Samtidig er spillepladen udarbejdet på en sådan måde, at den synliggør, hvor på bedriften smitten foregår.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtidig er spillepladen udarbejdet på en sådan måde, at den synliggør, hvor på bedriften smitten foregår."

Transkript

1 Smittejagten Smittebeskyttelse er ikke et område, der er særligt højt fokus på i dansk kvægproduktion. Det er et begreb, der kan være svært at forholde sig til og se værdien af, når man ikke har problemstillingen på bedriften. I dette projekt har vi prøvet at nå ud til så mange bedrifter som muligt, på mange forskellige måder for at tilgodese den enkelte bedrift og dennes medarbejdere. Dette er foregået bl.a. ved hjælp af staldskoler på de enkelte bedrifter. Fokus i projekt har hele tiden været at nå ud til så mange bedrifter og medarbejdere som muligt, og derfor er der også blevet benyttet mange forskellige tilgange til at arbejde med smittebeskyttelse. Grunden til, at der er lavet mange forskellige tiltag er, at vi som mennesker indlærer forskelligt. Nogle lærer bedst ved at se, andre ved at høre og nogle ved at røre og gøre. Derfor har vi i dette projekt prøvet at arbejde med så mange af læringsstilene som muligt. Et af produkterne er spillet Smittejagten. Spillet henvender sig til erfagrupper, landbrugsskoler og andre grupper. Formålet med spillet er at oparbejde en viden om smittebeskyttelse og få den viden, man allerede har, i spil. Spillet er lavet således, at der indgår alle de forskellige læringsstile i det, og derved burde grundlaget for at indlære noget viden om smittebeskyttelse være til stede. Samtidig er spillepladen udarbejdet på en sådan måde, at den synliggør, hvor på bedriften smitten foregår. Spillet spilles således Spillet starter ved, at alle spillerne stiller sig på feltet i hjørnet, hvor der står START. Deltagerne slå på skift med terningen, og rykker frem som terningen viser. På spillepladen er der 7 fokusfelter. Fokusfelterne De syv fokusfelterne repræsenterer hvert et område på bedriften. Fokusfelterne består af: Malkestalden Kælvning Ekstern smittebeskyttelse Joker Kalve og ungdyr Sygeboksen Kostalden Når man lander på et fokusfelt, får man et spørgsmål, som ligger indenfor det område, som fokusfeltet repræsenterer. Svarer man rigtig på et fokusspørgsmål, får man en spillebrik i den farve, som fokusfeltet er. Den spiller der først får samlet alle 7 fokusområder har vundet.

2 Undervejs i spillet bliver deltagerne udfordret på andre måder 2 / 2

3 Ekstern Hvilken sygdom kan et kadaver i foderet medføre? Svarmuligheder: 1) BVD. 2) BRSV. 3) Botulisme.

4 Ekstern 3) Botulisme.

5 Ekstern Må klovbeskæreren vaske klovudstyr med højtryksrenser i stalden?

6 Ekstern Nej.

7 Ekstern Hvilke fire sygdomme skal kreaturer undersøges for i forbindelse med import af dyr jf. SEGES Kvægs anbefalinger?

8 1) Leukose. 2) BVD. 3) IBR. 4) Salmonella. Ekstern

9 Ekstern Kan man få erstatning fra Kvægbrugets Kvægerstatningsordning, såfremt SEGES Kvægs anbefalinger for import af dyr ikke overholdes?

10 Ekstern Nej.

11 Ekstern Ca. hvor mange sygdomme kan en rotte være bærer af? Svarmuligheder: 1) 10. 2) 40. 3) 310.

12 Ekstern 2) ca. 40.

13 Ekstern Hvad er karakteristisk for leukose? Svarmuligheder: 1) Børbetændelse. 2) Lungebetændelse. 3) Knuder.

14 Ekstern 3) Knuder.

15 Ekstern Overlever bakterier og vira generelt længere tid i gylle ved 20 grader Celcius end ved 5 grader Celcius?

16 Ekstern Nej.

17 Ekstern Hvad er decimeringstid (D90) i uger for BVD ved lagring i gylletank uden tilførsel af ny gylle og ved cirka 10 grader? Svarmuligheder: 1) 1 uge. 2) 2 uger. 3) 3 uger.

18 Ekstern 3) 3 uger.

19 Ekstern Hvad er decimeringstid (D90) i uger for salmonella ved lagring i gylletank uden tilførsel af ny gylle og ved cirka 10 grader? Svarmuligheder: 1) 5,9 uger. 2) 15,2 uger. 3) 20 uger.

20 Ekstern 1) 5,9 uger.

21 Ekstern Kan smitstoffer overleve lang tid i ajle?

22 Ekstern Nej, grundet den høje ph-værdi.

23 Ekstern Nævn en fejl på billedet?

24 Ekstern Højtryksrenser må ikke bruges i stalden.

25 Ekstern Hvad betyder ekstern smittebeskyttelse? Svarmuligheder: 1) Støvleskifte ved indgang i besætningen. 2) Når man snakker om smittebeskyttelse med naboen. 3) Tiltag, der sikrer mod introduktion af smitsomme sygdomme i besætningen.

26 Ekstern 3) Tiltag, der sikrer mod introduktion af smitsomme sygdomme i besætningen.

27 Ekstern Hvordan undgår du, at udefrakommende personer går rundt på din besætning uden tilladelse? Svarmuligheder: 1) Sørg for en veldefineret indgang. Opsæt skilte. 2) Opsæt hegn. 3) Få en vagthund.

28 Ekstern 1) Sørg for at have en veldefineret indgang. Opsæt skilte, der viser, at adgang er ok efter aftale med ejeren.

29 Ekstern Hvad er vigtigt i forhold til besøg på bedriften? Svarmuligheder: 1) Om karantænetiden er overholdt, rent tøj og støvler, om hænderne er desinficerede. 2) At gæsterne har rødvin med til besætningsejer. 3) At have godbidder med til hunden.

30 Ekstern 1) Om karantænetiden er overholdt, rent tøj og støvler, om hænderne er desinficerede.

31 Ekstern Hvorfor bør hunden ikke komme i stalden? Svarmuligheder: 1) Den spiser af foderet. 2) Den kan sprede parasitter. 3) Den drikker al mælken.

32 Ekstern 2) Hunden kan sprede parasitter. Den er bl.a. slutvært for Neospora Caninum.

33 Ekstern Nævn fire tiltag, hvor du selv kan være med til at minimere risikoen for ekstern smitte?

34 Ekstern 1) Stil krav til afhentning af kalve, køer eller døde dyr. 2) Stil krav til leverandør af foder m.m. 3) Begræns antallet af indkøbte dyr. 4) Ved indkøbte dyr, brug karantænefaciliteter. 5) Stil tøj og fodtøj til rådighed for besøgene. 6) Stil krav til rene køretøjer fra maskinstationen. 7) Undgå at krydse interne kørselsruter med eksterne.

35 Ekstern Hvor udbredt er BVD i Danmark? Svarmuligheder: 1) 25 % af besætningerne. 2) 1 % af besætningerne. 3) Mindre end 1 promille af besætningerne.

36 Ekstern 3) Mindre end 1 promille af besætningerne.

37 Ekstern Hvor mange af de danske besætninger skønnes at have paratuberkulose? Svarmuligheder: 1) 4-8 % 2) % 3) %

38 Ekstern 3) %

39 Ekstern Hvor udbredt er problemet med cryptosporidier i Danmark? Svarmuligheder: 1) Alment forekommende. 2) Sjældent forekommende.

40 Ekstern 1) Alment forekommende.

41 Ekstern Hvor stor en procentdel af køer i Danmark har digital dermatitis? Svarmuligheder: 1) 20 % 2) 30 % 3) 40 %

42 Ekstern 3) 20 %

43 Ekstern Fra hvor stor en andel af klovbeskæringsknive kan der dyrkes digital dermatitis-bakterier? Svarmuligheder: 1) 0-5 % 2) % 3) %

44 Ekstern 2) %

45 Ekstern Kan antallet af digital dermatitis-bakterier på klovknive reduceres ved at desinficere med iod? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

46 Ekstern 1) Ja.

47 Ekstern Hvornår udryddede vi kvægpesten i Danmark? Svarmuligheder: 1) ) ) 1991.

48 Ekstern 1) 1782.

49 Ekstern I hvilket årti udryddede vi kvægtuberkulose i Danmark? Svarmuligheder: 1) 1940 erne. 2) 1950 erne. 3) 1980 erne.

50 Ekstern 2) 1950 erne.

51 Ekstern Hvornår udryddede vi IBR i Danmark? Svarmuligheder: 1) 1980 erne. 2) 1990 erne. 3) 2000.

52 Ekstern 2) 1992.

53 Ekstern Hvornår er der senest blevet aflivet dyr i en dansk karantæne som følge af IBR? Svarmuligheder: 1) ) ) 2016.

54 Ekstern 3) 2016.

55 Ekstern Hvor mange pct. af de danske besætninger skønnes at have mycoplasmaudbrud hvert år? Svarmuligheder: 1) 1-5 % 2) 5-10 % 3) %

56 Ekstern 1) 1-5 %

57 Ekstern Hvornår har der sidst været udbrud af mundog klovesyge i Danmark? Svarmuligheder: 1) ) ) 1983.

58 Ekstern 3) 1983.

59 Ekstern Kan gnavere smitte andre dyrearter? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

60 Ekstern 1) Ja.

61 Ekstern Hvor lang er karantænetiden før besøg i danske besætninger efter kontakt med dyrehold i udlandet? Svarmuligheder: 1) 48 timer. 2) 24 timer. 3) 12 timer.

62 Ekstern 1) 48 timer.

63 Joker Hvor længe kan salmonella angiveligt overleve i indtørret gødning? Svarmuligheder: 1) 1-7 dage. 2) 1-2 måned. 3) 6 mdr - 1 år. 4) 5-6 år. 5) år.

64 Joker 4) 5-6 år.

65 Joker Hvorfor bør der være beskyttelseshætte på medicintuber til brug for indgivelse i yveret?

66 Joker Stiften, som indføres i pattekanalen, har ikke beskyttelseskrave og kan derfor ødelægge ringmusklen i pattekanalen. Derved øges risikoen for infektioner i yveret.

67 Joker Hvad er der galt på billedet?

68 Joker Gødning kan komme i forbindelse med foder.

69 Joker Hvorfor er små grupper af dyr en fordel i forbindelse med smittebeskyttelse? Svarmuligheder: 1) Færre smittekontakter. 2) Strøelsen forbliver tør længere. 3) Kalvene kan nemmere komme til vandforsyningen.

70 Joker 1) Færre smittekontakter.

71 Joker Stiger sandsynligheden for smittespredning ved besætningsudvidelse? 1) Nej, sandsynligheden for smittespred ning er konstant uanset besætnings størrelse 2) Nej, sandsynligheden for smittespredning falder ved besætningsudvidelse 3) Ja, sandsynligheden for smittespredning stiger ved besætningsudvidelse.

72 Joker 3) Ja, sandsynligheden for smittespredning stiger ved besætningsudvidelse.

73 Joker I hvilken rækkefølge skal man passe dyrene? Svarmuligheder: 1) Den, der er hurtigst. 2) Køerne først, for de er mest sultne. 3) De mest modtagelige først. 4) Det er ligegyldigt.

74 Joker 3) De mest modtagelige først.

75 Joker Gruppér dyrene efter modtaglighed mest modtagelige først Svarmuligheder: 1) Køer. 2) Nyfødte kalve. 3) Nykælvere.

76 2) Nyfødte kalve. 3) Nykælvere. 1) Køer. Joker

77 Joker Kom med mindst ét forslag til hvordan man kan sikre sig, at redskaber, der bruges til foder, ikke bruges til udmugning?

78 Joker Fx forskellige farver.

79 Joker Hvor længe skal en basisk sæbeopløsning sidde inden den skylles af? Svarmuligheder: 1) 15 min. 2) 30 min. 3) Mindst en time.

80 Joker 1) 15 min.

81 Joker Hvornår er det ekstra vigtigt at vaske sine støvler, når man bevæger sig rundt i besætningen? Svarmuligheder (vælg den mest korrekte): 1) Når man går ind til de kælvende dyr. 2) Når man går ind til kalvene. 3) Når man går fra én dyregruppe til en anden. 4) Når man går til foderladen.

82 Joker 3) Når man går fra én dyregruppe til en anden.

83 Joker Nævn mindst to forhold, der er vigtige i forhold til medarbejderens hygiejne?

84 Joker 1) Rent arbejdstøj. 2) Rene hænder/brug af handsker. 3) Rene støvler.

85 Joker Hvad betyder intern smittebeskyttelse? Svarmuligheder: 1) Et program på internettet. 2) Tiltag, der sikrer mod spredning af smitsomme sygdomme i besætningen. 3) Når man snakker om smittebeskyttelse med de andre medarbejdere.

86 Joker 2) Tiltag, der sikrer mod spredning af smitsomme sygdomme i besætningen.

87 Joker Nævn mindst to eksempler på, hvad du ikke skal gøre, når du flytter dyr internt på bedriften?

88 Joker 1) Flytte dyr henover foderbordet. 2) Flytte ældre dyr tilbage til yngre dyr. 3) Lade dyr komme i kontakt med forskellige dyre- og aldersgrupper.

89 Joker Hvor udbredt er problemet med coccidiose i danske kvægbesætninger? Svarmuligheder: 1) Sjældent forekommende. 2) Alment forekommende.

90 Joker 2) Alment forekommende.

91 Joker Hvor i stalden kan der opstå problemer med Salmonella? Svarmuligheder: 1) Småkalve. 2) Opdræt. 3) Malkekøer. 4) Alle.

92 Joker 4) Alle.

93 Joker Hvad er BVD? Svarmuligheder: 1) Bovin Virus Diarré. 2) En spillekonsol. 3) Medicin til at forhindre sygdomme.

94 Joker 1) Bovin Virus Diarré.

95 Joker Nævn mindst tre officielle sygdomme, som overvåges aktivt i danske besætninger

96 1) BVD. 2) IBR. 3) Salmonella. 4) B-streptokokker. Joker

97 Joker Kravet om en smittebeskyttelsesplan er gældende i besætninger, hvor antallet af malkekøer er større end eller lig med: Svarmuligheder: 1) ) ) 380.

98 Joker 3) 380.

99 Kalve og ungdyr Hvad bør ph-værdien være for en brugsopløsning af sæbe i forbindelse med rengøring af kalvehytter? Svarmuligheder: 1) 5,5. 2) 7,5. 3) 11,5.

100 Kalve og ungdyr 3) 11,5.

101 Kalve og ungdyr Hvilken aldersgruppe af dyr er mest modtagelige over for salmonella? Svarmuligheder: 1) 0-6 mdrs. kalve. 2) 6-12 mdrs. ungdyr. 3) mdrs. ungdyr.

102 Kalve og ungdyr 1) 0-6 mdrs. kalve.

103 Kalve og ungdyr Hvordan bør coccidier fjernes i en rengjort kalveboks? Svarmuligheder: 1) Branding. 2) Kemisk desinfektion. 3) Udtørring.

104 Kalve og ungdyr 1) Branding.

105 Kalve og ungdyr Kan en sæbes effekt måles på hvor meget den skummer?

106 Kalve og ungdyr Nej.

107 Kalve og ungdyr Hvorfor er det vigtigt at afveje mælkepulver i stedet for at afmåle? Svarmuligheder: 1) Oftest skal der bruges mange liter, og det kan være svært at tælle antal målebægre rigtigt. 2) Fordi vægtfylden er forskellig fra sæk til sæk.

108 Kalve og ungdyr 2) Fordi vægtfylden er forskellig fra sæk til sæk.

109 Kalve og ungdyr Find en smittebeskyttelsesfejl på billedet?

110 Kalve og ungdyr Der bruges ikke handsker.

111 Kalve og ungdyr Hvorfor bør stålskåle, opbevares i varmt vand inden udfodring om vinteren?

112 Kalve og ungdyr Ellers afkøles mælken for hurtigt.

113 Kalve og ungdyr En kalv på 5 mdr. er lille af størrelse i sin gruppe. Hvad gør man med den? Svarmuligheder: 1) Sætter den sammen med yngre af samme størrelse. 2) Lader den blive i gruppen. 3) Lader den gå for sig selv. 4) Danner et hold af efternølere af samme alder. 5) Sælger den på Brørup marked.

114 Kalve og ungdyr 4) Danner et hold af efternølere af samme alder.

115 Kalve og ungdyr Kan kalve blive syge af at drikke mælk indeholdende mycoplasmabakterier? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

116 Kalve og ungdyr 1) Ja.

117 Kalve og ungdyr Kan pasteurisering dræbe mycoplasmabakterier? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

118 Kalve og ungdyr 1) Ja.

119 Kalve og ungdyr Hvordan skal kalve grupperes i forhold til smittebeskyttelse? Svarmuligheder: 1) Efter udseende. 2) Efter vægt. 3) Efter alder.

120 Kalve og ungdyr 3) Inddel kalvene i hold efter alder og undgå at flytte dem mellem holdene.

121 Kalve og ungdyr Nævn mindst tre tegn på, at kalven har lungebetændelse?

122 Kalve og ungdyr 1) Feber. 2) Hurtig vejrtrækning. 3) Afkræftelse. 4) Indsunkne øjne. 5) Flåd fra næsen, 6) Manglende drikkelyst.

123 Kalve og ungdyr Hvad forårsager coccidiose? Svarmuligheder: 1) Virus. 2) Parasit.

124 Kalve og ungdyr 2) Parasit.

125 Kalve og ungdyr Hvordan smitter coccidiose? Svarmuligheder: 1) Via gødning. 2) Luftbåren. 3) Ved berøring med andre dyr. 4) Via mælken.

126 Kalve og ungdyr 1) Via gødning.

127 Kalve og ungdyr Nævn mindst tre tydelige tegn på, at kalven har coccidiose?

128 Kalve og ungdyr 1) Manglende drikke- og ædelyst. 2) Diarré. 3) Blod i gødning 4) Reduceret tilvækst. 5) Pjusket hårlag. 6) Gødningskager/fæcessten.

129 Kalve og ungdyr Nævn mindst tre forhold, der er vigtige for forebyggelse af coccidiose?

130 Kalve og ungdyr 1) Ren kælvningsboks 2) Lav belægningsgrad 3) Tilstrækkelig med strøelse 4) God hygiejne. 5) Undgå, at foder kommer i kontakt med gødning.

131 Kalve og ungdyr Hvordan smitter cryptosporidier? Svarmuligheder: 1) Luftbåren. 2) Via gødning. 3) Via vandet.

132 Kalve og ungdyr 2) Via gødning.

133 Kalve og ungdyr Nævn mindst én måde, man kan forebygge og reducere forekomsten af coronavirus diarré hos småkalve

134 Kalve og ungdyr 1) Tilddeling af god kvalitet råmælk hurtigt efter kælvning. 2) Vaccinering af goldkøerne.

135 Kalve og ungdyr Hvilke symptomer kan mycoplasma give? Nævn tre korrekte af mulige svar. Svarmuligheder: 1) Yverbetændelse. 2) Diarré. 3) Ledbetændelse. 4) Mellemørebetændelse 5) Lungebetændelse.

136 Kalve og ungdyr 1) Yverbetændelse. 3) Ledbetændelse. 4) Mellemørebetændelse 5) Lungebetændelse.

137 Kalve og ungdyr Påvirker det kalven, hvis den bliver fodret med mælk fra et beskidt yver? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

138 Kalve og ungdyr 1) Ja.

139 Kalve og ungdyr Hvor mange timer anbefales det maksimalt at opbevare mælk på køl, uanset om den tidligere har været frosset eller ej? Svarmuligheder 1) 24 timer. 2) 48 timer. 3) 72 timer.

140 Kalve og ungdyr 2) 48 timer.

141 Kalve og ungdyr Hvornår har kalven tilstrækkelig med strøelse? Svarmuligheder: 1) Benene er delvis synlige, når kalven ligger ned. 2) Benene er dækkede, når kalven ligger ned. 3) Når kalven er helt dækket.

142 Kalve og ungdyr 2) Benene er dækkede, når kalven ligger ned.

143 Kælvning Hvor mange pct. jod bør navledyp til den nyfødte kalv mindst indeholde? Svarmuligheder: 1) 1 % 2) 3 % 3) 5 %

144 Kælvning 3) 5 %

145 Kælvning Hvorfor er det godt at opbevare den rene sonde i fryseren?

146 Kælvning Bakteriernes vækst hæmmes, eller bakterierne dør.

147 Kælvning Hvorfor er kælvningsboksen en smittespreder? Svarmuligheder: 1) Fordi ko og kalv er i tæt kontakt. 2) Fordi der er halm i boksen. 3) Fordi der er meget fostervand i strøelsen.

148 Kælvning 1) Tæt kontakt mellem en muligt smittet ko og en stærkt modtagelig kalv.

149 Kælvning Vælg to grunde til hvorfor er det vigtigt med god plads i kælvningsboksen? Svarmuligheder: 1) Fordi man får motion ved at løbe rundt efter koen. 2) Kalven skal træne sine løbefærdigheder. 3) Plads giver ro og nedsætter stress. 4) Mere plads nedsætter smittepresset.

150 Kælvning 3) Plads giver ro og nedsætter stress. 4) Mere plads nedsætter smittepresset.

151 Kælvning Hvorfor skal der være massiv adskillelse mellem kælvningsbokse? Svarmuligheder: 1) Fordi dyrene ikke må se hinanden. 2) For at man kan tage sig en lur uden at blive opdaget. 3) Mulig smitte bliver isoleret til en enkelt kælvningsboks.

152 Kælvning 3) Mulig smitte bliver isoleret til en enkelt kælvningsboks.

153 Kælvning Nævn to bakterier, som kan overføres indirekte, via mælken, til kalven som følge af et gødningsforurenet yver?

154 1) Salmonella. 2) E. coli. 3) Paratuberkulose. Kælvning

155 Kælvning Hvor mange m2 anbefales det, at køer af stor race skal have i enkeltkælvningsboks? Svarmuligheder: 1) 12 m2 2) 14m2 3) 16 m2

156 Kælvning 1) 12 m2

157 Kælvning Hvor mange m2 anbefales det, at køer af stor race skal have i fællesforberedelsesboks? Svarmuligheder: 1) 8 m2 2) 10 m2 3) 12 m2

158 Kælvning 2) 10 m2

159 Kælvning Hvis du skal yde fødselshjælp, hvad skal du så gøre ved koen inden? Svarmuligheder: 1) Tage hendes temperatur. 2) Malke hende. 3) Vaske området ved skeden med desinficerende sæbeopløsning. 4) Tømme endetarmen for gødning.

160 Kælvning 3) Vaske området ved skeden med desinficerende sæbeopløsning.

161 Kælvning Hvordan kan smitten overføres til den nyfødte kalv? Svarmuligheder: 1) Gennem mund, næse og navle. 2) Gennem mælken, den drikker. 3) Ved at klappe den.

162 Kælvning 1) Gennem mund, næse og navle.

163 Kælvning Hvorfor skal du ikke fjerne slim fra munden af den nyfødte kalv? Svarmuligheder: 1) Fordi, det skal koen gøre. 2) Fordi, man risikerer at overføre smitte, når man stikker fingerne i munden på kalven. 3) Fordi den tror, du er dens mor så.

164 Kælvning 2) Man risikerer at overføre smitte, når man stikker fingerne i munden på kalven.

165 Kælvning Hvornår bør kalven tildeles råmælk? Svarmuligheder: 1) Inden for 1 time. 2) inden for 6 timer. 3) Inden for 12 timer.

166 Kælvning 2) Inden for 6 timer.

167 Kælvning Hvor mange liter råmælk bør kalven af racerne Holstein og Jersey tildeles hver især? Svarmuligheder: 1) Begge 2 liter. 2) Holstein 3 og Jersey 2 liter. 3) Holstein 4 og Jersey 3 liter.

168 Kælvning 3) Holstein 4, Jersey 3 liter.

169 Kælvning Hvor mange af kalvene får, statistisk set, tilstrækkeligt med antistoffer ved tildeling af to liter råmælk? Svarmuligheder: 1) ca. 50 % 2) ca. 90 % 3) ca. 98 %

170 Kælvning 1) ca. 50 %

171 Kælvning Hvilken temperatur bør mælken til spædkalve have? Svarmuligheder: 1) 40 grader Celcius. 2) 38 grader Celcius. 3) 36 grader Celcius.

172 Kælvning 1) 40 grader Celcius.

173 Kælvning Nævn en metode, som kan give et semikvantitativt mål for råmælkens kvalitet Svarmuligheder: 1) Smage på det. 2) Lugte til det. 3) Brixmåler eller kolostrometer.

174 Kælvning 3) Brixmåler eller kolostrometer.

175 Kostald Hvilket af følgende strøelsesmaterialer er uorganisk? Svarmuligheder: 1) Gyllefiber. 2) Hestemøg. 3) Pil. 4) Sand. 5) Halm. 6) Savsmuld. 7)Tørv.

176 Kostald 4) Sand.

177 Kostald Kan fluer have betydning for smittespredning blandt køer på stald?

178 Kostald Ja, fluer spreder bakterier fra ko til ko ved at sidde på patterne mellem malkninger eller ved at flytte tårevæske fra ko til ko.

179 Kostald Hvorfor bør strøelse i sengebåsens foreste del ikke trækkes ned og bruges som strøelse i resten af sengebåsen? Svarmuligheder: 1) Det giver dårlig ryg. 2) Det er en dyr måde at strø på. 3) Der er flere bakterier i strøelsen, som har ligget ved koens hoved inden brug i den bageste del af sengebåsene??????????

180 Kostald 3) Der er flere bakterier i strøelse, som har ligget ved koen hoved inden brug i den bagerste del af sengebåsene?????????

181 Kostald Hvor stor en andel af yveret accepteres at være dækket med gødning jf. hygiejnescoreskalaen fra 1-4? 1) 10 % 2) 15% 3) 30 %

182 Kostald 1) 10 %

183 Kostald Har hygiejnen på underben indflydelse på forekomsten af digital dermatitis? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

184 Kostald 1) Ja.

185 Kostald Hvor ofte bør man skrabe gødning ned fra sengebåsene? Svarmuligheder: 1) En gang om dagen. 2) 2-4 gange dagligt. 3) 6-8 gange dagligt.

186 Kostald 2) 2-4 gange dagligt.

187 Kostald Hvilket redskab bruges til at fjerne yverhår? Svarmuligheder: 1) En koldbrænder. 2) Braun barbermaskine. 3) Gillette skraber. 4) Epilator.

188 Kostald 1) En koldbrænder.

189 Kostald Hvor ofte skal man fjerne hår fra yveret? Svarmuligheder: 1) En gang om ugen. 2) En gang om måneden. 3) En gang hvert halve år.

190 Kostald 2) En gang om måneden.

191 Kostald Hvorfor er det vigtigt at fjerne hår på yveret? Svarmuligheder: 1) For at minimere risikoen for, at halm og gødning sætter sig fast på yveret. 2) For at yveret er rart at røre ved. 3) Fordi det ser pænt ud.

192 Kostald 1) For at minimere risikoen for, at halm og gødning sætter sig fast på yveret.

193 Kostald Er der større risiko for yverbetændelse ved snavsede yvere i forhold til rene yvere? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

194 Kostald 1) Ja.

195 Kostald Hvor mange køer med snavsede yvere er der i gennemsnit i danske besætninger? Svarmuligheder: 1) 1 % 2) 10 % 3) 20 %

196 Kostald 2) I gennemsnit 10%

197 Kostald Hvilke af nedenstående faktorer har indflydelse på yverhygiejnen? Nævn mindst 4. Svarmuligheder: 1) Kobørsten. 2) Hygiejne på foderbordet. 3) Sengebåsemiljøet. 4) Halehygiejne. 5) Omfanget af urin- og gødningsstænk. 6) Hygiejne på koens bagben. 7) Klovvask.

198 Kostald 3) Sengebåsemiljøet. 4) Halehygiejne. 5) Omfanget af urin- og gødningsstænk. 6) Hygiejne på koens bagben.

199 Kostald Hvor mange gram halm bør der strøes ud pr. sengebås pr. dag (ved brug af halm som strøelse) i sengebåsestald med måtter eller madrasser? Svarmuligheder: 1) Mindst 100 gram strøelse pr. dag. 2) 300 gram strøelse pr. dag. 3) Mindst 500 gram strøelse pr. dag.

200 Kostald 3) Mindst 500 gram strøelse pr. dag.

201 Kostald Hvorfor kan sand i sengebåsene være gavnligt for yverhygiejnen? Svarmuligheder: 1) Færre bakterier kan leve i sand. 2) Sandkornene skrubber køerne rene. 3) Sand opløser møg på yveret.

202 Kostald 1) Færre bakterier kan leve i sand (sand er uorganisk, sand dræner bedre).

203 Kostald Hvor ofte bør der efterfyldes med sand i sandsengebåse? Svarmuligheder 1) En gang om dagen. 2) En gang om ugen. 3) En gang om måneden.

204 Kostald 2) Mindst en gang om ugen.

205 Kostald I hvilket miljø trives bakterierne, der forårsager digital dermatitis, bedst? Svarmuligheder: 1) Fugtigt miljø. 2) Tørt miljø.

206 Kostald 1) Fugtigt miljø.

207 Kostald Hvordan smitter digital dermatitis? Svarmuligheder: 1) Luftbåren. 2) Via gødning. 3) Via vandet.

208 Kostald 2) Via gødning.

209 Kostald Hvilke symptomer kan mycoplasma give? Nævn tre korrekte af mulige svar Svarmuligheder: 1) Yverbetændelse. 2) Diarré. 3) Ledbetændelse. 4) Slap hale. 5) Lungebetændelse. 6) Mellemørebetændelse.

210 Kostald 1) Yverbetændelse. 3) Ledbetændelse. 5) Lungebetændelse. 6) Mellemørebetændelse.

211 Malkning Kan pasteurisering dræbe alle paratuberkulosebakterier i mælken?

212 Malkning Nej, men pasteuriseringen dræber de fleste bakterier.

213 Malkning Kan mennesker blive smittet med B-streptokokker?

214 Malkning Ja.

215 Malkning Hvor mange liter vand skal skylles igennem malkemaskinen for at mindske risiko for overførsel af mastitispatogener? Svarmuligheder: 1) 10 liter. 2) 20 liter. 3) 40 liter.

216 Malkning 1) 10 liter.

217 Malkning Hvad er minimumstemperaturen ved vask af klude til patteaftørring?

218 Malkning Kogevask > 80 grader Celcius på alle klude.

219 Malkning Med hvor mange procent (ca.) kan brug af handsker reducere risiko for smitte med malkeoverførebare bakterier mellem køer i malkestald? Svarmuligheder: 1) 10 % 2) 40 % 3) 60 % 4) 80 %

220 Malkning 4) 80 %

221 Malkning Hvad er bedst til aftørring for at reducere antallet af bakterier på patten? Svarmuligheder: 1) Papir. 2) Klude.

222 Malkning 2) Klude af bomuld eller fiber.

223 Malkning Hvad er det bedste, aktive stof til pattedyp i en besætning med Staf. Aureus?

224 Malkning Jod.

225 Malkning Hvilke køer på celletalslisten skal man have fokus på efter kontrol?

226 Malkning Akut forhøjet.

227 Malkning Er det tilstrækkelig smittebeskyttelse, hvis man har holdopdeling efter kælvningsnummer så man ikke skal bruge sine celletallslister?

228 Malkning Nej, vær opmærksom på, at 1.-kalvskøer også kan have forhøjet celletal.

229 Malkning Må der bruges højtryksrenser til rengøring af VMS/AMS?

230 Malkning Nej, der skal rengøres manuelt evt. med udlægning af skum som basis.

231 Malkning Hvor mange besætninger i Danmark har B-streptokokker (%)? Svarmuligheder: 1) Ca. 7 % 2) Ca. 14 % 3) Ca. 18 %

232 Malkning 1) 6,9 % pr. 1. april 2016.

233 Malkning For hvilke bakterier reducerer man smitterisikoen, når man anvender malkehandsker?

234 Malkning Fortrinsvis Staf. Aureus.

235 Malkning Hvilke to årsager kan der være til for mange inficerede nykælvere?

236 Malkning 1) Infektion med miljøbakterier i goldperioden. 2) Inficeret fra kælvning til 1. kontrol.

237 Malkning Nævn to bakterier, som kan overføres indirekte via mælken til kalven, som følge af et gødningsforurenet yver, og som kalven kan blive syg af?

238 1) Salmonella 2) E. coli 3) Paratuberkulose. Malkning

239 Malkning Hvordan forebygger man at overføre bakterier fra en yverkirtel til de andre under aftørring af yveret? Svarmuligheder: 1) Ved at bruge midten af kluden. 2) Lade helt være med at aftørre. 3) Ved at bruge et hjørne af kluden til hver kirtel.

240 Malkning 3) Ved at bruge et hjørne af kluden til hver kirtel.

241 Malkning Kan kalve blive syge af at drikke mælk indeholdende mycoplasma bakterier? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

242 Malkning 1) Ja.

243 Malkning Kan pasteurisering dræbe mycoplasma bakterier? Svarmuligheder: 1) Ja. 2) Nej.

244 Malkning 1) Ja.

245 Malkning Hvorfor er det vigtigt at fjerne hår på yveret? Svarmuligheder: 1) For at minimere risikoen for at halm og gødning sætter sig fast på yveret. 2) For at yveret er rart at røre ved. 3) Fodi det ser pænt ud.

246 Malkning 1) For at minimere risikoen for at halm og gødning sætter sig fast på yveret.

247 Malkning Hvorfor bruger man fordyp inden malkning? Svarmuligheder: 1) Så er det lettere at malke. 2) Koen lægger mælken hurtigere ned. 3) Fordyp slår bakterier på overfladen af patten ihjel.

248 Malkning 3) Fordyp slår bakterier på overfladen af patten ihjel.

249 Malkning Mindst hvor mange gange bør der stripes mælk ud af hver kirtel inden malkning? Svarmuligheder: 1) 2 gange. 2) 3 gange. 3) 4 gange.

250 Malkning 2) 3 gange.

251 Malkning Nævn forberedelses-proceduren inden påsætning af malkemaskine

252 1) Fordyp. 2) Formalkning. 3) Aftørring. Malkning

253 Malkning Hvorfor er det vigtigt, at pattespidsen er fuldstændig ren? Nævn det mest korrekte svar Svarmuligheder: 1) Kimtallet i mælken stiger. 2) Gødningsrester kan give anledning til infektion i pattekanalen. 3) Det øger risikoen for, at der ikke kan komme mælk ud af pattekanalen.

254 Malkning 2) Gødningsrester kan give anledning til infektion i pattekanalen.

255 Malkning Ved pattedyp efter malkning, hvor meget skal patten da dækkes? Svarmuligheder: 1) En tredjedel. 2) To tredjedele. 3) Hele patten skal være dækket.

256 Malkning 2) To tredjedele.

257 Malkning Hvilke symptomer kan mycoplasma give? Nævn tre korrekte af mulige svar Svarmuligheder: 1) Yverbetændelse. 2) Diarre. 3) Ledbetændelse. 4) Slap hale. 5) Lungebetændelse. 6) Mellemørebetændelse.

258 Malkning 1) Yverbetændelse. 3) Ledbetændelse. 5) Lungebetændelse. 6) Mellemørebetændelse.

259 Sygeboks I forbindelse med BVD hvad er PI-dyr? Svarmuligheder: 1) Persisterende inficerede dyr, som kontinuerligt udskiller virus i større mængder. 2) Problem inficerede dyr, som har BVD og konstant får lungebetændelse. 3) Paratuberkulose inficeret BVD-kalv.

260 Sygeboks 1) Persisterende inficerede dyr, som kontinuerligt udskiller virus i større mængder.

261 Sygeboks Kan paratuberkulose smitte via mælken?

262 Sygeboks Ja.

263 Sygeboks Er mycoplasma følsom over for gængse desinfektionsmidler?

264 Sygeboks Ja.

265 Sygeboks Hvorfor må man ikke bruge højtyksrenser i nærheden af dyr? Svarmuligheder: 1) Dyrene bliver våde og kan få lungebetændelse. 2) Smitstoffer spredes i omgivelserne med tågerne af vand. 3) Strøelsen bliver fugtig.

266 Sygeboks 2) Smitstoffer spredes i omgivelserne med tågerne af vand.

267 Sygeboks Hvorfor bør man bruge åndedrætsværn ved højtryksrensning? Svarmuligheder: 1) For ikke at blive forkølet. 2) For at undgå vand i lungerne. 3) Fordi man selv kan blive smittet med zoonotiske bakterier.

268 Sygeboks 3) Fordi man selv kan blive smittet med zoonotiske bakterier.

269 Sygeboks Skal en ko med klinisk salmonellose i isolationsboks eller aflastningsboks?

270 Sygeboks Isolationsboks.

271 Sygeboks Skal en ko med dobbeltslå i isolationsboks eller aflastningsboks?

272 Sygeboks Aflastningsboks.

273 Sygeboks Kan en ko med salmonella og en ko med coli - yverbetændelse gå i samme isolationsboks? Svarmuligheder 1) Ja. 2) Nej.

274 Sygeboks 2) Nej.

275 Sygeboks Hvornår må et dyr flyttes tilbage efter ophold i isolationsboks? Svarmuligheder: 1) Når tilbageholdelsestiden er udløbet. 2) Når det ikke længere smitter. 3) Når et andet dyr har brug for pladsen.

276 Sygeboks 2) Når det ikke længere smitter.

277 Sygeboks Hvornår kan man desinficere efter rengøring? Svarmuligheder: 1) Med det samme. 2) Når overfladen er fuldstændig ren og tør. 3) Efter en uge.

278 Sygeboks 2) Når overfladen er fuldstændig ren og tør.

279 Sygeboks Nævn mindst to anbefalinger, der gælder ved brug af isolationssygebokse?

280 Sygeboks 1) Isolationssygebokse bør kun anvendes til syge dyr med smitsomme lidelser. 2) Isolationssygebokse skal placeres væk fra andre dyregrupper. 3) Isolationssygebokse skal rengøres og desinficeres efter brug.

281 Sygeboks Hvad forårsager lungebetændelse? Svarmuligheder: 1) Virus og bakterier. 2) Bakterier. 3) Virus. 4) Parasitter. 5) Virus, bakterier og parasitter.

282 Sygeboks 5) Virus, bakterier og parasitter.

283 Sygeboks Nævn mindst to forebyggende tiltag mod lungebetændelse

284 Sygeboks 1) Ventilation. 2) Undgå træk. 3) Mindre grupper. 4) Tilstrækkelig og isolerende strøelse. 5) Rettidig behandling. 6) Rene faciliteter. 7) Lav belægningsgrad. 8) Isolering af syge dyr.

285 Sygeboks Hvor udbredt er problemet med lungebetændelse i danske kvægbesætninger? Svarmuligheder: 1) Sjældent forekommende. 2) Alment forekommende. 3) Aldrig set.

286 Sygeboks 2) Alment forekommende.

287 Sygeboks Hvad forårsager coccidiose? Svarmuligheder: 1) Bakterier. 2) Virus. 3) Parasitter.

288 Sygeboks 3) Parasitter.

289 Sygeboks Hvad forårsager BVD? Svarmuligheder: 1) Parasitter. 2) Virus. 3) Bakterier.

290 Sygeboks 2) Virus.

291 Sygeboks Hvad forårsager paratuberkulose? Svarmuligheder: 1) Parasitter. 2) Virus. 3) Bakterier.

292 Sygeboks 3) Bakterier.

293 Sygeboks Hvilken af paratuberkulosebakteriens tre smitteveje er den primære? Svarmuligheder: 1) Gødning. 2) Vertikal smitte (fra moder til kalv under drægtighed). 3) Mælken.

294 Sygeboks 1) Gødning.

295 Sygeboks Hvad foråsager cryptosporidiose Svarmuligheder: 1) Parasitter. 2) Virus. 3) Bakterier.

296 Sygeboks 1) Parasitter. Coronavirus smitter fækaltoralt, men kan også smitte via luftvejene.

297 Sygeboks Hvad forårsager digital dermatitis? Svarmuligheder: 1) Virus. 2) Bakterier. 3) Parasitter.

298 Sygeboks 2) Bakterier (Spirokæteren Treponema).

299 Sygeboks Hvad forårsager Coronavirus? Svarmuligheder: 1) Parasitter. 2) Virus. 3) Bakterier.

300 Sygeboks 2) Virus.

301 Sygeboks Hvordan smitter Coronavirus? Svarmuligheder: 1) Via gødning. 2) Areosoler (luftveje). 3) Huden. 4) ) 1+3.

302 Sygeboks 4) 1+2. Coronavirus smitter primært igennem gødning, men kan også smitte via luftvejene (savl) og optages i munden.

303 Sygeboks Hvad forårsager salmonella? Svarmuligheder: 1) Parasitter. 2) Virus. 3) Bakterier.

304 Sygeboks 3) Bakterier.

305 Sygeboks Hvordan smitter salmonella? Svarmuligheder: 1) Gødning. 2) Mælk. 3) Luftveje (aerosoler). 4)

306 Sygeboks 4)

307 Sygeboks Hvad forårsager Mycoplasma bovis? Svarmuligheder: 1) Parasitter. 2) Virus. 3) Bakterier.

308 Sygeboks 3) Bakterier.

309 Sygeboks Nævn mindst tre måder hvorpå mycoplasma kan smitte?

310 Sygeboks 1) Savl og snot. 2) Aerosoler (luftveje). 3) Sæd. 4) Mælk. 5) Kontakt.

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Smitsomme sygdomme hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse- og forebyggelse Sektion

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Fakta-blad samling 1

Fakta-blad samling 1 Fakta-blad samling 1 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING The veterinarian is seen as the main source of information concerning disease prevention and biosecurity,

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG FarmTest Kvæg nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014

Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014 Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014 Kalven er staldens kommende stjerne Der er god økonomi i stærke kalve!! Formålet med dette aften-kursus: Opfriskning på god kalvesundhed Sparring mellem kollegaer

Læs mere

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve Nyt forsøg med blandt andet denne type mikrobølgeovn har vist, at det er muligt at opvarme mælken, Uden at ødelægge vigtige antistoffer. Foto Edwin Linde. Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Klar til vinteren. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer november + december

Klar til vinteren. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer november + december Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode rabatter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer november + december Klar

Læs mere

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / 02-03-2006/ Dansk

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Logistik som ledelsesværktøj

Logistik som ledelsesværktøj Logistik som ledelsesværktøj Tema 6 Ledelse. Sæt ind, så målene nås Chefkonsulent Susanne Pejstrup, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning Definition på logistik Mere end transport af varer: Koordination og

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden!

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Klovbade til kvæg -Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Ved kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane et@lvk.dk mobil 40 18 11

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Malkning Traditionel malkning omfatter Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering af nykælvere og antibiotikabehandlede køer Rengøring af malkeanlæg og

Læs mere

Del 2. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar 2007. Baggrundsinformation

Del 2. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar 2007. Baggrundsinformation Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin Manual Redigeret af Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen LIFE / Københavns Universitet og DANSK KVÆG 5. udgave Februar 2007 Del 2 Baggrundsinformation

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere