Flygtninge er på vej i arbejde

Transkript

1 # NOVEMBER 2016 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV EKSPORTERER DANSKE VIRKSOMHEDER NOK? side 8-9 HVOR UNG ER DU? > 06 KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 2025 > 07 SMUTVEJEN TIL KAPITAL > 11 INDONESIEN ER EN HEMMELIGHED > Flygtninge er på vej i arbejde Dansk Supermarked Group har haft i alt cirka 500 flygtninge i sprogpraktik, og heraf har cirka 50 fået tilbudt ansættelse. I IT-specialistvirksomheden Dashsoft nyder andre flygtninge godt af den nye Integrationsgrunduddannelse - IGU. Dansk Erhverv ser positivt på mulighederne for at få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet. integration Af Kristian Kongensgaard I Bilka, Føtex og Netto møder kunderne ofte flygtninge med butikskædernes logoer på arbejdstøjet. Det er ofte sprogpraktikanter, der den ene halvdel af arbejdsdagen indgår i arbejdet og træner sprog og øvrige færdigheder i omgangen med dansktalende kolleger og kunder. I den anden halvdel af arbejdsdagen modtager de sprogundervisning. Dansk Supermarked Group har haft i alt cirka 500 flygtninge i sprogpraktik, og heraf har cirka 50 efterfølgende fået tilbudt ansættelse. Det falder os helt naturligt at tage ansvar for det samfund, vi og vores butikker er en del af. Derfor har vi valgt at gøre vores for integration af nytilkomne flygtninge, siger detailhandelskoncernens Executive Vice President, HR, Peter Poulsen. De kan gøre en forskel IT-specialistvirksomheden Dashsoft i Aarhus har pt. 2 flygtninge ansat under den nye IGU - Integrationsgrunduddannelse: Vi har ikke tidligere haft flygtninge i virksomheden, men vi er relativt åbne og vil gerne tage et socialt ansvar. Medarbejderne var involveret i vores overvejelser om, at vi via IGUordningen skulle forsøge at finde nogle bådflygtninge med en brugbar bagage for vores virksomhed. I forvejen er det ikke supernemt at finde kvalificerede medarbejdere i vores branche. Når vi får fat i de rigtige, er det også vigtigt at kunne fastholde dem, fortæller CEO Mikkel Damsgaard. Flygtningene har teknisk og fagligt ikke tilført Dashsoft nye kompetencer: Men kulturelt kan de gøre en forskel. Vi forventer, at de har et anderledes syn på ting og processer, som de kan sparke til os med. Hjælp til selvhjælp Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen er ikke i tvivl om, hvorfor virksomhederne skal engagere sig i opgaven med at integrere flygtninge ved at give dem arbejde: Fordi det er hjælp til selvhjælp. Virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere faglært arbejdskraft i fremtiden på grund af de demografiske udfordringer. Hvis vi ikke får denne gruppe mennesker ud på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, så vil virksomhederne mangle arbejdskraft samtidig med, at de skal være med til at finansiere forsørgelsen af denne gruppe. Potentiale i flygtninge I Dansk Erhverv siger chefkonsulent Peter Halkjær: Flere og flere virksomheder melder om problemer med at få fat i nye medarbejdere til ledige stillinger. Det kan blandt andet være rigtig svært for virksomhederne at finde medarbejdere til løsning af opgaver, der foregår i weekender, på skæve tidspunktet af døgnet eller er fysisk udfordrende. Det er blandt andet sådanne virksomheder, som ser et potentiale i at ansætte flygtninge, der måske i højere grad end mange danske ledige kan få øje på mulighederne i at sige ja tak til jobbet fremfor at vente på, at der viser sig et bedre tilbud et andet sted. Læs mere på side 2, 3, 4 og 5. Dansk Supermarked Group har haft i alt cirka 500 flygtninge i sprogpraktik. (Foto: Claus Sjödin).

2 DANSK ERHVERV leder november 2016 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv En samfundsopgave Skal vi lykkes med integrationen, skal vi have flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Her spiller virksomhederne en afgørende rolle. Den klokkeklare lære af årtiers fejlslagne integration i Danmark var baggrunden for, at lønmodtagerne, arbejdsgiverne og regeringen i foråret indgik en trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Nu skal aftalen føres ud i livet, og mange af Dansk Erhvervs medlemmer har taget fat på opgaven med et stort engagement. Det gør de af flere grunde. De engagerer sig, fordi de gerne vil påtage sig en samfundsopgave med at løfte integrationen. De engagerer sig, fordi ledigheden er lav, og flygtninge er en oplagt rekrutteringsmulighed. De engagerer sig, fordi de oplever, at flygtninge kan være loyale og motiverede medarbejdere. Der er mange brikker, der skal falde på plads, når en virksomhed tilknytter en flygtning. Virksomheden skal danne sig et overblik over, hvordan reglerne virker, og de skal være klar til en betydelig opkvalificering af både faglige og sproglige kompetencer under ansættelsesforløbet. Men hvad måske er mere overset, så skal mange virksomheder samtidig forholde sig til, hvordan deres kunder opfatter virksomhedens engagement. Som en undersøgelse, Norstat har gennemført på Dansk Erhvervs vegne, viser, er det knap en tredjedel af danskerne, som siger, at deres syn på virksomheder påvirkes positivt, hvis de ansætter flygtninge. Desværre er der samtidig 17 procent af danskerne, som siger, at deres syn på virksomhederne påvirkes negativt, hvis virksomheden ansætter flygtninge. Den altovervejende grund til, at så mange danskere er skeptiske, er, at de fejlagtigt har en opfattelse af, at flygtningene stjæler jobbet fra ledige danskere. Opfattelsen er fejlagtig, fordi antallet af job på arbejdsmarkedet ikke er en konstant størrelse, som ledige og flygtninge må kæmpe om. Tværtimod er virkeligheden, at antallet af job på arbejdsmarkedet på sigt afhænger af, hvor stort arbejdsudbuddet er. Derfor er der god grund til at hilse flygtninge med ophold i landet velkomne på arbejdsmarkedet. Alternativet er passiv forsørgelse og en milliardregning til samfundet. Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, Lars Ohlsen, Sofie Kaae, Tine Stroustrup Jensen, Louise Jaaks Sletting, Iben Fjordgård Skjærlund. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2016 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Vurderet af cheføkonom Jens Hjarsbech Status Serviceeksport, mia. kr. 95,2-1,0% 3. kvartal 2016 Status Lønmodtagerbeskæftigelse, omregnet til fuld tid August 2016 Fuldtidsledighed, antal personer September 2016 Forbrugertillidsindikator 1,2-0,6 point Oktober 2016 Dankortomsætning, mia. kr. 29,7 +0,7% Oktober 2016 Vareeksport, mia. kr. 49,65 +1,7% September 2016 Konjunkturbarometre Målt i oktober 2016 (PMI mål for EU i oktober) Ændring ift. forudgående kvartal Ændring ift. forudgående måned Serviceerhverv 3-3 point Industri -9-1 point Detailhandel inkl. biler 1-3 point EU - PMI-indikator* 53,3 +0,7 point USA - PMI-indikator* 54,9 +2,6 point Aktiekurser, C20 Cap 953,736-2,4% Gennemsnit seneste uge PMI-indikatoren er en ofte anvendt konjunkturmåling foretaget blandt indkøbschefer i industri og service i EU og USA. Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler og PMI-indikatorerne, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik, Nets, Markit Economics og Euroinvestor. FØLG OS

3 DANSK ERHVERV integration november 2016 S 3 Danmarks fejlslagne integrationspolitik er fortid Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er overbevist om, at det nu endelig vil lykkes at få væsentligt flere flygtninge og øvrige indvandrere i arbejde. INTEGRATION Af Morten Bjørn Hansen Det er jo ikke en ny opgave. Vi har i 30 år forsøgt at få øget antallet af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Hvad får dig til at tro, at det lykkes denne gang? Der er tre grunde til, at jeg tror, vi kan gøre en forskel nu. For det første har det i de forgangne år været sådan, at hvis en flygtning bevægede sig fra kontanthjælp til et ufaglært job, så tabte flygtningen ligefrem penge på at komme i arbejde. Det trak i den forkerte retning, og den stigning, vi så af indvandrere og flygtninge på kontanthjælp, var en katastrofe. Der var ikke et økonomisk incitament til at søge beskæftigelse, men det er der kommet nu. Med jobreform 1 fik vi genindført et kontanthjælpsloft, indført en 225-timers regel og skabt en integrationsydelse. Så nu er vi tilbage i en situation, hvor det igen kan betale sig at arbejde. Vi har ført en fuldstændig fejlslagen integrationspolitik. Jørn Neergaard Larsen, beskæftigelsesminister Flygtningene skal mødes som arbejdsmarkedsparate Den anden grund til, at jeg tror på det, er den viden og de beslutninger, vi fik i forbindelse med trepartsforhandlingerne i foråret. Det billede, som åbnede sig, viste at vi har ført en fuldstændig fejlslagen integrationspolitik. En integrationspolitik hvor man så flygtninge som klienter, som man først skulle hjælpe med bolig, uddannelse og sociale tiltag, før man koncentrerede sig om at få integreret dem på arbejdsmarkedet. Den tilgang førte til massive problemer. Efter trepartsforhandlingerne er der kommet en enighed om, at vi nu skal gribe det anderledes an. Vi skal møde flygtninge som værende arbejdsmarkedsparate og få sat turbo på at sikre dem fodfæste på arbejdsmarkedet. Med afsæt heri kan man se på, hvad der skal til af social indsats. Det er fuldstændig modsat af, hvad man har gjort. Med gennemførelsen af refusionsreformen er det åbenbart i kommunernes interesse at flytte fokus mod at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Jeg synes allerede nu, at vi kan se kommuner, der er i gang med den omstilling. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen: Vi skal møde flygtninge som værende arbejdsmarkedsparate og få sat turbo på at sikre dem fodfæste på arbejdsmarkedet. (Foto: Kim Vadskær). Flygtningene har meget store udfordringer Den tredje grund til min optimisme er, at vi har fået udviklet et yderligere redskab med trepartsforhandlingerne. Udover mulighederne for praktik og løntilskud har vi nu fået IGU - Integrationsuddannelsen, som er i stand til at give flygtninge de kompetencer, de savner, før det er realistisk, at de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. For virkeligheden er, at flygtningene, vi har fået til landet, har meget store faglige og sproglige udfordringer. Vi er godt på vej. Antallet af IGU-forløb stiger, og flygtninge har været i virksomhedskontakt. Det er mange men ikke nok, for det svarer kun til hver fjerde flygtning. Men jeg oplever ingen ide- ologiske spærringer hos parterne, for at vi kan lykkes med dette. Virksomhedernes hjælp til selvhjælp Hvorfor skal virksomhederne engagere sig i denne opgave? Fordi det er hjælp til selvhjælp. Virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere faglært arbejdskraft i fremtiden på grund af de demografiske udfordringer. Hvis vi ikke får denne gruppe mennesker ud på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, så vil virksomhederne mangle arbejdskraft samtidig med, at de skal være med til at finansiere forsørgelsen af denne gruppe. IGU er virksomhedernes nye redskab i værktøjskassen Flygtninge kan få en ordinær ansættelse til elevløn i to år, og arbejdsgiveren kan få en bonus på op til kr. INTEGRATION Af Kristian Kongensgaard Arbejdsgivere, der gerne vil ansætte en flygtning, har fået et nyt værktøj i hånden. Den 1. juli 2016 trådte en ny ordning i kraft for virksomheder, der er parat til at ansætte flygtninge. Ordningen hedder IGU eller Integrationsgrunduddannelsen. Det er en ny ansættelsesform for virksomheder, der har mod på at tilknytte en flygtning til virksomheden. I et IGU-forløb ansættes en flygtning til elevløn eller satsen for en erhvervsgrunduddannelse i et kombineret virksomhedspraktik- og uddannelsesforløb med en varighed på to år. Virksomheder, der ansætter flygtninge i IGU-forløb, kan få udbetalt en bonus på op til kr. Den nye bonusordning er ikke til hinder for, at flygtningen på et andet tidspunkt kan benytte sig af andre beskæftigelsesordninger eller uddannelses- og studiemuligheder. Flygtningen må også gerne have haft et ordinært job - dog ikke i samme virksomhed: IGU er et nyt redskab i værktøjskassen i forhold til at hjælpe flygtninge i job. Forløbet kan kombineres med andre ordninger, som man vil. Det gælder også virksomhedspraktik og løntilskudsjob, som jo giver virksomheden mulighed for at se vedkommende flygtning an inden en eventuel ansættelse eller elevaftale, siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv. IGU - Integrationsgrunduddannelsen IGU er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering. IGU består af en midlertidig ansættelse i et lønnet praktikforløb på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. IGU-forløbet varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning. I praktikperioder aflønnes efter gældende lønsatser for elever. IGU er omfattet af den overenskomst, der gælder på virksomheden for øvrige vilkår, såsom arbejdstid, genebetaling og opsigelsesvarsler. Praktikdelen skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit.

4 DANSK ERHVERV integration november 2016 S 4 Flygtninge skal sparke til vores virksomhed IT-udviklingshuset Dashsoft i Aarhus ansatte de første to flygtninge under den nye IGU - Integrationsgrunduddannelsen. Virksomhedens CEO & stifter, Mikkel Damsgaard, fortæller her om forløbet. INTEGRATION Af Kristian Kongensgaard Det var svigerfar, der førte Mikkel Damsgaard på sporet af to flygtninge: Han er aktiv i Venligboerne og kendte dem fra dette arbejde. Som tidligere lektor i matematik var han vidende om deres kompetencer som henholdsvis softwareingeniør og ph.d. i matematik. Derfor syntes min svigerfar, at jeg seriøst skulle overveje, om ikke det var nogle medarbejdere, jeg kunne bruge, fortæller Mikkel Damsgaard, der er CEO & stifter af Dashsoft. Det er en IT-virksomhed, der er specialiseret i Cloud, Data Science og Big Data. Så gik der bureaukrati i den Mikkel Damsgaard fik flygtningenes adresser og bad om en samtale med dem: Interviewene foregik på engelsk. Pakistanske Mubashrah Saddiqa taler sproget flydende, mens syriske Mohamad Mowfak Hlal havde taget en ven med, der taler bedre engelsk. De to flygtninge var begge meget interesserede i at arbejde hos os. Derpå kontaktede vi deres hjemkommuner, henholdsvis Favrskov og Aarhus. Men så gik der bureaukrati i den. I første omgang blev der sendt nogle sagsbehandlere ud til os. Det skinnede tydeligt igennem, at formålet med besøget var at få afdækket, om vi havde reelle hensigter, eller om vi var ude på at udnytte systemet udelukkende til egen fordel. Det skal ikke forstås sådan, at de kommunale medarbejdere har modarbejdet os. Tværtimod har de været ret hjælpsomme hele vejen igennem. Men IGU-ordningen var helt ny, da vi henvendte os. Den var dårligt nok vedtaget af Folketinget og slet ikke trådt i kraft. Derfor var der stort set ingen myndigheder, der vidste noget og kunne fortælle os om ordningen. Jeg håber i hvert fald, at det nu er blevet nemmere for andre virksomheder, end det har været for os. De to flygtninge kom i stedet i virksomhedspraktik i Dashsoft i 3 måneder. Siden den 1. september i år har de så hørt under IGU, der officielt trådte i kraft den 1. juli. Universitetskurser er ikke tilladt Da IGU handler om opkvalificering, skal der udarbejdes og godkendes en individuel uddannelsesplan: Hvordan gør man lige det, spørger Mikkel Damsgaard retorisk og fortsætter: Det var i hvert fald den del af processen, der voldte flest hovedbrud. For eksempel er det ikke tilladt IGUelever at tage kurser på universitetet. Det ville ellers være oplagt i vores tilfælde, når nu flygtningene i forvejen er universitetsuddannede. Trods usikkerhed i starten lykkedes det efterhånden at få uddannelsesplanerne på plads med indhold og struktur. Men det var lidt tungt og bøvlet. Uddannelsesplanerne indeholder en del sprogundervisning. Først og fremmest dansk for begge flygtninges vedkommende. Mohamad Mowfak Hlal har også engelsk, der er det gennemgående sprog inden for IT. Al indhold i uddannelsesplanerne er relevant i forhold til virksomheden og/eller flygtningene. Vi bliver ikke pålagt irrelevante tiltag, understreger Mikkel Damsgaard. Flygtningene kan gøre en forskel Betragter I jeres engagement med at tage flygtninge ind som filantropi? Både ja og nej. Vi har ikke tidligere haft flygtninge i virksomheden. Men vi er relativt åbne og vil gerne tage et socialt ansvar. Medarbejderne var med i vores overvejelser om, at vi via IGU-ordningen skulle forsøge at finde nogle bådflygtninge med en brugbar bagage for vores virksomhed. I forvejen er det ikke supernemt at finde kvalificerede medarbejdere i vores branche. Når vi får fat i de rigtige, er det også vigtigt at kunne fastholde dem. Har Dashsoft med flygtningene fået nogle kompetencer, virksomheden ellers ikke ville have adgang til? Nej, ikke teknisk og fagligt. Men kulturelt kan de gøre en forskel. Vi forventer, at de har et anderledes syn på ting og processer, som de kan sparke til os med. Dertil er IGU en Direktøren bruger den samme kaffemaskine som os De to flygtninge, der er i gang med Integrationsgrunduddannelsen hos Dashsoft, svarer her på spørgsmålet om hvilke markante forskelle, der er på en dansk og henholdsvis en pakistansk eller syrisk arbejdsplads. INTEGRATION Af Jonas Vestfalen Mubashrah Saddiqa, Pakistan: Alle interesserer sig for hinanden, og når jeg har et problem eller en udfordring, kan jeg altid få hjælp af en kollega. Men det er også en meget markant forskel, at direktøren for eksempel spiser sin frokost sammen med os medarbejdere og bruger den samme kaffemaskine. Det, at chefen er en del af teamet og virksomhedens dagligdag, har jeg ikke oplevet før. Mohamad Mowfak Hlal, Syrien: Jeg oplever, at der her i Danmark er væsentligt større organisering i virksomhedens dagligdag med fokus på det professionelle ansvar blandt alle kolleger. De udviser stor respekt for hinandens faglighed og personlige forskellighed. Man interesserer sig for hinanden på tværs af professionel faglighed, identitet og i særdeleshed religion. Pakistanske Mubashrah Saddiqa er nu i gang med den nye Integrationsgrunduddannelse i ITvirksomheden Dashsoft i Aarhus. (Foto: Jonas Vestfalen). Syriske Mohamad Mowfak Hlal, nr. 2 fra venstre, føler sig godt modtaget af kollegerne i virksomheden. (Foto: Jonas Vestfalen).

5 DANSK ERHVERV integration november 2016 S 5 CEO & stifter Mikkel Damsgaard, Dashsoft: IGU er en god ordning, fordi vi har flygtningene i 2 år. god ordning, fordi vi har dem i 2 år. I vores branche er det ikke nok med 3 måneders virksomhedspraktik. Jeg synes, det går fint med begge vores nye medarbejdere fra Pakistan og Syrien. Det er klart, at når de kommer fra en autoritetstro virksomhedskultur, vil det tage tid at vænne sig til en dansk arbejdsplads. Men det skal nok komme. Vil gerne tage flere Mikkel Damsgaard har knyttet en mentor blandt kollegerne til hver af de to flygtninge: Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere involveres og vil tage aktiv del i oplæring og integration. Ingen af dem udtrykte på forhånd betænkeligheder. Kunne du finde på at tage flere flygtninge ind på et senere tidspunkt? Ja, sagtens. Selv om det til tider har været op ad bakke i kontakten med det offentlige, så kunne jeg godt springe på igen. Vi er i alt 23 i virksomheden, så foreløbig er det passende med de 2. Flygtninge og indvandrere under Integrationsgrunduddannelsen skal aflønnes med den overenskomstmæssige elevløn for det pågældende fagområde. Hertil siger Mikkel Damsgaard: Den ligger naturligvis væsentligt under de øvrige uddannede medarbejderes løn, fordi der er tale om opkvalificering. Det ville ikke økonomisk hænge sammen, hvis jeg allerede fra starten skulle betale dem fuld løn på linje med de øvrige medarbejdere. Men de skal have en løn på et niveau, hvor de i forhold til deres hidtidige integrationsydelse bliver honoreret for at tage Integrationsgrunduddannelsen. Myte at flygtninge stjæler danske jobs En ny befolkningsundersøgelse viser, at det påvirker 17 procent af danskerne til et negativt syn på danske virksomheder, når de ansætter flygtninge. 32 procent af danskerne opfatter det derimod positivt. I Dansk Supermarked Group har cirka 50 ud af i alt cirka 500 flygtninge i sprogpraktik efterfølgende fået tilbudt ansættelse. INTEGRATION Af Kristian Kongensgaard Danskerne ser ikke entydigt positivt på, at danske virksomheder ansætter flygtninge. I en befolkningsundersøgelse, foretaget af analysevirksomheden Norstat på vegne af Dansk Erhverv, er personer blevet spurgt om, hvordan det påvirker deres syn på virksomhederne. 325 personer, svarende til 32 procent, svarer, at det påvirker dem positivt. 82 procent af dem forklarer deres positive syn med, at det er, fordi virksomheden hjælper med at integrere flygtninge. 17 procent af de svarer negativt. Der er tilsvarende 82 procent af dem, der forklarer det med, at det er, fordi virksomhederne burde ansætte danske ledige i stedet for flygtninge. En af de danske virksomheder, der som led i sin mangfoldighedsindsats gennemfører sprogpraktik for flygtninge i samarbejde med kommuner og sprogskoler, er Dansk Supermarked Group. Praktikanterne modtager sprogundervisning i Bilka, Føtex eller Netto den ene halvdel af arbejdsdagen, mens de i den anden halvdel indgår i arbejdet og træner sprog og øvrige færdigheder i omgangen med dansktalende kolleger og kunder. Praktikforløbet er tidsbegrænset. Tager ikke job fra danskere Selv om formålet med sprogpraktikken ikke er at sikre alle sprogpraktikanter ansættelse, er det lykkedes at tilbyde cirka 50 tidligere sprogpraktikanter efterfølgende ansættelse. I alt har cirka 500 flygtninge afsluttet deres sprogpraktikforløb i Dansk Supermarked Group eller er i gang med dette forløb. Men detailhandelskoncernens Executive Vice President, HR, Peter Poulsen, mener ikke, at det er et valg mellem enten at ansætte flygtninge eller etniske danskere: Flygtningene erstatter i deres praktiktid ikke almindelige medarbejdere, og sprogpraktikanterne tager ikke job fra etniske danskere. Derudover er sprogpraktik jo kun en begrænset del af vores samlede mangfoldighedsindsats, som også omfatter etniske danskere, der på grund af fysiske eller psykiske handicap, stressdiagnoser, langtidsledighed eller andre årsager befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Peter Poulsen. Svært at finde medarbejdere Chefkonsulent Peter Halkjær, Dansk Erhverv, mener, at det er en myte, at flygtninge tager job fra danskere, der som gennemsnit er langt bedre stillet på jobmarkedet. Flere og flere virksomheder melder om problemer med at få fat i nye medarbejdere til ledige stillinger. Det kan blandt andet være rigtig svært for virksomhederne at finde medarbejdere til løsning af opgaver, der foregår i weekender, på skæve tidspunktet af døgnet eller er fysisk udfordrende. Blandt andet er det sådanne virksomheder, som ser et potentiale i at ansætte flygtninge, siger Peter Halkjær, der understreger, at et større udbud af arbejdskraft øger antallet af job i hele økonomien. Naturligt at tage ansvar Er flygtningene efter endt sprogpraktik i stand til at varetage et job i en af Dansk Supermarked Groups butikker, lagre eller kontorer, indgår de på lige fod med alle andre på arbejdsmarkedet, når der skal besættes ledige stillinger. Det falder os i Dansk Supermarked Group helt naturligt at tage ansvar for det samfund, vi og vores butikker er en del af. Derfor har vi valgt at gøre vores for integration af nytilkomne flygtninge. Men vores indsats er ikke uden udfordringer. Som Dansk Erhvervs undersøgelse viser, er det ikke alle, der bifalder virksomhedernes indsats. Vi oplever også, at kritikere af vores og andre virksomheders indsats bevidst eller ubevidst tillægger os motiver, vi ikke har, påpeger Peter Poulsen. Hvordan påvirker det dit syn på danske virksomheder, når de ansætter flygtninge? Det ændrer det i en positiv retning Det har ikke en effekt Det ændrer det i en negativ retning 17% 32% 38% Vi forventer, at de har et anderledes syn på ting og processer. Ved ikke 12% Mikkel Damsgaard, CEO & stifter, Dashsoft personer er blevet spurgt om, hvordan det påvirker deres syn på virksomhederne, når de ansætter flygtninge. (Kilde: Norstat, på vegne af Dansk Erhverv).

6 DANSK ERHVERV id november 2016 S 6 Hvor ung er du? Ny app hjælper både virksomheder og unge med at få styr på de yngre kunders alder, når de vil spille lotto og odds e, købe alkohol og tobak eller få adgang til diskoteker. id Af Kristian Kongensgaard Helle Nielsen er 37 år, og det kan hun vise på sin smartphone. Ganske vist har hun ikke behov for at kunne dokumentere sin alder, hvis hun vil spille lotto, købe alkohol eller anskaffe sig nogle af de andre produkter, der er aldersgrænser på. Men som spilansvarlig i Meny-kædens forretning på Gl. Køge Landevej i Valby har hun downloadet den nye app, Smart ID, som Danske Spil har udviklet. App en er et alternativ til fysisk billedlegitimation og kan bruges af de unge, når de skal bekræfte deres alder ved køb af for eksempel spil, alkohol eller håndkøbsmedicin. Jeg har selv downloadet app en for netop at kunne vise vores unge kunder, hvordan den fungerer og opfordrer dem til at gøre det samme, fortæller Helle Nielsen. Langt de fleste unge har en smartphone, og de glemmer den sjældent. Derfor er Helle Nielsen enig i, at det gør det oplagt at benytte mobiltelefonen som billede-id: Langt de fleste unge har slet ingen billede-id på sig, og derfor er det smart at få det ind over mobilen. Det er lige så hurtigt at åbne app en, som det er at finde et billede-id i lommen. Hvordan virker SMART ID? Danske Spil introducerede app en i oktober Helle Nielsen har i skrivende stund endnu ikke mødt unge kunder, der har downloadet den: De skal jo lige lære muligheden at kende. Men så tror jeg også, at det hurtigt vil brede sig. Ifølge Helle Nielsen er det ikke et stort problem i Meny i Valby med unge, der ikke kan legitimere sig: Det drejer sig måske om to om måneden, skønner hun. Men der er ingen slinger, hvis ekspedienten er det mindste i tvivl om de unge kunders alder, og de ikke med billede-id kan dokumentere, om de er gamle nok: Så kan de ikke købe. Vi risikerer at få lukket hele forretningen og idømt store bøder, hvis vi ikke overholder reglerne. Vi forærer den væk til alle Hos Danske Spil A/S fortæller CSR & Kommunikationsrådgiver Thea Gade-Rasmussen, at app en allerede efter tre uger er blevet downloadet over to tusind gange: Det er vi meget tilfredse med. Danske Spil har nul tolerance over for salg af spil til mindreårige. Vi ved, at det i detailbranchen kan være en udfordring at bede om ID. Modsat pas og kørekort, så har de unge altid en mobiltelefon ved hånden. Det har derfor været naturligt at udvikle en app, der kan være med til at løse problemet. Det store antal downloads tyder på, at forhandlerne aktivt arbejder på at udbrede Smart ID, og at de unge gerne vil tage den til sig. Danske Spil har blandt andet benyttet Facebook til at udbrede app en. Thea Gade-Rasmussen ser gerne, at andre end kun lige spilforhandlerne får øje for mulighederne: Se App en kræver en smartphone og kan gratis downloades i AppStore og Googleplay. For at kunne bruge appen skal man have et NemID tilknyttet. Man logger på med NemID, vælger en 4-cifret kode og tager et foto af sig selv. SMART ID kobler informationerne fra NemID og billedet. Dermed sikres det, at den viste alder på brugeren er korrekt. Man skal også bruge NemID til at ændre billedet, så ingen kan misbruge det, hvis man taber telefonen. SMART ID er desuden konstrueret sådan, at ingen kan kopiere informationerne, da baggrunden på app en hele tiden bevæger sig. Ønsker brugeren at slette app en og den information, der hører til profilen i app en, så skal man kontakte kundecenteret hos Danske Spil via kontakt@smart-id.dk Spilansvarlig Helle Nielsen i Meny-kædens forretning på Gl. Køge Landevej i Valby har selv downloadet den nye app, Smart ID, for at kunne vise, hvordan den fungerer. Vi ønsker, at så mange som muligt får glæde af app en, så vi sammen kan løse problemet med salg til mindreårige. Derfor har vi valgt at forære den væk til alle, der ønsker at bruge den. Danske Spil håber på sigt, at alle uanset alder og formål kan legitimere sig på den måde. Dermed kan Smart ID få anvendelse over en bred kam som et alternativ til anden billedlegitimation. Undskyldning holder ikke Hos DRC - Danmarks Restauranter & Caféer hilser chefkonsulent Jeppe Møller-Herskind også Smart ID en velkommen: Det er ikke altid lige let at se forskel på en 15-årig og en 20-årig. Men Danske Spil har udviklet en løsning, hvor en undskyldning om, at man ikke har noget ID, ikke længere holder, siger han og tilføjer: Chefkonsulent Jeppe Møller- Herskind, Danmarks Restauranter & Caféer. Chefkonsulent Martin Jørgensen, Dansk Erhverv. App en er fortsat i introduktionsperioden, så jeg ved endnu ikke, hvor meget den bliver anvendt i natmiljøet. Men det kommer, for de unge går jo alligevel ikke rundt med deres pas i baglommen. Det er en nem løsning, der hurtigt vil blive kendt, for de unge orienterer sig bredt digitalt. Sådan er det gået med rejsekortet, og sådan vil det også gå med Smart ID. Det vil kun fremme udbredelsen, at den også kan bruges i mange andre sammenhænge end til spil. Hos Dansk Erhverv er chefkonsulent Martin Jørgensen også begejstret: Vi er glade for Danske Spils initiativ. Det gør det nemmere for de unge at legitimere sig, da de altid har deres smartphone på sig. Når det er koblet på NemID, vil kundens alder altid være verificeret. CSR & Kommunikationsrådgiver Thea Gade-Rasmussen, Danske Spil A/S.

7 DANSK ERHVERV konference november 2016 S 7 Vi køber de manglende kompetencer ude i byen Dansk Erhverv inviterer sammen med Danske Regioner, Dansk Industri, Danmarks Vækstråd og Co-Industri til konferencen Kvalificeret arbejdskraft 2025 om mangler og muligheder ved denne afgørende faktor for danske virksomheder. KONFERENCE Af Kristian Kongensgaard En af deltagerne i konferencens debatpanel bliver administrerende direktør Mads Dahl Andersen, FK Distribution A/S, der er Danmarks største private distributionsvirksomhed af tryksager. Virksomheden er i færd med at digitalisere forretningen og udvikler individuelt tilpassede løsninger til hver enkelt husstand. På spørgsmålet om, hvorvidt FK Distribution har den kvalificerede arbejdskraft, virksomheden har behov for, svarer Mads Dahl Andersen: Nej, det har vi ikke helt. Men vi løser det foreløbig ved at købe de manglende kompetencer som konsulentydelser ude i byen. Det drejer sig fortrinsvis om IT- og andre teknologikompetencer. Hvilke nye kompetencer vil I på sigt få behov for at få dækket? Det bliver dels endnu mere IT og anden teknologi, og dels også internationalt salg. Mads Dahl Andersen fortæller, at rekrutteringen af FK Distributions kvalificerede medarbejdere er ved at ændre sig markant: Vi benytter fortsat de gængse rekrutteringskanaler samt headhuntere. Men rekruttering via det personlige netværk og gennem sociale medier har et stigende omfang, specielt search på LinkedIn. FK Distribution har også kvalificeret arbejdskraft med en international baggrund: De udgør nogle få procent af medarbejderstaben, og de er ikke blevet rekrutteret af nød, men fordi de er de rigtige folk til opgaverne. Vi finder dem dels via mund-til-mundmetoden og dels via uddannelsesinstitutioner. Har udfordringerne med at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft været en hindring for FK Distributions muligheder for at gennemføre sine vækstplaner? Nej, det ville nok være en overdrivelse. Det har i hvert fald ikke haft nogen afgørende betydning, konkluderer Mads Dahl Andersen. Administrerende direktør Mads Dahl Andersen: FK Distributions kvalificerede arbejdskraft med international baggrund er ikke blevet rekrutteret af nød, men fordi de er de rigtige folk til opgaverne. Rekruttering via det personlige netværk og gennem sociale medier har et stigende omfang. Mads Dahl Andersen, administrerende direktør, FK Distribution A/S Kvalificeret arbejdskraft 2025 Torsdag den 1. december 2016, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, K. sfrist: Mandag den 28. november Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at danske virksomheder både nu og i fremtiden kan realisere deres fulde vækstpotentiale. Men stadig flere og flere virksomheder giver udtryk for, at de ikke kan anskaffe sig medarbejdere med de rette kompetencer. På konferencen vil Danmarks Vækstråd sætte tal på, hvad manglen på kvalificeret arbejdskraft vil koste det danske samfund, samt hvilke kompetencer virksomhederne fremadrettet vil mangle - ikke mindst af IT-kompetencer. Danmarks Vækstråd vil lancere anbefalinger, der kan bidrage til, at virksomhederne fremadrettet har den efterspurgte kvalificerede arbejdskraft. Rådets anbefalinger ligger i tre hovedspor, som også drøftes på konferencen: Uddannelse, der matcher virksomhedernes behov - særligt med fokus på erhvervsorienterede uddannelser og udbredelse af teknologiske kompetencer. International rekruttering. Bedre virksomhedsrettet service på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Program Morgenmad. Velkomst. v/jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Lancering af Danmarks Vækstråds rapport: Kvalificeret arbejdskraft v/lars Nørby Johansen, formand, Danmarks Vækstråd. Danmarks vækstudfordringer og regeringens vækststrategi. v/troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister. Målrettet uddannelse til erhvervslivets behov - erfaringer fra den hollandske teknologipagt. v/beatrice Boots, director, The National Platform Science & Technology in Holland. Debat: Hvilke kompetencer har erhvervslivet i fremtiden behov for fra uddannelsesinstitutionerne? v/lars Enevoldsen, Group Vice President, Global Research and Technology, Grundfos. Hvordan styrker vi samarbejdet mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsindsatserne? v/jens Stenbæk, næstformand, Danske Regioner. Hvordan bliver vi bedre til at rekruttere kvalificeret international arbejdskraft? v/anders Johansen, Global R&D HR-direktør, Unity Technologies. Paneldiskussion og spørgsmål fra salen. Panelet består af: Mads Dahl Andersen, administrerende direktør, FK Distribution A/S. Anders Overgaard Bjarklev, rektor, DTU. Lars Bregnehøj, direktør, Syddansk Erhvervsskole. Henriette Fenger Ellekrog, chef for Group HR, Danske Bank. Lars Enevoldsen, Group Vice President, Grundfos. Anders Johansen, HR-direktør, Unity Technologies. Jens Stenbæk, næstformand, Danske Regioner. Viggo Thinggaard, næstformand - RAR Østjylland, formand - Det Midtjyske Kompetenceråd. Ordstyrer: Lillian Gjerulf Kretz. Opsamling. v/lars Nørby Johansen og Lillian Gjerulf Kretz. Frokost med mulighed for networking. Arrangører Dansk Erhverv. Danske Regioner. Dansk Industri. Danmarks Vækstråd. Co-Industri. Pris Kr. 400,- + moms for alle. No show-gebyr på kr. 200,- + moms. søg efter: Kvalificeret arbejdskraft 2025.

8 DANSK ERHVERV eksport november 2016 S 8 Eksporterer danske virksomheder nok? Danmarks vareeksport nåede sidste år en historisk rekord, men kan man overhovedet sige noget om, hvor tæt dansk erhvervsliv er på at forløse sit fulde eksportpotentiale? Den såkaldte gravitationsmodel leverer et bud på, hvor meget danske virksomheder burde kunne afsætte på forskellige eksportmarkeder. EKSPORT Af Michael Bremerskov Jensen Danmarks vareeksport udgjorde sidste år 636 milliarder kr., hvilket var en historisk rekord. Det har ikke mindst været de store volumenmarkeder USA, Kina og Tyskland, der har trukket læsset. Men spørgsmålet er, om danske virksomheder har realiseret deres fulde eksportpotentiale. Da opgørelsen hos Danmarks Statistik af vareeksporten er væsentligt mere præcis end opgørelsen af serviceeksporten, fokuserer vi alene på Danmarks varehandel med udlandet. Med en såkaldt gravitationsmodel beregnes værdien af et lands forventede eksport til et andet land ved at gange størrelsen af de to landes økonomier med hinanden og dividere med den geografiske afstand imellem dem - målt fra hovedstad til hovedstad. Modellen er meget enkel og skal tages med et gran salt, da mange andre faktorer i den virkelige verden naturligvis også påvirker internationale handelsstrømme såsom sprog, toldbarrierer, valutakurser, forbrugerpræferencer, myndighedsregulering etc. Ikke desto mindre har modellen vist sig forbavsende god til at forudsige den forventede samhandel mellem to lande og især til at identificere de samhandelspartnere, der skiller sig markant ud i enten negativ eller positiv retning. Letland og Island er højdespringere Modellen tegner følgende billede af de procentvise afvigelser fra Danmarks forventede vareeksport til udvalgte lande: Der er udeladt en række meget små handelspartnere som for eksempel Liberia, Uruguay og Bahamas, hvor de voldsomme afvigelser udelukkende skyldes store enkeltordrer. De to største reelle højdespringere bliver derfor Letland og Island, som begge er ganske små økonomier med henholdsvis kun 1/10 og 1/19 af Danmarks bruttonationalprodukt. Ikke desto mindre afsatte danske virksomheder varer for to milliarder kr. til Letland og tre milliarder kr. til Island i I absolutte tal havde Danmark den 4. største vareeksport til Island i 2014 kun overgået af Norge, USA og Tyskland. Hong Kongs voldsomme afvigelse beror i høj grad på, at den tidligere britiske kronkoloni fungerer som indgangsdør til fastlands-kina for den store danske eksport af pelse og minkskind. Vi overpræsterer hos vores nordiske naboer Det springer i øjnene, at den danske eksportafsætning i Sverige er mere end 300 procent større, end modellen ville tilsige. Sverige repræsenterer meget ofte det første trin på globaliseringsstigen for danske virksomheder. Det er unægteligt nemmere og billigere at sende en flok sælgere eller et vareparti til Stockholm end til Sao Paolo. I Island, Sverige, Finland og Norge afsætter vi langt flere varer, end man kunne forvente ifølge modellen. Hvis man ser på, hvilke lande der på Artiklens forfatter er chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv. Gravitationsmodellen tegner et billede af de procentvise afvigelser fra Danmarks forventede vareeksport til udvalgte lande. globalt plan i 2015 aftog flest danske eksportvarer målt som en procentdel af deres samlede import fra omverden er Sverige, Island, Norge og Finland henholdsvis nr. 1, 2, 3 og 4 på den liste. De andre nordiske lande kan unægtelig godt lide at købe dansk. Asien er også til den positive side På positivsiden er det også værd at notere Sydkorea, hvor den danske vareeksport er steget 65 procent siden Det var året, hvor EU s frihandelsaftale med landet trådte i kraft. Japan, med hvem EU forventer snart at indgå en frihandelsaftale, er også interessant. Hvis vores afsætning til japanerne kommer til at løfte sig på samme måde, som den har gjort i forhold til Sydkorea efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen, vil det give 8 milliarder kr. i dansk mereksport i Tyskland halter noget bagud En anden iøjnefaldende observation er, at de tre største danske eksportsuccesser målt i kr. og øre de seneste par år - Tyskland, USA og Kina - enten underpræsterer eller kun præsterer som forventet. Størrelsen af den tyske økonomi og den korte geografiske afstand betyder, at danske virksomheder bør være i stand til at afsætte enormt mange varer til naboen mod syd. Selv om vi kun præsterer som for- ventet i forhold til USA og Kina, bør der alligevel sættes flueben ud for verdens to største økonomier i betragtning af, hvor hård den globale konkurrence er på de to markeder. Det er samtidig klart, at den kraftige stigning i dollarkursen henover 2015 gav en hjælpende hånd på det amerikanske marked. Rusland, Indien, Frankrig og Schweiz skuffer Endelig bør der også kastes et kritisk blik på skuffelserne i skikkelse af Rusland, Indien, Frankrig og Schweiz. Den danske vareeksport tegnede sig i 2015 kun for henholdsvis 0,4 procent, 0,1 procent, 0,5 procent og 0,3 procent af disse landes import. Til sammenligning lå vores andel af henholdsvis Sveriges og Islands globale import på over 7 procent! I Rusland lider samhandlen under EU-sanktioner og en russisk fødevareembargo mod EU-lande. Indien har de seneste år lagt Danmark politisk og økonomisk på is som følge af Niels Holck-sagen. Det bør imidlertid give stof til eftertanke, at danske virksomheder ikke har bedre fat i EU-landet Frankrig og verdens tredjerigeste land målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger, Schweiz. Det kan have mange årsager, såsom sproglige forhold eller et dårligt match mellem styrkepositionerne i dansk vareeksport og efterspørgslen i de to lande.

9 DANSK ERHVERV eksport november 2016 S 9 Især amerikanerne lytter til dansk innovation GN Store Nord er en af de innovative danske virksomheder, der har stor global succes med at udvikle og afsætte høreapparater - især i USA. Virksomhedens markeder er ifølge CEO Anders Hedegaard, GN Hearing, i overvejende grad styret af det enkelte lands demografiske udvikling og udviklingen i befolkningens købekraft, og forsvindende lidt af konjunktursvingninger og indenrigspolitik. EKSPORT Af Michael Bremerskov Jensen GN Store Nord eksporterer sine brands, ReSound og Jabra, til cirka 100 lande globalt. Virksomheden har dog ikke offentlige ranglister baseret på omsætning, der kan udpege de største markeder. Men det er helt evident, at USA fylder ganske meget: Hvis man kigger på den del af GN, som jeg er CEO for - nemlig GN Hearing, der fremstiller markedsledende innovative høreapparater - så er USA en ubetinget succeshistorie for os. Det er samtidig det største og vigtigste marked for os. Knap halvdelen af vores omsætning stammer fra Nordamerika, der dækker USA og Canada. Canada fylder dog meget lidt i forhold til USA, fortæller Anders Hedegaard og tilføjer: Vi har en utrolig flot væksthistorie på det amerikanske marked, hvor størrelsen af vores forretning er fordoblet på kun 5 år. I Nordamerika omsatte vi for 2,5 milliarder kr. i i 3. kvartal 2016 udgjorde dette marked 56 procent af omsætningen. Udover USA er Tyskland, Korea og Japan også ganske store markeder for GN. Den samlede globale omsætning var i 2015 på 5,175 milliarder kr., og det var stort set eksport det hele, idet virksomheden kun har ganske få procents indenlandsk salg. Forretningen er meget stabil Har ranglisten over de største markeder ændret sig siden finanskrisen i 2008? Vores forretning, og høreapparatsindustrien generelt, er ganske stabil. Der har ikke været nogen større ændringer på listen over vores største markeder siden Hvad kigger I allermest på, når I overvejer at eksportere til et nyt marked eller åbne en kommerciel tilstedeværelse i et land? GN Store Nord eksporterer høreapparater og andre audiologiske produkter til cirka 100 lande globalt. Blandt andet her fra produktionsfaciliteter i Præstø på Sydsjælland. (Foto: GN). Vi er i dag en global virksomhed. Men i de tilfælde, hvor vi overvejer at skifte en distributionsaftale i et givent land ud med vores kommercielle tilstedeværelse, så er markedspotentialet selvfølgelig afgørende. Vi er meget omkostningspåpasselige, så vi tager kun et sådan skridt, hvis markedspotentialet er fornuftigt. Det er sådan, vi har bygget en stærk og fokuseret vækstvirksomhed op. Vi er meget omkostningspåpasselige. Anders Hedegaard, CEO, GN Hearing Det afgørende er markedspotentialet Er det vigtigt, om der findes en frihandelsaftale mellem EU og det pågældende land, eller om der findes en dansk ambassade i landet, når I overvejer at gå ind på et nyt eksportmarked eller ekspandere yderligere på et eksisterende marked? Overordnet har historien bevist, at frihandelsaftaler skaber vækst til gavn for alle. Men det afgørende for os er markedspotentialet i det pågældende land, og om vi kan skabe en god forretning, der kan hjælpe flere mennesker med at høre mere, gøre mere og være mere, end de nogensinde troede var muligt. Virksomheden er ikke konjunkturfølsom I hvor høj grad påvirker de økonomiske konjunkturer i et land eller en region jeres eksportafsætning på de pågældende markeder? Vi er en medicovirksomhed, som har opnået stor succes med vores innovation. Det betyder, at vi i dag står bag verdens bedste høreapparater med navnet ReSound LiNX2. Men uanset om økonomien går op eller ned, så har mennesker med et høretab behov for hjælp. Det betyder, at vi ikke er en konjunkturfølsom virksomhed. Samtidig viser tallene, at millioner af mennesker ikke får hjælp til deres høretab, og som kan betyde et stort fald i livskvalitet. Potentialet for en virksomhed som vores er derfor stærkt stigende i takt med den demografiske udvikling og den stadigt voksende globale middelklasse. CEO Anders Hedegaard, GN Hearing: Vi har en utrolig flot væksthistorie på det amerikanske marked, hvor størrelsen af vores forretning er fordoblet på kun 5 år. (Foto: GN). Upåvirket af politiske skift I hvor høj grad påvirker den indenrigspolitiske udvikling i et land jeres eksportafsætning? GN er relativt upåvirket af politiske skift. Vi er i en branche med en fri og meget hård konkurrence. Der er dog krav om, at slutbrugerne bliver tilset af en faglig person som for eksempel en audiolog, fordi vores produkter er såkaldte medical devices. Kan I mærke en tendens til øget protektionisme i øjeblikket på globalt plan, og hvordan påvirker det jeres afsætningsmuligheder i udlandet? Nej, det er ikke en signifikant udfordring for os. Hvilke eksportmarkeder forventer I vil være de 5 største for GN Store Nord om 10 år? Vores forretning og høreapparatsindustrien er som nævnt ganske stabil. De lande, der er vigtige i år, vil med al sandsynlighed også være vigtige om 10 år. Desuden vil visse emerging markets-lande til dén tid være vigtigere, end de er i dag. GN er relativt upåvirket af politiske skift. Vi er i en branche med en fri og meget hård konkurrence. Anders Hedegaard, CEO, GN Hearing

10 DANSK ERHVERV INNOVATION november 2016 S 10 Nye teknologier driver innovationen Nye teknologier skal udnyttes langt mere effektivt som driver for innovation og produktivitetsvækst. Digitale teknologier skalerer eksponentielt, og konkurrencen er global. Vi har derfor akut brug for et digitalt løft af dansk erhvervsliv og rammevilkår, som passer til en ny digital og datadrevet virkelighed. INNOVATION Nye teknologier er den mest betydende driver for innovation og vækst i danske virksomheder. Derfor er det paradoksalt, at undersøgelser og analyser gang på gang viser, at danske virksomheder langt fra udnytter teknologiens potentiale for nye forretningsmodeller, digital understøttelse af arbejdsgange og processer samt brug af data. Der er i særdeleshed brug for et digitalt løft af ikke mindst de små og mellemstore virksomheder. Det for alvor afgørende er, at digitale teknologier transformerer de grundlæggende præmisser for at drive forretning, og at der vendes op og ned på vindere og tabere. Hver tredje af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i det seneste år har mødt konkurrence fra virksomheder, der grundlæggende har ændret deres forretningsmodel eller forretningskoncept. Samtidig forventer knap halvdelen af medlemmerne, at de selv i de kommende år vil foretage grundlæggende ændringer af deres forretningsmodeller og koncepter. DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE Databaseret kreditvurdering via CrediWire CrediWire er en af mange nystartede fintech-virksomheder. Fælles for disse opstartsvirksomheder er, at de sigter mod at gøre finansielle tjenesteydelser mere effektive ved hjælp af teknologi. CrediWire tilbyder virksomheder økonomistyring og et visuelt overblik over den samlede branches nøgletal. Herved kan virksomhedslederen nemt få et overblik over, hvordan virksomheden performer, og hvor den har problemer. Forretningsmodellen er, at CrediWire følgelig - og med virksomhedernes tilladelse - opsamler og formidler virksomhedsdata til banker og revisorer, som herved får et langt mere præcist billede af brancheudvikling og af de enkelte virksomheders performance i realtid. Herved kan bankerne udarbejde billigere og bedre kreditvurdering. For revisorer bliver det muligt at følge kunder på tættere hold og derved levere bedre og mere individuel service. Case fra Dansk Erhvervs innovationspolitiske oplæg. Den danske robotklynge Dansk Erhvervs innovationspolitiske oplæg er på 60 sider og indeholder blandt andet 18 virksomhedscases. Oplægget findes også i en pixiudgave. Desuden har Dansk Erhverv optaget 5 små film om innovationspolitiske temaer. Alt sammen er blevet offentliggjort i forbindelse med Dansk Erhvervs Rådgiverdag Materialet kan downloades fra hjemmesiden via linket: Yderligere oplysninger: Markedschef Louise Riisgaard: Telefon: lri@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV FORESLÅR At teleforliget moderniseres som udgangspunkt for en robust og tidssvarende digital infrastruktur, der danner grundlag for innovation, effektivisering og værdiskabelse i danske virksomheder. At Danmarks Eksportråd sammen med Udenrigsministeriet tager initiativ til et langt tættere samspil mellem innovationscentrene og dansk erhvervsliv - på tværs af klassiske brancher og sektorer. At virksomheder skal kunne udfordre og anmelde lovgivning, der står i vejen for at udvikle nye innovative forretningsmodeller eller utidssvarende lovgivning og områder, hvor udviklingen har ført til ulige konkurrencevilkår. Udviklingen af den fynske robotklynge er et godt eksempel på, hvordan universiteter, GTS-institutter, teknologileverandører og rådgivere udgør et økosystem for udvikling af nye lovende virksomheder. Robotklyngen er i dag centrum for robotudvikling og involverer over 80 virksomheder samt medarbejdere. Der er tale om et fyrtårn med international opmærksomhed, og aktørerne forventer en markant vækst i de kommende år. Syddansk Universitet og Teknologisk Institut udgør de centrale videninstitutioner i dette økosystem, og Center for Robotteknologi har i dag position som et af Europas førende robotudviklingscentre. Senest er centeret blevet omdrejningspunkt for det nye start up program Odense Robotics. Her får spæde robotvirksomheder mulighed for at benytte centerets faciliteter og trække på de teknologiske kompetencer hos centerets medarbejdere. Kimen til det succesfulde økosystem blev lagt for 30 år siden. Det har været helt afgørende, at både private og offentlige aktører løbende har taget initiativer, der har understøttet udviklingen. Case fra Dansk Erhvervs innovationspolitiske oplæg. Fra produktions- til digital servicevirksomhed Handels- og ingeniørvirksomheden Løwener har skabt forretning ved at tilpasse tekniske produkter til blandt andet industribranchen. Eksempelvis har virksomheden modificeret en minigraver, så den kan omstilles fra diesel til el. Det gør det muligt at bruge den indendørs og har skabt et marked for eldrevne maskiner til netop indendørs brug. Løwener sidder i dag på 96 procent af dette marked. Løweners maskiner kan indkalde sig selv til service. Samtidig har virksomheden udviklet digitale servicesystemer, som gør det muligt for teknikerne at følge en opgave helt til dørs ude hos kunden. Med denne forretningsmodel følger virksomheden én af de store tendenser, idet dens ydelse er gået fra ren produkt til service. Case fra Dansk Erhvervs innovationspolitiske oplæg.