AffaldVarme Aarhus. Ændre temperaturforholdene i transmissionsystemet og anvendelse af varmepumper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AffaldVarme Aarhus. Ændre temperaturforholdene i transmissionsystemet og anvendelse af varmepumper"

Transkript

1 AffaldVarme Aarhus Ændre temperaturforholdene i transmissionsystemet og anvendelse af varmepumper 1. udgave 12. nov. 2015

2 Projektnummer: 1105 Version: 1 Udarbejdet af: Peter Kristensen Udarbejdet for: Thomas Dejbjerg Pedersen, AVA Viegand Maagøe A/S Storegade Hinderup Telefon:

3 Denne rapport belyser mulighederne i at radikalt ændre temperaturforholdene i fjernvarmesystemet for at kunne bane vejen for omlægning til brændselsfri fjernvarme i Aarhus. I disse år er der afstat en større investeringsramme til VE forsøgs- og demonstrationsanlæg og kombineret med indhentning af erfaring og viden fra øvrige VE anlæg, skal det danne grundlag for Aarhus Kommunes klimaplan frem mod For at fjernvarmen i stort omfang kan være brændselsfri i 2030, skal der i tiåret fra 2020 til 2030 investeres betragteligt i VE anlæg til fjernvarmeproduktion. Med en betydelig VE-andel bliver det omkostningsfyldt at holde de nuværende temperature, specielt i transmissionsystemet. Bottom up er overskriften for ideen om at vende temperaturniveauerne, så transmisssionssystemet er koldere end distributionssystemet. Derved skal der ske et temperaturløft frem mod forbrugeren, eksempelvis med varmepumper ved vekslerstationerne. For at mindske temperaturløftet og dermed den resulterende varmepris, er det vigtigt at få temperaturniveauet ned i distributionssystemet. Da det er en længerevarende forandringsproces, er det afgørende at få taget hul på forløbet snart, med kun 15 år til En katalysator til at få gang i omstillingen kan være at udnytte energien ved en yderlig røggaskøling på Studsstrupværket blok 3. Det økonomiske potentiale ved denne produktion af lavtemperatur fjernvarme er: - En fremløbstemperatur fra SSV3 på 50 o C vil give 207 GWh/år til en værdi af 38,5 mio. kr. - En fremløbstemperatur fra SSV3 på 75 o C vil give 146 GWh/år til en værdi af 27,1 mio. kr. - Værdien af at sænke fremløbstemperaturen fra SSV3 med en grad, vil være kr. pr. år. Det anbefales at indlede omstillingen til lavtemperatur fjernvarme i energidistrikter i nærheden af Studsstrupværket og udnytte røggaskølingen til at fremme en hurtig omstilling. Det anbefales at alle nye byudviklingsområder fra starten udlægges til lavtemperatur fjernvarme. Det anbefales at al nybyggeri i øvrigt påvirkes til at være forberedt for lavtemperatur fjernvarme, ved at have tilstrækkeligt med varmeflader til at håndtere lavere fremløbstemperature. Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 1

4 Introduktion Vision for fjernvarmen i Aarhus Baggrund Status Vision Overgang til nyt transmissionssystem Overgang til nyt distributionssystem Kick start af lav temperatur fjernvarme Studstrupværket, røggaskøling SSV Fremtidig disponering af fjernvarmeproduktionen Røggaskøling SSV Anlægsændringer for at udnytte røggaskøling Økonomi ved røggaskøling Omstilling i et fjernvarmedistrikt Energidistrikt 0800 Baldrianvej Energibehov Den nuværende varmeforsyning Første etape i omstillingen Sænkning af temperaturniveauet Tredje etape, nye VE kilder Byudviklingsområder Byudvikling i Lisbjerg Energibehov Varmeforsyning Tættere ældre bebyggelse Trøjborg/Christiansbjerg Energibehov Renovering af den eksisterende bygningsmasse Varmeforsyning Betydning for den enkelte husstand Tekniske problemstillinger Opbrud med enhedsleverance Flere løsninger i samme energidistrikt Anbefalinger Anbefaling Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

5 7.2 Omlæg af de første energidistrikter Referencer Bilag Røggaskondensering på Studstrupværket Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 3

6 I 2011 vedtog Aarhus Byråd en klimaplan med en vision, om at Aarhus skal være CO 2 - neutral i Midlerne til at nå målsætningen er at mindske energiforbruget, og at det skal være fossilfrit. Hertil kommer et ønske om at basere fjernvarmen på brændselsfrie energikilder (sol, vind og overskudsvarme) således at biomasse kan reserveres til andre formål (transport mv.). Det kræver en stor omstilling af fjernvarmeforsyningen. Det nuværende system med et transmissionssystem, hvor temperaturenniveauet er på o C, er ikke velegnet til at opsamle energi fra vedvarende energikilder. Med et lavere temperaturniveau i fremløbet vil det blive mere økonomisk at indpasse solvarme, geotermi, billig overskudsvarme samt forbedre driften af varmepumper. Status i 2015 for varmeforsyningen i Aarhus er: Figur 1 Varmeforsyning Aarhus 2015 (kilde Aarhus Kommune) Med de igangværende projekter og her særligt konverteringen til træpiller på Studstrup (SSV3) og opførelsen af det halmfyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg (BKVV) vil der ske en stor forskydning i brændselssammensætningen til varmeproduktionen: 4 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

7 Figur 2 Varmeforsyning Aarhus 2017 (kilde Aarhus Kommune) Visionen er at lave en bottom up på fjernvarmesystemet. Der tages udgangspunkt i fjernvarmekundernes temperaturbehov. I stedet for at temperaturen bliver reduceret fra kraftvarmeværk til kunde (fra 125 til 70 o C), er visionen, at temperaturen hæves frem mod kunden (fra f. eks. 45 til 70 o C). Det kunne ske ved at de nuværende varmevekslere i understationerne erstattes med varmepumper. En anden tilgang er at beholde det lave temperatur niveau helt frem til husstandene. AffaldVarme Aarhus har netop idriftsat et demonstrationsprojekt i hvilket fremløbstemperaturen i en lille landsby i Aarhus omegn sænkes til o C. Hvert hus er blevet udstyret med en fjernvarmeunit med integreret varmepumpe til fremstilling af varmt brugsvand. Afhængig af de enkelte fjernvarmeområders bygningssammensætning, alder og bygningstæthed er visionen at kunne tilbyde fjernvarmekunderne en fremløbstemperatur på o C (nye boligområder og spredt bebyggelse (med relativt stort varmetab i distributionsledningerne) eller o C (ældre bebyggelse og bymidte). Disse temperaturniveauer er velegnede til varmepumper, solvarme og opsamling af energi fra supermarkeder mv samtidig med at tabet i ledningsnettet vil blive reduceret markant. Den største udfordring vil blive at gennemføre overgangen for eksisterende forsyningsområder. Fra Studstrupværket udgår transmissionsystemet med et dobbelte rørpar. En ide til at åbne for en ændrig af temperaturniveauerne er at lave et system med to Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 5

8 forskellige fremløbstemperaturer. Det ene rørpar vil fungere som nu, mens det andet vil få et fremløb på eksempelvis 75 o C med mål om at sænke det yderlig til 60 o C og måske yderlig i en senere fase. Temperaturen fastsættes efter hvor lav en fremløbstemperatur, der kan opnås efter en indsats i distributionssystemet i udvalgte forsynings-distrikter. Med den lave fremløbstemperatur skabes der mulighed for en yderlig røggaskøling på Studstrupværket og det giver en billig energikilde der vil skabe økonomi i overgangsprojektet fra starten. På sigt tænkes systemet udbygget med forsyning fra VE-kilder og fra varmepumpeanlæg. Ved ny forsyning i byudviklingsområder kan systemet fra starten laves som et lavtemperatursystem. I de ekssisterende energidistrikter kræver det en god forberedelse at kunne lave overgangen. Et mål for ekssisterende forsyningsområde kunne være en 10 o C lavere fremløbstemperatur i løbet af en kortere årrække. Inden en stor ændring af varmeforsyningen i et energidistrikt kan foretages, er det vigtigt at skabe opbakning fra beboerne ved en informationskampagne med forskellige aktiviteter. En sænkning af fremløbstemperaturen tænkes forberedt med rådgivning samt finansieringsmuligheder for evt. ændringer i husstandene. Efter omlægning af Studstrupværkets blok 3 til fyring med træpiller vil der stadig være en betydelig potentiel energimængde i røggassen der ikke udnyttes. Ved en yderlig røggaskøling vil der kunne produceres lavtemperatur-fjernvarme, som vil kunne anvendes i nogle energidistrikter og derved få sat gang i overgangen til et nyt system. Dermed kan vejen banes for situationen på den anden side af 2030, hvor træpillerne skal erstates af fjernvarmeproduktion fra vedvarende energianlæg. Skal det ske med en fornuftig økonomi for forbrugerne skal der ændres på temperaturniveauerne i hele systemet. Figur 3 VPA Transmissionsledning 6 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

9 Siden etablering af VarmePlanÅrhus har Studstrupværket været hovedleverandør af fjernvarme. I 2001 blev det andet rørpar taget i brug på strækningen fra SSV til Aarhus Vest. I disse år sker der flere væsentlige ændringer på forsyningssiden: - SSV4 tages ud af normal drift (455MW) - Elfyret spids- og reservelastkedel er idriftsat (80MW) - Halmfyret BKVV i Lisbjerg er under opførelse (77MW) - SSV3 ændres til fyring med træpiller I forbindelse med BKVV etableres der et nyt rørpar fra Lisbjerg til Skejby. Det overordnede transmissionsnet fra Studstrupværket omfatter rørpar 1 (lilla & grøn signatur) og rørpar 2 (blå & gul signatur) og fremgår af: Figur 4 Transmissionssystem, dobbelt rørpar fra SSV til Aarhus Vest (kilde AVA) I den fremtidige driftsform vil den normale prioritering af produktionsanlæggene være: 1) Affaldsanlæg (Lisbjerg & Skanderborg) 2) Biomasseanlæg (Lisbjerg & Skanderborg (flis)) 3) SSV3 4) Reservekapacitet (Studstrup elkedel, Midtbyen, Gellerup & Slet) Prisen fra Studstrup elkedel er hel afhængig af den aktuelle elpris og vil derfor blive indplaceret i prioritetsrækkefølgen herefter. Til sammenligning kan prioriteringen ses en tilfældig efterårsdag 2015: Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 7

10 Figur 5 Varmeproduktion og -priser ultimo september 2015 I simuleringen af situationen efter idriftstagning af BKVV i Lisbjerg og efter start på fyring med træpiller på SSV3, vil den andel af varmeproduktionen, som SSV3 forventes at dække, være: 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 6 SSV3's andel af fjernvarmeproduktionen fra 2017 Ved den projekterede driftsform vil røggassen fra SSV3 have en temperatur på C. Derved er der en betydelig energimængde, som vil kunne nyttiggøres, hvis der kan skabes anvendelse herfor. Dette kan ske ved indførelse af lavtemperatur-fjernvarme. Ved indførelse af røggaskøling på SSV3 vil den producerede lavtemperatur-fjernvarme fortrænge en tilsvarende mængde af den normale fjernvarmeproduktion på SSV3. Jfr. bilag 1 har Added Values beregnet effekten af en beskidt røggaskondensator, der er placeret mellem el-filteret og afsvovlingsanlægget. Den er udført med plastikrør, som har en dårlig varmeovergang (høj temperaturdifferens), men til gengæld er meget tolerant over for urenheder i røggassen. I det efterfølgende tages udgangspunkt i 5% fugtindhold i brændslet og fjernvarmetemperature på 50/30 C og dette vil give effekt på 55,0 MW ved fuld last og på 24,1 MW ved minimum last på SSV3. 8 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

11 GWh / måned På månedsbasis vil dette give følgende produktionsforhold: jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Andre produktionsenheder SSV forbrænding SSV røggaskøling Figur 7 Produktion af fjernvarme fra 2017 ved røggaskøling på SSV3 Hvor - SSV forbrænding: den primære produktion på SSV3 med normal fremløbstemperatur - SSV røggaskøling: lavtemperatur-fjernvarme fra røggaskøling - Andre produktionsenheder: produktionen på alle andre anlæg i VarmePlan- Århus systemet end SSV3 Dette svarer til følgende årlige fjernvarmeleverancer fra SSV3 [GWh/år] Højtemp. varme Lavtemp. varme Uden røggaskølingen Med røggaskølingen Figur 8 SSV3 fjernvarmeleverancer med og uden røggaskøling For at kunne udnytte lav temperatur fjernvarmen fra røggaskølingen skal der foretages forskellige ændringer: - SSV3, indbygning af røggasvekslere Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 9

12 - Evt. rør- og ventilændringer for at forsyne det andet rørpar separat med lav temperatur fjernvarme - Evt. tilpasninger af andet rørpar til de spændinger et andet temperatursæt vil give - Evt. ombygning på vekslerstationerne til de berørte energidistrikter for mulighed for bypass af vekslere og for shuntning - Evt. opgradering af ledningsnettet i energidistrikterne for at kunne klare en lavere temperatur Projektet hører ikke nødvendigvis sammen med etablering af varmepumper ved vekslerstationerne. I første omgang kan ambitionen være kun at nyttiggøre energimængden til det nuværende temperaturniveau. For at kunne fastsætte en realistisk investeringssum skal der laves en vurdering af omfang og en foreløbig dimensionering for at kunne foretage en prissætning. Værdien af varmen fra røggaskølingen varierer fra måned til måned og kan opsummeres således: GWh kr./mwh mio. kr. Jan ,64 Feb ,12 Mar ,11 Apr ,13 Maj ,56 Jun ,00 Jul ,00 Aug ,00 Sep ,00 Okt ,36 Nov ,33 Dec ,21 Pr. år ,45 Figur 9 Fjernvarmeleverance og værdi fra SSV3 røggaskøling ved 50 o C fremløb De 207 GWh/år vil ved denne prisstruktur give en værdi på 38,5 mio. kr. pr. år. Med en værdi af denne størrelsesorden vil det være muligt at foretage en større investering og få en betydelig gevinst i SSV3 s restlevetid samtidigt med at der sker en forberedelse af fjernvarmesystemet til en fossilfri fremtid, hvor temperaturniveauet vil være meget afgørende for fjernvarmeprisen. Optages der et 15 årigt fastforrentet lån vil den årlige ydelse pt. være 9,3% og det svare til at projektet kan bære en investering på maksimalt 400 mio. kr. 10 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

13 Værdi af røggaskøling [mio. kr. pr. år] Energi fra røggaskøling [GWh/år] Effekten der kan hentes fra røggaskølingen er naturligvis afhængig af temperaturniveauet af fjernvarmevandet. Nedenstående er den årlige energimængde angivet i forhold til fjernvarmens fremløbstemperatur: Fremløbstemperatur [C] Figur 10 Årlig energimængde fra røggaskøling som funktion af fremløbstemperaturen. Figuren er retlinjet. Det forudsættes at ved regulering af SSV3 mellem 133 MW og 496 MW vil energimængden fra røggaskølingen udvikle sig retlinjet og tilsvarende i forhold til temperaturdifferencen mellem røggassen og fremløbstemperaturen. Omsættes energimængden til værdi af varmen fås: 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Fremløstemperatur [C] Figur 11 Årlig værdi af røggaskølingen ved en given fremløbstemperatur Værdien af at sænke fremløbstemperaturen en grad, vil være kr. pr. år. Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 11

14 Der vælges at fokusere på de energidistrikter, som ligger tættest på Studstrupværket og som eksempel herfor er udvalgt 0800 Baldrianvej. Det kunne lige så vel have været et andet distrikt i den nordøstlige del af kommunen. Området indeholder et område sydøst for Grenåvej med fortrinsvis ældre boliger iblandet enkelte nyere huse. Nordvest for Grenåvej er de fleste boliger fra de seneste fire årtier med en overvægt af byggeri fra firserne. Den blå markering angiver byomdannelsesområder, hvor overgangen fra let industri til boligbebyggelse er godt i gang. De røde områder er ubebyggede og er udlagt til let erhverv. Figur 12 Energidistrikt 0800 forsynet fra veksler 109, Baldrianvej Energidistrikt 0800 er koblet på transmissionssystemet med vekslerstation 109 (forsidebilledet viser tilkoblingen til transmissionssystemet) Ud fra det faktiske forbrug i 2013 og den aktuelle bebyggelse er bydelens energibehov: Baldrianvej etageareal bebyggelsesgrad varmebehov varmedensitet gns. varmebehov 130 m 2 bolig m 2 % MWh/år TJ/km 2 kwh/m 2 MWh/år ,5 Figur 13 Energinøgletal for Baldrianvej, 2013 Etagearealet vil forsat vokse lidt dels ved at bebyggelse af de sidste frie arealer og dels ved at der løbende sker tilbygning på mange parcelhuse. Modsat forbedres isoleringsgraden ved at der især på vandsiden sker en vis udskiftning af ældre boliger med nye villaer samt ved at der løbende foretages energirenoveringer rundt i området. Området må forventes at være fuldt bebygget i løbet af forholdsvis få år og derefter må forventes et jævnt svagt fald i varmebehovet i takt med udskiftning af villaer og energirenoveringer. 12 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

15 Distribustionsnet [MW] Distribustionsnet [deg.c] I 2013 havde distributionssystemet en middel fremløbstemperatur på knap 74 o C med forholdsvis små variationer hen over året. Returtemperaturen havde et niveau på omkring 54 o C i de varme måneder og ca. 10 o C lavere i de kolde måneder Fjernvarmetemperatur, døgngennemsnit Dist. frem Dist. retur Figur 14 Temperatur i distributionssystemets fremløb og returløb, 2013 Effekten der overføres fra transmissionssystemet til distributionssystemet fremgår for 2013 af nedenstående figur: 20 Varmeforbrug, dagsgennemsnit Gennemsnits effekt Figur 15 Tilført effekt til distributionssystemet, døgngennemsnit 2013 Varmeforbruget i 2013 svingede således mellem 2½ og 18 MW lå lidt under graddagene for normåret med et koldt forår og de øvrig måneder var lidt varmere end normen. For at komme hurtigt i gang kan en første etape være en direkte anvendelse af energien fra røggaskølingen uden at ændre på forholdene i energidistriktet. Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 13

16 Ved en fremløbstemperatur fra Studstrupværket på 75 o C og uden veksling til distributionssystemet vil områdets forbrugere ikke mærke nogen ændring. Med denne temperatur vil SSV3 røggaskølingen kunne levere 146 GWh om året svarende til en værdi på 27,1 mio. kr. En fremløbstemperatur på 75 o C vil give 146 GWh/år til en værdi af 27,1 mio. kr. år. I 2013 var distriktets forbrug på 73 GWh i månederne med mulighed for erstatning med energi fra røggaskølingen (fra okt. til maj). Det svarer til 50% af lavtemperatur energimængden fra SSV3 og repræsenterer en værdi på 13,4 mio. kr. Formålet med sænkning af temperaturniveauet er: - At kunne øge energimængden fra røggaskølingen på SSV3 - At give bedre økonomi i fjernvarmeproduktion fra vedvarende energianlæg - At mindske varmetabet i især dristributionsledningerne og i sidste ende kunne bane vej for den langsigtede omstilling til fjernvarme med et betydelig andel af varme fra sol, el fra vind, geotermi, overskudsvarme og andre vedvarende energikilder. Det er vigtigt med opbakning til ændringerne af temperaturniveauet i energidistriktet. En informationskampagne kunne give beboerne forståelsen for det overordnede perspektiv i projektet og for nytten af at den enkelte husstand påvirkes med en lavere fremløbstemperatur. Der vil kunne medføre andre leveringsbetingelser for husstande i et pioner-energidistrikt end for AVA s øvrige kunder. I den forbindelse kan det overvejes om tarifferne i et pionerenergidistrikt skal have en motiverende fordel for dem der yder en indsats i egen husstand. Næste skridt vil være en sænkning af fremløbstemperaturen. Et mål kunne være en 10 o C lavere fremløbstemperatur. Det vil give problemer i et vist antal husstande. For at afbøde konsekvenserne heraf kan sænkningen forberedes med rådgivning og finansieringsmuligheder. Rådgivningen kan skitsere de tilpasninger, der bør foretages på de enkelte hustandes varmeinstallationer. Et finansieringstilbud bestå i et lån, der afdrages over varmeregningen. Kan temperaturen på fremløbet sænkes fra 75 o C til 65 o C vil det kunne give et årligt bidrag på 4,5 mio. kr. fra en større effekt fra røggaskølingen. Det er værdien af yderlig 24 GWh, hvilket kan være medvirkende til at komme ud i et energidistrikt mere og dermed udbrede omstillingen. Nye vedvarende energianlæg kan både være lokale løsninger eller store anlæg måske endda placeret uden for kommunen. Et eksempel på en lokal VE løsning i energidistrikt 0800 kan være Egå Renseanlæg, der ligger tæt ved vekslerstation 109. Egå Renseanlæg vil også ud i fremtiden være en hjørnesten i spildevandsplanen for Aarhus Kommune. 14 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

17 En undersøgelse 1 har vurderet fjernvarmepotentialet ved køling af udløbsvandet fra de tre store renseanlæg i København Kommune. Undersøgelsen når frem til en fjernvarmeeffekt på 113 MW ved køling af 142 mio. m 3 vand med 5 6 o C eller et nøgletal på 0,8 MW pr. mio. m 3 vand. Omsat til Egå Renseanlæg vil det svare til et fjernvarmepotentiale på ca. 5 MW, hvilket ved fuld drift vil kunne levere 35 GWh og dække knap halvdelen af årets varmebehov i distriktet. Om projektet miljømæssigt vil kunne tillades, kræver en nærmere afklaring. På grund af at varmepumpernes temperaturløft er forholdsvis højt, må COP forventes at ligge omkring 3,6 og dermed vil eludgiften udgør ca. 300 kr./mwh varme og dermed vil den totale produktionspris blive ca. 400 kr./mwh al efter afskrivningsperiode mv. Tilsvarende prisniveau må også forventes på andre løsninger som eksempelvis et geotermisk anlæg placeret nord for Aarhus Kommune eller et stort solvarmeanlæg med tilhørende damlager placeret i landzone på et billigt areal. Afgifter og rammebetingelser vil naturligvis kunne ændre sig Figur 16 Transmissionsledningernes passage af Egåen 1 Cowi, ESWA-WP1-5. (marts 2014). Vurderinger af vandsektorens teoretiske potentiale for deltagelse i Smart-Grid løsninger, energiproduktion og lagring Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 15

18 I nye byområder vil fjernvarme stå over for en række udfordringer: - Lav varmedensitet i området - Forsyning til bygninger med et meget lavt forbrug - Meget lave forbrug øger betydningen af ledningstab og omløb - Relative store investeringer for at overføre en lille effekt Udfordringer der giver anledning til at gentænke fjernvarmen i disse områder. Som et eksempel på et byudviklingsområde ses på Ny Lisbjerg Med den befolkningsudvikling Aarhus vil opleve i de kommende år bliver der behov for nybyggeri. Noget kan klares ved fortætning af eksisterende boligområder, men der bliver også behov for egentlige nybygningsområder som allerede vedtaget ved Lisbjerg. Fremtidsperspektivet for Lisbjergs udbygning strækker sig over de kommende årtier. Byen skal rumme forskelligartede bebyggelsesformer til nye indbyggere, et varieret erhvervsmiljø og bredt udsnit af institutioner mv. Første etape omfatter et areal på 280 ha med plads til indbygger. Kommuneplanrammerne giver mulighed for at bygge m 2 etageareal i alt i etape 1. Figur 17 Dispositionsplan for Lisbjerg - Første etape (kilde: Aarhus Kommune, Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009) Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

19 Den nye bydels energibehov afhænger af udbygningstakten og dermed hvilken udgave af bygningsreglementet der bygges efter. Antages det at en stor del opføres efter BR2015 vil bydelens energibehov blive: Ny Lisbjerg etageareal bebyggelsesgrad varmebehov varmedensitet gns. varmebehov 130 m 2 bolig m 2 % MWh/år TJ/km 2 kwh/m 2 MWh/år ,9 Figur 18 Energinøgletal for Ny Lisbjerg Det samlede varmebehov på 29,1 GWh/år vil falde til 20,3 GWh/år såfremt alt bolig- og erhvervsbyggeri opføres efter BR2020. Erfaringen fra nybyggede områder er at det praktiske energiforbrug ofte er højere end normtallet. Det giver en yderlig usikkerhed i forhold til grundlaget for planlægning af forsyningen til nye områder. Selv om bebyggelsesgraden i Ny Lisbjerg er det dobbelte af Baldrianvej er varmedensiteten kun det halve. Dette kan yderlig blive udfordret af boligejere, der vælger jordvarme eller en anden for egen opvarmning. For at fjernvarmen kan være den rigtige løsning på lang sigt skal disse bygninger fra starten forberedes for lave fremløbstemperature på fjernvarmen. Lavtemperatur fjernvarmesystemer er afprøvet i et par udviklingsprojekter. Først i Ullerødbyen (EFP-2007), en ny bydel i det vestlige Hillerød og senere i Lystrup (EUDP-2008-II). Konklusionen i de to projekter er at systemet virker, dvs. uden klager over manglende varme eller varmt brugsvand. Varmetabet i nettet blev sænket med mellem 50 og 75% (det aktuelle områder har lav varmedensitet) i forhold til et 80/40 system. Gennemsnittet for hele Aarhus er et tab ca. 20% af energimængden. Det skal overvejes at sikre at varmeflader til rumvarme forberedes for lavere fremløbstemperature end nødvendigt for varmt brugsvand. Med udbredt brug af gulvvarme er der i forvejen kun brug for lave temperature. For radiatoranlæg og ventilationsanlæg vil der være en ekstra udgift til varmefladerne. Bruges denne tilgang vil varmt brugsvand ud i fremtiden kunne produceres med en dedikeret booster-varmepumpe. Med et sådan system kan der styres efter en fremløbstemperatur på 40 o C hos den kritiske forbruger og dermed billiggøre varmen fra vedvarende energianlæg. Figur 19 Udsigt mod Lisbjerg Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 17

20 Som eksempel herpå ses på Trøjborg/Christiansbjerg Området, der er beliggende mellem Ringgaden og Ringvejen, indeholder fortrinsvis ældre bebyggelse samt et byomdannelsesområde, hvor håndværk / let industri bliver erstattet af handel og undervisning, IT-byen (den blå markering mellem Paludan Müllers Vej og Katrinebjergvej). Trøjborg/Christiansbjerg bliver forsynet fra veksler 116. Figur 20 Energidistrikt 2230 & 2240 forsynet fra veksler 116 Trøjborg/Christiansbjerg etageareal bebyggelsesgrad varmebehov varmedensitet gns. varmebehov 130 m 2 bolig m 2 % MWh/år TJ/km 2 kwh/m 2 MWh/år ,8 Figur 21 Energinøgletal for Trøjborg/Christiansbjerg I energidistriktet vil der ikke være den store udvikling i etageareal. Den igangværende udvikling med erstatning af håndværk / let industri med handel og undervisning vil fortsætte. Nybyggeriet vil have et lavt varmebehov og kombineret med energirenoveringer i boligmassen vil varmebehovet falde frem mod Under 1% af bygningsmassen udskiftes om året og skal energiforbruget til bygningsdrift reduceres væsentligt, skal der også fokuseres på de bestående bygninger. Den eksisterende bygningsmasse i Aarhus Kommune kan fordeles efter anvendelse: 18 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

21 mio. m Figur 22 Bygningsmassens anvendelse i Aarhus Kommune 2013 (kilde: Danmarks Statistik) Meget af byggeriet er mere end 40 år gammelt og dermed opført efter helt andre krav end der nu bliver stillet i Bygningsreglementet m Parcelhuse Etageboliger Produktion Kontor 0 Figur 23 Bygningsmassen fordelt efter alder og anvendelse i Aarhus Kommune 2013 (kilde: Danmarks Statistik) Der foregå selvfølgelig en løbende energiforbedring af den bestående bygningsmasse, men det kan være svært at kvantificere hvor stort et besparelses potentiale der er tilbage. Den 5. maj 2014 præsenterede klima-, energi- og bygningsministeren strategien for energirenovering af bygninger. Strategien indeholder 21 initiativer, der tilsammen forventes i 2050 at give en reduktion af energiforbruget med 35% i forhold til I 2013 havde fremløbet en middeltemperatur på 75 o C med en lille variation over året og returløbet havde en middeltemperatur på 43 o C med en variation på ca. 10 o C fra den varmeste periode til den koldeste. 3 Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 19

22 Distribustionsnet [deg.c] Fjernvarmetemperatur, døgngennemsnit Dist. frem Dist. retur Figur 24 Temperatur i distributionssystemets fremløb og returløb, 2013 Med den i 5.3 beskrevne langsomme renovering og energiforbedring af den bestående bygningsmasse og herunder udskiftning af varmeflader til lavtemperatur-fjernvarme, vil det være et meget langsigtet forløb at få sænket temperaturniveauerne. Derfor bør der opstilles en langsigtet plan for hvordan temperaturniveauerne skan sænkes og herunder om tarifferne i højere grad skal have en motiverende fordel for dem, der installere varmeflader til lavtemperatur-fjernvarme. Figur 25 Det dobbelte rørpar 20 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

23 I dette kapitel opsummeres betydningen for den enkelte husstand. I beboelseshuse sker udnyttelsen af fjernvarmen typisk til: - Rumvarme, gulvvarme - Rumvarme, radiatoranlæg - Rumvarme, hedeflader i ventilationsanlæg - Varmt brugsvand Sker rumopvarmningen med et gulvvarmeanlæg er der igen problemer i at nedsætte fremløbstemperaturen i forhold til dette forbrug. Derimod vil radiatoranlæg og hedeflader i ventilationsanlæg typisk være udlagt for de gældende temperaturniveauer på opførelsestidspunktet. I mange tilfælde var der en vis overdimensionering og sammen med efterfølgende energirenovering af bygningen kan der være et potentiale for en mindre reduktion af fremløbstemperaturen uden investeringer. For de ejendomme der får vanskeligheder med at holde temperaturen ved lavere temperature er løsningen måske begrænset til udskiftning af enkelte radiatorer. Er varmesystemet derimod helt utidssvarende og kræver en større renovering / ombygning, har ejendommen i realiteten et investeringsmæssig efterslæb, som skal indhentes på én gang. Da det varme brugsvand bør fremstilles ved 55 C er dette et reelt funktionskrav og radiatoranlæg bør som minimum kunne være funktionsdygtig ved denne temperatur. Ved 55 C dør legionella-bakterier i løbet af 5 6 timer og der vil normalt kunne holdes en temperatur på over 50 C ved tappestederne. Fremstilles det varme brugsvand ved temperature over 60 C vil der være øget risiko for kalkdannelse. Dermed er det varme brugsvand en udfordring ved meget lave fremløbstemerature. Dette kan løses med mikro-booster-varmepumper i fjernvarmeunits. Disse løsninger er dog først på vej til at blive introduceret kommercielt. I den længere årrække, hvorover omstillingen af fjernvarmen vil foregå, vil forbrugerne ikke modtage den samme varmeleverance. Derfor er det vigtigt at denne problematik tænkes igennem. Det er vigtigt med opbakning til ændringerne af temperaturniveauet i energidistriktet. En informationskampagne kunne give beboerne forståelsen for det overordnede perspektiv i projektet og for nytten af at den enkelte husstand påvirkes med en lavere fremløbstemperatur. Der vil kunne medføre andre leveringsbetingelser for husstande i et pioner-energidistrikt end for AVA s øvrige kunder. I den forbindelse kan det overvejes, om tarifferne i et pionerenergidistrikt skal have en motiverende fordel for dem, der yder en indsats i egen husstand. Næste skridt vil være en sænkning af fremløbstemperaturen med et mål om en 10 o C lavere fremløbstemperatur, vil det give problemer i et vist antal husstande. For at afbøde konsekvenserne heraf kan sænkningen forberedes med rådgivning og finansieringsmuligheder. Rådgivningen kan skitsere de tilpasninger, der bør foretages på de enkelte hustandes varmeinstallationer. Et finansieringstilbud bestå i et lån, der afdrages over varmeregningen. Foruden konkret teknisk baseret rådgivning omkring ændring af varmeanlæg, kan og bør der også rådgives om sænkning af varmebehovet og dermed belyse muligheden for energibesparelser for forbrugerne, samtidig med der arbejdes med forbrugernes forståelse og accept Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 21

24 af ændringerne. Ved at lave antropologiske undersøgelser og efterfølgende holdningsbearbejdelse, kan man dels afdække hvilken betydning ændringerne ville have i forhold til forbrugernes nuværende holdning, og samtidig komme med konkrete forslag til budskaber, der kan afbøde eventuelle negative effekter af den lavere fremløbstemperatur. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at afdække hvilke incitamenter, der ville være mest relevante for at øge graden af accept ved forbrugerne. Kan temperaturen på fremløbet sænkes fra 75 o C til 65 o C vil det kunne give et årligt bidrag på 4,5 mio. kr. fra en større effekt fra røggaskølingen. Det er værdien af yderlig 24 GWh, hvilket kan være medvirkende til at komme ud i et energidistrikt mere og dermed udbrede omstillingen. Oven i gevinsten på Studstrupværket kan lægges fordelen ved et mindre nettab. På længere sigt kan der differenceres i forhold til ejendommenes placering i nettet. Forbrugerne i den største del af distributionsnettet vil få den beskrevne løsning med en lavere fremløbstemperatur, men høj nok til at det varme brugsvand kan producers direkte. I de koldeste områder af nettet bliver det nødvendigt med en mikro-booster-varmepumpe for at lave det varme brugsvand. V P Distibutionsledning, fremløb o C mod nu o C Distibutionsledning, fremløb o C mod nu o C Transmissionsledning, fremløb 40 o C mod nu o C Figur 26 Princip for et differentieret fjernvarmekoncept For transmissionssystemet er grundprincippet at fremløbstemperaturen holdes så lavt at solvarme, overskudsvarme, røggaskondensering mv. kan afsættes direkte uden løft med varmepumper eller andet. Varmepumperne placeres derimod ved overgangen til distributionssystemet. Denne opbygning bliver for alvor interessant når Studstrupværket skal udfases. 22 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

25 Det anbefales at alle beslutninger i de kommende afprøves i forhold til om de er rigtige i forhold til et brændselsfrit fjernvarmesystem. Samtidigt skal der igangsættes tiltag for at forberede fremtiden så som: - Det anbefales at indlede omstillingen til lavtemperatur fjernvarme i energidistrikter i nærheden af Studsstrupværket og udnytte røggaskølingen til at fremme en hurtig omstilling. - Det anbefales at alle nye byudviklingsområder fra starten udlægges til lavtemperatur fjernvarme. - Det anbefales at al nybyggeri i øvrigt påvirkes til at være forberedt for lavtemperatur fjernvarme, ved at have tilstrækkeligt med varmeflader til at håndtere lavere fremløbstemperature. Der vil være en række udfordringer, som skal løses i forløbet. En af de største er nettes kapacitet. Der vil givetvis være behov for betydelige investeringer i især transmissionssystemmet. En af de væsentlige forudsætninger er hvilke VE-anlæg skal levere fremtidens fjernvarme og ikke mindst hvor VE-anlæggene kan placeres i forhold til nettet. Første skridt er en principiel beslutning om at gå i gang at gå videre med en udnyttelse af energien i røggassen. Som beskrevet kan dette gøres med de nuværende temperature ved forbrugerne og derfor er næste principielle beslutning om det skal være begyndelsen på en omlægning til lavtemperatur fjernvarme. En større omlægning af hele bydele til en anden driftsform vil kræve nyudvikling af hele forberedelsen over for de berørte forbrugere og vil være et storskala demonstrationsprojekt og derfor vil projektet kunne søge støtte fra forskellig side. De store beskæringer af EUDP midlerne giver dog en begrænsning her. For alle ordninger kræves dog en afklaring af i hvilken retning projektet skal og en beskrivelse heraf. Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 23

26 AVA & Cowi, Projektforslag for nyt Byområde i Lisbjerg - 1. etape, (april 2011) Lystrup Fjernvarme & Rambøll m. fl., Bæredygtig energiforsyning af NYE, (dec. 2012) Energistyrelsen & Cowi m.fl., Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme eksisterende bebyggelser, (juni 2014) Energistyrelsen, Fjernvarmens rolle i fremtidens energiforsyning, (jan. 2014) Energistyrelsen & Cowi & EA, Fjernvarmeanalyse, modelberegning af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens energisystem, (jan. 2014) Energistyrelsen & Cowi, Fjernvarmeanalyse, fokusområder og analyseværktøjer, (jan. 2014) Energistyrelsen & Cowi, Fjernvarmeanalyse, varmeatlas og fjernvarmepotentiale, (jan. 2014) Energistyrelsen & Grøn energi m.fl., Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet, (nov. 2014) Energistyrelsen & Planenergi m.fl., Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet, (nov. 2013) Aalborg Universitet, Heat Roadmap Europe 2050, second tpre-study for the EU27, (maj 2013) Dansk Energi, Mulighederne for den fremtidige fjernvarmeproduktion i decentrale områder, (dec. 2013) Fjernvarmens Udviklingscenter, EUDP, Roadmap for fjernvarmen, (dec. 2011) Rambøll & Aalborg Universitet, Varmeplan Danmark 2010, (sep. 2010) Energistyrelsen & TI m.fl. EUDP 2008-II, Demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri i boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup (maj 2011) Cowi, ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERNVARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING, (juni 2014) Cowi, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger, (april 2010) Dansk Fjernvarme & Cowi, Ultra lavtemperatur fjernvarme i nye områder, (jan. 2008) AVA & EA, Kombination af vindkraft og varmepumper til varmeplan Århus, (marts 2010) Dansk Fjernvarme & Rambøll, Kold fjernvarme (maj 2010) Teknologisk Institut, Bygninger og Smart Grid,(sep. 2012) Plan09, CO 2 -beregninger for tre byudviklingsområder DTU, Heat Pump Booster Configurations in Novel District Heating Networks, (2012) Energistyrelsen & Viegand Maagøe, ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA INDUSTRIEN, (aug. 2013) 24 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

27 SBI, Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, (maj 2009) Grøn Energi, Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer, (okt. 2015) Cowi, ESWA-WP1-5. (marts 2014). Vurderinger af vandsektorens teoretiske potentiale for deltagelse i Smart-Grid løsninger, energiproduktion og lagring Danva, Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand, (aug. 2010) Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 25

28 26 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

29 Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme Viegand Maagøe 27

30 28 Viegand Maagøe Bottom up vejen til fossilfrit fjernvarme

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AFBUD FRA INDLÆGSHOLDER Chefkonsulent Peter Kristensen fra Vigand Maagøe har desværre meldt afbud,

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMO 2 LAVTEMPERATURFJERNVARME MED MICRO BOOSTER (ULTFV) SLUTSEMINAR KOLDING 21. JAN. 2016 JOHNNY IVERSEN 1 Formål Fremme udviklingen af ultra-lavtemperatur fjernvarme

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Døgnudjævning og reduceret fremløbstemperatur er ifølge et netop afsluttet EFP-projekt nøglebegreber i et nyt fjernvarmekoncept til lavenergibyggeri. LAVENERGIFJERNVARME

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Lav temperatur høj effektivitet Varmebehov i lavenergibyggeri Gulvvarme

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum Varmeplan 3 Regionalt fjernvarmeforum 15. Marts 2013 El og varme er forbundne kar Udvikling i elmarkedet: Tørår/vådår, brændsler, CO2, Investeringer Vindkraft etc. 15 Fjernvarmesystemet 16 Udgangspunkt

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Hvordan kan vi vurdere om eksisterende boliger er klar til opvarmning med lavtemperatur fjernvarme?

Hvordan kan vi vurdere om eksisterende boliger er klar til opvarmning med lavtemperatur fjernvarme? Hvordan kan vi vurdere om eksisterende boliger er klar til opvarmning med lavtemperatur fjernvarme? Dorte Skaarup Østergaard Ph.d.-studerende i lavtemperatur-fjernvarme Danmarks Tekniske Universitet Hvordan

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fjernvarmeindustriens Årsmøde 15. september 2016 Strategiske overvejelser og tiltag på tværs af kommunegrænser

Fjernvarmeindustriens Årsmøde 15. september 2016 Strategiske overvejelser og tiltag på tværs af kommunegrænser Fjernvarmeindustriens Årsmøde 15. september 2016 Strategiske overvejelser og tiltag på tværs af kommunegrænser Christian Niederbockstruck Fjernvarme Horsens Strategiske overvejelser og tiltag på tværs

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Og andre forhold I fjernvarmeforsynede lavenergiboliger Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere