UDVIKLING OG AFPRØVNING AF VIRKSOMHEDSRETTET METODE TIL ARBEJDSFASTHOLDELSE AF PATIENTER MED LÆNDERYGBESVÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING OG AFPRØVNING AF VIRKSOMHEDSRETTET METODE TIL ARBEJDSFASTHOLDELSE AF PATIENTER MED LÆNDERYGBESVÆR"

Transkript

1 UDVIKLING OG AFPRØVNING AF VIRKSOMHEDSRETTET METODE TIL ARBEJDSFASTHOLDELSE AF PATIENTER MED LÆNDERYGBESVÆR VAL Randomiseret undersøgelse af arbejdsmedicinsk rådgivning rettet imod arbejdsfastholdelse af færdigudredte lænderygpatienter. Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden vedr. projekt Lone Donbæk Jensen Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital September 2010 Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...4 Metode...6 Inklusionsprocessen og forløb af interventionen... 8 Indhold af Interventionsprogrammet... 8 Effektmål Statistiske metoder Resultater...14 Diskussion og konklusion...19 Referencer...23 Bilagsliste Bilag 1: Resultater af midtvejsinterview i interventionsgruppen Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7a: Bilag 7b: Bilag 7c: Bilag 8: Artikeludkast: Responding to an effective intervention on low-back pain Atrikel accpteret til publication i Spine Predictors of vocational prognosis after herniated lumbar disc - a two year follow up study of 2039 patients diagnosed at hospital Fire abstract fra projektet accepteret til forskellige internationale kongresser Orientering til patient og arbejdsplads om projektet: Udvikling og afprøvning af virksomhedsrettet metode til arbejdsfastholdelse af patienter med lænderygproblemer. VAL-300 Anmeldelse til ISRCTN Spørgeskema Testskema, fysiske test Interviewguide, midtvejsinterview Planlagt formidling 2

3 Forord Arbejdsmiljøforskningsfonden gav i december 2006 tilsagn om støtte til udvikling og afprøvning af virksomhedsrettet metode vedrørende arbejdsfastholdelse af patienter med lænderygbesvær. Forud for tildelingen af projektmidler var gået to pilotprojekter støttet af Århus Kommune. I denne fase afprøvede vi indholdet i den arbejdsmedicinske vejledning ved Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitets Hospital med undersøgelse og rådgivning af 50 lænderygpatienter og udførte registerundersøgelse med kobling af data fra Landspatientregistret og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. Formålet med de 2 pilotstudier var dels at afprøve indholdet i den arbejdsmedicinske rådgivning og dels at indhente oplysninger til brug for dimensionering af det efterfølgende randomiserede studie. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Poul Frost, Lone Donbæk Jensen, Birgitte Gonge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Finn Hjort Madsen, Reumatologisk Afdeling, Århus Sygehus, Berit Schiøttz-Christensen, Århus Reumatologiklinik og Thomas Maribo, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus. Sanne Angel, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Niels Buus, Institut for Sundheds-tjenesteforskning, Syddansk Universitet, har bidraget med en kvalitativ analyse af 20 transskriberede interviews fra midtvejs-opfølgningen i projektet. Efter tilsagn fra Arbejdsmiljøforskningsfonden fulgte en pilotundersøgelse med afprøvning af logistikken i samarbejdet mellem Reumatologisk Afdeling, fysioterapeut Thomas Maribo og Arbejdsmedicinsk Klinik. Inklusion af projektpatienter startede herefter og blev afsluttet , hvor de planlagte 300 projektpatienter var inkluderet. Der skal her rettes en tak til alle deltagerne i projektet. Derudover til sekretær Kirsten Bendixen og sekretær Kate Larsen, datamanager Michael Christensen, sygeplejerske Kirsten Tholstrup Jensen og sygeplejerske Lydia Petersen, fysioterapeuterne Elena Iversen og Iben Beyer Sørensen. Alle har ydet en værdifuld indsats for projektet. Hovedresultatet af undersøgelsen er, at interventionsgruppen efter 3 måneder havde mindre sygefravær end kontrolgruppen samt lavere niveau af smerte og bedret funktion. Samlet vurderet støtter denne undersøgelse, at en simpel og kortvarig intervention baseret på identifikation og reduktion af oplevede arbejdspladsbarrierer og tilskyndelse til fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på adskillige prognostiske faktorer for lænderygpatienter med moderate til svære symptomer som er helbredsmæssigt afklaret i sekundærsektoren. Fundene i denne undersøgelse kunne pege på et skift i paradigmet med vægt på fremadrettet rådgivning om arbejde og fysisk aktivitet som en del af den afsluttende behandling for lænderygpatienter i sygehussektoren og speciallægepraksis. Århus September 2010 På vegne af VAL-300 gruppen Lone Donbæk Jensen, projektansvarlig 3

4 Baggrund Lænderygproblemer er fortsat en meget udbredt lidelse i befolkningen med store omkostninger for den enkelte og for samfundet. Til trods for stor opmærksomhed, megen forskning og udarbejdelse af omfattende guidelines for, hvordan lænderygpatienter skal udredes og behandles, er der ikke sket nogen mærkbare ændringer i andelen af befolkningen med hverken akutte eller kroniske lænderygsygdomme 1;2. Nyere undersøgelser viser, at 30% af personer med nyopståede lænderygsymptomer stadig har problemer efter et år og 70% med kroniske lænderygsygdomme har problemer efter et år 1;3;4. I Danmark er der godt kontakter om året til praktiserende læger, hvor hovedproblemet er lænderygsygdom, 6-10% af disse viderehenvises på et tidspunkt i forløbet til sygehus eller praktiserende speciallæge 2. I et forstudie til denne undersøgelse så vi på sygedagpenge og efterfølgende førtidspensionering i en population på godt lænderygpatienter i den erhvervsaktive alder ved Århus Sygehus, 40% af disse havde en negativ erhvervsmæssig prognose og den udregnede direkte udgift i sygefravær i det år, der fulgte efter ryg diagnosen, var 89 mill. kr. og udgiften til førtidspension hos patienter, der overgik til førtidspension i en 2 årig opfølgningsperiode er udregnet til 420 mill. kr. i alt regnet frem til alderen for folkepension 5. Der er ikke tilstrækkelig viden om årsagen til lænderygsmerter, hvorfor primær forebyggelse ikke er mulig 6;7. Denne manglende viden understreger behovet for sekundær forebyggelse af negative konsekvenser af lænderygproblemer som negativ erhvervsmæssig prognose, nedsat funktion og smerte. Gennem de sidste år er der lavet adskillige undersøgelser 8-12, hvor man fokuserer på at bedre lænderygpatienters arbejdsmæssige prognose, hvor der specielt i de senere år har været meget fokus på såkaldte multidisciplinære, biopsykosociale programmer 8;13-16, hvor udgangspunktet er, at lænderygpatienten har brug for forskellige typer støtte fra flere faggrupper for at kunne vende tilbage til arbejdet. Det kan dreje sig om hjælp til smertehåndtering og støtte fra arbejdsfastholdelses koordinatorer, der hjælper patienten i forløbet med f.eks. gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og aftaler med arbejdsgiver. I disse programmer medvirker typisk 4

5 fysioterapeut, psykolog, læge og evt. socialrådgiver og kiropraktor. Disse undersøgelser har for nogens vedkommende vist resultater hvad angår hurtigere tilbagevenden til arbejdet og reduktion af sygefravær 8;13-16, men kun i få tilfælde med effekt på smerte og funktion 11;14;17. Undersøgelserne er typisk foregået med udgangspunkt i bedriftssundheds-tjenester, populationer af sygemeldte inden for det sociale og forsikringsmæssige system eller i primærsektoren. Enkelte undersøgelser baseret på mere simple koncepter har vist et positivt resultat mhp. reduktion af sygedage eller omkostninger 10; Flere undersøgelser peger på en positiv virkning af fysisk aktivitet som en del af behandlingen for lænderyg problemer 21;22, men størrelse af effekten diskuteres 23. Resultaterne fra de udenlandske undersøgelser kan ikke umiddelbart oversættes til danske forhold. Dette skyldes at indholdet og fremgangsmåde i de rapporterede interventioner kun er beskrevet summarisk og er foretaget i sammenhænge, hvor der ikke er sammenligne strukturer forhold i Danmark f. eks. undersøgelser initieret af forsikringsordninger 24 eller undersøgelser af specifikke erhvervsgrupper. Størsteparten af de eksisterende både danske og udenlandske undersøgelser er herudover meget omfattende både i tid og indhold. Formålet med denne undersøgelse er at efterprøve, om et simpelt program integreret i behandlingen af patienter undersøgt enten ved reumatologisk afdeling eller i reumatologisk speciallægepraksis kan have en effekt på efterfølgende sygefravær, funktion og smerte. I undersøgelsen adresserer vi forskningsspørgsmålet om oplevet arbejdspladsbarriere, bekymringer vedrørende lænderyggen og tilskyndelse til generelt niveau af fysisk aktivitet har betydning for sygefravær, funktion og smerte 3 måneder efter arbejdsmedicinsk rådgivning inddragende disse elementer. Nedenfor er vist en model for mulige sammenhænge mellem den valgte intervention, smerte, funktion og sygefravær. 5

6 Figur 1. Simpel model for samspil mellem de 2 dele af interventionen og de 3 effektmål Intervention Øget fysisk aktivitet Mindskede arbejdspladsbarrierer FA Ændring af lænderygsmerter bedret lænderygfunktion FA FA Nedsættelse af sygefravær FA: indflydelse af bekymringer for ryghelbred -Fear Avoidance- (FA) Metode Deltagere Kildepopulationen i undersøgelsen var alle patienter med lænderygproblemer henvist fra praktiserende læger til Reumatologisk Afdeling U og Århus Reumatologiklinik i undersøgelsesperioden til Af de 1401 patienter der i denne periode blev udredt på de to lokaliteter, opfyldte 353 inklusionskriterierne til undersøgelsen, 53 af disse var ikke interesserede i at deltage. Den endelige undersøgelses population var 300 lænderygpatienter. Inklusionskriterierne var: -patienten skulle være tilknyttet en arbejdsplads -udtrykke behov for hjælp til at fastholde arbejdet -være mellem 17 og 63 år -være villig til at acceptere et arbejdspladsbesøg -forstå og tale dansk -ikke henvist til ryg kirurgi -ikke have anden alvorlig sygdom Det var ikke et inklusionskriterium, at man skulle være sygemeldt, da undersøgelsen undersøger risiko for sygefravær, smerte og funktion. 6

7 De 300 lænderygpatienter, som opfyldte inklusionskriterierne, blev udtrukket til enten arbejdsmedicinsk intervention, (150 personer) eller kontrolgruppe (150 personer). 131 udtrukket til intervention og 129 udtrukket til kontrol gennemførte baseline undersøgelsen, 110 i interventionsgruppen gennemførte hele forløbet, mens dette gjaldt for 114 i kontrolgruppen. Alle både i interventionsgruppen og kontrolgruppen fik foretaget fysisk test af kondition, styrke og balance ved undersøgelsens start og ved afslutningen 3 måneder efter, ligesom alle udfyldte spørgeskema 2 gange. Nedenfor vist flowdiagram for undersøgelsen Figur 2. Flowdiagram visende kildepopulation, udvælgelse af undersøgelsesgruppe og endelig undersøgelsesgruppe Lænderygpatienter vurderet ift inklusionskriterier n=1401 Alder ikke mellem 17-63: 178 Førtidspension 150 Arbejdsløs 173 Ikke dansktalende 101 Studerende 77 Henvist til kirurgi 280 Ikke brug for rådgivning 61 Andre grunde 28 Ønskede ikke at deltage 53 Lodtrækning = 300 Udtrukket til interventionsgruppe n = 150 Udtrukket til kontrolgruppe n=150 Baseline Deltog i baseline n = deltog i midtvejs interview Deltog i baseline n = 129 Follow up 3 måneder 21 mødte ikke til 3 måneders opfølgning Indgik i undersøgelsen n=110 Indgik i undersøgelsen n= mødte ikke til 3 måneders opfølgning 7

8 Inklusionsprocessen og forløb af interventionen Efter at rygpatienten var undersøgt og rygmæssigt afklaret på Reumatologisk Afdeling Århus Sygehus eller Århus Reumatologiklinik blev patienten registreret med en række spørgsmål hos én af de 2 projektsygeplejersker, hvor spørgsmålene skulle bruges til at vurdere om patienten opfyldte inklusionskriterierne til undersøgelsen. Hvis dette var tilfældet, blev patienten mundtligt og skriftligt informeret om undersøgelsen og fik tilbud om at deltage. Hvis patienten ville deltage i undersøgelsen, underskrev patienten et informeret samtykke. Herefter åbnede projektsygeplejersken den forseglede konvolut, hvoraf det fremgik, om patienten var udtrukket til interventionsgruppe eller kontrolgruppe. Både patienter i interventions- og kontrolgruppen fik herefter udleveret et spørgeskema med en række spørgsmål om. social og arbejdsmæssig baggrund, oplevelse af psykosociale faktorer, spørgsmål vedr. livsstil og spørgsmål vedrørende lænderyg sygdomshistorie og øvrige helbredsforhold samt spørgsmålene beskrevet nedenfor der i undersøgelsen var udvalgt til effektmål. Alle patienter både i interventions- og kontrolgruppen fik efterfølgende brev med indkaldelse til fysisk test hos fysioterapeut inden for en uge. Denne test bestod i konditest på cykel, test af balance på balanceplatform og test af udholdenhed i ryg og mavemuskler. Samme dag som test ved fysioterapeut havde interventionspatienterne første samtale hos speciallæge i arbejdsmedicin. 6 uger efter denne første samtale blev patienten indkaldt til midtvejsinterview. 3 måneder efter 1. test hos fysioterapeut blev hele gruppen, både interventionsgruppen og kontrolgruppen testet på samme måde som ved start, og interventionsgruppen havde desuden en afsluttende samtale hos speciallægen i arbejdsmedicin. Indhold af Interventionsprogrammet Både interventions- og kontrolpatienterne fik den almindelige rådgivning fra reumatologisk speciallæge før tilbuddet om projektet blev introduceret. Rådgivningen kunne være instruktion i øvelser eller forslag om kontakt til egen læge og eventuel videre kontakt til fysioterapeut eller kiropraktor. Interventionen bestod af samtale og rådgivning hos speciallæge i arbejdsmedicin, arbejdspladsbesøg, hvis der var behov for dette, et 6 ugers interview med henblik på 8

9 at vurdere, om de givne råd fra første samtale var fulgt og en afsluttende samtale med speciallægen i arbejdsmedicin efter 3 mdr. På dagen for den første arbejdsmedicinske samtale blev der forud gennemført fysisk test hos fysioterapeut med måling af kondition, ryg og mave muskel styrke samt balance. Ved den arbejdsmedicinske samtale blev patientens vanlige daglige arbejdsfunktioner gennemgået først, varighed min, herefter kort status på ryg problematikken efterfulgt af, at patienten selv formulerede barrierer i arbejdet i forhold til at kunne komme tilbage eller fortsætte i dette. Der var ikke på forhånd lagt begrænsninger på, hvilke barrierer der var tale om, det kunne være arbejdstyngde, arbejdsorganisation, ledelsesforhold, arbejdsskadesag eller bekymring for at skade ryggen. Interventionens anden del var tilskyndelse til moderat niveau af fysisk aktivitet defineret som mindst 3 x 45 minutters fysisk aktivitet om ugen i form af eksempelvis løb, svømning eller cykling efter patientens eget valg. I samtalen blev der lagt vægt på at afdække tidligere og nuværende erfaring og præferencer ift. fysisk aktivitet. Ved sammensætning af forslag til ugeprogram for fysisk aktivitet blev dette planlagt så konkret og detaljeret som muligt. Der blev lagt vægt på at aktiviteterne var praktisk og tidsmæssige mulige og så vidt muligt konkret integreret i dagligdagen f.eks. løb mandag, svømning onsdag, fodboldspil med børn om lørdagen. Hvis patienten havde bekymringer om at ryggen kunne tage skade eller smerterne forværres ved disse aktiviteter, blev dette talt igennem, hvor det blev pointeret, at patienten i interventionsperioden på de 3 måneder fik afprøvet og også om muligt øget aktivitetsniveau og at patienten i øvrigt, hvis der skulle opstå tvivl eller forværring af symptomer, var velkommen til at kontakte Arbejdsmedicinsk Klinik. Ved afslutningen af interviewet blev lagt en plan med indtil 3 punkter der kunne handle både om reduktion af barrierer i arbejdet, ændringer i arbejdsforhold og opnåelse af øget fysisk aktivitet. Patienten blev informeret om, at han ville blive kontaktet efter 6 uger med henblik på et midtvejsinterview hvor fokus ville være status på, hvorvidt de lagte planer var fulgt. 9

10 Figur 3. Manual for den arbejdsmedicinske intervention På dagen for den første samtale med speciallægen i arbejdsmedicin bliver patienten testet af fysioterapeut med test af kondition, balance: et ben stand og balanceplatform og ryg og mavemuskulatur Testprogrammet tager ca. 45 minutter. Før og efter testen bliver patient bedt om at angive lænderygsmerter på en 0-10 skala Umiddelbart efter testen foretages første samtale med speciallægen i arbejdsmedicin der kender resultat af testen og den reumatologiske undersøgelse foretaget ca. en uge tidligere. Første samtale med speciallæge i arbejdsmedicin. Første punkt i samtalen har til formål at få en grundig viden om patientens sædvanlige arbejde dvs.: arbejdsområde, arbejdsmængde, indflydelse f. eks. ift. pauser eller evt. ændrede arbejdsprocedurer, forhold til ledelse og kollegaer, vil der være mulighed for tidsbegrænset støtte og ændringer, fysisk tyngde af arbejdet, arbejdsstillinger og oplevet fysisk belastning. Næste punkt i samtalen har til formål at få viden om patientens opfattelse af lænderygproblematikken, dvs. smerteniveau herunder forværrende og lindrende faktorer, funktion i hjemmet og på arbejdet og eksplicit niveau af fysisk aktivitet på ugeplan. Formålet med tredje punkt i samtalen er en afsøgning af hvilke barrierer patienten oplever som de største ift. sin fortsatte funktion på arbejdspladsen, her er alle problemer tilladte, det kan være arbejdsstilling, en bestemt arbejdsopgave, arbejdsmængde, lederens indstilling, arbejdsskadesag, angst for forværring af symptomerne eller angst for at ødelægge noget i ryggen Fjerde punkt i samtalen omhandler fysisk aktivitet herunder tidligere erfaringer med fysisk aktivitet og evt. præferencer ift. fysisk aktivitet. Hvis patienten har helbredsbekymringer specielt vedrørende lænderyggen bliver disse bekymringer konfronteret i praksis ved f.eks. at lade patienten småløbe eller ved at referere til den netop overstående fysiske test evt. suppleret med korte almene råd om 10

11 forløb af lænderygproblemerer. Hvis det ikke er muligt ud fra samtalen at opnå et dækkende billede af arbejdsforholdene eller hvis patienten har brug for støtte ift. leder eller kolleger arrangeres et arbejdspladsbesøg Konklusion på samtalen. Med baggrund i viden om patientens arbejdsforhold, lænderygtilstand, oplevede barrierer og erfaring med fysisk aktivitet lægges i samråd med patienten en konkret plan for mindskning af oplevede barrierer ift. arbejdet og en plan for mindst 45 minutters fysisk aktivitet 3 gange om ugen. For at nå dette mål bliver der lagt vægt på at planen er realistisk, konkret og mulig ift. patientens arbejdssituation og hverdag. Fysisk aktivitet kan for eksempel være 45 minutters cykling til og fra arbejde, 45 minutters svømning en gang om ugen og sportsaktiviteter med børnene om lørdage. Konklusionen opsummeres i en plan for de kommende 3 måneder og er en prioritering af 1-3 aftalepunkter. Plan og rådgivning er konkret og indeholder ikke almene råd f. eks vedrørende ergonomi eller restriktioner mht. almindelig livsførelse. Patienterne orienteres om at tilbagefald kan forekomme men at risikoen mindskes med tiden. Det aftales med patienterne at det er vigtigt at de brugte de kommende 3 måneder til at eksperimentere med hvad der kan lade sig gøre ift. arbejdet og ift. fysisk aktivitet. Patienterne informeres om at de kan ringe til Arbejdsmedicinsk klinik hvis de oplever forværring af lænderygproblemerne, eller er usikre på hvordan rådene følges. Varighed af den første arbejdsmedicinske samtale er minutter Midtvejsinterview Efter 6 uger foretages et midtvejsinterview, hvor intervieweren er en projektmedarbejder (BG), der ikke har været involveret i inklusion, test eller startinterview. Formålet med dette interview er at registrere i hvilken grad patienten efterlever de 1-3 punkter der er aftalt i den første arbejdsmedicinske samtale og at evaluere tilfredshed med de forskellige dele af programmet. Hvis det er nødvendigt gentages eller omformuleres indholdet i punkterne. Interviewet har 3 dele: 1) Spørgsmål om arbejdspladsbesøget hvis dette har fundet sted. De patienter hvor arbejdspladsbesøget blev valgt fra bliver spurgt om det var en rigtig beslutning. 2) Spørgsmål om patienten har fulgt den plan, der er blevet aftalt i samtalen med speciallægen i arbejdsmedicin. Der er i interviewet dels en kvantitativ del, hvor patienten fra en 0-10 skala angiver i hvilket omfang, de forskellige aftalepunkter er sat i værk og dels en kvalitativ del, hvor intervieweren spørger til eventuelle barrierer i forhold til at sætte planen i værk og eventuelle støttende faktorer fra startsamtalen med speciallægen i arbejdsmedicin eller arbejdspladsen. 3) Spørgsmål vedrørende tilfredshed med hele forløbet samt specielt tilfredshed med forløbet hos reumatolog, henholdsvis forløbet på Arbejdsmedicinsk Klinik. Der er også her en kvantitativ del hvor patienten fra en 0-10 skala angiver tilfredshed med henholdsvis det samlede forløb og de 2 forskellige sygehusafdelinger og en uddybende kvalitativ del ift. de 3 kvantitative udsagn. Som afslutning på interviewet 11

12 spørgsmål spørges til, om man tror at andre patienter kan have gavn af et tilsvarende forløb. Denne afrunding har til formål at få patienten til frit at formulere hvad der for patienten har været vigtigt og legaliserer også eventuelle negative erfaringer og synspunkter om forløbet Interviewet varer mellem 30 og 45 minutter 3 måneders opfølgning Ved 3 måneders opfølgningen afleverer både interventions og kontrolpatienterne opfølgnings spørgeskema og deltager i test hos fysioterapeut med samme program som ved starten af undersøgelsen. Herudover deltager interventionspatienterne i en opfølgningssamtale med speciallægen i arbejdsmedicin. Formålet med samtalen er at evaluere forløbet og konkludere på patientens erhvervsmæssige fremtid sammen med patienten. Ved opfølgningssamtalen bliver rådet om at opretholde den opnåede grad af fysisk aktivitet gentaget. 3 måneders samtalen har en varighed af minutter. Effektmål Effektmål i undersøgelsen er sygefravær i 3 måneders opfølgningsperioden, smerte og funktion. Det er fra flere ekspertgrupper anbefalet, at man ved tilstande som lænderygproblemer inddrager flere forskellige aspekter for at belyse det samlede ryg handicap 25;26. Antal sygedage blev vurderet både ud fra selvvurderede oplysninger fra spørgeskemaerne og ud fra det danske DREAM register. DREAM registret er et register baseret på data fra Beskæftigelses- Social- og Undervisningsministeriet, hvor der ugevis er registreret alle typer af overførselsindkomster på individniveau. Sygeperioder mindre end 14 sammenhængende dage er ikke registreret. For begge typer af sygefraværs mål er der foretaget sammenligninger mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen af det samlede antal sygedage i 3 måneders opfølgningsperioden og andel med sygefravær 8 og 12 uger. En sygefravær uge i DREAM registret er omregnet til 5 arbejdsdage for at kunne sammenligne med det selvrapporterede sygefravær. Smerter blev bestemt dels ved en skala gående fra 1: slet intet besvær til 10: værst muligt besvær og smerter angivet med spørgsmål fra redskabet SF hvor man 12

13 spørger, hvor stærke fysiske smerter har du haft inden for de sidste 4 uger med 6 spørgsmål hvor svarerne går fra ingen smerter til meget stærke smerter. Fysisk funktion blev bedømt dels ved en lænderygspecifik funktionsskala, den danske version af Roland Morris skalaen 28, hvor man bliver spurgt med 23 forskellige spørgsmål, hvorvidt lænderyg - eller bensmerter påvirker forskellige funktioner som f.eks. gang, søvn, påklædning og almen daglig aktivitet, og dels en vurdering af den generelle fysiske funktion fra SF-36 spørgeskemaet, hvor man i 10 forskellige spørgsmål spørger til, hvorvidt helbredet begrænser aktiviteter som anstrengende sport, trappegang, gang og påklædning. Derudover blev fysisk funktion vurderet ud fra spørgeskema spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden og målt kondition ved cykeltest 29. Til vurdering af bekymringer for helbredet og viden om lænderygproblemers natur blev anvendt såkaldt fear avoidance spørgeskema baseret redskab. Dette spørgeskema er delt op i 2 afdelinger, spørgsmål der vedrører bekymring for arbejdet og spørgsmål der vedrører typiske almene bekymringer vedr. lænderygtilstanden 30. Punkterne i midtvejs interviewet er behandlet dels kvantitativt (0-10 skalaer) og dels kvalitativt, hvor der for hvert af spørgsmålene beskrevet i manualen er uddraget nøgleord. 20 af de i alt 122 interview er tilfældigt udvalgt til fuldstændig transskribering og efterfølgende behandlet med kvalitative analysemetoder mhp. vurdering af patientens oplevelse og forståelse samt bearbejdning af forløbet. I undersøgelsen var indlagt arbejdspladsbesøg, hvis det skønnedes, at der var behov for dette, mhp. enten støtte til gennemførelse af de prioriterede punkter, eller hvis det ikke ved interviewet var muligt at få et fuldstændigt overblik over arbejdssituationen. I de tilfælde hvor der var arbejdspladsbesøg var der efter 6 uger et specielt interview med patientens arbejdsleder, der blev spurgt, hvorvidt man var tilfreds med arbejdspladsbesøget på en 0-10 skala, 0: ikke tilfreds, 10: meget tilfreds. Der er fra den uddybende beskrivelse uddraget nøgleord. 13

14 Efter 1 samtale med speciallægen i arbejdsmedicin blev kopi af gennemgang og plan sendt til reumatologisk speciallæge eller reumatologisk afdeling, egen læge blev informeret om at patienten indgik i projektet med en kort beskrivelse af dette. Ved undersøgelsens afslutning efter 3 måneder blev der sendt en status og konklusion over forløbet til patientens praktiserende læge, samt reumatologisk afdeling eller reumatologisk speciallæge Statistiske metoder Baseline målinger af baggrundsvariable og outcome mål blev sammenlignet mellem interventions- og kontrolgruppe for at vurdere effektiviteten af lodtrækningen. De primære effektmål smerte og funktion og sekundære effektmål kondition og fear Avoidace blev vurderet ved at sammenligne forskelle intra-individuelle forskelle fra baseline til follow up. Forskellen blev testet med en parret t-test med 95% konfidensinterval, hvor en p-værdi på 0,05 blev vurderet som signifikant. Sammenligning af sygefravær mellem de 2 grupper blev foretaget ved dels sammenligning af den samlede varighed af sygefravær, antallet der havde 8 og 12 ugers fravær i perioden og dels blev sygefravær blandt de der havde fravær analyseret ved hjælp af overlevelsesanalyse, hvor HR (Hazard Rate ) for varighed af sygefravær blev estimeret med 95% konfidensinterval. Resultater Kildepopulationen fra de to inklusionssteder var i undersøgelsesperioden 1401 lænderygpatienter. Flow diagrammet for inklusion af patienter er vist i fig. 2. Af de oprindeligt inkluderede 300 patienter deltog henholdsvis 73 % og 76 % i den afsluttende undersøgelse efter 3 måneder og indgik i analyserne. Da vi planlagde studiet, regnede vi med et arbejdspladsbesøg som fast bestanddel af interventionen. I undersøgelsen foretog vi imidlertid kun arbejdspladsbesøg i 26 % af tilfældene, idet det viste sig, at arbejdspladsbarrierer i de fleste tilfælde kunne mindskes/elimineres som en del af første samtalen med patienterne. Arbejdspladsbesøget blev arrangeret inden for ca. 2 uger og medførte ikke nogen signifikant øgning af interventionslængden. 14

15 Follow op tidspunktet var sat til 3 mdr, den gennemsnitlig follow up tid for interventionsgruppen var 104 dage og 102 dage for kontrolgruppen Tabel 1 viser baseline karakteristika for de 2 grupper. Tabel 1. Demografiske og kliniske karakteristika Interventionsgruppe Kontrolgruppe (n = 110) (n = 114) Alder* 46.2 (9.5) 44.6 (10.3) Kvinder 51% 59% BMI* 26.6 (4.33) 26.5 (4.57) Rygere aktuelt 23% 20% Igangværende arbejdskadesag 19% 13% <40 ugers arbejde i året 2 år før inklusion 14.6% 12.3% Aktuelt arbejdsstatus Disco 1, 2: ledere og højtuddannnede 25.5% 28.1% Disco 3,4,5: mellemuddannede 53.6% 48.3% Disco 6,7,8,9: faglærte og ufaglærte 20.9% 23.7% RPE selvurderet fysisk belastning(0-14)* 5.3 (3.0) 6.1 (3.2) QTF1: LBP uden udstrålende smerter 22% 24% QTF2: LBP med udstrålende smerter til knænivau 23 (21%) 33% QTF3: LBP med udstrålende smerter under knænivau 57% 43% QTF4: positive neurologiske fund 41% 39% Livskvalitet SF-36 alment helbred (0-100)* (20.49) (18.38) Psyko sociale faktorer SOC (0-100)* (9.75) (12.55) FABQ W (0-42)* (11.15) (10.09) FABQ- PA (0-24)* (4.69) (5.58) SF-36 mentalt helbred (0-100)* (14.86) (17.31) Smerte Gennemsnitlig smerte de sidste 3 måneder (0-10)* 6.54 (2.63) 6.26 (2.50) SF-36 smerte (0-100)* (20.17) (19.98) Funktion RMQ (0-23)* 11.7 (5.9) 11.1 (5.3) SF-36 fysisk funktion (0-100)* (22.55) (19.09) Målt kondition (ml O2*min-1*kg-1)* (8.75) (9.20) Fysisk aktivitet < 2 timer om ugen 11.0% 11.1% 2-4 timer om ugen 38.5% 36.1% > 4 timer om ugen 50.5% 52.8% * gennemsnit (SD); range; proportion. BMI: Body Mass Index; DISCO: Dansk version af den internationale Standard klassifikation af stillinger (DISCO 88); LBP: lænderygs smerter; QTF: Quebec Task Force klassifikation; SOC: Sense of Coherence; FABQ: Fear-Avoidance Beliefs Spørgeskema; NRS: numerisk rating skala; RMQ: Roland Morris spørgeskema; RPE: Rated of Perceived Exertion selvurderet oplevet belastning Som det fremgår, var der en ligelig fordeling mellem interventions- og kontrolgruppe på de allerfleste parametre, der kunne have betydning for rygsårbarhed og prognose, 15

16 så som køn, alder, Body Mass Index (BMI), rygning, arbejdsskadesag og tidligere social og arbejdsmæssig historie. Der var ligeledes en ligelig fordeling, hvad angår andelen af leder/ højtuddannede, mellemuddannede og faglærte/ufaglærte, hvor det er bemærkelsesværdigt, at den største gruppe, der udgør omkring halvdelen af populationen, var mellemuddannede inden for kontor og det offentlige område og kun godt 1/5 arbejdede med, hvad der kan forventes at indebære manuelt og muligt tungt fysisk arbejde. Der var ikke ved baseline forskelle i nogen af de anvendte primære eller sekundære effektmål, dvs. målene for smerte, funktion, fear avoidance, kondition og fysisk aktivitet. Det skal her bemærkes, at smerteniveauet i både interventions- og kontrolgruppe var relativt højt, nemlig 6,5 og 6,3 i gennemsnit i de 2 grupper målt på en 0-10 skala. Der var ved baseline kun signifikante forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe hvad angår dimensionen mental health fra SF-36 og forskelle i andelen med udstrålende smerter fra henholdsvis knæ og ankelniveau fra Quebec Task Force klassifikationen hvor forskellene gik hver sin vej. Disse forskelle vurderes ikke at have betydning for vurdering af effektmålene. Den samlede vurdering er, at randomiseringen var lykkedes og at det ikke var nødvendigt med korrektioner i forhold til vurderingen af de primære og sekundære effektmål. Tabel 2. Bortfaldsanalyse Interventionsgruppe Kontrolgruppe Inkluderet Deltog baseline Deltog follow up Inkluderet Deltog baseline Deltog follow up (n = 150) (n= 131) (n = 110) (n = 150) (n = 129) (n = 114) alder* 44.5 (9.4) 45.2 (9.6) 46.2 (9.5) 43.8 (10.3) 44.1 (10.3) 44.6 (10.3) kvinder 53% 53% 51% 57% 57% 59% <40 ugers arbejde I året 2 år før inklusion 16.7% 14.5% 14.6% 16% 14.6% 12.3% LBP klassifikation QTF1: LBP uden udstråling 26% 23% 22% 23% 22.5% 24% QTF2: LBP med udstråling til knæ nivau 20% 21% 21% 30% 31.8% 33% QTF3: LBP med udstråling under knænivau 55% 56% 57% 47% 46% 43% QTF4: Positive neurologiske fund 34% 38% 41% 36% 39% 39% * mean (SD); range; proportion; LBP: Low Back Pain; QTF: Quebec Task Force classification; 16

17 Bortfaldsanalysen er lavet på basis af data fra DREAM-databasen og kodning af journalmateriale, begge dele på alle 300 patienter, der indgik i lodtrækningen til studiet. Som det ses i tabellen er der kun mindre forskelle i andelen, der blev udtrukket til undersøgelsen og andelen der gennemgik hele forløbet fra både interventions- og kontrolgruppe på alder, køn, social historie og lænderygklassifikation ved baseline. Tabel 4 Sygefravær i opfølgningsperioden Sevlrapporteret fra spørgeskema DREAM database Andel med sygefravær på grund af LBP Kumuleret sygefravær på grund af LBP Mere end 8 ugers sygefravær på grund af LBP Sygefravær i alle tre måneder på grund af LBP Antal patienter med sygefravær Kumuleret sygefravær (dage) Mere end 8 ugers sygefravær Sygefravær i alle tre måneder Interventions -gruppe Kontrolgruppe Forskel (CI95) HR (CI95) 31.5% 37.3% 5.8% (-18%; 7%) (1.52; 4.37) 1% 11% -10% (-17%;-4%) 0% 6% -6% (-10;-1) 28.2% 32.5% -4% (-16%; 8%) (0.77; 2.00) 11% 22% -11% (-21%;-1%) 11% 20% -9% (-19%;0.01%) P 0.37 < Tabel 4 viser forskellene i sygefravær de 3 måneder interventionen varede blandt sygemeldte i interventions- og kontrolgruppen. Forskellen er vurderet dels i selvvurderet sygefravær pga. lænderygsmerter angivet i spørgeskemaet og dels i generelt sygefravær registreret Arbejdsministeriets DREAM-database. Som det fremgår, er der statistisk sikker forskel mellem antallet af selvrapporterede sygedage pga. lænderygproblemer i de 2 grupper, hvor der i interventionsgruppen er 406 sygedage og i kontrolgruppen Herudover er der kun 1% i interventionsgruppen, der havde sygefravær mere end 8 uger pga. lænderygproblemer mod 11% i kontrolgruppen og 0% i interventionsgruppen og 6% i kontrolgruppen har sygefravær i alle 3 måneder pga. lænderygproblemer, begge dele statistisk signifikant. 17

18 I det registerbaserede sygefravær er der som i det selvrapporterede sygefravær forskel med færrest dage i interventionsgruppen, nemlig 1165 mod 1790 i kontrolgruppen, denne forskel er ikke statistisk signifikant. Hvad angår sygefravær på mere end 8 uger, er det 11 % henholdsvis 22% og mere end 12 uger 11% henholdsvis 20%. Tabel 5. Primære, og forklarende variable målt ved baseline og ved 3 måneders opfølgning samt forskelle mellem de to grupper. Værdier er opgivet i mean og (SD) med mindre andet er opgivet. Interventionsgruppe Kontrolgruppe Forskel p Måleredskab Baseline 3 mdr. Baseline 3 mdr. Smerte NRS (0-10) (2.63) (2.67) (2.50) (2.66) (-0.12; 1.45) Forbedret >30% 62% 47% 16% 0.03 målt med NRS SF-36 bodily pain (0-100) Forbedret >30% målt med SF-36 bodily pain 45.1 (20.2) Funktion RMQ (0-23) 11.7 (5.9) Forbedret >30% målt med RMQ SF-36 physical functioning (0-100) Forbedret >30% målt med SF-36 physical functioning 68.0 (22.6) (2%; 29%) (21.8) (20.0) (20.1) (0.70; 11.83) 48% 36% 13% (-0.4; 26%) 8.5 (5.8) 11.1 (5.3) 8.8 (6.0) 1.0 (-0.32; 2.33) 44% 34% 10% (-3%; 23%) (18.4) (19.1) (19.6) (1.38; 9.81) 23% 15% 8% (-6%; 12%) Forklarende outcomes Kondition (ml O2*min-1*kg-1) 29.9 (8.8) 32.7 (8.9) 30.2 (9.2) 31.3 (8.6) 1.6 (0.06; 3.20) FABQ W (11.1) (11.3) (10.1) (11.0) (-3.57; 1.47) FABQ- PA (4.7) (7.4) (5.6) (7.0) (-1.29; 2.96) NRS: numerical rating scale; RMQ: Roland Morris Questionnaire FABQ: Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire; FABQ-W: FABQ work scale; FABQ-PA: FABQ physical activity scale

19 Tabel 5 viser resultatet af undersøgelsen hvad angår de primære effektmål smerte og funktion samt forklarende effektmål, målt kondition og fear avoidance. Der er for begge typer af primære effektmål, altså de rygspecifikke og de generelle smerte- og funktionsspørgsmål tale om en større forbedring hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, men hvor kun forskellen i de generelle mål bodily pain fra SF-36 og physical function fra SF-36 er signifikante. Hvad angår resultaterne af de forklarende effektmål, målt kondition og fear avoidance ses en signifikant forskel i forbedringen af konditionen i interventionsgruppen sammenlignet med forbedringen i kontrolgruppen men ingen forskel hvad angår fear avoidance. Både interventionsgruppe og kontrolgruppe opnår en bedring af konditionen på 3 måneder. Midtvejsinterviewet i interventionsgruppen viste en score på mellem 5 og 6 hvad angår opfyldelse af de 1-3 aftalepunkter og en tilfredshed på godt omkring 8 med forløbet, begge mål vurderet på en 0-10 skala. Uddybende gennemgang og vurdering af resultaterne af midtvejsinterview og den kvalitative analyse af 20 tilfældigt udvalgte fuldt transcriberede interviews blandt interventions patienter findes i bilag 1 og bilag 2. Diskussion og konklusion I denne lodtrækningsundersøgelse finder vi, at interventionen er mere effektiv end sædvanlig behandling med hensyn til at mindske smerter og fremme fysisk funktion, begge dele målt ved SF-36 Forskellen i funktion er vurderet til at være klinisk relevant i forhold til fundet af en reduktion på 30 % i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Derudover havde interventionsgruppen markant færre antal selvrapporteret sygefraværs dage (406 dage) på grund af lænderygproblemer sammenlignet med kontrolgruppen (1081 dage) med samme tendens i registerdata hvad angår generelt sygefravær. Fundet af en signifikant større forbedring i målt kondition i interventionsgruppen tyder på, at patienterne i interventionsgruppen har taget rådene om øget fysisk aktivitet til sig. Midtvejsinterviewene hvor patienterne blev bedt om at vurdere graden af opfyldelse af de planer, der var lagt ved start samtale sammen med den forbedrede kondition 19

20 støtter interventionsprogrammet i den retning det var tiltænkt fra interventionskonceptet. I modsætning til vores forventning, da vi planlagde studiet, viste det sig, at arbejdsbarrieren i mange tilfælde var mulig at mindske eller fjerne som en del af startsamtalen med speciallægen i arbejdsmedicin. Et arbejdspladsbesøg der enten skulle støtte interventionsplanen eller yderligere oplyse arbejdsbetingelserne var kun nødvendigt i 26% af tilfældene, i alt 29 arbejdspladsbesøg. Interventionen har vist sig at være mulig og simpel at gennemføre som et led i den afsluttende rådgivning af lænderygpatienter set i den sekundære sektor. Ekstra omkostning i timer i behandlingssystemet var mellem 3½ og 6 timer inkl. 2 timers test ved fysioterapeut og rådgivning af speciallægen i arbejdsmedicin mellem 1½ og 4 timer afhængig af behovet for et arbejdspladsbesøg. Cost effectiveness vil blive vurderet ved 1 års registeropfølgningsundersøgelsen. I dette interventionsstudie har vi fokuseret på at mindske bekymringer vedrørende lænderygsymptomer og prognose i en kombination med mindskning af oplevet arbejdsplads barrierer og opmuntring til øget fysisk aktivitet. Nogle af disse elementer er også indeholdt i programmer inden for den multidisciplinære biopsykosociale kontekst, men opfylder ikke definitionen for disse 17. I modsætning til disse indsatser er vores af relativ kort varighed, indebærer få rådgivningstimer og har samlet rådgivningen hos én person, speciallægen i arbejdsmedicin. Hvad angår disse elementer ligner vores studie mere studier gennemført i midt-90-erne 10;18;19. Ligesom i disse studier lægger vi vægt på, at patienten er rygmæssigt udredt hos en specialist, at informationen om at der er tale om en i almindelighed god prognose bliver forstået og en opmuntring til at forblive aktiv både i privat- og arbejdslivet. Sammenlignet med disse 3 studier har vi tilføjet: 1) Fysisk test ved starten af studiet for at have et referencepunkt i forhold til rådgivningen vedrørende en generel fysisk aktivitet og også for at kunne adressere bekymringer for fysisk aktivitet, hvis de var til stede. 2) Midtvejsinterview med det formål at vurdere implementering af de givne råd, forståelsen af rådgivningen og vurdering af tilfredshed med forskellige dele af behandlingssystemet. 3) Obligatorisk follow up interview efter 3 måneder med det formulerede formål at få patienten til at turde eksperimentere både i forhold til arbejdspladsen og i forhold til fysisk aktivitet gennem den 3 måneder lange interventionsperiode. 20

21 Fundet i denne undersøgelse af en effekt på smerte er i modsætning til de fleste tidligere undersøgelser, både de simple og de mere omfattende multidiciplinære biopsykosociale interventioner 8-10;17;31, Reduktion af smerte i denne undersøgelse kunne være et resultat af, at der i undersøgelsen var fokus på øgning af den fysiske aktivitet, hvilket i andre studier har vist sig at have en effekt på lænderygproblemer 21. Reduktion i smerte formodes at være en væsentlig faktor i forhold til langtidsprognosen både for akutte og subakutte lænderygpatienter. Kun få interventionsundersøgelser finder ændringer i funktion blandt lænderygpatienter. Et nyt studie 11 finder bedre funktion målt ved Roland Morris Disability Questionnaire efter 12 måneder men ikke efter den første måling ved 3 måneder i interventionsgruppen, hvor interventionen ligger inden for det mulidiciplinære biopsykosociale koncept. En lang række undersøgelser inden for de multidisciplinære biopsykosociale interventioner finder effekt på sygefravær, men hvor opgørelsesmetoder er vanskelige at sammenligne mellem de forskellige studier. Når man vurderer effekt på sygefravær er det vigtigt at være klar over, at sygefravær både er et mål for alment helbred og adfærdsafhængigt bestemt af en række andre faktorer udover sygdom. I aktuelle undersøgelser ser vi både på selvvurderet og registerbaseret sygefravær hvor disse to opgørelsesmetoder ikke direkte sammenlignelige. I undersøgelsen finder vi en forskel mellem interventions- og kontrolgruppen hvad angår både antal kumulerede sygedage i 3 måneders perioden og andele med langtidssygefravær defineret som henholdsvis 8 og 12 ugers sygefravær i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ikke i undersøgelsen personer, der har forladt arbejdsmarkedet hverken i interventions- eller kontrolgruppen. Der vil blive foretaget en registeropfølgning efter 1 og 2 år, hvor risikoen for en negativ erhvervsmæssig fremtid vil kunne vurderes mere sikkert. Det er en almindelig kendt svaghed i interventionsstudier, at det er vanskeligt at indhente viden om, hvorvidt planlagte ændringer bliver iværksat og i hvilket omfang. I denne undersøgelse introducerer vi et halvstruktureret midtvejsinterview, hvor vi fokuserer på graden af opfyldelse af de 1-3 interventionspunkter, der blev aftalt ved 21

22 baseline. Vi fandt en gennemsnitlig score på godt 5 point i forhold til mål opfyldelse, hvilket med ændringen i kondition tyder på, at der er foregået en implementering af de givne råd. Målgruppen for denne intervention var lænderygpatienter set ved Reumatologisk Afdeling eller speciallæge i reumatologi, hvor patienten skulle have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Alt i alt var omkring 30 % af lænderygpopulationen ved de 2 lokaliteter inden for målgruppen. Vores population indeholdt patienter med en stor bredde i social- og uddannelsesmæssig baggrund. 27 % var højtuddannede eller ledere, 51% mellemudannede og 22% faglærte eller ufaglærte. Denne fordeling er tæt på den generelle fordeling i Danmark og også tæt på tal rapporteret fra Holland 11 Dette gør, at vores fund må betragtes som dækkende for lænderygpatienter i arbejde og ikke kun for en bestemt branche eller faggruppe. Interventionen vurderer en kombination af ændrede oplevede arbejdspladsbarrierer og øgning i fysisk kapacitet og man kan derfor ikke adskille de to forskellige elementer af interventionen. Rådgivningen var tilpasset patientens situation, patientens oplevelse af de største barrierer og også de forventede muligheder i forhold til at ændre i patientens arbejds- og/eller privatliv. Samlet vurderet støtter denne undersøgelse, at en simpel og kortvarig intervention baseret på identifikation og reduktion af oplevede arbejdspladsbarrierer og tilskyndelse til fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på adskillige prognostiske faktorer for lænderygpatienter med moderate til svære symptomer som er helbredsmæssigt afklaret i sekundærsektoren. Fundene i denne undersøgelse kunne pege på et skift i paradigmet med vægt på fremadrettet rådgivning om arbejde og fysisk aktivitet som en del af den afsluttende behandling for lænderygpatienter i sygehussektoren og speciallægepraksis. 22

23 Referencer (1) Pengel LH, Herbert RD, Maher CG, Refshauge KM. Acute low back pain: systematic review of its prognosis. BMJ 2003; 327(7410):323. (2) Analyse af registerdata for rygområdet. Bilagsrapport 2. Udvalget for kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Ref Type: Report (3) Costa LC, Maher CG, McAuley JH, Hancock MJ, Herbert RD, Refshauge KM et al. Prognosis for patients with chronic low back pain: inception cohort study. BMJ 2009; 339:b3829. (4) Henschke N, Maher CG, Refshauge KM, Herbert RD, Cumming RG, Bleasel J et al. Prognosis in patients with recent onset low back pain in Australian primary care: inception cohort study. BMJ 2008; 337:a171. (5) Jensen LD, Schiøttz-Christensen B. Fælles redskab til beskrivelse af status og forløb for rygpatienter, der er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Rapport til koordinationsudvalget Århus Kommune Ref Type: Report (6) Bakker EW, Verhagen AP, van Trijffel E, Lucas C, Koes BW. Spinal mechanical load as a risk factor for low back pain: a systematic review of prospective cohort studies. Spine (Phila Pa 1976 ) 2009; 34(8):E281-E293. (7) Martimo KP, Verbeek J, Karppinen J, Furlan AD, Takala EP, Kuijer PP et al. Effect of training and lifting equipment for preventing back pain in lifting and handling: systematic review. BMJ 2008; 336(7641): (8) Anema JR, Steenstra IA, Bongers PM, de Vet HC, Knol DL, Loisel P et al. Multidisciplinary rehabilitation for subacute low back pain: graded activity or workplace intervention or both? A randomized controlled trial. Spine (Phila Pa 1976 ) 2007; 32(3): (9) Hlobil H, Staal JB, Spoelstra M, Ariens GA, Smid T, van Mechelen W. Effectiveness of a return-to-work intervention for subacute low-back pain. Scand J Work Environ Health 2005; 31(4): (10) Indahl A, Velund L, Reikeraas O. Good prognosis for low back pain when left untampered. A randomized clinical trial. Spine (Phila Pa 1976 ) 1995; 20(4):

24 (11) Lambeek LC, van MW, Knol DL, Loisel P, Anema JR. Randomised controlled trial of integrated care to reduce disability from chronic low back pain in working and private life. BMJ 2010; 340:c1035. (12) Lindstrom I, Ohlund C, Eek C, Wallin L, Peterson LE, Fordyce WE et al. The effect of graded activity on patients with subacute low back pain: a randomized prospective clinical study with an operant-conditioning behavioral approach. Phys Ther 1992; 72(4): (13) Ostelo RW, van Tulder MW, Vlaeyen JW, Linton SJ, Morley SJ, Assendelft WJ. Behavioural treatment for chronic low-back pain. Cochrane Database Syst Rev 2005;(1):CD (14) van Middelkoop M, Rubinstein SM, Kuijpers T, Verhagen AP, Ostelo R, Koes BW et al. A systematic review on the effectiveness of physical and rehabilitation interventions for chronic non-specific low back pain. Eur Spine J (15) van Oostrom SH, Driessen MT, de Vet HC, Franche RL, Schonstein E, Loisel P et al. Workplace interventions for preventing work disability. Cochrane Database Syst Rev 2009;(2):CD (16) van Oostrom SH, van Mechelen W, Terluin B, de Vet HC, Knol DL, Anema JR. A workplace intervention for sick-listed employees with distress: results of a randomised controlled trial. Occup Environ Med 2010; 67(9): (17) Karjalainen K, Malmivaara A, vantulder M, Roine R, Jauhiainen M, Hurri H et al. Multidisciplinary biopsychosocial rehabilitation for subacute low back pain in working-age adults: a systematic review within the framework of the Cochrane Collaboration Back Review Group. Spine (Phila Pa 1976 ) 2001; 26(3): (18) Hagen EM, Eriksen HR, Ursin H. Does early intervention with a light mobilization program reduce long-term sick leave for low back pain? Spine (Phila Pa 1976 ) 2000; 25(15): (19) Karjalainen K, Malmivaara A, Mutanen P, Roine R, Hurri H, Pohjolainen T. Mini-intervention for subacute low back pain: two-year follow-up and modifiers of effectiveness. Spine (Phila Pa 1976 ) 2004; 29(10): (20) Molde Hagen E, Grasdal A, Eriksen HR. Does early intervention with a light mobilization program reduce long-term sick leave for low back pain: a 3-year follow-up study. Spine (Phila Pa 1976 ) 2003; 28(20): (21) Bigos SJ, Holland J, Holland C, Webster JS, Battie M, Malmgren JA. Highquality controlled trials on preventing episodes of back problems: systematic literature review in working-age adults. Spine J 2009; 9(2): (22) Tveito TH, Hysing M, Eriksen HR. Low back pain interventions at the workplace: a systematic literature review. Occup Med (Lond) 2004; 54(1):

25 (23) van Tulder M, Malmivaara A, Hayden J, Koes B. Statistical significance versus clinical importance: trials on exercise therapy for chronic low back pain as example. Spine (Phila Pa 1976 ) 2007; 32(16): (24) Loisel P, Abenhaim L, Durand P, Esdaile JM, Suissa S, Gosselin L et al. A population-based, randomized clinical trial on back pain management. Spine (Phila Pa 1976 ) 1997; 22(24): (25) Bombardier C. Outcome assessments in the evaluation of treatment of spinal disorders: summary and general recommendations. Spine (Phila Pa 1976 ) 2000; 25(24): (26) Deyo RA, Battie M, Beurskens AJ, Bombardier C, Croft P, Koes B et al. Outcome measures for low back pain research. A proposal for standardized use. Spine (Phila Pa 1976 ) 1998; 23(18): (27) Gatchel RJ, Mayer T, Dersh J, Robinson R, Polatin P. The association of the SF-36 health status survey with 1-year socioeconomic outcomes in a chronically disabled spinal disorder population. Spine (Phila Pa 1976 ) 1999; 24(20): (28) Albert HB, Jensen AM, Dahl D, Rasmussen MN. [Criteria validation of the Roland Morris questionnaire. A Danish translation of the international scale for the assessment of functional level in patients with low back pain and sciatica]. Ugeskr Laeger 2003; 165(18): (29) Astrand PO, RYHMING I. A nomogram for calculation of aerobic capacity (physical fitness) from pulse rate during sub-maximal work. J Appl Physiol 1954; 7(2): (30) Waddell G, Newton M, Henderson I, Somerville D, Main CJ. A Fear- Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) and the role of fear-avoidance beliefs in chronic low back pain and disability. Pain 1993; 52(2): (31) Guzman J, Esmail R, Karjalainen K, Malmivaara A, Irvin E, Bombardier C. Multidisciplinary rehabilitation for chronic low back pain: systematic review. BMJ 2001; 322(7301):

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted LÆNDESMERTER - NY VIDEN Alice Kongsted EN 2-TIMERS UPDATE PÅ Nyt fra særligt interessante udenlandske studier Lændepatienter i dansk kiropraktor (og almen) praksis BEHANDLINGS-EFFEKT Manipulation for akutte

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning

Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning Socialmedicin Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning Af Ole Kudsk Jensen, Chris Jensen og Merete Labriola Biografi Ole Kudsk Jensen er reumatologisk overlæge i Diagnostisk Center,

Læs mere

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Susanne Wulff Svendsen Forskningsoverlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Evaluering af Udvidet fysioterapeutisk rygudredning i Region Midtjylland

Evaluering af Udvidet fysioterapeutisk rygudredning i Region Midtjylland Evaluering af Udvidet fysioterapeutisk rygudredning i Region Midtjylland Evalueringen er udarbejdet af: MarselisborgCentret Folkesundhed og kvalitetsudvikling (CFK) Region Midtjylland Seniorforsker, fysioterapeut,

Læs mere

Oقâê ط ëش fi applefiàâ ق

Oقâê ط ëش fi applefiàâ ق A Oô O اéfiàشâ Oêز fi ôfiàâ ôâطapple é µâàëش ô صâطâµ éâقâêë â1, à êë ê apple àد 2, ô é ê ططشâ2, مéµشâ âfiطش 3 1 صسµسë ز éقâµمà œ, Msc, PNF Instructor 2 apple âéâ صسµëéش, /½ôœ 3 صسµسë /½ôœ appleش âشàà :

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,

Læs mere

Det evidensbaserede grundlag for fysisk træning

Det evidensbaserede grundlag for fysisk træning 3.29 Rygsmerter Baggrund Ondt i ryggen defineres som træthed, gener eller smerter i lænderyggen, med eller uden udstrålende smerter til ben(ene) (1). I denne definition indgår ingen afgræsninger i forhold

Læs mere