A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette var alt sammen formandens sag; ligesaa at forberede de aarlige kredsmøder gjennem berammelse, forberedelse av forhandlingsemner, fastsættelse av prædikant og lignende. Lad det altsammen kaldes smaating, det krævede ialfald baade omtanke og en omfattende korrespondanse. Hertil kom, at formanden altid var selvskreven til at møde og repræsentere styret ved kredsforsamlingerne. Dette skulde egentlig mer betyde en rekreation end stræv. Men da jeg altid blev valgt til at være mødets dirigent, fik jeg ogsaa ved disse leiligheder hænderne fulde av arbeide i stedetfor rekreation. Alligevel maa jeg bekjende, at jeg med glæde ser tilbage paa de 13 aar jeg havde hvervet som formand i Tromsø kredsbestyrelse. Jeg kan godt erindre, hvor det kjendtes som et forfriskende friluftsliv at befinde sig om bord for at reise til et kredsmøde. Allerede dette at komme bort fra kontorstøvet maatte kjendes som en forløsning, naar man i længere tid ikke havde snart sagt vidst av noget andet end at være kontormand snart som provst, snart som prest, saa i skolestyret, saa i fattigstyret, saa i kredsstyret og senere desuden ogsaa i amtsskolekommissionen. Men end mere velgjørende var det paa disse udfærder at komme i berøring med en mængde mennesker, som med alle sine indbyrdes uligheder i disse mødedage ikke kunde undgaa at vende blik og tanke did, hvor maalet ligger for al verdenshistorie. Et og andet kunde jo indtræffe paa disse sammenkomster, som i øieblikket kunde gjøre et saa komisk indtryk, at det var vanskelig at holde sig alvorlig. Det var visst i Bodø umiddelbart efter avslutningen av kredsforsamlingens forhandlinger i 1890, at der umiddelbart bagefter skulde holdes et saakaldt stiftsmøde, hvor kirkelige forfatningsspørgsmaal skulde drøftes. Sagerne der skulde fremlægges til forhandling førte jeg som medlem av stiftskomiteen i Tromsø med mig i forberedt stand, men avtalen var, at et andet medlem av komiteen skulde komme og repræsentere denne under mødet. Men skjæbnen vilde, at det andet medlem ikke kom, hvorfor jeg blev nødet til ogsaa at lede stiftsmødet. Emnet, som forelaa, erindrer jeg ikke nu, men diskussionen var livlig, og temmelig modstridende Anskuelser fandt sine forfægtere. Blandt talerne var der en, som ofte tog ordet for, hva han vel nærmest vilde kalde folkelige interesser, og ytrede med eftertryk gang paa gang, at man maatte vogte sig, at man ikke stødte den almene mands nationalfølelse. Selv holdt taleren sig alvorlig nok; han vidste aabenbart ikke, hvor lidet nationalfølelsen havde med sagen at gjøre. Men jeg, der stod som dirigent, havde min møie med at avholde mig fra en skoggerlatter, saa meget mer som mange ansigter i forsamlingen fæstede sine blikke paa mig med et mer end halvfærdigt smil. Den omstændighed, at jeg var blit sogneprest i Tromsøsundet medførte ogsaa, at jeg i sin tid blev sat i funktion paa et omraade, der laa altfor høit, til at det kunde have faldt mig ind, at jeg skulde faa nogen befatning dermed. Jeg tænker herved paa, at jeg i 1882 blev beskikket til at bestyre Tromsø bispeembede et halvt aars tid fra januar til juli. Biskop Smidt var nemlig stortingsmand i den periode og blev i denne egenskab indkaldt til overordentligt tingmøde i januar for derefter naar dette efter kort samvær var opløst at fortsætte i det sammentrædende ordentlige storting. I denne tid trængtes altsaa en vikar til at besørge bispeembedets forretninger. Hertil var stiftsprovsten selvskreven, men Dons, som dengang var stiftsprovst, følte sig i de dage saa nervøs, at han begjærte sig fritaget for befatning med bispeembedet, og da det dengang var gjældende regel, at under saadanne omstændigheder skulde den stiftsstaden nærmest boende provst konstitueres til bispeembedets bestyrelse, faldt det saaledes i min lod at ophøies til denne værdighed. Det var nok ikke frit for at jeg følte mig lidt benauet ved tanken paa det ansvar at Web: E-post: 1

2 skulle om end kun skriftlig føre ordet som geistlighedens foresatte inden hele Tromsø stift. Bispedømmet indesluttede selvfølgelig en række ærværdigheder, der stod langt over mig i kvalifikationer til at fungere i en saa overordnet stilling. Men saa var jo den adgang stillet mig aaben, at om situationen skulde bli for floket, fik jeg pr. post eller telegraf konferere med bispen selv. Som hjælp til det rent mekaniske kontorarbeide havde jeg den fast ansatte famulus, den gang lærer ved byens folkeskole, Benum, som alt i længere tid havde indehavt denne bestilling og derfor kunde give mange nyttige oplysninger om traditionen. Nu, jeg kom altsaa ind i vikariatet og funktionerede fra de første dage av januar til 5. juli, da bispen kom hjem. I anerkjendelsen av at det vilde bli uoverkommeligt uden hjælp at besørge baade mit sognekalds og bispeembedets bestyrelse, blev der i det halvaar tilstaaet mig stiftskapellan. Vikariatet forløb, uden særlige vanskeligheder for mig, naar undtager det lidt ubehagelige hverv biskopen efterlod til mig, som bestod i at formaa stiftsprovsten til at føre sine kirkebøger a jour, inden han forlod Tromsø. Under sin langvarige nervøse tilstand havde han delvis brugt at notere indmeldte ministrielle forretninger paa løse papirlapper uden at paase det fornødne indført i kirkebogen i betimelig tid. Biskopen havde nok selv maset en del med at faa dette ordnet, men uden at være naaet frem, inden han maatte reise til tinget. Nu ja, jeg maatte altsaa gjøre hva jeg kunde, saa lidet behagelig det end var for mig, som i det regelrette liv var den ringere, nu at optræde med overordnet embedsmyndighed paa grund av forsømmelser. Men med forenede bestræbelser fik vi da tingen ordnet, idet stiftsprovstinden tog sig kraftig av skriveriet. En scene som fik et visst komisk skjær over sig, knyttedes til et av mine officielle besøg paa stiftsprovstkontoret i sagens anledning. Samtidig med disse efterhjælpsarbeider, hvorom her er tale, var stiftsprovstens ogsaa stærkt optaget av flyttesjau, og ved den leilighed, da jeg for sidste gang begav mig til Dons s kontor, var dette omtrent ryddet for sit vanlige bohave, sofa, stoler o. l. Mit ærind var visst snart ekspederet, saa der slet ikke var behov for nogen siddeplads til mig, men stiftsprovsten kunde ikke fornægte sin udprægede høflighed, han maatte have udtryk for begrebet Værs god tag plads! og i mangel av vanlig møblement greb han fat i en stor, tom, aaben pakkasse, som stod midt i værelset, og slængte den hen til mig. Det hele var selvfølgelig et slags lied ohne Worte, der skulde betyde: Sid ned!. Men i mine øine gjorde det et saa komisk indtryk, at jeg kun med nød kunde holde mig alvorlig. Det saa du som om manden vilde sige: Læg dig der! Saa skal vi spikre kassen igjen og kjøre den væk. Jeg kom jo i et for stiftsprovsten ubehagelig ærind, og det vilde ikke være det mindste rart, om han ønskede mig alle andre steder end der jeg stod. At en prest kommer i nær berøring med mange mennesker, er jo en ligefrem følge av hans stilling. Han er jo sat av den høieste til at bringe de syge den medicin, der hjælper i de farligste tilfælde. Men netop denne bevidsthed kan ofte gjøre en beklemt, naar han staar i begreb med at gjøre sin indtrædelse i en menighed, hvor alle er fremmede for ham og han for dem. Denne beklemmelse undlod nok ikke at melde sig hos mig, da vi flyttede til Tromsøsundet. Men bagefter, naar jeg kan se tilbage paa forholdene, maa jeg forbauses over, hvilken mengde mennesker jeg høstede glæde av at komme i berøring med. Til at fremkalde dette forhold bidrager visstnok ikke i ringe grad den omstændighed, at presten i embeds medfør faar leilighed til at legge et plaster av sandhedsord paa ømme hjertesaar; og da ordene jo kommer fra prestens mund som nærmeste kilde, blir han ofte hyldet med taknemlighed, hvor æren slet ikke tilkommer ham. I denne sammenhæng maa jeg tænke paa Amalie Berg, datter av Hans Bergesen Holmesletten en indflyttet Østerdøl og svigerinde til maleren Norberg, som en tid var bosat i Tromsø, hvor han døde som en endnu ung mand. Hun gav udtryk for sin velvillie overfor prestefolkene bl. a. paa den usedvanlige maade, at da vi ved fraflyttingen solgte vore kjør, og hun blev kjøber av den Web: E-post: 2

3 ene, kom kun et par dage bagefter til prestegaarden for at yde os et tillæg til den pris, hun havde betalt for koen, i det hun paastod, at hun efter nærmere overveielse fandt prisen altfor lav, og da jeg to aar senere som deputeret ved et missionsstevne atter befandt mig i Tromsø og der mødte mange av mine tidligere sognebørn, kom Amalie Berg med en foræring bestaaende av en merskums snadde i etui som en tak for min prestegjerning paa stedet. I det stykke var jeg mig slet ingen særlig fortjeneste bevidst og havde ganske visst heller ingen saadan. Men jeg husker, Amalie selv engang ytrede, at hun aldrig kunde glemme nogen ord, jeg havde udtalt ved hendes fars jordefærd, der fandt sted en 2 3 aars tid efter vor ankomst til Tromsøsundet. Hvilke disse ord var, har jeg ingen idé om nu. Hun nævnte dem ikke og selv har jeg ingen erindring om og heller ingen tro paa at have sagt noget ualmindeligt. Det maa være et Gudsord, som har bidt sig fast i den sørgendes saare hjerte. Av enkeltpersoner, som staar levende for min erindring fra Tromsøsundet, kunde jeg selvfølgelig skrive op en lang liste, men her noterer jeg bare en og anden. Der var tre medhjælpere, da jeg kom til stedet, og de samme fungerte endnu, da jeg forlod Tromsøsundet. Det var gaardbrugerne Jacob Karl Gregoriussen paa Risø, Johan Bentsen paa Kristofferjord og Ole Larsen paa Røsnæs. De kaldtes gaardbrugere i den officielle rettighedsfortegnelse, skjønt ikke alles eiendom var jordbrug i almindelig forstand. Eiendommen Risø f. eks. havde mest betydning som æg- og dunvær, mens furagen til kreaturholdet blev indvundet fra smaa udslaatter paa holmer og skjær rundt omkring bostedet. Øen laa langt ude ved havet og var derfor nok et umildt opholdssted ved vintertid, men desto interessantere for et kortere ophold en vakker sommerdag. Jeg har paa mine rundreiser mer end engang været gjæst hos Jacob Karl Gregoriussen baade ved nat og ved dag. Hva der ikke mindst bidrog til at gjøre besøget hyggeligt, var rigtignok værtens personlighed. Det sagdes om ham, at der i hans aarer flød baade russisk og norsk og kanske finsk ): finlandsk blod. Sikkert er, at hans far var russer, og er den anskuelse rigtig, at blandingsvarer gjerne faar et særpreg, der ingenlunde betyder et tilbageskridt, da kunde Jacob Karl ganske høvelig anføres som en stikprøve paa den anskuleses rigtighed. Han havde sikkert ikke faaet nogen skoledannelse udover det, hans tids folkeskole kunde yde, og hans sjømandsskab strakte sig saa vidt jeg ved heller ikke videre end hva sjønæringen paa stedet fordrede. Men vilde man have en lektion paa sjøkart om ruter og havnestæder i den vide, vide verden, da skulde man bare lade Jacob Karl komme til orde. Den gamle mands øine var altid straalende, men lyste med særlig glans, naar han fik give sine tanker frie tøiler, saa de kunde tumle sig ude paa livets vidder, hvor han saa veier for større foretagender end der lod sig sætte i værk paa Risø. Jeg tror endog, at det dybere seet skrev sig fra hans eiendommelighed, naar huskelisten ialfald slig som jeg saa det paa sollyse sommerdage artede sig slig, at alle husets døre stod aabnede paa vid væg, alt og alle gikk frit ind og ud, som de lystede. Saaledes saa jeg engang en edderhøne komme frygtløs vaggende op til kjøkkendøren og skridte ind over terskelen for at speide efter fødevarer. Den gjorde sikkert ikke sin første tur da jeg saa den; den kjendte nok veien, vidste at den var fredlyst og at vandringen kunde lønne sig. Jeg fik følelsen av, at der holdtes aabent taffel for alle slags ædere, baade mennesker og dyr, men alt i stedets primitive former. Huset gjorde indtryk av en aaben mellemstation mellem alle verdens hjørner; man vantrivedes ikke derinde. Dette fjernblik hos den gamle ud over livets vidder gikk visst igjen ialfald i en av hans sønner. Han var blit sjøfarende, før jeg kom til Tromsøsundet; jeg saa ham aldrig og erindrer nu heller ikke hans navn, men jeg ved at han i tidens løb fik et navn som samler av mangehaande mærker paa kultur hos lidet kjendte folkefærd, prøver paa kunst og industri, som blev indkjøbt for museer. Medhjælperen Johan Bentsen var av en helt anden støbning end Jakob Karl, langt stærkere udviklet i religiøs retning, men og stærkt præget av et tungt alvor. Han fik let indtryk av den Web: E-post: 3

4 trøstesløse side ved jordiske forhold, men satte høi pris paa at høre Guds ord. Hans landeiendom kaldtes Kristofferjord, og laa paa sydsiden av Ramfjorden nær dennes munding. Nogen faa aar før jeg forlod Tromsøsundet stiftede han et lidet legat, hvis renter anvendes til Guds ords forkyndelse inden menigheden ved omreisende forkyndere. Ole Larsen Røsnæs var atter forskjellig fra begge sine ombudskolleger, en flittig stilfarende mand, som ikke i nogen henseende gjorde sig særlig bemærket, men vogtede sig vel for at gaa iveien for andre og samlede sine interesser om sin lille næringsdrift. Der flød nok heller ikke Nord-norsk blod i hans aarer, det sagdes at han stammede fra Østerdalen etsteds. I hans hus kom jeg aldrig. Det laa meget avsides langt nord i Grøtsund, og der frembød sig ingen leilighed til pastoralt besøg. Hos de andre medhjælpere derimod var jeg flere gang gjæst, dels for efter anmodning at holde opbyggelse, dels for at avholde skoleeksamen. Da jeg engang i et saadant ærind kom til Smaasletten, hvis eier, Morten Sørensen, nylig var blit medhjælper, blev jeg meget overrasket, da jeg var færdig og skulde forlade stedet, ved at finde, at mens vi ved ankomsten kunde lægge baaden til ganske nær huset, var der nu et langt stykke mellem baaden og sjøen. Sjøen var nemlig faldt og fjæren var langgrund. Det saa i mine øine ud som om vi ikke kunde faa baaden flot igjen før ved høivande. Men stedets folk var vant til fænomenet. Et antal haandfaste karer tog fat og slæbte baaden paa lunner ned til sjøen. Det var en avstand paa mangfoldige meter, men det stod alligevel ikke længe paa, ialfald jeg var forbauset over, hvor snart vi atter var paa vandet. Naar jeg her drager mig til minde den store, staute og stærke Morten Sørensen stammende fra en stærkbygget Balsfjordslægt, saavidt jeg mindes -, kommer jeg ogsaa til at mindes, at han øiensynlig tog det som en forfremmelse at være bleven betroet medhjælperstillingen og av den grund altid i min nærværelse formede sin optræden baade i ord og adfærd paa en maade, som skulde tjene til at præge stillingen. Det var særlig sprogføringen, som bar mærker herav ved et tydeligt stænk av høitidelighed. Men her kunde der da indsnige sig ord, som jeg ikke mindes av andres mund end hans. Et saadant, som jeg ofte hørte, og som jeg bestemt troede anvendt, fordi det antoges at høre med til den finere stil, lød simpelthen korover. Det gjorde tjeneste dels som adverbium, dels og oftest som konjunktion og maa nærmest oversættes til skriftsproget med ihvorvel eller alligevel. At jeg ikke hørte ordet brugt av andre end Morten Sørensen, er naturligvis en tilfældighed og betyder ikke, at det ellers var ukjendt i stedets dialekt, men kun at det var sjeldent og derfor skikket til at give sproget sving. Mens jeg taler om sjeldne ord og udtryk, kommer jeg til at tænke paa en ytring, jeg engang hørte under en baadfart fra en skolekreds til en anden. Blant skyssen befandt sig en ung mand, som for en del aar siden havde været min konfirmand. Som vanlig paa slige reiser i mageligt veir kom skibsmandskabet snart i livlig prat om reiser og erfaringer om veirfald og landingsleilighed her og der. Ogsaa den unge mand havde sit at yde som bidrag til passiaren og fortalte, at da han første gang havde reist til et sted, han nævnte, havde han havt bryderi med at komme i land. E va okjeinnar av pladsen sluttede han som forklaring. Denne konstruktion med substantivet okjeinnar i betydningen ukjendt havde ikke mødt mig og heller ikke siden. Men det hørte utvilsomt dialekten til. Derimod hørte jeg engang en av mine velkjendte sognebørn Mathias Johansen Tisnæs bruge en talemaade, som visst maa regnes for en rent individuel opfindelse. Han var en aften inde paa mit kontor hans ærind husker jeg ikke og benyttede leiligheden til en passiar. Herunder nævnte han arrestforvareren i byen og omtalte noget, denne havde lyst til at gjøre, men ikke kunde komme til med det fordi haustykkjan har ikke gav sit minde dertil. Jeg kunde i Web: E-post: 4

5 begyndelsen ikke begribe, hvad hans hovedstykker havde med sagen at gjøre. Omsider gik det op for mig, at det brugte udtryk skulde betegne arrestforvarerens foresatte. Mens jeg mindes underlige sprogfænomener fra Tromsøsundet, maa jeg ogsaa nævne et, der egentlig kun er en skjødesløs eller forvrængt udtale av et navn. Blant mine sognebørn var der en, som blev kaldt Hans Peder i Strømmen, skjønt han visst formede sin underskrift lidt annerledes, hvorom jeg ingen sikker viden har. Han var eneste barnet av hvad man der og da regnede for jevnt velstaaende forældre, og ventede altsaa i sin tid at tiltræde den dem tilhørende eiendom. Han var ikke stærkt udrustet med aandsevner, men ansaaes for at være nøie paa skillingen. I den retning blev det ogsaa udlagt, da han engang var indom i prestegaarden og fortalte, at i dag var i byen med grøntsager: næper, kaalrabi og gulerødder. Han blev da spurgt, om han solgte efter maal eller vægt og til hvilken pris. Svaret lød paa, at salget foregik verken efter maal eller vægt, men efter en viss regel, formentlig stykkevis. Det var av hans mund jeg engang hørte en mærkelig navneforvanskning. Jeg befandt mig av en aller anden grund i Strømmen et grannelag med ganske mange opsiddere ogsaa omfattende Hans Peders hjem. Under en samtale med ham fik han leilighed til at nævne en række av sine naboer, og heriblandt han et(!), som i mine ører tydelig lød Kjær-Nils. Jeg vidste ikke bedre, end at jeg kjendte alle Strømmens indvaanere om ikke netop ud og ind saa dog paa navn. Men Kjær-Nils hørte jeg nu for første gang og det uden nærmere forklaring, saa Hans Peder tydeligvis forudsatte, at jeg vidste besked. Jeg gjorde derfor ingen bemærkning, men søgte at tænke mig om efter bedste evne. Omsider gik det op for mig, at han talte om en mand som enten allerede var eller snart blev hans svigerfar og hedte Kornelius (Frantsen tror jeg hans farsnavn lød). Det er faldt i min lod overalt, hvor jeg blev kaldet til prest, tillige at gjøre tjeneste som forligskommissær. Dette medførte selvsagt, at en kom i berøring med, hvad man kunde kalde folks vrangside. Jeg har saaledes engang været med at mægle til forlig, hvor forlig ogsaa opnaaedes efter meget stræv, men hvor den ene part bagefter endnu var saa forbitret paa sin kontrapart, at han reiste og strakte sig over bordet, saa han fik sit ansigt bragt nok saa nær til motpartens. Da bed han tænderne sammen, rystede voldsomt paa hovedet og brølte: Ih ih..ih!, som om han paa denne maade lettede sig ved at tømme sin galde ud over sin modpart. Ved en anden leilighed havde kommissionen en saakaldt aastedsforretning, hvor det gjaldt at skifte forlig mellem to naboer angaaende grænsen mellem deres jordeiendomme. Forlig kom omsider istand, og det gjaldt nu bare under kommissionens nærvær at nedramme et par mærkestene i skillinien. Den ene av partene tog nu spaden i haand for at stikke et hul i jorden til mærkestenene og herunder var det uundgaaeligt, at han maatte vrikke lidt med spaden for at drive denne tilstrækkelig dybt ned. Men jeg kunde tydelig se, hvorledes havesygen i smug arbeidede med selv ved denne ubetydelige bedrift, idet manden øiensynlig bestræbte sig for, at spaden under vrikningen blev ført længst mulig ind paa naboens eiendom, hvorved hans egen ditto haabedes at indvinde et tilsvarende areal. En gang indtraf det sjeldne tilfælde, at de tvistende parter begge førte navnet Peter Mathias Hansen, og at selv bostedet ofte i daglig tale blev betegnet ens. Det kunde saaledes blit vanskeligt nok av forligsprotokollen at udfinde hvem var hvem, ifald der blev forlig. Og der blev forlig om end først efter megen møie fra kommissionens side, uden at navneligheden voldte nogen forvirring. Derimod havde klageren store vanskeligheder at kjæmpe med for at det forlig, han endelig gik ind paa, kunde bli et virkeligt forlig og parterne gode venner. Klageren havde aabenbart gjort regning paa at komme sin modpart rigtig grundig til livs, og da dette ikke efter hans mening lykkedes tilstrækkelig ved den protokollerede overenskomst, truede han med paa Web: E-post: 5

6 stedet at udtage ny stevning for at kunde holde striden gaaende. Da saa en av kommissærerne foreholdt ham, at naar der nu var opnaaet forlig, da burde parterne ogsaa være forligte, ytrede han med stærkt eftertryk: Nei! Jeg maatte da forandre natur. Og heri mente han at have tilstrækkelig undskyldning for sin stridbarhed. Web: E-post: 6

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 et lidet hjem med en jordflæk og nogen husdyr, stod i et saadant forhold til Solnør og dets herskab, at de gjorde regning paa, at vi som herskabets gjæster

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere