Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Gynækologi & Obstetrik Kvindeafdelingen, Viborg Regionshospital, HE Midt

Transkript

1 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Gynækologi & Obstetrik Kvindeafdelingen, Viborg Regionshospital, HE Midt Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 5. februar2014 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet gynækologi og obstetrik er beskrevet i målbeskrivelsen eskrivelser%20i%20speciallaegeuddannelsen/gynaekologi_obstetrik.asp hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af samlet uddannelsesportefølje, der findes på I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. En checkliste i lommeformat udleveres ved første ansættelse i forløbet. Fra ultimo 2014 anvendes den elektronisk uddannelsesbog til dokumentation af opnåede kompetencer. Specielle regionale forhold I Region Nord findes universitetsafdelinger på Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus Nord samt specialafdelinger på 6 regionshospitaler; Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy Mors, Hospitalsenheden Midt (Viborg), Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro), Regionshospitalet i Horsens samt Regionshospitalet i Randers. Regionen varetager alle aspekter af det gynækologiske/obstetriske speciale. Fordelingen af hoved, regions og højtspecialiserede funktioner fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside: og beredskab/specialeplanlaegning I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. den konkrete ansættelser, sted og varighed Ansættelse Kvindeafdelingen Y, Hospitalsenhed Midt 12 mdr. Færdighedsudviklende perioder: I introduktionsuddannelsen afvikles følgende 2 uger på fødegangen sammen med jordemoder 2 dage til systematisk oplæring i obstetrisk ultralyd ved sonograf eller obstetriker 5 dage på Fertilitetsklinikken 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kvindeafdelingen Kvindeafdelingen er en gynækologisk/obstetrisk afdeling med tilknyttet Fertilitetsklinik. Afdelingen har hovedfunktioner, og mange formaliserede samarbejdsaftaler, specielt inden for obstetrik. Der er ca fødsler og ca ambulante besøg inkl. besøg i Fertilitetsklinikken og jordemoderkonsultationer. Hovedparten af afdelingens funktioner foregår på Regionshospitalet Viborg, hvor afdelingen har ambulante funktioner indenfor obstetrik herunder føtalmedicin, almen gynækologi og urogynækologi med tilknyttet kontinensklinik. Jordemoderkonsultation foregår på 7 forskellige matrikler i afdelingens optageområde Afdelingen har ny og velindrettet fødegang med egen operationsstue til akut sectio. Desuden har afdelingen et sengeafsnit med 18 senge fordelt med 11 barselssenge og 7 gynækologiske senge (heraf 5 5 døgnssenge) samt et svangreafsnit med 2 svangre senge og 4 akutte ambulatorie stuer. Afdelingen har desuden barselssenge og barselsambulatorium på patienthotellet. På Regionshospitalet Silkeborg har afdelingen gynækologisk obstetrisk ambulatoriefunktion og dagkirurgi. Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive varetager udredning og behandling af barnløse. Fra 1. juni 2013 er der ved Fertilitetsklinikken ansat en professor i reproduktiv endokrinologi i et samarbejde med Aarhus Universitet, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Afdelingen har et budget på årligt ca. 85 mio.kr. Afdelingsledelsen består af en ledende Overlæge samt en ledende Oversygeplejerske og Jordemoderleder. 4

5 Med hensyn til yderligere informationer om afdelingens opbygning, produktion, lægestab mm. henvises i til hjemmesiden: Arbejdstider og vagtfunktion, Sygehus Viborg Almindelig dagarbejdstid er kl Lægerne møder i afdelingens fælles konferencerum på 7. etage, kl Der er vagt på tjenestested i både i forvagts og bagvagtslaget og begge vagtlag har 2 skiftet vagt. Forvagtslaget består overvejende af yngre læger i klassificerede stillinger til AP samt I og H læger i specialet. På hverdag er dagvagt fra og aften nattevagt fra På weekend og helligdage er dagvagt fra og aften nattevagt fra Der holdes konference og vagtskift klokken (15.30 weekend og helligdage) i konferencen på 7. Sal. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Introduktionslægen deltager i kvindeafdelingens patientbehandling i lighed med øvrige læger. Afdelingen varetager både obstetrik og gynækologi. Der er en stor fødeafdelingen, med tilhørende akut svangreafsnit og svangreambulatoriet samt barselsafsnit. Herudover en stor gynækologisk aktivitet. De fleste gynækologiske patienter behandles ambulant. Enten i gynækologisk ambulatorium, ved ambulant kirurgi eller som dagkirurgiske patienter, mens de mest omfattende laparoskopiske og åbne operationer foretages under indlæggelse. Afdelingen udfører kontinensbehandling, behandling af almen gynækologi samt rummer Fertilitetsklinikken i Skive. Herudover er der dagligt ambulant linje i Silkeborg, fredag som dagkirurgisk spor. Afdelingen visiterer patienter med mistænkt cancer sygdom videre til Skejby efter primær diagnosticering. Afdelingen varetager svangreomsorg af de normale gravide, samt kontrol og behandling af de komplicerede graviditeter og fødsler med visse undtagelser. For uddybning se LINK Afdelings faste lægestab indgår i forskellige teams (LINK) Afdelingen indeholder følgende team Obstetrik, almen gynækologi, urogynækologi samt reproduktionsgynækologi. Ved ansættelse i en introduktionsstilling i Gynækologi & Obstetrik vil den uddannelsessøgende læge opnå en basal viden og færdigheder, så vedkommende kan foretage relevant udredning og behandling af afdelingens patienter i samarbejde med afdelingens øvrige læger. Introduktionsstillingen bygger videre på de færdigheder, som den enkelte læge har erhvervet under sin KBU, og fører videre frem til kompetencer, som kvalificerer til ansøgning om hoveduddannelsesforløb. 5

6 Introduktionslægen tildeles en hovedvejleder og samarbejdet med hovedvejlederen beskrives under pkt 4. Introduktionslægen vil arbejde tæt sammen med de kliniske vejledere og modtager supervision fra mere erfarne lægekolleger samt hvor det er relevant fra jordemødre, sonografer og sygeplejersker. Introduktionslægen deltager aktivt i afdelingens konferencer. Introduktionslægen vil indgå i forvagten i hele perioden. Introduktionslægen introduceres efter et fastlagt program til afdelingen, og dens funktioner. Afdelingens arbejdstilrettelæggelse vil sammen med introduktionslægens ansvar for egen læring sikre progression i kompetenceudvikling og den endelig opfyldelse af kompetencerne i introduktionsuddannelse. Der udarbejdes på afdelingen en generel plan for hvornår, hvilke kompetencer bør være på plads. Udleveres ved ansættelsen. Konferencer: Der er dagligt fælles lægekonference. Her informeres om de vigtigste patienter fra vagten. Der tages cases op, som har læringspotentiale, for enten vagtholdet eller de øvrige læger. Der sikres opfølgning på vanskelige forløb fra vagten. Dagens arbejde fordeles og evt. skift i arbejdstilrettelæggelsen klarificeres. Ved vagtskifte afholdes overlevering i fællesskab af de to vagtlag. I lægen forventes, at deltage aktivt i afdelingens konferencer og aktiviteter som e. Patologikonference. Formaliseret undervisning: Der er undervisning en gang om ugen. Denne afholdes for alle læger. Alle læger underviser. Der gives herved mulighed for at få læst op på teoretiske områder, forberede og afholde undervisning og få feedback. Emner kan aftales med hovedvejleder, ligesom feedback, forventes aftalt på forhånd på initiativ fra I lægen. Der skal minimum undervises 4 gange i løbet af ansættelsen. Ansvarlig for planlægning er afdelingens UKYL. Onsdag morgen er der enten lægemøde, staff meeting, uddannelsesmøde eller undervisning. Oversigt over undervisning findes på tavlen i konferencelokalet. Der er mulighed for at få opdateret faglige områder og derefter formidle til kolleger og få nuancerende kommentarer fra de tilstedeværende. Ansvarlig for planlægning er afdelingens UAO. Det forventes, at introduktionslæger deltager i undervisningen af afdelingens læger samt medicinstuderende og andre faggrupper på lige fod med afdelingens øvrige læger. Kurser og kongresser Introduktionslægen skal deltager i 3 MIUC kurser Basal kirugi (2 dage) MIUC1 (2 dage) MIUC2 (3 dage). 6

7 Det forventes, at du forbereder dig til kurserne og at du arbejder med at forbedre din operative teknik mellem kurserne. Som en del af kurset skal du besvare en videns test og dine tekniske færdigheder vil blive vurderet. Du vil få udleveret deltagerbevis efter de 3 kurser er gennemført og består du testen udstedes et certifikat. Afdelingen og/eller MIUC stiller Blackbo til rådighed. Herudover vil du i perioder have adgang til LapSimm således at du kan bestå salpingektomi modullet (jvf kompetence I). Yderligere information om kurserne findes på Introduktionslægen skal deltage i 2 obligatoriske teoretiske kurser, der omhandler basal gynækologi og obstetrik. Kurserne arrangeres af gynækologiske afdelinger i Uddannelsesregion Nord på skift. Alle kurser afholdes som eksternat og afdelingen sikre fri med løn til de i alt 9 kursusdage. Du er sammen med afdelingen ansvarlig for tilmeldingen til kurserne. Fri til deltagelse i kurser og kongresser udover de obligatoriske, bliver afgjort af den ledende overlæge. Se i øvrigt kalenderen på Forskning Der er i afdelingen ansat en forskningsansvarlig overlæge som gerne er behjælpelig med at iværksætte og supervisere ved ønske om forskningsaktiviteter. Afdelingen opfordrer til at man opsøger muligheder for forskning. Der er på Fertilitetsklinikken ansat en Professor i Fertilitet med forskningsopgaver Samtale med forskningsansvarlig overlæge aftales med denne. Introduktionslægen opfordres endvidere til at deltage i aktivt guideline arbejdet gennem DSOG 7

8 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings og kompetencevurderingsstrategierne (Læs Målbeskrivelsen for Gynækologi og Obstetrik her). Kompetencevurderingen foretages som udgangspunkt i de kliniske arbejdssituationer. Kompetencevurderingen foretages af de kliniske vejledere og af hovedvejlederen. Enkelte kompetencer vurderes af andre faggrupper (er anført under kompetencevurderingsmetode for det angivne mål). Introduktionslægen er forpligtet til at gøre status over de opnåede kompetencer jf. nedenstående tabel og skal ved samtaler med hovedvejlederen diskutere de opnåede kompetencer og aftale plan for den videre kompetence udvikling (jf. den skriftlige individuelle uddannelsesplan). Hovedvejleder eller UAO attesterer i logbogen. Indholdet og rækkefølgen i nedenstående checkliste sakses fra målbeskrivelsens logbog. I dette program findes anvisning på i hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i løbet af ansættelsen sted er angivet: CHECKLISTE Målnummer og kompetencemål. I1 Den akutte gynækologiske patient (D) Konkretisering af mål Udrede og i samarbejde med senior læge forestå undersøgelser og behandling af patient med: akutte underlivssmerter akutte gynækologiske infektioner akut vaginal blødning Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Færdighedstræning med fantom til GU evt. ultralydssimulator Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Struktureret vejledersamtale (2 cases) Mini CEX; den ambulante akutte gynækologiske patient i ambulatoriet Indsamling af billeddokumentation (i alt 10 mål af endometrietykkelse (AP)) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) Måned Måned Måned

9 I2 Abortus provokatus, antikonception og sterilisation (D) I3 Tidlige graviditetskomplikationer (D) Kunne udføre GU, transvaginal UL, endometriediagnostik, Kunne visitere, uddelegere og infomerere Pt Optage anamnese, rådgive, undersøge og behandle kvinder, der ønsker provokeret abort, Kunne informere om kontraceptionsmetoder og ordinere, iværksætte og kontrollere behandlingen. Kunne oplægge og fjerne spiral Optage anamnese, undersøge og rådgive ved sterilisation, Udrede, informere og behandle patienter med tidlige graviditetskomplikationer og hyperemesis, Kunne bestemme CRL, tolke s HCG og foretage medicinsk behandling af missed abortion Kunne kommunikere diagnose og akut behandlingsplan til en patient og partner med et tidligt graviditetstab. Herunder kunne udvise indlevelsesevne Færdighedstræning med fantom til spiral oplægning Færdighedstræning evt. ultralydssimulator Checkliste til dokumentation af abrasio, endometriebiopsi eller vandscanning (i alt 10) Struktureret observation i klinikken inkl. Checkliste (kirurgisk abortus provocatus) Checkliste til dokumentation af kirurgisk abortus provocatus/evacuatio (i alt 25) Struktureret vejledersamtale (1 case) Casebaseret diskussion med refleksion (1 case) Struktureret klinisk observation af vaginal ultralydsundersøgelse f OSAUS Vurdering af billeddokumentation af ultralydsundersøgelser herunder opmåling af CRL og gestationssæk (i alt 25) I4 Redegøre for og kunne anvende Superviseret klinisk ar Forud for operationer på X X X 9

10 Basal gynækologisk kirurgi (C/D) principperne for sikker kirurgi Som assistent ved kirurgiske indgreb være orienteret om indikation og valgte operationsmetode og i dialog med operatør afstemme egen rolle Indgå i det tværfaglige team omkring patienten før, under og efter operationen Ved intrauterine indgreb kunne udføre kirurgisk abortus provokatus (D) udføre evacuatio uteri (D) Ved laparoskopi kunne: anvende basal kirurgiske principper og instrumenter demonstreret ved udførelse på fantom (virtual reality) udføre diagnostisk laparoskopi (C) udføre laparoskopisk sterilisation (C) assistere ved laparoskopier Ved åben kirurgi kunne: navngive og beskrive formål med basale kirurgiske instrumenter redegøre for suturmaterialer og kunne suturere med bejde Formaliseret undervisning i teoretisk viden inden for basal laparoskopisk kirurgi, gerne afsluttet med teoretisk test Struktureret simulationstræning i basale laparoskopiske færdigheder ved brug af virtual reality simulator Som assistent foretage deloperation ved operative laparoskopier f den diagnostiske del eller simple trin i operationen inklusiv placering af trocar Checkliste til dokumentation af laparoskopiske sterilisationer inklusiv diagnostiske laparoskopier evt. som assistent (minimum 10 indgreb) Videooptagelse og efterfølgende vurdering af minimum én laparoskopisk operation (OSALS) Checkliste til dokumentation af evacuatio uteri/evacuatio ( i alt 25) 10

11 I5 Den normale graviditet (D) I6 Fødegangsarbejde og den anvende basal kirurgisk teknik ved instrument og vævshåndtering til at åbne og lukke abdomen, f ved sectio (se i øvrigt kompetence I 11) I samarbejde med speciallæge informere patient om operation herunder om fund og plan for opfølgning efter kirurgiske indgreb Vurdere den normale graviditet og derved kunne skelne mellem den normale og den patologiske graviditet og vurdere behovet for henvisning til speciallæge, herunder kunne udføre udvendig undersøgelse inklusiv symfysefundus mål udføre og vurdere fund ved vaginal eksploration udføre cerviscanning ved normal eller patologisk cervilængde tolke blodprøver, CTG og ultralydsfund Kunne indgå i det tværfaglige team på fødegangen og kunne reflektere over egen Færdighedsudviklende periode på fødegangen Selvstudium eller E learning (CTG) Færdighedstræning på fødefantom Struktureret vejledersamtale (2 cases) Mini CEX; samtale med den gravide kvinde i svangreambulatoriet Vurdering af billeddokumentation (i alt 10 cerviscanninger inklusiv normale fund) Casebaseret diskussion med refleksion (1 case) X 11

12 normale fødsel (D) I7 Fødselsbristninger (C) I8 Vacuumetraction (C) I samarbejde med jordemoder lede og forløse normale vaginale fødsler, herunder vurderer veer, orificiums dilatation, caputs stilling, stand og rotation og på baggrund heraf kunne redegøre for den normale fødselsprogression Kunne udfylde og fortolke et partogram I samarbejde med jordemoder vurdere behovet for smertelindring Diagnosticere og gradere vaginale og perineale fødselslæsioner samt vurdere om sphincter er involveret Kunne suturere grad 1 og 2 bristninger Stille indikationen for, informere om, etablere samarbejde omkring og anlægge udgangsvacuumekstraktion (herunder sammen med jordemoder) Færdighedsudviklende periode på fødegang (ved jordemoder/læge) Færdighedsudviklende periode på fødegang E learning evt. inkl. test og/eller færdighedstræning på pelvic trainer Færdighedstræning på fødefantom Færdighedsudviklende periode på fødegang Struktureret observation af klinisk arbejde (ved jordemoder/læge) Checkliste til dokumentation af forløsninger (i alt 10) Struktureret observation (ved jordemoder/læge) Struktureret observation, brug checkliste og/eller objektiv skala Checkliste til dokumentation af sutur af grad 1 og 2 bristninger (i alt 10) Struktureret observation på fantom med brug af procedurespecifik checkliste og/eller OSAVE Struktureret observation X 12

13 I9 Fastsiddende skuldre på fødefantom (D) I10 Postpartum blødning (C) Forløsning af fastsiddende skuldre på fødefantom Ved postpartum blødning kunne vurdere, initiere medicinsk behandling og foretage intrauterin palpation under supervision (C) Checkliste til dokumentation vacuum etraction (i alt 5) Færdighedstræning på fødefantom Færdighedsudviklende periode på fødegang Struktureret observation på fantom med checkliste Struktureret vejledersamtale (1 case) Casebaseret diskussion med refleksion (1 case) I11 Sectio (C) I12 Den patologiske fødsel (C) Ved en akut situation som postpartum blødning under supervision af bagvagt, kunne bevare overblikket, og prioritere arbejdsopgaver samt uddelegere til plejepersonale samt andre samarbejdspartnere Udføre ukomplicerede elektive og akutte ukomplicerede (grad 3) sectio under supervision (se i øvrigt kompetence I4) Informere om komplikationer ved sectio præoperativt Tolke CTG/STAN Vurdere indikation for og udføre skalp ph, samt bedømme, om Struktureret operativ oplæring Færdighedsudviklende periode på fødegang Struktureret observation (OSATS) Checkliste til dokumentation af elektive og ukompliceret sectio (i alt 25) Struktureret vejledersamtale (1 case inkl. CTG) Casebaseret diskussion med 13

14 I13 Puerperiet (D) der er behov for involvering af senior læge Diagnosticere og behandle puerperale infektioner Selvstudium, E learning eller STAN kursus Observation af klinisk arbejde Vurdere kontraktionsgraden af uterus i puerperiet I14 Kommunikation Ved klinisk mistanke om retineret væv (blødning/smerter/stor uterus) kunne vurdere behovet for behandling og sammen med speciallæge iværksætte denne I kommunikationen udvise respekt og skabe tillid udvise indlevelsesevne (se, lytte til og forstå) tilpasse sprog til målgruppe og situation anvende sikker kommunikation (ISBAR, closed loops) Kompetencevurderingen indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX 360º s feedback Kunne fremlægge lægefaglige problemstillinger klart og tydeligt i forbindelse med konferencer, teammøder samt i dialogen med samarbejdspartnere Kunne formidle et skriftligt budskab (journal, epikriser mm), så det fremstår forståeligt og her 14

15 under kunne dokumentere i henhold til gældende krav om journalføring I15 Samarbejde (teamsamarbejde) Dette er eksemplificeret indenfor kompetence I1, I2, I3, I4, I6, I8, I10 og I11 Deltage i og gennemføre samarbejde med kollegaer og andre samarbejdspartnere i den kliniske situation. Skabe tillid til samarbejdspartnere og respektere deres faglighed. Deltage i det generelle kursus i Vejledning eller Pædagogik Godkendt kursus Kompetencevurderingen indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX 360º s feedback Kunne give, modtage og anvende feedback konstruktivt i forhold til samarbejdspartnere/kolleger I16 Administration af eget arbejde Eksemplificeret indenfor kompetence I1, I4, I6, I8, I10 og I12. tilrettelægge, prioritere og uddelegere arbejdsopgaver i dag og vagtarbejde bevare overblikket og involvere kollegaer, når dette er nødvendigt og relevant påtage sig lederrollen i de relevante kliniske situationer Indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX 360º s feedback X 15

16 I17 Lovgivning og regelsæt indenfor Gynækologi og Obstetrik I18 Sundhedsfremmende adfærds betydning for den gynækologiske og obstetriske patient Eksemplificeret ved I1, I2, I4, I10, I12 Kunne beskrive relevant lovgivning og retningslinjer for kønssygdomme, abort, svangerskabshygiejne og sterilisation. Kunne redegøre for og i praksis uddrage læring af utilsigtede hændelser og på den baggrund ændre praksis medvirke til at styrke patientsikkerheden anvende korrekt dokumentation (journalføring) Kunne informere om; kønssygdomme antikonception provokeret abort svangreomsorg optimering af sundhed (kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)) risici forbundet med rygning, adipositas, diabetes mm. i almindelighed og i særdeleshed forud operative indgreb og i forbindelse med graviditet Supervision af klinisk arbejde Deltagelse i relevante tværfaglige fora omkring udarbejdelse af informationsmateriale til patienter Indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX Indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX Eksemplificeret ved I1, I2 og I11, 16

17 I19 Evidensbaseret praksis Opsøge og vurdere ny viden kritisk Foretage litteratursøgning Anvende kliniske retningslinjer. Selvstudium Deltage i guidelinegrupper og/eller lokale/regionale grupper vedr. kliniske retningslinjer Struktureret vejledersamtale med fokus på de akademiske kompetencer Foretage litteratursøgning I20 Uddannelse og formidling I21 Ansvar for egen læring I 22 Professionel (individ) I23 Professionel (organisation) Undervise medicinstuderende samt andet personale og herunder anvende relevante læringsmetoder Fastholde og udvikle egne faglige kompetencer, herunder tage ansvar for egen læring/uddannelse erkende egne faglige grænser handle i balance mellem den personlige og lægefaglige rolle identificere et etisk dilemma og kunne forholde sig refleksivt dertil Eksemplificeret ved I3, I4 og I6 udvise respekt for andres autonomi og integritet udvise respekt for andres normer og værdier agerer som rollemodel Guideline Undervisning af andre og fremlæggelse ved f konference eller møder i afdelingen Struktureret feedback på præsentation/oplæg Indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX 360º s feedback Indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX 360º s feedback Indgår i struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini CEX 360º s feedback 17

18 erkende uprofessionel adfærd og kunne bidrage til håndteringen af dette 18

19 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Se generel beskrivelse af metoderne i Målbeskrivelsen for Gynækologi og Obstetrik. Læringsmetoder Læring sker der hvor patienten er, i de kliniske situationer og igennem det samarbejde, der er på afdelingen mellem alle faggrupper i afdelingen. På fødegangen udgør gruppen af jordemødre en vigtig samarbejdspartner som bidrager til oplæring i den normale fødsel mm. I ultralydsambulatoriet bidrager sonografer til oplæringen. Ved oplæring i de diagnostiske og tekniske procedurer er der struktureret oplæring og tæt supervision fra mere erfarne kolleger. Det er vigtigt at introduktionslægen er opsøgende og udnytter de mange læringssituationer bl.a. ved at efterspørge feedback. Det er nødvendigt at introduktionslægen ved selvstudier inkl. den anbefalede e læring tilegner sig den teoretiske viden samt selv træner de tekniske færdigheder som anført under læringsstrategierne. Ved konferencer og i undervisningssituationer træne introduktionslægen i rollen som kommunikator samt akademiker/forsker/underviser. Kompetencevurderingsmetoder Kompetencevurdering skal gennemføres i forbindelse med det kliniske arbejde. De strukturerede vejledersamtaler samt case baseret diskussion med refleksion gennemføres som udgangspunkt med hovedvejlederen i forbindelse med vejledersamtalerne. Introduktionslægen skal forberede sig til de enkelte kompetencevurderinger (struktureret observation (OSATS, OSALS), struktureret vejledersamtale med case, Mini CEX, 360 feedback, case baseret diskussion med refleksion) og er forpligtiget til at sætte sig ind i metodernes praktiske anvendelse (se Introduktionslægen har i samarbejde med de kliniske vejledere et ansvar for, at de planlagte og aftalte kompetencevurderinger finder sted i mellem vejledersamtalerne inkl. at dette dokumenteres. Der udleveres en checkliste til dokumentation af tekniske procedurer og der samles dokumentation for ultralydskompetencer. 360 feedback afholdes når ca. 2/3 af forløbet er gennemført. I forbindelse med 360 feedback samtalen afgrænses 3 4 indsatsområder og der udarbejdes en skriftlig plan for opfølgning som indgår i de efterfølgende samtaler med hovedvejlederen samt kan efterspørges i det videre uddannelsesforløb. Der kan efter aftale med den uddannelsessøgende læge gennemføres 360 feedback tidligere i forløbet og ligeledes kan 360 feedback gennemføres mere end en gang. 3.3 Obligatoriske kurser Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges af Videreuddannelsessekretariat Uddannelsesregion Nord. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Introduktionslægen skal deltage i et 2 dages Vejlederkursus (eksternat) samt gennemføre en hjemmeopgave af 1 dags varighed i løbet af 2. halvår af ansættelsen. Introduktionslægen skal selv tilmelde sig via Plan2learn region Nordjylland. Godkendt kursus er en forudsætning for ansøgning om hoveduddannelsesstilling. 19

20 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen Målbeskrivelsen for Gynækologi og Obstetrik. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. Organisering af den lægelige videreuddannelse Afdelingen har ansat en UAO, der sammen med den uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL) der har ansvar for introduktion, planlægning samt videreudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen. 6 gange om året mødes alle hovedvejledere/speciallæger i afdelingen og diskuterer de uddannelsessøgendes kompetenceudvikling. Efter disse møder gives konstruktiv feedback/tilbagemelding til de uddannelsessøgende lægen fra hovedvejlederen eller den UAO. En gang månedligt mødes afdelingens uddannelsessøgende læger til reservelægemøde. Dette møde ledes af afdelingens TR. En gang om året afvikles 3 timers møde, hvor kun de uddannelsessøgende læger deltager. På mødet diskuteres uddannelsen i afdelingen med afsæt i eksempler på gode og mindre gode oplevelser af uddannelsen i afdelingen (indsæt link til hjemmeside). Rammer for uddannelsesvejledning Ved ansættelsens start tildeles introduktionslægen en hovedvejleder, som afholder introduktions, midtvejs og slutsamtaler med denne, samt de samtaler, der er behov for. Vejledningen er baseret på samtalesystemet som angivet i Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsen 1998.( Læger ansat i hoveduddannelsesstilling eller en speciallæge er hovedvejleder for I læger. Afdelingens hovedvejledere har deltaget i vejlederkursus. Hovedvejlederen har ansvaret for at holde sig orienteret om introduktionslægens kompetenceudvikling og generelle trivsel i afdelingen gennem dialog med US samarbejdspartnere. Introduktionssamtalen aftales af den UAO og planlægges i løbet af i introduktionen. Introduktionslægen og vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde, der både skal understøtte introduktionslægens kompetenceudvikling og tage hensyn til de uddannelsesmuligheder, der er i afdelingen. I lægen har selv et medansvar for, at de konkrete uddannelsestiltag bliver sat i værk f ved kontakt til skemalægger, teamleder og gennem at være opsøgende. Hovedvejleder og introduktionslægen er begge ansvarlige for at vejledersamtalerne afholdes. Afvikling af vejledningssamtaler, aftales af hovedvejleder og introduktionslægen. Der kan her foretages løbende evaluering, hvor man gennemgår logbog og checklister samt foretager, de i uddannelsesprogrammet beskrevne evalueringer. De 3 typer af vejledersamtaler Introduktionssamtalen: med hovedvejleder vil blive afholdt inden for de 2 første uger af ansættelsen. Samtalen tager udgangspunkt i I lægens tidligere erfaring og forventninger til ansættelsen afstemmes med afdelingens forventninger. I lægens kompetencer indenfor alle 7 lægeroller (link) skal diskuteres og relateres til uddannelsesprogrammet for introduktionsuddannelsen. Herudover berøres kort muligheder for deltagelse i forskning 20

21 (mindre kliniske projekter, guideline, instrukser). Den skriftlige individuelle uddannelsesplan udformes og tidspunkt for næste samtale aftales. Justeringssamtalen/erne: Skal tilpasses efter den enkelte læge, men helst indenfor 1 2 mdr. efter starten i ansættelsen for at sikre, at den uddannelsessøgende læge er kommet godt i gang med specialet. Yderligere samtaler efter behov, oftest 3 4 samtaler. Samtalen afvikles med afsæt i alle 7 lægeroller og indeholder bl.a.: o Trivsel i afdelingen o Stærke og svage sider i det kliniske arbejde herunder er Gyn Obst det rigtige speciale? o Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber o Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner o Kursusdeltagelse o Forskningsdeltagelse o Samarbejdsrelationer o Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg herunder karriereplanlægning (obs faglig profil for specialet) Slutsamtalen: afholdes sidst i ansættelsen. Forud for denne samtale har I lægen gennemført evaluering af afdelingen/uddannelsesforløbet via evaluer.dk. Denne evaluering indgår i slut samtalen. Udarbejdelse af uddannelsesplan Som en del af alle vejledersamtaler udarbejdes en skriftlig individuel uddannelsesplan, der efterfølgende skal sendes til den uddannelsesansvarlige overlæge til godkendelse/underskrift. Der anvendes skabelon, som udleveres ved ansættelsen. Det påhviler såvel introduktionslægen som hovedvejlederen at sikre at dette gennemføres. Dokumentet opbevares af Introduktionslægen. I forbindelse med hver vejledersamtale gennemgås Logbog og checkliste. Hovedvejleder attesterer for opnåede kompetencer. Ved tegn på eller mistanke om, at et uddannelsesforløb er ved at udvikle sig uhensigtsmæssige vil hovedvejlederen involvere den uddannelsesansvarlige overlæge på et tidligt tidspunkt. Hele forløbet godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger ansat i afdelingen har funktion som klinisk vejleder og varetager den daglige supervision og vejledning baseret på direkte og konstruktiv feedback. Introduktionslægen vil være vejleder overfor medicin studerende og andre faggrupper. Introduktionslægen er forpligtiget til at opsøge feedback hos de daglige kliniske vejledere og samarbejdspartnere. Ligeledes forventes det at introduktionslægen selv giver feedback til kolleger. Arbejdstilrettelæggelsen sikrer, at de kliniske vejledere og introduktionslægen arbejder tilstrækkeligt meget sammen til at oplæring inkl. kompetencevurdering kan gennemføres. 21

22 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspek nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 4 nord.dk/pkl/funktionsbeskrivelse

23 torrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 6 Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. 6 nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 23

24 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse Specialeselskabets hjemmeside Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Foreningen af yngre gynækologer og obstetrikere Sundhedsstyrelsen Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 24