At navigere på et grønlandsk gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At navigere på et grønlandsk gymnasium"

Transkript

1 At navigere på et grønlandsk gymnasium - en analyse på film og skrift af generthed, skolerum og qallunaajaqqat Skriftligt speciale. Omfangskrav: Pædagogisk antropologi Specialets omfang: Afleveret 7/ Eksamenstermin: Januar 2015 Af Rune Bundgaard, Vejleder: Ida Wentzel Winther Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU).

2 Abstract Anslag Problemformulering Præsentation En præsentation af dette speciale Skriftlig film via berettermodellen En præsentation af det filmede etnografiske feltarbejde At præsentere og formidle på film Et gymnasium i Grønland, hvor der tales dansk At få en rolle i felten Perspektivisme gennem kameraets viewfinder En præsentation af det analytiske objekt (filmens tema) En præsentation af forskningsfeltet En præsentation af pædagogisk antropologi Interviews og oral testemonies Cinema varité og observational cinema Film og cinema varité - også et spørgsmål om etik Sociometri - at se på bevægelse og tale Uddybning SALL - en eksperimenterende etnografisk kortfilm At teoretisere Mikrosociologi, strukturer og ideer At navigere i strukturer, strategier og ideer At teoretisere En respekfuld-identisk fortolkning Point of no return Konfliktoptrapning Ideen om en særlig grønlandskhed Meeranaavutit (du er bare et barn) Qallunaajaqqat (små-danskere) Generthed Generthed i et socialt spil Ideen om undervisning Et klasserum: Tomandsborde, stole og et kateder En lektion: Oplæg, opgave, oplæg Klimaks klimaks: Et sammenstød mellem ideer Mindre dramatik, men dog et sammenstød mellem ideer At navigere som lærer At navigere som elev Generthed som navigation Generthed som taktik Generthed og materialitet

3 7. Udtoning Formens rækkevidde: At skrive opgave efter berettermodellen Analysens rækkevidde: Generthed, taktikker og skolerum Etnografisk film og tekst Litteratur

4 Abstract The basis of this thesis is three months of filmed fieldwork in and around a highschool in Greenland, where I have observed the students both in and around the school area as well as in other places of movement. The thesis sets out to examine the presumably divergent and clashing notions, I have identified in connection with the expectations towards the students behaviour and speech in the school domain. I examine how the students navigate this clash by focusing on the use of student presentations and the concept of shyness. Ethnographic film is central to this thesis on several different levels. In the conduction of an experiment with what I call written film, I examine a form of written communication which enables fidelity towards the filmed material. This form consists, among other things, of the utilisation of the Hollywood model as the fundamental structure. The thesis is also comprised of an ethnographic film, SALL - a self-contained entity, which can be seen independently. The film treats several of the subjects that are theorised and contextualised in the written part of the thesis. The thesis is an examination of the pros and cons of the written and filmic communication forms, while the film and written material in combination is to be seen as an attempt of exemplifying the combination of the two communicative forms. I observe the aforementioned apparent clash between the notion of eduction and the notion of a particular Greenlandicness. The notion of eduction I believe influence the educational space both directly, through e.g. policies, and indirectly, as a common consensus about the notion of education and what education ought to be. In this consensus I identify the demand for speech as well as the demand for an individualisation, which in turn influences both the arrangement and content of the educational space. The previously mentioned demand for speech is from the School expected to be in Danish, which forms the basis for a discussion of the term qallunaajaqqat, which is Greenlandic for mini-danes, and can be used in a derogatory way towards those, who meet this demand. In contrast to this, I also examine the perception of Greenlandic upbringing with both my informants and other youth research in Greenland. The story is that children should not participate verbally in the home, and that a quiet, obedient and shy child forms the ideal. 3

5 In SALL, the high school students are given an assignment in a Danish lesson: They are to make a film about their identity. This task is approached in very different ways, which both exemplify the previously mentioned clash, as well as one of the central aspects of this thesis: Navigation. One of the central findings of the thesis is, that both the notion of education and the notion of a particular Greenlandicness manifest themselves in the expectations people have towards each other. Throughout this complicated game, the participants try their hardest to live up to both the expectations of others and saving face at the same time, while also trying to make the situation work. In this thesis I illustrate how shyness is used as a tactical means in this navigation of the situation. Though the use of shyness the student can create a special room for manoeuvre through which the demand for speech can be tackled - for instance since shyness is considered to be particularly Greenlandic. In this connection I identify several interesting similarities between shyness and the slang expression sall, which is also the title of the accompanying ethnographic film. 4

6 1. Anslag Dansklæreren Mikkel går rundt blandt eleverne, mens han taler. Nærbilleder af elever, der lytter eller ikke lytter, krydsklippes med Mikkel, der fortsætter sin tale. Lydbilledet af et klasseværelse, der kun fyldes af en enkelts stemme. Eleverne har haft til opgave at analysere et digt. Mikkel giver dem nu en time til at færdiggøre analysen, hvorefter de skal lave en fremlæggelse. Stilhed. Et nærbillede af en elev, der kigger ned i bordet. Nogen der er bange for at fremlægge?, spørger Mikkel. Stilhed. Billeder af forsigtige elevers fingre, der langsomt kommer op. Nærbillede af Mikkel. Der krydsklippes til en elev, som sidder tæt på ham. Øjenkontakt mellem de to. Eleven løfter sine øjenbryn. Totalbillede af klassen. Jeg var også selv meget nervøs for den slags, da jeg var yngre. Men det handler om at øve sig, siger Mikkel. Jumpcut til en aktiv klasse, der arbejder med deres digte og et lydbillede, der understøtter dette. Jumpcut til slutningen på et frikvarter. Lyden fra småsnak og aktivitet ændres til afventende stilhed, da Mikkel kommer ind og sætter sig i midten af klasseværelset. Nærbillede af eleven Ivalu i profil. Hun sidder nervøst på stolen og kigger ned på sit papir. Totalbillede af klassen, hvor Mikkel rejser sig. Hans computer udvælger Arnannuaq til at fremlægge først. Hun sidder ved siden af Ivalu. Halvtotal af Ivalu og Arnannuaq, hvor Arnannuaq tøver. Stilhed. Hun kigger ned i bordet og fumler med sit usb-stik. Tiden går. Krydsklip til Mikkel, der afventer situationen. Vil du ikke?, spørger han. Nærbillede af Arnannuaq. Hun svarer ikke, men kigger ned i bordet. Totalbillede af klassen. Stilhed. Mikkel udvælger en ny. Kathrine går til tavlen og fremlægger sit digt. Fortsat totalbillede. Fastpacet jumpcuts gennem tre fremlæggelser, men fire elever springer fra ligesom Arnannguaq. Igen roligt tempo. Nærbillede af Mikkel, der kigger ud over klassen. Klip til totalbillede, der har fokus på Mikkel. Han har nu et mere bestemt tonefald, end han plejer at have: Det var præcis denne situation, jeg ikke ville have. Jeg sagde til jer inden timen, at I skulle være klar. Stilhed og nervøse reactions fra eleverne. Han fortsætter: I kan godt mærke på mig, at jeg ikke er tilfreds. Jeg vil gerne vide, hvordan denne situation kunne være undgået. Nu går jeg ud, og når jeg kommer igen, skal I alle sammen have skrevet på tavlen, hvad I synes, vi kunne gøre bedre. I må gerne skælde mig ud. Klip til halvtotal af døren, der lukkes efter Mikkel. Klip til halvtotal af tavlen og derefter skiftevis nærbilleder af det, som eleverne har skrevet: Mere koncentration, Ikke give op og ikke genert. Klip til Mikkel, der står ved siden af tavlen og læser, hvad der er skrevet. Han virker tilfreds og har lagt den hårde tone fra sig og er igen den lærer, som eleverne siger, at de godt kan lide, fordi han er åben og flink. Nærbilleder af elever, der afventende kigger på Mikkel. Klip til Mikkel, der siger: Det der skete i dag, skal ikke ske igen. Det handler ikke om, at det skal være perfekt. Det handler om, at I skal lære det. 5

7 Denne scene er en appetizer, som man oftest møder dem i begyndelsen af antropologiske tekster. Felten beskrives nøgternt i et forsøg på, at læseren skal kunne se handlingerne for sig og høre lydene for sit indre. Forskellen fra anslaget her, til hvad man normalt finder i en antropologisk tekst, er, at den er skrevet som en filmscene med en række filmiske fagudtryk. En film kunne jo netop starte på samme måde: Via et nøje udvalgt anslag kastes seeren in medias res ind i en virkelighed, der er i fuld gang. Seeren forsøger ud fra hvert lille tegn, som filmskaberen har valgt at fokusere på, at finde svar på de mest basale spørgsmål: Hvor er jeg? Hvem er disse mennesker? Hvad laver de? Scenen er oplevet under et filmet feltarbejde, og den er vist fra kameraets perspektiv. Show it, dont tell it lyder mantraet i etnografisk film, og det er, hvad jeg har forsøgt. Men dette er jo ikke en film. Det er et skrift - en afhandling - hvis skriftlige form har ført mig til en stilmæssig problemstilling: Film og skrift er forskellige udtryksformer med forskellige styrker og svagheder - så hvordan kan jeg være tro mod mit filmede materiale på skrift? For at kunne gå i dybden med dette spørgsmål, vil jeg gennem mit pædagogisk antropologiske speciale tage modtageren med på et eksperiment, som jeg kalder skriftlig film. Herigennem vil jeg sætte fokus på den antropologiske formidling og undersøge, hvad der ligger bag den stilmæssige mur, jeg er løbet panden imod. For hvad kan filmen? Hvad kan skriften? Hvad kan de sammen? På samme måde, som jeg i denne opgave altså må navigere mellem min uddannelsesinstitutions krav om skriftlighed 1 frem for visualitet, ønsker jeg at sætte fokus på, hvordan personerne i min felt - et gymnasium i Grønland - navigerer i forhold til de tilsyneladende modstridende forventninger, jeg i klasserummet har identificeret omkring tale og tavshed. Scenen ovenfor er naturligvis udvalgt, fordi jeg finder den særligt interessant i forhold til denne problemstilling, og især den måde, hvorpå eleverne udviser en form for generthed. Derfor vil jeg løbende gennem opgaven vende tilbage til denne scene for at forsøge at give svar på, hvad der egentlig var på spil denne mandag morgen, hvor læreren forlod klassen. Alt dette har jeg samlet i følgende problemformulering: 1 Ifølge studieordningen for pædagogisk antropologi (Aarhus Universitet, 2009) defineres et speciale som en større skriftlig afhandling 6

8 1.1. Problemformulering Dette pædagogisk antropologiske speciale tager sit udgangspunkt i et filmet feltarbejde på et gymnasium i Grønland. Jeg ønsker at undersøge, hvordan skolerummet skabes og præges af forskelligrettede og sammenstødende ideer om, hvordan gymnasieeleverne skal agere, tale og reflektere. Mit fokus vil være på, hvordan lærere og elever navigerer i dette sammenstød, hvilket jeg vil gøre med udgangspunkt i forventningerne til elevfremlæggelsen og med en særlig fokus på begrebet generthed. Idet materialet er blevet til i et filmet feltarbejde, hvor perspektivet et sat ved hjælp af mit kamera, vil jeg i opgavens struktur og begrebsverden søge inspiration i filmssproget og filmdramaturgien, for hermed samtidigt at diskutere henholdsvis film og skrift som akademiske formidlingsformer. 2. Præsentation 2.1. En præsentation af dette speciale I dette afsnit ønsker jeg at være en kende mere pædagogisk og dybdegående end i ovenstående anslag, og i lidt flere detaljer at forklare om baggrunden for mit speciale og den form, hvori det formidles. Fra september til december 2013 udførte jeg et filmet feltarbejde blandt en flok unge og deres lærere på gymnasiet i Grønlands næststørste by, Sisimiut. Efter hjemkomsten har jeg bearbejdet og analyseret mit materiale og resultatet heraf er nærværende pædagogisk antropologiske speciale. Jeg har undervejs oplevet, hvordan kameraet og mit valg af et filmet feltarbejde har påvirket alle studiets faser og processer. Under feltarbejdet var jeg nødt til undervejs at tænke i filmiske narrativer og klip, der bagefter ville kunne redigeres hensigtsmæssigt. Gennem disse processer groede kameraet så at sige ind i den måde, jeg agerede i og så på min felt. Det filmede materiale, som kom ud af dette feltarbejde, er af en sådan substans, at jeg, for at kunne være tro mod det, har fundet det både nødvendigt og interessant at eksperimentere med den skriftlige form. Den form, som jeg kalder skriftlig film, er således dels et forsøg på undervejs at understrege det filmede feltarbejde, dels en 7

9 imødekommelse af mit filmede materiale og måden, det er blevet til på. Dette betyder, at jeg på flere forskellige måder i både form og indhold vil lade mig inspirere af både den filmiske og den skrevne tilgang og formidling. Eksempelvis vil jeg, på samme måde som jeg indledte det hele, afspille scener fra mit feltarbejde - på skrift. For også at demonstrere den rigtige films karakter har jeg produceret den etnografiske kortfilm SALL 2, som jeg har lavet ud fra det materiale, jeg optog under feltarbejdet. Denne film vil jeg bede modtageren om at se cirka halvvejs inde i opgaven. SALL vil derefter indgå i diskussioner og analyser af både form- og indholdsmæssig karakter. Mit koncept med den skriftlige film har både struktur- og indholdsmæssige konsekvenser for denne opgave, hvad jeg nu vil give et overblik over. En af disse er, at jeg løbende vil anvende fagbegreber og -udtryk fra filmens verden. Eksempler herpå er begreber hentet fra filmdramaturgien, såsom cliffhanger, flash back, flash forward osv. Med hjælp fra dette vokabular bliver det dels muligt for mig undervejs at forholde mig metarefleksivt til opgavens form, dels forhåbentligt at holde modtageren orienteret om retningen. Andre udtryk og begreber henter jeg fra filmredigering. Eksempler herpå er cut, framing og klip, mens andre igen vil være af mere teknisk karakter om kameraets funktioner såsom blændeåbning, dybdeskarphed, zoom osv. 3 Flere af disse begreber bruger jeg også gennem opgaven metaforisk, når jeg eksempelvis skal gøre rede for undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt og analysere mit materiale. Til denne tilgang har jeg - dog i langt mindre målestok en han - ladet mig inspirere af måden, hvorpå sociolog Erving Goffman i sit teoriunivers bruger metaforer hentet fra den dramaturgiske verden og skuespillet. formålet med Erving Goffmans forskellige metaforer (er) at genbeskrive og rekontekstualisere vores til tider fastlåste eller mangelfulde forståelse af den samhandlingsmæssige virkelighed, hvorved nye sider kan træde frem, der kaster lys over overraksende, oversete eller alternative fortolkningsmuligheder (Jacobsen og Kristiansen 2014: 19). 2 Filmens titel SALL skrives med store bogstaver, for at skelne den fra begrebet af samme navn, som vil indgå som en del af opgavens analyse. 3 Når disse tekniske begreber anvendes, vil de bliver forklaret i fodnoter. 8

10 Det er altså denne tilgang, som jeg har ladet mig inspirere af, og det er her vigtigt at påpege, at en sådan metaforik ikke skal forstås som en bogstavelig beskrivelse af virkelighedens ontologiske beskaffenhed, men nærmere som work in progress (Ibid: 18 og 32). Metaforerne og hele mit eksperiment med den skriftlige film skal således ses som noget, der forhåbentlig undervejs kan kaste nyt lys over materialet, og ikke som en fuldfærdig ramme, der indkapsler virkeligheden. Undervejs gennem opgaven vil jeg argumentere for, at jeg ikke finder dette muligt. Meningen med brugen af både metaforerne og den skriftlige film er at fremvise en vej og nogle perspektiver, hvorigennem materialet kan ses - og jeg må da se, hvor det fører mig hen. I slutningen af bogen Hverdaglivets rollespil (Goffman 2014), skriver Goffman følgende: Det må indrømmes, at dette forsøg på at presse en ren analogi så langt i hvert fald til dels var retorisk og en manøvre (Ibid: 264). Det samme kan jeg sige om min metaforiske brug af filmiske og kameratekniske begreber - og i det hele taget konceptet om den skriftlige film. Mit håb er altså, at jeg med dette koncept får skabt et rum, hvori jeg samtidig med at jeg er mit filmede materiale tro i undersøgelsen, også kan diskutere selve den måde, hvorpå antropologien formidles - dette med særligt fokus på skrift og film. Om eksperimentet så lykkes, vil jeg naturligvis - som også Goffman gør det - diskutere, når vi nærmer os opgavens afslutning Skriftlig film via berettermodellen Det mest iøjnefaldende karaktertræk ved mit koncept om den skriftlige film er, at jeg som struktur i opgaven har valgt den klassiske filmstruktur berettermodellen. Jeg tager her udgangspunkt i den måde, hvorpå professor i journalistik Peter Harms Larsen beskriver denne model i bogen De levende billeders dramaturgi (Larsen 2012). Denne model beskriver i syv faser, som vist på billedet, hvordan en god historie kan opbygge sin spænding. Berettermodellens stigende spændingskurve kan beskrive mange fiktionsfilm, nyhedsindslag og også måder, hvorpå vi fortæller historier i det daglige (Larsen 2012: 108). Modellen anvender jeg af flere forskellige grunde, som jeg i dette afsnit vil redegøre for. For det første (Larsen 2012: 109) 9

11 bruger jeg modellen som et retorisk greb, der gennem opgaven skal minde modtageren om, at dette skrift er et stilmæssigt eksperiment, som interesserer sig for både den filmiske og den skriftlige formidling - og ikke mindst samspillet mellem disse to udtryksformer. En anden pointe med brugen af modellen er, at den giver mig en form, hvori jeg kan forholde mig til min egen formidling. En del af målet med dette eksperiment er, at det skal kunne give mig mulighed for at arbejde på et stilmæssigt metaplan, og jeg vil således forsøge at levere flere af opgavens pointer gennem både form og indhold. Eksempelvis giver jeg mig selv mulighed for gennem opgaven at anvende - og ikke mindst diskutere - virkemidler fra både den skriftlige og den filmiske formidlingstradition. Idet berettermodellen (også kendt som Hollywood-modellen) ofte forbindes med fiktionsfilm og journalistik, vil det være en berettiget indvending, at den ikke har noget at gøre i en opgave om etnografisk film, der netop udmærker sig ved ikke at søge klimaks og suspence, men en mere ren formidling af felten. Dette tankesæt omkring den etnografiske film ønsker jeg dog gennem opgaven at forholde mig undersøgende til, hvad anvendelsen af berettermodellen netop kan give mig anledning til. Dette er således, hvad jeg mener med et stilmæssigt metaplan. Helt konkret betyder alt dette, at opgavens indhold vil udfolde sig gennem berettermodellens såkaldte syv plotpunkter - de syv faser, som er skitseret på billedet. Under disse plotpunkter vil opgaven være opdelt i kapitler, som så igen kan være opdelt i mindre afsnit. På nuværende tispunkt befinder vi os således i plotpunktet Præsentation, kapitlet En præsentation af dette feltarbejde og afsnittet Antropologi via berettermodellen. Berettermodellens spændingskurve skitserer igennem de syv plotpunkter en handling, hvor karaktererne og filmens tema langsomt udvikler sig. Seeren ved således ikke, hvad der kommer til at ske, og suspence opbygges gennem filmen 4. På lignende vis ønsker jeg gennem specialet at lade mine karakterer, min teori, min analyse osv. udvikle sig. Da dette ikke er en spændingsfilm, men en specialeafhandling, vil jeg her lave et kompromis. Jeg vil ikke, som det ofte er kotume i akademiske opgaver, fortælle alt om, hvad der kommer til at ske allerede nu. Til gengæld vil jeg, hver gang et nyt plotpunkt starter, lave et lille flashforward og introducere, hvad der kommer til at ske i netop 4 Eftersom opbygning ud fra berettermodellen er så udbredt som den er, kunne man her med god ret indvende, at man ofte netop ved hvad der kommer til at ske, fordi man kender skemaet. 10

12 dette plotpunkts forskellige kapitler og afsnit. På denne måde sætter jeg min lid til, at modtageren vil lade sig føre med fra scene til scene og fra plotpunkt til plotpunkt. Denne skriftlige films dramaturgi med flittig brug af flash forward, som jeg netop har forklaret, betyder, at jeg nu skylder en forklaring på det korte anslag, som jeg indledte opgaven med. Det vil jeg derfor råde bod på nu. Ifølge berettermodellen indeholder (anslaget) en eller flere åbningsscener der slår historiens hovedtema an, og som i fortættet form antyder de bærende værdier og den bærende ide (Larsen 2012: 110). Skulle man således have følt sig lidt forvirret, da denne opgave startede, skyldes det altså, at jeg her fulgte anslagets spændingsopbygning og fortættede form i håb om at pirre modtagerens nysgerrighed. Som allerede nævnt vil jeg dog i resten af opgaven forsøge at finde en mere hensigtsmæssig middelvej mellem berettermodellens spændingskurve og den akademiske opgaves mangel på samme. Derfor vil jeg nu igangsætte en flash forward for resten af dette præsentationsplotpunkt. Ifølge berettermodellen vil der efter anslaget følge en præsentation af hovedkaraktererne og filmens tid, sted, tema og konflikt: Hele afsnittet har karakter af det nødvendige samlede set up til hvad der siden skal ske. Præsentationsafsnittet skal være informations-økonomisk, dvs. at alt hvad der direkte eller indirekte introduceres her skal tages i brug senere i dramaet (Larsen 2012: 113). Disse establishing shots ønsker jeg ligeledes at lave gennem dette plotpunkt, men da dette er en specialeafhandling, har jeg mange forskellige områder, som jeg finder det væsentligt at præsentere. Der er således mange diskussioner, som jeg finder det relevant at åbne, hvorfor jeg i lange perioder af dette punkt, vil sætte filmscenerne på pause. I punktets næste kapitel, vil jeg starte med at præsentere det etnografiske feltarbejde, og dermed den videnskabelige praksis, som ligger bag dette studie. Derefter vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at formidle via henholdsvis film og skrift - og her altså introducere diskussionen af de forhold, som har ført mig til mit valg af form til denne opgave. Efter de to afsnit vil jeg tage modtageren med tilbage til Sisimiut og mit konkrete feltarbejde, som denne indtil nu kun har mødt kort i anslaget. Derfor vil jeg således præsentere den konkrete felt, måden hvorpå jeg fik en rolle i den, og naturligvis, hvad jeg her fandt interessant at undersøge nærmere. Indskudt imellem disse kapitler ønsker jeg at præsentere mit videnskabsteoretiske ståsted, som jeg vil sammenkoble med det at filme et feltarbejde. Dette kapitel kalder jeg Perspektivisme gennem 11

13 kameraets viewfinder. Herefter ønsker jeg kort at introducere det forskningsfelt og den fagdisciplin, som denne opgave skriver sig ind i. På dette tidspunkt vil der være fire kapitler tilbage. Tre af disse vil indeholde præsentationer af de forskellige metoder, som jeg har anvendt i feltarbejdet, og indskudt mellem disse vil jeg kort redegøre for nogle af de etiske aspekter, som jeg under mit filmede feltarbejde måtte forholde mig til. Som det nok fornemmes ud fra denne gennemgang, skal Informations-økonomisk altså ikke i min fortolkning forstås som en mådeholdent udlæg af få interessante cliffhangere, men mere som en fyldig præsentation af det fundament, som resten af opgaven bygges på. I næste kapitel vil jeg som lovet kaste mit blik mod det etnografiske feltarbejde, som er denne opgaves metodiske udgangspunkt. 2.2 En præsentation af det filmede etnografiske feltarbejde Det etnografiske feltarbejde er en undersøgelse af det sociale. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige metoder, men særligt én er feltarbejdets kendetegn: Deltagerobservation. Herved understreges, at feltarbejdet er en relationel praksis, og ved at leve med og som folk i felten lærer feltarbejderen ikke blot af informanterne, men også gennem den måde, han selv interagerer og medvirker. Hvor man i et klassisk feltarbejde deltagerobserverer og noterer sine observationer på skrift, er det karakteristiske for mit feltarbejde i Sisimiut, at det er et filmet feltarbejde. Det vil sige, at jeg i min deltagerobservation ikke blot deltog med min person, krop og notesbog, men også med et kamera. For ikke at lade kameraet tiltrække større opmærksomhed end nødvendigt, og for ikke at omdanne min felt til et filmstudie, medbragte jeg blot et Canon 60D spejlreflekskamera, en lille mikrofon i blitzskoen og en tripod. Dette er filmudstyr, som kan bæres i en skuldertaske, og alligevel er det så teknisk godt, at det er muligt at lave både film og lyd i udmærket kvalitet med det. Derfor vil jeg argumentere for, at de tekniske udfordringer, der ifølge antropolog Angela Torresan (Torresan 2010), tidligere har været grunden til, at kameraerne har haft svært ved at vinde indpas i antropologien, i dag er så godt som overvundet. Selvom mit udstyr var diskret, viste det sig - præcis som jeg forventede - alligevel at få betydning for, hvilken rolle og position jeg kunne få i felten. Dette er afgørende for, hvilken viden feltarbejderen kan få adgang til, og afgøres i den sociale interaktion med informanterne og påvirkes således af alt, hvad feltarbejderen medbringer til felten, både 12

14 artefakter som kamera og notesblok, men i høj grad også hans køn, alder, klasse, etnicitet osv. (Gulløv og Højlund 2003: 93). Når først feltarbejderen har fået adgang til felten, bliver den umiddelbart modsætningsfyldte term deltagerobservation for alvor relevant at reflektere over. Heri ligger, at feltarbejderen gennem sin position og rolle opnår nærvær til informanterne, men samtidig må han fastholde en analytisk distance til både dem og det, han ser og oplever. Det er denne tilgang, som kan gøre feltarbejderen i stand til at indfange logikker og identificere mønstre i informanternes tilværelse, som de ikke nødvendigvis selv er bevidste om (Ibid:18). Særligt vigtigt bliver det for feltforskeren - når denne er så tæt forbundet til det objekt, han undersøger, og når han bruger egne sanser som indsamling af viden - at være reflekteret over sin egen påvirkning af den sociale praksis, og fremlægge denne refleksivitet i sin senere formidling. Med refleksivitet menes the ways in which the product of research are affected by the personnel and process of doing research (Aull Davies 1998: 5). Ehn og Löfgren, som har været til stor inspiration i dette studie, beskriver kulturanalyse som mere rodet end mange andre former for videnskabelige studier, og netop derfor er det vigtigt, at forskeren - for at øge graden af refleksivitet og gennemsigtighed - er bevidst om sine valg og fravalg omkring studiet, og også gør rede for disse i afhandlingen. Such messy" research methods therefore needs to be described, not to establish recipes for how to do cultural analysis but to understand what actually happens in the course of a project. How did we develop the search, what did we do when we got stuck or felt lost, how did we mix materials and ideas, and what did constant rewriting do to the analysis? (Ehn og Löfgren: 2010: Appendix, del 1, afsnit 3) Med understregning af vigtigheden i et studies refleksivitet er vi fremme ved formidlingen af både feltarbejdet og analysen, som er et punkt, der for alvor kan skille det klassiske og det filmede feltarbejde. Ovenstående citat er fra bogen Secret Worlds of Doing Nothing hvor Ehn og Löfgreen således har valgt den formidlingsform, hvori langt størstedelen af antropologi og kulturanalyse generelt formidles. Skal feltarbejdet formidles via film, opstår netop omkring refleksiviteten nogle særlige udfordringer, hvilket jeg vil gå i dybden med i det kommende kapitel. Først ønsker jeg dog at præsentere den etnografiske film lidt nærmere. 13

15 I og med at den etnografiske film er så beslægtet med dokumentarfilmen, som den er, fører det ofte til lange diskussioner om hvorvidt en film er videnskabeligt funderet og formidlet - og om, den er etnografisk eller ej. Antropologen Karl Heider foreslår som et opgør med en sådan sort/hvid diskussion, at man i stedet ser på en films ethnographicness, og jeg udleder fra hans diskussion af dette følgende fire punkter, som han mener, at en films etnografiskhed kan måles ud fra (Heider 2006: Kapitel 1, Del 2, afsnit 1-7). Det første er a detailed description and analysis of human behavior based on a long-term study on the spot. Dette første punkt ligger altså i lige forlængelse af det mere traditionelle feltarbejde, og understreger analysens tema og vigtigheden af at opnå langvarige relationer til informanterne for at kunne lave mere dybdegående analyser. Herved sættes den etnografiske film op som kontrast til den come-in-and-get-out-fast approach, som man ofte kan møder i journalistisk arbejde og dokumentarfilm. Heiders andet punkt handler om ambitionen om at relatere specifikke observationer til gældende kulturelle normer. Dette er et meget interessant punkt, som udgør en af de største udfordringer for filmens visuelle udtryk overfor tekstens sproglige. Dette punkt vil jeg diskutere i kapitlet At præsentere og formidle på film. Heiders tredje punkt handler om holisme og den etnografiske films mantra om whole bodies in whole acts, som bygger på den forståelse, at man med en sådan filmisk tilgang bedst viser konteksten for personernes handlinger. En tilgang, som jeg senere delvis vil stille spørgsmål ved, og som Heider dog også angiver som et corrective principle, som han ikke mener bør følges slavisk. Det fjerde og sidste punkt i vurderingen af en films grad af etnographicness er the goal of truth. Heider er her opmærksom på det filosofisk håbløst naive i at tale om sandhed, men modsat cinematografiens væsen, der søger æstetik over realitet, er dette netop hvad etnografen søger, samtidig med at han er sig bevidst om, hvilke forstyrrelser der indtræffer mellem oplevet virkelighed og gengivelsen på skrift og film. Denne videnskabsteoretiske diskussion vil jeg se nærmere på i afsnittet Perspektivisme gennem kameraets viewfinder, men først vil jeg åbne den lovede diskussion af præsentation og formidling på henholdsvis film og skrift. 14

16 2.3. At præsentere og formidle på film I Ovenstående kapitel præsenterede jeg det etnografiske feltarbejde med fokus på brugen af et kamera. I dette kapitel ønsker jeg at åbne diskussionen af henholdvis filmen og skriften som formidlingsformer, og præsentere nogle af de muligheder og udfordringer, der ligger i de to mediers virkemidler. Det er denne diskussion, jeg har nævnt som den primære årsag til, at jeg ud fra mit filmede feltarbejde ønskede at eksperimentere med formen på dette speciale. Antropolog Peter Ian Crawford (Crawford 1993) fremhæver, hvordan der i den konkrete præsentation er afgørende forskelle mellem de to medier. Filmmediet skaber gennem billeder og lyd et stort nærvær til felten, men møder udfordringer, når den skal tilføje den kulturelle afstand og være forståelig og forklarende. Med andre ord er filmmediet oplagt til at formidle etnografisk information, men har sværere ved lige så direkte at formidle antropologisk viden. Det betyder, at det er udfordrende gennem film at imødekomme Heiders andet punkt i bedømmelsen af etnographicness: De gældende kulturelle normer. General cultural statements are especially challenging since they must almost inevitably be made in words whereas film is by nature specific and visual (Heider 2006: Kapitel 1, del 3, afsnit 3) I dette citat er det allerede sagt, hvordan det, der er filmens svaghed, er skriftens styrke. Det skriftlige sprog er bedre egnet til at teoretisere og formidle den antropologiske viden, som er fremkommet gennem senere bearbejdning af materialet - Heiders andet punkt. Til gengæld er der andre udfordringer med den skriftlige tekst, som gennem sin digitaliserede sprogbrug i sig selv skaber distance, og har svært ved gennem denne at give læseren en fornemmelse af og sanselig forståelse for stedet, karaktererne osv. (Crawford 1993: 38). Gennem forskellige virkemidler forsøges det at overvinde udtryksformernes udfordringer. På tekst forsøges nærværet ofte imødekommet gennem fotografiske billeder eller med en skrivestil, hvor der anvendes skønlitterære træk som billedsprog, metaforer og lign. Dette forekommer ofte i afsnit som ankomst til felten, hvor sanselige iagttagelser beskrives nøje. Udfaldet af dette er i høj grad et spørgsmål om antropologens litterære kompetencer. 15

17 På film findes der ligeledes flere dramaturgiske veje at gå for at imødekomme udfordringerne i at kontekstualisere og teoretisere. Et ofte anvendt virkemiddel er en voice over, som forklarer konteksten med sprog. Dette værktøj er oftest kritiseret i etnografisk film, hvor det med slet skjult ironi og distance omtales som Guds stemme (Ibid:39). Grunden hertil er, at for megen voice over ødelægger det filmiske og it forces the film to take on some of the quality of a book, at the expense of purity of its imagery (Heider Kapitel 1, del 2, afsnit 3) En gammel tommelfingerregel i filmredigering er, at jo mere man viser gennem billeder, jo mindre skal der siges med sprog. Antropologen David MacDougall, som står som en af fædrene bag retningen observational cinema, er ligeledes imod for megen brug af voice over, da han mener, at man dermed ikke bruger filmmediet på dets egne præmisser. Han udtrykker sig eksempelvis således: In considering our use of images, it is no good insisting that we must do a better job of adapting them to the rules of scholarly writing. This will only lead to bad compromises. If we are to gain new knowledge from using images, it will come in other forms and by different means (MacDougall 2006: 2). Film og skrift er altså forskellige formidlingsformer og skal anvendes på egne præmisser. Crawford, som jeg indledte med at citere for at fremhæve denne forskel, advarer dog mod en simpel dikotomi mellem ord og billede, og understreger, at den skrevne etnografi altid implicerer mere end og andet end ord og at etnografiske film aldrig eksisterer som rene billedmængder. Han fortsætter senere i samme tekst: den skrevne og den filmiske antropologi er, som diskursive praksisser, i virkeligheden to forskellige produkter af den samme (antropologiske) proces, hvor producenterne er involveret i og styret af den menneskelige intersubjektivitets kommunikative betingelser (Crawford 1993: 37) Bag både film og tekst ligger den samme antropologiske proces, og det er denne, man ønsker at formidle. En del af denne proces er, at antropologen, for at kunne formidle sin viden, er nødt til at træffe valg og skabe konstruktioner. Jeg har tidligere præsenteret, hvordan dette er en indgroet forståelse i moderne antropologi, og grunden til, at begreberne som refleksivitet og ærlighed er relevante. Til trods for, at dette er et 16

18 naturligt vilkår for både tekst og film, er der tilsyneladende alligevel en forskel på, hvordan dette vilkår omgås i de to genrer. Ifølge Henley er der en tendens til, at skabere af etnografiske film tøver i forhold til at være ærlige om den konstruktion, de skaber gennem valg af narrativ. It is as if to admit publicly that we routinely and purposeively subject our rushes to chronological manipulation - often radically so - in the interest of producing coherent narratives would be to confess a guilty secret that is best kept under wraps (Henley, 2006: 380). Der kan være flere interessante grunde til denne tøven, hvorfor jeg ønsker at undersøge det nærmere. Én kunne være den gamle alliance mellem en positivistisk videnskabsforståelse og etnografisk film. Vi tror på, at det vi ser er visual evidence og denne myte holdes således i hævd (Torresan 2010). Hvad Henley i ovenstående citat antyder er dog nærmere, at den etnografiske filmskaber ikke vil vedstå de filmiske virkemidler - og derved ikke vil stå ved, at han er historiefortæller. Problemet er, at det automatisk følger med valget af filmmediet - uanset om han ønsker det eller ej. For at forklare hvad jeg mener hermed, må jeg gå til et af filmens mest fundamentale aspekter: Montage. Dette begreb betyder redigering og er et udtryk for, hvordan filmskaberen ved at sætte to billeder sammen skaber en historie - en konstruktion. Montage is an act (and not a look), an act of interpreting reality. Like the engineer and the scholar, the artist constructs his object, he does not reproduce reality (Bordwell 1985: 238). Når en seer ser to billeder efterfulgt af hinanden, vil denne af sig selv forsøge at danne en mening ud af det. I dramaturgien skelner man i denne sammenhæng mellem sujet og fabula. Sujet et er dét, som seeren ser i filmen. Det er de konkrete billeder, filmens fortalte tid osv. Fabula er dét, som seeren konstruerer ved at se sujet et, det vil sige sammenhængen, forhistorien og tankerne bag personernes handlinger. Om det er den samme, som filmskaberen havde tænkt, er der ingen garanti for, men at modtageren danner en mening ud fra billederne, er uundgåeligt. 17

19 audiences will attempt to construct a narrative, even if the film-maker has failed to provide one (Henley, 2006: 377) Ved at lære sig de filmiske og dramaturgiske virkemidler og benytte disse bevidst, vil man kunne skabe et stærkt sujet og - kun til en vis grænse naturligvis - styre fabula. Den dygtige skaber af etnografisk film må således vedstå disse principper, og dermed det faktum, at filmskabelse er skabelse af en konstruktion og en narrativ. Hvordan denne narrativ så skal skabes, og hvor grænsen går for, på hvilken måde filmskaberen må konstruere, er flydende og til evig debat. Det er muligt, at disse problematikker om konstruktion og narrativ har betydning for, at de fleste etnografsike film har ritualer som omdrejningspunkt (Henley 2006: 376). Ved at følge et ritual fra start til slut får man således en til film velegnet narrativ og fremdrift givet i selve materialet, og man kunne da fristes til at gøre sig den illusion, at man ikke konstruerer sin historie i lige så høj grad. Van Gennep viste helt tilbage i 1909, hvordan ritualer og rites de passage kan inddeles i en karakteristisk tredeling: Adskillelse, overgang og integration. Henley argumenterer for, at dette skaber en naturlig begyndelse, midte og slutning i en etnografisk film. Desuden kunne det tilføjes, at karaktererne gennemgår en forandring. Herved er potentialet til en fortælling og en filmisk narrativ skabt. Det er naturligvis ikke alle etnografiske film, der omhandler ritualer, rejser eller ligende fænomener, hvor start, midte og slutning er givet på forhånd. I andre tilfælde må etnografen i endnu højere grad konstruere en narrativ for at få filmens tema frem. Som nævnt tidligere i dette kapitel er en af udfordringerne, når man præsenterer sit feltarbejdes resultater via film, at skabe refleksivitet omkring den proces, hvori det er skabt. Et dramaturgisk greb, som filmskaberen kan vælge for at imødekomme dette, er at klippe sig selv ind i filmens narrativ. Dette kan gøres på mange måder og i mange grader. En betydelig ulempe og fare, hvis det overdrives, er, at man risikerer at gøre sig selv til hovedperson i filmen - hvilket naturligvis altid bør være informanterne. En betydelig fordel ved denne tilgang er til gengæld, at man undervejs på en naturlig måde får mulighed for at vise sin egen ageren som feltarbejder, udbrede sig om sit mål med filmen, lægge sine findings frem osv. Samtidig giver det også filmen en struktur og en narrativ: Man følger en person, der søger et mål. Som antydet er der mange epistemologiske spørgsmål og faldgruber, som filmskaberen må være sig bevidst, når han klipper sig selv ind i sin film, hvad der heller ikke er 18

20 kotume for at gøre. Modsat hertil er det interessant nok en selvfølge, at antropologen skriver sig selv ind i antropologiske skrifter og opgaver. Det er det i hvert fald i de studier, hvor omdrejningspunktet er deltagerobservation - og det er det nu engang i de fleste. Da jeg i denne tekst har givet mig selv friheden til veksle mellem de filmiske og de skrevne virkemidler, vil jeg i det følgende klippe/skrive mig selv ind for at kunne beskrive min felt og min ageren i den Et gymnasium i Grønland, hvor der tales dansk Antropolog Kirsten Hastrup skelner mellem det empiriske og det analytiske objekt. Hvor det empiriske objekt er den konkrete felt hvori feltarbejdet udføres, henviser det analytiske objekt til det felt eller rum, som forskeren selv sætter op og undersøger ud fra sin selektive opmærksomhed og teoretiske interesse (Hastrup 2003: 15). I dette kapitel vil jeg primært forholde mig til den empiriske felt, som jeg rejste til, og hvori jeg udførte mit feltarbejde, for senere at præsentere mit analytiske objekt nærmere. Det empiriske handler altså om den materielle virkelighed, hvori informanterne lever og opholder sig. Dette er ifølge Hastrup vigtige forhold at tage i betragtning, da hun mener, at uanset hvor, "så sætter det fysiske rum sig spor i fællesskabet, ikke blot som et bagtæppe for det sociale liv, men som en aktiv del af det" (Ibid: 16). Felten kunne i min skriftlige film præsenteres på uendeligt mange måder ud fra min råfilm. Jeg kunne vise byen gennem billeder af både de små huse og de store blokke. Jeg kunne vise folk, der stille og roligt går på gaden i al slags vejr, samtidig med at bilerne kører forbi, eller jeg kunne vise billeder fra havnen, hvor en fanger i morgenskumringen klargør langline og gevær, før han stille og roligt sejler ud mod horisonten. En sådan præsentation ville være en vinkling på byen og landskabet og en klassisk præsentation af Grønland. Ifølge forfatteren Kim Leine ville der blot mangle nogle smukke billeder af isfjelde og glade slædehunde. hvorfor skal der partout være smukt? Hvorfor må Grønland ikke have lov til at være lige så tudegrimt som for eksempel Rødovre eller Brabrand eller Vollsmose?, spørger han i en kronik i Politiken (Leine: 2008). For det er det også. Lidt inspireret heraf vil jeg lade by og isfjelde i fred og forholde mig til de rum, som dette studie netop primært handler om: Skolerummet og kollegierummet. I anslaget var vi i skolen, og vi kunne derfor passende følge en flok med ud ad døren fra skolen og hen mod det kollegium, hvor de bor: 19

21 Nærbilleder af døren, der åbnes. Et kamera følger en elev, som smider sin taske ind på et lille værelse med en seng, et bord og tøj og sodavandsflasker, der ligger hist og pist. Døren lukkes og eleven fortsætter ind i det store køkken og opholdsrum. Klip til fryseren, der åbnes og en hånd, der griber en frysepizza. Klip til et nærbillede at ovnen, hvor pizzaen nu er ved at blive varmet. Klip til en halvtotal af en flok elever, der spiller X-Box i sofaen. De griner, driller legende hinanden og ellers tales der ikke. Klippet fades til sort i to sekunder. De unge rejser sig og tager jakker på. Klip til at de nu sidder på skolen igen. Alle kigger ned på mobilen. Nærbillede af facebook. No wifi, no life udbryder en af eleverne, og der fades langsomt ud. Alle grønlandske byer er en slags øer, konstaterer Kirsten Hastrup fra sine studier deroppe. (Brinkman 2010: 60). Ingen byer er forbundet med veje, og transport foregår derfor med enten båd, helikopter eller fly. Mange unge må således under studietiden flytte fra de mindre byer og bygder til Sisimiut, der med sine over 5000 tusinde indbyggere udgør Grønland næststørste by. Den udfordrende infrastruktur betyder, at mange unge må bo på kollegium og ofte højest se deres forældre og venner derhjemme et par gange om året under studietiden. Det er på et sådant kollegium, at jeg har tilbragt en stor del af min tid under feltarbejdet. På det kollegium bor der 12 elever. De har, som man ville have set, hvis ovenstående var en rigtig filmscene, hver et lille værelse på en af de to gange, som går ud fra det store køkken/opholdsrum. Ovenstående filmklip ville ud over et billede af stedet også give seeren en fornemmelse af, hvordan de unge i meget høj grad er overladt til sig selv og hinanden på disse kollegier. På gymnasiet er der ansat nogle vejledere, som står klar til at hjælpe de unge i både studie og trivselssammenhænge, og om aftenen kigger en pedel sommetider ind for at se, om alt er i orden. Ellers er de overladt til sig selv, hvilket betyder, at de selv står for at lære det nye sted at kende og at opbygge sig en meningsfuld tilværelse i den nye by. Hjemve er blandt andet af disse grunde en evigt tilbagevende problematik for mange, og det er måske netop derfor, at man altid finder elever på gymnasiet efter skoletid. Internettet er dyrt, men mellem 16 og 22 er det muligt at gå på facebook via skolens net og chatte med venner og familie derhjemme. Skolen er åben for eleverne 24 timer i døgnet, og jeg møder mange her om aftenen. I 2010 udarbejdede antropolog Lotte Kjær (Kjær 2010) en rapport om årsager til frafald på grønlandske gymnasier. Hun sammenfatter i konklusionen, at frafald sker som en sammenblanding af flere grunde, hvoraf trivsel og hjemve er store problematikker for mange. Rapporten peger desuden på den sprogsituation, som er allestedsnærværende i 20

22 det grønlandske uddannelsessystem og samfund generelt. Denne diskussion er også interessant for problemstillingen i dette speciale, hvorfor jeg kort vil præsentere den her. På gymnasiet er undervisningssproget dansk og grønlandsk (Inatsisartutlov nr. 13, 1). I praksis er dansk dog klart dominerende, og det er ikke blot, fordi hovedparten af lærerne er danskere, men også fordi gymnasiet skal gøre eleverne klar til videregående uddannelse - noget der for manges vedkommende vil foregå i Danmark (interviews med gymnasiets ledelse). Dansk som undervisningssprog er ikke nødvendigvis noget eleverne er vant til - særligt ikke de, der kommer fra mindre byer og bygder. Andre elever behersker dansk uden problemer, idet de eksempelvis enten har talt det i hjemmet, lært det i folkeskolen eller på efterskoleophold i Danmark. Eleverne har altså meget forskellige sproglige forudsætninger for at kunne følge med i undervisningen på gymnasiet. Mine informanter strækker sig også bredt på denne skala, hvad filmen SALL vil vise. Gennem Danmarks og Grønlands 300 år lange fælles historie har dansk været dominerende, men i nyere tid har der været skift mellem grønlandisering og danisering, hvad der har haft stor betydning for hvilket sprog der eksempelvis blev vægtet højest i skolesystemet og på offentlige arbejdspladser. Denne vekslen mellem dansk og grønlandsk har haft den betydning, at der er blevet dannet generationelle forskelle i befolkningen. Nogle generationer er således opvokset i en tid, hvor dansk har været dominerende, mens andre - her i blandt de nuværende gymnasieelever - er opvokset med grønlandsk som dominerende i folkeskolen (Breum 2014: 40-44). Dette betyder, at nogen har svært ved pludselig at agere i et så danskdomineret miljø. Sprogsituationen i Grønland er ofte centrum for både den herskende politiske debat og forskning i grønlandsk identitet, magtforhold osv. (Ibid.) Emner som disse vil jeg berøre i denne opgave, men lade mit udgangspunkt være skolerummet, og det jeg oplevede her. Sprogsituationen på gymnasiet og forskellen til folkeskolen er dog ikke til at komme udenom, som en lærer fortalte mig, og det er også et af de parametre, som Kjær fremhæver i sin frafaldsundersøgelse: Der skal være genkendelighed for at lette overgangen til den nye uddannelseskultur. Man må give dem redskaberne, koderne og sproget til uddannelserne, så de unge kan orientere sig med mindre besvær (Kjær 2000: 71) 21

23 Gennem resten af opgaven vil jeg løbende uddybe min forståelse af den felt, jeg var landet i, og dens betydning for de unge. Ligeledes vil de sproglige problemstillinger blive berørt, dog mere indirekte og i forhold til sprogets betydning og symbolik i klasselokalet, end som den klassiske diskussion omkring grønlandsk identitet eller sprogvalg i det grønlandske uddannelsessystem. Indsigten i min felt fik jeg gennem den plads og position, som det lykkedes mig at oparbejde blandt de unge på kollegiet og i klassen og desuden blandt lærerne, som jeg mest talte med på lærerværelset og andre steder, hvor eleverne sjældent kom. Som ovenfor nævnt er det vigtigt i formidlingen af et etnografisk feltarbejde at gøre rede for den måde, hvorpå den opnåede viden er skabt, for at gøre det gennemskueligt for modtageren. I det næste kapitel ønsker jeg derfor at forklare om den rolle jeg fik i felten. Jeg starter med at afspille lidt skriftlig film At få en rolle i felten Scenen åbner ved et bord på et kontor, hvor jeg har sat et kamera der filmer mig selv over-shoulder, mens skolens rektor ses forfra. Bag ham er et vindue der viser ud til en grå efterårsmorgen, en sti hvor gymnasieeleverne krydser og bagerst en stor, massiv fjeldvæg. Denne indstilling krydsklipper jeg løbende med nærbilleder af både rektoren og andre ting fra lokalet; hænder der griber om en kaffekop, en kuglepen der ligger på bordet og rektoren der skriver datoerne for min afrejse på en blok. Disse klip er filmet med det kamera, jeg holder i hånden. Rektoren byder mig velkommen, fortæller om skolen og beder mig om at fortælle om mig selv, og hvorfor jeg er kommet. Jeg præsenterer tankerne omkring mit feltarbejde og fortæller om de tre år, jeg var efterskolelærer i en lille by i Nordgrønland. De næste billeder er hårdtklippede brudstykker fra en samtale om det at bo i Grønland, det at have slædehunde, om eleverne, og om det at undervise i Grønland. Scenen slutter med, at vi rejser os, og fra det kamera, der før filmede mig over-shoulder, ser man nu et håndtryk og hører rektoren, der siger: Fint nok Rune, men velkommen til, og jeg håber, at du får et godt studie her på stedet. Jeg skriver lige rundt, at du er i huset, og hvis man ser en gal mand gå rundt med et kamera... smil! Ik?. Stilen er lagt, og det ses, at jeg nu har en officiel gatekeeper, og at jeg kan føle mig meget velkommen. Samtidig vil min baggrund være blevet præsenteret, og modtageren 22

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Navn: Jonas Pedersen, Michael Jokil, Christine Johnsen. Lærer: Grete Holm, Karl Bjarnason, Arne Wamsler og Birgitte Madsen

Navn: Jonas Pedersen, Michael Jokil, Christine Johnsen. Lærer: Grete Holm, Karl Bjarnason, Arne Wamsler og Birgitte Madsen Navn: Jonas Pedersen, Michael Jokil, Christine Johnsen Lærer: Grete Holm, Karl Bjarnason, Arne Wamsler og Birgitte Madsen Roskilde tekniske gymnasium Klasse 2.4 Fag: Dansk, informations teknologi, teknologi

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

FAMILY AND FRIENDS. Projektbeskrivelse

FAMILY AND FRIENDS. Projektbeskrivelse FAMILY AND FRIENDS Projektbeskrivelse Family and Friends er et pædagogisk-antropologisk undersøgelses- og dokumentarfilmprojekt om fastholdelse af elever i uddannelse med særligt fokus på elevens kommunikation

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere