Redaktøren har ingen bemærkninger til dette nummer, specielt, men boltrer sig på siderne 8 til 20. Godt Nytår og Glædelig Jul SV

Transkript

1

2 2

3 Formanden har ordet Af Seniorsergent Lars Ove Nielsen Formand for Fregatten Peder Skrams venner Kære Venner. Vi har afholdt generalforsamling den 19. september i Marineforening Københavns lokaler inde på Holmen. Der var fremmødt 23 personer. Jeg startede mødet med velkomst til de fremmødte og Stig De Geer blev valgt til dirigent. Herefter holdt jeg bestyrelsens beretning om året, der er gået. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab som blev godkendt med akklamation. Bestyrelsen blev genvalgt, dette gælder også suppleanterne. Bestyrelsen er således sammensat af: Formand. Lars Ove Nielsen Næstformand. Kurt Terkelsen Kasserer. Kaj Aage Sørensen Bestyrelsesmedlem. Adam Pomykala Bestyrelsesmedlem. Jens Møller Bestyrelsesmedlem. Erik Nygaard Bestyrelsesmedlem. Fredi Von Essen-Müller Suppleant. Per Ravn Suppleant. Børge Raasthøj Revisor. Ole Bech Nielsen Revisor. Søren Naundrup Jensen. Generalforsamlingen blev afsluttet og der blev serveret en lækker platte mm. Vi har haft et rigtig godt besøgstal i sæsonen med en stigning på 24 %. Et pænt stykke over 5000 har besøgt fregatten. Fonden har holdt mere end 115 særarrangementer af forskellig art. Det tekniske team har udført mange vedligeholdelsesopgaver samt tilført nye tiltag i forbindelse med formidlingen rundt om i skibet. Her kan nævnes nye Touchskærme i sergentmessen og i udstillingsrummet, hvor skibets dagligdag kan opleves i en skøn blanding af både lyd, stillbilleder og filmklip. Næste store aktivitet, der er under planlægning er 50 året for Fregattens kommandohejsning den 25. maj1966. Herom mere i næste nummer af bladet. Jeg vil gerne takke alle, der deltager som vagter i åbningstiden, samt Teknisk Team og alle I andre, der er med, når vi kalder på hjælp ved de mange arrangementer. Tak for det forløbne år - og jeg benytter ligeledes lejligheden til at ønske jer alle en Glædelig Jul og Godt Nytår. Redaktøren har ingen bemærkninger til dette nummer, specielt, men boltrer sig på siderne 8 til 20. Godt Nytår og Glædelig Jul SV 3

4 Nyt fra Fonden Af formanden for Fonden Peder Skram, kontreadmiral Lars Kragelund Jeg vil gerne her ved udgangen af 2015 takke de mange venner af fregatten Peder Skram for den indsats de har ydet i årets løb som vagter og guider i åbningsperioderne og som ihærdige ildsjæle i Teknisk Team. Uden jeres bidrag ville det ikke være muligt at drive og vedligeholde museumsfregatten. Og at det nytter og batter noget fremgår med al tydelighed af nedenstående status for det år der knapt er gået. Vi har i 2015 samlet haft ca betalende besøgende om bord i fregatten, hvilket er ca flere gæster end i En meget tilfredsstillende og positiv udvikling, som vi skal forsøge at fastholde og gerne udbygge. Tallene fordeler sig med ca gæster i de to åbningsperioder, heraf alene ca. 900 på kulturnatten, og ca gæster til de godt hundrede særarrangementer, der er bestilt afviklet om bord i år. Hertil kommer et ikke opgjort antal besøgende til en række arrangementer, som vi ikke har taget betaling for, og hvor vi på forskellig vis har hjulpet en række offentlige institutioner og myndigheder. Som Tordenskiold ville have formuleret det: Det går glædeligt. Som jeg omtalte i det forrige nummer af bladet, er det igangværende store projekt en formidling af våben- og sensorsystemerne med udgangspunkt i fregattens agterste SAM central. Teknisk Team er i den forbindelse blevet færdige med at klargøre og male rummet, og udformningen og formidlingen af udstillingsgenstandene går nu i gang, med henblik på, at denne del af udstillingen kan være klar inden sommeråbningen i Et andet projekt som har set dagens lys i løbet af efteråret er en udskiftning af samtlige pærer til LED-pærer overalt i skibet. Dette betyder bl.a., at vi fremover vil kunne have tændte køjelamper på alle lukafer og banjer i åbningsperioderne, og dermed give vore besøgende en endnu bedre oplevelse af disse rum. Hertil kommer, at vi selvfølgelig også sparer på strømforbruget, og dermed yder vores bidrag til at begrænse CO2 udledningen. Endvidere opnår vi en ønsket mindre belastning af strømkasserne. Et godt projekt, hvor den største udfordring har været at finde en såkaldt mager hund til at skifte pærer i de øverste køjers lamper. Det er lykkedes, og da LED-pærerne har en længere levetid, klarer Teknisk Team forhåbentlig også opgaven fremover. Det er mig også en stor glæde at kunne meddele, at Forsvarsministeriet netop har imødekommet Fondens ansøgning og doneret et beløb på kroner til støtte til et informationsprojekt, der omhandler redigering og klipning af en forskellige filmklip til en video om fregatten Peder Skram. Videoen skal efterfølgende anvendes i formidlings- og informations øjemed. Jeg sender sluttelig de bedste hilsner til jer alle, med ønsket om en Glædelig Jul og et Godt Nytår. 4

5 Referat af Generalforsamlingen Formanden bød velkommen til de 22 medlemmer, som var mødt frem. 1. Til dirigent valgtes Stig de Geer og til referent Adam Pomykala. Generalforsamlingen var lovligt varslet og dagsordenen blev fulgt se tekstboksen. (Nummer inddelingen referer til dagsordenens emnenumre.) 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden, som takkede de respektive personer som vagtkoordinator, vagtchefer, vagter og andre, der har hjulpet i løbet af sæsonen. Han oplyste yderligere, at vi dags dato er 493 medlemmer. Han fortalte om rengøring af fregatten, om særarrangementerne og om, at der var kommet ny leder for fregattens tekniske team. Formanden afsluttede sit indlæg med at takke for sit første år som formand. Beretningen blev godkendt med akklamation. 3. Regnskab ved kassereren, som gennemgik regnskabet. Der kom spørgsmål vedrørende trykningsudgiften til bladet. Og om man kunne udgive bladet digitalt. Kassereren besvarede spørgsmålene og herefter blev regnskabet godkendt. 4. Kontingentet vedtoge uforandret. 5. Under dette punkt foreslog Per Ravn, at vi skal have suppleret vores beklædningsbeholdning med ny type. Bestyrelsen vil drøfte dette. Der var en kort debat om Fondens indlæg i bladet, der ikke har takket vagterne - videregives til Fondens formand. 6. Valg til bestyrelsen. Formanden berettede at bestyrelsen gerne ville forsætte arbejdet med samme bemanding og bestyrelsen fortsætter derfor. 7. Valg af suppleanter. Børge Raasthøj 5 Ordinær Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet. 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Forslag. 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen 7. Valg af suppleanter til bestyrelsen. 8. Valg af 2 revisorer. 9. Eventuelt. og Per Ravn blev genvalgt. 8. Valg af revisorer. Der blev valgt 2 nye revisorer: Ole Bech Nielsen og Søren Naundrup Jensen. Eventuelt. Vagtkoordinator Kurt Terkelsen takkede vagterne og andre for deres store indsats. Kurt sagde endvidere at information er meget vigtigt, indlægget fra Kurt var møntet på, at fonden burde informere mere i bladet om, hvad der rør sig. Der var indlæg om Søren Nørby s nye bog om den kolde krig. Der var indlæg om etablering af en pressekoordinator vedrørende Peder Skram. Der var indsigelse omkring bladets layout m.v., som efter indsigerens mening var forringet. Per Ravn nævnte, at tilbud om rengøring af fregatten før 50-års jubilæet stod ved magt, således at dette blev gjort weekenden før. Dirigenten sagde i sit indlæg noget om, hvad der rør sig i Fonden, samt om Jubilæet (50år) den 25, maj Dirigenten afsluttede med at takke for god ro og orden. Herefter takkede formanden de fremmødte. Referent : Adam Pomykala.

6 Opdatering på den nye beklædning til vagterne. Så er der endelig lidt nyt om vores nye vagtbeklædning. Der bliver i første omgang bestilt 2 skjorter til hver vagt, og der bliver indkøbt et antal softshell jakker, som fast skal være i vagtstuen, med mindre de bliver brugt. Skjorterne er kortærmede, lyseblå, med skulderstropper og 2 brystlommer. Som noget nyt vil bestyrelsen åbne op for at vagterne for egen regning kan til købe ekstra beklædning. Der vil være mulighed for at indkøbe følgende beklædning: Lyseblå Boswell Skjorte m/korteærmer og skulderstropper 300 kr WollyPolly (Nato sweater m/ærmelommer) 450 kr Vindtæt Flecce 450 kr Softshell Vindjakke m/aftagelige ærmer 700 kr Beklædningen vil have samme trykte logo, som poloshirt og vindjakke Vi gør opmærksom på, at det er ca. priser. Foreningen kan ved større bestillinger opnå en vis rabat Med venlig hilsen Uniformsudvalget Fregat af PESK klassen, opstillet til jubelrulle 1979 engelsk dronningebesøg 6

7 Forårsrengøring I fregatten PEDER SKRAM Lørdag d. 21/5 & 22/ Så er det atter tid til, at sætte kryds i næste års kalender. Ligesom i år vil PEDER SKRAMs Venneforening samle et rengøringshold, for at gøre fregatten klar til en ny og spændende sæson. Næste år er der en lille ekstra grund til, at fregatten skal være orlogsmæssigt korrekt udhalet. Onsdag d. 25 Maj 2016 er det 50 år siden, Søværnet overtog fregatten fra amerikanerne og hejste kommando. Ligesom i år vil der være mulighed for overnatning ombord - og Fonden giver mad og drikkevarer. Vi håber, at der vil dukke mange op for at svinge rengøringsgrejet. Der vil komme yderligere informationer både her i bladet og på Facebook. På bestyrelsens vegne Per Ravn 7

8 Her stod Fregatten PEDER SKRAMs vugge mellem de store kraner og Kronborg i baggrunden. Tegnet til Helsingør Avis Avisen turde dog ikke bringe tegningen, fordi Byrådet ikke kunne lide de store kraner Helsingør Værft havde fået opstillet - på det turistfølsomme sted. 8

9 3. del af artikelserien Kommunikation på fregatniveau Mit liv som Marinemaler To Af Sven Voxtorp Vi, der har sejlet med fregatten på et eller andet tidspunkt i dens glorværdige række af under kommando perioder, har alle et eller andet sæt af minder enten de nu er mange eller få, gode eller dårlige, på skrift eller på billeder eller bare på lyde, som f.eks. fra tidspunkter, når folden på midten gav sig i hård sø. Men minder. Alle de, der ikke har sejlet med skibene af klassen, går vel og undrer sig over hvilken entusiasme og henført glæde, de møder hos de gamle gaster af enhver grad som deler ud af nogle af disse deres minder. Som sagt, så har hver af os vores egen helt private samling af indtryk og minder om oplevelser hver for sig måske lige værdifulde, men næppe lige lette at dele med andre. Det kan godt være man har en samling snapshots fra livet ombord og navnlig fra ture under landlov. Billederne er efter al sandsynlighed ved at falme og kræver nu professionel behandling, før de kan deles til vor egen tilfredshed det er heldigvis mange, der benytter sig af ved statusopdateringer på facebook og forsidebilledet i dette nummer er et eksempel herpå nu gengivet i en ny og opdateret version. For mit eget vedkommende har jeg brugt en anden metode. Hvis nogen husker min første artikel heri bladet for et par år siden, hvor jeg skrev om kommunikation i større krigsskibe, så var der eksempler på kommunikation på tegneserie metoden. Den var god til at 9 få alle ombord i tale med tegninger, som meget hurtigere end formelt opstillede programmer kan opfattes af en masende og lidt søsyg mængde omkring en opslagstavle. Resultaterne var generelt meget tilfredsstillende igennem de 2½ år jeg fungerede som NK i begge skibe et ad gangen! Den første dag jeg kom i Flåden, iklædt og senere transporteret til Arresødals telte, står for mig, som en lang række af billeder. Jeg gjorde mit bedste Hulvejen som førte fra skaffebarakken om til selve kompagnibarakkerne og teltene. Udsigt mod vest ca. mæt og veltilfreds for en stund! rent grafisk - og siden har jeg nedfældet mine indtryk med pen på papir, så ofte som det har kunnet lade sig gøre. I de første mange år blev det til mange løsark og skitsebogssider, men fra 1971 kom tegninger og skitser over i gæstebøger, hvor af der stadig produceres optegnelser af grafisk art. Der er foreløbigt ti af slagsen og det er tid at uddele lidt af de mange oplevelser, bøgerne har tydelige spor af. Da jeg kom på Søofficersskolen i 1960

10 mødte jeg en berømt maler - Marinemaler Søren Brunøe vidt berømt i Flåden, med selvkomponeret uniform og vist nok carte blanche til at sejle hvorsom helst og med hvem som helst. Denne legende tog sig tid til at afholde undervisningssession meddelte Søren mig, at han ikke ville have mig som elev mere. Jeg tænkte på fiasko og fejl, men grunden var en ganske anden Søren synes, at mine tegninger var for gode og han ønskede fremover at Den første landtoning fra indsejlingen til Skælskør Fjord inspiceret og fundet i orden under udsejlingen næste dag med Skolebådsdivision 2 af Chefen for Søværnet, Viceadmiral Thostrup. et tegnekursus på SOS og som C-kadet var det selvfølgelig en fryd at deltage. Alle husker vi, at i de gode gamle dage før Decca, radar og GPS, var især mine læggere og ditto indbjergere afhængige af at kunne tegne præcise landtoninger. Derhos søofficerers tegneundervisning tænk på de gamle fine kadettegninger, der kom ud af disse anstrengelser. Nå, det gik meget godt med Sørens undervisning de første par timer og jeg tegnede på livet løs flotte neger statuer af ibenholt med kul. Efter den anden 10 have mig som konkurrent under betegnelsen Marinemaler To dog uden særlig uniform. Derfor skylder jeg Nyerhvervet maleri af Søren Brunøe: HERLUF TROLLE i Skærgården

11 Dette gamle hus i Bosham (tæt ved Portsmouth vogter over den strand, hvor King Canute (Knud den Store) forsøgte at befale bølgerne til at lægge sig for hans fødder. egentlig denne artikel, og den er dedikeret til en stor og god maler, som altid var ærlig, givende og humoristisk. Fra officersskolens dage og indtil jeg som divisionschef i skolebådsdeling II og chef for HAVMANDEN besluttede mig for at systematisere min tegne aktivitet i bøger, man ikke kunne rive noget ud af, gik det faktisk over stok og sten med tegning og akvarel. Et enkelt eksempel var det ene af to højdepunkter i min billedskabende karriere et 3½ 11

12 måneds ophold på Fleet Sonar School i Key West, Florida. Herunder benyttede jeg fritiden til at tegne lokalt og landede midt i tre rivaliserende kunstner grupperinger, som jeg for fredens og arbejdets skyld holdt mig ude af, men fik at vide, at jeg kunne sælge alt hvad jeg ville af skitser for 25 dollars ubeset i Den anden oplevelse af stor betydning for min billedmæssige udvikling kom ved hjemkomsten, hvor næstkommanderende i TRITON havde udnævnt mig til at være ansvarlig om 12

13 MØEN, TRITON og FLORA var i Leningrad i I bøje på Nevaen - udsigt: bord for FLÅDENS FRISKE FYRE - Henrik Sandberg og Dirch Passer i deres samproduktion af den senere så kendte film, der blev optaget o/b i korvetten det år. Filmfotografen var den dygtigste i Danmark dengang. Ham lær- DAPHNE-klassen lå ofte i Stubbekøbing (populært kaldet Stubberød ), når de var på patrulje under distrikterne. Ikke et særligt muntert sted dengang. Men man kunne sejle over til Bogø og få en fest i gang med pibemageren i det gamle mejeri. 13

14 te jeg en masse af. Og vi ser da den film af og til, endnu, på TV. Da dette ikke tenderer til at være en selvbiografi, men kun et vist overblik over den skat, der ligger i de grafiske dagbøger med maritimt præg - går 14 jeg videre i lidt tilfældig orden. På denne side en udførlig skitse tegnet på Kyrcebacken på Hven en dejlig sommerdag, hvor alle sejlere garanteret nød de paradisiske tilstande i Sundet. Med en god frokost i godt lag, kunne selv en

15 fregatsejler ikke forlange det bedre. I fregatten var det meget vigtigt for NK at følge nøje med i besætningens liv og deres udfoldelsesmuligheder, når de var på landlov - og ikke hjemme. Når folkene kom hjem fra landlov var det somme tider nødvendigt med anvendt psykologi. F. eks. Var Tivoli meget nødvendigt at kende - herover en tegning af det ældste træ i haven. Det stammede i følge Tivolis direktør helt tilbage fra Carstensens dage. 15

16 Det er også meget vigtigt for alle ombord i en større enhed i den danske flåde at forstå, hvorfor vi er her (vi var der!) En af mine gamle venner og holdkammerater var ekspert i internationale relationer af næsten enhver art. Senere forsvarschef og admiral Hans Garde er her skitseret på talerstolen under et foredrag om Sovjetunionens søstridskræfter og hensigt om at bemægtige sig herredømmet på havene især var det relevant for os med vores tilstedeværelse under den kolde krig i Østersøen. hvor Danmark som bekendt, og det stadigvæk, har værdigheden som nøgleland - proppen i Østersøen. Mere om den kolde krig og fregatten PEDER SKRAM kan som det vil være de fleste bekendt, i viceadmiral J.F. Borks bog om samme emne. Dagligdagen ombord i fregatten kunne nok forekomme lidt kedelig for nogle - specielt i weekender, hvor vi deltog i STANAVFORLANT. Jeg var så heldig at deltage i tre togter med de andre store 16

17 fregatter og destroyere fra op til 7 NA- TO - lande. Der er mange gode historier om de mangeartede oplevelser besætningerne kom ud for. De fleste var gode og mange gange lidt barske i forhold til den hjemlige erfaringsmængde.. Men i de lidt kedelige perioder blev udgivet NKs lørdagstegninger, som hver for sig tog vore oplevelser meget lidt alvorlig. Den mest kendte af disse tegninger sælges jo stadig som plakat. Den forestiller skibets interne gøremål ved et snit gennem fregatten uden nogen blev delt i to så dog delt med resten af tilskuerne. Somme tider var tegningerne decideret satire, som 17

18 anvendtes til budskaber messe til messe forud for samarbejde på det kulinariske og evt. spirituøse plan. Den tegning af fregatten under mastekranen, der prydede dette blads forside de første årgange var oprindeligt beregnet til at danne baggrund for officielle invitationer til fest i messen. I Fregatdivision 1 havde vi på et tidspunkt både nøglefregatten HERLUF TROLLE og den halve fregat NIELS JUEL. Ved en særlig lejlighed efter en ganske dramatisk passage af Nordsøen nord til syd måtte den tapre besætning i NIJU inviteres over til os i PESK - fordi, som de noget slukørede fortalte i let hviskende tone - alle vores glas er smadrede - så det, som vi jo siger i Jylland! De blev dog rigeligt forsynede og drog hjem uden tørst. En del af STANAVFORLANT succesen skyldtes den gode ånd, der herskede mellem skibenes besætninger - lige fra chef-niveauet til menige. Der var en fast plan for hvert ophold med sightseeing, sport og øvelser. Det selskabelige blev ikke glemt. Her mødtes man så på de forskellige skibe efter tur; nogle mere populære end andre - se her :PESK: 18

19 Der blev udformet en del satiretegninger, som jeg senere vil offentliggøre, hvis der viser sig interesse for det. Efter frakommandering fortsatte jeg med at tegne. I BALTAP var der rig lejlighed til at kommunikere på den måde med alle de forskellige nationer og tjenestegrene. At se på en tegning kan næsten alle - og mange stridigheder kan tages i opløbet på den måde. Efter nogen tid i SOK - se billedet der blev tegnet da vi fik rigtige kanoner uden for hovedindgangen og ikke bare på våbenskjoldet, kom jeg tilbage til COMBALTAP, hvor jeg fik jobbet som pressechef hos Generalløjtnant Keld 19 Hillingsø. I dette job var der indbygget en rolle som NK i de store pressecentre i slutningen af 90-serne. Et særligt dejligt samarbejde havde vi med Rønne lufthavn, hvor vi besatte brandskolen. Her ses CH SOK, Viceadmiral Knud Borck lande i en LYNZ for inspektion af os.

20 Fra gudstjenesten i Mårslet kirke, hvor modelskibet, Linjeskibet FREDERICUS QUARTUS blev indviet, 7. juni 1987 Til sidst vil jeg lige vise et lokalt kuriosum.linjeskibet FREDERICUS QUAR- TUS - det største sejlførende orlogsskib i Flådens historie med en besætning på op til 950 mand. Flådens flagskib under generaladmiral Jens Juel, som blev gift med enken på Vilhelmsborg i Mårslet. Kommandør S.A. Kundby Nielsen og jeg bar skibet ind i kirken til ophængning som det ses ovenfor, Sven Voxtorp i sin rolle som Marinemaler To fot

21 Søværnets første Konstabelskib P 520 HUITFELDT Af Kurt Terkelsen Som marineoverkonstabel (artilleri) blev jeg tilkommanderet patruljebåden P520, HUIRFELDT den 22. oktober Et skib, der efter min mening, er det smukkeste skib Orlogsværftet nogensinde har bygget. Patruljebåden P520 HUIT- FELDT blev bygget og var sammen med søsterskibet P 521WILLEMOES de største torpedofartøjer i den danske Flåde. Oprindelig var det påtænkt at give disse enheder navnene Aalborg og Aarhus, men i sommeren 1939 ændres navnene til NYMFEN og NAJADEN, På grund af manglende tegninger og Besættelsen, blev der ikke gjort forsøg på at færdiggøre skibene. Først i 1947 et par år 21 Kurt Terkelsen fra de yngre år efter Anden Verdenskrig - blev de afleveret til Søværnet, hvor de fik navnene HUITFELDT og WILLEMOES. De var Udsnit af modellen af P520 HUITFELDT blev bygget På mærkelig vis lykkedes det at forhale bygningen, så besættelsesmagten ikke fik nytte af den hurtige og kraftigt bestykkede patruljebåd

22 blandt Flådens mest slagkraftige enheder i perioden fra 1947 til Begge skibe var projekteret som torpedobåde allerede inden krigen begyndte - og begge skrog blev mærkværdigvis bygget under Besættelsen fra foråret 1942 til sommeren De var først klassificeret som torpedobåde, i 1951 som kystjagere og fra 1958 patruljebåde. HUITFELDT og WILLEMOES blev i NATO kredse lidt drillende kaldt Babydestroyerne på grund af deres høje fart og bevæbning. De kunne med deres 36 knob matche selv motortorpedobådenes. Skibene betydelige hastighed var en stor taktisk fordel både under D eplacement: 901 tons, 108 mand (11 officerer og 97 BF og MG). Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 105 mm L/42 M/40 Boforskanoner, med en maks. rækkevidde på meter. Det var sømålskanoner og kunne ikke bruges til luftmål. offensive og defensive operationer. Prisen for den høje fart var naturligvis, at skibenes rækkevidde ved høj fart var noget begrænset. På grund af deres størrelse og at de kun kunne medbringe ca. 100 ton brændstof medførte, at den maksimale fart kunne opretholdes i ca. ni timer, før brændstoffet var brugt. Omkring 1960 blev HUIT- FELDT og WILLE- MOES som forsøg malet i en lys grå farve, inspireret af den farve Royal Navy var begyndt at anvende. I 1961 blev der i Søværnet lavet et nyt bemalingsreglement til afløsning af 1935 udgaven, og den lysegrå farve bruges af næsten Patruljeskibet WILLMOES for fuld damp 22

23 alle skibe i dag. Med forsvarsforliget af 1960 blev antallet af hvervede forøget og antallet af værnepligtige sat tilsvarende ned. Det betød, at HUIT- FELDT i 1962 blev det første skib i Søværnet, hvor størstedelen af menige nu var konstabler. Betjeningen af de komplicerede våben- og ildledelsessystemer m.v. kræver lang træning, så derfor er faste folk nu nødvendige. Ordren fra Søværnskommandoen var klar - konstabelordningen skulle være en succes. Det betød, at skibet fik tilkommanderet de bedste officerer og befalingsmænd Søværnet kunne afse. Derfor føltes derfor som en speciel ære, at blive én af de udvalgte til Søværnets første konstabelskib. Deplacement: 901 tons, 108 mand (11 officerer og 97 befalingsmænd og menige). Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 105 mm L/42 M/40 Boforskanoner, med en maks. rækkevidde på meter. Det var sømålskanoner og kunne ikke bruges til luftmål. Min plads var i ildlederstationen, som var placeret ovenpå broen. Af luftværnskanoner var der 3. stk. 40 mm. M/48. Affutagerne til disse kanoner havde elektro-hydraulisk maskineri og var således maskinrettede, maks. rækkevide på meter. De 6 stk. torpedorør (53,3 cm) var skibets kraftigste våben til brug mod andre skibe og kunne sænke selv de D et stolte navn Iver Huitfeldt er gået videre i Flåden. Her er billeder af den næste af slagsen en fregat af helt andre dimensioner til brug på de store have, når nationen går i aktion sammen med andre større flådemagter for at holde orden i internationalt farvand. største krigsskibe. Skibene var også ud- 23

24 rustet med 4 dybdebombemorterer, som var et våben til brug mod ubåde. Skibene var også udrustet med mineskinner, der var monteret på øverste dæk. Der kunne medføres ca. 60 miner afhængig af type. Det sociale liv om bord For os, der sejlede, var det ikke bare en arbejdsplads, men også i lange perioder vores hjem. Agter-banjen på HUIT- FELDT gav plads til 28 mand. Dørkarealet på den banje var 32 kvadratmeter, så hver mand havde altså 1,15 kvadratmeter at brede sig på - alt iberegnet. Når patruljebåden var i søen, var det måske ikke så slemt, da i hvert fald 1/3 af besætningen var på vagt, men i havn var det meget trangt. Banjen var opholdsrum på frivagter, spiserum under skafning, soverum om natten i hængekøjer, og nogle enkelte sov på hynder på kistebænkene. Tonen mellem menige og befalingsmænd/officerer i Flåden har altid været mere fri, end det var tilfældet i flyvevåbnet/hæren. Om bord var der generelt et godt forhold mellem de værnepligtige og konstabler/overkonstabler, dog med mange daglige, godmodige drillerier. Det var nødvendigt at kunne sammen, når man boede så tæt op af hinanden - og skulle arbejde tæt sammen i lange perioder. Disciplinen om bord var god og opretholdes bl.a. ved en høj grad af selvjustits, hvorved mange konflikter blev klaret uden indgriben fra skibets officerer. HUITFELDT var adopteret af Køge og udgik af Flådens tal den 27. juli 1964 og WILLEMOES den 11. januar Kurt Terkelsen - men de nye er på vej for fuld fart 24

25 Nostalgisiden Et billede dukkede op på facebook og straks begyndte minderne at vælte frem. Det er et meget sigende billede, især for de, der var med i begivenheden, som fik en række positive konsekvenser for PE- DER SKRAM, skønt det jo er HERLUF TROLLE, der bliver beundret her. De to personer, der står i forgrunden, er den engelske dronning HM Elizabeth II og Prins Phillip - og de står derfor og naturligvis på HMS BRITTANIA. HRTR blev taget ud af en større international øvelse ved Norges vestkyst og sendt hjem for at deltage i Eskorten for det engelske og det danske kongeskib. Det er vist ikke nødvendigt at fortælle, hvor meget der blev malet på hjemsejladsen - og hvor meget der blev trænet på JUBELRULLEN. Vi fik endda et par timer til ankers nord for Århus havn, så helhedsindtrykket kunne vurderes fra et mindre fartøj med en stor råber. Det var en fest at være NK - også den dag. Resultaterne lod ikke vente på sig. De to jubelruller vi udførte var til ug med kryds og slange - så gode, at den engelske eskortechef skrev i sin rapport; at man burde overveje i Royal Navy at indføre den danske procedure i stedet for den engelske, idet den danske tog sig mere pittoresk ud. Det er vist ikke hørt før eller siden!!! Prins Philip ønskede på et tidspunkt at blive vist rundt i fregatten - rundviser: NK. Prinsen var meget interesseret i de mekaniske vidundere den super adrætte fregat kunne fremvise - også indenbords, så det besøg blev særdeles grundigt og varede også længere end planlagt. 25

26 Samme aften var Chefen og jeg inviteret med til det fine cocktailparty ombord i BRITTANIA, hvor alle rådmændene med borgmesteren, Orla Hyllested i spidsen, dannede en lille gruppe en smule for sig selv. Særlig glimrede dog Oluf P. Christensen, den tekniske rådmand og hans meget smukke hustru. Da jeg hilste på det engelske kongepar med passende ærbødighed vakte det især opmærksomhed hos århusianerne, at Prins Phillip lod til at genkende mig og hilste hjerteligt tilbage.. Senere kom jeg i snak med Oluf P. og de andre rådmænd - og vi fik vi en særdeles god kontakt og aftalte at mødes for planlægning af det kommende adoptionsbesøg, som PEDER SKRAM skulle være med i. Pesken havde før kun været adopteret af havnen - fordi den radikale tidligere borgmester ikke kunne lide krigsfartøjer. Denne gang blev det hele byen, der bød den genudrustede fregat velkommen - og det blev en fest, der gik gny af længe. NK, PESK OK Sven Voxtorp Fregatten HERLUF TROLLE ved Færøerne. Eksempel på billeder, der dukker op på facebook og vækker en del minder hos den voksende kreds af gamle gaster og besætningsmedlemmer. Billeder finder næsten altid vidende folk og data kommer for en dag. Gad vide om nogen samler alt dette sammen og nedfælder det. Vi må håbe, at Søren Nørby og hans kolleger i fremtiden får lejlighed og midler til at udføre dette nok store arbejde, så vi alle kan nyde godt af det. Jeg vil invitere alle med noget på hjerte til også at skrive indlæg til dette blad - endda blot Nostalgisiden her - med det formål at udveksle gamle minder og oplevelser, man måske kan lære af - men også sikkert underholdt. Red. 26

27 Radiostationen melder Nyt fra kontoret Ved Erik Nygaard og Kaj Åge Sørensen Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende nye medlemmer velkommen i Venneforeningen: Bent Mikkelstrup Michael Klemmensen Henrik Wessel Mortensen Jens Andersen Hans-Erik Meinche Per Olaf Frederiksen Carsten Lehnsbo Peter M. Wiuf Knud Aagaard-Svendsen. Sekretæren Radiooperatørerne har gjort et godt job i det forgangne år. Kun 3 dage var det ikke muligt at finde en radiovagt. Der er også lavet en del vedligeholdelse af det gamle materiel. I den forbindelse er der lavet en optælling af, hvad vi har af grej. Som jeg ser det, kan vi holde stationen i gang i årevis med det udstyr, der er til rådighed. Det kræver dog en viden om, hvordan stationen er skruet sammen; en viden der så småt begynder at komme. Bl. a. er der kontakt til en tidligere radio operatør fra PESK, nemlig Kurt Larsen, der kunne bidrage med nogle manglende brikker til puslespillet PESK radiostation. For en radioamatør af vore dage er det ikke nemt at betjene stationen på PESK, men det er en af udfordringerne ved at være operatør på radioen på den gamle skude, så hvis du mangler udfordringer så kan du bare give mig et ring. Vi er i stand til at køre på 7, 10, 14, 18, 21 og 28 MHz. Der kan køres både SSB og CW. Vi mangler stadig et PA trin til 3,5 MHz, det sidst opsatte fungerer heller ikke. Forresten har vi også en 2m. radio med 3 frekvenser. Den er dog ikke en del af det oprindelige udstyr. Palle har fået gang i fjernskriveren, så besøgende kan se, hvordan man kommunikerede, da skibet var operativt. Jeg synes altid, at det er en fornøjelse at være på vagt og pusle med radioer med nixie rør udlæsning af frekvensen - og fortælle skrøner om tøjklemmerne ved døren til de mange besøgende OZ9MM Palle Kruse 27

28 28