Risikokommunikation hvordan navigerer vi i det stigende udbud af nye fødevarer og nye informationer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikokommunikation hvordan navigerer vi i det stigende udbud af nye fødevarer og nye informationer?"

Transkript

1 Risikokommunikation hvordan navigerer vi i det stigende udbud af nye fødevarer og nye informationer? Indlæg på konferencen Fødevareparagrafferne brugbare eller bare bøvl? på Christiansborg, d. 11. september Arrangeret af Familie & Samfund og Familielandbrugets Familieudvalg. Som meget præcist skrevet i programmet til konferencen, stiller danske forbrugere stadig stigende krav om gode råvarer, smag, holdbarhed, sikkerhed, bæredygtighed og meget mere samtidig med, at den danske fødevareproduktion må kunne begå sig på et globalt marked. Det er usandsynligt mange krav i dag. Ikke bare skal producenterne levere et godt, smagfuldt produkt, nu skal det også være produceret under de rette omstændigheder, dyrene skal have haft det godt, gået udenfor mindst 10 timer om dagen, fået sundt foder og et minimum af medicin, være fragtet til slagteriet på en human måde, kødet skal være salmonella-frit og emballagen må ikke indeholde pvc eller phthalater. Grøntsager må ikke være sprøjtede, de må ikke have vokset i kunstgødet eller på anden måde forurenet jord, de må ikke være gensplejsede, de må ikke være plukket af østarbejdere, der betales mindre end dansk arbejdskraft og alligevel skal de være smagfulde, farvestrålende, store og kunne holde sig mindst en uge i køleskabet. Tak spids. Godt man ikke er producent i dag. De her mange forskellige krav viser, at fødevareproducenter, leverandører og detailhandlen i stadig højere grad befinder sig i en social kontekst, hvor det traditionelt markedsøkonomiske rationale udfordres. I et samfund præget af globalisering og dermed af øget konkurrence er det ikke længere nok at have et prisbevidst produkt, der smager godt, for de mange krav vidner også om, at langt flere aktører end tidligere har forventninger til virksomhederne om, at de opfylder stadig flere funktioner eller roller i det senmoderne samfund. De sidste 200 års industrielle udvikling har fået bugt med vestens fordelingsproblemer og dækket samfundenes basale behov. Samtidig er produktionskapaciteten øget til et nærmest imaginært højt niveau, hvorved markedet overstrømmes af mange ens produkter, der ikke bare skal mætte, kurere sygdomme eller give varme, men give identitet, prestige og lykke eller slet og ret gøre hverdagen lettere og bedre for os. Forbrugerne efterspørger i dag produkter, som har en merværdi udover den reelle brugsværdi, og disse merværdier skal stemme overens med deres egne værdier, med de fremherskende værdier i samfundet eller med den etiske og socialt ansvarlige samfundsborger, som mange forbrugere er eller blot ønsker at være. Samtidig er virksomhedernes beslutningsprocesser blevet interessante for offentligheden, da det er gået op for samfundet, at beslutningerne ikke kun vedrører et lukket virksomhedskredsløb, men har konsekvenser for eksempelvis forbrugerne og leverandørerne ofte i fattigere dele af verden men også for miljøet og samfundets almene sundhed. 1

2 Tag nu olivenoliesagen fra 2001, som I måske kan huske. I sommeren får Fødevaredirektoratet besked om fundet af kræftfremkaldende PAH-stoffer i spanske olivenolier og meddeler offentligheden, at der er en risiko for sundhedsskadelige stoffer i olivenolier herhjemme, hvorfor detailhandlen anmodes om at sikre, at olier med et forhøjet indhold af PAH ikke sælges. Direktoratet råder samtidig forbrugerne til at købe jomfruolivenolie, der på grund af fremstillingsprocessen ikke kan indeholde PAH, men halvanden måned senere finder norske myndigheder PAHstoffer i jomfruolivenolie. Myndighederne beordrer derfor al olivenolie væk fra butikkerne, hvis ikke forhandlerne kan dokumentere, at olien er i orden, for det ser nu ud til, at der ikke kun er tale om en potentiel sundhedsrisiko, men også om snyd med billige olier solgt som jomfruolivenolie. De kræftfremkaldende PAH-stoffer er bivirkninger af olieproducenternes fremstillingsproces og dermed resultatet af en menneskelig beslutning. For at få så meget olie ud af frugten som muligt, opvarmes overskudsprodukter fra den første presning, den såkaldte olivenmask, og under opvarmningen dannes PAH. Jomfruolivenolie er koldpresset, og derfor burde der ikke være PAH-stoffer i den slags olivenolie. PAH-stofferne er dermed en menneskeskabt risiko. Men en risiko, der hverken er til at se eller forudse. Det er kendetegnende for mange af de særlige senmoderne risici, vi står over for i dag, tag f.eks. BSE-tilfældene, hvor ingen (åbenbart) rigtigt kunne forestille sig, at beslutningen om at gøre køer til kannibaler og fodre dem med jordiske rester af deres artsfæller ville indebære en sundhedsrisiko for ikke bare køerne, men også forbrugerne. De her beslutninger får ikke kun konsekvenser for forbrugerne og dermed for fødevarebranchen, men i høj grad også politiske konsekvenser, selv om beslutninger ikke er truffet i traditionelt politiske institutioner. Ofte kan de politiske konsekvenser ikke føres tilbage til ophavsmanden, da beslutningerne undertiden ikke kan lokaliseres, hvorfor myndighederne i mange tilfælde i dag kommer til at stå alene tilbage med ansvaret for og håndteringen af en lang række risici. På den måde kan man sige, at en stor del af de samfundsforandrende beslutninger om risici overvejende og uantastet træffes i forskningslaboratorier og virksomhedsledelser og dermed udenom det parlamentariske system og uden noget egentlig politisk program eller styring. På den måde kommer mange risici og især risici, der knytter sig til fødevarer, ofte til at virke uretfærdige og egennyttige, udover at de selvfølgelige indebærer potentielt store konsekvenser såsom kræft, forgiftninger og langtidsvirkende hormonforandringer. Med andre ord forekommer mange fødevarerisici som BARE FOR MEGET. Og det er derfor, de er så yderst interessante for medierne at skrive om. Medierne Tag kødskandalen fra i sommer, som ikke kun var et problem for Thulin Kød, men også for Fødevarestyrelsen og ikke mindst Forbrugerministeren. Sagen landede for alvor i medierne, da forbrugerprogrammet Kontant afslørede, at Thulin Kød solgte tonsvis af gammelt kød til bl.a. restauranter. Ejeren af Thulin Kød gjorde fornuftigt nok kort proces, lukkede firmaet og meldte sig selv til myndighederne. Kontant 2

3 fortsatte dog sin jagt på ansvarlige og afslørede, hvordan Fødevarestyrelsen flere gange var blevet advaret om Thulin Køds overtrædelser af fødevareloven. Blandt andet havde en tidligere medarbejder hos Thulin Kød ringet til Fødevarestyrelsen, men han fik blot besked om at ringe tilbage, da den person, han skulle tale med, ikke var til stede. I stedet ringede den tidligere medarbejder til medierne. Klogt træk, for så sker der som regel noget. Ugen efter kunne Kontant så afsløre, at Fødevarestyrelsen faktisk var blevet advaret allerede i sommeren 2004, hvor en restauratør henvendte sig til fødevaremyndighederne med et parti hakket oksekød fra Thulin Kød, som var gråt i farven og lugtede dårligt. Fødevaremyndighedernes prøver af kødet viste et forhøjet antal bakterier, men det førte ikke til nærmere undersøgelser af Thulin Kød. Forbrugerministeren indrømmede et svigt i systemet, men afviste, at nedskæringerne i Fødevarestyrelsen er årsagen til svigtet. Senere kom det dog frem, at Lars Barfoed i 2005 underskrev en resultatkontrakt med Fødevarestyrelsen, som tillader at en række detailbutikker og engrosvirksomheder slipper for årligt kontrolbesøg. Den her sag er et klassisk eksempel på en fortrinlig nyhed. For det første kan historien både konstrueres som en aktuel afsløring og et samfundsmæssigt problem og samtidig giver den i høj grad anledning til at skrive flere sammenhængende historier over en længere periode. Medierne kan selv sagt ikke vide, om en historie vil udvikle sig til flere dages nyheder, men de ved alt andet lige, at den her slags sager om risici eller gode afsløringer, hvor politikere eller myndigheder er involveret, er kraftfulde, serielle begivenheder, der afstedkommer kommentarer fra et væld af aktører. For det andet illustrerer formidlingen af kødsagen en af mediernes fremmeste fortællefigurer, nemlig offeret kontra den ansvarlige eller den skyldige. At fordele skyld og ansvar er en væsentlig drivkraft i moderne journalistik, og medierne helmer sjældent, før de har udpeget den endegyldigt ansvarlige. Og heldigvis da for det, kan man sige. For mediernes drive efter at afsløre urimeligheder og uretfærdigheder med afsæt i rationalet om være vagthund for forbrugerne er med til at kaste lys over en lang række problematiske omstændigheder, herunder f.eks. mange risici, der ellers ikke ville være kommet frem. Risiko er dermed en god historie for medierne, og det er overvejende via medierne forbrugerne får informationer om de mange forskellige risici. Det man kan sige med kødskandalen er dog, at den ikke rigtigt udgjorde en sundhedsrisiko for forbrugerne, der var ikke rigtigt nogen, der blev syge af det gamle kød. Det var som sagt nærmere et spørgsmål om, at det simpelthen bare var for dårligt, at forbrugerne skulle udsættes for gammelt, fordærvet kød, så en række producenter kunne tjene flere penge. Men historien blev som sagt alligevel stor henover sommeren, fordi medierne i stedet for blødende, udsatte forbrugere, lugtede ministerblod. Myndighederne På den måde får medierne ofte i den her slags sager en ikke uvæsentlig politisk funktion, fordi de lægger pres på især myndighederne, som kan ændre lovgivningen og dermed afhjælpe mange af problemstillingerne. Allerede i begyndelsen af det forrige århundrede står det klart, at industrialiseringen har sociale og samfundsmæssige konsekvenser, som de voksende industrier ikke selv er indrettet til 3

4 at håndtere, da de ikke har indarbejdede sociale eller etiske ledetråde til at lægge bånd på det markedsøkonomiske rationale. Konsekvenserne af den markedsøkonomiske vækst bliver især tydelige i løbet af 1970 erne, hvor myndighederne indfører en lang række love og regulativer for at komme en stigende arbejdsløshed og hastigt voksende miljøproblemer til livs. Det er i dag lykkedes at rette op på flere af problemerne, men myndighederne har erkendt, at det er nødvendigt, at virksomhederne også påtager sig et ansvar, hvis de sociale, etiske og miljømæssige problemstillinger for alvor skal håndteres. Derfor er myndighederne en central aktør i håndteringen af de mange risici, men deres indgriben er en utiltalende variabel for virksomheder og producenter, ikke mindst fordi nye globale, institutionelle rammer gør, at myndighedernes regulering ofte underlægges en række svære kompromiser, som undertiden betyder dårlig eller mangelfuld lovgivning til gene for virksomhederne. Og samtidig sker det som sagt ikke sjældent, at myndighederne oplever et massivt, offentligt pres for at lovgive, når nye problemer opstår. Vi har fået en salmonella-handlingsplan, som pålægger bl.a. producenter og leverandører en lang række kostbare ændringer. Tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard valgte at ændre slagteriernes metoder for udskæring af oksekød under BSE-krisen i 90 erne. Der er kommet grænseværdier for udledningen og brugen af pesticider bl.a. som en følge af store forekomster af pestidrester i frugt og grønt. Men hvorfor synes det undertiden så let at presse myndighederne til at reagere og ændre lovgivningen? Og hvorfor er de her sager om risici så gode historier for medierne der er jo også andre historier, som kan skæres nydeligt og let over nyhedskriterierne og klassiske, journalistiske fortællefigurer. Videnskabelig Viden Et af svarene, og her er vi fremme ved kernen i nutidens risiko-begreb, er, at risici per definition er omgærdet af en høj grad af usikker viden. Og nu ved jeg godt, at nogen af jer tænker: Ja ja, den dér socialpsykologiske, relativistiske opfattelse af risiko, hvor alle skal høres i en risikohåndteringfase, den kan simpelthen ikke have samme status som videnskabelige risikoanalyser. Og i øvrigt er medierne i høj grad med til at blæse alt det her med risici op. Men billedet er noget mere nuanceret end det. Først og fremmest er risiko som begreb uafviseligt og helt fundamentalt indbegrebet af usikker viden. Det hænger dels sammen med, at risiko henviser til fremtiden og handler dermed om potentielle skader eller negative udfald, som måske aldrig materialiserer sig i reelle omstændigheder, men som ikke desto mindre er potentielle og for så vidt allerede reale. I modsætning til begreber som chance eller mulighed, der også henviser til fremtiden, kan risiko ydermere siges at være den negative måde at opfatte verden på, idet risiko fokuserer på de dystre potentialer eller usikkerheder i enhver situation. Dels er risiko indbegrebet af usikker viden, fordi risiko-begrebet ikke længere blot er en operativ, statistisk variabel indenfor 4

5 forsikringsvidenskab eller naturvidenskab. Risiko har i dag fået en nærmest konkret materialisering, som knytter sig specifikt til det senmoderne samfund. Og det må I godt give os humanistiske forskere skylden for. Det er først og fremmest den tyske sociolog Ulrich Beck, der siden midten af 80 erne har peget på, at de sidste 200 års store videnskabelige fremskridt har produceret en række nye risici, som er markant anderledes end dem, man hidtil har oplevet: Det er risici, som er usynlige, globale og abstrakte, fordi vi ikke kan forholde os til dem på baggrund af erfaringer, da de er helt nye og ukendte, hvorfor de ofte har en rent teoretisk status. Og det er risici, som helt konkret er uforudsete bivirkninger af den videnskabelige udvikling. Dermed gør Beck på mange måde risiko-begrebet synonymt med de særlige senmoderne, civilisatoriske trusler. Jeg har været inde på et par af dem, f.eks. BSE og phthalater for ikke at tale om striben af utilsigtede sundhedsrisici som følge af diverse kemikalier og stoffer i vores fødevarer. Pointen er, at vi kun erfarer disse risici, fordi videnskaben fortsætter sit høje tempo og bliver ved med at producere videnskabelig viden i et væk. Videnskabens funktion er dermed ikke længere kun at eliminere basale problemstillinger eller risici, men i lige så høj grad at forudsige risici. På den måde får vi konstant indblik i en stadig større del af fremtiden og dermed en masse informationer om omstændigheder i vores nuværende liv, der måske en dag kan vise sig at være farlige for os. Sagt på en anden måde er usikkerheder og uforudsigeligheder et centralt kendetegn ved vores hverdag og samfundet i det hele taget. Risiko som begreb er dermed i dag tematisk knyttet til videnskaben og til den vedvarende produktion og ikke mindst specialisering af videnskabelig viden. Især fordi det er gået op for os, at videnskaben ofte producerer foreløbig viden, dvs. hypoteser og prognoser, hvilket de mange videnskabelige kontroverser i offentligheden efterhånden har afsløret. Samtidig er det i lyset af de mange bivirkninger af videnskabens tour de force gået op for os, at videnskaben ikke er ufejlbarlig og således ikke længere i besiddelse af sandheden, som man i flere århundreder forestillede sig. Det interessante er i den forbindelse, at selv om usikkerhed efterhånden er anerkendt som et vilkår for meget videnskabelig viden i dag, så bliver videnskabens rolle stadig opfattet som leverandør af sikkerhed. Det skyldes ikke mindst, at vi i høj grad har brug for videnskaben for overhovedet at kunne erfare de nye risici, som for manges vedkommende både er usynlige og ukendte. Selv når en velkendt salmonella-bakterie dukker op i en leverpostej, er vi stadig afhængige af videnskabelige analyser for at kunne opfatte risikoen, for vi kan ikke se den. På den måde kan vi først erfare de senmoderne risici, når videnskaben peger på dem dvs. qua videnskabens metoder og sprog. Denne afhængighed af foreløbig, men dog videnskabelig viden gælder for alle aktører i samfundet, også fordi moderniseringen har udviklet samfundets vidensfelter, hvorfor der kræves viden og færdigheder på et langt højere og mere specialiseret niveau i dag end tidligere. Men det er en afhængighed, der ikke nødvendigvis giver samfundsaktørerne bedre muligheder for at handle, i og med videnskaben som sagt 5

6 ikke kun er et redskab til at definere risici, men også en medvirkende årsag til risici og i dag producerer en stor mængde foreløbig viden. Myndighedernes og mediernes vilkår Dermed underlægges bl.a. myndigheder og medier dels en afhængighed af videnskaben, dels en præmis af usikker eller foreløbig viden, hvilket undertiden giver svære betingelser for formidlingen af risici og lovgivning vedrørende samme. Myndighederne sættes derfor lettere under pres, fordi de skal håndtere den stadig eksplosive vækst i nye videnskabelige teknologier, som udvikler sig så stærkt, at de giver lovgivningen baghjul, og samtidig potentielt indebærer en lang række risici. Problemet er, at myndighederne ikke længere uden videre kan legitimere deres beslutninger ud fra videnskabelig viden, og på den måde kan der stilles spørgsmål til myndighedernes håndtering og risikoopfattelse på samme måde som til andre aktørers. Det rum for fortolkning, som videnskabelig viden ofte efterlader i dag, og som gør, at aftagerne af de videnskabelige resultater er nødt til selv at tage stilling og tolke resultater og mulige risici, skaber tit stor debat om myndighedernes risikohåndtering og lovindgreb. På samme måde er det en stor udfordring for medierne at formidle usikkerheder, der ofte er så abstrakte og hypotetiske, at de nærmest ikke kan formidles. Selv om det kan synes, at medierne blæser sagerne op ud fra den præmis, at de er sat her på jorden for at afsløre magtfulde mænd og organisationer og komme først med den sidste nye sensationshistorie, så er langt størstedelen af journalistikken herhjemme ren rutinejournalistik med det formål at oplyse samfundsborgerne. Forbrugerne Indtil nu har jeg skitseret en række af de vilkår, som samfundets kommunikation om risiko foregår under. Hvor vi som forbrugere overvejende får vores informationer fra. Hvad det er for informationer. Og hvilke rationaler, der ofte er med til at forme dem. Men hvad kan vi så bruge de her mange informationer om risici til, når vi ved, at de hviler på et usikkert eller foreløbigt vidensgrundlag? Hvad stiller vi op med dem? Det korte, lidt provokerende svar er: Vi gør præcis, som vi plejer. Ikke dermed sagt, at vi ikke bliver bange eller bekymrede. Det gør vi. Tag nu f.eks. den undersøgelse, som AC Nielsen offentliggjorde i fredags, hvor mere end hver fjerde dansker placerer frygten for terror på top-to bekymringslisten, hvilket ifølge undersøgelsen er en verdensrekord. Og danskerne er endda spurgt i juni måned og altså før de seneste afsløringer af formodede terror-planer arrangeret i Vollsmose. På listens førsteplads har 39 procent af danskerne helbredet som deres største bekymring. Så vi bliver altså bekymrede. Men den kæmpe mængden viden, vi får nærmest daglig om diverse risici og skadelige omstændigheder, kan vi simpelthen ikke forholde os til som perler på en snor: Så er der fugleinfluenza i Danmark. Jamen, er der så risiko ved at spise kylling og æg? Og hvad med de økologiske kyllinger er de mere udsatte, fordi de har gået udenfor? 6

7 Hvor skadelige er alle de pesticider, der åbenbart findes i frugt og grønt? Kan de vaskes af? Og hvad med striben af funktionelle fødevarer, som på den ene side bliver udråbt til store vindere i kampen mod diverse sundhedsrisici på den anden side selv anklages for at være store risici, i og med mange indeholder helt nye sammensætninger eller koncentrationer af diverse sundhedsfremmende ingredienser? Den her mængde af informationer får vi hovedsagligt fra medierne og er afhængige af at få fra medierne, fordi den handler om fænomener, vi ikke på anden måde kan erfare, men som angiveligt kan gøre os syge og i værste fald slå os ihjel. Alle de her informationer om potentielle trusler kan vi som sagt ikke forholde os til eller kapere i vores trygge liv, og vi har heller ikke hverken tid eller mulighed for at sætte os grundigt ind alle risici. Vores udvælgelse af, hvilke risici vi tager til os, bekymrer os om og måske aktivt søger at undgå, sker på baggrund af en lang række subjektive kriterier og forholdemåder, som desværre er vanskelige at forudsige og ikke mindst sammenligne. Den psykologiske risikoforskning peger på, at det blandt andet er faktorer som kendskab og kontrol, som er med til at afgøre, hvordan vi opfatter en aktuel risiko. Rygning er f.eks. en risiko, som vi kender, som vi selv udsætter os for og dermed mener vi kan kontrollere, hvilket giver os en falsk tryghed, som gør, at vi tør løbe risikoen. De senmoderne fødevarerisici kan vi derimod ikke se og derfor heller ikke kontrollere. Campylobacter i kødpålæg, gensplejsede majs i chips og kræftfremkaldende stoffer i olivenolie bliver ofte vurderet som uacceptable risici af forbrugerne, da det er andre, som påfører os risikoen, men også fordi vi ikke kender den og derfor er afhængige af andres videnskabelige vurdering. Campylobacter kender vi dog efterhånden virkningen af og kan tage visse forholdsregler for at undgå men vi kan stadig ikke se den. På samme måde er faktorer som retfærdighed, nytte, virkning og konsekvenser afgørende for vores risikoopfattelse. Der er forskel på, om man kan dø ved at løbe en risiko, eller om man får diarré i fjorten dage. Derfor ser man ofte, at mange vurderer og vægter risici på baggrund af de potentielle konsekvenser i stedet for ud fra den statistiske sandsynlighed for at risikoen realiseres, som f.eks. når mange danskere bekymrer sig for terror. Men også langt mere grundlæggende ideologiske opfattelser af livet og verden spiller ind på vores måde at søge at navigere i det stigende udbud af informationer om risici. Det kan bl.a. handle om, hvilken grundlæggende indstilling man har til det stadig galopperende videnskabelige fremskridt, der ofte besluttes langt væk fra offentlighedens og ikke mindst myndighedernes søgelys. Tror vi på, at det stadig har sin berettigelse, og at der er tale om uundværlige og saliggørende landvindinger? Eller er vi mistroiske overfor de nye teknologier, som bare buldrer derudaf og rent historisk har vist sig at påføre både samfund og natur nye højkonsekvens risici? Hvis man har denne iboende skepsis, er man tilbøjelig til at bruge det rum for fortolkning, som videnskabelige analyser af risici som sagt efterlader, til at konstruere tvivl. For ja, der er måske på nuværende tidspunkt ingen påviselige sundhedskonsekvenser ved aspartam i cola light og andre sukkerfri produkter men 7

8 hvad om 10 år, om 20 år når de moderne mennesker har drukket halvanden liter cola light hver dag, hvilket vi hører ikke er så unormalt endda. Måske skal sundhedskonsekvenser ved aspartam måles på den lange bane. Og pesticdrester i frugt og grønt hvad gør de ved vores kroppe, når vi har indtaget dem i 20 år? De her risici er endnu så nye, at vi ikke har mulighed for at måle potentielle langtidskonsekvenser, og der kan måske med rette stilles spørgsmålstegn ved, om vi skal blive ved med at hylde og helt bogstaveligt sluge råt alle de her moderne fremskridt, der vedbliver at gøre livet lidt lettere for os. Problemet ved forbrugernes tilskrivning af tvivl er, at det kan føre til den lidet konstruktive opfattelse, at If we do not know everything, we know nothing. Og det er problematisk, idet vores viden om fremtiden netop er foreløbig og selv sagt ikke kan blive andet. Vi er derfor nødt til som samfund, som forbrugere, som producenter og lovgivere at tage usikkerheden på os. Den er et vilkår ved det moderne samfund. Men samtidig må vi også indse, at netop usikkerheden åbner muligheder for fortolkning og dermed andre former for risikoopfattelser end statistiske sandsynlighedskalkyler. Konsensus er ikke en mulighed i et senmoderne samfund. Flere perspektiver er vejen frem Derfor er det ikke helt dumt at inddrage flere former for viden eller perspektiver i en risikohåndteringfase. En ensidig fremhævelse af såkaldt objektiv, videnskabelig viden, der forfægter statistiske metoder og antager, at mennesket opfører sig kalkulerende og økonomisk rationelt i omgangen med risici, er en strategi, der fører lige lukt ud i dyre, opslidende konflikter. For den mangler grundlæggende forståelse for, hvad risiko er for et begreb, og hvad risiko gør ved samfundet og ikke mindst samfundsaktørerne. Risiko er meget mere end sandsynligheder. Risiko er følelser, konsekvenser, magt og muligheder. Derfor er det vigtigt at inkludere forskellige former for relevante argumenter og interesser, og indenfor rimelighedens grænser respektere både kvantitativ viden, eksperimenterende viden og værdimæssige vurderinger. Om ikke for andet, så fordi det bl.a. i mange tilfælde vil være en forudsætning for offentlig accept og legitimering af risici. Sagt på en anden måde, handler det om at inddrage, men samtidig skelne det absurde fra det mulige, det sandsynlige og det sikre. For der vil være risikoopfattelser, der simpelthen er absurde. Men der er også en mange risikoopfattelser, som er mulige set ud fra forskellige rationaler, og dem kan man som sagt ikke længere affærdige med henvisning til videnskabelig viden. I stedet må man inddrage dem, anerkende dem, sætte dem i spil med andre rationaler og sørge for at kommunikere alle de implicitte forståelser, der ligger til grund for, at vi opfatter noget som en risiko. Eller at vi ikke gør. Det gælder både myndigheder, producenter og forbrugere. For de her beslutninger om risici, om deres herkomst og håndtering, er situeret i en større samfundsmæssig kontekst, hvor der eksisterer såvel fælles værdier og etik som en lang række centrale aktører med forskellige rationaler, der alle bør høres i definitionen af, hvad der er til samfundets bedste. 8

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Medier og kvalitetsdata! læring eller gabestok? Kristian Lund DSKS s Fætter-Kusinefest 2014

Medier og kvalitetsdata! læring eller gabestok? Kristian Lund DSKS s Fætter-Kusinefest 2014 God morgen Medier og kvalitetsdata! læring eller gabestok? Kristian Lund DSKS s Fætter-Kusinefest 2014 Min konklusion: Gabestok Altså i en tid. Derefter bliver det til læring. Lidt om mig selv Cand. polit.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Risikokommunikation og MRSA

Risikokommunikation og MRSA Risikokommunikation og MRSA Oplæg ved Rådet for Bedre Hygiejnes seminar om MRSA og kommunikation, 4. december 2014 Slagteriskolen, Roskilde Thomas Breck, konsulent, cand. comm. adjunkt, Katastrofe- og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

Risikokonflikter - kommunikation og rationaler

Risikokonflikter - kommunikation og rationaler Risikokonflikter - kommunikation og rationaler : Tine Skovmøller Poulsen Udgivet af: Aalborg Universitetsforlag 2004 Omslagsfoto: Henrik Brus Christensen/Studio 1-2 Omslagstilrettelæggelse: Henrik Dalgaard

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Kommunikation om det risikofyldte

Kommunikation om det risikofyldte Kommunikation om det risikofyldte Seminar om hormonforstyrrende stoffer arrangeret af www.sundhedsplejersken.dk Onsdag 16. juni 2010 kl. 13.30-14.55 Kulturhuset, Islands Brygge 18 Biolog/cand. comm. Thomas

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund 1 Fokusgrupper Dansk Journalistforbund Dansk Journalistforbund Fokusgrupper med almindelige og fagligt aktive medlemmer 2 Indhold Metode Overordnede konklusioner Medlemmerne om Dansk Journalistforbund

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10] Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

TEAM LONGWOOD ROBOTECH TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

5 gode råd om storytelling & branding. wort.dk / Lasse Juhl Nielsen

5 gode råd om storytelling & branding. wort.dk / Lasse Juhl Nielsen 5 gode råd om storytelling & branding wort.dk / Lasse Juhl Nielsen wort.dk / Lasse Juhl Nielsen 5 gode råd om storytelling & branding Jeg er humanist cand. mag. i litteraturhistorie, og på mange måder

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET?

ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET? ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET? TEMA Fremtiden er svær at spå om men som virksomhedsejer er man forpligtet til at tage stilling til virksomhedens strategiske udviklingsvej. Måske er du usikker på, hvilken

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Bilag 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE INSTRUKS 21.12.2007 J.nr.: 2007-20-23-02286/ Erstatter

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere