A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette var alt sammen formandens sag; ligesaa at forberede de aarlige kredsmøder gjennem berammelse, forberedelse av forhandlingsemner, fastsættelse av prædikant og lignende. Lad det altsammen kaldes smaating, det krævede ialfald baade omtanke og en omfattende korrespondanse. Hertil kom, at formanden altid var selvskreven til at møde og repræsentere styret ved kredsforsamlingerne. Dette skulde egentlig mer betyde en rekreation end stræv. Men da jeg altid blev valgt til at være mødets dirigent, fik jeg ogsaa ved disse leiligheder hænderne fulde av arbeide i stedetfor rekreation. Alligevel maa jeg bekjende, at jeg med glæde ser tilbage paa de 13 aar jeg havde hvervet som formand i Tromsø kredsbestyrelse. Jeg kan godt erindre, hvor det kjendtes som et forfriskende friluftsliv at befinde sig om bord for at reise til et kredsmøde. Allerede dette at komme bort fra kontorstøvet maatte kjendes som en forløsning, naar man i længere tid ikke havde snart sagt vidst av noget andet end at være kontormand snart som provst, snart som prest, saa i skolestyret, saa i fattigstyret, saa i kredsstyret og senere desuden ogsaa i amtsskolekommissionen. Men end mere velgjørende var det paa disse udfærder at komme i berøring med en mængde mennesker, som med alle sine indbyrdes uligheder i disse mødedage ikke kunde undgaa at vende blik og tanke did, hvor maalet ligger for al verdenshistorie. Et og andet kunde jo indtræffe paa disse sammenkomster, som i øieblikket kunde gjøre et saa komisk indtryk, at det var vanskelig at holde sig alvorlig. Det var visst i Bodø umiddelbart efter avslutningen av kredsforsamlingens forhandlinger i 1890, at der umiddelbart bagefter skulde holdes et saakaldt stiftsmøde, hvor kirkelige forfatningsspørgsmaal skulde drøftes. Sagerne der skulde fremlægges til forhandling førte jeg som medlem av stiftskomiteen i Tromsø med mig i forberedt stand, men avtalen var, at et andet medlem av komiteen skulde komme og repræsentere denne under mødet. Men skjæbnen vilde, at det andet medlem ikke kom, hvorfor jeg blev nødet til ogsaa at lede stiftsmødet. Emnet, som forelaa, erindrer jeg ikke nu, men diskussionen var livlig, og temmelig modstridende Anskuelser fandt sine forfægtere. Blandt talerne var der en, som ofte tog ordet for, hva han vel nærmest vilde kalde folkelige interesser, og ytrede med eftertryk gang paa gang, at man maatte vogte sig, at man ikke stødte den almene mands nationalfølelse. Selv holdt taleren sig alvorlig nok; han vidste aabenbart ikke, hvor lidet nationalfølelsen havde med sagen at gjøre. Men jeg, der stod som dirigent, havde min møie med at avholde mig fra en skoggerlatter, saa meget mer som mange ansigter i forsamlingen fæstede sine blikke paa mig med et mer end halvfærdigt smil. Den omstændighed, at jeg var blit sogneprest i Tromsøsundet medførte ogsaa, at jeg i sin tid blev sat i funktion paa et omraade, der laa altfor høit, til at det kunde have faldt mig ind, at jeg skulde faa nogen befatning dermed. Jeg tænker herved paa, at jeg i 1882 blev beskikket til at bestyre Tromsø bispeembede et halvt aars tid fra januar til juli. Biskop Smidt var nemlig stortingsmand i den periode og blev i denne egenskab indkaldt til overordentligt tingmøde i januar for derefter naar dette efter kort samvær var opløst at fortsætte i det sammentrædende ordentlige storting. I denne tid trængtes altsaa en vikar til at besørge bispeembedets forretninger. Hertil var stiftsprovsten selvskreven, men Dons, som dengang var stiftsprovst, følte sig i de dage saa nervøs, at han begjærte sig fritaget for befatning med bispeembedet, og da det dengang var gjældende regel, at under saadanne omstændigheder skulde den stiftsstaden nærmest boende provst konstitueres til bispeembedets bestyrelse, faldt det saaledes i min lod at ophøies til denne værdighed. Det var nok ikke frit for at jeg følte mig lidt benauet ved tanken paa det ansvar at Web: E-post: 1

2 skulle om end kun skriftlig føre ordet som geistlighedens foresatte inden hele Tromsø stift. Bispedømmet indesluttede selvfølgelig en række ærværdigheder, der stod langt over mig i kvalifikationer til at fungere i en saa overordnet stilling. Men saa var jo den adgang stillet mig aaben, at om situationen skulde bli for floket, fik jeg pr. post eller telegraf konferere med bispen selv. Som hjælp til det rent mekaniske kontorarbeide havde jeg den fast ansatte famulus, den gang lærer ved byens folkeskole, Benum, som alt i længere tid havde indehavt denne bestilling og derfor kunde give mange nyttige oplysninger om traditionen. Nu, jeg kom altsaa ind i vikariatet og funktionerede fra de første dage av januar til 5. juli, da bispen kom hjem. I anerkjendelsen av at det vilde bli uoverkommeligt uden hjælp at besørge baade mit sognekalds og bispeembedets bestyrelse, blev der i det halvaar tilstaaet mig stiftskapellan. Vikariatet forløb, uden særlige vanskeligheder for mig, naar undtager det lidt ubehagelige hverv biskopen efterlod til mig, som bestod i at formaa stiftsprovsten til at føre sine kirkebøger a jour, inden han forlod Tromsø. Under sin langvarige nervøse tilstand havde han delvis brugt at notere indmeldte ministrielle forretninger paa løse papirlapper uden at paase det fornødne indført i kirkebogen i betimelig tid. Biskopen havde nok selv maset en del med at faa dette ordnet, men uden at være naaet frem, inden han maatte reise til tinget. Nu ja, jeg maatte altsaa gjøre hva jeg kunde, saa lidet behagelig det end var for mig, som i det regelrette liv var den ringere, nu at optræde med overordnet embedsmyndighed paa grund av forsømmelser. Men med forenede bestræbelser fik vi da tingen ordnet, idet stiftsprovstinden tog sig kraftig av skriveriet. En scene som fik et visst komisk skjær over sig, knyttedes til et av mine officielle besøg paa stiftsprovstkontoret i sagens anledning. Samtidig med disse efterhjælpsarbeider, hvorom her er tale, var stiftsprovstens ogsaa stærkt optaget av flyttesjau, og ved den leilighed, da jeg for sidste gang begav mig til Dons s kontor, var dette omtrent ryddet for sit vanlige bohave, sofa, stoler o. l. Mit ærind var visst snart ekspederet, saa der slet ikke var behov for nogen siddeplads til mig, men stiftsprovsten kunde ikke fornægte sin udprægede høflighed, han maatte have udtryk for begrebet Værs god tag plads! og i mangel av vanlig møblement greb han fat i en stor, tom, aaben pakkasse, som stod midt i værelset, og slængte den hen til mig. Det hele var selvfølgelig et slags lied ohne Worte, der skulde betyde: Sid ned!. Men i mine øine gjorde det et saa komisk indtryk, at jeg kun med nød kunde holde mig alvorlig. Det saa du som om manden vilde sige: Læg dig der! Saa skal vi spikre kassen igjen og kjøre den væk. Jeg kom jo i et for stiftsprovsten ubehagelig ærind, og det vilde ikke være det mindste rart, om han ønskede mig alle andre steder end der jeg stod. At en prest kommer i nær berøring med mange mennesker, er jo en ligefrem følge av hans stilling. Han er jo sat av den høieste til at bringe de syge den medicin, der hjælper i de farligste tilfælde. Men netop denne bevidsthed kan ofte gjøre en beklemt, naar han staar i begreb med at gjøre sin indtrædelse i en menighed, hvor alle er fremmede for ham og han for dem. Denne beklemmelse undlod nok ikke at melde sig hos mig, da vi flyttede til Tromsøsundet. Men bagefter, naar jeg kan se tilbage paa forholdene, maa jeg forbauses over, hvilken mengde mennesker jeg høstede glæde av at komme i berøring med. Til at fremkalde dette forhold bidrager visstnok ikke i ringe grad den omstændighed, at presten i embeds medfør faar leilighed til at legge et plaster av sandhedsord paa ømme hjertesaar; og da ordene jo kommer fra prestens mund som nærmeste kilde, blir han ofte hyldet med taknemlighed, hvor æren slet ikke tilkommer ham. I denne sammenhæng maa jeg tænke paa Amalie Berg, datter av Hans Bergesen Holmesletten en indflyttet Østerdøl og svigerinde til maleren Norberg, som en tid var bosat i Tromsø, hvor han døde som en endnu ung mand. Hun gav udtryk for sin velvillie overfor prestefolkene bl. a. paa den usedvanlige maade, at da vi ved fraflyttingen solgte vore kjør, og hun blev kjøber av den Web: E-post: 2

3 ene, kom kun et par dage bagefter til prestegaarden for at yde os et tillæg til den pris, hun havde betalt for koen, i det hun paastod, at hun efter nærmere overveielse fandt prisen altfor lav, og da jeg to aar senere som deputeret ved et missionsstevne atter befandt mig i Tromsø og der mødte mange av mine tidligere sognebørn, kom Amalie Berg med en foræring bestaaende av en merskums snadde i etui som en tak for min prestegjerning paa stedet. I det stykke var jeg mig slet ingen særlig fortjeneste bevidst og havde ganske visst heller ingen saadan. Men jeg husker, Amalie selv engang ytrede, at hun aldrig kunde glemme nogen ord, jeg havde udtalt ved hendes fars jordefærd, der fandt sted en 2 3 aars tid efter vor ankomst til Tromsøsundet. Hvilke disse ord var, har jeg ingen idé om nu. Hun nævnte dem ikke og selv har jeg ingen erindring om og heller ingen tro paa at have sagt noget ualmindeligt. Det maa være et Gudsord, som har bidt sig fast i den sørgendes saare hjerte. Av enkeltpersoner, som staar levende for min erindring fra Tromsøsundet, kunde jeg selvfølgelig skrive op en lang liste, men her noterer jeg bare en og anden. Der var tre medhjælpere, da jeg kom til stedet, og de samme fungerte endnu, da jeg forlod Tromsøsundet. Det var gaardbrugerne Jacob Karl Gregoriussen paa Risø, Johan Bentsen paa Kristofferjord og Ole Larsen paa Røsnæs. De kaldtes gaardbrugere i den officielle rettighedsfortegnelse, skjønt ikke alles eiendom var jordbrug i almindelig forstand. Eiendommen Risø f. eks. havde mest betydning som æg- og dunvær, mens furagen til kreaturholdet blev indvundet fra smaa udslaatter paa holmer og skjær rundt omkring bostedet. Øen laa langt ude ved havet og var derfor nok et umildt opholdssted ved vintertid, men desto interessantere for et kortere ophold en vakker sommerdag. Jeg har paa mine rundreiser mer end engang været gjæst hos Jacob Karl Gregoriussen baade ved nat og ved dag. Hva der ikke mindst bidrog til at gjøre besøget hyggeligt, var rigtignok værtens personlighed. Det sagdes om ham, at der i hans aarer flød baade russisk og norsk og kanske finsk ): finlandsk blod. Sikkert er, at hans far var russer, og er den anskuelse rigtig, at blandingsvarer gjerne faar et særpreg, der ingenlunde betyder et tilbageskridt, da kunde Jacob Karl ganske høvelig anføres som en stikprøve paa den anskuleses rigtighed. Han havde sikkert ikke faaet nogen skoledannelse udover det, hans tids folkeskole kunde yde, og hans sjømandsskab strakte sig saa vidt jeg ved heller ikke videre end hva sjønæringen paa stedet fordrede. Men vilde man have en lektion paa sjøkart om ruter og havnestæder i den vide, vide verden, da skulde man bare lade Jacob Karl komme til orde. Den gamle mands øine var altid straalende, men lyste med særlig glans, naar han fik give sine tanker frie tøiler, saa de kunde tumle sig ude paa livets vidder, hvor han saa veier for større foretagender end der lod sig sætte i værk paa Risø. Jeg tror endog, at det dybere seet skrev sig fra hans eiendommelighed, naar huskelisten ialfald slig som jeg saa det paa sollyse sommerdage artede sig slig, at alle husets døre stod aabnede paa vid væg, alt og alle gikk frit ind og ud, som de lystede. Saaledes saa jeg engang en edderhøne komme frygtløs vaggende op til kjøkkendøren og skridte ind over terskelen for at speide efter fødevarer. Den gjorde sikkert ikke sin første tur da jeg saa den; den kjendte nok veien, vidste at den var fredlyst og at vandringen kunde lønne sig. Jeg fik følelsen av, at der holdtes aabent taffel for alle slags ædere, baade mennesker og dyr, men alt i stedets primitive former. Huset gjorde indtryk av en aaben mellemstation mellem alle verdens hjørner; man vantrivedes ikke derinde. Dette fjernblik hos den gamle ud over livets vidder gikk visst igjen ialfald i en av hans sønner. Han var blit sjøfarende, før jeg kom til Tromsøsundet; jeg saa ham aldrig og erindrer nu heller ikke hans navn, men jeg ved at han i tidens løb fik et navn som samler av mangehaande mærker paa kultur hos lidet kjendte folkefærd, prøver paa kunst og industri, som blev indkjøbt for museer. Medhjælperen Johan Bentsen var av en helt anden støbning end Jakob Karl, langt stærkere udviklet i religiøs retning, men og stærkt præget av et tungt alvor. Han fik let indtryk av den Web: E-post: 3

4 trøstesløse side ved jordiske forhold, men satte høi pris paa at høre Guds ord. Hans landeiendom kaldtes Kristofferjord, og laa paa sydsiden av Ramfjorden nær dennes munding. Nogen faa aar før jeg forlod Tromsøsundet stiftede han et lidet legat, hvis renter anvendes til Guds ords forkyndelse inden menigheden ved omreisende forkyndere. Ole Larsen Røsnæs var atter forskjellig fra begge sine ombudskolleger, en flittig stilfarende mand, som ikke i nogen henseende gjorde sig særlig bemærket, men vogtede sig vel for at gaa iveien for andre og samlede sine interesser om sin lille næringsdrift. Der flød nok heller ikke Nord-norsk blod i hans aarer, det sagdes at han stammede fra Østerdalen etsteds. I hans hus kom jeg aldrig. Det laa meget avsides langt nord i Grøtsund, og der frembød sig ingen leilighed til pastoralt besøg. Hos de andre medhjælpere derimod var jeg flere gang gjæst, dels for efter anmodning at holde opbyggelse, dels for at avholde skoleeksamen. Da jeg engang i et saadant ærind kom til Smaasletten, hvis eier, Morten Sørensen, nylig var blit medhjælper, blev jeg meget overrasket, da jeg var færdig og skulde forlade stedet, ved at finde, at mens vi ved ankomsten kunde lægge baaden til ganske nær huset, var der nu et langt stykke mellem baaden og sjøen. Sjøen var nemlig faldt og fjæren var langgrund. Det saa i mine øine ud som om vi ikke kunde faa baaden flot igjen før ved høivande. Men stedets folk var vant til fænomenet. Et antal haandfaste karer tog fat og slæbte baaden paa lunner ned til sjøen. Det var en avstand paa mangfoldige meter, men det stod alligevel ikke længe paa, ialfald jeg var forbauset over, hvor snart vi atter var paa vandet. Naar jeg her drager mig til minde den store, staute og stærke Morten Sørensen stammende fra en stærkbygget Balsfjordslægt, saavidt jeg mindes -, kommer jeg ogsaa til at mindes, at han øiensynlig tog det som en forfremmelse at være bleven betroet medhjælperstillingen og av den grund altid i min nærværelse formede sin optræden baade i ord og adfærd paa en maade, som skulde tjene til at præge stillingen. Det var særlig sprogføringen, som bar mærker herav ved et tydeligt stænk av høitidelighed. Men her kunde der da indsnige sig ord, som jeg ikke mindes av andres mund end hans. Et saadant, som jeg ofte hørte, og som jeg bestemt troede anvendt, fordi det antoges at høre med til den finere stil, lød simpelthen korover. Det gjorde tjeneste dels som adverbium, dels og oftest som konjunktion og maa nærmest oversættes til skriftsproget med ihvorvel eller alligevel. At jeg ikke hørte ordet brugt av andre end Morten Sørensen, er naturligvis en tilfældighed og betyder ikke, at det ellers var ukjendt i stedets dialekt, men kun at det var sjeldent og derfor skikket til at give sproget sving. Mens jeg taler om sjeldne ord og udtryk, kommer jeg til at tænke paa en ytring, jeg engang hørte under en baadfart fra en skolekreds til en anden. Blant skyssen befandt sig en ung mand, som for en del aar siden havde været min konfirmand. Som vanlig paa slige reiser i mageligt veir kom skibsmandskabet snart i livlig prat om reiser og erfaringer om veirfald og landingsleilighed her og der. Ogsaa den unge mand havde sit at yde som bidrag til passiaren og fortalte, at da han første gang havde reist til et sted, han nævnte, havde han havt bryderi med at komme i land. E va okjeinnar av pladsen sluttede han som forklaring. Denne konstruktion med substantivet okjeinnar i betydningen ukjendt havde ikke mødt mig og heller ikke siden. Men det hørte utvilsomt dialekten til. Derimod hørte jeg engang en av mine velkjendte sognebørn Mathias Johansen Tisnæs bruge en talemaade, som visst maa regnes for en rent individuel opfindelse. Han var en aften inde paa mit kontor hans ærind husker jeg ikke og benyttede leiligheden til en passiar. Herunder nævnte han arrestforvareren i byen og omtalte noget, denne havde lyst til at gjøre, men ikke kunde komme til med det fordi haustykkjan har ikke gav sit minde dertil. Jeg kunde i Web: E-post: 4

5 begyndelsen ikke begribe, hvad hans hovedstykker havde med sagen at gjøre. Omsider gik det op for mig, at det brugte udtryk skulde betegne arrestforvarerens foresatte. Mens jeg mindes underlige sprogfænomener fra Tromsøsundet, maa jeg ogsaa nævne et, der egentlig kun er en skjødesløs eller forvrængt udtale av et navn. Blant mine sognebørn var der en, som blev kaldt Hans Peder i Strømmen, skjønt han visst formede sin underskrift lidt annerledes, hvorom jeg ingen sikker viden har. Han var eneste barnet av hvad man der og da regnede for jevnt velstaaende forældre, og ventede altsaa i sin tid at tiltræde den dem tilhørende eiendom. Han var ikke stærkt udrustet med aandsevner, men ansaaes for at være nøie paa skillingen. I den retning blev det ogsaa udlagt, da han engang var indom i prestegaarden og fortalte, at i dag var i byen med grøntsager: næper, kaalrabi og gulerødder. Han blev da spurgt, om han solgte efter maal eller vægt og til hvilken pris. Svaret lød paa, at salget foregik verken efter maal eller vægt, men efter en viss regel, formentlig stykkevis. Det var av hans mund jeg engang hørte en mærkelig navneforvanskning. Jeg befandt mig av en aller anden grund i Strømmen et grannelag med ganske mange opsiddere ogsaa omfattende Hans Peders hjem. Under en samtale med ham fik han leilighed til at nævne en række av sine naboer, og heriblandt han et(!), som i mine ører tydelig lød Kjær-Nils. Jeg vidste ikke bedre, end at jeg kjendte alle Strømmens indvaanere om ikke netop ud og ind saa dog paa navn. Men Kjær-Nils hørte jeg nu for første gang og det uden nærmere forklaring, saa Hans Peder tydeligvis forudsatte, at jeg vidste besked. Jeg gjorde derfor ingen bemærkning, men søgte at tænke mig om efter bedste evne. Omsider gik det op for mig, at han talte om en mand som enten allerede var eller snart blev hans svigerfar og hedte Kornelius (Frantsen tror jeg hans farsnavn lød). Det er faldt i min lod overalt, hvor jeg blev kaldet til prest, tillige at gjøre tjeneste som forligskommissær. Dette medførte selvsagt, at en kom i berøring med, hvad man kunde kalde folks vrangside. Jeg har saaledes engang været med at mægle til forlig, hvor forlig ogsaa opnaaedes efter meget stræv, men hvor den ene part bagefter endnu var saa forbitret paa sin kontrapart, at han reiste og strakte sig over bordet, saa han fik sit ansigt bragt nok saa nær til motpartens. Da bed han tænderne sammen, rystede voldsomt paa hovedet og brølte: Ih ih..ih!, som om han paa denne maade lettede sig ved at tømme sin galde ud over sin modpart. Ved en anden leilighed havde kommissionen en saakaldt aastedsforretning, hvor det gjaldt at skifte forlig mellem to naboer angaaende grænsen mellem deres jordeiendomme. Forlig kom omsider istand, og det gjaldt nu bare under kommissionens nærvær at nedramme et par mærkestene i skillinien. Den ene av partene tog nu spaden i haand for at stikke et hul i jorden til mærkestenene og herunder var det uundgaaeligt, at han maatte vrikke lidt med spaden for at drive denne tilstrækkelig dybt ned. Men jeg kunde tydelig se, hvorledes havesygen i smug arbeidede med selv ved denne ubetydelige bedrift, idet manden øiensynlig bestræbte sig for, at spaden under vrikningen blev ført længst mulig ind paa naboens eiendom, hvorved hans egen ditto haabedes at indvinde et tilsvarende areal. En gang indtraf det sjeldne tilfælde, at de tvistende parter begge førte navnet Peter Mathias Hansen, og at selv bostedet ofte i daglig tale blev betegnet ens. Det kunde saaledes blit vanskeligt nok av forligsprotokollen at udfinde hvem var hvem, ifald der blev forlig. Og der blev forlig om end først efter megen møie fra kommissionens side, uden at navneligheden voldte nogen forvirring. Derimod havde klageren store vanskeligheder at kjæmpe med for at det forlig, han endelig gik ind paa, kunde bli et virkeligt forlig og parterne gode venner. Klageren havde aabenbart gjort regning paa at komme sin modpart rigtig grundig til livs, og da dette ikke efter hans mening lykkedes tilstrækkelig ved den protokollerede overenskomst, truede han med paa Web: E-post: 5

6 stedet at udtage ny stevning for at kunde holde striden gaaende. Da saa en av kommissærerne foreholdt ham, at naar der nu var opnaaet forlig, da burde parterne ogsaa være forligte, ytrede han med stærkt eftertryk: Nei! Jeg maatte da forandre natur. Og heri mente han at have tilstrækkelig undskyldning for sin stridbarhed. Web: E-post: 6

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 Jeg for min del havde jo allerede sat til livs saa meget Flødegrød som jeg kunde fordøie den dag. Og derfor var det vel, at synet og Forstanden af Konens

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 Der saa jeg det ynkeligste Gudshus jeg nogensinde har seet: et lidet av tømmerstokker oplaftet bygværk, ikke større i omfang end en sørlandsk meget fattig

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 Indholdsfortegnelse Indledende bemerkning...3 De Store...4

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 Schumacher havde tinget et baadmandskab, som laa der paa fiske, til at skysse mig over fjorden, naar de fandt veiret brugbart. De førte en større baad, en

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Amtmandens Døtre. Camilla Collett. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap.

Amtmandens Døtre. Camilla Collett. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Amtmandens Døtre Camilla Collett 1854-55 Forfatterens forord til 3. utg. 1879 FØRSTE DEL Del I, kap. 1 Del I, kap.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Dikken Zwilgmeyer. Som kvinder er. Seks fortællinger

Dikken Zwilgmeyer. Som kvinder er. Seks fortællinger HIOA/bokselskap.no, 2013 Dikken Zwilgmeyer: Som kvinder er Teksten følger 1. utgave (1895) og er basert på skannet og ocr-lest fil fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no. Korrekturlest og tilrettelagt av

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Seks år på Madagaskar

Seks år på Madagaskar [ Forside ] Seks år på Madagaskar Erindringer og oplevelser av Gotfred Petersen M. M. [ side II ] Disse erindringer og oplevelser nedskrevet for noen og firti år siden Kunde muligens finne en beskjeden

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1891 (Alb. Cammermeyer, Kristiania/Kjøbenhavn). Digitaliseringen er basert på fil fra

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Camilla Collett: Mod Strømmen (Anden Række).

Camilla Collett: Mod Strømmen (Anden Række). bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Anden Række). Teksten i bokselskap.no følger Samlede verker (Mindeudgave), bind 3, 1913 og er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/Dokumentasjonsprosjektet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

I de lange Nætter. Camilla Collett

I de lange Nætter. Camilla Collett bokselskap.no/hioa, 2015 Camilla Collett: I de lange Nætter Teksten følger 3. utgave, 1906 (Gyldendal, Kristiania/København) og er basert på skannet og ocr-lest fil fra Nasjonalbiblioteket/nb.no. Korrekturlest

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Skipper Worse. Alexander L. Kielland

Skipper Worse. Alexander L. Kielland bokselskap.no 2012. Alexander L. Kielland: Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882. Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon (http://runeberg.org/skipwors) og er korrekturlest

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Et Værksted i København 3

Et Værksted i København 3 Et Værksted i København 3 Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret,

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

Beretning. Trykt som Manuskript. .vedkommende Sekretærens Reise til Missionsmarken Zululand og Natal 1887-88.

Beretning. Trykt som Manuskript. .vedkommende Sekretærens Reise til Missionsmarken Zululand og Natal 1887-88. _------------~-.. -~.~c,,~. ~~...~'~~,.'_ fi" Trykt som Manuskript. Beretning ('.vedkommende Sekretærens Reise til Missionsmarken Zululand og Natal 1887-88. Den Reise til vor Missionsmark i Sydafrikå.,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

HUGO STELLING Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/hugostellingbillooml ISTED MØLLER HUGO STELLING BILLEDER FRA AARHUNDREDETS

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere