Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark"

Transkript

1 Kvalitet i det vi gør og siger Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Vedtaget af Regionsrådet 28. februar 2011

2 Forord Den første kvalitetsstrategi for det samlede sundhedsvæsen i Region Syddanmark gjaldt for årene 2007 til Nu sidder du med strategien for 2011 til 2014 i hånden. Hovedbudskabet i den nye kvalitetsstrategi er fra ord til handling. Arbejdet med den nye kvalitetsstrategi startede ganske naturligt med, at vi gjorde status på den gamle strategi. Set fra direktørvinklen kan vi sammenfatte status i én sætning: Vi har skrevet alle de rigtige ord, men ordene er ikke fuldt omsat i praksis. Ikke dermed sagt, at der ikke er arbejdet med kvalitet i de forløbne år. Den Danske Kvalitetsmodel, NIP, tilfredshedsundersøgelser og patientsikkerhed er blot fire eksempler på områder, hvor mange medarbejdere har leveret et uvurderligt stykke arbejde. Vi monitorerer, kompetenceudvikler og metodeudvikler efter alle kunstens regler. Vi kan i dag målrettet og fokuseret dokumentere vores kvalitet meget mere præcist end for bare fire år siden. Men vi har i al vores monitorering svært ved at få øje på, at vi markant har forbedret den patientoplevede kvalitet. Tiden er nu klar til at flytte fokus fra tekniske redskaber til kliniske processer. Vi skal sprede de gode resultater. Vi skal skabe rum for læring. Vi skal i langt højere grad fra viden til handling. Strategiens seks indsatsområder er proces-orienterede. Det er: a. høj kvalitet i kerneydelserne b. ledelse som forudsætning for kvalitetsudvikling c. læring fra viden til handling d. patient og pårørende som ressource e. patientforløb og samarbejde på tværs f. forskning i kvalitetsudvikling Det har været vigtigt for os at inddrage flest mulige synspunkter i udarbejdelsen af strategien. Derfor har mange bidraget i tilblivelsesprocessen. Medarbejdere og ledere. Patienter og pårørende. Interessenter og samarbejdspartnere. Politikere og borgere. Den nye strategi for kvalitetsudvikling udstikker retning. Strategien suppleres inden udgangen af 2011 af konkrete handleplaner. Kvaliteten løftes i samlet flok af sundhedsvæsenets kompetente personale. I 2015 udstikker vi ny kurs på endnu stærkere fundament. Jens Elkjær Sundhedsdirektør Agnete Philipsen Psykiatri- og socialdirektør 2

3 1. Hvorfor en strategi for kvalitetsudvikling Denne strategi for kvalitetsudvikling afløser strategiog handleplan for kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet Den nye strategi sætter strategisk retning for udviklingen af kvaliteten i såvel det psykiatriske som det somatiske sundhedsvæsen 1 i Region Syddanmark i perioden Strategien tager udgangspunkt i de pejlemærker, der udstikkes af den kommende vision 2 for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Desuden tager strategien udgangspunkt i de overordnede udfordringer for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark, eksempelvis hensynet til, at fastholde fokus på høj kvalitet for patient og pårørende at konsolidere og udvikle regionens sygehuse med en komplet samling af både højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt hovedfunktioner 3 at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark via gennemsigtighed og åbenhed omkring kvaliteten i sundhedsydelserne vedligeholder og udvikler patienters og fagfolks tillid til de enheder i Region Syddanmark, der varetager specialiserede funktioner såvel som hovedfunktioner at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark formår at kombinere specialisering, nye organisationsformer, nybyggeri og arbejdsdeling mellem sektorerne med sammenhængende forløb for patienter og pårørende at Region Syddanmark fortsætter bestræbelserne på at tilbyde patienterne den mest sikre og skånsomme behandling, og at regionen aktivt bidrager til at skabe ny viden om kvalitetsudvikling, herunder patientsikkerhed. I forhold til ovenstående bliver behovet for dokumentation af høj kvalitet i sundhedsvæsenets ydelser ikke mindre i årene fremover. Det vil derfor være af afgørende betydning, at såvel højt specialiserede funktioner som regionsfunktioner og hovedfunktioner kan dokumentere høj kvalitet i ydelserne, og at der fortløbende er fokus på at forbedre kvaliteten. Fokus for sundhedsvæsenet har traditionelt primært været på produktion, drift, økonomi, incitamentsstyring og effektivisering. Men der er de senere år kommet betydelig mere fokus på, at sundhedsvæsenet skal kunne levere en dokumenteret høj kvalitet. På alle niveauer, også nationalt, er kvalitet blevet et ledelsesmæssigt og klinisk tema, der i stigende grad tænkes sammen med hensynene til de øvrige fokusområder. Dette hænger blandt andet sammen med en stigende erkendelse af, at enheder med høj kvalitet oftest også har en god økonomi, høj effektivitet og en velorganiseret klinik. Det vil sige at hensynene ikke konkurrerer, men rent faktisk kan resultere i en positiv synergi. Der er således allerede sket en betydelig positiv udvikling i forhold til at sætte kvalitetsudvikling på dagsordenen. Der er dog stadig et stykke vej til opfyldelse af de målsætninger, der er sat for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Denne strategi skal bidrage til at sætte strategisk retning, således at kvalitetsudvikling kan yde et væsentligt bidrag til optimering af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Formålet med strategien er at sætte fokus på få centrale indsatsområder, som har afgørende betydning for, at Region Syddanmark i årene fremover kan vise synlige og dokumenterbare resultater i forhold til de mål og rammer, der er opstillet inden for kvalitetsudvikling. Mål og rammer beskrives nedenfor i afsnit 2, mens de udpegede indsatsområder beskrives i afsnit 3. 1 Denne strategi dækker den del af det somatiske og psykiatriske sundhedsvæsen, som Region Syddanmark har som ansvarsområde. Primært relaterer strategien sig til sygehusene. Desuden rækker elementer af strategien ind over andre sektorer eksempelvis i forhold til samarbejdsflader vedr. sundhedsaftaler og patientforløb. Region Syddanmark vil aktivt bidrage til arbejdet med kvalitetsudvikling i relation til det tværsektorielle samarbejde. 2 Ny vision for sundhedsvæsenet er under udarbejdelse med henblik på ikrafttræden En nærmere definition af funktionsbegreberne kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 3

4 2. Mål og rammer Fokusområderne i denne strategi skal bidrage til opfyldelse af både nationale og regionale målsætninger for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Dette skal ske dels med afsæt i en fælles forståelse 4 af begrebet kvalitetsudvikling og dels inden for rammerne af nationale udmeldinger og lovgivning på området. Kvalitetsudvikling blev en del af sundhedsloven i Forud kom lov om patientsikkerhed i Den Danske Kvalitetsmodel blev overdraget til regioner og sygehuse i Indenfor disse rammer er der iværksat en række nationale initiativer, herunder Det nationale Indikatorprojekt (NIP), landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser (LUP) og Lov om Patientsikkerhed. Desuden har indførelsen af Den danske Kvalitetsmodel (DDKM) medført en række initiativer. Disse initiativer bakkes op både politisk, fagligt og ledelsesmæssigt i Region Syddanmark. En stor del af rammen for kvalitetsområdet er således defineret nationalt, og der er formuleret lovgivning, mål og strategier på mange områder. I Region Syddanmark er blandt andet vision for sundhedsvæsenet 5, kvalitetsmål 6, sundhedsaftaler, akutplan og Fremtidens Psykiatri beslutninger, der yderligere er med til at sætte rammerne for kvalitetsudvikling. Disse nationale og regionale elementer udgør den overordnede, men samtidig konkrete ramme for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Der er gjort en stor indsats for at realisere målene i den hidtil gældende kvalitetsstrategi og de udmeldte kvalitetsmål. Det kan blandt andet ses i den løbende monitorering af en del af målene. Men på en del områder er målene endnu ikke nået, og samtidig er der en del af målene, hvor arbejdet endnu ikke er igangsat. På den baggrund skal der som udgangspunkt ikke udarbejdes nye kvalitetsmål men fortsat arbejdes på opfyldelse af de eksisterende kvalitetsmål. Det er derfor vigtigt, at der i første instans fokuseres på, at Region Syddanmark bliver i stand til at dokumentere, at vi kan leve op til de allerede fastsatte mål. I takt med at disse mål opfyldes, kan der blive tale om at udpege nye mål eller igangsætte større initiativer i forhold til kvalitetsudvikling. Succesfuld kvalitetsudvikling kræver tilstedeværelse af mange faktorer. Det kræver først og fremmest ledelse, motiverede og kompetente medarbejdere, en organisation med de rette kompetencer og effektivt fungerende værktøjer, herunder it-systemer til at understøtte processerne. Desuden er velfungerende sundheds-it en betingelse for, at medarbejderne i sundhedsvæsenet hver dag kan levere ydelser af høj kvalitet til patienterne. Det er vigtigt, at sundheds-it virker understøttende for kvalitetsudvikling. Dette bør der fokuseres målrettet på i forbindelse med udvikling af nye it-systemer til brug i klinikken 6. 4 Den stadig mest udbredte definition af god kvalitet på sundhedsområdet er den definition, som WHO fremlagde i Den indeholder 5 delelementer:a Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet 5 Ny vision for sundhedsvæsenet er under udarbejdelse med henblik på ikrafttræden Der er fra flere parter rejst ønske om at gøre sundheds-it til et særskilt indsatsområde i strategien for kvalitetsudvikling. Dette er fravalgt, idet det rettelig bør være et element i en regional strategi for sundheds-it. 4

5 3. Indsatsområder Som nævnt er formålet med denne strategi at sætte fokus på de strategiske indsatsområder, som kan bidrage til, at Region Syddanmark fremover lever op til de nationale og regionale mål, der er sat for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Via en omfattende politisk, ledelsesmæssig og klinisk involvering er der identificeret 6 strategiske indsatsområder. I dette afsnit gives en kort introduktion til disse områder 7 samt nogle bud på hvordan, der skal arbejdes med de enkelte indsatsområder. Følgende strategiske indsatsområder er udpeget: a) Høj kvalitet i kerneydelserne og løbende monitorering af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. c) Læring fra viden til handling. d) Patient og pårørende en ressource i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. e) Patientforløb og samarbejde på tværs. f) Forskning i kvalitetsudvikling. a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende monitorering af kvaliteten Sundhedsvæsenet i Danmark er under pres. Presset har mange facetter; blandt andet rekrutteringsproblemer, økonomi, nye behandlingsformer og krav om kvalitet og dokumentation heraf, forskning og udvikling. Presset gælder også i forhold til nationalt udmeldte specialeplaner, hvor det nu og fremover kun er de bedste klinikker og sygehuse, der kan forvente at få lov at beholde regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Derfor er det helt afgørende, at sundhedsvæsenet på alle niveauer i Region Syddanmark kan dokumentere kvalitet på højeste niveau, hvis regionen skal fastholde og udbygge opgaverne. For at tilgodese kravet om et dokumenteret højt kvalitetsniveau skal der ske en systematisk og løbende måling af kvaliteten af ydelserne. Målingerne skal systematisk bruges til at prioritere, hvor indsatsen skal forbedres, og dette skal følges op af ledelsesmæssige og faglige tiltag, der sikrer fremdrift i kvaliteten af ydelserne. For at opnå den ønskede fremdrift skal de opstillede mål for behandlingskvaliteten i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark være relevante, realistiske og samtidig ambitiøse. Dette vil være en afgørende forud sætning for, at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark også fremover leverer ydelser af højeste standard og derved er attraktivt og efterspurgt af borgere, patienter og højt kvalificeret personale. Dermed er det strategiske fokus på dokumentation af høj kvalitet i kerneydelserne også et afgørende element i Region Syddanmarks bestræbelser på at forberede og ruste regionens sundhedsvæsen til de udfordringer, krav og forventninger, som fremtidens patienter, de centrale myndigheder og regionsrådet stiller til patientbehandling på både hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og på højt specialiseret niveau. 7 Indsatsområderne er udpeget på baggrund af input fra blandt andet regionsrådet, visionsudvalget, sundhedsbrugerrådet, psykiatrisk sygehusledelse, psykiatriledelsen, sygehusledelseskredsen, kvalitetsnøglepersoner på sygehusene, klinikere, kliniske ledere, praksiskonsulenter og repræsentanter fra kommunerne. 5

6 Strategiske fokusområder i forhold til Høj kvalitet i kerneydelserne løbende monitorering af kvaliteten : Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at Region Syddanmark kan dokumentere, at regionens enheder løser de tildelte opgaver og opfylder alle nationalt anerkendte indikatorer for god kvalitet at dette sker ved dokumentation af faglig konkurrencedygtighed intensiveret fokus på outcome, effekt og resultatindikatorer anerkendelse af, at procesindikatorer er væsentlige i et evidensbaseret sundhedsvæsen anvendelse af standarder og indikatorer, som giver faglig mening at kvalitetsstandarder integreres i alle relevante dele af det daglige arbejde at dokumentation og monitorering er baseret på valide og aktuelle data med henblik på anvendelse på forskellige niveauer en bedre koordinering, anvendelse og udnyttelse af de eksisterende data på kvalitetsområdet at resultater formidles i alle relevante sammenhænge på alle niveauer i organisationen en løbende effektivisering af arbejdet med registrering af data, blandt andet gennem minimering af dobbeltregistreringer og fokus på intuitiv anvendelse af sundheds-it i den daglige klinik at det skal være undtagelsen, at der formuleres nye mål på eksisterende områder. I givet fald bør et tilsvarende antal eksisterende mål udgå. 6 b) Ledelse en afgørende forudsætning for kvalitetsudvikling En forudsætning for at have succes med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er, at ledere på alle niveauer aktivt inddrager hensynet til kvalitetsudvikling i ledelsesopgaven. Men det ledelsesmæssige fokus i hele organisationen er betinget af, at den øverste politiske og strategiske ledelse går forrest og engagerer sig seriøst og varigt. Kun hvis det er tilfældet, kan det forventes, at resten af organisationen engagerer sig i kvalitetsudvikling og at resultaterne kommer til at stå mål med indsatsen. Det kræver kompetente og indsigtsfulde ledere at skabe motivation hos medarbejderne til hele tiden at yde en ekstra indsats. Holdninger og kultur er centrale begreber i kvalitetsudvikling. I den forbindelse er det vigtigt ledelsesmæssigt at understøtte, at det er legitimt og forventeligt, at medarbejderne løbende reflekterer over eksisterende metoder, strukturer og samarbejdsrelationer, og at medarbejderne aktivt deler deres undren med kollegaer og ledelse. På den måde kan kvalitetsudvikling blive både top-down og bottom-up-proces. På sygehusene er afdelingsledelserne helt centrale i forhold til at skabe og vedligeholde en kvalitetskultur. Skabelsen af en kvalitetskultur er en forudsætning for, at den ønskede udvikling i retning af højere kvalitet og vedvarende fokus på kvalitetsområdet sker i praksis. God kvalitetsledelse fordrer også, at der er overblik over både projekter, processer og arbejdsgange. Derfor er det vigtigt, at afdelingsledelserne har de rigtige kompetencer og værktøjer samt har mulighed for at få processtøtte, vejledning om metodevalg, hjælp til tolkning af resultater og andet fra blandt andet kvalitetsstaben på det enkelte sygehus. På sygehusene er sygehusledelsernes rolle vigtig i forhold til at indgå konkrete aftaler med de enkelte afdelingsledelser om, hvilken strategi og hvilke mål der skal følges. Samtidig er det sygehusledelsens ansvar, at afdelingsledelserne er klædt på til at løfte opgaven. Det er samtidig væsentligt at give afdelingsledelserne et handlerum, der gør, at de har mulighed for at optimere indsatsen ud fra de vilkår, der er i afdelingen og på det enkelte sygehus. Det er helt essentielt for fremdriften på kvalitetsområdet, at den udstukne retning fra strategisk niveau (øverste ledelse) i videst mulig omfang fastholdes, og at nye initiativer bygger ovenpå den allerede afstukne kurs. Kun derved kan der opnås opbakning og tillid i hele organisationen, således at der kan skabes løbende forbedringer. Strategiske fokusområder i forhold til Ledelse en afgørende forudsætning for kvalitetsudvikling : Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at den øverste politiske og strategiske ledelse skal prioritere og fastholde langsigtet fokus og retning på kvalitetsudvikling at kvalitetsudvikling og opfølgning på kvalitet er en integreret del af ledelsesopgaven på alle niveauer i sundhedsvæsenet med særlig fokus på afdelingsledelsesniveauet at afdelingsledelserne mestrer forandringsledelse og styrker/udvikler en kvalitetskultur i klinikken

7 at afdelingsledelserne understøttes af relevante stabe (eksempelvis kvalitetsafdelingerne) i ledelsesarbejdet omkring kvalitetsudvikling at det aktivt vurderes, hvor og hvordan afdelingsledelserne sikres handlemulighed og -rum til at løfte kvalitetsudviklingsopgaven at der udvikles en kvalitetskultur i klinikken præget af løbende refleksion hos frontpersonalet over eksisterende metoder, strukturer og samarbejdsrelationer. c) Læring fra viden til handling Der indsamles kontinuerligt viden (bl.a. via NIP, kliniske databaser, LUP og patientsikkerhed), og der monitoreres på udvalgte indikatorer og kvalitetsmål 8. Så det er ikke viden, der mangler men der tegner sig en stigende erkendelse af, at vi i sundhedsvæsenet ikke er gode nok til at omsætte viden til handling i dagligdagen. Det er helt centralt, at sundhedsvæsenet bliver bedre til at implementere den viden, der forbedrer kvaliteten af ydelserne. Helt grundlæggende handler det blandt andet om, at vi i højere grad skal stille os kritiske over for bestående vaner, aftaler og adfærd, inden vi forsøger at bygge nye ting ovenpå. Dette gælder eksempelvis arbejdet med forbedring af patientsikkerheden. Det er vigtigt, at vi lokalt blandt andet bliver bedre til at analysere, hvilke barrierer og hindringer der er for implementering af ny viden og eventuelt ændre de arbejdsgange. Desuden bør der være en øget opmærksomhed på alle niveauer omkring identifikation af områder, hvor der mangler viden om, hvad der virker. En sådan identifikation kan give væsentlige input til relevante forskningstemaer (se afsnit f). Det er centralt, at blandt andet afdelingsledelserne på sygehusene bliver klædt bedre på til at gå fra viden til handling 9. Grundlæggende handler det om at få styrket og understøttet arbejdet med det 4. felt i kvalitetscirklen (PDSA) handlingsdelen 10. Et element heri er at have overblik over de planer og initiativer, der er sat i værk samt at få tidstro information om kvalitetsperformance. En forudsætning for, at vi bliver bedre til at implementere viden, er også, at medarbejderne er motiverede til det. En vigtig pointe i den forbindelse er, at medarbejderne skal føle ejerskab til processerne, og det skal give faglig mening for den enkelte at deltage i forandringsprocesserne. Endvidere er det en forudsætning, at både ledelser og medarbejdere har de rette kompetencer til at kunne omsætte viden til handling. Fra viden til handling handler også i høj grad om at få kvalitetsudvikling bedre integreret i dagligdagen. Fra viden til handling er et led i at skabe en kvalitetskultur, hvor der stræbes efter hele tiden at forbedre kvaliteten af de ydelser, der leveres. Det kan kun ske, hvis kvalitetsudvikling bliver et integreret element i driften af sundhedsvæsenet. I en veludviklet kvalitetskultur vil det være en naturlig del af hverdagen at opsøge viden fra andre; at lære af de bedste. I en kvalitetskultur er det også naturligt at lære fra sig eksempelvis til afdelingen på nabosygehuset eller kollegaerne i de øvrige sektorer. Det betyder også, at der ageres på dårlige kvalitetsresultater. Erkendt dårlig kvalitet fører i en sund kvalitetskultur til handling og synlige ændringer hurtigt. Strategiske fokusområder i forhold til Læring fra viden til handling : Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at der fokuseres på udvikling af redskaber til implementering af viden i den daglige praksis til både ledere og medarbejdere at iværksatte initiativer tager udgangspunkt i, hvad der giver mening for de medarbejdere, der skal bære udvikling og forandring, samt hvad der giver værdi for patienterne og pårørende at der etableres en incitamentsstruktur, der understøtter fokus på kvalitetsudvikling at der ageres på dårlige resultater på kvalitetsområdet at det at lære af de bedste og lære fra sig bliver en naturlig del af at arbejde i sundhedsvæsenet at identificere de metoder og mekanismer, der kan skabe forandring. 8 Løbende opdatering sker i SYD-LIS. 9 Svarende til at rykke fra Plan til Do og fra Study til Act i kvalitetscirklen. 10 Læs mere om PDSA-cirklen via dette link: 7

8 d) Patient og pårørende en ressource i kvalitets udviklingen Samtidig med at der er brug for en øget grad af standardisering af ydelserne 11, er det meget vigtigt, at sundhedsvæsenet møder patienten som et unikt individ, hvor der er fokus på den enkelte patients behov, forventninger, ressourcer og livssituation. Patientens ressourcer og indsigt i egen sygdom og livssituation bør ses som en betydelig potentiel ressource i patientens behandlingsforløb. Aktiv inddragelse af patienten i eget forløb kan frigøre ressourcer både hos patienten og personalet samt være medvirkende til at sikre kvalitet og patientsikkerhed. Der er imidlertid stor forskel på patienters ressourcer. Derfor er det afgørende at tage udgangspunkt i den enkelte patient og stille realistiske forventninger, der ikke lægger et unødigt pres på patienten. Det er samtidig vigtigt, at patienternes forventninger og sundhedsvæsenets ydelser og rammer bliver afstemt, så der ikke opstår skuffelser i forløbet. En del af de nære pårørende er i besiddelse af ressourcer og indsigt, der med fordel kan inddrages i arbejdet omkring patienten. I dialogen vil fire ører høre mere end to, og den pårørende vil i vid udstrækning kunne inddrages omkring eksempelvis medicin og iagttagelse af bivirkninger. Hvor sundhedsvæsenet måske møder patienten en time hver anden uge i det ambulante forløb, så er den nære pårørende sammen med patienten i alle de mellemliggende timer. Den pårørende er en vigtig samarbejdspartner i det sammenhængende forløb. Strategiske fokusområder i forhold til Patient og pårørende en ressource i kvalitetsudviklingen : Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at nyttiggøre patient- og pårørendeoplevelser herunder en bedre anvendelse af eksisterende data (fra f.eks. LUP) og cases fra patientkontorets kontakt med patienter og pårørende at supplere den reaktive tilgang (eksempelvis LUP) med en mere proaktiv inddragelse af patientoplevelser at sætte mere fokus på nye former for patientinddragelse i den daglige kvalitetsudvikling i afdelingerne f.eks. bruger- og fokusgrupper med patienter og pårørende samt patient- og pårørendeinddragelse i arbejdsgangsanalyser etc. Der kan således være tale om inddragelse på både indivi duelt niveau og repræsentativt niveau (i form af eksempelvis patientforeninger) at der iværksættes initiativer, der kan bidrage til en øget aktivering af patienternes egne ressourcer i deres forløb herunder også fokus på eventuelle pårørende. e) Patientforløb og samarbejde på tværs En stor del af patientforløbene går på tværs af almen praksis, sygehuse og kommunal sundhedsindsats. Det skaber behov for, at der sikres sammenhæng og helhed i patientforløbet. Denne sammenhæng skal blandt andet sikres via sundhedsaftaler og kronikerforløb samt samarbejdet i de lokale samordningsfora. Dette udfordres af, at udviklingen i sundhedsvæsenet præges af en stigende intensivering (kortere indlæggelser, mere ambulant aktivitet etc.) og en stigende fragmentering (stigende specialisering og arbejdsdeling). Begge dele skaber større behov for koordination og samarbejde (både internt på sygehusene og på tværs af sektorer). Det er afgørende for kvaliteten i patientbehandlingen, at den stigende intensivering og specialisering ikke sker på bekostning af det sammenhængende patientforløb og oplevelsen af nærhed for patient og pårørende. Strategiske fokusområder i forhold til Patientforløb og samarbejde på tværs : Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at der skabes en tættere konneks mellem sektorerne via intensiveret samarbejde omkring fælles initiativer, blandt andet i forhold til kroniske patienter. Dette blandt andet via anvendelse af 11 Eksempelvis i form af pakkeforløb, forløbsprogrammer for kronikere, standardiserede tidsstyrede patientforløb for akutte patienter (STPer, referenceprogrammer, kliniske retningslinjer, etc. 8

9 eksisterende lokale samordningsfora til at skabe fælles læring om og finde løsninger på problemerne i sektorovergange at de nye sundhedsaftaler bruges som afsæt for et tættere samarbejde omkring tværsektoriel kvalitetsudvikling, herunder formulering af en tværsektoriel strategi for kvalitetsudvikling med dertil hørende handlingsplaner og konkrete aftaler om udmøntning at der fokuseres på understøttelse af smidig koordination og samarbejde omkring patientforløbet i forbindelse med indførelse af nye organisationsformer i sundhedsvæsenet (eksempelvis fælles akutmodtagelser). f) Forskning i kvalitetsudvikling Der anvendes i dag en række forskellige metoder inden for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, eksempelvis kliniske retningslinjer, audit, indikatormonitorering, akkreditering, patienttilfredshedsundersøgelser og analyser af patientsikkerhed. Der er iværksat mange kvalitetsudviklingsinitiativer både lokalt, regionalt og nationalt, og der anvendes mange ressourcer på kvalitetsudvikling. Derfor er det slående, så lidt faktuel viden der er om, hvilke metoder og redskaber der er bedst i forskellige sammenhænge til at skabe forbedring af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at vi ved for lidt om, hvad der virker, og hvorvidt indsatsen inden for kvalitetsudvikling reelt øger kvaliteten i de ydelser, vi tilbyder patienterne. Derfor er det nødvendigt at styrke forskning i kvalitetsudvikling i sundhedssvæsenet. Dels for at få en vurdering af de allerede kendte metoder og redskaber og dels for at få udviklet endnu bedre metoder, samt få indblik i, hvad der virker, hvor, hvordan og hvorfor. Strategiske fokusområder i forhold til Forskning i kvalitetsudvikling : Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at der i Region Syddanmark etableres et forskningsmiljø, der får til opgave at tilvejebringe evidensbaseret viden om kvalitetsudviklingsmetoder og redskaber at Identificere, hvilke metoder der er bedst til at fremme høj kvalitet i sundhedsydelserne, herunder identifikation af relevante mål, målemetoder og forandringsmetoder at konkrete forskningsbaserede netværk understøttes. 9

10 4. Hvordan kommer vi videre fra strategi til handling Grundlaget for udarbejdelse af denne strategi er en bred involvering af hele sundhedsområdet i psykiatrien og somatikken. Det drejer sig blandt andet om klinikere, afdelingsledelser, praktiserende læger, kommunale repræsentanter og kvalitetsnøglepersoner via fokusgruppeinterview på de enkelte sygehusenheder, samt inddragelse af psykiatriledelsen, sygehusledelseskredsen, sundhedsstaben, det regionale kvalitetsudvalg, medlemmerne af regionsrådets sundhedsudvalg m.v. Strategien angiver 6 centrale indsatsområder, som det er vigtigt at rette opmærksomheden mod, hvis kvalitetsudvikling skal bidrage til at bringe sundhedsvæsenet i Region Syddanmark i den ønskede retning i de kommende år. Det, der forestår nu, er, at der på de 6 indsatsområder bliver udarbejdet konkrete handleplaner. Nogle handleplaner udarbejdes regionalt, hvor det giver mening, og nogle udarbejdes lokalt på det enkelte sygehus og i samarbejde med samarbejdsparter i de andre sektorer. Det regionale kvalitetsudvalg fungerer som styregruppe for den videre implementeringsproces for den regionale kvalitetsstrategi. De konkrete handleplaner besluttes i sygehusledelseskredsen og psykiatriledelsen efter anbefaling fra det regionale kvalitetsudvalg. En succesfuld udmøntning af strategien hviler imidlertid på hele sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Derfor skal de øvrige sektorer inddrages i implementering af strategien. Det er samtidig afgørende at få involveret personalet på alle niveauer i forhold til at få omsat strategien til konkrete handlinger, der giver mening lokalt. I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner og konkrete tiltag på de enkelte sygehuse vil blandt andet Center for Kvalitet spille en central rolle, hvor centerets kompetencer kan bidrage til virkeliggørelse af strategiens indsatsområder. Handleplanerne udarbejdes hurtigst muligt efter regionsrådets godkendelse af strategien og senest inden udgangen af I den forbindelse vil der blive udarbejdet et idekatalog, der kan tjene som afsæt og inspiration for arbejdet med at konkretisere de strategiske indsatsområder. 10

11 Afrunding Formålet med strategien er at sætte en tydelig retning for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark i den kommende 4-års periode. Kvalitetsudvikling skal blive en integreret del af kerneydelsen og driften i regionens sundhedsvæsen. Samtidig skal kvalitetsudvikling være et centralt aspekt i det at udøve ledelse i sundhedsvæsenet. Det er hensigten med strategien, at det fremover i højere grad skal være muligt at handle på baggrund af tidstro og valide data og ud fra metoder, vi ved der virker, således at det inden for en kort årrække er muligt at dokumentere en reel positiv effekt på sundhedsvæsenets ydelser på baggrund af et øget fokus på kvalitetsudvikling. Derved kan kvalitetsudvikling levere et betydningsfuldt bidrag til udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark de kommende år og medvirke til, at regionen også fremover har et velfungerende sundhedsvæsen med et komplet udvalg af sundhedsydelser til patienter og pårørende. 11

12 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark

Kvalitet i det vi gør og siger VERSION. Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Kvalitet i det vi gør og siger VERSION. Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 11. oktober 2010 Udarbejdet af: Mads Haugaard E-mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631984

Læs mere

Kvalitet i det vi gør og siger Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark VERSION

Kvalitet i det vi gør og siger Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark VERSION Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: 10/4687 Dato: 27. oktober 2010 Udarbejdet af: Mads Haugaard E-mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Forord til Region Sjællands kvalitetspolitik 2015-2018 Region Sjælland leverer en bred vifte af ydelser inden for sundhedsvæsenet, socialområdet og regional udvikling.

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015 Stillings- og personprofil Lægelig direktør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark April 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63 10 00 Stilling

Læs mere

Administrerende sygehusdirektør

Administrerende sygehusdirektør Stillings- og personprofil Administrerende sygehusdirektør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Februar 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus Kvalitet på tværs Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus Kvalitet på tværs Kvalitetsudvikling En kulturændring på tværs af faggrupper Forløbsprogrammer Kvalitetsudvikling på tværs af sektorer,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

9. januar 2008 Psykiatriens Sygehus i Region Syddanmark - forslag til psykiatriens fremtidige overordnede driftsorganisation

9. januar 2008 Psykiatriens Sygehus i Region Syddanmark - forslag til psykiatriens fremtidige overordnede driftsorganisation 9. januar 2008 Psykiatriens Sygehus i Region Syddanmark - forslag til psykiatriens fremtidige overordnede driftsorganisation Indledning På Regionsrådets møde d. 20. december 2007 vedtog Regionsrådet en

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet

Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL April 2016 Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Problemstilling/resumé I regi af regionernes og kommunernes

Læs mere

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering 1. Formål Sundhedsaftalens parter i Region Syddanmark har valgt at udarbejde en grundaftale om værdier, samarbejde og organisering, fordi parterne mener, at et værdibaseret samarbejde er grundforudsætningen

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitetsprogram Kvalitet for og med patienten Vælg farve Vælg billede www.rsyd.dk Sundhedssamarbejde og Kvalitet Forord Kvalitetsområdet inden for sundhed har siden begyndelsen af 2015 befundet sig i

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet

Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet Videnspredningsseminar 4. maj 2010 Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet Sygehus Nord Sygehusledelsen Administration Driftsafdeling Serviceafdeling Holbæk Kalundborg Roskilde

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv

Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv 13. januar 2017, DSKS Årsmøde År 1 med Det nationale kvalitetsprogram Forpremiere på Det nationale kvalitetsprogram

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

15. december Faglige kvalitetsoplysninger

15. december Faglige kvalitetsoplysninger 15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til

Læs mere

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram

Læs mere

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse 2015-2018 Gældende for de somatiske sygehuse i Region Syddanmark FORSLAG ENDNU IKKE GODKENDT Grafisk

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Kvalitetsudvikling der mangler en national strategi LÆGEFORENINGEN

Kvalitetsudvikling der mangler en national strategi LÆGEFORENINGEN LÆGEFORENINGEN Kvalitetsudvikling der mangler en national strategi Lægeforeningen efterlyser en samlet national strategi for kvalitet. Der mangler sammenhæng, en klar arbejdsdeling og målsætninger for

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Administrerende Sygehusdirektør

Administrerende Sygehusdirektør Stillings- og personprofil Administrerende Sygehusdirektør Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark September 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere