Energioptimering af beluftningssystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering af beluftningssystemer"

Transkript

1 Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 20 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax:

2 ISBN: Titel: Udgiver: Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg Demonstrationsprojekt vedr. fuldskalasammenligninger af energieffektiviteter af overfladebeluftning (rotorer) kontra bundbeluftning - Slutrapport DANVA Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Udarbejdet af: Peter Andreasen, DHI Finansiering: Vejledningen er finansieret af Aarhus Vand, DANVA August 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning 1 3 Egå Renseanlæg 3 4 Indledende projekt Beluftningskapacitet og -opbygning Kapacitetsbehov Driftsøkonomi vurderet og kvalificeret fra Marselisborg Renseanlæg 7 5 Implementering og resultater Rentvandstest Ændring af effektforbrug Andre effekter Andre parametre med betydning for beslutningen om at udskifte overfladebeluftning med bundbeluftning 15 6 Off-gas målinger til vurdering af iltoverførsler 18 7 Referencer 19 I

4 1 Baggrund Nærværende rapport sammenfatter resultaterne fra projektet Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg Demonstrationsprojekt vedr. fuldskalasammenligninger af energieffektiviteter af overfladebeluftning (rotorer) kontra bundbeluftning. Projektet, som er gennemført i perioden maj 2009 til august 2011, har modtaget støtte fra DANVAs F&Umidler. Rapporten sammenfatter hovedsagelig resultaterne fra fuldskalasammenligningerne. Resultaterne fra feasibility-studiet er afrapporteret særskilt. Hovedparten af de danske renseanlæg er udført med overfladebeluftning i form af mammutrotorer. Det er kendt, at denne type beluftning kan være mindre energieffektiv end et bundbeluftningssystem. Den potentielle energibesparelse ved et bundbeluftningssystem har haft mindre betydning for valget af beluftningssystem. De fleste renseanlæg valgte beluftningssystem i forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987, hvor energipriserne var lavere, og dermed vejede energien ikke så tungt i beslutningsprocessen. Emission af drivhusgassen CO 2 fra produktionen af elektricitet til drift af motorerne var ikke en væsentlig beslutningsfaktor. Den energibesparelse, som kan blive resultatet af et teknologiskift fra overflade- til bundbeluftning, er ikke veldokumenteret i litteraturen i Aarhus Vand (AV) har derfor udført et projekt, som dokumenterer energibesparelsen samt vurderer omfanget af drift- og vedligehold af de to beluftningssystemer. Formålet med projektet er at afklare, om AVs større renseanlæg og andre store danske renseanlæg med overfladebeluftning kan mindske energiforbrug og CO 2 -emission væsentligt ved at skifte til bundbeluftning. Projektet er medfinansieret af DANVA, som har interesse i at få dokumenteret teknologi, som kan give væsentlige energibesparelser i spildevandsbranchen. DANVA har sat et overordnet mål på 25 % energibesparelse. Da beluftning almindeligvis udgør % af renseanlæggenes energiforbrug, er det nødvendig at optimere beluftningsprocessen for at nå målet. Dette notat opsamler de opnåede energibesparelser på Egå Renseanlæg samt driftsmæssige fordele og ulemper ved overgang fra overfladebeluftning til bundbeluftning. 1

5 2 Sammenfatning Nærværende rapport sammenfatter resultaterne fra projektet Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg Demonstrationsprojekt vedr. fuldskalasammenligninger af energieffektiviteter af overfladebeluftning (rotorer) kontra bundbeluftning. Egå Renseanlæg ( PE) var i 2009 i gennemsnit belastet med PE og havde et nøgletal for hele anlæggets elforbrug på 56 kwh/pe (BI5). Anlægget har to proceslinjer, som kan drives uafhængigt, og dermed er anlægget velegnet til sammenligning af to beluftningssystemer, som kan foregå i hver deres linje. I maj 2010 er den ene linjes mammutrotorer udskiftet med et bundbeluftningssystem, som består af kompressorer (kapselblæsere) og pladediffusorer med tilhørende rørføring og styring af ventiler. Procesmæssigt er de to linjer drevet så ens, som det er muligt. Efter knap et års drift viser driftsresultaterne fra de to linjer, at de renser næsten ens, se tabel 1. Tabel 1 Data og resultater fra til Område Linje 1, bundbeluftning Linje 2, rotorer Bioreaktorer 2*5000 m 3 2*5000 m 3 Driftsform Beluftningssystem Effektforbrug: Beluftning Omrøring Afløb procestank, døgnmiddel (online sensorer): NH 4 + -N NO 3 -_ N Samme set-punkter og driftsform i de to linjer Pladediffusorer og 3 kapselblæsere: 30, 37 og 128 kw Døgnmiddel, (S.D*). kwh/d 1221 (215) 167 (75) Døgnmiddel, (S.D*). mg/l 2,0 (0,3) Samme set-punkter og driftsform i de to linjer Mammutrotorer 7,5m, max forbrug 37,5 kw i alt 375 kw Døgnmiddel, (S D*). kwh/d 2328 (270) 191 (49) Døgnmiddel, (S.D*). mg/l 1,6 +/- 0,4 mg/l 2,3 (1,3) Side 1 af 23

6 O 2 Slamkoncentration 1,9 (1,2) 0,9 (0,4) 4,4 (0,7), kg/m 3 0,4 (0,3) 4,4 (0,7), kg/m 3 *Spredning Den væsentligste forskel mellem de to linjer er energiforbruget til beluftning, som er 47,6 % lavere i linjen med bundbeluftning. Begge linjer har været styret så ens som det er muligt, og forskellen i effektforbruget skyldes hovedsageligt bundbeluftningssystemet. Iltindholdet har været lavere i linjen med bundbeluftning, og den mere justerbare lufttilførsel fra kompressorerne har i mindre grad bidraget til energibesparelsen. Beluftningen udgør omkring 50 % af energiforbruget, og bundbeluftning i begge linjer vil derfor forventes at resultere i en besparelse på det samlede anlægs energiforbrug på 24 %. Såfremt anlægget ikke var 5,5 meter dybt, kunne omrøringen i linjen med rotorbeluftning undgås, og derved ville energibesparelsen ved overgangen til bundbeluftning blive 40,4 %, hvilket ville reducere renseanlæggets energiforbrug med 20,2 % ved implementering i begge linjer. Der må forventes en nedgang i besparelsespotentialet med tiden, da diffusorerne bliver stive og ikke vil fungere optimalt i mange år. Diffusorerne skal derfor sandsynligvis rengøres hvert andet år og udskiftes efter 5-10 år for at have en fortsat høj iltoverførsel. Disse omkostninger er medregnet i vedligeholdet. Vedligehold af et bundbeluftningssystem forventes af mange at være langt dyrere end for rotorbeluftning. Baseret på erfaringer fra Marselisborg Renseanlægs bundbeluftningssystem samt fra Egå Renseanlægs beluftningssystem vil omkostningerne være så godt som ens for rotor- og bundbeluftning, og dermed er vedligehold ikke en barriere for udskiftning af rotorbeluftning. En simpel tilbagebetalingstid vil være 7-11 år for udskiftning af en velfungerende og vel vedligeholdt rotorbeluftning med fortsat lang levetid. Der er behov for rengøring af diffusorer og udskiftning af diffusorer, som kræver tømning af tanke. Dette er en del af det normale vedligehold på anlæg med bundbeluftning og kræver planlægning og det rette udstyr. AV har besluttet at implementere bundbeluftning i begge linjer på baggrund af den positive driftserfaring og den opnåede energibesparelse. Side 2 af 23

7 3 Egå Renseanlæg Egå Renseanlæg er et aktiv slamanlæg opbygget med to proceslinjer, som hver består af en anaerob hydrolyse tank og to lige store procestanke (linje 1: tank 1 (T1) og tank 2 (T2), linje 2: tank 3 (T3) og tank 4 (T4)). Anlægget har otte efterklaringstanke, og vandrensningen afsluttes med polering i sandfiltre. Anlæggets kapacitet er PE, og det er oprindeligt designet med rotorbeluftning, hvoraf der er 5 rotorer i hver tank. Volumen af T1 T4 er hver m 3. Tankene er 5,5 meter dybe og har været vanskelige at belufte i dybden med rotorbeluftningen. Der har været forskel mellem indholdet i top og bund. De anaerobe hydrolysetanke har hver et volumen på m 3. Tabel 2 Data for overfladebeluftningssystem med iltoverførsel til rent vand under standard betingelser (*, 0 mg ilt/l, 10 gr. C, 1 atmosfære) Anlægget er udlagt for en kombination af recirkulationsdrift og alternerende proces til kvælstoffjernelse. Under denitrifikation sikrer omrørerne, at slam og spildevand holdes i suspension og opblandes. For at mindske energiforbruget og slitage på omrørerne ved start er der frekvensregulering (VLT) på omrørerne. Tabel 3 Data for storbladede omrører i tank 1-4. Energiforbruget til omrøring er reduceret ved anvendelse af frekvensregulering og drift ved reduceret frekvens Side 3 af 23

8 I dette projekt er rotorerne på linje 1 blevet udskiftet med et bundbeluftningssystem, og anlægget fremstår procesmæssigt som vist på Figur 1. Figur 1 Oversigt over bio-delen af anlægget. Returslam og spildevand bliver blandet og løber ind i T2 og T3. Linje 1 har afløb fra T1, og Linje 2 fra T4. T1 og T2 har fået erstattet fem rotorer med bundbeluftning og Side 4 af 23

9 forsynes med luft fra blæsere (nederst til højre). T1 har fire beluftningsfelter mens T2 har to. Tankene til venstre udfører anaerob hydrolyse af returslam. Lysegrønne felter viser, at der er åbent for et flow, og der er konstant afløb fra T1 og T4. Anlægget er instrumenteret med sensorer, som indgår i styringen. Vandstanden er ens i de to linjer, og rotorneddykningen er styret efter at holde en neddykning på 24 cm. Spildevand og udlederkrav Spildevandet har et relativt højt COD/N-forhold (15-20), og spildevandet er let omsætteligt (COD/BI5 ca. 2). Den biologske fosforfjernelse er effektiv. Overskudsslammet afvandes direkte uden yderligere behandling, hvilket giver en lav rejektvandsbelastning. Udlederkrav: BI5 (mod): 10 mg/l Total N: 8 mg/l NH 4 + -N: Total P: 2/4 mg/l (sommer/vinter) 0,4 mg/l Anlægget overholder udlederkravene. Total N ud er 2-4 mg/l, BI5 (mod) er 2-3, og total P er 0,1-0,2 mg/l. Sandfilteret nitrificerer og reducerer ammonium til omkring 1 mg/l. Styring Anlægget er oprindeligt udført som et recirkulationsanlæg, hvor der recirkuleres fra tank 1 til tank 2, og fra tank 3 til tank 4. Samtidig er der mulighed for at lave en alternering mellem iltning og denitrifikation. Denne styringsform er ændret, og anlægget har nu sin egen specialdesignede styring. Anlægget er optimeret med en såkaldt online styring udført som en PC overbygning til SRO anlægget. Ved optimeringen er de oprindelige bio-p tanke i stedet anvendt til hydrolysetanke for returslam, og recirkulationen mellem N og DN tanke i perioder kraftigt nedjusteret. Iltningen er drevet efter ammonium set-punkter, hensyn til nitrat og ortho fosfat, som kalder på iltning. Indløbstanken fungerer således mere eller mindre som en tank med simultandenitrifikation. Sammenlignet med den tidligere alternerende proces er behovet for en høj iltningskapacitet væsentlig. Eksempelvis kørte alle 5 rotorer i længere tid ved faseskift, mens der i den ændrede proces anvendes 2-4 rotorer. Udledningen af kvælstof er reduceret ved denne specialdesignede styring. I sammenligningen mellem de to linjer er det alene væsentligt at linjerne har den samme styring. Side 5 af 23

10 4 Indledende projekt AV har fået udført et indledende projekt til at vurdere diverse behov i forbindelse med indførelse af et bundbeluftningssystem / energioptimering af beluftningssystemer. Feasibility study Grontmij/. 4.1 Beluftningskapacitet og -opbygning Der er udført en række vurderinger med henblik på at fastslå hvilke krav der skulle stilles til udbuddet af et beluftningssystem Kapacitetsbehov En vurdering af iltningseffektiviteten (ved den anvendte neddykning på 24 cm og ved anvendelse af en såkaldt alfa-faktor for ændringen fra at gå fra rent vand til aktiv slam på 0,7) giver en iltningseffektivitet på 1,6 kg ilt/kwh (ved 0 mg ilt/l). Ved at regne tilbage fra tallene for det registrerede effektforbrug på rotorerne, som ligger i en database, er beregnet den gennemsnitlige anvendte iltningskapacitet. Denne er herefter rangordnet og præsenteret i fraktil diagrammer for tank 1 og tank 2 i linje 1. Side 6 af 23

11 Figur 2 Fraktilkurver for den estimerede iltoverførsel for tank 1 og % fraktilen er anvendt som vurdering af driftspunkt, og der er ønsket en maksimal kapacitet som for den allerede installerede rotorbeluftning for tank 1. Det skal bemærkes, at der er en ganske betydelig forskel mellem den ønskede kapacitet, som er angivet ved de punkterede lodrette linjer, og de faktiske 50 % og 90 % fraktiler. Der er således meget god margin til, hvad der kan forventes i normal drift og i en spidssituation. Der er dermed en lav risiko for, at der kan mangle iltningskapacitet ved den anvendte fremgangsmåde. Der har ved anlæggets bygning været udført kapacitetstest i rent vand, og derved har der været sikkerhed for iltningskapacitetens størrelse. Der har kunnet udføres iltningskapacitetsmålinger under drift til at bestemme iltningskapaciteten, såfremt der ikke havde været udført målinger i rent vand. Kombinationen af blæserne og deres styringer skal forsyne de nødvendige luft flow og tryk for at opnå de ønskede iltoverførsler. 4.2 Driftsøkonomi vurderet og kvalificeret fra Marselisborg Renseanlæg AV har opgørelse over Egå Renseanlægs omkostninger til rotorerne, som udgør omtrent kr./år. Side 7 af 23

12 Tabel 4 Vedligeholdelsesomkostningerne for rotorerne på anlægget Vedligeholdelsesomkostninger til et bundbeluftningssystem er vigtige i en vurdering af om det er en effektiv proces. Tabel 5 Vurdering af driftsomkostningerne inklusivt vedligehold. Marselisborg Renseanlæg er medtaget, da anlægget har mere end 20 års erfaring med bundbeluftning. Fjernvarmebesparelse har siden vist sig urealistisk at gennemføre og bortfalder Over en tiårig periode forventes driftsomkostninger til Egå Renseanlægs bundbeluftningssystem for begge linjer at ligge mellem kr. per år, og det bedste bud er omkring kr. per år, hvilket også er vedligeholdelsesomkostningerne til rotorerne. Det fremgår af tabellen, at driftsomkostningerne til bundbeluftning er lavere, fortrinsvis som følge af et lavere energiforbrug. Side 8 af 23

13 Såfremt man anvender de forventede anlægsomkostninger til diffusorer, kompressorer, rørføring, el, styring og øvrige anlægsarbejder inklusiv fjernelse af de rotorer, bliver anlægsudgiften mellem 2,8 og 3,2 mio. kr. for linje 1. Den simple tilbagebetalingstid bliver således høj, nemlig op til 11 år. Dermed er de økonomiske og praktiske realiteter belyst. AV har valgt at fortsætte projektet under disse betingelser. Det har efterfølgende vist sig, at der kan opnås nogle besparelser i installationen, og den simple tilbagebetalingstid vil derfor kunne blive mellem 7 og 11 år afhængig af den endelige udførelse. Side 9 af 23

14 5 Implementering og resultater Projektet er efter feasibility studiet udbudt. Et firma har stået for det samlede beluftningssystem. Kompressorerne er installeret i den eksisterende ingeniørgang, og rørføringen er ført frem til tank 1 og 2. Styringerne er ændret fra start og stop af rotorer til styring af indkoblet kompressor, ventilstilling og tryk. Styringen er blevet mere kompliceret, men kan langt finere regulere luft- og dermed ilttilførslen til tankene end den tidligere rotorbeluftning. Dette ses som en væsentlig forbedring. 5.1 Rentvandstest Der er udført rentvandstest for at måle iltningskapaciteten og effektiviteten af det leverede udstyr. Iltningseffektiviteten er garanteret i driftspunktet. Resultaterne af iltningstestene fremgår af Tabel 6. Tabel 6 Resultater fra rentvandstest /Iltoverførsel i rent vand. Egå Renseanlæg DHI/ Iltningseffektiviteten er målt til 5,2 kg ilt/kwh i driftspunktet ved 5,2 meters neddykning (driftsdybden), og 5,4 kg ilt/kwh ved 3,7 meters dybde. Kravene til udstyret er bedre end garantien, og resultaterne er accepteret i driftspunktet. Der er tale om meget effektiv beluftning. De høje værdier vil endog yderligere kunne forbedres med % (til ca. 6 kg ilt/kwh) ved anvendelse af turbokompressorer frem for de anvendte kapselblæsere. Side 10 af 23

15 5.2 Ændring af effektforbrug I nedenstående Figur 3 kan man se nogle afvigende spring i effektforbruget til rotorerne (gul), hvilket skyldes, at der er tømt tanke og linje 2 har måttet klare hovedparten af rensningen og med et forhøjet slamindhold (fra dag 95). Figur 3 Effektforbruget før implementering af bundbeluftning. Effektforbrug til beluftning (blå, linje 1,gul linje 2) og nederst omrøring i linje 1 (omrører 1+2, blå)og linje 2(omrører 3 og 4, rød) Perioden, hvor bundbeluftningssystemet er kommet i drift er fastsat til den 1. juni Der viser sig med det samme et lavere forbrug for linje 1 med bundbeluftning, se Figur 4. Side 11 af 23

16 Figur 4 Effektforbrug til beluftning efter igangsætning af bundbeluftning. Omrørerne ligger nederst, og forbruget hertil er ens i de to linjer. Det pludselige skift efter dag 350 skyldes, at en kip faldt ned og belastningen var dermed ikke ens i de to linjer. Figur 4 viser, at der er en betydelig forskel mellem de to beluftningssystemer. Umiddelbart synes der at være en stigende tendens over året i bundbeluftningens effektforbrug. Denne tendens ses ligeledes i dette belastningsspecifikke nøgletal kwh/kg N fjernet, Figur 5. Figur 5 Effektforbrug per kg N fjernet for begge linjer. Side 12 af 23

17 Såfremt man indledningsvis vælger at se bort fra dag for rotorbeluftningen, vil man se, at den samme stigende tendens forekommer i de sidste 200 dage for rotorbeluftningen. En regressionsanlyse viser, at bundbeluftningens effektforbrug i en vis grad kan beregnes ud fra slamkoncentrationen (kg SS/m 3 ) og belastningen. Forklaringen på stigningen i effektforbruget mod tiden er således hovedsagelig en meget lav stofbelastning de første ca. 60 dage, hvor slamkoncentrationen var høj, ca. 5 kg/m 3, hvorefter belastningen er steget og slamkoncentrationen er reduceret til 3 kg/m 3 indtil dag 280, hvorefter slamkoncentrationen er steget til 4,3 kg/m 3. indtil dag 359. Stigningen i effektforbruget ses også for rotorbeluftningen, men først efter dag 150. Derudover har der været mindre styringsændringer som har påvirket effektforbruget. Stigningen i effektforbruget skyldes derfor hovedsagelig stofbelastning og slamindhold. Derudover er der sandsynligvis et mindre fald i effektiviteten i diffusorerne, men effekten er langt mindre end effekten af belastning og slamkoncentration. Den beregnede besparelse er derfor beregnet på basis af gennemsnittet for døgnmiddelforbruget i den samlede periode for henholdsvis bundbeluftning og rotorbeluftning. Side 13 af 23

18 Tabel 7 Opgørelse over energiforbruget som døgnmiddelværdier og spredning (S.D) for bundbeluftning og mammutrotorer. Forbruget til omrøring er fortrinsvis ved de to beluftningssystemer Beluftningssystem Bundbeluftning Mammutrotorer Effektforbrug: Beluftning Omrøring Døgnmiddel, (S.D). kwh/d 1221 (215) 167 (75) Døgnmiddel, (S.D). kwh/d 2328 (270) 191 (49) Energiforbruget til bundbeluftningen er 47,6 % lavere i linjen med rotorbeluftning. Energiforbruget til omrøring er tilnærmelsesvis ens for de to beluftningssystemer. Såfremt tankene ikke havde været så dybe, kunne rotorbeluftningen have undværet omrøringen, og derved skulle omrøringsforbruget medregnes for bundbeluftningen, men ikke for rotorbeluftningen. Besparelsen ville derved blive 40,4 % i stedet og derved ca. 7 procentpoint lavere. På mange danske anlæg med rotorer vil der ikke være omrøring under beluftning, hvorved energibesparelsen ved overgang til bundbeluftning vil være omkring 40 %. 5.3 Andre effekter Der har ofte været en diskussion af, hvorvidt temperaturen falder i anlæg med rotorbeluftning og ledeplader. Dette kan ikke iagttages i den kolde tid af forsøgsperioden, Figur 6. Side 14 af 23

19 Figur 6 Online måling af temperatur i de to linjer. Linje 1 (L1) er med bundbeluftning mens linje 2 er med rotorbeluftning. 5.4 Andre parametre med betydning for beslutningen om at udskifte overfladebeluftning med bundbeluftning AV har vurderet en række andre parametre, som kan påvirke beslutning om at udskifte et rotorsystem til bundbeluftning. Tabel 8 Sammenligning af fordele og ulemper ved hhv. rotor- og bundbeluftning Emne Overfladebeluftere Bundbeluftning Stærkeste fordele Enkel maskine og installation Enkelt vedligehold Enkel styring af iltningsprocessen Højere energieffektivitet (2-4 kg ilt/kwh i drift) Mulighed for finjustering af iltning efter behov Færre aerosoler Side 15 af 23

20 Største ulemper Andre forhold For de fleste danske systemer vil der være behov for energi til omrøring samtidig med beluftningen. Dette forbrug skal medregnes i en beregning af energibesparelsen. Vedligeholdelsesomkostninger begge linjer Tilbagebetalingstid Middel til at nå 25 % energibesparelse Tung installation Lavere energieffektivitet (1,2-1,6 kg ilt/kwh i drift) Få iltningstrin (tænd/sluk af rotorer) giver mindre effektiv iltstyring/processtyring Vanskelig fordeling af ilten i dybe tanke Normalt kræves ikke omrøring Under iltning (bruges dog på Egå Renseanlæg på grund af meget 5,5 m dybe tanke) Aktuelle: Ca kr./år Overfladebeluftning til nye anlæg kan næppe forsvares i dag, da energipriser og CO2 reduktion vejer tungt i beslutningsprocesserne i dag. Nej God opblanding af dybe tanke Udskiftning af diffusorer kræver tanktømning eller optagelige elementer, anvendelse af kran og kræver planlægning. Mandetimeforbrug til rengøring, afsyring og vedligehold Der vil være behov for mindst 3 meters dybde Kompressor og diffusorer skal passe sammen og mulighed for regulering af luften skal være rigtigt udført. Der er set ineffektive systemer på grund af dårligt design. Estimeret: kr./år Udskiftning af et velfungerende rotorbeluftningssystem har en simpel tilbagebetalingstid på 7-11 år Ja Side 16 af 23

21 Besparelsen ved bundbeluftning forventes at blive lavere med tiden. Diffusorernes effektivitet vil påvirkes af ældning/mere stive membraner og belægninger. Belægninger kan fjernes ved rengøring og eventuelt løbende ved tilsætning af myresyre til luften. Levetiden for diffusorerne er i dette projekt garanteret til 10 år, men det er sandsynligt, at de bliver udskiftet efter 5-10 år på grund af den forventede nedgang i effektivitet. Mandskab og ledelse er tilfredse med bundbeluftningssystemet og driften er ikke et problem. Umiddelbart er mandetimeforbruget på Egå Renseanlæg højere for rotorbeluftningen (hovedsagelig smøring). Det er interessant, at iltningstesten i rent vand viste, at iltningseffektiviteten ikke faldt ved at gå fra 5,2 meters neddykning af diffusorerne til 3,7 meters neddykning. Dermed vil renseanlæg med mindre dybde også kunne overgå til bundbeluftning uden at det vil mindske besparelsespotentialet. Der vil dog kræves større diffusorareal for at opnå samme iltningskapacitet. Forsyningsselskaber med anlæg med rotorbeluftning bør overveje et bundbeluftningssystem, hvis de ønsker at forbedre deres benchmarking, og hvis de ønsker at leve op til DANVAs mål om 25 % energibesparelse på renseanlæg. Side 17 af 23

22 6 Off-gas målinger til vurdering af iltoverførsler Der er udført en kort måleserie på opsamlet luft på overfladen over diffusorerne off-gas målinger, som er udført mens anlægget har været i normal drift. Disse målinger kan blandt andet fortælle om iltudnyttelsen under driftsforhold. Målingerne giver værdien for korrektionen for ydelsen af iltningsudstyret under drift sammenlignet med ydelsen i rent vand (så kaldte alfa-værdi), som har været fastsat til 0,7 for bestemmelsen af kapaciteten af iltningssystemet. Disse målinger har vist (Tabel 9), at den tilførte ilt udnyttes forskelligt i tank 1 og 2. Dette skyldes fortrinsvis, at luft flowet er lavere til tank 1, hvilket er i overensstemmelse med styringen. Iltudnyttelsen er højere ved et lavere flow per diffusor, hvilket også er i overensstemmelse med målinger, som er udført i rent vand. Tabel 9 Sammenligning af iltudnyttelse, tank 1 og 2 Tank Iltudnyttelse % m 3 /m 2 /time Tank 1 udløbstank ,2 Tank 2 tilløbstank Det er væsentligt at disse betydelige forskelle i iltudnyttelse og dermed energiforbrug bliver medtaget i strategien for processtyringerne. En uheldig strategi kan give høje iltbehov, og dermed høje luft flow, hvilket vil øge effektforbruget væsentligt. Side 18 af 23

23 7 Referencer Rapport til AV. Energioptimering af beluftningssystemer. Fase 1: Feasibility studie Grontmij Notat til AV. Iltoverførsel i rent vand. Egå Renseanlæg DHI Side 19 af 23

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg

Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg DANVA EnergiPrisen 2010 Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg v. Per Overgaard Pedersen, Århus Vand A/S Indhold 1. Baggrund og projektformål 2. Præsentation af Case: Egå Renseanlæg 3. Forstudie

Læs mere

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S 1 Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S Disposition Aalborg Renseanlæg Øst - status 2012 Dimensionering af iltningsudstyr

Læs mere

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Siemens Turbomachinery Equipment A/S

Siemens Turbomachinery Equipment A/S Siemens Turbomachinery Equipment A/S Luft er dyr: Energibesparelses muligheder gennem optimering af beluftningsudstyr, fra kompressor til iltoverførsel i vandet. Answers for clean air, clean water and

Læs mere

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 4. Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 3 og 4 viser koncentrationer af lattergas, som ligger i niveauet under 1 ppm til få ppm. Der er

Læs mere

Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning

Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning Nyt off-gasmålesystem til optimering af bundbeluftning 2015 Titel: Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning Redaktion: Peter Andreasen (DHI) Udgiver: Naturstyrelsen Foto: Peter Andreasen

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode 3.2.2 Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode Emissionen fra en aktiv slamtank på Marselisborg Renseanlæg med bundbeluftning

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

CO2-nøgletal og energibesparelser, der giver sund økonomi for spildevandssystemer

CO2-nøgletal og energibesparelser, der giver sund økonomi for spildevandssystemer CO2-nøgletal og energibesparelser, der giver sund økonomi for spildevandssystemer Energiberegner - Renseanlæg, Brugervejledning DANVA FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 13, 2009 DANVA Dansk Vand- og

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

ESWA - et Smart Grid projekt

ESWA - et Smart Grid projekt ESWA - et Smart Grid projekt Status og resultater fra projektet, Dansk Vandkonference, 19. november 2013 Paul Kristian Thomsen Projektchef Århus Vand A/S E-mail: pkt@aarhusvand.dk Dir. +45 8947 1201 1

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Energibesparelser i Bioreaktorer

Energibesparelser i Bioreaktorer Energibesparelser i Bioreaktorer Indhold: 4.1 Reduktion i energiforbrug ved optimering af overfladerotorers iltningseffektivitet (kgo 2 /kw) 4.2 Reduktion af energiforbrug til beluftning ved reduktion

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering ... via regulerbare motorer med frekvensomformere Tomi Ristimäki Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 08 I 2008 Som følge af de konstant stigende energipriser tvinges virksomheder oftere og oftere

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET, VEST

STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET, VEST Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt (01) STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET,

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

Energi Management og Energibesparelser i industrien. Praktiske eksempler på energibesparelser i forsyningsvirksomheder

Energi Management og Energibesparelser i industrien. Praktiske eksempler på energibesparelser i forsyningsvirksomheder Energi Management og Energibesparelser i industrien Praktiske eksempler på energibesparelser i forsyningsvirksomheder 28/01/2011 Contents 1. Hvordan opfattes energibesparelser? 2. Udfordringer 28/01/2011

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Energibesparelser på Renseanlæg

Energibesparelser på Renseanlæg Indhold: 3.1 Indledning 3.2 Beskrivelse af indløbsstationen på Aars Renseanlæg 3.3 Måling af energiforbruget på snekkepumperne. 3.4 Energibesparelsesmuligheder 3.5 Sammenfatning 3.1 Indledning Indløbspumpestationer

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energibesparelse i bioreaktorerne

Energibesparelse i bioreaktorerne Indhold: 5.1 Indledning 5.2 Reduktion i energiforbrug ved optimering af overfladerotorers iltningseffektivitet 5.2.1 Estimering af belastningen i bioreaktorerne 5.2.2 Reduktion i energiforbrug ved regulering

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug

Læs mere

Optaget i MIKROBEN September 2005

Optaget i MIKROBEN September 2005 Optaget i MIKROBEN September 2005 Spildevandsrensning i BeiJing 2004 Kursus i næringssaltfjernelse på GaoBeiDian Training Center, BeiJing, Kina 11.-14.oktober 2004 Af Gert Petersen, EnviDan Introduktion

Læs mere

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere