Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode"

Transkript

1 3.2.2 Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode Emissionen fra en aktiv slamtank på Marselisborg Renseanlæg med bundbeluftning blev udført ved opsamling af offgas fra overfladen, og der er målt N2O i gasfasen, luftflow, temperatur samt iltudnyttelse til kla bestemmelse for beluftningssystemet. Dermed findes de data, som skal anvendes i modellen for stripning af N2O, som var brugbar i laboratorieskala (se afsnit 3.1.2), og man kan sammenligne en målt emission via offgasmålinger med en modelberegnet emission, hvilket for den mere interesserede læser er nærmere belyst i Appendix 2. Figur 13 Eksempel på målinger på Marselisborg Renseanlæg, hvor fire sensorer (tv) viser overensstemmelsen mellem fire målingerne af N2O. Kurven til højre viser effekten af filtrering af signaler samt det rå signal til PLC (i counts). Figur 13 viser, at fire elektroder måler samme niveauer og følger de cykliske procesbetingelser i reaktoren. Der kan være mindre forskelle mellem målingerne forskellige steder i tanken, hvilket kan forklares med forskellige procesforhold, f.eks. iltkoncentrationen. Det er meget tilfredsstillende, at fire elektroder kan vise så god overensstemmelse. Generelt er en sensor per tank tilstrækkeligt for procesmonitering og kontrol i denne type tanke. Kurven til højre viser, at en filtrering af signalerne giver mere stabile signaler, hvilket vil være et krav, hvis signalerne skal indgå i styringer. Det vil være meget fordelagtigt, såfremt der er en god sammenhæng mellem offgas målinger af emission af N2O og en modelberegnet emission. Fordelen er, at der ved modelberegnings metoden kan opnås en opgørelse over emissionens størrelse og målingerne i vandfase til proceskontrol, hvilket er illustreret i Figur 14, hvor N2O elektrodeløsningen er til højre og offgas metode er til venstre. Offgas metoden vil ikke give information om de mikrobielle processer, som både producerer og omsætter lattergas. lattergasrapport final.docx / PEA /

2 Figur 14: Sammenligning af modelberegning og offgas-beregning af emissionen. Elektrode-løsningen til venstre giver især den fordel at den mikrobielle dannelse af N2O kan følges uden, at det kræver, at N2O skal strippes fra vandfasen. Figur 15: Sammenstilling af offgasmålinger af N2O emission (målt luftflow og luftens koncentration af N2Omed en beregning af emissonen via model (målt luftflow, og målt N2O i vandfasen). Der ses lejlighedsvis en lav negativ modelberegnet emission. Det skyldes, at der er afbildet råsignaler, som ikke er korrigeret for nulpunktdrift. Figur 15 viser, at der er en god overenstemmelse mellem beregnet emission fra overfladen over et areal med bundbeluftning (målt luftflow og N2O indhold i luften) og en beregnet emission baseret på måling af N2O i vandfasen og en modelberegnet stripning (via iltoverførslens kla). Afbildning af målt og beregnet emisison ses i Figur 16. lattergasrapport final.docx / PEA /

3 Figur 16: Modelberegnet emission y-akse - afbildet mod emission baseret på offgas målt N2O koncentration og luftflow. Figur 16 viser, at der kan opnås en god lineær overensstemmelse med en hældningskvotient tæt på 1 mellem offgas beregnet emission og modelberegnet emission baseret på modellen fra fase 1. Der vil altid være variationer og spredning på sådanne data, som i dette tilfælde blandt andet skyldes omregning mellem luftflow og stripningsfaktor via kla beregning, samt målinger af N2O i både offgas og i vandfasen. Anvendelsen af en model er interessant, da målingerne i vandfasen er langt billigere i udstyr end måling på luftens indhold. I dette tilfælde vil offgasmålinger til måling af N2O koste mere end , og udstyret er ikke tilpasset kontinuerte målinger i det aggressive miljø, som der findes på renseanlæg. Det skal fremhæves, at modelberegningerne har krævet samtidig måling af iltoverførslen, hvilket er udført med offgasmålinger. Herefter kan disse målinger i en periode indgå i beregningerne. Iltoverførslen varierer med tilførslen af spildevand, indhold af slam i reaktoren, alderen og tilstanden af diffusorerne. Derfor skal der udføres kampagnemålinger af kla, eller der skal installeres en egentlig offgasmåler af iltoverførslen. En sådan måling kan direkte indgå i beregningerne. I disse tilfælde vil det måske være en fordel at have et IT system til at varetage korrektioner og beregninger. kla er desuden en funktion af luftmængden, som tilføres diffusorerne, og en simpel antagelse af at iltoverførsler uden målinger vil kunne forårsage en usikkerhed på bestemmelserne med mellem 100 % og 300 %. En opgørelse over emissionens specifikke størrelse udtrykt per PE og baseret på offgasmålinger er foretaget for en kampagneperiode fra den 30.5 kl til 2.6 kl , se Tabel 1. Det skal pointeres, at eksemplet er for en kort periode, som med fordel kunne være fulgt op af en nøjere massebalance. Eksemplet vil efterfølgende blive fulgt op af en nærmere emissionsberegning udført over en længere periode, som vil blive rapporteret i artikel form. lattergasrapport final.docx / PEA /

4 Tabel 1. Offgas målinger til beregning af specifik emission af lattergas og CO 2 ækvivalenter. Der er anvendt en omregning fra kg N-N 2 O til kg N 2 O ved at gange med 44/28 (baseret på molvægt). Parameter Måletid Målt N 2 O mængde i gas Gennemsnitlig N 2 O emission Udledning fra fire tanke med i alt m 2 Udledning per år ved samme daglige emission, 4 tanke CO 2 ækvivalenter ved 300 g CO 2 / g N 2 O N 2 O-N/PE/år ved PE Størrelse 3510 min 0.25 mg N/l 322 mg N/m2/time 3860 g N/tank/d kg N/år 2660 ton CO 2 /år 28 g N/PE/år Såfremt man anvender en årlig gennemsnitsbelastning på PE for Marselisborg Renseanlæg bliver udledningen på 28 g N- N 2 O per PE per år. I forhold til en anbefalet værdi på 7 g N- N 2 O per PE per år for det samlede anlæg, er dette en faktor fire højere. Det skal pointeres, at der i en artikel vil blive udført en mere detaljeret vurdering baseret på flere måneders modeldata. Eksemplet er anvendt for at vise opgørelsesmetoden baseret på offgasmålinger. Såfremt den i efterklaringstanken målte koncentration fra fase 1 kontinuert var udledt med et tørvejrsflow, ville denne belastning muligvis øge emissionsbidraget med yderligere 12 g N/PE/år. Det er dog uvist om den med spildevandet udledte lattergas vil blive strippet til atmosfæren eller blive optaget af bakterier i havet. Den udledte lattergas skæbne er uvis. lattergasrapport final.docx / PEA /

5 3.2.3 Emissionsberegning fra overfladebeluftet anlæg Ejby Mølle Renseanlæg har generelt en lav koncentration af N2O i aktiv slamtank 1. 0,25 [mg/l/min] 0,2 0,15 0,1 0,05 0 9/30/ /3/ /6/ /9/ /12/ Tid Ejby.N2O.væske minus baggrund [mg/l] Figur 17. Ejby.Emission [mg/l*min] N2O-N koncentration og emission målt i aktiv slamtank1 på Ejbymølle Renseanlæg. Niveauerne er lave i perioden. Der ses to kortvarige spidser mellem den 2.10 og den 4.10, hvor koncentrationen øges til omkring 0,15 og 0,2 mg/l. Der ses flere korterevarende enkelte episoder med højere N2O niveauer som ovenstående i aktiv slamtank 1. Et bud på hyppigheden er en til to gange per måned med en varighed på op til et halvt døgn. 3 Modellen er anvendt på lattergaskoncentrationer i tank 1 (8400 m ) fra Figur 6, som dækker 10 hele døgn. Modellen anvender lattergaskoncentrationen i væskefasen sammen med den stripningseffekt, der ligger i beluftningen med mammutrotorerne. lattergasrapport final.docx / PEA /

6 Tabel 2. Parameter Måletid Beregnet specifik emission af lattergas og CO 2 ækvivalenter for Ejby Mølle Renseanlæg.. Der er anvendt en omregning fra kg N-N 2 O til kg N 2 O ved at gange med 44/28 (baseret på molvægt). Størrelse 10 d Målt N 2 O koncentration i væske Gennemsnitlig N 2 O emission per tank Udledning fra fire tanke med i alt m 3 Udledning per år ved samme daglige emission, 4 tanke CO 2 ækvivalenter ved 300 g CO 2 / g N 2 O N 2 O-N/PE/år ved PE 0,007 mg N/l 0,175 mg N/l/d 5,7 kg N/d 2080 kg N/år 624 ton CO 2 /år 9 g N/PE/år Generelt var koncentrationerne lave i aktiv slamtank 1, og de fundne niveauer var repræsentative for tanken og anlæggets aktiv-slamdel N 2 O emission fra biofiltrene Der er på Ejby Mølle Renseanlæg målt lattergas i det vand, som løber til mellemklaringstankene, og som er en blanding af renset råspildevand og recirkuleret vand fra biotrin 2, se Figur 18. Figur 18. Målinger af N 2 O i mellemklaring mellem biofilter sektion 1 og biofilm sektion 2. lattergasrapport final.docx / PEA /

7 Der findes ikke gængse metoder eller modeller til at opgøre emissionen af den lattergas, som måtte strippe fra biofilterne. Det er ikke udviklet i dette projekt, da det ikke var forventet, og derfor er uden for opgaven. Filtrene er 2 m dybe, hvilket er en relativ begrænset dybde. Filtrene bliver beluftet passivt. Den temperaturgradient, som findes mellem temperaturen inde i biofiltrene og omgivelserne, vil drive luft igennem filteret. Luften inde i filteret kan være varmere end omgivelserne, og luften trækkes ind i bunden, som det sker om vinteren. I varmere perioder er luften koldere, og luften kommer ind i toppen og forlader bunden af filterne, hvilket procesmæssigt nok er mest fordelagtigt, da spildevandet bliver udledt i toppen. Der kan opstå forhold som kan øge N 2 O udviklingen, idet luften i perioder ikke udskiftes i stor grad, og dermed kan man forestille sig, at nitrifikationen hæmmes. Dette kan øge N 2 O produktionen. Luftmængden i forhold til spildevandsmængden er en vigtig parameter for at vurdere, om der sker en høj grad af stripning. En to graders køling vil resultere i et betydeligt luftflow på omkring m 3 i timen. I forhold til en råspildevandsmængde på måske 100 m 3 /time i tørvejr er der tale om et højt luft/vand forhold, som bør give en høj grad af stripning fra et filter, såfremt der er N 2 O i filtervandet. I biofiltrene kan der både blive produceret og strippet N 2 O. I Biofilter 1, som modtager nitrificeret vand fra biotrin 2, kan der ske denitrifikation og derved også N 2 O. Da der er et iltindhold på 9.4 mg/l i afløbet fra filteret, og det ikke er dybt, vil iltindholdet kunne hæmme denitrifikationsprocessen. Der er lavet en lang række vurderinger og beregninger af mulige k L a værdier for stripning af N 2 O, men de forskellige vurderinger kan dårligt dokumenteres eller bare tilnærmelsesvis kunne verificeres. Derfor er følgende antaget: I trin 1, som der måles i afløbet til mellemklaringstanken, er der sket både en produktion og en stripning af N 2 O. Det antages at afløbet udgør 75 % af den mængde, som ellers ville være blevet målt, hvis der ikke var sket en stripning. I trin 2 antages strippet 50 % af den N 2 O som løber til mellemklaring og derfra til trin 2. Tabel 3. Vurdering af stripning fra biofilter Trin 1, Mellemklaring Trin 2 Strippet i alt Indløbsflow Gennemsnitskoncentration 1160 m 3 /h 1160 m 3 /h heraf 100 råspildevand 0, 037 mg/l (g/ m 3 ) Strippet mængde: 1160 m 3 /h*0,037 *g/ m 3 *25% Fortsat mængde til trin 2: 1160m3/h*0,037 g/ m 3 Strippet mængde: 50%*1160 m 3 /h*0.037 g/ m m3/h*0,037g/ m 3 *(25%+50%)= 32 g/h lattergasrapport final.docx / PEA /

8 Såfremt disse mængder antages at være repræsentative for et års produktion og stripning, fås en årlig strippet mængde på: 32g/h*24h/d*365d= 280 kg/år, hvilket vil bidrage med 1,1 g/pe/år i den samlede udledning fra Ejby Mølle Renseanlæg. 3.3 Opgørelse af emissionsmængder fra bund- og overfladebeluftede renseanlæg De udførte spotmålinger har udpeget de største emissionssteder på renseanlæg. Overfladeemissionen fra ikke beluftede tanke er langt mindre end for beluftede tanke, og den bidrager ikke i væsentlig grad til emissionen fra renseanlæg. Højere koncentrationer af N 2 O i afløbet fra efterklaringstanke kan muligvis bidrage væsentligt til emission, men N 2 O s skæbne i recipienten er uvis. Bundbeluftede anlæg kan via kendskab til iltoverførslen og måling af vandfasens N 2 O koncentration få beregnet størrelsesordenen af anlæggets emission. Alternativt hertil kan egentlige offgasmålinger udføres, hvor luftflow og luftkoncentration af lattergas bruges i emissionsberegningen. Den samme strategi gælder for overfladebeluftede anlæg, hvor iltoverførslen ligeledes skal være bestemt sammen med vandfasens koncentration af N 2 O for at beregne emissionen. Følgende fremgangsmåde foreslås til opgørelse af N 2 O emission fra bundbeluftede anlæg: Trin 1 Trin 2 Foretag screening af vandfasens indhold af N2O Vurder om der er behov for offgas måling fra ikke beluqede overflader Foretag offgas måling eller lignende for bestemmelse af K L a for beluqnignsudstyret Foretag konunuerte eller kampagne målinger af vandfasens N2O koncentrauon Trin 3 Anvend en modelberegning af N2O emissionen på repræsentauve Udsserier Beregn emissionen, nøgletal for g N/PE/år og CO2 ækvivalenter Følgende fremgangsmåde foreslås til opgørelse af N 2 O emission fra overfladebeluftede anlæg: lattergasrapport final.docx / PEA /

9 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Foretag screening af vandfasens indhold af N2O Vurder om der er behov for offgas måling fra ikke beluqede overflader Foretag bestemmelse af k L a for beluqnignsudstyret Foretag konunuerte eller kampagne målinger af vandfasens N2O koncentrauon Anvend en modelberegning af N2O emissionen på repræsentauve Udsserier Beregn emissionen, nøgletal for g N/PE/år og CO2 ækvivalenter 3.4 Sammenligning af recirkulations anlæg med alternerende anlæg og anlægs belastning Det var oprindeligt planen at udføre målinger på recirkulationsanlæg. Der skulle være målt på Egå Renseanlæg, som havde en recirkulationsproces. Da anlægget skulle have skiftet overfladebeluftere og styringen blev lagt om, blev testsitet for AV flyttet til Aarhus største renseanlæg Marselisborg Renseanlæg, som har kvælstoffjernelse med en alternerende proces. Da måleudstyret blev til permanent installationer fremfor et flytbart måleudstyr, var der hverken tid eller ressourcer til at måle på et tredje renseanlæg. Anlæg med de samme procesvolumener, hvor anoxisk tank volumen svarer til samlet volumen gange med % af tiden med DN, vil ikke nødvendigvis have samme emission. Der er ikke data fra projektet, som kan indgå i en vurdering af de to anlægstyper. Anlæg, som er højt belastede, vil have vanskeligere ved at opnå den ønskede iltkoncentration, hvilket kan resultere i N 2 O produktion. Marselisborg er ca. dobbelt så hårdt belastet per volumen reaktor, som Ejby Mølle, og emissionen er højere. Anlæg med lav COD/N belastning vil skulle denitrificere med mangel på COD, som ligeledes er kendt for at kunne resultere i emission af N 2 O. 3.5 Opfyldelse af milepæle for fase 2 I fase 2 skulle der udvikle måleudstyr, som sammen med data fra et renseanlægs drift kunne bruges til at opgøre emissionsbidraget fra et fuldskalaanlæg. lattergasrapport final.docx / PEA /

10 Denne milepæl er opfyldt for både bund- og overfladebeluftede renseanlæg, idet det er bestemt for begge typer renseanlæg. Derudover skulle data fra driften af et fuldskalaanlæg, eventuelt suppleret med nogle tvungne styringer, kunne vise om der mulighed for at styre eller drive processerne anderledes og dermed påvirke emissionen. Det var ikke på forhånd sikkert, om der kom målbare data eller der var en systematik i disse data således, at man ved at ændre på procesbetingelserne kunne ændre emissionen. Måledata for N 2 O elektroderne var endog meget tilfredsstillende, og de viste en sammenhæng til nitrifikations- og denitrifikationsprocesserne, se afsnit Dermed er denne målepæl opfyldt. Da der ikke blev målt på recirkulationsanlæg er der ikke foretaget en sammenligning af recirkulationsanlæg og alternerende anlæg. 3.6 Fase 3 - Implementering af N 2 O reduktion ved styringsændringer, vurdering af kommercielt potentiale og publicering af resultater Formålet med fasen er at afgøre om det er muligt, at de udviklede måleteknikker, og styringsmetoder kan give en kontrolleret reduktionen af emissionen. Det bliver ligeledes vurderet, hvorvidt beluftningsmetoden har indflydelse på kontrollen med N 2 O emissionen Sammenligning af emission fra overfladebeluftede og bundbeluftede renseanlæg Modelberegningerne viser, at det er vandfasens N 2 O koncentration sammen k L a for N 2 O, som bestemmer emissionen. Overordnet bestemmes beluftningen af iltbehovet, som ved samme proces, belastning og driftsbetingelser er ens for bund- og overflade beluftede renseanlæg. Stripningen beregnes som tidligere vist ud fra k L a for N 2 O og koncentrationen af N 2 O. k L a for lattergas er beregnet, som en faktor ganget k L a for ilt. Overført ilt = k L a*(cs-c)*vol* tid, iltindholdet er C mg/l i vandfasen, Cs er iltmætningskoncentration. Da iltmætningskoncentrationen er højere ved bundbeluftning på grund af det højere tryk som følge af neddykningen af belufterne, vil k L a skulle være højere for overfladebeluftere. Da stripningen er proportional med k L a vil stripningen ved samme iltoverførsel være større for overfladebeluftning. Stripning ved overfladebeluftning vil være i størrelsesorden 16 % større end ved fire meter dybe tanke med bundbeluftning. Formlen viser også at stripningen vil være større ved højere iltkoncentrationer, da iltningen (k L a) skal være kraftigere for at opretholde en højere iltkoncentration. Milepælene om bestemmelse af emissionsstørrelse er opfyldt for begge typer beluftede anlæg. N 2 O bidrag til CO 2 -regnskabet er således teknisk muligt at opgøre enten ved kampagne-målinger eller egentlige online emssionsberegninger, som kan være i normal drift som for andet teknisk måleudstyr. lattergasrapport final.docx / PEA /

11 3.6.2 N2O målinger som input til styringer N2O elektroden giver stabile målinger, som er af en kvalitet, som for andre elektroder. Figur 19 viser et eksempel på en måleserie af N2O sammen med ammonium, nitrat og stripning/emission fra Marselisborg Renseanlægs IT system. Figur 19. Eksempel på data fra Marselisborg Renseanlæg, hvor der sker et skift i styringen efter ca. 600 minutter, således at cyklustiden halveres. Der er separate kurver for ammonium og nitrat, to N2O sensorer og to emissionsberegninger. Nederst venstre kurve viser fasenummeret. Figur 19 viser, at N2O målingerne er lige så stabile, og systematiske som for de øvrige målinger. N2O koncentrationerne er lavere end for de øvrige målinger, og typisk for Marselisborg renseanlæg mellem 0,00 og 1 mg N/l (her dog til 0,8 mg N/l). Emissionen, som er modelberegnet fra kla og N2O koncentrationen er under 0,1 mg/l/min, og beregnes kun under beluftningsfaserne. N2O koncentrations målingerne er af en kvalitet, og en nøjagtighed, som vil gøre målingen tilsvarende anvendelig, som for nitrat og ammonium. Det er væsentligt at lægge mærke til at stripningen/emissionen af N2O kun sker i nitrifikationsperioder med beluftning. Marselisborg Renseanlæg benytter ikke iltmåling i deres styring, og der er ikke kalibrerede iltmålinger til rådighed. Der er lavet en test, hvor ønsket har været at sænke størrelsen af N2O koncentrationen ved at halvere cyklustiden, hvilket også fremgår af figur 19 efter 600 minutter, hvor emissionen falder. Dette kan automatiseret ved at lade N2O indgå i en beregning af cyklustiden som et nyt set-punkt i styringen af varigheden af en cyklus. Kurverne og kvaliteten af data viser, at det er muligt at anvende lattergaselektroden sammen med kla til at beskrive den mikrobielle udvikling af lattergas og dens emission. Det er samtidigt muligt, at signalerne kan anvendes i en styring, når sammenhænge mellem de øvrige procesbetingelser er belyst. lattergasrapport final.docx / PEA /

12 3.7 Opfyldelse af milepæle for fase 3 I fase 3 er det testet, at N 2 O elektroden sammen med modelberegning af emission/stripning kan give størrelser og værdier, som kan anvendes til en anbefaling af reduktion af N 2 O. Signalerne kan bruges til en beregning af størrelsen af den årlige emission, og derudover kan begge værdier indgå i styringsstrategier. Disse er ikke nået at blive afprøvet i projektet. Projektet skulle give en metode til beregning af emissionen og et estimat af størrelsen af N 2 O emission fra typiske danske renseanlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Såfremt Ejbymølle Renseanlæg repræsenterer lavere belastede renseanlæg og Marselisborg højt belastede renseanlæg, vil emissionen være et sted mellem 9 og 28 g N/PE/år. 9 g/pe/år er tæt på det officielle tal for renseanlæg på 7 g/pe/år. Der er alene testet en styringsbeskrivelse, som har haft til formål at mindske N 2 O amplituden i en cyklus. Der er måske en positiv effekt, men ændringen blev ikke sat i normal drift. De meget korte cyklustider ville slide for meget på kipmotorer mm. Det er et krav fra bevillingsgiver, at projektets resultater skal formidles. Partnerne har besluttet at publicere følgende: Artikel til danskvand om projektet Artikel til praktikere i internationalt tidsskrift - Nordic forum - abstract indsendt Opsummerende artikel til Spildevandsteknisk Tidsskrift om projektets resultater Unisense artikel om lattergaselektroden Disse vil afslutningsvis blive skrevet og tilsendt VTU-Fonden, som de sidste opgaver i dette VTU-Fonden støttede projekt. lattergasrapport final.docx / PEA /

13 4 Referencer /1/ rest-en_af_verden/ /2/ CO2-regnskab for forsyninger - en guide. DANVA VEJLEDNING NR. 88 DANVA /3/ /4/ Emission of CH4 and N2O from Wastewater Treatment Plants (6B). NERI Technical Note No lattergasrapport final.docx / PEA /

14 APPENDIX 1 og 2 Se efterfølgende bilag lattergasrapport final.docx / PEA /

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 4. Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 3 og 4 viser koncentrationer af lattergas, som ligger i niveauet under 1 ppm til få ppm. Der er

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak

Læs mere

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ). I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner. Der er

Læs mere

Energioptimering af beluftningssystemer

Energioptimering af beluftningssystemer Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 20 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk ISBN:

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg. [Serietype og nummer]

Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg. [Serietype og nummer] Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg [Serietype og nummer] August 2016 Redaktion: Styrelsen for vand- og Naturforvaltning

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S 1 Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S Disposition Aalborg Renseanlæg Øst - status 2012 Dimensionering af iltningsudstyr

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Parkvej 99, 3250 Gilleleje 1. januar 2005 Sagsbehandler: MK Dokumentnavn: DATABLAD Godkendt af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik & Miljø Den 25. maj 2004 Renseanlæggets

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Vi har udviklet et enkelt, men højteknologisk membranfilter. Filteret fås som standard

Læs mere

Erfaringer med Biocovers i Danmark

Erfaringer med Biocovers i Danmark Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig

Læs mere

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Dokument nr

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning

Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning Nyt off-gasmålesystem til optimering af bundbeluftning 2015 Titel: Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning Redaktion: Peter Andreasen (DHI) Udgiver: Naturstyrelsen Foto: Peter Andreasen

Læs mere

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger

Læs mere

Optaget i MIKROBEN September 2005

Optaget i MIKROBEN September 2005 Optaget i MIKROBEN September 2005 Spildevandsrensning i BeiJing 2004 Kursus i næringssaltfjernelse på GaoBeiDian Training Center, BeiJing, Kina 11.-14.oktober 2004 Af Gert Petersen, EnviDan Introduktion

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

Ressourcestrategi

Ressourcestrategi Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Siemens Turbomachinery Equipment A/S

Siemens Turbomachinery Equipment A/S Siemens Turbomachinery Equipment A/S Luft er dyr: Energibesparelses muligheder gennem optimering af beluftningsudstyr, fra kompressor til iltoverførsel i vandet. Answers for clean air, clean water and

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

污水處理廠 eller Wūshuǐ chǔlǐ chǎng eller på dansk, renseanlæg

污水處理廠 eller Wūshuǐ chǔlǐ chǎng eller på dansk, renseanlæg 污水處理廠 eller Wūshuǐ chǔlǐ chǎng eller på dansk, renseanlæg Kina og Danmark har mere til fælles end man skulle tro Udarbejdet af: Sille Bendix Larsen og Gert Petersen EnviDan A/S, Fuglebækvej 1A, 2770 Kastrup

Læs mere