Juni tema: Indhold JUNI Uddannelser med mad. Bladet. 4 Læring i det fri. 6 Center for Maddannelse. 8 Rødbeder kan også være gule

Transkript

1 Hjemkundskabslærerforeningens blad Nr. 3 Juni 2010

2 Hjemkundskabslærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: Medlemskab Som medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: 2 400,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Hjemkundskab Skoler 475,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til det lokale posthus. Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler såvel som mødeannoncer skal være skrevet på maskine. Gerne på eller diskette, som returneres, hvis det ønskes. Anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. De returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg betales pt. med 500,- pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Læserbreve optages, men honoreres ikke. Hjemkundskab er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Juni tema: Uddannelser med mad Indhold JUNI Læring i det fri 6 Center for Maddannelse 8 Rødbeder kan også være gule 10 Videreuddannelse 12 Kursustilbud 13 Smagens Dag Jordbær 16 Boganmeldelser 19 Der blev smagt på forårets frugt og grønt Sidste frist for indlæg til augustbladet er: 1. juli Kommende temaer: August Hjemkundskab i norden November Tværfaglige undervisningsforløb Forside: Gitte K Bjørn. Hjemkundskab Tidsskrift for Hjemkundskabs lærer foreningen som er en faglig forening under Danmarks Lærer forening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil , ej@blaesbjerghus.dk Hjemkundskab udkommer i ugen 7-14 i månederne februar, april, juni, september, november. Medlemskab og abonnement Henvendelse til foreningens kasserer: Lone Carlson, Vivede Møllehuse 13, 4640 Fakse, tlf , lone.carlson@hjk-kasserer.dk Layout Blæsbjerghus og PartnerHouse Reklamebureau. Oplag HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

3 Sæt madpakken på skemaet! Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 2. september 2010 og sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med eleverne. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har i samarbejde, udarbejdet undervisningsmateriele til 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken med brødet som omdrejningspunkt og med en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød! Sund madpakke = energi + indlæring HJEMKUNDSKAB JUNI

4 Læring i det fri Lektor Kirsten Jensen, Læreruddannelsen i Jelling. UC Lillebælt. Faglige metoder og teknikker opøves, trænes og lejres som erfaringer. Hjemkundskabsfagets virksomhedsformer kommer til stadighed i spil i dette naturrum: Her har man mulighed for at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende. Kirsten Jensen forklarer om udeliv læring i det fri på landskurset. Se nærmere om det vellykkede landskursus på side Foto: Erling Jensen. Duften af bøgebrænde og røg vejres på afstand, ildens knitren blander sig med lyde fra skoven og søen. Solen glimter ned gennem træernes grene og kaster lys over et sceneri af tidligere tiders madlavningsmetoder. Perspektiveringen mellem fortid og nutid gror over tid mod at være nøglen til historisk identitet. Læring i det fri handler om at bruge naturrummet udenfor klasseværelset på en måde, der sætter sanser og følelser i spil gennem handlinger og oplevelser, der kalder på refl eksion, på at forstå og erkende for at få mening og sammenhæng og dermed ny viden. For at tænde et bål kræver det viden om, at ilden behøver ilt, at brændet skal være i mindre stykker og tørt. At arbejde omkring et bål kræver hele tiden refleksion og problemløsning: Hvordan skruer man ned for blusset? Hvornår er gløderne parate til at bage i? Hvordan skal gryden stå for ikke at vælte? Hvordan skruer man op for ilden, for at få gryden i kog igen? Hvordan undgår vi jordbakterier i maden? Her kan man arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt. Her er det nødvendigt at forklare og forstå for at kunne anvende og vurdere den viden, der løbende opnås om ild, brænde, og hvad der skal gøres for at undgå uheldige tjærestoffer. Her lægges op til at kommunikere og samarbejde om handlinger. Her lægges op til at forstå sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og mennesket. Det at lave noget konkret skrives ind i os som forestillinger, erfaringer, erindringer og oplevelser 1 og skaber en involvering, der sætter spor i et livslangt perspektiv. Hvilke didaktiske overvejelser er vigtige - også når man arbejder i uderummet: Hvilke mål og kompetencer arbejdes der med? At eleverne får udvidet deres kompetencer gennem aktiv handling og brug af krop, intellekt og sanser Hvilke aktiviteter er egnede for at nå de opstillede mål? At tænde et bål. At forberede fødevarer hygiejnisk forsvarligt i uderummet At tilberede mad over bål uden stegemutagener og PAH At tilsmage og anrette et måltid Hvorfor den valgte aktivitet? Mål? Kompetence? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. 1 John Dewey (1934): Art as Experience. 4 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

5 At eleverne mærker konsekvenserne af deres handlinger og får udviklet ansvarlighed overfor sig selv og kammeraterne. At kunne færdes forsvarligt og sikkert omkring et bål At bruge omtanke i omgangen med ild At holde gryder og pander i stadig bevægelse i forhold til ild og gløder At have respekt for hinanden og samarbejde og kunne se hvor der mangles hjælp. Gennem æstetiske, praktiske og eksperimenterende opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre får lyst til at tage stilling og handle i forhold til de problemstillinger, de møder i uderummet. Undervisningen skal lægge op til at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. At eleverne udvikler ansvarlighed overfor natur og miljø. At eleverne får æstetiske oplevelser i undervisningen. At udvikle glæde ved at færdes i naturen At plukke og anvende vilde urter At kende forskellen mellem organisk og uorganisk materiale At undgå uheldige materialer i naturen fx sølvfolie At være bevidst om affaldshåndtering. At kunne sanse og skabe udtryksfulde måltider med en harmoni i smagen, der gør indtryk. Eleverne skal opnå indsigt i og forståelse for den sammenhæng, som maden og forbrugets samspil har med naturen og områdets betydning for ressource- og miljøproblemer, bæredygtighed og for sundhed og livskvalitet. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen madkultur i et historisk perspektiv, oplevelser som vil fæstnes langt op i alderen. Udendørspædagogik er karakteriseret ved handlingsorienteret læring gennem udendørs aktiviteter. Det er en måde, hvor skolen kan skabe en mere bevægelsesintensiv læringsform. Svensk forskning 2 viser forøget mængde aktivitet giver øgede præstationer i matematik og svensk, og at lysten til at lære er forbundet med følelsen af sundhed og velvære. Der blev bl.a. målt mindre mængder af stresshormonet cortisol i spyttet på både elever og lærere, når undervisningen indebar udendørsaktiviteter. Gennem udendørspædagogik kan elever og lærere på systematisk vis anvende hele uderummet som læringsmiljø. Det bliver en måde at lære på, et sted og et objekt for læringen samt en del af undervisnings- og læringsprocessen et samspil mellem det mere boglige, der foregår inden døre, med mere sansebaserede udendørsaktiviteter. Didaktiske begreber: Hvor, hvad, hvornår og hvorfor giver valgmuligheder både ude og inde. En professionel lærer ved, hvad man gør og hvorfor - og sørger for at skabe et trygt læringsmiljø. Den lærer, der ler med sine elever får oftest gehør. I dybtliggende dele af hjernen nær amygdala og hippocampus ligger et lattercenter, en struktur der aktiveres, når vi har det godt. Den lystfyldte læring sænker bl.a. indholdet af stresshormonet cortisol, der igen øger hukommelsen og hermed læring 3. Vi kan begynde med at stille spørgsmålet: Hvad kan vi gøre udendørs, som vi på nuværende tidspunkt gør indendørs for hermed at øge motivation og førstehåndserfaringer? 2 Gunilla Ericson(2003): Motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. 3 Anders Szczepanski( 2006): Sundhed og udendørspædagogik. Opskrift og billeder fra kursus om Læring i det fri på Gl. Avernæs april Røget ørred med vilde urter. En saltet, rengjort ørred fyldes med vilde urter fx skvalderkål og ramsløg. Lægges i jerngryden på enebærkviste læg låg på. Placeres midt i bålet ca. ½ time, alt efter ørredens størrelse. Serveres udbenet på en bund af sauterede vilde urter fx brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter, salt og peber. Pyntes med skovsyre. HJEMKUNDSKAB JUNI

6 Center for Maddannelse Et professionslaboratorium for børn og unges mad og måltider. Af Morten Kromann Nielsen, udviklingskonsulent, antropolog, University College Lillebælt. Hvordan lærer børn om mad? Hvad betyder madens smag og udseende og rammerne for måltidet for børns lyst til at spise? Hvordan kan hjemkundskabsfaget udvikles og være med til at gøre mad- og måltider til en del af skolens dannelsesprojekt med eleverne? Hvordan kan man udvikle en mad- og måltidspædagogik, der inddrager børn og unge i arbejdet med mad og måltider i daginstitutioner, i skoler og i fritidslivet? Professionslaboratoriet - en læringsplatform Både på læreruddannelserne og i hjemkundskabsfeltet er der et stort behov for nye metoder til mad- og måltidsområdet. Der er også en bevidsthed om, at hvis der skal udvikles levedygtige løsninger, skal mange forskellige aktører inddrages på en måde, der sætter eksisterende viden i spil, og hvor forskning kan møde praksis på nye måder. Professionslaboratoriet er et bud på, hvordan man kan organisere sådan et samarbejde, så det bliver en læringsplatform for børn og unge, lærere, pædagoger, forskere, fødevareproducenter, kokke og andre med viden om mad og måltider. Et professionslaboratorium er i første omgang en måde at arbejde sammen på, der skal afprøves og videreudvikles i en række projekter, som sættes i værk i løbet af Senere er det visionen at skabe konkrete lærings- og formidlingsrum på uddannelserne, hvor mad og måltider er omdrejningspunktet både for undervisningsaktiviteter og for folkeoplysning om mad og måltider i lokalsamfundet. Vi ønsker at invitere praktiserende hjemkundskabslærere ind i laboratoriet for i fællesskab at finde løsninger på de problemstillinger man oplever i hverdagen. F.eks. hvordan teori og praksis kan hænge sammen inden for de tids- og ressourcerammer, der er for at faget, og hvordan man kan skabe nye rammer og samarbejdsrelationer. Vi ønsker at udvikle nye metoder til at imødekomme udfordringerne for at kunne undervise børn med særlige behov eller f.eks. til at arbejde med drenge og pigers forskellige roller og forventninger til undervisningen. Laboratoriet skal være et sted, hvor man skaber viden om, hvordan man kan samarbejde med andre fag og hvordan man kan åbne faget ud mod lokalsamfundet og andre professioner f.eks. fødevareprocenter og kokke. Hvorfor maddannelse? værdier og metoder til en ny mad- og måltidspædagogik For at balancere det store fokus, der er på mad og sundhed, ønsker vi med laboratoriet at sætte en bredere dagsorden for, hvordan man kan arbejde med området, så det i højere grad handler om, hvordan man kan skabe læring om mad og måltider; som et dannelsesprojekt, hvor målet er myndiggørelse og handlekompetence. Og hvor kodeordene kunne være de alternative KRAMfaktorer: kompetencer, ressourcer, anerkendelse og mestring. I vores brug af maddannelsesbegrebet er vi inspireret af bl.a. Helle Brønnum Carlsens arbejde på området. Vi ønsker at bygge videre på en bred forståelse af, hvad der er opgaven i skole og institution og udvikle nye metoder, der kan styrke børn og unges grundlag for at nærme sig, undre sig, eksperimentere, analysere, tage stilling og kunne udtrykke sig med mad og måltider. 4 projekter 4 arenaer I 2010 sætter Center for Maddannelse fi re projekter i søen, hvor forskellige parter går sammen om at skabe større sammenhæng mellem forskellige arenaer for børn og unges møde med mad og måltider - i deres daginstitutions-, skole- og fritidsliv. På daginstitutions- og SFO-området er vi i færd med inden for rammerne af linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse at udvikle og afprøve nye mål for, hvordan pædagoguddannelsen kvalificerer til arbejdet med mad og måltider. På området mad og måltider i skoleliv og undervisning arbejder vi med 6 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

7 at etablere 4 delprojekter, der skal skabe ny viden om, hvordan man kan fremme elevernes maddannelse i forskellige fag som f.eks. hjemkundskab, i natur og teknik, biologi og i sundhedsundervisningen. Men også ved at tænke ud over fagene, f.eks. ved at arbejde bevidst med at inddrage eleverne som beslutningstagere i at udvikle skolens mad- og måltidskultur. Det første delprojekt skal kortlægge 2 udvalgte kommuners udfordringer ift. hjemkundskabsfag og skolemad. Det andet delprojekt skal videreudvikle projekt Fokus på Rødbeden i Hjemkundskab, ved bl.a. at inddrage hjemkundskabsstuderende. Det tredje delprojekt omhandler læremiddeludvikling og skal bygge videre på eksisterende samarbejde med bl.a. FDB og Læremiddel.dk samt nye partnere om bl.a. etableringen af et formidlingsrum i Center for Undervisningsmidler samt en redidaktisering af læremidler og gennemførelsen af forskellige events. Det sidste delprojekt om politikker og strategier skal skabe metodeudvikling til politikker og strategier i forhold til børn og unges mad og måltider uden for familien. Projektet skal bygge på samarbejde med skolebestyrelser, skoleledelser og kommunale forvaltninger og formidles på På området mad og måltider i børn og unges fritidsliv arbejder vi med at udvikle en model for madværksteder som en fritidsaktivitet, med appel til forskellige målgrupper og fungere som et rum, hvor forskellige formidlere mødes og lærer af hinanden f.eks. kokke, lærere og pædagoger sammen med frugtavlere eller forskere i sensorik eller pædagogik. Ny viden ny rådgivning Center for Maddannelse vil opbygge en videncenterfunktion på området. Dels skal den nye viden fra de forskellige projekter føres tilbage til grund- og efteruddannelserne, og dels skal projekterne medvirke til at skabe netværk med hjemkundskabsfeltet, så laboratoriet kan fungere som inspirations- og rådgivningscenter for udvikling af faget. Det kan handle om hvordan man etablerer madordninger, der også har en pædagogisk og dannelsesmæssig mission. Eller hvordan man udvikler mad- og måltidspolitikker, hvor børn og unge er medbestemmende, eller i forhold til at rådgive, udvikle og afprøve læremidler for producenter, organisationer og virksomheder. Læs mere og find kontaktoplysninger på maddannelse Hjemkundskabsstuderende laver Smagebank på Forskningens Døgn HJEMKUNDSKAB JUNI

8 Rødbeder kan også være gule Af akademisk medarbejder Gitte K. Bjørn, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet. Rødbede (Beta vulgaris L. var. vulgaris) hører til salturtfamilien ligesom sukkerroen og bladbeden. Roden består dels af den fortykkede kimstængel og dels af den egentlige rod. Det ene vækstlag dannes uden på det andet og skærer man roden over ses tydeligt de enkelt lag. Vækstlagene på et tværsnit fremtræder som mere eller mindre intensitvt farvede ringe. Rødbede blomstrer andet år med høje, grenede aksformede blomsterstande. Rødbeden har været kendt siden grækernes og romernes tid, men herhjemme er den første gang omtalt i 1400 tallet. I Danmark er den i 1613 med på listen over frøindkøb til den kgl. urtehave ved Skanderborg slot. Omkring år 1800 er den almindeligt dyrket i bønderhaverne, og i hele 1800-tallet er rødbeden den eneste konserverede grønsag. Det siges, at de er lige så sunde som behagelige, især til fed gåsesteg. I dårlige tider har ristede rødbeder været anvendt til kaffeerstatning. Forskellige former og farver Der fi ndes 3 hovedtyper af rødbede, nemlig: runde, cylinderformede og lange. De runde og cylinderformede typer anvendes hovedsageligt til friskvaremarkedet, hvorimod industrien næsten udelukkende anvender de lange typer af hensyn til ensartede skiver. Derudover er der en hel farvepalet at vælge mellem. Den mest almindelige, og deraf også navnet, er den blodrøde farve, men man kan også købe sorter, der er gule, hvide og endda stribede. Babyleaf Babyleaf er et produkt, der de seneste år har oplevet en stor stigning i popularitet blandt de danske forbrugere. Det er en fællesbetegnelse for små spæde salater. I butikkerne kan man købe bakker med de små fine rødbedeblade. Det er de samme sorter, som anvendes til produktion af selve roden, som også bruges til denne produktion. Bladene er sarte, så man skal sætte dem på køl med det samme, og ikke vente forlænge med at bruge dem. Værd at vide Rødbedesaften er meget kraftigt farvende (hos de røde rødbeder). Betalainer, der er røde og gule farvestoffer findes i rødbeder. Den røde farve stammer fra betanin og den gule farve fra vulgaxanthin-1. Betalainer er vandopløselige og meget stabile stoffer. Nogen mennesker kan ikke nedbryde betanin og får rødfarvet urin efter at have spist rødbeder. Det sker for ca. 12. pct. af befolkningen. Rødfarvningen er helt ufarlig. Ved sursyltning af rødbeder sker der ikke nogle væsentlige farveforandringer. Dette skyldes, at betalainer er meget stabile overfor ph-ændringer. Anvendelse Rødbedens rødder anvendes både rå f.eks. revne i salater, kogte i supper, bagt i ovn, sammen med andre rodfrugter og ikke mindst til syltning. Små rødbeder er mere sprøde og saftige end ældre rødbeder, og bladene fra unge rødbeder kan anvendes i salatskålen. De hvide, gule og bolsjestribede rødbeder smitter ikke af som de de røde, og kan bruges syltede i madpakken. De bolsjestribede smager også godt rå i tynde skiver. I levnedsmiddelindustrien bruges rødbedeekstrakt som rød farvestof ( E-162 er rødbedefarve). 8 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

9 9 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010 SKOLEKONTAKTEN

10 Videreuddannelses- og studiemuligheder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Af Jette Benn, DPU, Aarhus Universitet. På DPU tilbyder vi kandidat- og masterstudier for professionsbachelorer. Der er en stor vifte af forskellige studier og kurser for at nærmere se alle og netop udbudte henvises til Kandidatstudierne er gratis for studerende, der bliver optaget. Optagelseskravet er en bacheloreksamen, for lærere med ældre uddannelse er der muligheder for at komme ind via suppleringskurser afhængig af den enkeltes uddannelses- og videreuddannelsesniveau. Der er pt. kandidatstudier i generel pædagogik, i pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk fi losofi og pædagogisk psykologi samt i didaktik med særligt henblik på dansk, matematik, musikpædagogik, it-didaktisk design og materiel kultur. Det sidste er indholdsmæssigt mest relevant for lærere i hjemkundskab. Det beskrives derfor i den efterfølgende tekst lidt nærmere. Kandidatstudiet i didaktik med særlig henblik på materiel i kultur) Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS (2 årsværk) og er tilrettelagt som fuldtidsuddannelse. De første tre semestre er opdelt i moduler, hvoraf nogle er obligatoriske, nogle er valgfri. I det fjerde semester skriver de studerende deres speciale. På hjemmesiden kan der ses mere om studiet og herfra er denne superkorte intro til hvert modul: Materiel kultur, krop og handling her er det enkelte individ, identitetsdannelsen, kroppen, rummet og den skabende virksomhed (herunder håndværksvirksomhed) i fokus. Curriculumteori og institutionsdidaktik - klassiske og nyere teorier inden for almen- og fagdidaktik krydses med materiel kultur inden for institutionelle rammer. Humanistisk videnskabsteori og metode de store strømninger inden for de humanistiske videnskaber forbindes med materiel kultur 2. Områdedidaktik sansemæssige og didaktiske forhold forbindes med læring og dannelse inden for den materielle kulturs mange forskellige områder. Materiel kultur, samfund og læring didaktiske, kulturelle, lærings- og designmæssige processer, forhold og netværk observeres og perspektiveres i forhold til tid, ting og rum set i en samfundsmæssig sammenhæng. Valgfrit modul kan vælges på DPU inden for fx pædagogisk forskning, it-didaktisk design eller fx som et formidlingsprojekt på et museum - eller kan vælges på et andet universitet i Danmark eller udlandet inden for æstetik, oplevelsesøkonomi eller? DPU s kandidatstudium i materiel kultur er et grenvalg inden for kandidatuddannelsen i didaktik og beskæftiger sig med begrebet materialitet, dvs. relationerne mellem mennesker og materielle fænomener set i et didaktisk perspektiv. Eller populært sagt hvad gør tingene ved os, og hvad gør vi ved tingene. Fokus i uddannelsen ligger netop på gensidigheden mellem individet og den materielle kultur. De første specialer har handlet om meget forskellige temaer som opfattelser af sundhed, kreativitetsbegrebet i uddannelsen af bekædningsdesignere og danske arkitekters brug af mursten. Undervejs er der nogle om brød og brødbagning, en anden om bryllupskager, samt skolehaver i undervisning og museumsformidling. Masteruddannelserne Der er pt. 16 forskellige masterudannelser udbudt på DPU. På hjemmesiden kan de enkelte studer ses: aspx?p=70. Disse studier er betalingsstudier og de enkelte moduler koster mellem og , som de studerende oftest får arbejdsgiveren til at fi nansiere. Det er muligt at tage enkeltmoduler på et 10 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

11 masterstudie, og også at kombinere de forskellige moduler til en samlet fleksibel master. Studierne er baseret på en vekselvirkning mellem egen profession og studie, og for alle uddannelser er koblingen mellem teori og praksis afgørende. Masteruddannelsen i sundhedspædagogik vil være den mest relevante videreuddannelse for en hjemkundskabslærer, den kan findes på: Formålet med studiet er: At give undervisere og formidlere med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret akademisk videreuddannelse, hvor de erhverver kompetencer inden for sundhedspædagogiske teorier og metoder samt indsigt i disses ideologiske og dannelsesmæssige grundlag. Undervisningen er tilrettelagt i samlede tilbud over nogle hele dage i løbet af semestret, således at man som studerende kan planlægge det i forhold til det arbejde, de fleste studerende har samtidig med studiet. Uddannelsen indeholder fire moduler: 1: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme: Ideologier, værdier og policy 2: Sundhed i samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv 3: Sundhedspædagogik, læring og kompetenceudvikling 4: Masterprojekt I masterprojektet har man som studerende muligheder for at tage udgangspunkt i sin praksis, oftest bliver det et særligt problem, man er stødt på og er optaget af, der bliver temaet. De fleste studerende vælger også at basere projektet på en mindre empirisk undersøgelse på feltet. Jeg har haft et par studerende, der har set på sundhedsundervisning i relation til hjemkundskab og også nogle der fx har set på større elevers læring og kompetenceudvikling på sundhedsområdet, ligesom skolemad har været et tema. Andre muligheder for faglig udvikling DPU tilbyder også enkeltkurser på forskellige pædagogiske og psykologiske områder, de opslås på hjemmesiden, det samme gør også alle offentlige forelæsninger og konferencer, der kan være til inspiration og fornyelse. Siden DPU blev del af Aarhus Universitet, har Folkeuniversitetet i Århus både lavet kurser i København og Århus. Dette år gav bidragene til bogen: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis redigeret af Monica Carlsson grundlag for en forelæsningsrække, hvor bogen blev uddelt til deltagerne, her havde jeg forelæsningen: Er mad, kost ernæring et fedt? Denne forelæsningsrække vil også blive tilbud det kommende år, programmet kan ses på: Hvordan studier og efteruddannelser vil udvikle sig er ikke til sige, ovenstående er som DPU s tilbud ser ud nu. Det spændende ved at gå i gang med studier og videreuddannelse er at kunne fordybe sig i emner, der interesserer en og som også kan udfordre og give muligheder for refleksion og egen fortolkning samtidig med mulighederne for at gå i dialog med lærere og medstuderende. Sådan gør vi. Anne-Dorthe Jensen, Ålborg og Birgit Sonne, Bornholm var blandt deltagerne i landskurset 2010, hvor der var fokus på udendørs madlavning. Se nærmere side Foto: Erling Jensen. HJEMKUNDSKAB JUNI

12 Kursustilbud på Hotelog Restaurantskolen Af Mariann Præstegaard, Kursuskonsulent, Hotel- og Restaurantskolen Savner du inspiration til de næste lektioner, kan et kursus på Hotelog Restaurantskolen sætte dig i en ny retning inden for den dynamiske madverden. Næste halvår byder på et væld af kursusmuligheder, og her på siden har vi valgt at sætte fokus på tre af vores populærere kurser: Sushi - krav og kvalitet Med fokus på tempura, sticks, sushi, og Jens Rahbeks egne japanske signaturretter, lærer du at arbejde med japanske tekniker, udskæringer, præcise tilberedningsmetoder og samtidig får du en autentisk introduktion til japanske madtraditioner. Sushi kræver præcision, men også en god indsigt i de hygiejneregler der skal overholdes for at arbejde med rå fi sk, så vi underviser også i de specifi kke hygiejneregler, der gælder for forarbejdning af rå fi sk. På kurset lærer du også at sammensætte din egen version af en makirulle eller anden form for sushi ud fra læren om konsistens og de 5 grundsmage. Kurset giver dig også et indblik i sushiens spændende historie og kultur. Sushi. Molekylær gastronomi Der tales meget om molekylær gastronomi inden for de danske toprestauranter, men hvad er det, og hvordan kan det omsættes i et skolekøkken? På dette kursus lærer du at forstå grundprincipperne bag molekylær gastronomi og arbejde med nye køkkenteknikker. Vi underviser i grundprincipperne bag den molekylære gastronomi og arbejde ud fra denne videnskabelige metode i tilberedningen af mad. Råvarerne, der anvendes, er dem du kender, og sikkert allerede anvender i køkkenet, men teknikkerne er anderledes og sammensætningen sikkert meget ny. Vi taler også om selve madoplevelsen, om hvordan sanserne påvirkes ved indtagelse af mad tilberedt efter molekylære, gastronomiske principper. Innovativ. Mellemmåltider - sunde og velsmagende Vi ved alle, at det er sundere at spise flere små måltider om dagen, men får vi det gjort? På dette kursus får du inspiration til nemme, sunde og velsmagende retter, der kan laves på kort tid men nydes længe. Du lærer at fremstille mellemmåltider, som er appetitvækkende og varierede, og lærer om de offi cielle anbefalinger til mellemmåltider. Og så lærer du at lave mellemmåltider, der ikke sprænger budgettet. Mellemmåltider. Læs mere om alle kurserne på Kurser, og tilmeld dig online Direkte links til kurserne: Sushi koekken-og-restaurant/ sushi---krav-og-kvalitet.aspx Innovativ gastronomi koekken-og-restaurant/ innovativ-gastronomi.aspx Mellemmåltider restaurant/mellemmaaltider--- sunde-og-velsmagende.aspx 12 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

13 Professionsbachelor i ernæring og sundhed en uddannelse som igennem de senere år har haft stigende interesse hos studerende. Af Studievejleder Else Lücking, Ernæring og sundhed Ankerhus, UniversityCSJ, tlf , ely@ucsj.dk Uddannelsen som professionsbachelor i ernæring og sundhed er en 3½ årig mellemlang videregående uddannelsen. Det forventes, at der kommer en ny bekendtgørelse og en national studieordning fra efteråret Når Professionsbachelorerne er uddannet, arbejder de som undervisere på forskellige skoleformer, i Sundhedscentre, med fødevarekontrol og udvikling, som serviceledere og som ledere af madproduktion. Overordnet er det en formidlingsuddannelse dvs. de studerende uanset speciale kan formidle ernæring og sundhed bredt. Undervejs i uddannelsen er der fl e- re praktikophold blandt andet et pædagogisk praktikophold på en skole. Det kan være folkeskole, efterskole, højskole, produktionsskole, Social og sundhedsskole, erhvervsskole eller lignende. De studerende prøver kræfter med fag som hjemkundskab, natur og teknik, idræt, hygiejne, men også en række af de timeløse fag, som fi n- des i folkeskolen. Uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed er en tværfaglig uddannelse, hvor de studerende igennem hele uddannelsen arbejder projektorienteret og med følgende fagområder: Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Uddannelsen kan også læses som e-læring. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os eller læse mere på vores hjemmeside: Smagens Dag Smag med chokolade Uhmmm, så er der igen en god anledning til at sætte fokus på evnen til at smage. Smagens Dag er altid Sidste Onsdag i September, du husker det på SOS for smagsløgene. I år er det onsdag den 29. september, og over hele landet har skoler mulighed for at lave sin egen Smagens Dag. Årets tema sætter i høj grad både tanker og mundvand på sporet af lyst til at udfordre smagsløgene. Temaet er nemlig Smag med chokolade. Ideen er at lade dine elever opleve chokoladens intense smag - både som råvare, men også som smagsgiver til helt andre fødevarer. Det kan være lige fra Chili con carne til grovboller med chokoladestykker. Ildsjælene bag Smagens Dag leverer ideen, temaet og et lettilgængeligt gratis undervisningsmateriale. Alt det fi nder du på Smagens Dags hjemmeside dk fra sidst i sommerferien. Her kan du også tilmelde jeres skole så sekretariatet ved lidt mere om, hvem der holder Smagens Dag - og fx kan fortælle pressen om det. Hvis du har mulighed for at fi nde en gæstelærer til Smagens Dag, er det en god idé. Læs også mere om det på HJEMKUNDSKAB JUNI

14 Jordbær Af Ole Poulsen, Holbergskolen i København, medlem af hovedstyrelsen. Foto: Erling Jensen. Jordbær vokser vildt i det meste af Europa. Skovjordbærret har været kendt og indsamlet siden tidernes morgen. De kultiverede bær, som vi kender dem i dag, har gennemgået en lang forædlingsproces, og de gamle sorter er blevet udskiftet med sorter, som kan holde til den nutidige håndtering og ofte lange transport fra producent til forbruger. Vi kalder jordbær for et bær, men i virkeligheden er det en nød. Jordbær er en fl erfoldssamfrugt bestående af den opsvulmede, saftige, røde blomsterbund, med talrige små sten frugter på overfl aden. Ved modenhed er smagen karakteristisk og meget aromatisk, især af bløde arter som Zefyr og Senga sengagana. For at bevare smagen bedst muligt, må jordbær kun skylles forsigtigt, og blomsten fjernes først efter rensning. Jordbær har meget kort holdbarhed. Jordbær er velegnede til frysning. Den allerbedste måde at spise jordbær på er at spise dem lige fra planten. Gå ud i jordbærbedet og spis løs. Har I ikke selv mulighed for dette, så fi nd et plukselv gartneri og spis dem straks efter vejning og afregning. Købe jordbær skal helst ikke være mere en dag undervejs fra avler til køber. Jordbær kan anvendes naturel, til grød, saft, syltning eller dessert. Den danske sæson er juni juli. Jordbær i jordbær med tungblød vanillecreme (4 personer) Jordbær i jordbær Det skal du bruge: 800 g. jordbær 40 g. fl ormelis citronsaft af 1 citron Sådan gør du: Tag de pæneste 550 g. bær fra og skær dem i kvarte Fordel bærrene i 4 høje glas Kom resten af bærrene i en blender sammen med flormelis og blend dem Smag til med citronsaft Hæld denne jordbær-colis over de kvarte bær og server straks med tung-blød vanillecreme ved siden af. Tung-blød vanillecreme: Det skal du bruge: 4 dl. uhomogeniseret tykmælk ½ stang vanille 75 g. fl ormelis 2 dl. Piskefl øde citronsaft af 1 citron Sådan gør du: Hæld tykmælken til afdrypning natten over i et klæde nedsænket i en sigte, eller lad den dryppe af et kaffefi lter. Skrab kornene ud af vanillestangen med bagsiden af en kniv. Mas vanillemassen på et spækbræt med fl ormelissen, så kornene skilles ad. Rør vanille/flormelis blandingen ud i den afdryppede tykmælk. Pisk fl øden til skum. Vend fl ødeskummet i tykmælken og smag til med citronsaft. Rabarber Rabarber er egentlig en grønsag men anvendes som en frugt. Rabarber er bladstilke, hvis overhud er rødgrønlige. Saften er rød og indeholder en del oxalsyre. Oxalsyren kan udfældes ved, at man tilsætter calciumklorid under kogningen. Rabarber anvendes til saft, suppe, bagværk, kompot, grød og marmelade. Rabarber er fryseegnede. Den danske sæson er april juni. Det er allerbedst at anvende økologiskdyrkede vinrabarber, som er høstet i begyndelsen af juni måned, de har den allerbedste smag og et lavt indhold af oxalsyre. Rabarber anvendes tit desserter sammen med jordbær. Du kan på hjemmesiden se en opskrift. 14 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

15 Støt BørneTelefonen BAG FOR EN SAG D. 7. OKTOBER OG STØT BØRNS VILKÅRS BØRNETELEFON Bag for en Sag er en årlig tilbagevendende aktivitet, der handler om, at børn bager for at hjælpe andre børn. Børnene bager i fælles skab og sælger efterfølgende bagværket. Overskuddet går til Børns Vilkårs arbejde med bl.a. Børne Telefonen, der hvert år rådgiver mere end børn og unge med problemer. I 2009 bagte børn til fordel for Børns Vilkår. I år håber vi, at endnu flere vil bakke op om projektet. Bag for en Sag giver jer mulighed for at sætte fokus på hygge, samvær og omtanke for andre aspekter der er vigtige for børns trivsel og udvikling. Tilmelding Tilmeld jer på hvor I kan læse mere om projektet samt hente opskrifter og inspiration. PERNILLE SIF ORELLANA Idérig forfatter Jeg elsker at bage. Det er én af de ting i min fritid, jeg sætter allerstørst pris på og med stor fornøjelse inddrager mine krudtugler i. Det er ofte henover bageskålen, at vi får vore bedste snakke, og det er her, vi får lejlighed til at lege med dufte, konsistenser, former, farver og smag. Og jeg vil meget gerne medvirke til at give en masse andre børn mulighed for at få en god oplevelse. MARGRETHE BRUN HANSEN Børnepsykolog BAGNING ER LIG MED KÆRLIGHED Børn elsker at være i køkkenet. Mange børn synes, at bagning er en rigtig god aktivitet, for de kan på den ene eller anden måde bidrage med et eller andet i en bagestund. Det er en aktivitet, hvor alle er nærværende. Og hvor man lader aktiviteten bestemme tiden. Det holder børn meget af. Og så giver det en ekstra form for nydelse at spise noget, man har skabt sammen. HJEMKUNDSKAB JUNI

16 oganmeldelser Billedkogebogen En trin-for-trin kogebog i billeder og tekst. John S. Pedersen Erhvervsskolernes Forlag Pris: 325 kr. 298 sider hæftet med spiralryg For undervisningen i specialklasser er denne bog meget anvendelig. Opskrifterne er meget illustrative og detaljerede. Fx fylder en opskrift om lasagne 8 sider, hvor der metodisk ved hjælp af billeder og stor tekst viser, hvordan fremgangsmåden er. Tapas på dansk Kamma Krølstrup 136 sider Tilrettelagt af Allan Daastrup. Forlaget Vandkunsten Pris 149 kr. Med udgangspunkt i gode danske råvarer tager Kamma Krølstrup udfordringen op og viser, hvordan principperne fra spanske tapas, tyrkiske mezze og japansk sushi kan integreres med hæderskronede traditioner i den danske madkultur. Med mange små retter kan man byde sine gæster på Bogen indeholder 31 opskrifter, der er ens opbygget: Ingrediensliste med mulighed for afkrydsning. Foto af ingredienserne. Tidsskema, der angiver, hvornår og i hvilken rækkefølge man skal starte på de forskellige dele i opskriften. Hver delproces af opskriften i foto med tekst. Der medfølger plastiksider og en whiteboard tusch. Plastiksiderne kan lægges hen over bogens sider, så man på dem mange smagsvariationer, og en kombination af fire-seks retter, afhængig af appetit, kan udføre det for et måltid, uanset om der er tale om frokost, buffet eller aftensmad. Mange af retterne egner sig ligeledes som selvstændige forretter. Fotografen Hans Ole Madsen står for bogens mange indbydende billeder. Tapas på dansk er en lille handy bog, som man uden problemer kan have i hånden og blive inspireret. En bog der kan krydse af, om man har alle ingredienser, der skal bruges til måltidet, eller hvor langt man er nået i opskriften. Bogen er med spiralryg, og den vil herved nem kunne bruges ved mavlavningen, og jeg kan kun anbefale, at bogen kommer med din skoles hjemkundskabsbibliotek. Erling Jensen med fordel kan være i din skoles hjemkundskabsbibliotek. Medlemmer af hjemkundskabslærerforeningen kan købe bogen med en rabat på 20 %. Se nærmere på hjemmesiden Kun for medlemmer. Bogen er blandt hvervegaverne, hvis du skaffer et nyt medlem. Se nærmere på bagsiden af bladet. Erling Jensen 16 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

17 Inspiration til din undervisning HjemkundskabsForum er stedet for dig, der brænder for dit fag. Her finder du ny viden og inspiration til din undervisning. J M U NDSKAB S F M HJEMKUNDSKABSFORUM SMAG FOR DIT FAG Glæden ved at lave mad Det er vigtigt, at børn og unge oplever glæden ved at lave mad, og her spiller du, som hjemkundskabslærer, en vigtig rolle. I HjemkundskabsForum bakker vi dig op med bl.a. anmeldelser af nye undervisningsmaterialer, nyttig viden om tilberedning, mad, måltider og sundhed krydret med erfaringer fra hjemkundskabslærere i hele landet. Det koster ikke noget Det er gratis og uforpligtende at være medlem af HjemkundskabsForum. Meld dig til på så får du, med jævne mellemrum, en nyhedsmail med inspirerende artikler og gode nyheder. Meld dig til på hjemkundskabsforum.dk Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V HJEMKUNDSKAB JUNI

18 Formand Ulla Hedegaard Ribersvej Grindsted Tlf Hovedkasserer: Lone Carlson Vivede Møllehuse Fakse Tlf Sekretær: Winnie Svendsen Hellig Andersvej Slagelse mail1.stofanet.dk Jane Gunst Hyacintvej 5, 9800 Hjørring Tlf Ole Poulsen Hesseløgade København Ø Tlf Birgit Sonne Grødbyvejen 5, 3720 Åkirkeby Tlf Birgit Jensen Assensvej 44, 5750 Ringe Tlf FORENINGENS REGIONSFORMÆND Nordjylland Julie Tyron Ravnshøjvej Frederikshavn Tlf Midtjylland Vakant Sydjylland Kontaktperson Pia Øxenberg Hansen Fyn Birgit Jensen Assensvej Ringe Tlf Sjælland Winnie Svendsen Hellig Andersvej 38, 4200 Slagelse Tlf Hovedstaden Ikke afklaret endnu Bornholm Birgit Sonne Grødbyvejen 5, 3720 Åkirkeby Tlf Fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Kursusleder Institut for biologi, geografi og hjemkundskab, DPU Lektor Jette Benn Emdrupvej København NV Tlf Seminariernes Hjemkundskabslærerforenings repræsentant i Hjemkundskabslærerforeningen Kirsten Jensen Hovedvejen 24B, 8700 Horsens , kije@ucl.dk Brugernavn og adgangskode: For at besøge kun for medlemmer, skal du indtil augustbladet udkommer, anvende følgende: Brugernavn: skoen Adgangskode:sommer Golden days Se nyt om Golden days på hjemmesiden. 18 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

19 Der blev smagt på forårets frugt og grønt Tirsdag den 4. maj var der kursus i Asylgade i Odense Kokken Thomas Pasfall fra Munkebo Kro fi k sanserne helt op at ringe, da han guidede kursisterne gennem tilberedelsen af en tre retters menu. Du kan se opskrifterne på hjemmesiden senere. Der er noget at glæde sig til. På kurset fi k vi inspiration og ideer til, hvordan forårets friske frugter og grøntsager kan indgå i hjemkundskabsundervisningen. Næste kursus på Fyn er torsdag d. 26. august 2010 kl Sted: Asylgade 7-9. Odense. Her sætter vi fokus på rødbeden, der er optakt frem mod en konkurrence, hvor eksperter kommer og vurderer elevernes menuer. Vinderklassen får en middag på Sortebro Kro i Odense. Du kan læse nærmere i kursuskataloget fra UCL Odense/Vejle Sidste frist for tilmelding var 17. maj. Se nærmere på hjemmesiden, om der er ledige pladser. Birgit Jensen, formand for Region Fyn, birgit.jensen3@skolekom.dk HJEMKUNDSKAB JUNI

20 Nyt fra hjemkundskabslærerforeningen Af Ulla Hedegaard, formand Hjemkundskabslærerforeningen Med dette blad er afslutningen på skoleåret ved at nærme sig hastigt og planlægningen af det næste godt i gang. Bladets tema er uddannelser, som har med mad og vores fag at gøre. Der er sket meget i de senere år med disse uddannelser, nye navne, nyt indhold, så vi synes, det ville være gavnligt, at få opdateret kendskabet på dette område. Indkøb og tilsyn Der har igen været tvivl hos nogle medlemmer om tid til tilsyn og indkøb. Foreningen har kontaktet DLF, som siger, at der som udgangspunkt ikke er ændret på vilkårene i den nye arbejdstidsaftale med hensyn til betaling for indkøb, når der tages udgangspunkt i den gamle aftale. Da de fl este jo er overgået til en Arbejdstidsaftale 08, giver DLF herunder en afklaring af tilsyn, indkøb mv. i hjemkundskab i forhold til begrebet Andre opgaver i Arbejdstidsaftale 08. Arbejdstidsaftalens 4, stk. 1, e) fastlægger som én af opgaverne, der indgår under andre opgaver fl g: Konkrete opgaver eller funktioner, fx skolebibliotek, vejlederopgaver, konsulentopgaver, tilsynsopgaver o.lign. Begrebet tilsynsopgaver sigter netop til tilsyn med faglokaler, samlinger, materialer og udstyr. Som eksempler på denne type tilsynsopgaver, der skal indgå som Andre opgaver, jf. 4 kan nævnes fx: At gennemgå materialer og udstyr med passende mellemrum At vedligeholde dem At udføre mindre reparationer At foranstalte reparationer ved eksterne parter At koordinere og fremsætte forslag til indkøb af fx udstyr, undervisningsmidler og -materialer m.v. At foretage indkøb heraf Der skal ved tidsfastsættelsen tages højde for hele opgavens omfang. Der kan som hidtil indgås akkordaftaler på kommuneniveau eller mellem TR og skoleleder. I de konkrete tilfælde, hvor der måtte opstå uklarhed, opfordres til, at TR og skoleleder kontakter parterne på kommunalt niveau for en afklaring. Kreds og kommune har indgået den konkrete aftale om overgang til Arbejdstidsaftale 2008, herunder typisk aftalt, hvordan uklarheder på skoleniveau skal håndteres. Kursus Vi har i april afholdt landskurset Udeliv og læring. Vejret viste sig fra sin smukkeste side denne dag, og det gjorde oplevelsen af at lave mad i det fri endnu større. Læs og se mere i bladet side og på hjemmesiden, hvor der ligger en række fotos. Der er allerede mange tilmeldinger på næste års kursus, hvor vi har et begrænset deltagerantal. Så overvejer du at deltage i kurset, vil det være en god ide med en hurtig tilmelding. Vi giver medlemmer af foreningen fortrinsret. Fagets status Som omtalt i sidste nummer og på hjemmesiden gennemførte 24 timer og foreningen en undersøgelse af fagets status. Vi har i hovedstyrelsen drøftet, hvad vi kunne gøre for at forbedre fagets status. Vi har skrevet til undervisningsminister Tina Nedergaard og til partiernes uddannelsesordførere og gjort opmærksom på følgende: På 52 % af de danske skoler har eleverne kun hjemkundskab i et år. 39 % af de danske skoler tildeler under 10 kr. pr. elev pr. gang til indkøb af råvarer. Dette gør det umuligt at præsentere eleverne for andet end de billigste discountprodukter. Kun 59 % af de lærere som underviser i hjemkundskab ligger inde med den nødvendige uddannelse i faget. 41 % af eleverne undervises derfor i faget af lærere, der ikke har den fornødne faglige baggrund. Hjemkundskabslærerforeningen anbefaler at undervisningen i hjemkundskab 20 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

21 tildeles lektioner, så faget er obligatorisk i 2 år med en årsnorm på minimum 80 lektioner. at man fra Undervisningsministeriet anbefaler en minimumsgrænse for økonomien i hjemkundskab på 10 kr. pr. barn pr. lektion (dvs. 20 kr. pr. undervisningsgang) at eleverne undervises af uddannede hjemkundskabslærere. Der er uddannet mange hjemkundskabslærere i de år, hvor de studerende skulle vælge 4 linjefag (f.eks. i 2005:703). Det bør derfor være muligt at få kvalifi cerede undervisere til faget. Vi mener, at Undervisningsministeren med fordel kan skabe fokus omkring dette. Forbrugerrådet, som vi jo er medlem af, vil meget gerne bakke os op politisk i vores krav om at få bedre vilkår for faget hjemkundskab, Arrangementer til efteråret Til næste års planlægning minder jeg lige om, at der i den første uge af september igen er Madpakkens dag. Den sidste onsdag i september fi n- der Smagens Dag, traditionen tro, sted. Overskriften er i år Smag med Chokolade. Se side 13. Grønteventen i efteråret, fi k sidste år et overordnet navn: Mad eller hvad? Kommer i år til at ligge i uge 45, med temaet Mellemmåltider. Læs mere i dette blad og på hjemmesiden, her vil du også kunne læse om DM i Hjemkundskab, som UVM og Fødevareministeriet arbejder sammen om at planlægge. Nyt fra fagkonsulenten Om Folkeskolens afgangsprøver i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Censorkursus i de praktisk musiske fag Den 29. april 2010 var de beskikkede censorer i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab samlet til censorkursus i Undervisningsministeriet. Der har i mange år ikke været afholdt censorkurser i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab, og kurset var derfor både en mulighed for mig at møde de beskikkede censorer og en mulighed for at orientere dem om de sidste nye ændringer i censorvejledningen fra Skolestyrelsen. Desuden havde censorerne mulighed for at give tilbagemeldinger på prøveafviklingen med udgangspunkt i deres erfaringer fra landets skoler. Også musik og billedkunst Da Undervisningsministeriet for tiden gennemfører forsøg med prøver i musik og billedkunst var fagkonsulent Helen Klavsen og en beskikket censor i musik tilstede ved kurset for at lytte til de erfaringer, som censorerne i sløjd, håndarbejde og hjemkundskab har høstet gennem mange års virke som censorer. Den gode afgangsprøve Deltagerne på kurset var generelt enige om, hvordan den gode prøveafvikling bør forløbe. For alle fagene er den gode prøve karakteriseret ved: at læreren allerede ved skoleårets start har sat sig godt ind i kravene til afgangsprøven (se Fælles Mål 2009 og prøvevejledningen for fagene). Se også censorernes evaluering af sidste års prøver i PEUhæfterne (se link). at eleverne viser, at de kan forholde sig til deres egen arbejdsproces og kan begrunde deres valg i den praktiske arbejdsproces, og derved kan vise, at de er i stand til at refl ektere over deres arbejdsprocesser. at eleverne i alle fagene skal kunne sætte deres produkter ind i en kulturel og samfundsmæssige kontekst, hvorved de kan vise, at de har en bredere viden om produktet end kun at kunne fremstille det. Links til relevante hjemmesider Uanset om man som lærer får besøg af en statslig beskikket censor eller en kommunal censor ved afgangsprøven, er der nogle bestemmelser, som man skal forholde sig til. Relevante links vedr. prøveafviklingen i hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd, se hjemmesiden. HJEMKUNDSKAB JUNI

22 Landskursus i sommervejr I skønt sommervejr blev landskurset på Gl. Avernæs den april en dejlig og begivenhedsrig oplevelse. Tekst og foto af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab Landskurset, der var om udeliv læring i det fri blev ikke mindst en kulinarisk perle. Lektor Kirsten Jensen, læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt havde meget grundigt forberedt en menu, der for kursisterne blev en særlig oplevelse: Røget ørred med vilde urter Salat Røgede muslinger og rejer Frokost med vilde urter Chapaties brød med vejbredfrø Vikingegryde Rodfrugtpandekager Eksperimentpølser Lynstegte urter og rodgrønsager Kartofl er i saltdej Grydekage med nødder og bærkompot Velbekomme ikke! Kirsten Jensen og Ove Eskildsen havde i forvejen sat gang i bålstederne, så det var bare om at komme i gang med dagens spændende madlavning i det fri. På det vellykkede landskursus havde man også fornøjelsen at høre Andreas Jensen, kok og kogebogeskribent fortælle om slowfood og Camilla Frederiksen om sine erfaringer om skolehaver. Alt i alt et meget vellykket landskursus, og har du ikke endnu tilmeldt til næste års landskursus, så skynd dig at se nærmere på bagsiden af dette blad. Der er meget stor interesse for landskurset om nordisk mad, men medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen har fortrinsret! Ellen Thisted, KDAS er i gang med at partere en hane. Uhm mad i det fri, er bare dejligt. At spise i det fri, giver en hel speciel oplevelse. Her ses bl.a. Birgit Jensen, formand for Region Fyn. Der blev lavet en dejlig forret med bl.a. rejer, hvor der var lavet en dressing med vilde krydderurter. 22 HJEMKUNDSKAB JUNI 2010

23 Ove Eskildsen fra Læreruddannelsen i Jelling, Univesity College Lillebælt kom med mange tip til, hvordan man selv kan lave træredskaber. Blåmuslingerne blev røget og smagte bare dejligt. Dagens opgave i udendørs madlavning blev grundigt studeret. Kager lavet på en pande var et af kursets søde delikatesser. Ellen Thisted fra KDAS er i røgen i gang med at krydre maden. Anne-Dorthe Jensen, Ålborg, Jane Gunst og Birgit Sonne fra hovedstyrelsen er i gang med madlavningen Kokken og madskribenten Andreas Harder gav et oplæg om slowfoodog. Th. ses Ole Poulsen fra hovedstyrelsen. Der blev arbejdet ved ilstederne. HJEMKUNDSKAB JUNI