Bilag til Vidunderlivet

Transkript

1 Bilag til Vidunderlivet 1. Artikel: Så mange deler unge kvinder seng med 2. Mail fra Projektleder bag Vidunderlivet, Caroline Winkel 3. Artikel: Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft 4. Transskribering af fokusgruppe 5. Data: Barrierer for screening for livmoderhalskræft 6. Artikel: Screening for livmoderhalskræft 7. Artikel: Modtagerne har magten 8. De 9 Principper 9. Geomatic forside 10. Mosaic forside 11. Mosaic 2007 Klassifikation Danmark 12. Artikel: Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne 13. The Elaboration Likelihood Model 14. Mail fra overlæge Iben Holten 15. Mail fra praktiserende læge Jan Nielsen 16. Mail fra fuldmægtig i Region Midtjylland, Kristian Mikkelsen 17. Invitationsbrev og pjece fra Region Midtjylland 18. Artikel: Kampagner der virker skrækkeligt godt 19. Links fra projektet (cd-rom) 20. Outdoorversion Outdoorversion Outdoorversion Vidunderlivet velkomstside og forside 24. Rapport: Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner

2 Bilag 1: Artikel: Så mange deler unge kvinder seng med Så mange deler unge kvinder seng med Den seksuelle løssluppenhed i de vilde 1960ere var vand i forhold til nutidens unge kvinders sengevaner, viser ny undersøgelse. Af Tine Damgård Tirsdag den 16. marts 2010, 17:56 Unge kvinder i dag er næsten tre gange så seksuelt aktive som kvinderne i frisindets blomstringstid, 1960erne. Det viser en ny undersøgelse bestilt af Lloyds Pharmacy, hvor mere end 3000 engelske kvinder er blevet udspurgt om deres sexvaner, skriver Reuters. Læs også: Unge dropper sikker sex Ifølge undersøgelsen havde kvinderne i 00'erne (mellem 2000 og 2009) i gennemsnit haft 5,65 forskellige sexpartnere, da de var fyldt 24. Næsten hver tiende af de adspurgte svarede desuden, at de havde været i seng med mere end 10 forskellige partnere. I 1960erne havde kvinderne i begyndelsen af tyverne til gengæld kun et gennemsnit på 1,67 partnere, og i 1970erne lå tallet på 3,72 seksualpartnere for de 24-årige kvinder. Ikke bedre seksuel sundhed Undersøgelsen viste også, at selvom kvinderne har fået et mere aktivt sexliv, er den seksuelle sundhed ikke forbedret. På trods af bedre screeningsmuligheder er antallet af livmoderhalskræfttilfælde blandt kvinder under 25 år nemlig ikke faldet. Hos ældre kvinder er antallet faldet væsentligt gennem de seneste 10 år, men det samme har altså ikke gjort sig gældende for de unge kvinder. Læs også: Reality-stjerners sex og fester danner forbilleder Ifølge Lloyds Pharmacy kan det skyldes det forhøjede antal sexpartnere.

3 Bilag 1: Artikel: Så mange deler unge kvinder seng med - Human Papilloma Virus (HPV) er meget almindeligt, specielt hos yngre mennesker, siger Clare Kerr, chef for Lloyds Pharmacy's afdeling for seksuelt helbred til Reuters, og advarer om, at det seksuelt overførte HPV-virus er ét af de væsentligste årsager til udvikling af livmoderhalskræft. Læs også: Unge jagter den perfekte krop Læs også UNDERSØGELSE: Her fortæller 800 unge om deres første sexoplevelse

4 Bilag 2: Mail fra projektleder bag Vidunderlivet, Caroline Winkel

5 Bilag 2: Mail fra projektleder bag Vidunderlivet, Caroline Winkel

6 Bilag 3: Artikel: Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft Den 1. september 2008 iværksætter Kræftens Bekæmpelse en kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft blandt yngre kvinder. Kampagnens omdrejningspunkter er HPV-vaccinen og screening for livmoderhalskræft. Kræftens Bekæmpelse har taget initiativ til kampagnen, fordi unge kvinder generelt savner viden om human papillomavirus (HPV) og forebyggelse af livmoderhalskræft. 200 ambassadører for forebyggelse af livmoderhalskræft Kampagnen indledes med en uddannelsesdag den 1. september 2008, hvor 200 særligt udvalgte 18-årige kvinder uddannes i at formidle viden om HPV og livmoderhalskræft. Kvinderne er håndplukkede på gymnasier og erhvervsskoler i hele landet, og valgt fordi de af skolerne er vurderet som stærke og positive rollemodeller med et omfattende netværk. På uddannelsesdagen får ambassadørerne en populær gennemgang af opdateret, evidensbaseret viden om HPV, livmoderhalskræft, screening og vaccination. Derudover præsenteres de for en række eksempler på, hvordan de kan videreformidle denne viden i deres netværk. Hvorfor en kampagne og hvorfor lige nu? Fra 1. januar 2009 bliver alle piger født i 1996 tilbudt en gratis HPV-vaccine. Tilbuddet bliver suppleret med et to-årigt catch-up-program for piger født i 1993, 94 og 95. Denne gruppe kan blive vaccineret gratis fra 1. oktober 2008 til udgangen af Men der er også brug for information til piger over 15 år. Og det er afgørende at sikre, at pigerne forstår, at det stadig er vigtigt at deltage i screening, når de fylder 23. De årlige opgørelser over deltagerprocenterne i screeningsprogrammerne afslører nemlig en kedelig tendens: Deltagelsen blandt de yngste er forholdsvis lav. En medvirkende årsag er, at mange unge kvinder ikke opfatter emnet som personligt relevant. Kampagnens hovedbudskaber De fem hovedbudskaber tager sig således ud: Livmoderhalskræft rammer også unge kvinder Livmoderhalskræft skyldes en virus, der kaldes HPV HPV er en seksuelt overført virus, der rammer op til 80 pct. Livmoderhalskræft er en kræftsygdom, der kan forebygges Livmoderhalskræft kan forebygges ved hjælp af vaccine og deltagelse i screening Kampagnen vil med overvejende sandsynlighed generere en del spørgsmål til de praktiserende læger. En del vil muligvis også referere til den aktuelle kampagne. Dette vil vi naturligvis gerne forberede jer på. Yderligere information om HPV og livmoderhalskræft finder du på eller i Sundhedsstyrelsens MTV med titlen Reduktion af risikoen for

7 Bilag 3: Artikel: Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomvirus (HPV) - en medicinsk teknologivurdeling, Hvis I har yderligere spørgsmål er velkomne til at kontakte cand. comm. Mette Marie Espersen på tlf eller mailadressen mme@cancer.dk Jens M. Rubak, Regionspraksiskoordinator

8 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe 00:05:26 Anne: Det kunne jeg godt gøre. Randi: Det kunne du godt gøre? Anne: Ja, det kunne jeg godt gøre, men jeg er også vokset op med at øh altså, den læge jeg havde i Silkeborg, hvor jeg kommer fra, han sagde oss at man sku tjekkes hvert halve til hvert hele år, ha et underlivstjek og sår n noget efter man var begyndt at vær øh seksuelt aktiv. Så det har jeg egentlig været vant til altid, så jeg har egentlig, jeg tror jeg er en af dem der går mere til læge bare oss for rutinetjek end så mange andre Moderator: Nuøh.. Nu du nævner underlivsundersøgelse, så leder det mig frem til næste spørgsmål Anne: Ja Moderator: om hvad I egentlig ved om livmoderhalskræft? Najda: Hm Moderator: Og om det I ved.. synes I det nok? (pause) Nadja: Nej Stine: Nej.. Nadja: ved det farligt (latter) Randi: Jeg tror at det noget der først er kommet fokus på øhm her de senere par år. Det i hvert fald mit indtryk, jeg har ikk hørt så meget om det da jeg var yngre øhhh for eksempel har jeg aldrig nogensinde hørt om det inden jeg var blevet seksuelt aktiv øhh og det er jo faktisk i virkeligheden efter at man skal vær eller lige på det tidspunkt man skal vær mest opmærksom over det, og hvorøh hvor for eksempel en vaccine ville.. ville ha størst virkning Såøh.. hvad ved jeg om det? Jeg ved at det er en virus (Stine begynder at tale i munden på hende) 1

9 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: Men er der ikk er det ikk fundet ud af nu, at det er lige meget? (Alle begynder på at svare i munden på hinanden) Nadja: Neej Stine: Det sys jeg der var en der sagde, at øh det, at de har fundet ud af nu at det faktisk lige meget om man Nadja: Det ikk lige meget, det kan hjælpe eller det kan være at det hjælper alligevel, men det er ikke lige meget så vidt jeg ved. 00:06.50 Anne: Altså jeg har egentlig ret stor tvivl omkring hvordan det virker og ikk virker, fordi at det jeg sår n umiddelbart hørt det var at havde man været i seng med mere end tre, så kunne man godt drop det fordi at så var øh smitten i kroppen. Altså det er noget man får en eller anden øh nogle celleforandringer og nogle bakterier og noget, som gør, at man kan få livmoderhalskræft, og der er relativt mange, der har bakterierne - men som måske ikke udvikler det her livmoderhalskræft og hvis man har bakterierne inden det der stor sandsynlighed for, hvi man har været sammen med flere end tre. Sår n har jeg i hvert fald fået det at vide [ ] 00:12:00 Stine: Så kan man godt overveje det. Randi: Ja, fordi at man kan bruge de der - femtenhundrede kroner på så mange andre ting, tænker jeg altså, som pige, hvor man måske går ud og køber et eller andet kæmpe dyrt tøj eller sår n noget. Over to måneder så kan man sår n opveje det lidt fordi at det oss selv for en studerende er en pris, hvor man måske godt kan være med. Anne: Det oss fordi altså Nadja: Det reklamerer de da overhovedet heller ikk for Anne: Næh 2

10 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Nadja: det da oss dårligt [lille latter] Anne: Men de der tretusindfemhundrede kroner, det jo næsten oss en ferie, altså hvis man sår n skal gøre det op i penge ik oss altså så det jo, det mange penge synes jeg. Nadja: Det er vel bare det at folk tænker at man ikke selv får det fordi hvis man tænkte man fik det, hvis altså hvis der kørte nogle - det ved jeg ikke - nogle skræmmekampagner eller et eller andet hvis de kunne overbevise en om at det også kunne ske for en selv så gik 9 ud af 10 vel ud og fik den. Det er vel problemet at man ikke regner med at få den. 00:13.38 Moderator: Men.. I vil vel og.. øh Vil I oss men at brystkræft, at det, det føler I er mere hvad skal man sig Nadja: Ramt af Moderator: Jah, mere frem eller øh føler I jer mere øhh Nadja: Udsat for Moderator: Hvad skal man sig øh Randi: Informeret om Moderator: ja Randi: eller hvad? Randi: Næh Anne: Det gør jeg Randi: Altså alle de der forskellige kræftformer er Moderator: Eller eksponeret for det. Stine: Ja. Ja det gør jeg Randi: Helt klart 3

11 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Moderator: Det virker mere virkeligt? Stine: Ja. 00:13.59 Anne: Altså alt det der støt brysterne og sår n noget. Altså det det man hele tiden hører om og i skolen øøh altså oppe på handelshøjskolen til en kursusdag kom der også en og fortalte om at Jysk var med i et eller andet samarbejde med støt brysterne hvor de så malede deres logo lyserødt og sår n noget altså det hører man. Jeg hører nærmest aldrig om det her. Nadja: Kun på det sidste. Stine: Jamen brystkræft er oss bare meget mere fremme i det hele taget i medierne og i serier og i. Hvad hedder det TV-avisen og der er mange, jeg kan da husk mange ting jeg har set hvor man ser at de får den der screening der [lille latter] og øøh hvor man, hvor de har snakket om det. I forhold til livmoderhalskræft. Nadja: Jeg tror altså oss lidt at man kan forholde sig til at ens bryst måske forsvinder. Altså ikk at, at det andet ikk er farlig men altså, det sår n nogen celler inden i kroppen man ikk aner hvad der sker med og man kan ikk engang se det altså man, jeg tror alligevel oss man er sår n lidt forfængelig omkring brystkræft oss. Ikk at det er det der sår n er det drivende fordi man, det er jo selvfølgelig det at det en døds - bringende sygdom Randi: Der er nok oss en øh en, en berøringsangst for det andet med hensyn til livmoderhalskræften fordi at den netop har med øh med sex at gøre og sår n noget, så der bare en tendens til at det skal man ikk snak så meget om. Anne: mm Moderator: Men øh 00:15.09 Anne: s.. Det, det jeg kender sår n til livmoderhalskræft altså det er - fra det brev og så lige da det kom altså lig da det sår n toppede med man hørte om det, men ellers så 4

12 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe det mest sår n tvivls- øh -spørgsmål, når man sår n diskuterer med veninder hvis det sår n emnet lige kommer op nu har jeg flere sygeplejerskeveninder og sår n noget hvis emnet det lige kommer op jamen.. hvornår er det egentlig altså det her med hvornår kan det betale sig at få den og sår n selvom man har været sammen med flere end tre og selvom man er over 23 og sår n de der spørgsmål, som man egentlig ikke får svar på så der egentlig meget tvivl omkring det, hvor at jeg sår n føler et større forståelse for brystkræft på en eller anden måde altså.. jeg føler.. ja, jeg føler mig nok bare mere eksponeret og har en bedre ide om det. 00:15:57 Moderator: Menøhh -- nu har i snakket meget om hpv-vaccinen. Øhm men hvordan forholder i jer så til at danske kvinder får gratis tilbud om at blive screenet for livmoderhalskræft som jo - i og for sig er lige så forebyggende som en hpv-vaccine. Og som man skal fortsætte med i lang tid af livet anbefalet af kræftens bekæmpelse. [stille] Nadja: Det vidste jeg ikke Anne: Nej, det vidste jeg heller ikke. Menøh men det synes jeg da er fint at man kan få [rømmer sig] gratis screening og man så kan holde styr på det på den måde i stedet for. Nadja: Men hvordan kan man holde styr på det? Så er der jo ikke noget der går ind og forebygger Anne: (i munden på andre): man kan jo se de der celleforandringer.., Randi: og så kan du fjerne det område hvis det bare altså hvis de.. på nogen måde i tvivl så laver de det der keglesnit, ikk? Og fjerne de der øh celler som, som de er nervøse for og så på den måde er det forebyggende fordi at de sår n hele tiden kan følge med i hvad der sker. Stine: Men det vel ikk det samme som at få vaccinen, hvis vaccinen Moderator: Nej nej vaccinen 5

13 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: går ind og gør at man ikk får det Moderator: Vaccinen i sig selv er ikk hundrede procent sikker Stine: Nej Moderator: Den sikrer ikk man ikk får livmoderhalskræft. Den er forebyggende Stine: Nej nej, men det er bare Ja Moderator: på to virusser som kan give livmoderhalskræft. Stine: Okay. Moderator: Selvom folk har fået vaccinen Anne: Ud af hvor mange? Moderator: Så skal eh så det stadig anbefalet man tager til screening Stine: Ja. Moderator: for at forebygge det helt. Anne: Men ud af hvor mange.. typer er der? Altså når du siger at der er to forskellige den forebygger for, hvor mange typer er der? Randi: Der rigtig mange Moderator: Mener der rigtig mange virusser, det er HPV16 og 18, som er de mest forekommende virusser. Anne: Og det er dem den forebygger? Moderator: Ja, det dem den forebygger. Men. Stadig. Vaccinen er ikk blevet testet på lang sigt, så man kan ikk Vaccinen er ikk sikker. Den er forebyggende. Nadja: Men jeg synes oss man bliver sår n lidt kritisk når der var det der for nylig med brystkræft at at så fandt man ud af egentlig.. hvad var det? At de har screenet nogen og de har ikk screenet noget 6

14 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: De der screeninger, at det ikk ja Nadja: og det havde ikk gjort nogen forskel. Så tænker man oss sår n lidt, altså, det ved jeg ikk, det er sår n lidt når det i opstartsfasen og når man ikk har nogen garanti, og der så netop kommer en sag frem hvor det faktisk overhovedet ikk har hjulpet at de blevet testet, tror det var på Fyn eller sår n noget, var det ikk det? 00:20.21 Moderator: Men altså hvordan nu har I oss sagt lidt om det, men hvordan forholder I jer selv til og blive undersøgt for.. celleforandringer i livmoderen hos jeres egen læge? Randi: Jeg har ikk fået det gjort endnu. Selvom det næsten er et år siden, jeg modtog brevet øh jeg har haft øh flere øh læger eller hvad hedder det tidsp tider ved lægen for og få det foretaget, men øhm man må ikk bløde når man får det gjort og jeg har ikk sår n rigtig kunne kontrollere hvordan det har fungeret det der såh Det har passet med at de gange jeg har været der har hun ikk kunne tage den og så fået et ordentlig resultat ud a den så øhm Det bare blevet sår n udskudt og udskudt og udskudt, og jeg tror at det bliver sår n et eller andet med at ej, jeg føler mig lidt sløj, jeg tror at jeg ska til lægen, kan vi ikk oss lige gøre det andet nu når jeg er her. Øhhm Ja sår n bliver det Moderator: mm Randi: det er jeg fuldstændig overbevist om. Anne: Altså jeg har egentlig haft det rimeligt meget på sinde og jeg har oss skulle have haft det gjort, men jeg havde netop øh blærebetændelse og så sagde min læge, det ville blive meget smertefuldt hvis det var at jeg fik lavet den test nu, så han synes jeg sku vente og, så skulle jeg netop egentlig til gynækolog fordi jeg har haft så meget blærebetændelse, så sku der gøres noget yderligere ved det. Øhm og så fik jeg en tid, men de så længe det ikk var mere presserende, så fik jeg en tid i februar og det her det var jo altså tilbage i november øh august eller sår n et eller andet, altså lang tid før, skulle vente sår n fire måneder eller sår n noget for og få en tid og da jeg så fik en tid øh i februar, vi nærmede os, så blev den aflyst fordi at lægen var syg. Nåh, men så har der bare ikk rigtig sket noget siden altså så har jeg ikk, så har jeg ikk lige fået 7

15 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe taget mig sammen til at gå til lægen og få det lavet alligevel. Han sagde nemlig at han synes lige så godt gynækologen kunne gør det hvis jeg skulle derned med blærebetændelse alligevel. Moderator: Mm Anne: såh det oss bare det der med at det sår n er blevet udskudt og jeg tror oss bare næste gang jeg kommer til lægen så tror jeg oss jeg får den lavet, såh 00:22:17 Stine: Øh ved mig der er det oss bare fordi jeg har da tit tænkt over, at nu skulle det oss være og især når nogle veninder siger ej har du ikk fået det gjort endnu og helt ærligt og ved du godt og.. så tænker jeg oss ej, så s nu må jeg også hellere men.. på en eller anden måde så sker der bare så mange ting og man tænker eeej, det kan oss godt vent og så har jeg har jo fået den der vaccine det har nok oss gjort at jeg tænker lidt aarh men så er jeg jo ikke ligeså - meget i farezonen som alle andre og så kan jeg nok godt vente lidt længere tid og Det jo nok oss fordi det jo ikk.. Jeg tror ikk der er nogen der sån nyder at ligge på den der briks med spredte ben og så kommer man nok nemt til at tænk sår n arh men det så venter man lige lidt eller så er der lige ting der er vigtigere og så Moderator: Så for dig vil det være selve undersøgelsen der sår n Stine: jah og så oss Moderator: til en vis grad Stine: Ja og så.. ja måsk ja, nok lidt og så er det nok ogs bare det der med man skal tage sig sammen til det. Det jo Det er jo ikk så svært men alligevel så.. så gør man det bare ikk lig [ ] 00:25:06 Randi: Men det undrer mig lidt at sår n for eksempel øh hos min læge at at øh hver gang at jeg har haft en seksuel partner så jeg altid blevet bare sår n blevet tjekket for 8

16 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe at.. at nu havde jeg ikk fået et eller andet snavs. At hun så ikk har foreslået mig, at nu hvor jeg ligger der, om vi så ikk sku tage sår n en. [de andre erklærer sig enige] Stine: Det forstår jeg heller ikk, at det ikk er Randi: det synes jeg.. det synes jeg at det ku lige så godt være noget de bragte på banen et eller andet sted, når man er igennem de der.. altså når du har benene i bøjlerne at de så øh.. at de så måske valgte at sige jamen øh har du hørt om det her og jeg ved ikk om du kan huske at du har fået sår n et brev engang.. øh.. Jeg kan se i din journal du har ikk fået det foretaget endnu, sku vi ikk lige gøre det oss? Nadja: Jah Anne: Jeg har faktisk kørt og tænkt på det da jeg skulle herop. Sår n lige tænkt igennem Nåh hvad er emnet og hvorfor har jeg egentlig ikk lige fået taget mig sammen og fået det gjort og den det umiddelbart oss sår n kom til mig det var at jamen egentlig så synes jeg det var lidt sjovt at lægerne ikk gør mere for det- altså at det måske lidt ligger der fordi at min læge han var da også hurtig til at sige arh men det kommer til at gøre ondt på dig. Bare vent til du kommer til gynækologen i stedet for sår n at gøre det nar jeg nu var der for det... 00:30.57 Anne: Så oss lige, jeg sys nemlig jeg har oss sår n jeg sys der meget autoritet over Kræftens Bekæmpelse og jeg kender oss mange, der er døde af kræft og sår n noget, så det, det da klart en af de sygdomme, som påvirker en allermest, som man er allermest opmærksom på, og jeg vil da sig at de øh gør et øh godt stykke arbejde, Kræftens Bekæmpelse, men jeg har oss sår n lidt en forestilling om at øh, at det sår n ofte netop er familier til dem der dør af kræft, som går ind og laver et stort stykke - stykke støttearbejde og sår n. Ikk at det skidt men det bare sår n en ting jeg sår n oss er lidt opmærksom på, når der kommer noget fra dem, så tænker jeg oss sår n at det oss familierne til nogen af dem der er blevet ramt. 00:37:20 9

17 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: [ ] man må ikk ryge nogen offentlige steder, og alt det der med barer og sår n noget, det har virkelig gjort, at mange de har tænkt nårh, nu det nu jeg skal prøve Nadja: Så det lidt kedeligt og stå ude på gaden Stine: ja, jeg gider ikk stå alene udenfor og ryge så nu det nu jeg skal prøve og stoppe hvis det er Moderator: Så eh så, hvis man lavede en bare, hvor man ikk måtte komme ind hvis ikk man var blevet screenet [latter] Stine: SÅ - kunne det være det virkede, ja. Nadja: Nej, men hvis man gik ind og regulerede Anne: Som når man loggede ind på øh alkoholhjemmesider er du over atten år ja eller nej. Er du blevet screenet ellers ingen adgang. Stine: Ja.. Nadja: nej, men bare det man regulerer på en eller anden måde det jo ligesom det der pointen, altså så man regulerer i lovgivningen, så jeg ved ikk, man kan vel ikk tvinge nogen til at få den, det ved jeg ikk, men netop det med at gå ind og og gøre det meget mere tydeligt at det noget man, altså, vil ha fra den danske, det danske samfund, altså for at man går ind og laver et eller andet netop måske lægerne bare virkelig tager fat i folk og sår n noget Randi: Men det oss svært med den her, fordi at det ikk sår n noget der sår n.. socialt, den har ikk det samme sociale aspekt, som der der blandt andet de der, øh, kampagner for alkohol og unge altså der hvor, jeg kan ikk huske, det der sår n sms, der sår n kommer frem, hvor der så står du var en rigtig idiot fordi Moderator: Facebook.. Randi: de havde ja øh eller der hvor de bliver sure på en til en fest, det tror jeg der mange unge mennesker, der alligevel tænker over, at den situation vil de måske ikk helst ikk ende i. Øh, hvorimod at øh, der jo ikk nogen, der ser skævt til mig fordi at jeg ikk har fået en screening, hvis det er sår n fordi højst sandsynlig ved de 10

18 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe det slet ikk jo, fordi at jeg ikk går og reklamerer med det, det jo ikk noget man kan se for det jo ikk ens smøger eller, man sidder og bæller i... Anne: Men altså nu nu det andet det sår n socialt, hvor det her det jo egentlig er altså netop seksuelt overført, altså Jeg ved ikk om man på en eller anden måde kunne sætte noget op der, eller om det bare ville virke helt vildt kikset, hvis man sår n gjorde det til en seksuel ting i folks bevidsthed, altså at man sår n Nadja: altså man kunne da godt sætte, man kunne da godt sætte fokus på altså det med ubeskyttet sex fordi at ubeskyttet sex, det er da et tabu på en eller anden måde, altså, hvis det er at det ikk er en kæreste man har haft i lang tid og man er blevet tjekket og sår n noget og det da noget folk er opmærksomme på men jeg vidst for eksempel ikk at man fik det på den måde. Altså jeg vidste ikk at det havde noget at gøre med.. med ubeskyttet, det kan man måske sige sig selv, men der har bare været meget mere fokus på at, sygdom og sår n noget, jeg vidste ikk at - at det, at hvis den anden ikk havde en sygdom, at det så kunne gøre det. Anne: Men jeg tror måske oss det fordi det sår n noget der godt ku gøre, slå en kampagne ihjel, jeg tror det er lidt risky at bevæge sig ud på det der med ubeskyttet sex, fordi at mm-så det sår n noget kondomreklamer og HIV og Aids-reklamer og sår n noget man egentlig umiddelbart forbinder med det og jeg ved ikk om man sår n ville Randi: Kondomreklame eller s- den måde ubeskyttet sex er måske heller ikk helt så relevant i den her sammenhæng fordi at det ikk umiddelbart noget der påvirker mændene altså det svært når det kun er den ene part, så bliver det pigerne der skal stå og dunke dem oven i hovedet og sige nu ska vi oss bruge kondom fordi ellers så kan jeg få en en HPV-virus, altså Nadja: Men altså nu havde vi en kampagne her i social marketing, der hed kun med kondom, den har I sikkert oss set i fjernsynet, det ved jeg ikk om.. den der hvor at øh, ja at man, når man tager kondomet på så lukker man alle de andre tidligere sexpartnere ud af.. den synes jeg sgu egentlig er meget sjov. Altså.. Det det synes jeg egentlig var en god måde at lave den på, fordi det rigtig, man skal ikk begynde at sidde og forklare over, at så kan du få den sygdom og den sygdom men det bare.. Det 11

19 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe lige det punkt jeg kan forestille mig at folk de ville lytte til det. Altså det med ubeskyttet sex altså det noget man kan forholde sig til. [ ] 00:40.54 Nadja: Hvis man så bare ku få fokus på det på den måde, altså fordi man bliver ligesom nødt til at råbe op på en eller anden måde, og det kan godt være at det så er nogle andre ting, der skal komme bagefter og at.. det så egentlig ikk er det vigtigste man får får ud til at starte med, jeg tror bare det vigtigt at starte et sted med at råbe folk op og hvis det det, der kan råbe dem op Randi: Jeg tror man skal starte med information om hvad det her egentlig handler om og så måske få slået noget af alt det der tvivl til jorden som vi alle sammen har givet udtryk for der er. Og så bagefter, så kan man måske komme med TV-rek øh kampagner, som øh enten bruger humor eller som øh også er stadigvæk informative om, hvad det er for noget, det her det handler om og hvor vigtigt det kan være for dig at få det her tjekket en gang imellem. Måske spille på det der med at det gør ikk ondt altså det ikke det ikk noget som.. altså, det gør først ondt den dag det for sent eller sår n et eller andet i den stil Stine: Nu kan jeg ikk husk hørt der ikk sådan en lille pjece med, da man fik det der brev egentlig, hvor man kunne læse om det? Anne: Jo. Jo, men jeg synes ikk den gav... Altså jeg har stadigvæk haft tvivlsspørgsmål efter at have læst den, så jeg ved ikk om det fordi at der Nadja: altså jeg har ikk gidet og læse den [snak i munden. Tilkendegivelser af, at de fleste ikke har læst den] Randi: Det så lang tid siden, så jeg kan ikk huske om jeg læste den, men jeg kan ikk huske hvad der stod i den, hvis det var [latter] 00:42:03 Nadja: Det var bare det du sagde igen, Randi, med at så får man brevet og så tænker man, det læser jeg senere og så har det ligget ovre i min bunke med det jeg sår n ska kigge på øh tre uger eller sår n noget 12

20 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Anne: Altså jeg læste det hele igennem og var meget opsat på at skulle ned og have den der undersøgelse netop ikk, og så havde jeg så blærebetændelse, øhm, men altså jeg vil igen understrege at jeg tror altså det meget i høj grad oss er lægen, der skal øh der skal simpelthen skal gøre, arbejdes noget med, fordi at, altså selvfølgelig så skal man sørge for at folk har fokus på det, men i hvert fald for mit eget vedkommende og mine veninder, der er det da et samtaleemne, der alligevel relativt hyppigt dukker op, det her med livmoderhalskræft og sår n noget egentlig altså.. Så jeg jeg tror, jeg tror øh, jeg har i hvert fald fokus nok på det, det ikk der skulle til for mit vedkommende, der er det simpelthen bare en læge der tager fat i i en altså det der man måske skal køre. Randi: Prøv at forestille jer, hvis lægen fik et beløb, hver gang de lavede en screening af enten bryster eller underlivet på en kvinde, ikk, så skulle de sgu nok komme i gang med det der så skal de nok banke i bordet og sige hey, du skal lig herind under maskinen [latter] Moderator: Men øh Nu snakkede I om det brev der I alle sammen modtaget. Hvordan hvordan reagerede I da, da I først modtog brevet, I var lidt inde på det før, men altså hvad hvad gik der sår n igennem hovedet på jer? Randi: Jeg vidste godt jeg ville få det, så jeg gik bare og ventede på den droppede ind af postkassen, og så ville jeg så, hvad der stod i den, og der stod jo så bare at jeg skulle henvende mig til min læge for at få foretaget den her undersøgelse. At nu øh, nu tilbød de den og så så var der den der pjece med. Det sår n jeg husker det. Moderator: Så ingen af jer var overraskede over at i modtog den? [alle siger nej i munden på hinanden] Stine: øh nej jeg var ikk overrasket over det, menøh, men det var oss bare det der med at så, ja, så fik man øh kigget lige på det og tænkt nårh ja, så skal jeg selv henvende mig, men så må jeg lig gøre det på et tidspunkt. [ ] 00:

21 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Moderator: Har I hørt om undersøgelsen fra nogen i jeres omgangskreds? Jeres veninder eller andre positive/negative ting? Stine: faktisk positive ting hvilket oss har gjort, at jeg virkelig har tænkt ej, det er simpelthen oss for dårligt, at du ikke har fået det gjort Altså de veninder jeg har, der sådan har snakket om det, de har sagt, at det gør ik ondt, og det er ret hurtigt, og det er ik noget, de sådan har tænkt videre over, at det var en træls oplevelse. Altså så det er især det der med, at de har sagt, at det ik gør ondt, altså det jeg har en veninde, der rent faktisk fik at vide, at hun havde celleforandringer, og hun skulle til flere undersøgelser og sådan noget, og der fik hun vist en undersøgelse, som der så ikke lige var så rar. Men det første dér, det har ik været sår n, det har ikke været slemt for nogen, øhm Nadja (00:47.48): Altså vi hørte sådan en historie, Anne og jeg, om en som havde fået de her celleforandringer og fik at vide at hun bare skulle til tjek øhh oppe på Skejby, og der var ikke noget, og lægen beroligede, og det var bare sådan, det skulle man bare. Og så gik der..hvad en uge eller sådan noget, og så får hun en kuvert ind ad døren, hun bare lige tager med ud på toilettet og sidder lige og tisser og åbner den, og så er det bare alle mulige brochurer om, hvordan man lever med kræft. Og det er jo så ret uheldigt, fordi så begynder hun jo bare at tænke ting og sager, og det der med bare at få et brev ind, og det var jo slet ikke noget altså, og det blev jo højst sandsynligt ikke kræft, men altså det er bare, ja, forhåbentlig bare en smutter. Stine: Ja, der tænker man allerede, at man har kræft. Anne: Jeg håber ikke, det er standard procedure, for så får man da i hvert fald skræmt folk langt væk, hvis det er, at man smider brochurer om at leve med kræft ind ad døren, fordi man har celleforandringer.. 00:48.20 Nadja: Specielt når lægen ikke har taget diskussionen med én, men netop har fået at vide, at der er ikke noget, bare rolig. 14

22 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Det synes jeg oss måske er øhh også at gøre det endnu mere misvisende, når man hører sådan noget dér, altså fordi det virker næsten som om, at når du har celleforandringer, så har du kræft. Altså 00:48.48 Randi: Men jeg har en veninde, som lige har fået foretaget sådan et keglesnit og hun og hun fortalte, at det havde været helt afgørende for hende, at hun havde fået lavet en screening, fordi at hun havde mange celleforandringer, og hun havde selvfølgelig også været til forskellige undersøgelser i bestemte tidsrum for at se, hvordan det udviklede sig. Så der var det sådan ret galopperende og om det havde udviklet sig til kræft, det ved jeg ikke, men altså det det var der ret stor sandsynlighed for, at det ville, så de fjernede de der celler. Så tænker man i hvert fald lige en ekstra gang over, hvor åndssvagt det er, at man ik bare lige får ringet den ekstra gang til lægen og så får det tjekket, fordi det godt kan betyde noget. 00:50.15 Randi: Men når man ved, altså det ved man vel med alle kræftformer, hvor hurtigt det kan gå, så er det måske også noget, man skal spille på i en kampagne, ik, det der med at ja, spil på tiden, altså hvor hurtigt det kan gå, og også det der med, at det er bare at få det overstået. Så har du god samvittighed, og det gør altså ikke ondt. 00:50.35 Anne: Og her har de rent faktisk en chance, altså for altså her har man, altså lige præcis med denne her kræftsygdom, har man mulighed for at blive tjekket allerede inden, det er kræft, så man simpelthen kan foregribe det, inden man får kræftsygdommen, fordi at alle kender jo godt til, hvor vigtigt det er at blive tjekket, øhh, og ligeså snart man kunne være i tvivl om et eller andet der kunne være kræft det afgørende er, om der bliver grebet hurtigt ind eller ej ik oss, altså det ved alle jo. Der kunne man jo godt ske, altså der har man muligheden for at sige for at forgribe situationen. 00:52.35 Randi: det er oss derfor tabuet ligger for mig, altså hvis man nu får at vide, at man har kræft, for hvad er det så lige, man stiller op altså, der er de konsekvenser man skal 15

23 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe have fjernet ens underliv, og hvis man så får det, altså så kan man heller ikke få børn, og så begynder det lige pludselig at galoppere derudaf. Altså der er måske ikke kun det der med, at man skal forholde sig til, at det her kan være meget alvorligt og man kan dø af det, det er også alle de der ting, der kommer inden, det er jo helt uoverskueligt, så det er bare sådan at, ja man kan leve i en lykkelig uvidenhed og så 00:55.10 Randi: Hvis man er i gang med at forklare om, hvad livmoderhalskræft er, er det nok oss så kunne man, så er det vigtigt, tror jeg, at understrege at celleforandringer ikke er ensbetydende med, at du er syg. Sådan at det også er en helt naturlig proces, der foregår inde i kroppen, at celler forandrer sig og ikke nødvendigvis medfører, at du bliver syg. 00:55.55 Nadja: Men jeg tror, at hvis man nu lavede en kampagne eller sådan et eller andet, hvor man spillede på, det kan godt være, det er sådan lidt barskt, men jeg tror, jeg ville blive overbevist over, hvis der var et eller andet hvor man viste et livsforløb, hvor man kunne blive gift og alle de der ting, man gerne vil og så lavede en eller anden afslutning med, hvor man gik ind til lægen og så vælg livet eller sådan et eller andet. Man skal selvfølgelig oss passe på, at det netop ikke bliver det med at øh.. det med celleforandringer bare er kræft, men jeg tror bare, at jeg har behov for at få smækket i hovedet måske, hvor meget det kan gøre, hvis man får det i stedet for bare lige at blive tjekket og så ja. Altså, det kan jo kun blive bedre, selvom man jo så har det, så kan man i det mindste blive behandlet. For jeg tror ikke lige, at jeg tænker så meget over, hvad man kan gå glip af ved bare ikke lige at gide og 00:56.50 Stine: Og også noget med hvor nemt det egentlig er, altså, det er jo virkelig nemt, og man har så god samvittighed bagefter, at man ved, at nu har jeg fået det gjort, og nu er der bare styr på, om der er noget galt med mig. Altså, jeg tror da, ja 00:

24 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Anne: Altså, jeg ved ikke hvor lidt eller hvor meget, man ville kunne mærke, altså om det er smertefuldt at få livmoderhalskræft, og også i tidlige stadier og sådan noget, det ved jeg ikk, hvordan det er. Men jeg tænker, at det er jo én af dem, som altså er lidt skjult inde i kroppen ikk oss, hvor man kan sige, at hvis man har en knude i brystet, så er det da tit, at man sådan lige kan mærke det og sår n tænker hov!, der er et eller andet her, jeg ikke lige er vant til at mærke. Skulle jeg ikke lige tage til lægen og få tjekket, hvad det er? Altså, der her er en af de skjulte slags kræft, som man ikke bare lige kan se eller mærke. 00:59.05 Anne: Men når man så sammenligner med sådan noget som klamydia, så ligger der også noget hos lægen. Min læge han tjekker da for klamydia hver gang jeg kommer og siger, at jeg tror, jeg har blærebetændelse nærmest, altså. Det tjekker de jo konstant. 00:59.55 Randi: Jeg tror, at man skal fokusere på det med at huske folk om det, altså, hvis du modtager det der brev, og du ikk har fået det foretaget inden tre uger, så ender du måske ligesom mig, hvor der måske er gået et år inden du kommer nogle steder, eller mere endnu. Så hvis man sår n bliver mindet om det i fjernsynet med er du fyldt? Eller er du pige, og er du fyldt 23 år og har du været hos lægen og få tjekket din livmoder? Altså såå øh så vil jeg, nå ja, det skal jeg sgu også lige altså så bliver jeg husket om det igen, ikk Hvis man så ser det en gang om ugen, samtidig med at man er blevet informeret om det grundigt, hvad det er, det ja Stine: Man glemmer det bare så hurtigt igen efter det brev dér, og det kom bare lige sår n, og så tænker man ja, det skal jeg da oss og så tænker man ikke mere over det. Og så hører man ikke mere om det. Randi: Hvis lægen så er med os ik. Hvis de ligesom oss bliver lidt pålagt, at de skal huske folk på det. Oss fordi at, hvis man ender med at have enten livmoderhalskræft, jamen så kommer det også til at koste vores samfund væsentlig mere, end hvis det er sådan, at de skal bruge kampagne på det, kan man sige. 17

25 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Moderator: Men altså, når I nu snakker kampagne, hvilke mediekanaler og virkemidler tror I nu snakkede du (Randi) om fjernsyn hvilke virkemidler og mediekanaler tror I, der vil ramme jeres målgruppe bedst kvinder i 20 erne, der ikke har været af sted? 01:01:28 Anne: Jamen altså, man kan som sagt både vælge en tv-reklame, fordi der kan man bedre sår n fortælle historien og sår n noget hvor at et trykt medie, der ku egentlig, så kan jeg godt se det for mig på sår n nogle billboards, hvor at der så kommer nogle af de der punchlines, som man ikke bliver informeret om, så ikke de der nogle gange ser vi de der billboards, hvor at, det er virkelig til hvis man har misset bussen, ik oss, for så skal man bare stå og læse en halv stil. Sådan skal det ik være, men man ku jo fyre nogle nogle af de vigtigste punchlines op, som folk skal informeres om på sådan nogle øh, hvad hedder de nu busstoppesteder? Moderator: Outdoor? Anne: Ja, outdoor Randi: Så en bus, hvor der står: husk at få tjekket din livmoder, der sår n kører forbi [latter] sådan flere steder. 01:02:05 Anne: Nej, jeg tænkte på busstoppestederne oss Randi: Jaja Nadja: Men jeg tror stadig, at der måske skulle en tv-kampagne til, som altså støtter op om måske fordi at, jeg tror netop, at man har brug for at få fortalt historierne og ik bare og det kommer igen og igen og igen. Randi: Oss i radioen synes jeg tit, det virker godt, fordi at øh, det lige netop ik har det der visuelle, fordi der nogle gange er ting, der forstyrrer mig, og jeg ser ting i reklamerne, så der er nogle gange lidt for mange virkemidler. Jeg kan godt li radioreklamer. 18

26 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: Jeg har det lidt omvendt med radio, for så hører jeg musik, og så kommer radioreklamerne, og så tænker jeg argh, pis! Så skal jeg høre på alle de radioreklamer så slår jeg altid sår n lidt fra, og så laver jeg alt muligt andet. 01:02:46 Anne: Jeg synes oss, det er noget larm Stine: Men det er så oss fordi, at der er så utrolig mange dårlige radioreklamer, og så er jeg bange for, at det ville falde ind mellem alt det dårlige, og så går den sådan lidt men jeg tror faktisk oss, at outdoor vil være altså tv-reklamer det er jo nok bare altid godt, men koster oss utrolig mange penge. Øhh, og jeg tænker, hvis man kan lave en trykt reklame, der virkelig bare fungerer, så kan outdoor virkelig oss bare være fantastisk. Altså, bare se Cult den har eddermame bare ramt målgruppen, fordi de har lavet nogen, der vækker opmærksomhed, og folk ser dem. Og så har snakker folk om det, og de er jo kun og de har jo udelukkende brugt outdoor. Anne: Altså, nu er der også mange af de der 23-årige, som der sår n er øhh som er studerende eller sår n det er vi jo i hvert fald. Så jeg kunne godt stå nede ved bussen og skulle ind til byen og stå og vente på busstoppestedet, sår n at jeg alligevel står af inde ved foran Bruuns Galleri, så ku jeg da godt lige, altså der ligger min læge, så ku jeg da godt lige gå op og booke den næste tid til at få det gjort. Altså, hvis jeg stod der og gloede ind i det der skilt, og jeg alligevel skulle forbi, altså så kunne det da godt være, at man lige fik det gjort. Så jeg tænker oss, at sår n nogle busstoppesteder ku være meget fine. 01:05:10 Nadja: Men jeg tror, egentlig ik kun at man skal nå lige præcis dem, der kan blive ramt men mere sår n omgangskredsen. Jeg tror, det er dem, der tæller, altså dem der sår n betyder noget for én, og at man får det at vide fra dem, at man er sår n lidt dum Stine: Hvis nu alle mine veninder sagde til mig ej, nu skal du fandeme oss få det gjort og er det ikke lige lidt for dårligt, at du ikk har fået det? Så ville jeg oss tænke jo, helt ærligt det er det virkelig, og nu skal jeg oss tage mig sammen til det Men hvordan skal man så ramme alle dem? Altså, det er jo nemt nok at sige, at man 19

27 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe skal omgrænse omgangskredsen, men det er jo oss én selv, man rammer, for man er jo omgangskreds for andre Nadja: Men der er bare så mange af os, der nemlig ikke har fået den, og så kan man jo synes, at det er for dårligt, men ens veninder har heller ikke gjort det, og så er man sår n dårlige sammen. 01:09:00 Nadja: Man kan oss bare spille på, at man er glad for sin veninde, for på en eller anden måde, så er det bare nemmere at være glad for sin veninde end for sig selv. 01:09.35 Nadja: Men hvis den bliver rettet direkte mod mig, så det ved jeg ikke, så tror jeg, at det er mere okay, jeg ikke tager, tager hvad hedder det? gør noget ved det, fordi så går det kun udover mig selv, hvorimod hvis jeg skulle gøre noget for min veninde, så er det sådan lidt tarveligt, at man ikke gør det, fordi at det er jo noget, man gør for en anden, og så går det udover en anden person og i og med, at man sådan finder ud af, hvor vigtigt det er for andre, ku det oss være, man fandt ud af, at man selv skulle gøre noget. Anne: Men jeg tror, at man ved sådan en reklame skulle eksponeres temmelig meget for det, fordi at så jeg tror ik, at jeg ville se en reklame, og så vil jeg gå ud til alle mine veninder og spørge har du nu fået den her undersøgelse? Det tror jeg ikke, at jeg ville gøre. Jeg tror, jeg ville gøre det, hvis jeg sad og så tv sammen med en veninde og så reklamen, eller hvis vi gik forbi busstoppestedet sammen eller sår n et eller andet. Altså, jeg tror alligevel, man skal eksponeres for det altså man skal konfronteres med det, når man er sammen med sine veninder, tror jeg. 01:10:45 Randi: Det er ikke nødvendigt at lave en kampagne, som opfordrer veninder til at støtte hinanden, for det gør man helt naturligt. Jeg tror bare, det er meget mere vigtigt at lave en kampagne, som skaber noget debat altså, og som forklarer om det her og måske, hvis der sku være nogen tabuer, så hamre dem i jorden og så sige, at altså, det her er ligesom at gå til lægen og få tjekket, om du har mellemørebetændelse 20

28 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: Jeg tror oss, det er rigtig vigtigt, det der med oplysning. Man skal bare formå at lave det på en måde, så det blir enten gennem noget humor eller jeg ved ikke rigtig, hvordan man skal men sår n at den ik falder i alle de der tobaks- og alkoholreklamer med at det er så alvorligt det hele. Så bliver man sår n lidt ja ja 01:11:55 Anne: Altså, der skal jo være et eller andet, der fanger én, for ellers går informationen heller ikke ordentlig ind, tror jeg ik. Stine: Men det er i hvert fald vigtigt at få oplyst ordentligt om det her, for nu kan vi jo se, at vi sidder fire her, der ikke har styr på, hvordan det egentlig lige helt præcis hænger sammen, og hvad er risikoen Nadja: Og ikke ved at man kan få det gratis, så jeg troede bare, at det var vaccinen, jeg vidste ikke, at man blev ja, jeg ved ik Anne: Altså, det helt generelle billede er da oss, at nogen af dem der både har fået vaccinen og som er blevet screenet af mine veninder måske heller ikke kan gi mig den helt øh, korrekte forklaring på, hvordan tingene hænger sammen, så altså jeg tror da helt sikker, at der mangler noget information, altså der mangler noget klarhed omkring Moderator: Kunne det informationsbehov blive dækket ved en hjemmeside? 01:13:14 Randi: Jamen jeg ved ik, jeg synes, at hjemmesider er hvis jeg har nogle spørgsmål om noget, fx som omhandler sexsygdomme eller et eller andet, hvad ved jeg skedesvamp eller sår n noget så vil jeg meget hellere konsultere internettet end jeg vil konsultere mine veninder eller måske spørger jeg min mor, fordi jeg har et godt forhold til hende, men det er jo heller ikke alle, der har det så vil jeg da gå ind og google måske skedesvamp eller et eller andet og så se, hvad kommer der frem, og kan jeg få nogle informationer her, og det kan da være, der også er nogen, der vil gøre det med livmoderhalskræft. Og hvis man så har en hjemmeside, som er linket sammen med den kampagne, man ser i fjernsynet, så tror jeg bare, at det vil virke fint altså, hvorfor ik? 21

29 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Anne: Altså, selvom jeg har gået med den her tvivl i lang tid, så har jeg ikke været inde og tjekke, så jeg tror ikke, det er en måde for mig Randi: Nej, men hvis man laver en kampagne, så hav da også noget på nettet 01:14:59 Nadja: Men selvom jeg aldrig ville gå ind og kigge på den, så vil det stadig betyde, eller højst sandsynligt ikke ville, så vil det stadig betyde meget for mig, at den var der. For det ville virke meget mere seriøst, og jeg ville vide, at jeg kunne gå ind og få oplysninger, hvis jeg ville, så jeg synes, den skal være der. Hvor meget man så bruger den eller ikke bruger den, det er jo sår n hvad det nu er. Stine: Det er oss bare, at når man er 23, så er man oss bare lige i den aldersgruppe, der nok bliver bombarderet allermest med reklamer, og hvis det ikke er et eller andet, man husker, altså så ryger det bare ind i alt det der nå ja, det er oss bare jeg tror virkelig, det er vigtigt med et eller andet helt anderledes. 01:16:19 Randi: Jeg tror bare, det er vigtigst at huske os på det, for vi ved godt, at det er noget der omhandler os og at vi burde, så hvis vi én gang er blevet informeret om, hvilke nogle konsekvenser det har så tror jeg det vigtigste er, at du husker os på det. Så hvis der er ordet livmoderscreening, altså så så tror jeg, at det kører, men det jeg ved heller ikke så meget om, hvordan reklamer fungerer. Nadja: Men det skal også vare konsekvent så, når man både når man ser den mange gange at så der også bliver taget fat i lægerne altså, det skal ske alle steder. Det skal ikke være sår n halvhjertet, hvor man laver én ting, og så kører den lige en uge og sår n noget, og så er det det. 01:20:55 Nadja: Men det ku oss være, man sku gøre mere opmærksom på de folk, der så har fået den nu nu kan jeg ikke huske, hvem der sagde men så ved man, mine veninder ved nærmest ik engang, hvad det er, de har fået lavet, så måske hvis hvis de så. Hvis der faktisk er nogen, der kommer ind og får den og bliver tjekket, så kunne de måske lige imens de bliver tjekket få at vide, at det er sår n og sår n, og man 22

30 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe kan jo godt bruge de personer til at få ens besked videre til dem, der ik har fået den, fordi hvis de faktisk ku sidde og forklare mig jamen, det er sår n og sår n og det gør det og det og så videre, så man faktisk ku få sådan mere info af dem, hvilket oss gør det ret troværdigt, fordi det er ens veninder. Så tror jeg oss, det vil hjælpe. 01:21:31 Randi: Oss bare fordi ordet screening måske bare heller ikke er altså, hvad ligger der i det ord? De kunne godt have fundet noget, der var meget mere dansk. 01:23:09 Anne: Jamen, man kan jo oss sige, at det er mere relevant, eller i hvert fald mere presserende i ens bevidsthed, når det er, at man er blevet 25, fordi så er der flere i hvert fald, som begynder at tænke i børn og sår n noget, oss fordi man tænker mere på sin sundhed i underlivet og sår n noget i den forstand, og at man oss er klar over, at man nærmer sig de 30 ik oss, hvor at man sår n det begynder at blive mere normalt, at man kan blive syg, altså med sår n nogle livstruende ting. Det er jo relativt sjældent, at helt unge mennesker bliver syge af kræft og livstruende sygdomme. Den tror jeg, at den stiger med alderen. 01:23:53 Randi: Det er oss fordi, vi er så unge og friske, at vi slet ik kan forestille os det. Stine: Altså, nu er jeg utrolig dårlig til at komme til lægen i det hele taget, altså jeg kan ikke huske sidste gang, jeg var til læge. Selv når jeg er syg, så tager jeg ik til læge, fordi det er nok bare jeg skal ik spilde lægens tid. 01:25:20 Nadja: Det er oss hvis der ik er noget galt, så har man oss lært, at man ik skal gå til læge. Stine: Når vi så har haft det oppe at vende, så er det oss hurtigt sår n blevet nå, så snakker vi om noget andet, fordi der er faktisk ik rigtig nogen, der ved, hvad vi skal sige omkring det, fordi vi ik ved særlig meget om det. Og hvis vi nu vidste eller at der var nogen, der vidste sår n altså det er sår n og sår n, og hvis du ik gør det, så 23

31 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe kan der ske dét og dét Fordi vi bare har en snak om det ja, vi burde oss få det for vi ved jo godt, at det nok er godt. Men det kommer ik rigtig videre end det. 24

32 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINAL MEDDELELSE 4. Lahousen M, Haas J, Pickel H et al. Chemotherapy versus radiotherapy versus observation for high-risk cervical carcinoma after radical hysterectomy: a randomized, prospective, multicenter trial. Gynecol Oncol 1999;73: Sedlis A, Bundy BN, Rotman MZ et al. A randomized trial of pelvic radiation therapy versus no further therapy in selected patients with stage IB carcinoma of the cervix after radical hysterectomy and pelvic lymphadenectomy: a gynecologic oncology group study. Gynecol Oncol 1999;73: Petterson F. Annual report on the results of treatment in gynaecologic cancer (FIGO). Int J Gynecol Obstet 1991;21:1: Tay EH, Yeap ML, Ho TH. A 5-year review of FIGO stage IB cervical cancer in an Asian population. Singapore Med J 1997;38: Peters WA, Liu PY, Barrett RJ et al. Concurrent chemotherapy and pelvic radiation therapy compared with pelvic radiation therapy alone as adjuvant therapy after radical surgery in high-risk early-stage cancer of the cervix. J Clin Oncol 2000;18: Lin HH, Cheng WF, Chan KW et al. Risk factors for recurrence in patients with stage IB, IIA, and IIB cervical carcinoma after radical hysterectomy and postoperative pelvic irradiation. Obstet Gynecol 1996;88: Takeda N, Sakuragi N, Takeda M et al. Multivariate analysis of histopathologic prognostic factors for invasive cervical cancer treated with radical hysterectomy and systematic retroperitoneal lymphadenectomy. Acta Obstet Gynecol Scand 2002;81: Lynge E, Madsen M, Engholm G. Effect of organized screening on incidence and mortality of cervical cancer in Denmark. Cancer Res 1989;49: Madsen M, Lynge E. Dødelighed af cervix cancer i Danmark Ugeskr Læger 1987;149: Kjær SK, Storm HH. Survival of Danish cancer patients APMIS 1993;33: Duyn A, Van Eijkeren M, Kenter G et al. Recurrent cervical cancer: detection and prognosis. Acta Obstet Gynecol Scand 2002;81: Andersen ES, Nielsen K, Pedersen B. Combination laser conization as treatment of microinvasive carcinoma of the uterine cervix. Eur J Gynaecol Oncol 1998;19: Van der Velden J, Samlal R, Schilthuis MS et al. A limited role for adjuvant radiotherapy after the Wertheim/Okabayashi radical hysterectomy for cervical cancer confined to the cervix. Gynecol Oncol 1999;75: Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Rasmussen KL, Neumann G, Ljungström B et al. The influence of body mass index on the prevalence of complications after hysterectomy. Acta Obstet Gynecol Scand 2004;83: Lajer H, Thranov IR, Skovgaard LT et al. Late urologic morbidity in 177 consecutive patients after radiotherapy for cervical carcinoma: a longitudinal study. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002;54: Barrierer for screening for livmoderhalskræft ORIGINAL Cand.comm. MEDDELELSE Mette Marie Espersen & overlæge Iben W. Holten Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Resume Introduktion: Cirka 25% af kvinderne i Danmark deltager ikke i screening for livmoderhalskræft. Formålet med denne undersøgelse er at få et kvalitativt indblik i årsager til, at kvinder ikke lader sig undersøge. Materiale og metoder: Undersøgelsen er baseret på otte fokusgruppeinterview med i alt 48 kvinder i alderen år. Resultater: Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at den enkelte kvinde ikke er blevet undersøgt for livmoderhalskræft, og at barriererne gensidigt kan forstærke hinanden. Analysen afdækkede syv overordnede barrierer: 1) mangelfuld og forkert viden om screening og livmoderhalskræft, 2) manglende oplevelse af at undersøgelsen er personligt relevant, 3) den gynækologiske undersøgelse, 4) frygten for at få en kræftdiagnose, 5) kvindernes forhold til det at gå til læge, 6) praktiske omstændigheder, som gør deltagelse besværlig og 7) kvindernes syn på screening. Kvinderne talte ikke om screening for livmoderhalskræft med personer i deres nære netværk. Den praktiserende læge viste sig at være en central person, der har indflydelse på flere af barriererne. Konklusion: Undersøgelsen peger på, at ikkedeltagelse ikke nødvendigvis er udtryk for, at kvinderne har truffet et velinformeret valg. Men da der er flere grunde til den enkelte kvindes ikkedeltagelse, er der ikke alene tale om et informationsproblem. Vil man øge deltagerprocenten markant, må man bestræbe sig på at afhjælpe flest mulige barrierer. Hvert år får ca. 430 kvinder i Danmark konstateret livmoderhalskræft, ca. 190 dør af sygdommen [1]. Da deltagerprocenten i screeningsprojekter er en af de vigtigste faktorer for at nedbringe incidensen, er det vigtigt at få viden om, hvorfor kvinder ikke deltager. Undersøgelsens formål var at identificere barrierer og vurdere, om uafklarede eller positivt indstillede kvinder kan hjælpes til at tage stilling og føre beslutningen ud i livet. Intentionen var ikke at påvirke kvinder, der på et velinformeret grundlag havde besluttet ikke at lade sig undersøge. Materiale og metoder For at få dybere indsigt i, hvordan kvinderne selv forklarede deres ikkedeltagelse, benyttede vi fokusgruppeinterview. Med denne type interview kan man gå bag om årsagerne og give valide begrundelser for, hvorfor kvinderne ikke er blevet undersøgt. Metodevalget giver informanterne mulighed for at spejle sig i andres erfaringer og forklaringer, ligesom de kan kommentere disse ud fra en kontekstuel forforståelse, man som forsker ikke har [2]. For at få en dyberegående indsigt opererer man i kvalitative undersøgelser med et talmæssigt lille materiale, og metoden muliggør derfor ikke, at man kan konkludere på resultaternes omfang. Til det formål må kvantitative metoder inddrages. Vi interviewede 48 kvinder i alderen år. Vi valgte de unge, fordi kvinder, der har deltaget en gang, ofte fortsætter med at deltage [3]. Undersøgelsen fandt sted på Sjælland i februar-marts Informanterne blev rekrutteret via avisannoncer i Frederiksborg, Roskilde og Københavns Amt. Vi opfordrede kvinder på år, der ikke var blevet undersøgt for livmoderhalskræft de sidste fire år, til at fortælle hvorfor.