Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE"

Transkript

1 Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE

2 UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket kurven i forhold til at nedbringe antallet af stressede medarbejdere. 15 % af danske ansatte føler sig stresset, og langt de fleste oplever, at arbejdet er en væsentlig kilde til deres stress. Flere studier peger på, at langvarige stresssygemeldinger er i stigning, og at op mod 40 % af de langvarige sygemeldinger skyldes stress. Antallet af anmeldte arbejdsskader og tildeling af førtidspension grundet stressrelaterede lidelser er ligeledes øget. Det er dyrt. Både for den ramte, for virksomheden og for samfundet. 2

3 DIN INTERESSE I AT FÅ EN STRESSSYGEMELDT MEDARBEJDER TILBAGE Det koster op mod en mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder. Det er dyrt at afskedige en stresssygemeldt medarbejder, og det er omkostningstungt at ansætte, da den nye skal oplæres i stadig mere komplekse arbejdsprocesser. Som leder har du derfor en stor interesse i, at din stresssygemeldte medarbejder kommer godt og varigt tilbage til arbejdet. Udover de økonomiske hensyn er der selvfølgelig også hensynet til den sygemeldte medarbejder. Og faktisk også til dine andre medarbejdere. Hvordan du håndterer en stresssygemeldt medarbejder kan fortælle meget om dig og virksomheden: Giver man folk en chance og hjælper dem i en svær situation, eller overlader man dem til sig selv og afskediger dem hurtigst muligt? Hvordan du håndterer en stresssygemeldt, kan betyde noget for den loyalitet, som andre medarbejdere føler for dig og virksomheden. VIDSTE DU, AT STRESS- SYGEMELDTE I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE GENVINDER DERES TIDLIGERE ARBEJDSEVNE OG ARBEJDSGLÆDE, HVIS DE FÅR DEN RETTE HJÆLP? 3

4 STRESSTRAPPEN Alvorlig stress og en stresssygemelding opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Stress udvikler sig oftest gradvist over en længere periode, hvor medarbejderen går fra at være i trivsel til i værste fald at udvikle en langvarig stresssygemelding. I Stresstrappen er processen fra trivsel til langvarig sygemelding inddelt i fem faser. Hver af de fem faser er karakteriseret af forskellige adfærd, symptomer og effektivitet. Med viden om de fem faser, og hvilke ledelsesopgaver der er knyttet til hver af dem, kan du blive bedre til at spotte og håndtere stress hos dine medarbejdere. I denne pjece får du overvejende viden om og redskaber til at håndtere sygemeldte medarbejdere i den udbrændte fase. Medarbejdere i den nedsmeltede fase kan også være længerevarende sygemeldte, og du kan også anvende pjecens råd og redskaber til dem. Pjecen omhandler sygefravær på over 2-3 uger. EFFEKTIVITET TEMPERERET KRAV OG RESSOURCER BALANCERER Høj aktivitet og potentiel kvalitet Motivation Fagligt engagement Arbejdsglæde og følelse af kontrol Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone OPVARMET BEGYNDENDE PRES Kvaliteten reduceres en smule Tendens til uklarhed og manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet OVEROPHEDET VEDVARENDE PRES Oplevelse af manglende kompetencer Tro på egne evner svinder Dårlig prioritering og flere fejl Stresssymptomer: fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer NEDSMELTET LANGVARIGT PRES Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel, tristhed Sygefravær Alvorlige stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrug UDBRÆNDT MASSIVT OG LANGVARIGT PRES Kognitivt og følelses mæssigt flad og udbrændt Markant nedsat arbejdsevne Typisk langtidssygemelding TRIVSEL ALVORLIG STRESS 4

5 HVAD KARAKTERISER DEN STRESSSYGE- MELDTE MEDARBEJDER? En følelsesmæssig udmattelse. Uanset hvor stor en indsats personen gør, er han ikke i stand til at udføre sine arbejdsopgaver og indgå i samarbejdsrelationer, som han plejer. En alvorlig stressramt medarbejder har typisk ikke blot været udsat for alt for store og mange krav. Han har også ofte oplevet, at han igennem længere tid har måttet gå på kompromis med sin personlighed og faglighed. Alvorlig stress kan i værste fald resultere i depression og angst. Den stresssygemeldte medarbejder er ofte skamfuld over sygemeldingen og føler, han har svigtet både sig selv, kollegaerne, dig og kunder eller borgere. Det er ofte svært at se på folk, at de er stressede, og stress er derfor vanskeligt at dokumentere. Det kan gøre sygemeldingen ekstra svær for medarbejderen. Den sygemeldte bekymrer sig om fremtiden og kan være bange for, at han aldrig bliver sig selv igen eller genvinder sin arbejdsevne. Han kan også have mange forestillinger om, hvad du, kollegaer og fx kunder tænker om ham, mens han går derhjemme, som gør ham urolig. 5

6 For at få en stresssygemeldt medarbejder tilbage skal du minimum være opmærksom på at udføre følgende fire ledelsesopgaver: 1. Tag kontakt og hold den! 2. Lav plan for tilbagevenden 3. Følg op og justér planen 4. Husk resten af teamet Som du kan se i nedenstående model, er ledelsesopgaven forskellig, alt efter hvor i forløbet din medarbejder er. Forløbet for tilbagevenden er dog ikke altid et snorlige forløb, der går som planlagt og forventet. Der kan være tilbagefald, og nogle gange er det nødvendigt, at du gentager en af de fire ledelsesopgaver. MEDARBEJDERNES SITUATION SYGEFRAVÆR KLAR TIL AT KOMME TILBAGE GRADVIS TILBAGEVENDEN FULDT TILBAGE DINE LEDELSESOPGAVER 1 4 TAG KONTAKT OG HOLD DEN! HUSK RESTEN AF TEAMET 2 LAV PLAN FOR TILBAGEVENDEN 3 FØLG OP OG JUSTER PLANEN DU VED OG KAN MERE, END DU TROR Du kan trække på dine eksisterende ledelseserfaringer og kompetencer i løsningen af de fire ledelsesopgaver: Du er vant til at kommunikere, prioritere og skabe klare rammer. Du har sikkert prøvet at afholde sygefraværssamtaler. Du har måske også erfaringer med at lave tilpasninger af en medarbejders opgaver på grund af andre helbredsproblemer. Alle de erfaringer kan du trække på, når du skal hjælpe en stresssygemeldt medarbejder tilbage. Men husk på, at en stresssygemelding kan være ekstra præget af følelsen af personligt nederlag og skam for medarbejderen. Det skal du have blik for i alle fire ledelsesopgaver. 6

7 EN SYGEMELDING KAN VÆRE NØDVENDIG Det er vigtigt, at du og medarbejderen ikke panikker, hvis der er brug for en længere sygemelding. En længere sygemelding kan være nødvendig, hvis en medarbejder er meget alvorligt stresset. På nogle arbejdspladser kan der næsten opstå en kollektiv forestilling om, at hvis medarbejderen først har været sygemeldt i 3-4 uger, kommer han aldrig tilbage igen. Sådan er det ikke. Det vigtige er: at medarbejderen har en god kontakt til arbejdspladsen under sin sygemelding at virksomheden tilbyder en gradvis optrapning i timer og arbejdsopgaver at medarbejderen tilbydes professionel hjælp 7

8 8 HUSK DU IKKE MÅ SPØRGE DIREKTE TIL, HVAD MEDARBEJDEREN FEJLER. MEN DU MÅ GERNE SPØRGE, OM HELBREDSPROBLEMET PÅVIRKER MEDARBEJDERENS LØSNING AF OPGAVER, OG HVORDAN OPGAVELØSNINGEN ER PÅVIRKET.

9 Det er vigtigt, at du og den sygemeldte har løbende kontakt, så du kan følge op på situationen og tilbyde hjælp. Den sygemeldte vil oftest opleve kontakten med dig som en interesse i og et ønske om, at han kommer tilbage. Men det er vigtigt, at du ikke blot tænker: jo mere kontakt jo bedre. Det handler om at finde den rette balance og hyppighed i kontakten, så medarbejderen oplever det som en hjælp og motivation og ikke føler sig presset. Der bør max gå fem sygefraværsdage, før du taler med din medarbejder første gang. INDHOLDET FOR FØRSTE SAMTALE Den første samtale foregår typisk over telefonen. Den kan også afholdes på arbejdspladsen, hvis medarbejderen har overskud. I samtalen kan I komme omkring følgende punkter: 1. Spørg medarbejderen, hvordan han har det. 2. Spørg ind til, hvad du kan gøre her og nu, som vil være en hjælp for medarbejderen. 3. Tilbyd professionel hjælp, hvis det er relevant. Inden samtalen er det en god idé at tjekke, om arbejdspladsen har en sundhedsforsikring. 4. Fortæl, at der bliver taget hånd om medarbejderens arbejdsopgaver. 5. Aftal, hvornår I taler sammen igen måske medarbejderen vil ind til et uformelt kaffebesøg? Du skal afholde en sygefraværssamtale inden for de første fire uger af medarbejderens sygemelding. Formålet med sygefraværssamtalen er, at du og medarbejderen får afklaret, hvornår og hvordan medarbejderen er klar til komme tilbage, og hvordan du kan hjælpe med at gøre opstarten så god som mulig. FORBERED DIG Inden samtalen skal du forberede dig: Send en mail til medarbejderen, hvor du kort informerer om de punkter, I skal tale om på mødet. Fortæl om muligheden for at have en tredjepart, fx en tillidsrepræsentant med til samtalen. Spørg eventuelt HR-afdelingen eller en lederkollega om gode erfaringer og muligheder. Kig indad og undersøg din egen forforståelse af medarbejderen og situationen: Hvor står du selv? Hvordan var dit forhold til medarbejderen inden sygemeldingen? Har du sympati og forståelse for sygemeldingen, eller har du reelt vanskeligt ved at forstå og acceptere den? Det er vigtigt, at du er opmærksom på at lægge dette til side, så du reelt kan lytte til medarbejderen og handle professionelt. 9

10 GENNEMFØR SYGEFRAVÆRSSAMTALEN Du kan i sygefraværssamtalen tage udgangspunkt i denne samtalemodel og blive inspireret af de listede spørgsmål: Hvorfor dette møde? Hvad skal vi tale om? Hvor længe varer mødet? Hvad sker der bagefter? SÆT RAMMEN STATUS PÅ TILSTAND OG PARATHED Hvordan har du det? Hvad tænker du om det at komme tilbage til arbejdet? Hvad tænker du tidsperspektivet er? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Informér om, hvad arbejdspladsen kan tilbyde af hjælp MULIGHEDER Scenarie 1: Medarbejderen er klar til at tale konkrete muligheder for tilbagevenden. Lav en plan for tilbagevenden. Scenarie 2: Medarbejderen er ikke klar til at tale om konkret tilbagevenden. Fokusér da på at lave en gode ramme for sygefraværet. Kommunikér støtte og tilbyd støtte. AFTALER Hvad aftaler vi? Hvad er næste skridt? Hvornår taler vi sammen igen og hvordan? Hvordan har samtalen været? 10

11 DU ER MEDARBEJDERENS FILTER Medarbejderen kan være så lettet over, at der endelig er en, der interesserer sig for den massive stress. Han kan derfor have vanskeligt ved at sortere i, hvilke informationer han deler med dig. Du er medarbejderens filter, og du skal sætte en grænse for, hvad han skal dele med dig. Det skal selvfølgelig gøres på en anerkendende og empatisk måde, hvor du viser din forståelse af, at medarbejderen har brug for at tale om det, men det skal ikke være med dig. Tilbyd i stedet professionel hjælp eller spørg, om der er nogen i det private netværk, som medarbejderen kan tale med. 11

12 Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage til arbejdet, skal du og medarbejderen i fællesskab lave en konkret plan for tilbagevenden. En plan for tilbagevenden er et dokument, hvor du og din medarbejder løbende indskriver, ændrer og tilføjer de konkrete aftaler, I har lavet. I skal lave aftaler for minimum følgende punkter: 1. Arbejdstid 2. Arbejdsopgaver 3. Samarbejde ARBEJDSTID Du skal have følgende tommelfingerregler for øje i forhold til planlægning af medarbejderens arbejdstid: Planlæg en langsom, men gradvis optrapning af arbejdstimer uge for uge. Vær opmærksom på, at der undervejs kan være behov for justering af det aftalte timeantal. Mødetidspunktet bør ikke være før kl Er der særlige tidspunkter på dagen, hvor han er mere frisk? Vi anbefaler, at I udfylder et tidsskema, som angiver timeantal og fordeling uge-for-uge. Dette skema er udviklet med inspiration fra Aalborg Arbejdsmedicinsk Klinik. UGE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG TIMER I ALT R 2 R R 3 R R ,5 7,5 7,5 7,

13 ARBEJDSOPGAVER Mange sygemeldte oplever arbejdet som én stor grumset masse af vanskelige og uoverskuelige opgaver og krav. Derfor må I sammen skabe et systematisk overblik over, hvilke opgaver, som medarbejderen føler, er overkommelige at løse i den første periode efter opstart. Aalborg Arbejdsmedicinsk klinik har udviklet en enkel metode, som du også kan anvende sammen med den sygemeldte til at skabe overblik over, hvilke arbejdsopgaver som er gode, mindre gode og dårlige at starte op med, og hvilke der skal vente. Metoden består ganske enkelt i, at du hjælper medarbejderen med at sortere sine arbejdsopgaver i grønne, gule og røde opgaver, hvor: HVORNÅR ER DEN SYGEMELDTE PARAT TIL AT KOMME TILBAGE? Mange sygemeldte har svært ved at vurdere, hvornår de er klar til at komme tilbage. De fleste medarbejdere vil stadig have nogle symptomer på stress og nedsat arbejdsevne i en periode, efter de er kommet tilbage. Det kan give medarbejderen en tryghed og ro at vide, at du har forståelse for og viden om, at tilbagevenden er en proces, der tager tid. GRØNNE OPGAVER er arbejdsopgaver, som medarbejderen føler, han kan klare ved opstarten, og som er relativt nemme at gå til og slippe igen. GULE ARBEJDSOPGAVER er opgaver, som medarbejderen forventer at kunne løse inden for en til to måneder. RØDE ARBEJDSOPGAVER kan først varetages på længere sigt, fx umiddelbart inden eller efter medarbejderen er tilbage på fuld tid. Overvej, om der er nogle grønne opgaver i afdelingen, som medarbejderen kan løse, selv om de normalt ikke er en del af hans opgaver. Nogle sygemeldte oplever røde eller gule arbejdsopgaver, som de mest attraktive at starte op med, da det er den slags arbejdsopgaver, de brænder for og identificerer sig med. Her er det vigtigt, at du husker medarbejderen på, at det kun er i en periode, at medarbejderen skal varetage mindre komplicerede arbejdsopgaver, og at han med tiden vil få sine gamle arbejdsopgaver igen. 13

14 14

15 SAMARBEJDSRELATIONER Konflikter og samarbejdsproblemer kan være en del af årsagen til stress. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at I sørger for, at medarbejderen så vidt muligt i den første tid arbejder sammen med nogle, han er tryg ved og arbejder godt sammen med. Spørg medarbejderen: Er der nogen, du arbejder særligt godt med? Er der nogen kunder eller borgere, som vil være mere eller mindre belastende at have kontakt til i den første periode? INFORMATION De aftaler, som du og din medarbejder har indgået for tilbagevenden, har ofte betydning for andre medarbejdere i din egen afdeling, andre i organisationen og eksterne samarbejdspartnere. Prøv sammen med medarbejderen at danne jer et overblik over, hvem der kan blive påvirket af de aftaler, I har lavet. Hvis medarbejderen har været sygemeldt i lang tid, skal du også have blik for, hvad du skal informere medarbejderen om af relevante ændringer eller nye tiltag på arbejdspladsen. OPFØLGNING Selv den bedst gennemtænkte plan for tilbagevenden kan vise sig ikke at holde i praksis. Når medarbejderen kommer tilbage til arbejdet, er der risiko for gensygemelding. En gensygemelding kan være resultatet af, at man er gået for hurtigt frem med optrapning af arbejdsopgaver og arbejdstid, og at lederen muligvis ikke har holdt fast i opfølgningsmøder. I de første 5-6 uger skal du prioritere et ugentligt opfølgningsmøde med medarbejderen, hvorefter I kan drøfte at ændre det til hver anden uge. Selv i et par måneder efter medarbejderen er fuldt tilbage, bør du have et ekstra blik for medarbejderens balance og trivsel. STRUKTUR FOR OPFØLGNINGSMØDER: Hvordan går det? Hvordan har timeantal, arbejdsopgaver og samarbejde fungeret? Holder planen for næste opjustering, eller skal det tilpasses? Skal der ændres i opdelingen af arbejdsopgaverne som røde, gule og grønne? Er der mere eller andet, du kan gøre som leder for at støtte medarbejderen? Er der noget medarbejderen med fordel selv kan gøre mere eller mindre af i den kommende uge? Er der nogle, der skal informeres om eventuelle nye beslutninger, I har truffet? Et godt opfølgningsmøde behøver ikke tage mere end minutter. 15

16 Hvad enten medarbejderen er fuldtidssygemeldt eller gradvist på vej tilbage, har det betydning for dine øvrige medarbejdere. De skal måske arbejde hurtigere eller lave nogle arbejdsopgaver, de ikke er vant til. De kan måske også være irriterede på medarbejderen, som får taget særlige hensyn, mens de måske selv føler sig belastet. Det er vigtigt, at du som leder håndterer en række af disse udfordringer og anerkender teamets ekstra indsats. SOCIAL STØTTE FRA BÅDE DIG OG TEMAET ER AFGØRENDE FOR, AT EN STRESSRAMT FASTHOLDES PÅ ARBEJDET. DETTE GØR DU VED AT: anerkende og kommunikere, at du er opmærksom på og glad for, at teamet gør en ekstra indsats informere teamet om de aftaler, du og den stressramte har indgået prioritere i afdelingens og teamets opgaver: Hvad skal I nå, og hvad kan I ikke nå, mens en medarbejder har nedsat arbejdsevne sikre, at medarbejderens centrale opgaver ikke havner mellem to stole, så de øvrige medarbejdere måske ikke kan komme videre i deres løsning af opgaver undersøge, om I kan få vikardækning? tage hånd om de potentielle negative dynamikker i teamet Afstem dine beslutninger og omprioriteringer med din chef. VI HAR BRUG FOR AT FØLE, AT VI HAR EN PLADS I FÆLLESSKA- BET. ISÆR NÅR VI ER I MISTRIVSEL. DET ER DERFOR VIGTIGT, AT DU OG DINE MEDAR- BEJDERE HAR OVER- SKUD TIL AT GIVE LIDT EKSTRA STØTTE. 16

17 FORSKELLIGE HENSYN PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER Du skal balancere to overordnede perspektiver, når en medarbejder er sygemeldt eller på vej tilbage: Et forretnings perspektiv og et menneskeligt perspektiv. FORRETNINGS PERSPEKTIV MENNESKELIGT PERSPEKTIV I begyndelsen af et sygefraværsforløb skal hensynet til den sygemeldte medarbejder være størst. Men over tid kan det være vanskeligt at blive ved at fastholde dette som det eneste perspektiv. Hvor stor tålmodigheden er med en medarbejder afhænger blandt andet af: Organisatoriske forhold: Fx stress- og sygefraværspolitik, generel medarbejderpolitik, virksomhedens kultur, vikardækning, økonomi, fagforeningsforhold mv. Ledelsesmæssige forhold: Fx lederens erfaring, værdier, handlemuligheder, forhold til den sygemeldte, viden mv. Forhold i teamet: Fx arbejdsopgaver, arbejdspres, hvordan teamet oplever medarbejderen, mulighed for at andre i gruppen kan udføre den sygemeldtes opgaver, mv. Individuelle forhold: Fx medarbejderens status og anciennitet, historien bag sygemeldingen, personlige forhold, indsats i forløbet mv. Det er vigtigt, at du er opmærksom på disse forskellige forhold, når du træffer din beslutning om fastholdelse eller i sjældne tilfælde afskedigelse. Det vil gøre din beslutning mere velovervejet og nemmere at argumentere for. Hvis medarbejderen ikke kommer tilbage eller ikke formår at trappe op i arbejdstid og arbejdsopgaver, kan det på et tidspunkt være vanskeligt at retfærdiggøre over for din chef, HR og dine øvrige medarbejdere, at medarbejderen fastholdes. 17

18 HVEM KAN HJÆLPE DIG? I et langvarigt sygefravær er den sygemeldte medarbejder oftest i kontakt med en række systemer og professionelle undervejs. Det giver et bedre og hurtigere tilbagevendingsforløb, hvis du kan etablere et samarbejde med relevante personer fra de forskellige systemer. Man kan skelne mellem interne hjælpe kilder og eksterne hjælpe kilder, som kan hjælpe dig i processen og tilbyde dig informationer, støtte og rådgivning. 18

19 INTERNE HJÆLPEKILDER Hvis der er en HR-afdeling på din arbejdsplads, har de oftest erfaring med at få en sygemeldt tilbage. Tag et møde med dem og bed om løbende sparring og hjælp Din chef: Brug din chef til at sparre med og få gode råd af Dine lederkolleger: Mange ledere har haft en stresssygemeldt medarbejder, og der er derfor tit enorme erfaringer om dette i en ledelsesgruppe. Tal derfor med dine lederkolleger. EKSTERNE HJÆLPEKILDER PRAKTISERENDE LÆGE Den sygemeldte har som regel en tæt kontakt til sin praktiserende læge under sygefraværet. Mange praktiserende læger har efterhånden gode erfaringer med at samarbejde med arbejdspladsen om at få en sygemeldt tilbage. Du kan også bruge den praktiserende læge til at få udarbejdet en mulighedserklæring. MULIGHEDSERKLÆRING Hvis I mangler inspiration til og sikkerhed til at lave planen for tilbagevenden, eller hvis I oplever, at I har vanskeligt ved at få den lagte plan til at holde, kan I med fordel udarbejde en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen udarbejdes af dig, medarbejderen og dennes praktiserende læge. PSYKOLOG: Hvis medarbejderen går til psykolog, kan du invitere den sygemeldte og hans psykolog til et fælles møde. Mange psykologer er vant til at komme til møder på arbejdspladsen og være med til at skræddersy gode forløb for tilbagevenden. Samarbejdet med den sygemeldtes psykolog skal selvfølgelig ske med den sygemeldtes accept. KOMMUNEN: Ofte kan sygedagpengeafdelingen og den sygemeldtes sagsbehandler hjælpe jer med at skrue et godt fastholdelsesforløb sammen. Der kan også være nogle støtteordninger, så din afdeling får færre udgifter og måske derfor større tålmodighed. Nogle kommuner tilbyder et fast track forløb, hvor du og den sygemeldte kan få hjælp af kommunen så tidligt i sygefraværsforløbet som muligt. LEDERNE Som medlem af Lederne kan du få hjælp til selvhjælp på vores hjemmeside Lederne tilbyder også LederSparring, hvis du står med en konkret udfordring, hvor du har brug for sparring her og nu. Se mere på Det er arbejdsgiveren, der betaler for mulighedserklæringen. Du kan læse mere om og downloade mulighedserklæringen på hjemmesiden 19

20 DENNE PJECE HENVENDER SIG TIL dig, der er leder og gerne vil blive bedre til at hjælpe en stressramt medarbejder tilbage. PJECEN GIVER DIG INSPIRATION OG VÆRKTØJER TIL, HVORDAN DU KAN: Forstå stress og reagere hensigtsmæssigt, alt efter hvor ramte dine medarbejdere er Få overblik over, hvad du skal have øje for, når du skal hjælpe en stress-ramt medarbejder med at kommer godt tilbage Gennemføre samtaler med en stress-sygemeldt medarbejder Planlægge tilbagevenden for medarbejderen helt konkret i forhold til arbejdstid, opgaver og samarbejde Få hjælp. Både i organisationen og udenfor Pjecen tager udgangspunkt i bogen Stop Stress Håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston. Klim. (2016). Der skal henvises til bogen ved citat eller reference til pjecen. Du kan læse meget mere om stress og få endnu flere konkrete redskaber i Stop Stress Håndbog for ledere samt på Lederne.dk. Lederne har fået en særaftale om, at bogen kan købes til en særpris af 220 kr. inkl. forsendelse. Bestil på: og angiv Lederne i emnefeltet. LEDERNE Vermlandsgade København S Tlf

Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE

Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER

Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER STRESS BLANDT LEDERE Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere

Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere AM 2014, 10. november 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen, Lederne Socialrådgiver Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg Forventninger til

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Sammenfoldning af arbejds- og privatidentitet Ny forskning om faktorer der udløser stress SAMT redskaber til hvordan du, som AMiR, kan forebygge og håndtere stress

Læs mere

VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER

VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER De fleste ledere står på et tidspunkt over for en stresset medarbejder. Og mange medarbejdere står på et tidspunkt over for at fortælle en leder, at de hænger på kanten

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Lederen og sygefraværet

Lederen og sygefraværet Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 29. september 2010 Furesø Kommune Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Indhold Holdninger om lederen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom Fastholdelse af medarbejder i job Bliver en af dine medarbejdere sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du som arbejdsgiver

Læs mere

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom behold dit job trods sygdom Bliver du sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du og din arbejdsgiver i fællesskab gøre en del for at sikre, at det

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Side 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Få sygefraværet ned sådan! Side 1

Få sygefraværet ned sådan! Side 1 Få sygefraværet ned sådan! 12.12.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Mail: chs@cabiweb.dk Mobil: 2065 7855 Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse Ekspert i sygefravær og fastholdelse Ledelse

Læs mere

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL DET FÆLLES ANSVAR Forebyggelse og håndtering af sygefravær i Horsens kommune Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL Agenda Om 1.5.14 - Sygefraværshåndtering Det fælles ansvar - Udbygning af

Læs mere

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med. 1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Lederens ansvar for medarbejderens stress. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog

Lederens ansvar for medarbejderens stress. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Lederens ansvar for medarbejderens stress Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Dagen i dag. Sådan cirka. Velkomst og introduktion til underviser, deltagere og dagen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere