Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2015 version 1.3 Gældende for studerende optaget fra og med september 2015 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Bacheloruddannelsen i Energiteknologi er en tværfaglig, videnskabelig ingeniøruddannelse med mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Energiteknologi med henblik på at opnå titlen Civilingeniør i Energiteknologi. Bachelorer i Energiteknologi vil besidde de nødvendige kompetencer til at varetage formidlings, udviklingsog projektstyringsfunktioner i forbindelse med mindre avancerede opgaver og projekter. En bachelor i Energiteknologi vil kunne arbejde både i den private og offentlige sektor. Overordnet set beskæftiger en bachelor i Energiteknologi sig med: Projektudvikling inden for energianlæg o Kraftværker på biomasse, affald og fossile brændsler o Vindmøller på havet og på land o Varmepumper og geotermi o Bølgekraft, mv. o Anlæg til transmission og distribution af energi o Anlæg, der producerer energiservices til forbrugerne Teknologiudvikling o Udvikling af nye energiteknologier o Effektivisering af kendte teknologier Bachelorerne vil typisk få ansættelse hos: Energiselskaber (el, varme og naturgas) Rådgivende ingeniørselskaber Teknologileverandører Myndigheder (Energistyrelsen, regionerne og kommunerne) 2

3 2 Kompetenceprofil Kompetenceprofilen for den teknisk-videnskabelige bacheloruddannelse i Energiteknologi ved Syddansk Universitet er baseret på Den Danske Kvalifikationsramme. Uddannelsen er tilrettelagt efter Det Tekniske Fakultets uddannelseskoncept "Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser" (DSMI). DSMI hviler på et pædagogisk/didaktisk grundlag, der fremmer et læringsmiljø hvor den studerende tilegner sig en række brede ingeniørkompetencer udover den viden, færdigheder og kompetencer der specifik for uddannelsen. Derved opnår den studerende at kunne: - identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring - evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden - samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer - planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde - arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger - deltage i iværksætteri Bacheloren i Energiteknologi besidder endvidere: - uddannelsesspecifik forskningsbaseret viden om ingeniørfaglige teorier og metoder samt grundlæggende teoretisk og praktisk viden om de økonomiske og juridiske forhold på energiområdet. Dette kvalificerer bacheloren til at kunne identificere og forstå videnskabelige problemstillinger i relation til et givet energisystem, herunder de tekniske, juridiske, økonomiske og politiske aspekter samt energisystemets indflydelse på miljø og klima. - uddannelsesspecifikke færdigheder i at vurdere og vælge blandt energiteknologiens videnskabelige teorier, metoder og redskaber. Bacheloren kan anvende eksisterende løsningsmodeller inden for konvertering, produktion, lagring, distribution og forbrug af energi samt juridisk og økonomiske regulering af relevans for energiområdet. - uddannelsesspecifikke kompetencer til at kunne indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udviklingsopgaver, projektarbejde og formidling indenfor fagområdet energisystemer samt håndtere energisystemets komplekse problemstillinger i forhold til teknik, miljø, klima, økonomi, love og regler. 3

4 Kvalifikationsmatrix EN BACHELOR I ENERGITEKNOLOGI HAR ET1-ESY (1. sem) ET1-MPH (1.sem) ET-EKO (2. sem) ET-MMT (2.sem) ET3-EKE (3. sem) ET3-EPS (3.sem) ET4-FLU (4. sem) ET4-EOP (4. sem) ET4-VFS (4.sem) SB5-SEM (5. sem) ET5-CTR (5. sem) F-EIT5 (5. sem) ET6-PM (6. sem) ET6-SES (6. sem) ET-BA (6. sem) VIDEN OM Teknologier til energiproduktion og -konvertering Teknologier til energidistribution og -lagring Energiforbrug og energitjenester Energisystemers indflydelse på miljø og klima Energisystemers juridiske og politiske aspekter Energisystemers økonomiske aspekter Basale ingeniør- og naturvidenskabelige discipliner Viden om den menneskelige natur og psykeadfærdsroller

5 EN BACHELOR I ENERGITEKNOLOGI HAR ET1-ESY (1. sem) ET1-MPH (1.sem) ET-EKO (2. sem) ET-MMT (2.sem) ET3-EKE (3. sem) ET3-EPS (3.sem) ET4-FLU (4. sem) ET4-EOP (4. sem) ET4-VFS (4.sem) SB5-SEM (5. sem) ET5-CTR (5. sem) F-EIT5 (5. sem) ET6-PM (6. sem) ET6-SES (6. sem) ET-BA (6. sem) FÆRDIGHEDER TIL AT KUNNE Foretage systemberegninger på energikonverteringsanlæg Foretage systemberegninger på transport og distribution af el, gas og fjernvarme Motivere en gruppes handlemønstre KOMPETENCER TIL AT KUNNE Bestemme og analysere beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af energitekniske anlæg Udvælge og sammenligne alternative teknologier og løsninger på energiområdet Optimere energisystemer Lede energirelaterede projekter i virksomheder 5

6 3 Konstituerende fagsøjler Den studerende på bacheloruddannelsen i Energiteknologi opbygger sine kompetencer ved at arbejde med en række forskellige emner og fagligheder indenfor uddannelsens fem fagsøjler. Indenfor hver fagsøjle er de forskellige emner placeret, så der sikres faglig progression igennem hele uddannelsen. De faglige søjler er: Energisystemer, teknologier og samfund Samfund og projektledelse Grundlæggende ingeniørfagligheder Almene akademiske fagligheder Indhold af fagsøjle: Energisystemer, teknologier og samfund o Det samlede energisystem o Energikonvertering o Energitransmission og lager o Energisystemets miljø- og klimaaspekter o Lovgivningsmæssig regulering og energimarkeder Samfund og projektledelse o Samfunds- og selskabsøkonomi o Legale rammevilkår o Politisk regulering o Energimarkeder o Projektledelse. Grundlæggende ingeniørfagligheder o Matematik o Matematisk modellering o Internetteknologi o Statistik o Fysik o Termodynamik o Reguleringsteknik o Kredsløbsteori o Elektrofysik o Effektelektronik o Varmetransport o Fluidmekanik o Optimering Almene akademiske fagligheder o Videnskabsteori o Personlige kompetencer o Læringsmæssige kompetencer o Experts in Teams

7 4 Semestertemaer Semester Semester tema 6. Smart Energy og Specialisering 5. Experts in teams samt energi og omverdenen 4. Varme og Flow Systemer 3. El-systemer 2. Energikonvertering 1. Energisystemet 7

8 5 Uddannelsens struktur og moduler Semester Struktur 6. Smart Energy Systems ET6-SES (10 ECTS) Project Management X-PMA1 (5 ECTS) Bachelor Project ET-BA (15 ECTS) 5. (a) eller 5. (b) Statistik SB5-SEM (5 ECTS) Reguleringsteknik ET5-CTR (5 ECTS) Ophold på et udenlandsk partneruniversitet* Elective Course Elective Course Experts in Teams F-EIT5 (10 ECTS) 4. Fluidmekanik ET4-FLU (5 ECTS) Engineering Optimization ET4-EOP (5 ECTS) Varme og Flow Systemer ET4-VFS (20 ECTS) 3. Elektrofysik, Kredsløbsteori og Effektelektronik ET3-EKE (10 ECTS) El systemer ET3-EPS (20 ECTS) 2. Matematisk Modellering og Termodynamik ET-MMT (10 ECTS) Energikonvertering ET-EKO (20 ECTS) 1. Matematik og Fysik ET1-MPH (10 ECTS) Energisystemer ET1-ESY (20 ECTS) ECTS *) Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes i studienævnet. Farvekoder Konstituerende fag Valgfag Udlandsophold

9 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Energisystemet VÆRDIARGUMENTATION Det er væsentligt for en energiteknologiingeniør at have overblikket over hele energisystemet fra udvinding af naturlige energiformer til omsætning af energi til energitjenester. Semesteret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der kan strukturere energisystemet således at den studerende får et overblik over det samlede energisystem på et overordnet niveau. Den studerende skal endvidere have kendskab til virkemåden af de vigtigste energiteknologier i energisystemet, og kunne modellere de danske energistrømme. Temaet introducerer den studerende til tre helt centrale kompetencer for energiteknologi-ingeniøren: Overblik over værdikæden og modellering af energistrømme Indsamling og evaluering af data fra eksterne databaser Analyse og beskrivelse af teknologiernes og systemets virkemåde Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs uddannelsen retter sig imod. Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde, samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden. Endelig er det væsentligt, at det ingeniørfaglige videnskabsteoretiske grundlag tilegnes. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer: Den studerende skal på 1. semester kunne redegøre for den samlede værdikæde fra udvinding af naturlige energiformer og til omsætning af energi til energitjenester analysere og redegøre for de danske energistrømme, herunder at indsamle relevante forbrugs- og produktionsdata fra officielle databaser på overordnet niveau kende virkemåden af de vigtigste teknologier i energisystemet, og kunne redegøre for deres styrker og svagheder kunne anvende basale kundskaber indenfor matematik, fysik og energibalancer på problematikker indenfor energisystemet. Anvende og fortolke centrale videnskabelige begreber og metoder, på og i det ingeniørfaglige område Analysere det videnskabelige arbejde og strukturen indenfor ingeniørfaget såvel som i virksomheder Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring. Den studerende kan:

10 udføre et projekt efter projektfasemodel, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling. alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne samarbejde i grupper, herunder have kende til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form. Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. Den studerende kan: anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform. Det indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ søge, vurdere og forvalte viden vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde Anvende og fortolke centrale videnskabelige begreber på og i det ingeniørfaglige område. SEMESTERINDHOLD ET1-MPH Matematik og Fysik (10 ECTS) ET1-ESY Energisystemer (20 ECTS) Modulerne er obligatoriske og indgår som en del af førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, der består af fagsøjlerne: Energisystemer, teknologier og samfund Grundlæggende ingeniørfagligheder Almene akademiske fagligheder og videnskabsteori og praksis I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed under intensiv vejledning. Dette vil være særligt udpræget ved arbejdet med semesterprojektet. For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager modulet på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes niveau i matematik, fysik og videreudvikler disse kompetencer både direkte i f.eks. faglighederne matematik og fysik og f.eks. i fagligheden Energisystemer der bringer de studerende kompetencer over i ingeniøranvendelser. Sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhøren- 10

11 de semesterprojekt bliver den studerendes gymnasiale kompetencer brugt som grundlag for det videre studium. 11

12 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Energikonvertering VÆRDIARGUMENTATION Bacheloren i energiteknologi skal kende virkemåden af de vigtigste energikonverteringsteknologier og kunne modellere og dimensionere forskellige typer anlæg, så de opfylder lovgivningsmæssige rammer og givne energibehov. Herudover skal bacheloren i energiteknologi kunne opstille beslutningsgrundlag for investeringer i energianlæg og teknologiudviklingsaktiviteter. Semestret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der gør det muligt at modellere og dimensionere energikonverteringer på fossile og vedvarende energianlæg samt viden om de lovgivningsmæssige og markedsmæssige rammer for denne konvertering. På 1. semester har den studerende fået et overordnet kendskab til el- og varmeproduktionsteknologierne. På 2. semester bliver der gået i dybden med en række udvalgte teknologier. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer: Den studerende skal: erhverve sig et grundlæggende kendskab til produktion af el og varme baseret på forskellige energikilder modellere og dimensionere forskellige typer af energikonverteringsanlæg kunne finde produktions-profiler for de vigtigste VE-teknologier i givne geografiske områder kunne analysere beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af elproduktionsanlæg og teknologiudviklingsaktiviteter anvende basale kundskaber indenfor matematik, termodynamik og fysik på problematikker indenfor energikonvertering kunne redegøre for lovgivningsmæssige aspekter på dansk og EU-plan samt kende de vigtigste markedsrammer inden for energiområdet kunne redegøre for hvordan elmarkedet og andre energimarkeder fungerer Personlige kompetencer: Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: hvordan man gennemfører projekter fra idé-fase til slutdokumentation hvordan man i samarbejde med andre foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne hvordan man samarbejder i grupper om fælles mål, og hvordan man løser samarbejdsproblemer hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form. 12

13 Læringsmæssige kompetencer: Den studerende får øget viden og erfaring om hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale hvordan man formidler arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling hvordan man bedømmer andres arbejde og giver feed-back SEMESTERINDHOLD ET-EKO Energikonvertering (20 ECTS) ET-MMT Matematisk Modellering og Termodynamik (10 ECTS) Modulerne er obligatoriske og ET-EKO indgår som en del af førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, som bygger på og videreudvikler elementer fra 1. semester, og som består af fagsøjlerne: Energisystemer, teknologier og samfund Grundlæggende ingeniørfagligheder Almene akademiske fagligheder I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. På 2. semester fortsættes processen med lede den studerende over i den selvstændigt styrede studieform på universitetet. Især arbejdet med semesterprojektet vil afspejle, at den studerende nu skal kunne formå både at arbejde selvstændigt og at fungere i projektgruppen. For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget udvikles den studerendes kompetencer fortsat under hensyntagen til det gymnasiale niveau afspejlet i uddannelsens adgangskrav. Dette kommer især til udtryk i nye ingeniørfagligheder der introduceres, som f.eks. i faglighederne Matematik og modellering, Termodynamik og Politisk regulering og energimarkeder. Stærk progression mellem semestrets øvrige fagelementer og faglighederne på 1. semester sikrer at den studerende kommer sikkert over i resten af studiets semestre. 13

14 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA El-systemer VÆRDIARGUMENTATION Det er væsentligt for bacheloren i energiteknologi at kunne arbejde med transmission og distribution og lagring af elektrisk energi, herunder transport og fordeling fra energikilden til det sted, hvor energien skal anvendes. Herudover skal bacheloren vide, hvordan man kontrollerer og regulerer balancen mellem elforbrug og - produktion. Semesteret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der gør ham/hende i stand til at håndtere fremtidens el-distribution og -lagring. På 1. semester har den studerende fået en overordnet viden om el-transmission og -distribution. På 3. semester bliver der gået i dybden inden for dette område. KOMPETENCEMÅL Den studerende får: et grundlæggende kendskab til transport og lagring af elektrisk energi basale kundskaber indenfor elektrofysik, kredsløbsteori og effektelektronik og forstår at anvende dem på problematikker inden for energitransport og lagring kendskab til state-of-the-art inden for de tekniske løsninger til energitransport og lagring Den studerende kan: foretage systemberegninger på transport og distribution af elektrisk energi beregne tab i de forskellige typer af el forsyningsnet redegøre for de forskellige typer af forsyningsnets rolle i forbindelse med balancering af produktion og forbrug analysere beslutningsgrundlag for investeringer i transmission, distribution og lagring af elektrisk energi. Personlige kompetencer: Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: hvordan man gennemfører projekter fra idé-fase til slutdokumentation hvordan man planlægger og gennemfører analyser hvordan man i samarbejde med andre foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne hvordan man samarbejder i grupper om fælles mål, og hvordan man løser samarbejdsproblemer hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form. Læringsmæssige kompetencer: Den studerende får øget viden og erfaring om hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale 14

15 hvordan man evaluerer analyseresultater hvordan man formidler projektresultater hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling hvordan man bedømmer andres arbejde og giver feedback SEMESTERINDHOLD ET3-EKE Elektrofysik, kredsløbsteori og effektelektronik (10 ECTS) ET3-EPS El-systemer (20 ECTS) Modulerne er obligatoriske. SAMMENHÆNG Semesterets omdrejningspunkt er modulet El-Systemer. Her arbejdes med el transmission og lager og specifikt med det danske el-system. Modulet indeholder ligeledes et samfundsfagligt element omkring lovgivning og økonomi, som støtter op omkring lovgivning på det danske energimarked, som er vigtig for distribution af lagerdelen på både 3. og 4. semester. Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, der består af fagsøjlerne: Energisystemer, teknologier og samfund Grundlæggende ingeniørfagligheder Almene akademiske fagligheder I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i mindre grupper af studerende. Projektgrupperne sammensættes af de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave det er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. 15

16 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Varme og Flow systemer VÆRDIARGUMENTATION Det andet vigtige danske energitransmissions system er det strømningsbaserede som f.eks. fjernvarmenettet. Fagligt hører her også gasdistribution, og det er vigtigt at kunne arbejde med transmission og distribution og lagring af energi, som er flowbaseret. Som en generel grundlæggende faglighed er det også nødvendigt for energi bacheloren at kende til basal optimering af energisystemer, herunder at inddrage økonomiske parametre i sin optimering. På 1. og 2. semester har den studerende fået en overordnet viden om strømningsbaseret energitransmission og distribution. På 4. semester bliver der gået i dybden inden for dette område. KOMPETENCEMÅL Den studerende får: et grundlæggende kendskab til transport og lagring af naturgas og fjernvarme basale kundskaber indenfor flowberegninger og optimering og forstår at anvende dem på problematikker inden for flowbaseret transport og lagring kendskab til state-of-the-art inden for de tekniske løsninger til energitransport og lagring Den studerende kan: foretage systemberegninger på transport og distribution af gas og fjernvarme beregne tab i de forskellige typer af forsyningsnet redegøre for de forskellige typer af forsyningsnets rolle i forbindelse med balancering af produktion og forbrug analysere beslutningsgrundlag for investeringer i transmission, distribution og lagring af flow-baserede energibærere Personlige kompetencer: Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: hvordan man planlægger og gennemfører analyser hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form. Læringsmæssige kompetencer: Den studerende får øget viden og erfaring om: hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale hvordan man evaluerer analyseresultater hvordan man formidler projektresultater 16

17 hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling hvordan man bedømmer eget og andres arbejde og giver feedback SEMESTERINDHOLD ET4-FLU - Fluidmekanik (5 ECTS) ET4-EOP - Engineering Optimization (5 ECTS) ET4-VFS - Varme og Flow Systemer (20 ECTS) Modulerne er obligatoriske. SAMMENHÆNG Omdrejningspunktet på semestret er 20 ECTS modulet Varme og Flow Systemer. Kurset Fluidmekanik støtter op om dette med grundlæggende ingeniørfagligheder. I Varme og Flow Systemer arbejdes med produktions, transmissions og lager teknologier og de kobles kurset Optimization, som bibringer grundfagligheden optimering til uddannelsen. Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: Energisystemer, teknologier og samfund Grundlæggende ingeniørfagligheder Almene akademiske fagligheder I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i mindre grupper af studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. 17

18 10 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Energi og omverdenen VÆRDIARGUMENTATION Den studerende skal på dette semester dels tilegne sig en ingeniørmæssig grundfaglighed, dels udvikle kompetencer i tværfagligt samarbejde. Endvidere giver semestret mulighed for specialisering gennem to valgfrie moduler eller gennem mulighed for ophold ved et andet universitet. Denne specialisering ligger naturligt op til den yderligere specialisering, der kommer til at foregå på 6. semester med bachelorprojektet. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal på 5. semester kunne: Beregne nødvendige stikprøvestørrelser i simple set-ups Beregne og fortolke simple statistiske størrelser, herunder gennemsnit, spredning, varians, median og fraktiler Anvende og fortolke centrale statistiske begreber som model, estimation, konfidensinterval og hypotesetest Anvende enkle grafiske eksplorative teknikker, herunder histogram normal-plot og box-plot Vurdere og udvælge standardregulatorer og foretage dimensionering af standardregulatorer ved brug af analytiske metoder og gængse indstillingsregler styre udviklingen og gennemførelsen af mindre projekter SEMESTERINDHOLD SB5-SEM - Statistik (5 ECTS) ET5-CTR - Reguleringsteknik (5 ECTS) F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Alle modulerne er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 10 ECTS. SAMMENHÆNG 5. semesters tema understøttes hovedsagligt af modulet Experts in Teams, hvori det er den studerendes opgave at bidrage med den energifaglige forståelse i integrerede løsninger i samspil med andre faggrupper. Den grundfaglige del understøttes af de to moduler Statistik og Reguleringsteknik. Derudover har semesteret to valgfrie fag, som sammen med den generelle faglighed i de to grundfaglige moduler giver den studerende mulighed for at vælge at tage 5. semester ved et andet universitet. Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: Energisystemer, teknologier og samfund Samfund og projektledelse 18

19 Grundlæggende ingeniørfagligheder Almene akademiske fagligheder INTERNATIONALISERING Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes af studienævnet. 19

20 11 Semesterbeskrivelse for 6. semester SEMESTERTEMA Smart Energy og Specialisering VÆRDIARGUMENTATION I semesteret er der fokus på, at den studerende demonstrerer overblik, selvstændighed samt beherskelse af de centrale fagligheder i uddannelsen. Dette dokumenteres via bachelorprojektet. Overblikket over det samlede energisystem ligger centralt i modulet Smart energy systems som vil bidrage til perspektivering af ethvert bachelorprojekt. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med bachelorprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af bachelorprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder at foretage en kompleks problemanalyse at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier at formulere og afgrænse et problem at planlægge sin tid og sine ressourcer at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem at formidle resultaterne og den opnåede viden Endvidere skal den studerende kunne gennemskue og forstå energisystemers integration i samfundet og forbinde produktion, distribution og forbrug af energi i en syntese af de forudgående semestres temaer. SEMESTERINDHOLD ET-BA Bachelor Project (15 ECTS) ET6-SES Smart Energy System (10 ECTS) X-PMA1 Project Management (5 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af bachelorprojektet får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. Bachelorprojektet giver den studerende mulighed for at profilere sin bacheloruddannelse og opbygger fundamentet for den studerendes overgang til kandidatuddannelsen. Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: Almene akademiske fagligheder Uddrag af de andre fagsøjler. 20

21 12 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hører under det samfundsvidenskabelige censorkorps. 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 26. august 2011 (Version 1.0) 2. Studieordning 2014 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 10. april 2014 (Version 1.0) 3. Studieordning 2015 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2015 (Version 1.0) 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 20. oktober 2015 (Version 1.1) 5. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. september 2016 (Version 1.2) 6. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 24. oktober 2016 (Version 1.3) 21

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2

Læs mere

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET)

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

DSMI Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

DSMI Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser DSMI Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser 23. februar 2015 Introduktion Dette dokument beskriver Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI). DSMI blev udviklet i forbindelse med oprettelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

STO CJ Den Juridiske Kandidatuddannelse semester ( semester) NOTAT

STO CJ Den Juridiske Kandidatuddannelse semester ( semester) NOTAT Fagbeskrivelser - Jura STO CJ 2010 Den Juridiske Kandidatuddannelse 3. 4. semester (9. 10. semester) NOTAT Disse fagbeskrivelser omfatter undervisnings- og eksamensudbud for ordinære studerende på følgende

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere