Borgerdialog i Ringkøbing-Skjern Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerdialog i Ringkøbing-Skjern Kommune"

Transkript

1 Borgerdialog i Ringkøbing-Skjern Kommune Vejen til en god og meningsfuld borgerdialog 1. Indledning Igennem de seneste 4-5 år har begreber som Det aktive medborgerskab og Kommunen 3.0 dannet grundlag for et paradigmeskifte i den kommunale sektor. Den moderne kommunale organisation arbejder med et nyt borgersyn, hvor borgerne i højere grad indgår i udførelsen af de kommunale kerneopgaver. Her bliver borgerne anset for at være en ressource, der kan og vil tage aktivt del i udviklingen af samfundet og demokratiet. Dette nye paradigme skinner også igennem i visionen, særligt under overskriften Et liv i balance, hvor vi vil puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub. Kommunen vil styrke medborgerskabet og gøre borgerne til en del af de aktives klub, der engagerer sig og tager ansvar. Denne vision udfoldes også i planstrategien, hvor kommunen vil arbejde for at styrke meningsfulde relationer og møde borgeren i øjenhøjde (Planstrategien, 7; 2015). For at disse visioner kan realiseres, er det vigtigt at sikre en god og meningsfuld borgerdialog. I 2015 har Byrådet haft et stort fokus på borgerdialog og dialogkultur i kommunen. Dette er blandt andet sket på temamøder og ikke mindst på Naturens Rigsdag, som var et pilotprojekt på en ny type dialog mellem borgere og politikere. Den 2. december 2015 blev det videre arbejde med borgerdialogen i RKSK drøftet. Oplæg og tilkendegivelser fra temadagen og de indledende samtaler danner grundlag for nærværende notat. Notatet har til formål, at kvalificere diskussionen om det videre arbejde med borgerdialog, og hvordan borgerdialogen bliver indarbejdet i de såvel politiske som de administrative processer. Centralt for notatet er syv principper for en god og meningsfuld borgerdialog. Principperne danner grundlag for måden vi fremadrettet kan gå i dialog med borgerne, og på den måde kvalificere outputtet og effekten af en borgerdialog. Afslutningsvis gives en række forslag til handlinger, der kan fremme borgerdialogen i Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Formål med borgerdialog En borgerdialog kan have mange forskellige formål, afhængigt af konteksten den tages i. Dog kan man skelne mellem specifikke formål og mere generelt og latent formål. Nedenfor uddybes det generelle formål med borgerdialogen efterfuldt at en række eksempler på specifikke formål. 2.1 Det generelle formål Igennem en god og meningsfuld dialog vil der opstår en forståelse og anerkendelse af samtalepartnerens perspektiver for et givent emne. Borgerne vil få større indsigt i de udfordringer og rammer, som kommunen skal/kan agere inden for. Dialogen vil i denne sammenhæng skabe et større perspektiv for borgerne, som i sidste ende vil have en større forståelse for de beslutninger, kommunen træffer. På den anden side vil politikerne og administrationen igennem dialogen få større indsigt i borgernes virkelighed og behov. Kommunen vil derigennem få en bedre forståelse for, hvilke udfordringer borgerne står overfor, og derigennem bedre kunne tilpasse services og kerneopgaver. Side 1 af 7

2 En gensidige forståelse vil give tillid til, at politikere såvel som administrationen arbejder mod et fælles bedste. En høj tillid til kommunen er afgørende for, at borgere og kommune kan samarbejde med om kommunens kerneopgaver. Tillid er grundsten i vores evne til at samarbejde og samskabelsen. Forståelsen, tilliden og evnen til at samskabe er alle tre elementer, som danner grundlag for den sociale kapital også kaldet den kommunale sammenhængskraft. Borgerdialogen vil således være med til at skabe aktive medborgere og styrke den sociale kapital i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det langsigtede formål kan illustreres med nedenstående figur. Figur 1 Det overordnedet formålet med borgerdialog Det generelle formål er ikke tilstrækkelig specifik til at sætte retning og rammer for borgerdialogen. Dialogen skal altid arbejde ud fra mere specifikke og konkrete formål. Nedenstående gives eksempler herpå. 2.2 Specifikke formål Et specifikt formål skal være konkret og rammesættende for en aktiv borgerdialog. Der kan findes mange forskellige specifikke formål afhængigt af konteksten. Nedenfor gives en række eksempler på, hvad specifikke formål kan være. 1) Idégenerering/idéudveksling: Her er formålet at få/give en række nye input og idéer til løsningen af konkrete problemstillinger. 2) Kvalificering af beslutninger: Her er formålet at sikre konsistens mellem mulige beslutninger og borgernes virkelighed, for på den måde at give mere robuste løsninger samt minimere negative reaktioner af en given ændring. 3) Prioritering af forslag: Her er formålet at få borgerne til at prioritere mellem to eller flere forslag. Det kunne for eksempel være en prioritering mellem A) en billig madordning eller B) en dyrere økologisk madordning i forbindelse med en sammenlægning af to daginstitutioner. 4) Motivere og engagere borgerne til at tage stilling til egen/kommunens situation og eventuelt få mobiliseret borgerne til at deltage aktivt i konkrete projekter/initiativer som fx byudvikling eller fritidsaktiviteter. 5) Muliggøre bottom-up-processer: Her skabes et rum for dialog uden fast emne, hvorved borgerne kan komme med idéer og udfordringer, som kommunen måske ikke på egen hånd har identificeret. Det specifikke formål med en borgerdialog kan variere alt efter, hvor i processen denne tages. Det er således vigtigt at få klarlagt formålet inden man går i dialog, hvilket er en central forudsætning for at kunne skabe en god og meningsfuld dialog. Borgerdialog kan aldrig være et mål i sig selv. Den vil altid være et middel til at opnå et mål. Side 2 af 7

3 3. Syv principper borgerdialogen Nedenfor oplistes syv principper for borgerdialog i Ringkøbing-Skjern Kommune. Principperne danner grundlaget for en god og meningsfuld borgerdialog, der sikrer forventningsafstemning, et brugbart output samt en mere langsigtet påvirkning af forståelsen, tilliden og samskabelsen. Principperne er baseret på indlæg og kommentarer fra borgere, politikere og oplægsholdere i forbindelse med temadagen den 2. december Principperne 1 til 3 omhandler den gensidige forventningsafstemning, der ligger forud for en borgerdialog. Principperne 4 til 7 omhandler opmærksomhedspunkter, som muliggør en god og meningsfuld borgerdialog. 1. En god dialog har et klart og konkret formål! Formålet med en given dialog skal være klart, konkret og kendt. Et specifikt og konkret formål vil oftest være grundlaget for at deltagerne i en dialog har samme forventninger til samtalen. Der skal være en fælles forståelse af, hvorfor en dialog er nødvendig. Formålet angiver også et forventet output, som derved er med til at sætte retning for samtalen. Et formål som alle deltagere har kendskab til, vil således også give et fælles udgangspunkt for dialogen. 2. Sæt klare og faste rammer for dialogen! Når der indbydes til en dialog, er det vigtigt at gøre klart: Hvad kan diskuteres? Og hvad kan ikke diskuteres? Det er vigtigt, at deltagerne har forståelse af rammen for dialogen og acceptere denne. Der må gerne opstilles præmisser for en dialog. Og vi skal ikke være bange for at sætte snævre rammer for dialogen, hvis det er nødvendigt. Med klare og faste rammer sikrer vi en fælles forventning til dialogen. 3. Gør det klart, hvilken indflydelse dialogen giver! Forud for en dialog, er det vigtigt at klargøre, hvad der kan komme ud af dialogen. Hvilket output forventes? og hvordan skal det indgå i den videre proces? Deltagernes indflydelse er afgørende for deres motivationen for at indgå i en dialog. Derfor skal dette klargøres forud for en dialog. Når rammerne er tegnet op, så er det afgørende for dialogen, at man som beslutningstager slipper kontrollen og går med den retning eller fælles beslutning, som dialogen angiver. I borgerdialogen ligger magten i at sætte rammerne, mens hvordan rammerne udfyldes, er op til deltagerne i dialogen på lige vilkår. 4. Dialogen skal tages rettidig! Det er vigtigt, at borgerne bliver inddraget i tide, således at dialogen har mulighed for at påvirke beslutningerne. Kun derved kan dialogen få en reel indflydelse. Borgerdialog tager tid - og denne tid skal prioriteres i de politiske såvel som administrative processer. Borgerdialogen skal derfor blive en naturlig del af kommunens processer, så potentialet i borgerinddragelse og -dialog skal tænkes ind fra starten af en proces. Borgerdialogen i kommunens proesser uddybes i det efterfølgende kapitel. 5. Inddrag alle relevante interessenter! For at borgerdialog kan afspejle borgernes behov og holdninger, så er det afgørende at alle relevante interessenter har mulighed for at deltage i dialogen. Det er således vigtigt at få identificeret og engageret alle interessenter, så vidt muligt. Dette er en svær opgave og meget kontekstafhængig. Et øget fokus på en bredt forankret borgerdialog vil være første skridt for realiseringen af dette. 6. Dialogen skal være ligeværdig og anerkendende! En dialog defineres som en gensidig påvirkning. Derfor er det vigtigt, at deltagerne er villige til at lytte til Side 3 af 7

4 samtalepartneren. Det er vigtig, at deltagerne søger en ligeværdig og anerkende dialog. Hvis ikke dette sker, så får man to ligegyldige monologer frem for en god og meningsfuld dialog. En ligeværdig dialog kræver også, at man er oprigtig i de rammer og forudsætninger, der sættes for dialogen. Indgår man i en dialog under falske forudsætninger, så bliver det en pseudo-inddragelse, som i bedste fald vil give status quo og i værste fald forstærke en negativ reaktion. Derved giver borgerdialogen kun ineffektivitet og en kontraproduktiv effekt. 7. Opfølgning giver motivation til mere dialog! Deltagerne i en dialog skal altid have en tilbagemelding eller opfølgning på dialogen. Bliver der ikke givet en tilbagemelding, oplever deltagerne, at dialogen ikke virker. Dialogen får dermed en demotiverende effekt. Oplever deltagerne derimod, at dialogen har haft en betydning, så er de mere motiveret til at deltage igen og derigennem skaber vi aktive medborgere. En tilbagemelding kan indeholde en kort beskrivelse af, hvad der kom ud af dialogen og en kort beskrivelse af, hvor processen går hen herefter. Karakteren af tilbagemeldingen er meget kontekst- og formålsafhængig, men kan for eksempel ske via en personlig mail, en pressemeddelelse, nyhed på hjemmesiden eller lignende. 4. Borgerdialog i kommunens processer Som det fjerde princip indikerer, skal borgerdialogen tages rettidigt. Derfor skal der i opstarten af en proces indarbejdes en vurdering af, hvornår og hvorfor en borgerdialog skal foretages i processen såvel på det politiske niveaus om på det administrative niveau. Nedenstående figur illustrerer et klassisk procesforløb, der opdeler et procesforløb i syv teoretiske faser. Figur 2 - Klassisk procesforløb Kommunen kan gå i dialog med borgerne på forskellige stadier i processen. Nogle gange vil det være bedst at have en dialog i idéfasen. Andre gange vil borgerdialog skulle tages i en valideringsfase, som hjælp til at vurdere og eventuelt prioritere de idéer og handlinger. Det kunne også tænkes, at man går i dialog under implementeringsfasen, som i den form kan have et engagerende og motiverende formål. I større processer kan det være gavnligt at have en følgegruppe af borgere, som kunne være med i en dialog igennem flere faser. Her kunne man f.eks. have en borgerdialog med en række borgere i idéfasen, under valideringsfasen, og under implementering eller konsolidering. Det er således afgørende, at der hurtigst muligt foretages en vurdering af, hvor og hvordan det vil være mest gavnligt at gå i dialog med borgerne. Derfor skal en aktiv borgerdialog indarbejdes som en naturlig del af de politiske såvel som administrative processer. Side 4 af 7

5 5. Det videre arbejde med borgerdialog forslag til handlinger I det videre arbejde med borgerdialogen kan der ageres på flere forskellige niveauer. Disse niveauer er illustreret i figur 3. Byrådet agerer på det strategiske niveau. Byrådet har det strategiske ansvar for borgerdialogen og har ansvar for at sætte den overordnede retning herfor. Byrådet sætter retning for de samlede tiltag for at fremme borgerdialogen. Her træffes beslutninger om større borgerdialogs-projekter, der har et bredt og generelt sigte. Figur 3 Niveauer i det videre arbejde De politiske udvalg agerer på et taktisk niveau. Her kan borgerdialogen blive mere konkret og specifik på hvert udvalgsområde. Udvalgene har ansvaret for at tænke borgerdialogen ind, hvor den kan være givende i forbindelse med løsningen af generelle udfordringer, igangsættelse af nye projekter og generelt i de politiske processer. Administrationen agerer på et operationelt niveau. Administrationens opgave er todelt: 1) At understøtte Byrådet såvel om de politiske udvalg i det taktiske og strategiske arbejde med en aktiv borgerdialog. Administrationen skal kunne se potentialet i borgerdialog og give vurderinger af dette i sagsfremstillinger og den faglige servicering af det politiske niveau. Administrationen vil ligeledes være den som i samarbejde med de udvalgene designer, forbereder og arrangerer borgerdialogen, mens politikerne faciliterer selve dialogen. 2) Administrationen skal også anvende borgerdialog i projekter og emner, hvor dette vil være gavnligt for løsningen af kerneopgaverne eller det forberedende arbejde til det politiske niveau. Med udgangspunkt i denne tredeling, gives nedenstående en række forslag til handlinger der fremmer borgerdialogen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslagene er tænkt som retningsgivene, mens den formelle beslutning om igangsættelse af initiativerne vil skulle baseres på en mere grundig beskrivelse. 1) Afholdelse af årlige dialogmøder (strategisk niveau) Der afvikles ét årligt dialogmøde ude i de mange lokalområder. Temaet for møderne bør have en relevant og bred appel til alle borgere. Typen af disse dialogmøder kan være tilsvarende Naturens Rigsdag, der blev afviklet foråret 2015, eller de folkerådsmøder, der afholdes på Vestjyllands Højskole. Vigtigt er det, at der kommer en repræsentant(er) for hele Byrådet, hvor personlige og politiske agendaer nedtones. Karakteren af dialogmødet kan være forskellige (i lokalitet, størrelse, emne, form m.v.), men vigtigt er det, at det bliver i borgernes øjenhøjde, og at møde borgerne, hvor de færdes. Emner kunne fx være (lands)byudvikling, bosætning, den gode historie eller andre underliggende temaer fra visionen. Det anbefales, at der fastsættes en fast uge/måned, hvor der hvert år vil være et dialogmøde om et generelt, men nærværende tema. Som afsluttende del af budgetkonferencen i august, kan man have en drøftelse om tema(er) for det årlige borgermøde. 2) Borgerdialog i de politiske udvalg (taktisk niveau) I de forskellige udvalg drøfter man, hvor udvalget ser potentialer i borgerdialog inden for udvalget sfære. Her kan udvalget vælge at anvende borgerdialog på et politik- og/eller indsatsområde eller generelle udfordringer på udvalgenes områder. Side 5 af 7

6 Borgerdialogen vil her have en mere specifik brugergruppe end i første forslag. Dette giver anledning til at gå i dialog med mere konkrete emner og udfordringer. Det kunne fx være demensproblematikker for Social og Sundhedsudvalget, eller netværksdannelse mellem sportsklubber for Kultur- og Fritidsudvalget. Et konsulentteam deltager på et udvalgsmøde, og vil facilitere en diskussion i udvalgene. Fag- og stabsområderne vil være ansvarlige for udvikling og understøttelse af et eventuelt borgerdialogsprojekt i samarbejde med de politiske udvalg. Politikerne/udvalget skal faciliterer dialogen med borgerne, mens administrationen muliggør denne. Det anbefales, at ovenstående drøftelse af borgerdialog på udvalgsområderne sker umiddelbart efter evalueringen af udvalgenes politikområder i november Det er dog vigtigt at holde det politiske ønske om kvalitet frem for kvantitet i borgerdialogen for øje. En kulturændring tager tid, og såvel politikernes som administrationens kompetencer skal følger med udviklingen. 3) Administrationen sætter yderligere fokus på den aktive borgerdialogen (operationelt niveau) For at borgerdialogen bliver en naturlig del af kommunen processer, skal administrationen tænke dialogen ind i sager, hvor dette vil være gavnligt. I administrationen er der allerede et stort fokus på samskabelse og samarbejde med borgerne, herunder også borgerdialogen. Dog bør der udarbejdes yderligere implementeringstiltag, som sikrer at borgerdialogen og de syv principper bliver kendt og anvendt i hele organisationen. I chefforum vil man drøfte initiativer, der kan implementer brugen af borgerdialog og de syv principper. 4) Kursus i facilitering af borgerdialogen (strategisk niveau) Det er vigtigt, at politikerne kan facilitere en god og meningsfuld borgerdialog. Det er ikke nemt at styre en dialog inden for en fast ramme, hvor alle synspunkter kommer frem og alle føler sig hørt. Derfor anbefales det, at der oprettes et mindre kursus i facilitering, som tilbydes alle politikere, der måtte finde dette relevant. Her vil man få kompetencer til at styre en dialog inden for den fastsatte ramme. Kurset vil give redskaber til, hvordan man som facilitator sikrer, at alle deltagere kommer til orde såvel som lade alle synpunkter komme frem. Ligeledes vil man lære, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål, som driver processen fremad. Med disse kompetencer vil der dannes grundlag for en god og meningsfuld borgerdialog. Et kursus i facilitering/procesledelse kan tilbydes politikerne, som et et-dags-kursus (6 timer) eller et 3 x 2 timers kursusforløb. 5) Opret RKSK Dialogforum (strategisk niveau) Man kan danne RKSK Dialogforum med et repræsentativt udsnit af borgerne. Her kan borgere udvælges på baggrund af en motiveret ansøgning og en række objektive kriterier 1. I forummet får en repræsentativ gruppe af aktive medborgere derved et indgående kendskab til kommunens virksomhed. Hermed kan forummet give en kvalificeret og konstruktiv feedback og indspark til såvel det politiske niveau som det administrative niveau. Et dialogforum muliggør blandt andet: 1) Bottom up-processer, hvor engagerede borgere kan være med til at identificere udfordringer og gode idéer fra engagerede borgere. 2) Et eksperimentarium, hvor de politiske udvalg og administrationen har mulighed for at teste idéer og tanker af på en gruppe 1 Fx: Køn, alder, geografi, beskæftigelse etc. Side 6 af 7

7 repræsentative borgere. 3) At skabe en gruppe ambassadører for kommunen, som kan fortælle den gode historie rundt om i hele kommunen. Det tager tid for forummets deltagere at få tilstrækkeligt kendskab til kommunen, som er betinget for en god og konstruktiv kritik og feedback. Derfor anbefales det, at RKSK Dialogforum dannes for minimum en to eller tre års periode. Mødesekvensen kan være kvartalsvis med en mødetid på 2-4 timer alt efter emner. RKSK Dialogforum vil ikke have nogen reel beslutningskompetence, men udelukkende give råd og tilkendegivelser til kommunen. 6) Mere tilgængelighed til politikerne (strategisk og taktisk niveau) Flere borgere efterspørger en synlighed af og tilgængelighed til politikerne i større og mindre lokalområderne. 6.1 Livestreaming af byrådsmøder: Andre kommuner (bl.a. Varde, Favrskov, Billund) har gode erfaringer med at live-transmittere byrådsmøderne, for at give borgerne en lettere tilgængelighed til byrådsmøderne. Der findes forskellige udbydere, der leverer gode løsninger fra ca kr. i årlig driftsudgift og en tilsvarende oprettelsesomkostning på samme beløb. 6.2 Områdeambassadører: Flere borgere har nævnt muligheden for, at der oprettes områdeambassadører, hvor en politiker tilknyttes et specifikt område. Vedkommende kan her være go-topolitikeren, hvis borgerne i området har udfordringer eller idéer, som de gerne vil have drøftet. Kommunen kan inddeles i 29 områder, hvor politikerne fordeles tilfældigt med en årlig rotation. 6.3 Afhold udvalgsmøder rundt om i kommunen: For at imødekomme denne efterspørgsel, kan man flytte udvalgsmøderne rundt i kommunen, således at hvert udvalg har 4-5 møder om året rundt om i kommunen. Kontakten med de lokale borgere, kunne så være med en uformel kop kaffe inden mødet, eller som et punkt først eller sidst på dagsordenen. Møderne kan afvikles på skoler, ved sportsfaciliteter eller lign., hvor borgerne er vandt til at færdes. Generel note om brugen af moderne kommunikationsformer i borgerdialogen Diskussionen om brugen af sociale medier i borgerdialogen er ikke afspejlet i ovenstående foreslag. Dette skyldes, at sociale medier og moderne kommunikationsformer helt generelt bør tænkes ind i alle former for dialog med borgerne. Brugen af sociale medier kan således ikke fremhæves under et eller flere handlingsinitiativer, men er underliggende i alle forslag. Sociale medier er blevet tilgængelig for den brede befolkning, og man bør derfor altid forholde sig til, hvorfor og hvordan disse kan anvendes i enhvert borgerdialogsprojekt. Udarbejdet marts af Lars Holm, Udviklingskonsulent, Viden & Strategi. Side 7 af 7

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

STAND 1. Foto: Mads Claus Rasmussen

STAND 1. Foto: Mads Claus Rasmussen STAND 1 Hvordan samskabes der med borgerne? Der kunne oprettes en idebank hvor borger kan komme med seriøse ideer. Åbne borgerrettede møder om pågældende temaer Ideer/projekter præsenteres på kommunens

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Demokratieksperimentariet status pa læring

Demokratieksperimentariet status pa læring Demokratieksperimentariet status pa læring Borgerne skal være med, både når hverdagens mange beslutninger skal træffes og når retningen for kommunens langsigtede udvikling skal angives. Holbæk Kommune

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Paraply-konference i Hovedstadsregionen

Paraply-konference i Hovedstadsregionen Paraply-konference i Hovedstadsregionen Tak for invitationen Fredag den 4. april 2014 Velfærd Overskrifter Ringkøbing-Skjern Kommune kort RKSK s direktionsmodel og koncernledelse Ny velfærdsdagsorden og

Læs mere

Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren

Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren Indhold Tættere på borgeren... 3 Status på anden fase af Fremtidens handicapområde... 3 Hvordan har vi arbejdet med borgerinddragelse... 3 Borgerinddragelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Borgerdialogudvalget. Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015

Borgerdialogudvalget. Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015 Borgerdialogudvalget Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015 Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har valgt at prioritere den gode borgerdialog.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard! PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Tillid i ledelsesformer (1)

Tillid i ledelsesformer (1) Tillid i ledelsesformer (1) 1. Beslutninger skal give mening hele vejen ned igennem organisationen. 2. Risikovillighed / anerkendelse begge veje. 3. Organisationsstruktur, klare rammer (magt). Hvordan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Martin Grønberg Johansen, seniorkonsulent og projektleder Hvad er vigtigt for dig? - i dit møde med sundhedsvæsenet Borgernes perspektiver skal være udgangspunkt

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

- Ikke mere tid på rådhuset. - Ingen input til fælles mødedag. - Nedlæggelse af. økonomiudvalg 1/1. økonomiudvalg (3/5 økonomiudvalg

- Ikke mere tid på rådhuset. - Ingen input til fælles mødedag. - Nedlæggelse af. økonomiudvalg 1/1. økonomiudvalg (3/5 økonomiudvalg Temaer/grupper Mødestruktur for de faste udvalg Styringsudvalgets forslag Forslag om ny mødestruktur for udvalg: - Model 1: alle udvalgsmøder samme dag i to spor hvor udvalgene mødes samtidig 2 og 2. Model

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1 HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1 Udarbejdet [28/09 2016] Opdateret [1/11 2016] Forebyggelse af stress MÅL: At hjælpe medarbejdere og ledere til at

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om frivillighedsmesse Som opfølgning på Sundheds- og Velfærdsudvalgets

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

BORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE

BORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE BORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE 2015 FORMÅL MED BORGERPANELET Som en del af Demokratieksperimentariet og Strategi for brugerundersøgelser er det besluttet, at der som et 1-årigt eksperiment etableres et borgerpanel.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser.

Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser. Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser. Hele strategien kan findes på Holbæk Kommunes intranet. 1 Brugerundersøgelser

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere