Juni tema: Indhold JUNI Uddannelser med mad. Bladet. 4 Læring i det fri. 6 Center for Maddannelse. 8 Rødbeder kan også være gule

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juni tema: Indhold JUNI Uddannelser med mad. Bladet. 4 Læring i det fri. 6 Center for Maddannelse. 8 Rødbeder kan også være gule"

Transkript

1 Hjemkundskabslærerforeningens blad Nr. 3 Juni 2010

2 Hjemkundskabslærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: Medlemskab Som medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: 2 400,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Hjemkundskab Skoler 475,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til det lokale posthus. Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler såvel som mødeannoncer skal være skrevet på maskine. Gerne på eller diskette, som returneres, hvis det ønskes. Anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. De returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg betales pt. med 500,- pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Læserbreve optages, men honoreres ikke. Hjemkundskab er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Juni tema: Uddannelser med mad Indhold JUNI Læring i det fri 6 Center for Maddannelse 8 Rødbeder kan også være gule 10 Videreuddannelse 12 Kursustilbud 13 Smagens Dag Jordbær 16 Boganmeldelser 19 Der blev smagt på forårets frugt og grønt Sidste frist for indlæg til augustbladet er: 1. juli Kommende temaer: August Hjemkundskab i norden November Tværfaglige undervisningsforløb Forside: Gitte K Bjørn. Hjemkundskab Tidsskrift for Hjemkundskabs lærer foreningen som er en faglig forening under Danmarks Lærer forening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil , Hjemkundskab udkommer i ugen 7-14 i månederne februar, april, juni, september, november. Medlemskab og abonnement Henvendelse til foreningens kasserer: Lone Carlson, Vivede Møllehuse 13, 4640 Fakse, tlf , Layout Blæsbjerghus og PartnerHouse Reklamebureau. Oplag HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

3 Sæt madpakken på skemaet! Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 2. september 2010 og sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med eleverne. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har i samarbejde, udarbejdet undervisningsmateriele til 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken med brødet som omdrejningspunkt og med en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød! Sund madpakke = energi + indlæring HJEMKUNDSKAB JUNI

4 Læring i det fri Lektor Kirsten Jensen, Læreruddannelsen i Jelling. UC Lillebælt. Faglige metoder og teknikker opøves, trænes og lejres som erfaringer. Hjemkundskabsfagets virksomhedsformer kommer til stadighed i spil i dette naturrum: Her har man mulighed for at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende. Kirsten Jensen forklarer om udeliv læring i det fri på landskurset. Se nærmere om det vellykkede landskursus på side Foto: Erling Jensen. Duften af bøgebrænde og røg vejres på afstand, ildens knitren blander sig med lyde fra skoven og søen. Solen glimter ned gennem træernes grene og kaster lys over et sceneri af tidligere tiders madlavningsmetoder. Perspektiveringen mellem fortid og nutid gror over tid mod at være nøglen til historisk identitet. Læring i det fri handler om at bruge naturrummet udenfor klasseværelset på en måde, der sætter sanser og følelser i spil gennem handlinger og oplevelser, der kalder på refl eksion, på at forstå og erkende for at få mening og sammenhæng og dermed ny viden. For at tænde et bål kræver det viden om, at ilden behøver ilt, at brændet skal være i mindre stykker og tørt. At arbejde omkring et bål kræver hele tiden refleksion og problemløsning: Hvordan skruer man ned for blusset? Hvornår er gløderne parate til at bage i? Hvordan skal gryden stå for ikke at vælte? Hvordan skruer man op for ilden, for at få gryden i kog igen? Hvordan undgår vi jordbakterier i maden? Her kan man arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt. Her er det nødvendigt at forklare og forstå for at kunne anvende og vurdere den viden, der løbende opnås om ild, brænde, og hvad der skal gøres for at undgå uheldige tjærestoffer. Her lægges op til at kommunikere og samarbejde om handlinger. Her lægges op til at forstå sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og mennesket. Det at lave noget konkret skrives ind i os som forestillinger, erfaringer, erindringer og oplevelser 1 og skaber en involvering, der sætter spor i et livslangt perspektiv. Hvilke didaktiske overvejelser er vigtige - også når man arbejder i uderummet: Hvilke mål og kompetencer arbejdes der med? At eleverne får udvidet deres kompetencer gennem aktiv handling og brug af krop, intellekt og sanser Hvilke aktiviteter er egnede for at nå de opstillede mål? At tænde et bål. At forberede fødevarer hygiejnisk forsvarligt i uderummet At tilberede mad over bål uden stegemutagener og PAH At tilsmage og anrette et måltid Hvorfor den valgte aktivitet? Mål? Kompetence? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. 1 John Dewey (1934): Art as Experience. 4 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

5 At eleverne mærker konsekvenserne af deres handlinger og får udviklet ansvarlighed overfor sig selv og kammeraterne. At kunne færdes forsvarligt og sikkert omkring et bål At bruge omtanke i omgangen med ild At holde gryder og pander i stadig bevægelse i forhold til ild og gløder At have respekt for hinanden og samarbejde og kunne se hvor der mangles hjælp. Gennem æstetiske, praktiske og eksperimenterende opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre får lyst til at tage stilling og handle i forhold til de problemstillinger, de møder i uderummet. Undervisningen skal lægge op til at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. At eleverne udvikler ansvarlighed overfor natur og miljø. At eleverne får æstetiske oplevelser i undervisningen. At udvikle glæde ved at færdes i naturen At plukke og anvende vilde urter At kende forskellen mellem organisk og uorganisk materiale At undgå uheldige materialer i naturen fx sølvfolie At være bevidst om affaldshåndtering. At kunne sanse og skabe udtryksfulde måltider med en harmoni i smagen, der gør indtryk. Eleverne skal opnå indsigt i og forståelse for den sammenhæng, som maden og forbrugets samspil har med naturen og områdets betydning for ressource- og miljøproblemer, bæredygtighed og for sundhed og livskvalitet. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen madkultur i et historisk perspektiv, oplevelser som vil fæstnes langt op i alderen. Udendørspædagogik er karakteriseret ved handlingsorienteret læring gennem udendørs aktiviteter. Det er en måde, hvor skolen kan skabe en mere bevægelsesintensiv læringsform. Svensk forskning 2 viser forøget mængde aktivitet giver øgede præstationer i matematik og svensk, og at lysten til at lære er forbundet med følelsen af sundhed og velvære. Der blev bl.a. målt mindre mængder af stresshormonet cortisol i spyttet på både elever og lærere, når undervisningen indebar udendørsaktiviteter. Gennem udendørspædagogik kan elever og lærere på systematisk vis anvende hele uderummet som læringsmiljø. Det bliver en måde at lære på, et sted og et objekt for læringen samt en del af undervisnings- og læringsprocessen et samspil mellem det mere boglige, der foregår inden døre, med mere sansebaserede udendørsaktiviteter. Didaktiske begreber: Hvor, hvad, hvornår og hvorfor giver valgmuligheder både ude og inde. En professionel lærer ved, hvad man gør og hvorfor - og sørger for at skabe et trygt læringsmiljø. Den lærer, der ler med sine elever får oftest gehør. I dybtliggende dele af hjernen nær amygdala og hippocampus ligger et lattercenter, en struktur der aktiveres, når vi har det godt. Den lystfyldte læring sænker bl.a. indholdet af stresshormonet cortisol, der igen øger hukommelsen og hermed læring 3. Vi kan begynde med at stille spørgsmålet: Hvad kan vi gøre udendørs, som vi på nuværende tidspunkt gør indendørs for hermed at øge motivation og førstehåndserfaringer? 2 Gunilla Ericson(2003): Motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. 3 Anders Szczepanski( 2006): Sundhed og udendørspædagogik. Opskrift og billeder fra kursus om Læring i det fri på Gl. Avernæs april Røget ørred med vilde urter. En saltet, rengjort ørred fyldes med vilde urter fx skvalderkål og ramsløg. Lægges i jerngryden på enebærkviste læg låg på. Placeres midt i bålet ca. ½ time, alt efter ørredens størrelse. Serveres udbenet på en bund af sauterede vilde urter fx brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter, salt og peber. Pyntes med skovsyre. HJEMKUNDSKAB JUNI

6 Center for Maddannelse Et professionslaboratorium for børn og unges mad og måltider. Af Morten Kromann Nielsen, udviklingskonsulent, antropolog, University College Lillebælt. Hvordan lærer børn om mad? Hvad betyder madens smag og udseende og rammerne for måltidet for børns lyst til at spise? Hvordan kan hjemkundskabsfaget udvikles og være med til at gøre mad- og måltider til en del af skolens dannelsesprojekt med eleverne? Hvordan kan man udvikle en mad- og måltidspædagogik, der inddrager børn og unge i arbejdet med mad og måltider i daginstitutioner, i skoler og i fritidslivet? Professionslaboratoriet - en læringsplatform Både på læreruddannelserne og i hjemkundskabsfeltet er der et stort behov for nye metoder til mad- og måltidsområdet. Der er også en bevidsthed om, at hvis der skal udvikles levedygtige løsninger, skal mange forskellige aktører inddrages på en måde, der sætter eksisterende viden i spil, og hvor forskning kan møde praksis på nye måder. Professionslaboratoriet er et bud på, hvordan man kan organisere sådan et samarbejde, så det bliver en læringsplatform for børn og unge, lærere, pædagoger, forskere, fødevareproducenter, kokke og andre med viden om mad og måltider. Et professionslaboratorium er i første omgang en måde at arbejde sammen på, der skal afprøves og videreudvikles i en række projekter, som sættes i værk i løbet af Senere er det visionen at skabe konkrete lærings- og formidlingsrum på uddannelserne, hvor mad og måltider er omdrejningspunktet både for undervisningsaktiviteter og for folkeoplysning om mad og måltider i lokalsamfundet. Vi ønsker at invitere praktiserende hjemkundskabslærere ind i laboratoriet for i fællesskab at finde løsninger på de problemstillinger man oplever i hverdagen. F.eks. hvordan teori og praksis kan hænge sammen inden for de tids- og ressourcerammer, der er for at faget, og hvordan man kan skabe nye rammer og samarbejdsrelationer. Vi ønsker at udvikle nye metoder til at imødekomme udfordringerne for at kunne undervise børn med særlige behov eller f.eks. til at arbejde med drenge og pigers forskellige roller og forventninger til undervisningen. Laboratoriet skal være et sted, hvor man skaber viden om, hvordan man kan samarbejde med andre fag og hvordan man kan åbne faget ud mod lokalsamfundet og andre professioner f.eks. fødevareprocenter og kokke. Hvorfor maddannelse? værdier og metoder til en ny mad- og måltidspædagogik For at balancere det store fokus, der er på mad og sundhed, ønsker vi med laboratoriet at sætte en bredere dagsorden for, hvordan man kan arbejde med området, så det i højere grad handler om, hvordan man kan skabe læring om mad og måltider; som et dannelsesprojekt, hvor målet er myndiggørelse og handlekompetence. Og hvor kodeordene kunne være de alternative KRAMfaktorer: kompetencer, ressourcer, anerkendelse og mestring. I vores brug af maddannelsesbegrebet er vi inspireret af bl.a. Helle Brønnum Carlsens arbejde på området. Vi ønsker at bygge videre på en bred forståelse af, hvad der er opgaven i skole og institution og udvikle nye metoder, der kan styrke børn og unges grundlag for at nærme sig, undre sig, eksperimentere, analysere, tage stilling og kunne udtrykke sig med mad og måltider. 4 projekter 4 arenaer I 2010 sætter Center for Maddannelse fi re projekter i søen, hvor forskellige parter går sammen om at skabe større sammenhæng mellem forskellige arenaer for børn og unges møde med mad og måltider - i deres daginstitutions-, skole- og fritidsliv. På daginstitutions- og SFO-området er vi i færd med inden for rammerne af linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse at udvikle og afprøve nye mål for, hvordan pædagoguddannelsen kvalificerer til arbejdet med mad og måltider. På området mad og måltider i skoleliv og undervisning arbejder vi med 6 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

7 at etablere 4 delprojekter, der skal skabe ny viden om, hvordan man kan fremme elevernes maddannelse i forskellige fag som f.eks. hjemkundskab, i natur og teknik, biologi og i sundhedsundervisningen. Men også ved at tænke ud over fagene, f.eks. ved at arbejde bevidst med at inddrage eleverne som beslutningstagere i at udvikle skolens mad- og måltidskultur. Det første delprojekt skal kortlægge 2 udvalgte kommuners udfordringer ift. hjemkundskabsfag og skolemad. Det andet delprojekt skal videreudvikle projekt Fokus på Rødbeden i Hjemkundskab, ved bl.a. at inddrage hjemkundskabsstuderende. Det tredje delprojekt omhandler læremiddeludvikling og skal bygge videre på eksisterende samarbejde med bl.a. FDB og Læremiddel.dk samt nye partnere om bl.a. etableringen af et formidlingsrum i Center for Undervisningsmidler samt en redidaktisering af læremidler og gennemførelsen af forskellige events. Det sidste delprojekt om politikker og strategier skal skabe metodeudvikling til politikker og strategier i forhold til børn og unges mad og måltider uden for familien. Projektet skal bygge på samarbejde med skolebestyrelser, skoleledelser og kommunale forvaltninger og formidles på På området mad og måltider i børn og unges fritidsliv arbejder vi med at udvikle en model for madværksteder som en fritidsaktivitet, med appel til forskellige målgrupper og fungere som et rum, hvor forskellige formidlere mødes og lærer af hinanden f.eks. kokke, lærere og pædagoger sammen med frugtavlere eller forskere i sensorik eller pædagogik. Ny viden ny rådgivning Center for Maddannelse vil opbygge en videncenterfunktion på området. Dels skal den nye viden fra de forskellige projekter føres tilbage til grund- og efteruddannelserne, og dels skal projekterne medvirke til at skabe netværk med hjemkundskabsfeltet, så laboratoriet kan fungere som inspirations- og rådgivningscenter for udvikling af faget. Det kan handle om hvordan man etablerer madordninger, der også har en pædagogisk og dannelsesmæssig mission. Eller hvordan man udvikler mad- og måltidspolitikker, hvor børn og unge er medbestemmende, eller i forhold til at rådgive, udvikle og afprøve læremidler for producenter, organisationer og virksomheder. Læs mere og find kontaktoplysninger på maddannelse Hjemkundskabsstuderende laver Smagebank på Forskningens Døgn HJEMKUNDSKAB JUNI

8 Rødbeder kan også være gule Af akademisk medarbejder Gitte K. Bjørn, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet. Rødbede (Beta vulgaris L. var. vulgaris) hører til salturtfamilien ligesom sukkerroen og bladbeden. Roden består dels af den fortykkede kimstængel og dels af den egentlige rod. Det ene vækstlag dannes uden på det andet og skærer man roden over ses tydeligt de enkelt lag. Vækstlagene på et tværsnit fremtræder som mere eller mindre intensitvt farvede ringe. Rødbede blomstrer andet år med høje, grenede aksformede blomsterstande. Rødbeden har været kendt siden grækernes og romernes tid, men herhjemme er den første gang omtalt i 1400 tallet. I Danmark er den i 1613 med på listen over frøindkøb til den kgl. urtehave ved Skanderborg slot. Omkring år 1800 er den almindeligt dyrket i bønderhaverne, og i hele 1800-tallet er rødbeden den eneste konserverede grønsag. Det siges, at de er lige så sunde som behagelige, især til fed gåsesteg. I dårlige tider har ristede rødbeder været anvendt til kaffeerstatning. Forskellige former og farver Der fi ndes 3 hovedtyper af rødbede, nemlig: runde, cylinderformede og lange. De runde og cylinderformede typer anvendes hovedsageligt til friskvaremarkedet, hvorimod industrien næsten udelukkende anvender de lange typer af hensyn til ensartede skiver. Derudover er der en hel farvepalet at vælge mellem. Den mest almindelige, og deraf også navnet, er den blodrøde farve, men man kan også købe sorter, der er gule, hvide og endda stribede. Babyleaf Babyleaf er et produkt, der de seneste år har oplevet en stor stigning i popularitet blandt de danske forbrugere. Det er en fællesbetegnelse for små spæde salater. I butikkerne kan man købe bakker med de små fine rødbedeblade. Det er de samme sorter, som anvendes til produktion af selve roden, som også bruges til denne produktion. Bladene er sarte, så man skal sætte dem på køl med det samme, og ikke vente forlænge med at bruge dem. Værd at vide Rødbedesaften er meget kraftigt farvende (hos de røde rødbeder). Betalainer, der er røde og gule farvestoffer findes i rødbeder. Den røde farve stammer fra betanin og den gule farve fra vulgaxanthin-1. Betalainer er vandopløselige og meget stabile stoffer. Nogen mennesker kan ikke nedbryde betanin og får rødfarvet urin efter at have spist rødbeder. Det sker for ca. 12. pct. af befolkningen. Rødfarvningen er helt ufarlig. Ved sursyltning af rødbeder sker der ikke nogle væsentlige farveforandringer. Dette skyldes, at betalainer er meget stabile overfor ph-ændringer. Anvendelse Rødbedens rødder anvendes både rå f.eks. revne i salater, kogte i supper, bagt i ovn, sammen med andre rodfrugter og ikke mindst til syltning. Små rødbeder er mere sprøde og saftige end ældre rødbeder, og bladene fra unge rødbeder kan anvendes i salatskålen. De hvide, gule og bolsjestribede rødbeder smitter ikke af som de de røde, og kan bruges syltede i madpakken. De bolsjestribede smager også godt rå i tynde skiver. I levnedsmiddelindustrien bruges rødbedeekstrakt som rød farvestof ( E-162 er rødbedefarve). 8 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

9 9 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010 SKOLEKONTAKTEN

10 Videreuddannelses- og studiemuligheder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Af Jette Benn, DPU, Aarhus Universitet. På DPU tilbyder vi kandidat- og masterstudier for professionsbachelorer. Der er en stor vifte af forskellige studier og kurser for at nærmere se alle og netop udbudte henvises til Kandidatstudierne er gratis for studerende, der bliver optaget. Optagelseskravet er en bacheloreksamen, for lærere med ældre uddannelse er der muligheder for at komme ind via suppleringskurser afhængig af den enkeltes uddannelses- og videreuddannelsesniveau. Der er pt. kandidatstudier i generel pædagogik, i pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk fi losofi og pædagogisk psykologi samt i didaktik med særligt henblik på dansk, matematik, musikpædagogik, it-didaktisk design og materiel kultur. Det sidste er indholdsmæssigt mest relevant for lærere i hjemkundskab. Det beskrives derfor i den efterfølgende tekst lidt nærmere. Kandidatstudiet i didaktik med særlig henblik på materiel i kultur) Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS (2 årsværk) og er tilrettelagt som fuldtidsuddannelse. De første tre semestre er opdelt i moduler, hvoraf nogle er obligatoriske, nogle er valgfri. I det fjerde semester skriver de studerende deres speciale. På hjemmesiden kan der ses mere om studiet og herfra er denne superkorte intro til hvert modul: Materiel kultur, krop og handling her er det enkelte individ, identitetsdannelsen, kroppen, rummet og den skabende virksomhed (herunder håndværksvirksomhed) i fokus. Curriculumteori og institutionsdidaktik - klassiske og nyere teorier inden for almen- og fagdidaktik krydses med materiel kultur inden for institutionelle rammer. Humanistisk videnskabsteori og metode de store strømninger inden for de humanistiske videnskaber forbindes med materiel kultur 2. Områdedidaktik sansemæssige og didaktiske forhold forbindes med læring og dannelse inden for den materielle kulturs mange forskellige områder. Materiel kultur, samfund og læring didaktiske, kulturelle, lærings- og designmæssige processer, forhold og netværk observeres og perspektiveres i forhold til tid, ting og rum set i en samfundsmæssig sammenhæng. Valgfrit modul kan vælges på DPU inden for fx pædagogisk forskning, it-didaktisk design eller fx som et formidlingsprojekt på et museum - eller kan vælges på et andet universitet i Danmark eller udlandet inden for æstetik, oplevelsesøkonomi eller? DPU s kandidatstudium i materiel kultur er et grenvalg inden for kandidatuddannelsen i didaktik og beskæftiger sig med begrebet materialitet, dvs. relationerne mellem mennesker og materielle fænomener set i et didaktisk perspektiv. Eller populært sagt hvad gør tingene ved os, og hvad gør vi ved tingene. Fokus i uddannelsen ligger netop på gensidigheden mellem individet og den materielle kultur. De første specialer har handlet om meget forskellige temaer som opfattelser af sundhed, kreativitetsbegrebet i uddannelsen af bekædningsdesignere og danske arkitekters brug af mursten. Undervejs er der nogle om brød og brødbagning, en anden om bryllupskager, samt skolehaver i undervisning og museumsformidling. Masteruddannelserne Der er pt. 16 forskellige masterudannelser udbudt på DPU. På hjemmesiden kan de enkelte studer ses: aspx?p=70. Disse studier er betalingsstudier og de enkelte moduler koster mellem og , som de studerende oftest får arbejdsgiveren til at fi nansiere. Det er muligt at tage enkeltmoduler på et 10 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

11 masterstudie, og også at kombinere de forskellige moduler til en samlet fleksibel master. Studierne er baseret på en vekselvirkning mellem egen profession og studie, og for alle uddannelser er koblingen mellem teori og praksis afgørende. Masteruddannelsen i sundhedspædagogik vil være den mest relevante videreuddannelse for en hjemkundskabslærer, den kan findes på: Formålet med studiet er: At give undervisere og formidlere med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret akademisk videreuddannelse, hvor de erhverver kompetencer inden for sundhedspædagogiske teorier og metoder samt indsigt i disses ideologiske og dannelsesmæssige grundlag. Undervisningen er tilrettelagt i samlede tilbud over nogle hele dage i løbet af semestret, således at man som studerende kan planlægge det i forhold til det arbejde, de fleste studerende har samtidig med studiet. Uddannelsen indeholder fire moduler: 1: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme: Ideologier, værdier og policy 2: Sundhed i samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv 3: Sundhedspædagogik, læring og kompetenceudvikling 4: Masterprojekt I masterprojektet har man som studerende muligheder for at tage udgangspunkt i sin praksis, oftest bliver det et særligt problem, man er stødt på og er optaget af, der bliver temaet. De fleste studerende vælger også at basere projektet på en mindre empirisk undersøgelse på feltet. Jeg har haft et par studerende, der har set på sundhedsundervisning i relation til hjemkundskab og også nogle der fx har set på større elevers læring og kompetenceudvikling på sundhedsområdet, ligesom skolemad har været et tema. Andre muligheder for faglig udvikling DPU tilbyder også enkeltkurser på forskellige pædagogiske og psykologiske områder, de opslås på hjemmesiden, det samme gør også alle offentlige forelæsninger og konferencer, der kan være til inspiration og fornyelse. Siden DPU blev del af Aarhus Universitet, har Folkeuniversitetet i Århus både lavet kurser i København og Århus. Dette år gav bidragene til bogen: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis redigeret af Monica Carlsson grundlag for en forelæsningsrække, hvor bogen blev uddelt til deltagerne, her havde jeg forelæsningen: Er mad, kost ernæring et fedt? Denne forelæsningsrække vil også blive tilbud det kommende år, programmet kan ses på: Hvordan studier og efteruddannelser vil udvikle sig er ikke til sige, ovenstående er som DPU s tilbud ser ud nu. Det spændende ved at gå i gang med studier og videreuddannelse er at kunne fordybe sig i emner, der interesserer en og som også kan udfordre og give muligheder for refleksion og egen fortolkning samtidig med mulighederne for at gå i dialog med lærere og medstuderende. Sådan gør vi. Anne-Dorthe Jensen, Ålborg og Birgit Sonne, Bornholm var blandt deltagerne i landskurset 2010, hvor der var fokus på udendørs madlavning. Se nærmere side Foto: Erling Jensen. HJEMKUNDSKAB JUNI

12 Kursustilbud på Hotelog Restaurantskolen Af Mariann Præstegaard, Kursuskonsulent, Hotel- og Restaurantskolen Savner du inspiration til de næste lektioner, kan et kursus på Hotelog Restaurantskolen sætte dig i en ny retning inden for den dynamiske madverden. Næste halvår byder på et væld af kursusmuligheder, og her på siden har vi valgt at sætte fokus på tre af vores populærere kurser: Sushi - krav og kvalitet Med fokus på tempura, sticks, sushi, og Jens Rahbeks egne japanske signaturretter, lærer du at arbejde med japanske tekniker, udskæringer, præcise tilberedningsmetoder og samtidig får du en autentisk introduktion til japanske madtraditioner. Sushi kræver præcision, men også en god indsigt i de hygiejneregler der skal overholdes for at arbejde med rå fi sk, så vi underviser også i de specifi kke hygiejneregler, der gælder for forarbejdning af rå fi sk. På kurset lærer du også at sammensætte din egen version af en makirulle eller anden form for sushi ud fra læren om konsistens og de 5 grundsmage. Kurset giver dig også et indblik i sushiens spændende historie og kultur. Sushi. Molekylær gastronomi Der tales meget om molekylær gastronomi inden for de danske toprestauranter, men hvad er det, og hvordan kan det omsættes i et skolekøkken? På dette kursus lærer du at forstå grundprincipperne bag molekylær gastronomi og arbejde med nye køkkenteknikker. Vi underviser i grundprincipperne bag den molekylære gastronomi og arbejde ud fra denne videnskabelige metode i tilberedningen af mad. Råvarerne, der anvendes, er dem du kender, og sikkert allerede anvender i køkkenet, men teknikkerne er anderledes og sammensætningen sikkert meget ny. Vi taler også om selve madoplevelsen, om hvordan sanserne påvirkes ved indtagelse af mad tilberedt efter molekylære, gastronomiske principper. Innovativ. Mellemmåltider - sunde og velsmagende Vi ved alle, at det er sundere at spise flere små måltider om dagen, men får vi det gjort? På dette kursus får du inspiration til nemme, sunde og velsmagende retter, der kan laves på kort tid men nydes længe. Du lærer at fremstille mellemmåltider, som er appetitvækkende og varierede, og lærer om de offi cielle anbefalinger til mellemmåltider. Og så lærer du at lave mellemmåltider, der ikke sprænger budgettet. Mellemmåltider. Læs mere om alle kurserne på Kurser, og tilmeld dig online Direkte links til kurserne: Sushi koekken-og-restaurant/ sushi---krav-og-kvalitet.aspx Innovativ gastronomi koekken-og-restaurant/ innovativ-gastronomi.aspx Mellemmåltider restaurant/mellemmaaltider--- sunde-og-velsmagende.aspx 12 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

13 Professionsbachelor i ernæring og sundhed en uddannelse som igennem de senere år har haft stigende interesse hos studerende. Af Studievejleder Else Lücking, Ernæring og sundhed Ankerhus, UniversityCSJ, tlf , Uddannelsen som professionsbachelor i ernæring og sundhed er en 3½ årig mellemlang videregående uddannelsen. Det forventes, at der kommer en ny bekendtgørelse og en national studieordning fra efteråret Når Professionsbachelorerne er uddannet, arbejder de som undervisere på forskellige skoleformer, i Sundhedscentre, med fødevarekontrol og udvikling, som serviceledere og som ledere af madproduktion. Overordnet er det en formidlingsuddannelse dvs. de studerende uanset speciale kan formidle ernæring og sundhed bredt. Undervejs i uddannelsen er der fl e- re praktikophold blandt andet et pædagogisk praktikophold på en skole. Det kan være folkeskole, efterskole, højskole, produktionsskole, Social og sundhedsskole, erhvervsskole eller lignende. De studerende prøver kræfter med fag som hjemkundskab, natur og teknik, idræt, hygiejne, men også en række af de timeløse fag, som fi n- des i folkeskolen. Uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed er en tværfaglig uddannelse, hvor de studerende igennem hele uddannelsen arbejder projektorienteret og med følgende fagområder: Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Uddannelsen kan også læses som e-læring. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os eller læse mere på vores hjemmeside: Smagens Dag Smag med chokolade Uhmmm, så er der igen en god anledning til at sætte fokus på evnen til at smage. Smagens Dag er altid Sidste Onsdag i September, du husker det på SOS for smagsløgene. I år er det onsdag den 29. september, og over hele landet har skoler mulighed for at lave sin egen Smagens Dag. Årets tema sætter i høj grad både tanker og mundvand på sporet af lyst til at udfordre smagsløgene. Temaet er nemlig Smag med chokolade. Ideen er at lade dine elever opleve chokoladens intense smag - både som råvare, men også som smagsgiver til helt andre fødevarer. Det kan være lige fra Chili con carne til grovboller med chokoladestykker. Ildsjælene bag Smagens Dag leverer ideen, temaet og et lettilgængeligt gratis undervisningsmateriale. Alt det fi nder du på Smagens Dags hjemmeside dk fra sidst i sommerferien. Her kan du også tilmelde jeres skole så sekretariatet ved lidt mere om, hvem der holder Smagens Dag - og fx kan fortælle pressen om det. Hvis du har mulighed for at fi nde en gæstelærer til Smagens Dag, er det en god idé. Læs også mere om det på HJEMKUNDSKAB JUNI

14 Jordbær Af Ole Poulsen, Holbergskolen i København, medlem af hovedstyrelsen. Foto: Erling Jensen. Jordbær vokser vildt i det meste af Europa. Skovjordbærret har været kendt og indsamlet siden tidernes morgen. De kultiverede bær, som vi kender dem i dag, har gennemgået en lang forædlingsproces, og de gamle sorter er blevet udskiftet med sorter, som kan holde til den nutidige håndtering og ofte lange transport fra producent til forbruger. Vi kalder jordbær for et bær, men i virkeligheden er det en nød. Jordbær er en fl erfoldssamfrugt bestående af den opsvulmede, saftige, røde blomsterbund, med talrige små sten frugter på overfl aden. Ved modenhed er smagen karakteristisk og meget aromatisk, især af bløde arter som Zefyr og Senga sengagana. For at bevare smagen bedst muligt, må jordbær kun skylles forsigtigt, og blomsten fjernes først efter rensning. Jordbær har meget kort holdbarhed. Jordbær er velegnede til frysning. Den allerbedste måde at spise jordbær på er at spise dem lige fra planten. Gå ud i jordbærbedet og spis løs. Har I ikke selv mulighed for dette, så fi nd et plukselv gartneri og spis dem straks efter vejning og afregning. Købe jordbær skal helst ikke være mere en dag undervejs fra avler til køber. Jordbær kan anvendes naturel, til grød, saft, syltning eller dessert. Den danske sæson er juni juli. Jordbær i jordbær med tungblød vanillecreme (4 personer) Jordbær i jordbær Det skal du bruge: 800 g. jordbær 40 g. fl ormelis citronsaft af 1 citron Sådan gør du: Tag de pæneste 550 g. bær fra og skær dem i kvarte Fordel bærrene i 4 høje glas Kom resten af bærrene i en blender sammen med flormelis og blend dem Smag til med citronsaft Hæld denne jordbær-colis over de kvarte bær og server straks med tung-blød vanillecreme ved siden af. Tung-blød vanillecreme: Det skal du bruge: 4 dl. uhomogeniseret tykmælk ½ stang vanille 75 g. fl ormelis 2 dl. Piskefl øde citronsaft af 1 citron Sådan gør du: Hæld tykmælken til afdrypning natten over i et klæde nedsænket i en sigte, eller lad den dryppe af et kaffefi lter. Skrab kornene ud af vanillestangen med bagsiden af en kniv. Mas vanillemassen på et spækbræt med fl ormelissen, så kornene skilles ad. Rør vanille/flormelis blandingen ud i den afdryppede tykmælk. Pisk fl øden til skum. Vend fl ødeskummet i tykmælken og smag til med citronsaft. Rabarber Rabarber er egentlig en grønsag men anvendes som en frugt. Rabarber er bladstilke, hvis overhud er rødgrønlige. Saften er rød og indeholder en del oxalsyre. Oxalsyren kan udfældes ved, at man tilsætter calciumklorid under kogningen. Rabarber anvendes til saft, suppe, bagværk, kompot, grød og marmelade. Rabarber er fryseegnede. Den danske sæson er april juni. Det er allerbedst at anvende økologiskdyrkede vinrabarber, som er høstet i begyndelsen af juni måned, de har den allerbedste smag og et lavt indhold af oxalsyre. Rabarber anvendes tit desserter sammen med jordbær. Du kan på hjemmesiden se en opskrift. 14 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

15 Støt BørneTelefonen BAG FOR EN SAG D. 7. OKTOBER OG STØT BØRNS VILKÅRS BØRNETELEFON Bag for en Sag er en årlig tilbagevendende aktivitet, der handler om, at børn bager for at hjælpe andre børn. Børnene bager i fælles skab og sælger efterfølgende bagværket. Overskuddet går til Børns Vilkårs arbejde med bl.a. Børne Telefonen, der hvert år rådgiver mere end børn og unge med problemer. I 2009 bagte børn til fordel for Børns Vilkår. I år håber vi, at endnu flere vil bakke op om projektet. Bag for en Sag giver jer mulighed for at sætte fokus på hygge, samvær og omtanke for andre aspekter der er vigtige for børns trivsel og udvikling. Tilmelding Tilmeld jer på hvor I kan læse mere om projektet samt hente opskrifter og inspiration. PERNILLE SIF ORELLANA Idérig forfatter Jeg elsker at bage. Det er én af de ting i min fritid, jeg sætter allerstørst pris på og med stor fornøjelse inddrager mine krudtugler i. Det er ofte henover bageskålen, at vi får vore bedste snakke, og det er her, vi får lejlighed til at lege med dufte, konsistenser, former, farver og smag. Og jeg vil meget gerne medvirke til at give en masse andre børn mulighed for at få en god oplevelse. MARGRETHE BRUN HANSEN Børnepsykolog BAGNING ER LIG MED KÆRLIGHED Børn elsker at være i køkkenet. Mange børn synes, at bagning er en rigtig god aktivitet, for de kan på den ene eller anden måde bidrage med et eller andet i en bagestund. Det er en aktivitet, hvor alle er nærværende. Og hvor man lader aktiviteten bestemme tiden. Det holder børn meget af. Og så giver det en ekstra form for nydelse at spise noget, man har skabt sammen. HJEMKUNDSKAB JUNI

16 oganmeldelser Billedkogebogen En trin-for-trin kogebog i billeder og tekst. John S. Pedersen Erhvervsskolernes Forlag Pris: 325 kr. 298 sider hæftet med spiralryg For undervisningen i specialklasser er denne bog meget anvendelig. Opskrifterne er meget illustrative og detaljerede. Fx fylder en opskrift om lasagne 8 sider, hvor der metodisk ved hjælp af billeder og stor tekst viser, hvordan fremgangsmåden er. Tapas på dansk Kamma Krølstrup 136 sider Tilrettelagt af Allan Daastrup. Forlaget Vandkunsten Pris 149 kr. Med udgangspunkt i gode danske råvarer tager Kamma Krølstrup udfordringen op og viser, hvordan principperne fra spanske tapas, tyrkiske mezze og japansk sushi kan integreres med hæderskronede traditioner i den danske madkultur. Med mange små retter kan man byde sine gæster på Bogen indeholder 31 opskrifter, der er ens opbygget: Ingrediensliste med mulighed for afkrydsning. Foto af ingredienserne. Tidsskema, der angiver, hvornår og i hvilken rækkefølge man skal starte på de forskellige dele i opskriften. Hver delproces af opskriften i foto med tekst. Der medfølger plastiksider og en whiteboard tusch. Plastiksiderne kan lægges hen over bogens sider, så man på dem mange smagsvariationer, og en kombination af fire-seks retter, afhængig af appetit, kan udføre det for et måltid, uanset om der er tale om frokost, buffet eller aftensmad. Mange af retterne egner sig ligeledes som selvstændige forretter. Fotografen Hans Ole Madsen står for bogens mange indbydende billeder. Tapas på dansk er en lille handy bog, som man uden problemer kan have i hånden og blive inspireret. En bog der kan krydse af, om man har alle ingredienser, der skal bruges til måltidet, eller hvor langt man er nået i opskriften. Bogen er med spiralryg, og den vil herved nem kunne bruges ved mavlavningen, og jeg kan kun anbefale, at bogen kommer med din skoles hjemkundskabsbibliotek. Erling Jensen med fordel kan være i din skoles hjemkundskabsbibliotek. Medlemmer af hjemkundskabslærerforeningen kan købe bogen med en rabat på 20 %. Se nærmere på hjemmesiden Kun for medlemmer. Bogen er blandt hvervegaverne, hvis du skaffer et nyt medlem. Se nærmere på bagsiden af bladet. Erling Jensen 16 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

17 Inspiration til din undervisning HjemkundskabsForum er stedet for dig, der brænder for dit fag. Her finder du ny viden og inspiration til din undervisning. J M U NDSKAB S F M HJEMKUNDSKABSFORUM SMAG FOR DIT FAG Glæden ved at lave mad Det er vigtigt, at børn og unge oplever glæden ved at lave mad, og her spiller du, som hjemkundskabslærer, en vigtig rolle. I HjemkundskabsForum bakker vi dig op med bl.a. anmeldelser af nye undervisningsmaterialer, nyttig viden om tilberedning, mad, måltider og sundhed krydret med erfaringer fra hjemkundskabslærere i hele landet. Det koster ikke noget Det er gratis og uforpligtende at være medlem af HjemkundskabsForum. Meld dig til på så får du, med jævne mellemrum, en nyhedsmail med inspirerende artikler og gode nyheder. Meld dig til på hjemkundskabsforum.dk Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V HJEMKUNDSKAB JUNI

18 Formand Ulla Hedegaard Ribersvej Grindsted Tlf Hovedkasserer: Lone Carlson Vivede Møllehuse Fakse Tlf Sekretær: Winnie Svendsen Hellig Andersvej Slagelse mail1.stofanet.dk Jane Gunst Hyacintvej 5, 9800 Hjørring Tlf Ole Poulsen Hesseløgade København Ø Tlf Birgit Sonne Grødbyvejen 5, 3720 Åkirkeby Tlf Birgit Jensen Assensvej 44, 5750 Ringe Tlf FORENINGENS REGIONSFORMÆND Nordjylland Julie Tyron Ravnshøjvej Frederikshavn Tlf Midtjylland Vakant Sydjylland Kontaktperson Pia Øxenberg Hansen Fyn Birgit Jensen Assensvej Ringe Tlf Sjælland Winnie Svendsen Hellig Andersvej 38, 4200 Slagelse Tlf Hovedstaden Ikke afklaret endnu Bornholm Birgit Sonne Grødbyvejen 5, 3720 Åkirkeby Tlf Fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Kursusleder Institut for biologi, geografi og hjemkundskab, DPU Lektor Jette Benn Emdrupvej København NV Tlf Seminariernes Hjemkundskabslærerforenings repræsentant i Hjemkundskabslærerforeningen Kirsten Jensen Hovedvejen 24B, 8700 Horsens , Brugernavn og adgangskode: For at besøge kun for medlemmer, skal du indtil augustbladet udkommer, anvende følgende: Brugernavn: skoen Adgangskode:sommer Golden days Se nyt om Golden days på hjemmesiden. 18 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

19 Der blev smagt på forårets frugt og grønt Tirsdag den 4. maj var der kursus i Asylgade i Odense Kokken Thomas Pasfall fra Munkebo Kro fi k sanserne helt op at ringe, da han guidede kursisterne gennem tilberedelsen af en tre retters menu. Du kan se opskrifterne på hjemmesiden senere. Der er noget at glæde sig til. På kurset fi k vi inspiration og ideer til, hvordan forårets friske frugter og grøntsager kan indgå i hjemkundskabsundervisningen. Næste kursus på Fyn er torsdag d. 26. august 2010 kl Sted: Asylgade 7-9. Odense. Her sætter vi fokus på rødbeden, der er optakt frem mod en konkurrence, hvor eksperter kommer og vurderer elevernes menuer. Vinderklassen får en middag på Sortebro Kro i Odense. Du kan læse nærmere i kursuskataloget fra UCL Odense/Vejle Sidste frist for tilmelding var 17. maj. Se nærmere på hjemmesiden, om der er ledige pladser. Birgit Jensen, formand for Region Fyn, HJEMKUNDSKAB JUNI

20 Nyt fra hjemkundskabslærerforeningen Af Ulla Hedegaard, formand Hjemkundskabslærerforeningen Med dette blad er afslutningen på skoleåret ved at nærme sig hastigt og planlægningen af det næste godt i gang. Bladets tema er uddannelser, som har med mad og vores fag at gøre. Der er sket meget i de senere år med disse uddannelser, nye navne, nyt indhold, så vi synes, det ville være gavnligt, at få opdateret kendskabet på dette område. Indkøb og tilsyn Der har igen været tvivl hos nogle medlemmer om tid til tilsyn og indkøb. Foreningen har kontaktet DLF, som siger, at der som udgangspunkt ikke er ændret på vilkårene i den nye arbejdstidsaftale med hensyn til betaling for indkøb, når der tages udgangspunkt i den gamle aftale. Da de fl este jo er overgået til en Arbejdstidsaftale 08, giver DLF herunder en afklaring af tilsyn, indkøb mv. i hjemkundskab i forhold til begrebet Andre opgaver i Arbejdstidsaftale 08. Arbejdstidsaftalens 4, stk. 1, e) fastlægger som én af opgaverne, der indgår under andre opgaver fl g: Konkrete opgaver eller funktioner, fx skolebibliotek, vejlederopgaver, konsulentopgaver, tilsynsopgaver o.lign. Begrebet tilsynsopgaver sigter netop til tilsyn med faglokaler, samlinger, materialer og udstyr. Som eksempler på denne type tilsynsopgaver, der skal indgå som Andre opgaver, jf. 4 kan nævnes fx: At gennemgå materialer og udstyr med passende mellemrum At vedligeholde dem At udføre mindre reparationer At foranstalte reparationer ved eksterne parter At koordinere og fremsætte forslag til indkøb af fx udstyr, undervisningsmidler og -materialer m.v. At foretage indkøb heraf Der skal ved tidsfastsættelsen tages højde for hele opgavens omfang. Der kan som hidtil indgås akkordaftaler på kommuneniveau eller mellem TR og skoleleder. I de konkrete tilfælde, hvor der måtte opstå uklarhed, opfordres til, at TR og skoleleder kontakter parterne på kommunalt niveau for en afklaring. Kreds og kommune har indgået den konkrete aftale om overgang til Arbejdstidsaftale 2008, herunder typisk aftalt, hvordan uklarheder på skoleniveau skal håndteres. Kursus Vi har i april afholdt landskurset Udeliv og læring. Vejret viste sig fra sin smukkeste side denne dag, og det gjorde oplevelsen af at lave mad i det fri endnu større. Læs og se mere i bladet side og på hjemmesiden, hvor der ligger en række fotos. Der er allerede mange tilmeldinger på næste års kursus, hvor vi har et begrænset deltagerantal. Så overvejer du at deltage i kurset, vil det være en god ide med en hurtig tilmelding. Vi giver medlemmer af foreningen fortrinsret. Fagets status Som omtalt i sidste nummer og på hjemmesiden gennemførte 24 timer og foreningen en undersøgelse af fagets status. Vi har i hovedstyrelsen drøftet, hvad vi kunne gøre for at forbedre fagets status. Vi har skrevet til undervisningsminister Tina Nedergaard og til partiernes uddannelsesordførere og gjort opmærksom på følgende: På 52 % af de danske skoler har eleverne kun hjemkundskab i et år. 39 % af de danske skoler tildeler under 10 kr. pr. elev pr. gang til indkøb af råvarer. Dette gør det umuligt at præsentere eleverne for andet end de billigste discountprodukter. Kun 59 % af de lærere som underviser i hjemkundskab ligger inde med den nødvendige uddannelse i faget. 41 % af eleverne undervises derfor i faget af lærere, der ikke har den fornødne faglige baggrund. Hjemkundskabslærerforeningen anbefaler at undervisningen i hjemkundskab 20 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

21 tildeles lektioner, så faget er obligatorisk i 2 år med en årsnorm på minimum 80 lektioner. at man fra Undervisningsministeriet anbefaler en minimumsgrænse for økonomien i hjemkundskab på 10 kr. pr. barn pr. lektion (dvs. 20 kr. pr. undervisningsgang) at eleverne undervises af uddannede hjemkundskabslærere. Der er uddannet mange hjemkundskabslærere i de år, hvor de studerende skulle vælge 4 linjefag (f.eks. i 2005:703). Det bør derfor være muligt at få kvalifi cerede undervisere til faget. Vi mener, at Undervisningsministeren med fordel kan skabe fokus omkring dette. Forbrugerrådet, som vi jo er medlem af, vil meget gerne bakke os op politisk i vores krav om at få bedre vilkår for faget hjemkundskab, Arrangementer til efteråret Til næste års planlægning minder jeg lige om, at der i den første uge af september igen er Madpakkens dag. Den sidste onsdag i september fi n- der Smagens Dag, traditionen tro, sted. Overskriften er i år Smag med Chokolade. Se side 13. Grønteventen i efteråret, fi k sidste år et overordnet navn: Mad eller hvad? Kommer i år til at ligge i uge 45, med temaet Mellemmåltider. Læs mere i dette blad og på hjemmesiden, her vil du også kunne læse om DM i Hjemkundskab, som UVM og Fødevareministeriet arbejder sammen om at planlægge. Nyt fra fagkonsulenten Om Folkeskolens afgangsprøver i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Censorkursus i de praktisk musiske fag Den 29. april 2010 var de beskikkede censorer i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab samlet til censorkursus i Undervisningsministeriet. Der har i mange år ikke været afholdt censorkurser i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab, og kurset var derfor både en mulighed for mig at møde de beskikkede censorer og en mulighed for at orientere dem om de sidste nye ændringer i censorvejledningen fra Skolestyrelsen. Desuden havde censorerne mulighed for at give tilbagemeldinger på prøveafviklingen med udgangspunkt i deres erfaringer fra landets skoler. Også musik og billedkunst Da Undervisningsministeriet for tiden gennemfører forsøg med prøver i musik og billedkunst var fagkonsulent Helen Klavsen og en beskikket censor i musik tilstede ved kurset for at lytte til de erfaringer, som censorerne i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab har høstet gennem mange års virke som censorer. Den gode afgangsprøve Deltagerne på kurset var generelt enige om, hvordan den gode prøveafvikling bør forløbe. For alle fagene er den gode prøve karakteriseret ved: at læreren allerede ved skoleårets start har sat sig godt ind i kravene til afgangsprøven (se Fælles Mål 2009 og prøvevejledningen for fagene). Se også censorernes evaluering af sidste års prøver i PEUhæfterne (se link). at eleverne viser, at de kan forholde sig til deres egen arbejdsproces og kan begrunde deres valg i den praktiske arbejdsproces, og derved kan vise, at de er i stand til at refl ektere over deres arbejdsprocesser. at eleverne i alle fagene skal kunne sætte deres produkter ind i en kulturel og samfundsmæssige kontekst, hvorved de kan vise, at de har en bredere viden om produktet end kun at kunne fremstille det. Links til relevante hjemmesider Uanset om man som lærer får besøg af en statslig beskikket censor eller en kommunal censor ved afgangsprøven, er der nogle bestemmelser, som man skal forholde sig til. Relevante links vedr. prøveafviklingen i hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd, se hjemmesiden. HJEMKUNDSKAB JUNI

22 Landskursus i sommervejr I skønt sommervejr blev landskurset på Gl. Avernæs den april en dejlig og begivenhedsrig oplevelse. Tekst og foto af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab Landskurset, der var om udeliv læring i det fri blev ikke mindst en kulinarisk perle. Lektor Kirsten Jensen, læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt havde meget grundigt forberedt en menu, der for kursisterne blev en særlig oplevelse: Røget ørred med vilde urter Salat Røgede muslinger og rejer Frokost med vilde urter Chapaties brød med vejbredfrø Vikingegryde Rodfrugtpandekager Eksperimentpølser Lynstegte urter og rodgrønsager Kartofl er i saltdej Grydekage med nødder og bærkompot Velbekomme ikke! Kirsten Jensen og Ove Eskildsen havde i forvejen sat gang i bålstederne, så det var bare om at komme i gang med dagens spændende madlavning i det fri. På det vellykkede landskursus havde man også fornøjelsen at høre Andreas Jensen, kok og kogebogeskribent fortælle om slowfood og Camilla Frederiksen om sine erfaringer om skolehaver. Alt i alt et meget vellykket landskursus, og har du ikke endnu tilmeldt til næste års landskursus, så skynd dig at se nærmere på bagsiden af dette blad. Der er meget stor interesse for landskurset om nordisk mad, men medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen har fortrinsret! Ellen Thisted, KDAS er i gang med at partere en hane. Uhm mad i det fri, er bare dejligt. At spise i det fri, giver en hel speciel oplevelse. Her ses bl.a. Birgit Jensen, formand for Region Fyn. Der blev lavet en dejlig forret med bl.a. rejer, hvor der var lavet en dressing med vilde krydderurter. 22 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

23 Ove Eskildsen fra Læreruddannelsen i Jelling, Univesity College Lillebælt kom med mange tip til, hvordan man selv kan lave træredskaber. Blåmuslingerne blev røget og smagte bare dejligt. Dagens opgave i udendørs madlavning blev grundigt studeret. Kager lavet på en pande var et af kursets søde delikatesser. Ellen Thisted fra KDAS er i røgen i gang med at krydre maden. Anne-Dorthe Jensen, Ålborg, Jane Gunst og Birgit Sonne fra hovedstyrelsen er i gang med madlavningen Kokken og madskribenten Andreas Harder gav et oplæg om slowfoodog. Th. ses Ole Poulsen fra hovedstyrelsen. Der blev arbejdet ved ilstederne. HJEMKUNDSKAB JUNI

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

nye madkurser Center for mad og gastronomi

nye madkurser Center for mad og gastronomi nye madkurser i efteråret Center for mad og gastronomi Nyt nordisk køkken - en introduktion! Det nordiske køkken er i høj grad et sæsonkøkken. Norden er et stort og varieret område, hvor vejret og årstidernes

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PHILADELPHIA SÆTTER SMAG PÅ DIT OSTEBORD

PHILADELPHIA SÆTTER SMAG PÅ DIT OSTEBORD PHILADELPHIA SÆTTER SMAG PÅ DIT OSTEBORD SKAB KØKKENETS SIGNATUR MED PHILADELPHIA Find mere inspiration på philadelphia.dk/ professional TILBEREDNINGSTID ı 15 minutter SERVERINGSPORTION ı 65 g kj 531,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR

3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR 3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR Skilsmissebørns vilkår er for dårlige FACEBOOK FORBUDT FOR BØRN MISHANDLEDE BØRN ER ET FÆLLES ANSVAR Men vi er også nødt til at stille krav til vores politikere... NY VIDEN

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012

Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Mylius Erichsens vej 139, 9210 Aalborg SØ. Tlf. 7269 2000. Mail: cfu@ucn.dk CFU Skolevangen 45, 9800 Hjørring.

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Svampesuppe med rosmarin MCS nr. 4500

Svampesuppe med rosmarin MCS nr. 4500 Madlavning og måltidet har alle dage handlet om duft, konsistens og smag specielt smag er for de fleste den afgørende faktor for den samlede vurdering af måltidet. Efteråret er tiden hvor jagten på den

Læs mere

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten TaŸa på da k Kamma Krølstrup 2 3 forlaget vandkunsten V Forord Alle har efterhånden stiftet bekendtskab med sushi fra Japan, tapas fra Spanien, mezze fra Tyrkiet og antipasto fra Italien. De små retter

Læs mere

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE. DET HANDLER OM DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK Korinth Efterskole tilbyder 9. og 10. klasse for dig som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab,

Læs mere

Chocolatieruddannelsen. lær de nyeste teknikker og trends inden for chokoladens verden

Chocolatieruddannelsen. lær de nyeste teknikker og trends inden for chokoladens verden Chocolatieruddannelsen lær de nyeste teknikker og trends inden for chokoladens verden Chocolatieruddannelsen Ny viden, nye muligheder Chocolatieruddannelsen er en uddannelse, der er skabt i samarbejde

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere