For åbne døre. Indlæg fra konferencen om åben digital forvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For åbne døre. Indlæg fra konferencen om åben digital forvaltning"

Transkript

1 For åbne døre Indlæg fra konferencen om åben digital forvaltning Forskningsministeriet Marts 1999

2 For åbne døre Indlæg fra konferencen om åben digital forvaltning Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Publikationer Postboks København K Tlf Fax E-post sp@si.dk Pris ved løssalg 50 kroner inkl. moms Publikationen kan også hentes på Forskningsministeriets hjemmeside ISBN (Internet): Udgivet af: Forskningsministeriet Bredgade København K Tlf Fax E-post fsk@fsk.dk E-post X.400 S=fsk; P=fsk; A=dk400; C=dk Redaktion: Michael Karvø, Olav Green-Pedersen, Clea Bach Design: Bysted A/S Tryk: K. Larsen & Søn A/S Oplag: ISBN: Fotograf: Michal Schlosser

3 FORORD Åbenhed er et vigtigt nøgleord i forbindelse med den digitale forvaltning. Åbenhed skaber helt nye perspektiver for samspillet mellem forvaltningen og omverdenen og dermed for bedre service til borgere og virksomheder. For eksempel kan hjemmesider udbygges til selvbetjeningssystemer, der gør det muligt at henvende sig til det offentlige på tidspunkter, hvor det passer borgeren. Åbenhed giver også offentligheden bedre mulighed for at kontrollere forvaltningen. Større åbenhed kan endvidere omsættes i større deltagelse i de demokratiske beslutningsprocesser for eksempel gennem offentliggørelse af lokalplaner og transmission af byrådsmøder på Internettet. Med konferencen den 28. september 1998 er et første skridt omkring en samlet diskussion af dette taget. Næste skridt bliver at følge op på konferencen. Et initiativ kan være - i regi af udvalgsarbejdet om Det Digitale Danmark - at få indkredset, hvordan man i praksis afvejer ønsker om åbenhed med den enkelte borgers ønske om fortrolighed vedrørende egne personoplysninger og hvilke langsigtede udfordringer, det stiller den offentlige forvaltningen overfor. God læsning! Jan Trøjborg Forskningsminister

4

5 INDHOLD 8 Den digitale åbenhed til debat 8 Effektivisering, bedre service og åbenhed 9 Begrænsninger i åbenheden 9 Øget digitalt demokrati 10 Det digitale demokrati: Hvem afgør udviklingen? 10 Både godt og ondt 10 Informationsteknologi: Skadelig eller gavnlig for demokratiet? 10 Fornyelse og genskabelse af forvaltningen 11 Udfordringer 12 Digital forvaltning sætter borgeren i fokus 12 Indførelse af digital forvaltning gør borgeren til en ligeværdig partner 12 Fra bureaukrati til netværk og service - fra kontrol og regler til kompetence 13 Borgeren i centrum 13 Individuelle løsninger 13 Informationsteknologien som ramme 14 Kommunen som en global landsby 15 Den digitale forvaltnings lyksaligheder? 15 De bærende elementer i åbenhedsprincippet 15 Primære modhensyn 17 Erfaringer med åben digital forvaltning påviser uudtømmelige muligheder 17 Forsøgsordninger 17 Inddragelse af medarbejderne 18 Erfaringer og gevinster 18 Offentlighedens reaktioner 18 Fremtidig informationspolitik 20 Til kamp for borgernes rettigheder 20 Offentlighed på Internettet skaber konflikter 20 Ny personoplysningslov 21 Anbefalinger

6 22 Offentliggørelse af personoplysninger skal respektere privatlivets fred 22 Oplysninger der interesserer Registertilsynet 22 Hvad er videregivelse af personoplysninger? 23 Principiel stilling til videregivelse af oplysninger 26 Fortolkningen af den nye personbeskyttelseslov 26 Den fremtidige kurs 27 Visioner og udfordringer for den digitale forvaltning 27 Visioner 27 Udfordringer 23 Indholdet i den ny lovgivning 23 Behandling af personoplysninger - et nyt begreb 24 Den kommende lovgivning - to vigtige forhold 24 Hvordan imødegår man problemer? 25 Befolkningen har krav på lettere adgang til information 25 Offentlighedsprincippets begrænsning 25 To slags informationer 26 Fuldt offentlighedsprincip styrker tilliden 26 Pressens muligheder begrænses 6

7 7

8 DEN DIGITALE ÅBENHED TIL DEBAT Indlæg af Knud Larsen Departementschef Forskningsministeriet Selvom forvaltningen i dag primært er papirbaseret, er det departementschef i Forskningsministeriet Knud Larsens overbevisning, at forvaltningen ikke kommer udenom kravet om at benytte den ny teknologi til at skabe større åbenhed og gennemsigtighed. I den forbindelse understreger Forskningsministeriet vigtigheden af at få rejst en debat, om hvor langt vi vil, kan og bør gå i bestræbelserne på at øge åbenheden i den digitale forvaltning. Effektivisering, bedre service og åbenhed Ud over nye muligheder for organisering af arbejdet, skaber informationsteknologien også helt nye perspektiver for samspillet mellem det offentlige og omverdenen og dermed for bedre service til borgere og virksomheder. Internethjemmesiderne gør det muligt for det offentlige at informere langt hurtigere og langt bredere end hidtil. Disse hjemmesider - i form af selvbetjeningssystemer - vil endvidere kunne give borgerne mulighed for at henvende sig til det offentlige uden hensyn til blandt andet kontortider. Af andre tiltag i bestræbelserne på at gøre den offentlige forvaltning mere overskuelig og dermed give mulighed for en bedre service for borgerne, foreslår Knud Larsen en virtuel reorganisering af forvaltningen. Som følge heraf behøver borgeren kun at henvende sig ét sted for at få løst sine problemer (uanset hvor mange offentlige instanser den pågældende sag måtte involvere). For den offentlige forvaltning betyder det, at den skal kunne levere et samlet sæt ydelser, der tager udgangspunkt i kundens øjeblikkelige situation og behov. Den hurtigere og bredere information danner ligeledes grobund for en langt større åbenhed end hidtil. Den giver blandt andet øget åbenhed og bedre indblik i de 8

9 politiske beslutningsprocesser, samt bedre mulighed for at føre kontrol med forvaltningen, hvad der kan udmønte sig i større tillid til forvaltningen. Begrænsninger i åbenheden Knud Larsen fremhæver dog fire elementer, der kan forklare den hidtil manglende åbenhed. Hensynet til enkeltpersoners ret til privatliv, til virksomheders forretningsmæssige interesser og til det offentlige selv vil altid udgøre en begrænsning i åbenheden. En anden begrænsning ligger i det ressourceforbrug, som kræves for at øge åbenheden. Den tredje begrænsning er indeholdt i offentlighedsloven, idet man på forhånd skal vide, at et dokument eksisterer for at kunne få aktindsigt. Dermed indskrænkes muligheden for demokratisk kontrol med forvaltningen. Fjerde og sidste begrænsning består af manglende kvalitet i de offentlige myndigheders datamateriale, der gør det uegnet til offentliggøres. En del af disse begrænsninger, mener Knud Larsen dog, kan indskrænkes eller elimineres. Med andre ord bør der, i lyset af informationsteknologiens muligheder, ske en revurdering af de hidtidige begrænsninger i åbenheden. Øget digitalt demokrati Hvad angår øget åbenhed overfor offentligheden, mener Knud Larsen, at princippet om meroffentlighed kan udnyttes langt bedre ved hjælp af informationsteknologien. De offentlige myndigheder bør lægge dokumenter af almen interesse ud på hjemmesiden. Dette vil give offentligheden lettere adgang til at kommentere indhold og således få skabt bred debat om politiske initiativer på et velinformeret grundlag. En del myndigheder har lagt deres korrespondance på deres hjemmesider, hvilket giver borgerne større mulighed for løbende at følge deres aktiviteter. Informationsteknologien kan ligeledes medvirke til en kvalitetsforbedring af det offentliges datamateriale, således at de offentligt tilgængelige dokumenter og informationer lever op til visse formidlingsmæssige krav. Hvad angår øget åbenhed over for den enkelte borger mener Knud Larsen, at man især bør fokusere på at lette adgangen til egenindsigt. På den måde kan borgeren kontrollere, hvad der er registreret om ham/hende i hvilke registre. Et andet eksempel kunne være at give den enkelte indblik i behandlingen af egne sager: forstået således at den enkelte hele tiden underrettes om sagens forløb med mulighed for elektronisk at kommentere det. At leve i et glashus har naturligvis sin pris, udtaler Knud Larsen, men det behøver ikke at blive urimeligt dyrt, hvis vi indtænker åbenheden i de IT-systemer, som vi indfører i forvaltningen. 9

10 DET DIGITALE DEMOKRATI: HVEM AFGØR UDVIKLINGEN? Indlæg af Morley Winograd Senior Policy Advisor for Al Gore, USA s vicepræsident Morley Winograds primære budskab går på, at selvom informationsteknologien ændrer den måde, hvorpå vi styrer og bliver styret, bestemmer informationsteknologien ikke i sig selv demokratiets fremtid i informationsalderen. Det gør vi. Både godt og ondt Siden bogtrykkerkunstens oprindelse har det trykte ord spillet en central rolle for demokratiets adfærd og udvikling og har ligeledes bevist sin evne til at skabe politisk omvæltning. De kommunikative redskaber: det trykte ord, telefonen, radioen og tv et har i høj grad præget kommunikationsteknologiens udvikling. På den ene side, forklarer Morley Winograd, har de bidraget med øjeblikkelig og yderst personlig kommunikation. Og på den anden side har de medført mulighed for hierarkiske netværk og mere centralistisk kontrol. Efter Morley Winograds mening afspejler netop disse egenskaber kommunikationsteknologiens dualitet: Et værktøj, der kan bruges til både godt og ondt. Informationsteknologi: Skadelig eller gavnlig for demokratiet? Ifølge Morley Winograd eksisterer der tre betingelser for om informationsteknologien vil have en negativ eller positiv indflydelse på demokratiet. For det første skaber informationsteknologien i sig selv ikke forandringer, men mulighed for forandringer. For det andet udgør informationsteknologien ikke svaret, men hjælper med at besvare spørgsmålet. Og endelig ændrer informationsteknologien menneskets opførsel, men ikke dets natur. I forlængelse heraf udtaler Morley Winograd, at informationsteknologien skaber en væsentlig forskel i den måde, hvorpå de demokratiske elementers gennemsigtighed, interaktivitet og tilgængelighed påvirker vore demokratier. Fornyelse og genskabelse af forvaltningen I 1993 fik den amerikanske vicepræsident, Al Gore, ansvaret for at skabe fornyelse af den offentlige forvaltning med fokus på bedre service, bedre funktionalitet og færre omkostninger. Ud fra devisen om at medarbejderne er dem, der bedst ved, hvordan den offentlige forvaltning kan forbedres, indsamlede man deres ideer, og på baggrund af disse ideer udformede man en række anbefalinger. De ændringer, der er blevet gennemført, har betydet en væsentlig forbedring. Økonomiske besparelser, færre ansatte i administrationen, overskud på statsbudgettet og øget tillid til regeringen har været nogle af de forbedringer, som fornyelsen har affødt. 10

11 Dermed ikke sagt, at arbejdet er tilendebragt, fordi, som Morley Winograd påpeger, har vi endnu ikke set informationsteknologiens fulde potentiale i forhold til, hvordan den offentlige forvaltning samarbejder med vore borgere. Udfordringer Jeg siger ikke, at vi snart vil komme til at se alle muligheder ved informationsteknologien. Dog udtaler Morley Winograd, at selv den nuværende teknologi muliggør bedre og mere effektive måder at yde service på, både i og udenfor den offentlige forvaltning. Morley Winograd medgiver samtidig, at for at kunne indfri løftet om fuld tilgængelighed til elektroniske tjenester, og dermed bedre service, skal tre udfordringer overvindes. Den første udfordring består i at give alle borgere Internetadgang til den offentlige forvaltning, idet der ifølge Morley Winograd ikke er råd til et todelt demokrati. Den anden udfordring handler om at skabe balance mellem retten til beskyttelse, sikkerhed og behovet for viden ud fra den overbevisning, at borgerne ikke blot skal have ret til at vide hvordan, hvornår og hvor mange af de registrerede oplysninger om dem, der skal bruges, men også til at kontrollere korrektheden af de registrerede oplysninger. Den tredje udfordring, Morley Winograd nævner, er at overvinde de traditionelle arbejdsgange og organisationsformer i de offentlige institutioner for derved at kunne yde bedre service til borgerne. Svarene på disse udfordringer mener Morley Winograd vil komme til at danne rammen om informationsalderens forvaltning. Han tilføjer, at problemstillingerne om hvordan vi vil gøre brug af informationsteknologi i fremtiden, og hvorledes demokratiets fremtid i informationsalderen vil tage sig ud, i bund og grund er op til os selv at afgøre. 11

12 DIGITAL FORVALTNING SÆTTER BORGEREN I FOKUS Indlæg af Herman Weidemann Kommunaldirektør Næstved Kommune Indførelse af digital forvaltning gør borgeren til en ligeværdig partner Spørgsmålet ved visioner er ikke, om de kan realiseres, men spørgsmålet er, om vi tør. Således konkluderer Herman Weidemann på spørgsmålet, om hvorvidt kommunerne skal gøre brug af digital forvaltning som et værktøj til at informere borgerne. For at kunne afgøre dette, mener Herman Weidemann, at det er lige så vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, der ligger til grund for vores visioner. Fra bureaukrati til netværk og service - fra kontrol og regler til kompetence Det er altid farligt i kommunerne at tale om visioner, for så kommer der meget hurtigt en minister og forlanger endnu mere. Ikke desto mindre har man i Næstved kommune siden 1994 gjort sig mange tanker om, hvilke visioner der kan ligge bag anvendelsen af den digitale forvaltning, og for Næstveds vedkommende med fokus på erhvervsudviklingen. Herman Weidemann er af den opfattelse, at man kan udnytte de nye kommunikationsværktøjer som supplement til det, man tidligere har anvendt, og derved skabe nye former for samarbejde og samvirke. I Næstved kommune har man således valgt at anvende informationsteknologien meget aktivt, og resultatet er, at kommunen har opnået at få kontakt til en hel masse af vores borgere, der ellers er isoleret. Anvendelsen af informationsteknologien er ifølge Herman Weidemann forbundet med en ændring i måden at tænke og handle på, både for bureaukraterne, men så sandelig også for borgerne. Ændringen udmøntes konkret i, at man går fra bureaukrati til netværk og service - fra kontrol til regler og kompetence. 12

13 Borgeren i centrum I den forbindelse er det Herman Weidemanns faste overbevisning, at kompetence ikke er forbeholdt bureaukrater, men snarere vil blive koncentreret hos borgerne, forstået på den måde, at borgerens udgangspunkt vil ændre sig fra isolation til samarbejde og samvirke. Derfor vil samfundet opleve en ændring i den rolle, som er tiltænkt borgeren. Fra tidligere at have varetaget et personligt ansvar, vil borgeren, med hjælp fra den nye informationsteknologi, føle et fælles ansvar, eller som Herman Weidemann udtrykker det. Man kan jo også fortolke elektronisk demokrati derhen, at borgeren pludseligt foruden at varetage egne interesser, også skal varetage samfundets interesser. Informationsteknologien kan således hjælpe til med at sætte borgeren i centrum, og dermed skabe balance i forholdet mellem forvaltningen og borgeren. Ifølge Herman Weidemann vil vi derfor opleve, at bureaukraten lige pludseligt er blevet en ligeværdig partner, og at der er respekt både fra den bureaukratiske side mod borgeren men i høj grad også omvendt. Individuelle løsninger Den nye informationsteknologi vil altså få store konsekvenser for den måde, hvorpå borgeren og forvaltningen vil opleve hinanden på. Men informationsteknologien vil også give det offentlige bedre mulighed for at kommunikere med borgeren, og derved styrke den vigtige balance mellem det offentlige og borgeren. Herman Weidemann mener derfor, at vi skal være til rådighed 24 timer i døgnet alle dage. Endvidere fremhæver han vigtigheden af, at samtidig med at stille flere og flere generelle services til rådighed, vil vi gerne holde fast ved, at det afgørende er at give rådgivning, at give accept mellem mennesker, altså en personlig service, og at alle vores løsninger fremover bliver individuelle løsninger. Informationsteknologien som ramme Med borgeren i centrum, ser Herman Weidemann den offentlige forvaltning placeret udenom og centreret om borgeren. I dette samfund vil den afgørende faktor være at forædle information til viden og gøre den tilgængelig. Til det formål vil den tekniske udvikling og forandring blive en ramme eller nogle værktøjer, som borgeren får stillet til rådighed. I den forbindelse ser Herman Weidemann en stor udfordring i at træffe de rigtige teknologiske valg, fordi vi indretter vores hverdag, efter de muligheder vi vælger, og dermed når vi 13

14 former vores organisation. Konsekvensen er ifølge Herman Weidemann, at man i den kommunale forvaltning ikke længere har sager, men man har med mennesker at gøre, og det er naturligvis en forandring. Kommunen som en global landsby Henrik Weidemann mener, at kommunen spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at sætte borgeren i fokus ved blandt andet at give borgeren mulighed for selv at bestemme over personlige data og dermed også over serviceindhold og serviceomfang. At leve op til denne rolle fordrer, at kommunerne nøje overvejer, hvorledes man kan fastsætte færdselsregler for det digitale samfund, eller med andre ord skabe et struktureret og konsistent regelsæt for anvendelsen af denne teknologiske mulighed. Det er Herman Weidemanns overbevisning, at hvis det lykkes, vil resultatet blive, at de fysiske grænser ophæves, borgeren kan vælge kommune, og kommune kan vælge borger. Med borgeren som omdrejningspunkt vil kommunen blive en serviceorganisation, hvor pris og service er det samme overalt. 14

15 DEN DIGITALE FORVALTNINGS LYKSALIGHEDER? Indlæg af Hans Gammeltoft-Hansen Folketingets ombudsmand Digitaliseringen ændrer ikke menneskets natur, kun den menneskelige opførsel. Med dette citat af Morly Winograd advarer Ombudsmanden mod at sætte informationsteknologien i højsædet på bekostning af det enkelte individ. Med informationsteknologiens udvikling og anvendelsesmuligheder for øje er det vigtigt at gøre sig klart, at åbenhedsprincippet kan have både positive og negative konsekvenser. De bærende elementer i åbenhedsprincippet Åbenhedsprincippet medfører, at borgerens mulighed for indflydelse forstærkes, og at offentligheden får mulighed for at fungere som kontrolinstans. Endvidere danner princippet basis for tillid og øger muligheden for mere saglige beslutninger på baggrund af tidligere og grundigere information. Skønt Ombudsmanden er overbevist om, at vi har et behov for større åbenhed, større gennemskuelighed og større offentlighed i forvaltningen, mener han, at en ukritisk anvendelse af informationsteknologien kan give bagslag. Med ukritisk anvendelse mener Ombudsmanden, at den digitale forvaltning ikke udelukkende er ensbetydende med lyksaligheder. Primære modhensyn Ud over hensynet til privatlivets fred, til beskyttelse af kvalificerede offentlige og private interesser, nævner han yderligere fire hensyn, der umiddelbart kan tale imod offentlighed i forvaltningen. Åbenhed kan misbruges for eksempel i forbindelse med adgang til personaleakter. Tidlig og udbredt information kan undergrave sagligheden i beslutninger for eksempel i forbindelse med politiske beslutningsprocesser. Elektroniske systemer kan medføre ulige muligheder for borgerne til at udnytte åbenheden. Endelig nævner han ressourceforbruget hos forvaltningen og sikkerhedsspørgsmålet ved overgang til digital forvaltning. Især bør der, ifølge Ombudsmanden, fokuseres på de tre sidstnævnte hensyn. 15

16 Hvad angår ressourceforbruget hos forvaltningen mener Ombudsmanden først og fremmest, at der kun er relativt få begrænsninger i offentlighedsprincipperne, der udspringer af ressourcehensyn, og for det andet at der kun vil være få ressourcelettelser at hente med et digitalt forvaltningssystem. Om sikkerhedsspørgsmålet udtaler Ombudsmanden, at det udgør et særligt problem, men erkender samtidig, at intet system kan gøres 100 procent sikkert, heller ikke et papirbaseret. Med hensyn til de lige muligheder for borgerne skal man være særlig opmærksom på ikke at forøge afstanden mellem den ressourcestærke og den ressourcesvage borger. Dette hensyn vil ifølge Ombudsmanden kunne tilgodeses, ved at elektroniske selvbetjeningssystemer kun skal være et tilbud blandt mange. Således konkluderer Ombudsmanden i kraft af sine erfaringer, som fortrinsvis stammer fra konkrete personrettede sager, at den digitale forvaltning ikke nødvendigvis kun består af lyksaligheder. Netop på baggrund af sine arbejdsmæssige erfaringer sluttede Ombudsmanden af med at advare mod, at digital forvaltning ændrer forvaltningspersonellets opførsel så meget, at den kommer i konflikt med borgerens menneskelige natur. 16

17 ERFARINGER MED ÅBEN DIGITAL FORVALTNING PÅVISER UUDTØMMELIGE MULIGHEDER Indlæg af Inger Margrethe Thomsen Direktør Nordjyllands Amt Inger Margrethe Thomsens konkluderer på baggrund af de erfaringer, som man har gjort sig med åbne postlister i Nordjyllands Amt, at nu har vi en parathed til at kunne lave en egentlig informationsstrategi eller en informationspolitik. Forsøgsordninger Nordjyllands Amtsråd vedtog i 1996 at arbejde med helt åbne udvalgsdagsordener, fordi praksis for hvordan man informerede pressen om udvalgsdagsordenerne var forskellig indenfor de forskellige udvalgsområder. En af udfordringerne har ifølge Inger Margrethe Thomsen været det krav om parathed, som de åbne udvalgsdagsordener stiller, ikke blot til selve forberedelsen af en sag men også til referaterne. cirka breve, der går ind i organisationen hver dag. Af dem har vi cirka breve, som bliver jounaliseret og lagt på de åbne postlister. Inddragelse af medarbejderne Udover at inddrage et par jurister har medarbejderne også været involveret i processen. Medarbejderne har dog været lidt betænkelige, blandt andet fordi der i postlisterne står, hvem der er sagsbehandlere. I kontroversielle sager kan det betyde, at medarbejderne kan komme i en svær situation. Amtet har, På basis af erfaringerne med de åbne udvalgsdagsordener overvejede man således i Amtet de muligheder, Internettet og et intranet kunne give et stort amt som Nordjylland med en stor geografisk spredning og mange institutioner. Fra september 1997 begyndte Nordjyllands Amt systematisk at arbejde med åbne postlister, fortæller Inger Margrethe Thomsen. Vi begyndte med at udarbejde sagsresuméer af al den indgående post, der blev lagt på Intranettet for at prøve det af. Vi har 17

18 for at imødekomme medarbejdernes betænkelighed, udarbejdet en lille folder, der giver medarbejderne nogle retningslinier at gå ud fra. korrespondance mellem institution og forvaltning, kan det betyde, at offentligheden kender oplægget, inden vi har orienteret politikerne. Erfaringer og gevinster På baggrund af de erfaringer man havde gjort sig, konkluderede Amtet, at det var en god idé, og at det forløb rigtig godt, men Amtet måtte på den anden side også erkende, at åbne postlister er meget ressourcekrævende. Udover at bruge ressourcer til at fremstille de åbne postlister, får vi også flere henvendelser fra pressen. Vi får hver dag henvendelse på 3-10 sager, og det er stigende, udtaler Inger Margrethe Thomsen. Til trods herfor har Amtet også kunnet konstatere, at en af sidegevinsterne ved de åbne postlister har været, at vi i hele organisationen tænker mere fremadrettet. Lige fra selve sagsfremstillingen til når vi laver et dagsordenspunkt til en udvalgsdagsorden. Inger Margrethe Thomsen fremhæver dog vigtigheden af, at man på politisk niveau må være opmærksom på, hvordan den nye og hurtige kommunikationsvej påvirker det daglige arbejde. Som et eksempel på en af ulemperne ved denne måde at informere offentligheden på, nævner Inger Margrethe Thomsen, at hvis vi laver et oplæg i administrationen, og hvis der foregår en skriftlig Offentlighedens reaktioner Nordjyllands amt får megen positiv respons på åbenheden i forvaltningen blandt andet fra pressen, og Inger Margrethe Thomsen fortæller, at pressen giver tilbagemeldinger om, at vi er imødekommende og servicemindede. Hun gør dog opmærksom på, at borgere kan føle sig overrumplet over, at en henvendelse, de retter til amtskommunen, pludselig medfører, at pressen tager fat i den. Inger Margrethe Thomsen mener dog samtidig, at hvis vi som forvaltning skal påtage os større åbenhed, så må det betyde, at borgerne også skal være parate til samme åbenhed. I Amtet er man altid meget opmærksom på, at følsomme og personlige oplysninger ikke lægges ud på de åbne postlister. Fremtidig informationspolitik Som en konsekvens af de positive erfaringer Nordjyllands Amt har gjort sig med en større åbenhed i forvaltningen, har Amtet udformet en egentlig informationsstrategi. Åbne postlister, som Amtet gjorde permanente i sommeren 1998, indgår dog kun som en 18

19 lille del af Amtets informationsstrategi. De retningslinier, der er nedfældet i strategien, vil også få betydning for den måde, hvorpå forvaltningen henvender sig til pressen, hvilke brochurer der udsendes og andre forhold, der kan skabe bedre kommunikation forvaltningen og borgerne imellem. Den informationsstrategi, man har valgt i Nordjyllands Amt, er styret af tre forhold. For det første ønsker Amtet så megen åbenhed som overhovedet muligt. For det andet ønsker man at føre en offensiv strategi, og for det tredje fremhæver Inger Margrethe Thomsen vigtigheden af at geare vores organisation til en utrolig parathed for at kunne gå ind og håndtere sagerne med henblik på åbenhed. Den største gevinst ved at skabe en større åbenhed i forvaltningen er ifølge Inger Margrethe Thomsen, at det afliver alle de ubehagelige myter, der har været omkring offentlig forvaltning. 19

20 TIL KAMP FOR BORGERNES RETTIGHEDER Indlæg af Lars Erik Johansson Kultur- og fritidschef Gällivare Kommune, Sverige Offentlighed er godt, når bare det ikke gælder mig selv. Med denne mere eller mindre udbredte overbevisning lægger Lars-Erik Johansson op til problematikken om forskellig opfattelse af modsætningerne mellem offentlighed og personlig integritet, lovgivning og praksis. Offentlighed på Internettet skaber konflikter Lars-Erik Johansson gav et konkret eksempel på, hvor problematisk det kan være at forene lovgivning og praksis, hvad angår offentlighed på Internettet. I modstrid med gældende lovgivning valgte den svenske kommune, Gällivare, at offentliggøre de kommunale dagsordener på Internettet uden først at have indhentet tilladelse hos Datainspektionen og uden at have anonymiseret dagsordenerne. Det paradoksale ifølge Lars- Erik Johansson var, at Uppsala kommune havde fået tilladelse på samme grundlag, som vi burde have fået, hvis vi havde søgt. Dermed udsendte Datainspektionen modstridende signaler, hvilket affødte voldsomme reaktioner fra mange andre svenske kommuner, som stod i samme situation som Gällivare. Det er således Lars-Erik Johanssons erfaring, at den svenske Datainspektion ikke er entydig i sin måde at administrere gældende svensk datalovgivning på. Derfor opstår der en konflikt mellem kravet om offentlighed og hensynet til personlig integritet. Ny personoplysningslov Knudepunktet i denne lov er, at der skal indhentes tilladelse til at føre registre, uanset om registerbehandlingen foregår automatisk eller manuelt. Endvidere er det alle registre, som man har i den offentlige forvaltning, der vil blive berørt af den nye personoplysningslov. Konsekvensen af den nye lov er, at man skal have hver persons tilladelse for at registrere ham/hende i et register. Dette bevirker, at i dag er stort set alle Internetsider med personoplysninger ulovlige. Lars-Erik Johansson fremhæver dog, at der er visse farer forbundet med den nye lov. For det første er der en risiko ved at vedtage love, som efterfølgende ikke kan overholdes, idet de mister legitimitet ikke blot hos borgerne men også hos forvaltningen. Som eksempel nævner Lars-Erik Johansson, at den svenske Datainspektions legitimitet dalede som følge af en utidssvarende lov, der gjorde det svært for Datainspektionen at føre sine bestemmelser ud i livet. For det andet kan et lovbrud medføre, at det svenske offentlighedsprincip underkendes ved en eventuel retssag i EU-domstolen. 20

21 Anbefalinger På baggrund af Lars-Erik Johanssons erfaringer med forsøg på åben digital forvaltning og ud fra sit kendskab til den nye personoplysningslov fremhæver han visse aspekter, der bør overvejes nøje, når man opbygger en offentlig site. Den måde hvorpå de oplysninger, der lægges ud på Internettet, formidles og præsenteres skal være i fokus, således at den information, der gives, bliver af høj kvalitet. gælder det om at organisere fra første færd. Forstået således, at den ny teknologi stiller andre krav til såvel sikkerhedsprocedurer som arbejdsgange end hidtil. Vi har det mål, at vi vil kæmpe for borgernes rettigheder for så meget og så tidlig information som muligt. Lars- Erik Johansson erkender dog også, at spørgsmålet om hvorledes dette mål rent praktisk kan realiseres, endnu står hen i det uvisse. Endvidere skal man være opmærksom på, at med brugen af den ny teknologi 21

22 OFFENTLIGGØRELSE AF PERSONOPLYSNINGER SKAL RESPEKTERE PRIVATLIVETS FRED Indlæg af Henrik Waaben Direktør Registertilsynet Det kræver en vis indsigt at vurdere, hvornår oplysninger om en person er omfattet af tavshedspligten og derfor ikke må offentliggøres, og det er et forhold, som skal tages meget seriøst, fastslår direktør for Registertilsynet, Henrik Waaben. Når man vælger at offentliggøre postlister på Internettet, er det forbundet med et krav om, at der tages særlige hensyn til beskyttelse af personoplysninger, og spørgsmålet om at offentliggøre postlister på Internettet afføder derfor, ifølge Henrik Waaben, nogle generelle problemstillinger, der skal afklares. Oplysninger der interesserer Registertilsynet Henrik Waaben oplyser, at når det drejer sig om offentlige myndigheders postlister, interesserer Registertilsynet sig kun for den information, der indeholder oplysninger om fysiske personer. Disse oplysninger vil være omfattet af Registerloven, uanset om man udelader navn, adresse eller andre direkte identifikationsoplysninger, hvis det blot er muligt at identificere den person, der gemmer sig bag oplysningerne. Man kalder sådanne oplysninger personhenførbare. Et eksempel, der illustrerer dette problem, kan være, hvis en myndighed som led i førelsen af en postliste medtager et journalnummer. Hvad er videregivelse af personoplysninger? Når en offentlig myndighed offentliggør personoplysninger, og når disse oplysninger stammer fra et edb-register, sker der det, man i juridiske termer betegner som en videregivelse af oplysninger. I den forbindelse påpeger Henrik Waaben, at der er stor forskel på, om man videregiver oplysninger på traditionel vis, eller om man vælger at videregive oplysninger på en hjemmeside. I sidstnævnte tilfælde er der tale om en offentliggørelse, oven i købet af globalt omfang, fordi disse oplysninger er frit tilgængelige for enhver, der er i besiddelse af de nødvendige tekniske faciliteter. I Lov om offentlige myndigheders registre findes der regler for, hvornår man må videregive personoplysninger fra et register. Derimod siger reglerne ikke noget om, hvornår man skal videregive oplysninger. Derudover skal man holde sig for øje, at der som udgangspunkt er forbud mod at offentliggøre alle de oplysninger, der betegnes følsomme oplysninger. Det vil sige oplysninger om helbredsforhold, politisk overbevisning med mere. Det samme gør sig gældende for andre fortrolige oplysninger, for eksempel oplysninger om økonomiske forhold. 22

23 Principiel stilling til videregivelse af oplysninger Registertilsynet har for nylig taget principiel stilling til, i hvilket omfang en myndighed kan videregive oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, gennem en postliste offentliggjort på Internettet. Konklusionen var, at offentliggørelsen kan finde sted inden for rammerne af registerlovgivningen, men kun hvis reglerne om tavshedspligt nøje overholdes. Postlisten må derfor kun indeholde oplysninger, som offentligheden ville kunne få aktindsigt i efter offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt. Indholdet i den ny lovgivning Justitsministeren har fremsat et forslag til Lov om behandling af personoplysninger, som skal erstatte de nugældende registerlove. Lovforslaget er baseret på et EU-direktiv fra oktober 1995, men er endnu ikke vedtaget. Det kan ikke på nuværende tidspunkt oplyses præcist, hvilke konsekvenser lovforslaget får for den måde, hvorpå man behandler personoplysninger. Henrik Waaben forventer dog ikke, at der ville blive omfattende ændringer af hidtidig praksis, men understreger, at denne formodning står for egen regning. Behandling af personoplysninger - et nyt begreb Lovforslaget omtaler hverken postlister, hjemmesider eller Internet. Det betyder dog ikke, at der er frit spil. Henrik Waaben understreger, at den aktivitet, som består i at videregive personoplysninger i en postliste på en hjemmeside, er en form for behandling af personoplysninger. Derfor skal denne form for behandling vurderes i forhold til lovforslagets almindelige regler for, hvornår offentlige myndigheder må behandle personoplysninger. 23

24 Der er således tale om et nyt begreb, der dækker over praktisk taget enhver form for håndtering af oplysninger for eksempel indsamling, registrering, brug og samkøring, videregivelse, sletning og så videre. I den forbindelse udtaler Henrik Waaben, at de offentlige myndigheder fremover generelt vil kunne behandle de samme oplysninger som i dag, reglerne vil blot blive formuleret lidt anderledes. Den kommende lovgivning - to vigtige forhold Henrik Waaben gør opmærksom på to forhold, der kan få særlig betydning i den kommende lovgivning. For det første bliver reglerne for, hvornår man må behandle personoplysninger baseret på EU-regler. Det indebærer i sagens natur, at nationale, danske regler for offentliggørelse af postlister på en hjemmeside i sidste ende skal leve op til reglerne i EFdirektivet. For det andet er der i direktivet og lovforslaget helt specifikke regler for, under hvilke betingelser man må overføre oplysninger til tredjelande, det vil sige til lande uden for EU. I den forbindelse fremhæver Henrik Waaben, at der jo med offentliggørelse på Internettet er tale om en global videregivelse. Hvordan imødegår man problemer? Det man kan gøre for at undgå at krænke EU-direktivet er, ifølge Henrik Waaben, blandt andet helt at udelade de sager fra postlisten, som indeholder følsomme oplysninger. Der er to muligheder. Enten vurderes hvert enkelte sag, eller også definerer man på forhånd bestemte sagskategorier, der falder uden for postlisteordningen. Tilsvarende skal man nøje overveje, hvordan man undgår at offentliggøre andre fortrolige oplysninger. På trods af de juridiske vanskeligheder ser Henrik Waaben dog ingen grund til at frygte, at almindelige aktiviteter på Internettet bliver besværliggjort i noget videre omfang. Der er ingen tvivl om, at postlister kan være et nyttigt redskab for borgerne, offentligheden og journalisterne til at kunne søge aktindsigt i konkrete sager. Samtidig skal man dog gøre sig klart, at det er ressourcekrævende, ikke alene at føre postlister, men også at imødekomme begrænsninger om aktindsigt. I følge Henrik Waabens vurdering har det hidtil været de økonomiske, administrative og praktiske hensyn, der har været begrundelsen for, at politikerne indtil nu har vendt tommelfingeren nedad over for forslag om at gøre postlister obligatoriske. 24

25 BEFOLKNINGEN HAR KRAV PÅ LETTERE ADGANG TIL INFORMATION Replik til Henrik Waaben af Knud Aage Frøbert Pressejurist Offentligheden har ventet i 28 år på en øget åbenhed i den digitale forvaltning. Skal det ikke snart gøres lovpligtigt at føre åbne daglige postlister?. Dette spørgsmål stillede Knud Aage Frøbert som indgangen til sit oplæg. Et krav om åbne postlister og diskussionen om, hvilke informationer pressen og dermed borgeren skal have adgang til, er efter Knud Aage Frøberts mening, yderst relevant. Loven om Offentlighed i Forvaltningen, som blev vedtaget i 1970, har nemlig aldrig har haft den virkning, som var hensigten med vedtagelsen. Offentlighedsprincippets begrænsning Da vi i sin tid fik Loven om Offentlighed i Forvaltningen - der var det ikke meningen, at vi skulle have sådan en snæver lov, som den vi stadig har. Det Knud Aage Frøbert sigter til er, at hensigten bag offentlighedsprincippet oprindeligt var, at princippet ikke alene skal tilgodese myndighedernes interesser. Det skal også tilgodese pressens interesse i at kunne informere borgerne på en hensigtsmæssig måde. Problemet er, efter Knud Aage Frøberts mening, at den oprindelige hensigt med Loven om Offentlighed i Forvaltningen efter utallige behandlinger i talrige udvalg nu blot er en tom skal. Offentlighedsprincippet er reelt, nu 28 år efter, kun en lov om begrænset adgang til aktindsigt, og denne brug har, ifølge Knud Aage Frøbert, forhindret pressen i at kunne leve op til sin rolle som videreformidler. To slags informationer De informationer, der gøres tilgængelige for offentligheden, kan opdeles i to kategorier. Den første kategori udgøres af den information, som forvaltningsmyndighederne og andre administrative myndigheder er forpligtede til at offentliggøre. Det drejer sig blandt andet om nye love, retsforskrifter og al den information som den kommunale styrelseslov pålægger myndighederne af offentliggøre. Den anden kategori 25

26 omfatter alle de informationer, som myndighederne, efter et mere eller mindre frit skøn, vælger at offentliggøre. Der er således tale om lovpligtig information på den ene side og skønsmæssig information på den anden side. Fuldt offentlighedsprincip styrker tilliden I 1978 kom der en betænkning, der fastslog, at offentlighedsprincippet har to funktioner. Den første er en kontrolfunktion med de offentlige myndigheder og en bevidsthed i befolkningen om, at pressen fører denne kontrol. Herved styrkes tilliden til den offentlige forvaltning. Den anden funktion består i at øge muligheden for informationssøgning. Pressen skal frit kunne fremfinde sager, der har en åbenbar almen interesse for befolkningen, og det skal således ikke bero på rene tilfældigheder, hvilke sager pressen kan få kendskab til og dermed har mulighed for at videregive til borgerne. Pressens muligheder begrænses At informationer lægges ud på myndighedernes initiativ opleves af pressen som en begrænsning i adgangen til informationer, idet den derved ikke har reel mulighed for vurdere, hvilke informationer der kunne have offentlighedens interesse. Journalisterne må nøjes med at se de sager, som de kender på forhånd. Derfor mener Knud Aage Frøbert ikke, at man ligefrem kan sige, at det er et offentlighedsprincip. Fortolkningen af den nye personbeskyttelseslov Når myndighederne skal til at fortolke den nye personbeskyttelseslov, vil det, efter Knud Aage Frøberts mening, være altafgørende at se offentlighedsprincippet i et større perspektiv, fordi vi i Danmark har et retsgrundlag, som ligger over både dansk lovgivning og EU-retten, og det er den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Artikel 10 i konventionen siger nemlig, at ytringsfriheden også er offentlighedens ret til at modtage besked om offentlige anliggender. I en sag om Ekstra Bladets reportage om det psykiatriske hospital Nordvang, fastslog Højesteret således, at offentlighedens ret til at vide besked gik forud for hensynet til privatlivets fred. Den fremtidige kurs Knud Aage Frøbert er ikke i tvivl om, at de danske myndigheder tvinges til at åbne den offentlige forvaltning. Det vil sige, at på alle de punkter hvor pressen eller massemedierne skal optræde som offentlighedens vagthund, det vil sige i alle sager af åbenbar almen interesse, kan man ikke straffe budbringeren, altså pressen. 26

27 VISIONER OG UDFORDRINGER FOR DEN DIGITALE FORVALTNING Efterskrift Skrevet af redaktionen Visioner I et demokratisk samfund er spørgsmålet om åbenhed i den offentlige forvaltning altafgørende. Uagtet oplægsholdernes erhvervsmæssige baggrund er der et sammenfald i deres visioner for den digitale forvaltning. Den gennemgående fællesnævner er øget åbenhed. Der er mange aspekter forbundet med åbenhed, hvad de forudgående indlæg også giver udtryk for. Blandt disse aspekter kan nævnes ønsket om at yde en bedre service for borgerne. Visionen er således at tilbyde borgerne individuelt tilpasset information og service samt fleksible åbningstider. Med henblik på at skabe en bedre service skal sammenhængen i de offentlige informationer sikres. Derved opnås, at borgerne hurtigt kan danne sig et overblik over tilgængelige og relevante informationer. Denne sammenhæng betyder ligeledes, at borgerne kun skal henvende sig ét sted for at modtage et komplet sæt ydelser, der tager udgangspunkt i hans/hendes behov. En åben offentlig forvaltning kendetegnes først og fremmest ved sin gennemsigtighed og sin villighed til at føre dialog med omgivelserne. Den åbne digitale forvaltning gør det ikke blot muligt for borgerne at kontrollere forvaltningen men også at deltage i den offentlige debat, og derved øges den demokratiske indflydelse. Omdrejningspunktet for visionen om større åbenhed i forvaltningen er således at sætte borgeren i fokus. Eftersom informationsteknologien rummer såvel muligheder som udfordringer, er det vigtigt, at man nøje vurderer og tager stilling til begge aspekter. Vi skal også huske at stille kritiske spørgsmål, eftersom det ikke kun handler om at komme først i Informationssamfundet. Udfordringen er derimod at gøre det rigtigt. Udfordringer Den grundlæggende udfordring består i at afklare, hvorledes man skaber balance i forholdet mellem hensynet til borgerens rettigheder og kravet om offentlighed. En balancegang, der er betydningsbærende for det ligeværdige samarbejde borger og forvaltning imellem. Blandt oplægsholderne er der bred enighed om, at der skal sættes fokus på at skabe lige muligheder for adgang til det offentliges informationer. En måde at gøre dette på er at sikre at de informationer, der formidles, er af en sådan karakter, at de er brugbare, forståelige, meningsfyldte og af høj kvalitet. Denne formidlingsmæssige opgave stiller derfor høje krav til medarbejderne i den offentlige forvaltning. Af andre krav, som både medarbejdere og organisation vil blive 27

28 stillet overfor, er omstilling til nye arbejdsgange, synlighed og arbejdet med de nye teknologier. Til trods for de mange visioner vidner indlæggene fra konferencen om åben digital forvaltning dog om, at man allerede på nuværende tidspunkt har gjort sig nogle betydningsfulde erfaringer med åbenhed i forvaltningen. En række øvrige forvaltninger er ligeledes i gang med at gøre sig erfaringer - otte institutioner har forsøgsprojekter om digitale signaturer, der er en af de væsentlige udfordringer, som den digitale forvaltning står over for. Der eksperimenteres andre steder med åbne postlister og publicering af breve på kommunale hjemmesider, og endelig er der rigtig mange organisationer, som er i fuld gang med at implementere elektroniske sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystemer. Sidstnævnte teknologi er en kerneteknologi, når vi taler om den digitale forvaltning. Erfaringer har vist, at visionerne kan blive til virkelighed. Det kræver dog, at vi skal forholde os til, hvordan informationsteknologien påvirker vores liv og vores samfund, og hvordan den kan bruges til at fremme de mål, vi har. (Jan Trøjborg, pressemeddelelse af : Det digitale Danmark) 28

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken. August 2018

Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken. August 2018 Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken August 2018 Tavshedspligt 2 Indledning Ansatte i den offentlige forvaltning må i almindelighed gerne fortælle andre om de opgaver og

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Grænser for brug af solohistorier

Grænser for brug af solohistorier Grænser for brug af solohistorier 11 Direktør Louise Vadheim Guldberg Souschef Jacob Christian Gaardhøje Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i form af en solohistorie til et udvalgt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt Dato: 27. marts 2018 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: Nanna Due Binø Sagsnr.:

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance FOB 2019-20 Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance om solceller Resumé Finansministeriet undtog i en afgørelse til en journalist en række oplysninger fra aktindsigt

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Jeg synes... Vejledning Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Forord Hovedsamarbejdsudvalget (HMU) har med bidrag fra medarbejderne i Aabenraa Kommune udarbejdet denne vejledning. HMU

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier

RÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier RÅDGIVNING Gode råd om sociale medier Indhold Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 Medarbejderens relation til virksomheden på de sociale medier 4 Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed 5 Kontrol

Læs mere

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Aktindsigt i klager over daginstitutioner.

Aktindsigt i klager over daginstitutioner. X 22. september 2010 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT Aktindsigt i klager over daginstitutioner. Du har den 30. november 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen vedrørende lovligheden

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning til whistleblowerordningen

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning til whistleblowerordningen HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning til whistleblowerordningen Forord Whistleblowerordningen i Aalborg Kommune er vedtaget af byrådet. Ordningen giver kommunens ansatte mulighed for at videregive

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

Kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen

Kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Kontakt med pressen Denne vejledning og den række værktøjer, der er knyttet til den, har til formål at støtte dig, når du er i kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Vejledningen gælder, når

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk belhvl@ftnet.dk Dato: 24. august 2016 Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

Læs mere

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt

Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt 2018-24 Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e- mails vedrørende ministerielle anliggender, som

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

En kort præsentation af CPT

En kort præsentation af CPT En kort præsentation af CPT Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) Forebyggelse af mishandling af frihedsberøvede personer i Europa

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del på Spørgsmål 33 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Statsforvaltningens brev til 2 journalister.

Statsforvaltningens brev til 2 journalister. Statsforvaltningens brev til 2 journalister. I har klaget over, at Faaborg-Midtfyn Kommune har afslået at give Jer aktindsigt i navne og andre kontaktoplysninger på skribenterne bag spareforslag indkommet

Læs mere

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for

Læs mere

Tilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet

Tilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet Tilsynsstrategi 2016 2018 Ny organisation af tilsynsarbejdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udfordringer for databeskyttelsen og nyt retsgrundlag på vej... 3 3. Overordnet organisation af arbejdet

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for i lyset af det anførte at overveje ekstrahering fra det interne dokument.

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for i lyset af det anførte at overveje ekstrahering fra det interne dokument. 2017-20 Delvis aktindsigt i miljøoplysninger i ministers interne talepapir En journalist klagede til ombudsmanden over, at Miljø- og Fødevareministeriet havde givet afslag på aktindsigt i ministerens talepapir

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

I kontakt med pressen. - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen

I kontakt med pressen. - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen I kontakt med pressen - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen I kontakt med pressen Kontakt med pressen kan være en del af dit arbejde i Viborg Kommune. I Kommunikationspolitik 2008 slås

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

DIGITALISERING AF LOVGIVNING RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER

DIGITALISERING AF LOVGIVNING RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER DIGITALISERING AF LOVGIVNING RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER Oplægsholder Birgitte Arent Eiriksson vicedirektør 21.05.2019 justitia-int.org @justitiaorg facebook.com/justitiadk linkedin.com/company/justitia

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark    og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark E-mail: sum@sum.dk, esl@sum.dk og anbk@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER GRÆNSEN? Af advokat, LL.M., Benjamin Lundström og advokat, HD(O), Pernille Borup Vejlsgaard fra advokatfirmaet von Haller. Ifølge den nugældende lovgivning er der grænser

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt 2016-22035 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 01-06-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt Du har som journalist på JydskeVestKysten den 7.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 224 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Manglende opmærksomhed på almindelige forvaltningsretlige krav til offentlig myndighedsudøvelse, Børne- og Ungdomsforvaltningen Mægling

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Kirkeudvalget KIU alm. del Svar på Spørgsmål 1 Offentligt. J.nr. MST Den

Kirkeudvalget KIU alm. del Svar på Spørgsmål 1 Offentligt. J.nr. MST Den Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 1 Offentligt J.nr. MST-500-00098 Den Miljøministerens besvarelse af alm. del spørgsmål B, C, D og E stillet af Folketingets Kirkeudvalg Spørgsmål B:

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Helsinki, den 25. marts 2009 Dok.: MB/12/2008 endelig

Helsinki, den 25. marts 2009 Dok.: MB/12/2008 endelig Helsinki, den 25. marts 2009 Dok.: MB/12/2008 endelig BESLUTNING OM GENNEMFØRELSE AF EUROPA- PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 1049/2001 OM AKTINDSIGT I EUROPA-PARLAMENTETS, RÅDETS OG KOMMISSIONENS

Læs mere

BEHANDLING AF PERSONDATA

BEHANDLING AF PERSONDATA PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden

Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 253 Offentligt Finanstilsynet 8. juni 2007 Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden Den 20. april 2007 offentliggjorde

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere