, men kun som mål for produktivitet. Kvalitet kommer ind i billedet, når man forsøger at stimulere til at publicere hos prestigefyldte udgivere, hvor det må antages, at kravene til kvalitet for den enkelte publikation er høj, hvilket er udtrykt i det fjerde princip. 17

18 Men hvis man som forsker skal gå efter kvalitet i sin forskning, så vil det ifølge Auken & Emmeche (2010, p. 9) reelt set føre til en dårligere pointscore. Når først det kvalitetsniveau der skal til for at få publiceret på niveau 2 er nået, så er der ingen grund til at forbedre forskningen. I forhold til indikatoren er det bedre at fortsætte til næste det næste arbejde og dermed de næste point. Derfor kan der ikke siges at være en meningsfuld relation mellem registrering i DBF og kvaliteten af forskningen. Andet princip anfører, at publikationskanalerne er krumtappen i publikationsaktiviteterne, hvilket medfører, at indikatoren skal tage afsæt i en autoritetsliste over publikationskanaler og publikationsformer. Disse er monografier, videnskabelige artikler i tidsskrifter og i antologier, patenter, ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger. Andre publiceringsformer som editorials, kommentarer, debatindlæg og anmeldelser udelukkes af indikatoren. Publiceringskanalerne skal opfylde kravet om fagfællebedømmelse, og dermed bliver det forlaget eller udgiveren, frem for publiceringsformen, der kommer på autoritetslisten. Som i den norske model udelukkes lokale publiceringskanaler, hvor mere end 2/3 af forfatterne kommer fra samme institution. Dog, som det præciseres i femte princip, dispenseres fra denne regel i forhold til ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger, da de har solide og faste procedurer for fagfællebedømmelse. I 2011 er det blevet besluttet, at ph.d.- afhandlinger ikke længere skal tælle med i DBF, men opgøres ud fra universiteternes årsrapporter. Jeg tolker dette som, at der ikke bliver taget midler fra universiteterne, men at de bliver tildelt efter andre metoder. Tredje princip præciserer, at forudsætningen for registrering af indikatoren bygger på fagfællebedømmelse. Fagfællebedømmelsen skal altid ske før publicering, hvorfor en boganmeldelse ikke defineres som fagfællebedømmelse. Dertil skal mindst én bedømmer være ekstern i forhold til publiceringskanalen og have forskningskompetence på ph.d.-niveau. Fjerde princip indeholder, som første princip, en grundlæggende præmis: indikatoren skal fremme adfærd, der skaber incitament til publicering i prestigefyldte tidsskrifter og på prestigefyldte forlag. Dermed pointeres det, at forøget publiceringskvantitet ikke kun er et formål i sig selv kvaliteten fremhæves igen. Dette fører til deling af autoritetslisten i 2 niveauer. Hvor niveau 2 indeholder 20 % af fagets publiceringer på verdensplan, og niveau 1 de resterende 80 %. I notatet anføres det, at denne model er valgt for at gøre den let og gennemskueligt. Derudover vil det stadigvæk være interessant at publicere på niveau 1, mens det er et stærkt incitament til at publicere på niveau 2. Distinktionen mellem de to niveauer skal defineres af brede kredse inden for faget, og publiceringskanalerne skal have en international vinkel. Dette er et incitament til at publicere sammen med forskere fra andre lande og dermed øge vægten på internationalisering. Vedrørende fag som historie og jura, der er meget nationalt orienterede, kan der blive tale om lempelser af reglerne. Opgørelsen af publikationskanalerne baseres på ISI Web of Science og den danske artikeldatabase plus skønsmæssig vurdering af de resterende publikationskanaler. Da det ikke er ligetil at sammenligne publikationsformer, såvel inden for de enkelte discipliner som på tværs af disciplinerne, indeholder indikatoren en vægtning, der skal 18

19 gøre det muligt at sammenligne på tværs af fag og publikationsformer. I dette femte princip er der følgelig udformet et skema, der minder meget om den norske model, med henholdsvis opdeling i niveau 1 og 2 og i opdeling i publiceringsformer. Ph.d.- afhandlinger, doktorafhandlinger og patenter opdeles ikke i to niveauer. Hvad angår monografier, tildeles der 5 point for publicering på niveau 1 og 8 point for publicering på niveau 2. Dette er grundet i, at der er et begrænset antal forlag, og de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at udgive en monografi, gør det sværere at vælge frit mellem forlagene. Derfor vil man ikke skabe for stor forskel mellem de to niveauer. Interessant er vægtningen mellem monografier og artikler og mellem artikler på de to niveauer. En artikel på niveau 1 giver 1 point og en monografi på samme niveau giver 5 point. Altså vurderes arbejdsbyrden til at 5 artikler svarer til 1 monografi. I forhold til dette opnår forskeren 9 point ved at skrive 3 artikler på niveau 2 og 8 point ved at skrive en monografi på samme niveau. Begrundelsen for disse vægtninger er, at det skal være muligt at sammenligne de fag, hvor monografipublicering er mest udbredt, og de fag hvor tidsskriftpublicering er mest udbredt. Men det virker umiddelbart ikke som en vægtning, der tager hensyn til monografier, da der alt efter længde formodentlig ligger et arbejde bag, der svarer til mere end 3 artikler. På samme måde virker vægtningen mellem en niveau 1 artikel, der modtager 1 point, og en niveau 2 artikel, der modtager 3 point, voldsom. Notatet gør det klart, at dette er et incitament til publicering i de mest krævende publiceringskanaler med international forfatterkreds. Men det kan virke besynderligt at artikler ingen værdi har, hvis de er publiceret i en publikationskanal, der ikke er på autoritetslisterne. Eller at den samme artikel kan opnå 3 point ved publicering i et tidsskrift, men kun 2 point i en antologi uden ISSN-nummer (Auken & Emmeche, p. 6). På denne måde kan man lave små udregninger på tværs af skemaet, der viser systemets svagheder. På den anden side er det måske ikke muligt at udforme et perfekt udregningssystem. Det sjette princip anfører, at DBF også indeholder fraktionering som den norske model. De samme retningslinjer gælder som i Norge, dog er der indført en bestemmelse, der belønner samarbejde på tværs af fag både nationalt og internationalt. Konkret set udmønter det sig i, at en publikation multipliceres med 1,25 inden fraktioneringen, når en publikation har forfattere fra forskellige universiteter. Dette er et incitament til at styrke tværfagligheden og det internationale samarbejde. Syvende princip påpeger behovet for at udvikle en database, der samler alle data om den danske forskningsproduktion. Dette skal blandt andet ske for at styrke valideringen af data og for at have en database til brug for DBF. Ifølge Schneider & Aagard (2012, p. 29) så er en svaghed ved den danske model i forhold til den norske, at der ikke har været samme prioritering og fokus på at konstruere et pålideligt dokumentationssystem af forskningen. Derfor har vi ikke et reelt velfungerende system i Danmark endnu, hvilket ikke styrker indikatorens legitimitet. Et andet svaghedspunkt i forhold til Norge er, at der ikke foregår omfordeling af midler mellem hovedområderne. Dermed bliver modellen udynamisk og en del af begrundelsen for at indføre indikatoren forsvinder. 19

20 Ottende princip bygger videre på det syvende, idet der kun kan skabes tillid til DBF igennem valide data. Derudover skal der være åbenhed om processen, og arbejdet med at udforme autoritetslisterne er derfor lagt ud til 68 faggrupper bestående af ca. 500 forskere, hvilket også skal skabe legitimitet for indikatoren. Der har dog været så store samarbejdsproblemer mellem FI og faggrupperne, at 32 af faggrupperne i 2009 tilsluttede sig et notat (Faggruppe 68), hvori de skriver, at de ikke kan stå inde for indikatoren: Faggruppen understreger, at den reviderede niveaudeling faggruppen nu har foreslået ikke under de givne betingelser kan betragtes som en optimal løsning. Vi mener ikke at disse betingelser er tilfredsstillende eller hensigtsmæssige, og vi står ikke inde for indikatoren samlet set. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre. (Faggruppe 68, p.3) Notatet er kommet i stand via Claus Emmeche, der videre i notatet uddyber, at faggrupperne professionelt har løst opgaven med at udforme autoritetslisterne og dermed ikke undsiger dem - men at det er selve hensigten bag indikatoren og udformningen af denne, der er problemet. Med dette notat imødekommer faggrupperne Styrelsens ekspliciterede behov for åbenhed i processen, som formuleret i det ottende princip. Men advarslen mod at indføre indikatoren i den udformning, som FI lægger op til, har ikke haft indflydelse på den grundlæggende model, hvorfor kritikken også er fortsat i andre fora. Niende princip er enkelt og svært at være uenig i. Heri anføres det, at indikatoren skal være tilgængelig og til at forstå for alle, der beskæftiger sig med indikatoren. Forståelsen indfinder sig nok i forhold til det skrevne ord, men som kritikken viser, så er der ikke fra alle sider forståelse for udformningen af indikatoren. Tiende og sidste princip anfører, at indikatoren skal udvikles løbende i takt med udviklingen i forskningsverdenen. Faggrupperne skal stadig eksistere og opdatere indikatoren. Hvor meget der er lagt op til at faggrupperne kan ændre, ud over autoritetslisten, og hvor omfattende ændringer, der kan ske med den basale udformning af indikatoren, står ikke klart. I Danmark har der ifølge Aagaard & Schneider (p. 28) ikke været den samme klarhed i forhold til at formulere nogle hovedmålsætninger for den bibliometriske forskningsindikator, som der var i Norge. Med fokus på videnspredning og innovation med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi, blev der ikke lagt vægt på forskningsregistrering og international publicering. Resultatet har været, at modellen fremstår ubegrundet, hvilket har ført til skarp kritik. Auken & Emmeche (p. 3ff) stiller ind på det politiske ønske om at bedre det danske publiceringsniveau. Norge lå lavt publiceringsmæssigt i forhold til international standard, og der var derfor et ønske om at bedre dette. I Danmark har det forholdt sig anderledes med en høj international kvalitet af forskningen, alligevel er der et ønske øge forskningens kvalitet hvilket Auken & Emmeche tolker som insinuationer om, at forskningen alligevel ikke har været god nok, og at arbejdsindsatsen ikke har været stor nok hos forskerne. Da 20

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Sander vil belønne de bedste forskere

Sander vil belønne de bedste forskere Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

BIBLIOMETRISK IMPACT. - om konsekvenser ved implementeringen af den bibliometriske forskningsindikator. Speciale af Simon Hurni Jensen

BIBLIOMETRISK IMPACT. - om konsekvenser ved implementeringen af den bibliometriske forskningsindikator. Speciale af Simon Hurni Jensen BIBLIOMETRISK IMPACT - om konsekvenser ved implementeringen af den bibliometriske forskningsindikator Speciale af Simon Hurni Jensen Forvaltning: K4 Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere